Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 301
Offentligt
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
Udkast
Til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension
(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse)
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret senest
ved lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 a, stk. 1, nr. 6,
ophæves, og i stedet indsættes:
»6) 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966.
7) 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.«
2.
I
§ 72 e
ændres »2020« til: »2025«.
§2
Loven træder i kraft den 29. december 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Efter lov om social pension skal det i 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om
folkepensionsalderen skal reguleres. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lovens
reguleringsbestemmelser med virkning fra 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori
folkepensionsalderen reguleres.
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler viser, at folkepensionsalderen i 2020 skal
reguleres med 1 år og fastsættes til 69 år med virkning fra 1. januar 2035. Det foreslås derfor, at
folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for alle, der er født efter 31. december 1966, det vil sige for
personer, der fylder 68 år i 2035 eller senere. Samtidig foreslås det, at lovens revisionsbestemmelse
ændres således, at næste regulering af folkepensionsalderen skal ske i 2025. Det vil sige, at der i
2025 skal fremsættes lovforslag om regulering af folkepensionsalderen.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at sikre, at danskernes stigende levetid også
fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folkepensionsalderen bidrager til at
gøre pensions- og tilbagetrækningssystemet mere robust over for stigende levetid, at sikre
finansiering af det danske velfærdssamfund mange år fremover og at give plads til større udgifter til
sundhed og pleje, når der bliver flere ældre.
Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen
sker ved lov. Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensionsalderen har central betydning
for borgernes planlægning af deres arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing.
De gældende bestemmelser om regulering af folkepensionsalderen blev indført ved lov nr. 1586 af
20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006
om en velfærdsreform.
Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar en fremrykning på 5 år til 2019-2022 af den ved
velfærdsreformen vedtagne gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år, men
ændrede ikke ved reguleringsmekanismen.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1. Gældende ret
I henhold til § 72 e i lov om social pension skal der fremsættes lovforslag om revision af lovens § 1
a i 2020. I henhold til § 1 a, stk. 2, skal der i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om
folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lovens § 1 a med virkning fra 1. januar i
kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Bestemmelserne § 1 a (om regulering af folkepensionsalderen) og § 72 e (revision af § 1 a) blev
indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006. Lovændringen var en del af udmøntningen af den
politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform. I 2015 blev de to bestemmelser revideret
med lov nr. 1810 af 23. december 2015, hvormed folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for
personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962 og 68 år for personer,
der er født efter den 31. december 1962.
Folkepensionsalderen var 65 år i 2015 og forhøjes til 67 år i årene 2019-2022 med �½ år hver 1.
januar i perioden. En persons folkepensionsalder afhænger af personens fødselsdato, som vist i
tabellen nedenfor.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
2218007_0003.png
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
Folkepensionsalderen skal efter lovens § 1 a, stk. 3, fastsættes til den gennemsnitlige levetid for 60-
årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat
folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen
reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning fra 1. januar i
kalenderåret 15 år efter det år, hvor folkepensionsalderen reguleres.
Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes
med virkning fra 1. januar til:
Folkepensionsalder
65
2019
2020
2021
2022
2030
2035
65,5
66
66,5
67
68
69
Fødselsdato
31. december 1953 eller
tidligere
1. januar 1954 - 30. juni 1954
1. juli 1954 - 31. december
1954
1. januar 1955- 30. juni 1955
1. juli 1955 - 31. december
1962
1. januar 1963 - 31. december
1966
1. januar 1967 eller senere
2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Det fremgår af § 72 e i lov om social pension, at beskæftigelsesministeren i 2020 skal fremsætte
lovforslag om revision af lovens § 1 a, der fastsætter folkepensionsalderen.
Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og derefter hvert 5 år skal beregnes, om
folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
Beregningen af folkepensionsalderen er fastlagt i lovens § 1 a, stk. 3. Beregningen tager
udgangspunkt i den gennemsnitlige levetid for en 60-årig i de seneste to år (2018-2019) på grundlag
af Danmarks Statistiks opgørelse heraf. Den gennemsnitlige levetid for en 60-årig er 83,63 år ifølge
Danmarks Statistiks dødelighedstavle for 2018-2019. Folkepensionsalderen skal derfor efter § 1 a,
stk. 3, beregnes til: 83,63 + 0,6
–
14,5 = 69,7 år. Den således beregnede folkepensionsalder skal
efter loven afrundes til nærmeste halve år, det vil sige her 69,5 år. Da folkepensionsalderen efter
loven kun kan reguleres med højst 1 år ad gangen, skal folkepensionsalderen fastsættes til 69 år
med virkning fra 2035. Det vil sige, at folkepensionsalderen for personer født 1. januar 1967 eller
senere bliver 69 år. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning fra 1. januar i kalenderåret 15 år
efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres, det vil sige 1. januar 2035.
Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning for ydelser efter en lang række andre love med
aldersgrænser, som referer til folkepensionsalderen (eventuelt via efterlønsalderen), herunder lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsskadeforsikring, lov
om delpension, lov om tjenestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om pas til danske
statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om forurenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån til betaling af ejendomsskatter, lov om
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social
service, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
udlændingeloven og lov om valg til Folketinget.
For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før
folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962. Forhøjelse af efterlønsalderen
sker således med et varsel på 12 år, det vil sige med virkning fra 2032. Forhøjelse af
folkepensionsalderen med virkning fra 2035 medfører dermed økonomiske konsekvenser for
efterlønsordningen i 2032.
Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf. § 1 a i lov om beskatning af
pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), fastsat til 3 år før folkepensionsalderen for
personer født efter 30. juni 1960.
Derudover er for eksempel erstatningsudbetalinger jf. § 17 stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring
bestemt til at ophøre med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen.
Forhøjelsen af folkepensionsalderen medrører en forhøjelse af udgifterne til arbejdsskadeerstatning,
herunder udgifter finansieret af arbejdsgiverne ved betaling af præmie og bidrag til
forsikringsselskaberne, samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.fl., der udbetaler erstatningerne
til tilskadekomne og efterladte.
Det fremgår af § 89 i lov om arbejdsskadessikring, at ved ændring af arbejdsskadesikringsloven, der
medfører meromkostninger til erstatning m.v.
–
og dermed meromkostninger for forsikringstagerne
(arbejdsgiverne)
–
kan forsikringstagere ikke opsige forsikringerne på grund af en forhøjelse af
præmien, som alene er begrundet i en forhøjelse af udgifterne, der er en følge af lovændringen.
Således har forhøjelsen af folkepensionsalderen betydelige meromkostninger på
arbejdsskadeområdet, og Beskæftigelsesministeriet vurderer, at disse meromkostninger vil påvirke
forsikringsselskabernes præmieopkrævning fremadrettet.
2.2. Ændring af revisionsbestemmelsen
2.2.1. Gældende ret
I henhold til § 72 e i lov om social pension skal beskæftigelsesministeren i 2020 fremsætte
lovforslag om revision af lovens § 1 a, som fastsætter folkepensionsalderen.
Det fremgår af § 1 a, stk. 2, at der i 2015 og herefter hvert 5. år skal beregnes om
folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
I 2015 blev folkepensionsalderen reguleret med lov nr. 1810 af 23. december 2015, hvor
folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955
til den 31. december 1962 og 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Revisionsbestemmelsen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006. Lovændringen var et
led i udmøntningen af den politiske aftale af den 20. juni 2006 om en velfærdsreform. Det fremgår
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
2218007_0005.png
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
af bemærkningerne til lovforslaget, at der mellem forligspartierne var enighed om, at en eventuel
forhøjelse af folkepensionsalderen skal ske ved lov, samt at baggrunden herfor er, at partierne fandt,
at fastlæggelsen af folkepensionsalderen har særdeles central betydning for borgernes planlægning
af deres arbejdsliv.
Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at uanset om, der sker en regulering af
folkepensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres, således at der 5 år senere igen
skal tages stilling til revision. På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen ændres
således, at det fastsættes, at der i 2025 skal fremsættes lovforslag om revision af lovens § 1 a.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været
overvejet. Lovforslagets direkte implementeringskonsekvenser vurderes at være små, idet der alene
vil være tale om en mindre tilretning af Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer.
3.1. Folkepension, efterløn, m.v.
Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklingen i levetiden er en del af aftalen om en
velfærdsreform fra 2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december 2006. I forhold til
gældende aldersgrænser,
som vedtaget med tilbagetrækningsaftalen, indebærer reguleringen af
folkepensionsalderen i 2035 og efterlønsalderen i 2032 (direkte) mindreudgifter til folkepension og
efterløn, samt (afledte) merudgifter til bl.a. førtidspension og en række øvrige overførsler i årene
omkring 2035,
jf. nedenstående tabel.
Da lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen imidlertid er en udmøntning af aftalte
principper for levetidsindeksering fastsat ved lov, indgår den allerede i udgangspunktet for de
samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det er med andre ord allerede indregnet i vurderingen af de
offentlige finansers holdbarhed, at aldersgrænserne vil blive reguleret i overensstemmelse med de
aftalte principper. Det vil derfor ikke have økonomiske konsekvenser at gennemføre forslaget, men
indebære et betydeligt finansieringsunderskud, hvis forslaget ikke gennemføres. Det skønnes, at
levetidsindekseringen af pensionsalderen bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed
med størrelsesorden [60] mia. kr. (2020-niveau).
Mia. kr., 2020-niveau
Folkepensionsalder
Folkepension:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Efterløn:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Førtidspension:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Øvrige overførsler:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Udgifter i alt
2032
68 år
0
-0,3
-6
-1,2
0
-0,2
0
-0,2
-1,9
2033
68 år
0
-0,2
-6
-1,1
-1
-0,2
0
-0,2
-1,8
2034
68 år
0
-0,1
-6
-1,1
-1
-0,3
0
-0,2
-1,8
2035
69 år
-72
-10,7
2
0,4
15
2,6
7
-0,2
-7,9
2036
69 år
-72
-10,9
1
0,1
15
2,4
7
-0,3
-8,6
2037
69 år
-71
-10,3
0
0
14
2,3
6
-0,3
-8,3
2038
69 år
-70
-10,3
0
0
14
2,3
7
-0,3
-8,3
2039
69 år
-72
-10,6
2
0,3
14
2,3
]
-0,4
-8,4
5
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
Anm.: Afrunding kan medføre, at udgifterne ikke summer til udgifter i alt.
Kilde: Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023.
3.2. Arbejdsskadeerstatning
Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til
folkepensionsalderen. En forhøjelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning fra 2035
skønnes at medføre en samlet merudgift på ca. 205 mio. kr. årligt på arbejdsskadeområdet, når
ændringen er fuldt indfaset i 2035. Merudgiften dækker arbejdsskadeerstatninger på ca. 180 mio.
kr. samt arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag, der tilsammen udgør ca. 25 mio. kr. Af de 205
mio. kr. vedrører 65 mio. kr. de offentlige arbejdsgivere.
Arbejdsskadeudgiften udgør 12 pct. af erstatningen til ulykker og 17 pct. af erstatningen til
erhvervssygdomme. Arbejdsmiljø¬bidrag udgør 2 pct. af erstatningen til ulykker.
Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, idet beregningerne er foretaget på baggrund af
skader anmeldt i 2012, der må antages at være færdigbehandlet, og det antages, at erstatninger,
aldersfordeling m.v. fremadrettet vil ligne denne skadesårgang.
Merudgiften i året, hvor lovændringen træder i kraft, vil være væsentligt højere end i de følgende
år, idet forsikringsselskaberne for at opfylde solvenskravene i medfør af lovgivning om finansielle
virksomheder, skal foretage hensættelser til sikring af de yderligere erstatningsudgifter, der følger af
forhøjelsen i forhold til de tidligere skadeårgange, i det år, hvor lovforslaget træder i kraft. Dette
gælder både sager, hvor der endnu ikke er udmålt en endelig arbejdsskadeerstatning på lovforslagets
ikrafttrædelsestidspunkt, og sager, hvor der før ikrafttrædelsestidspunktet er udmålt en endelig
erstatning, som skal genoptages og forhøjes svarende til et års erstatning.
Ved skønnet over merudgifterne på arbejdsulykkesområdet er der regnet med hensættelser i
ulykkessager, både for de private arbejdsgivere og for staten, regionerne og kommunerne. For
erhvervssygdomme gælder princippet om pay-as-you-go siden 2008, hvilket indebærer, at det alene
er de faktiske udgifter til erstatninger, der skal dækkes, og således skal der ikke foretages
hensættelser.
Det skønnes, at engangsudgiften i ikrafttrædelsesåret er på ca. 1,6 mia. kr. for skadesårgangene
2004-2020. Dette er inklusiv arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift, der udgør ca. 200 mio. kr.
Merudgiften for offentlige arbejdsgivere udgør ca. 500 mio. kr. af de 1,6 mia. kr. Disse skøn er
behæftet med betydelig usikkerhed, jf. ovenstående.
Som følge af forhøjelse af pensionsalderen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptage ca.
7.000 sager, som vedrører tilskadekomne, der er omfattet af forhøjelsen, og som er tilkendt
erstatning for tab af erhvervsevne til det fyldte 68. år. De administrative udgifter i forbindelse med
genoptagelse udgør ca. 59 mio. kr.
Det bemærkes, at et lovforslag om harmonisering af anmelderegler og kapitaliseringsfaktorer
forventes fremsat i oktober 2020 med [ikrafttrædelse den 1. juli 2020]. Lovforslaget ændrer
kapitaliseringsfaktorerne, der anvendes i arbejdsskadesager ved udmåling af erstatning for tab af
erhvervsevne, når erstatningen kapitaliseres og udbetales som en engangsudbetaling. I dag beregnes
kapitaliseringsfaktorer blandt andet ud fra dødelighedsforudsætningerne i G82-grundlaget, som
bygger på data om livs-og
pensionsforsikredes levetid i slutningen af 1970’erne. Levetiden i
6
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
2218007_0007.png
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
Danmark er siden da steget og levetidsforudsætningerne
fra 1970’erne giver derfor ikke et
retvisende billede af den aktuelle levetid i befolkningen. Såfremt lovforslaget vedtages, vil det
fremover være Finanstilsynets Benchmack for levetidsforudsætninger, som bruges til beregning af
kapitaliseringsfaktorerne. Beregningsmodellen har siden den 1. januar 2011 været
sammenligningsgrundlag for den observerede nuværende dødelighed og for de forventede
fremtidige levetidsforbedringer til brug for sammenligning af livsforsikringsselskaber,
pensionsselskaber m.v. Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger opgøres årligt og
bygger på data fra danske livs- og pensionsforsikringsselskabers bestande af forsikrede samt data
fra Danmarks Statistik. Ved at indføre Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger, i
stedet for G82-grundlaget, sikres det, at værdien af alle tilskadekomnes og efterladtes
kapitalerstatning fastsættes ud fra et tidssvarende niveau for levetid uanset udbetalingsmåden.
Denne ændring betyder, at udgifterne til kapitalisering af arbejdsskader stiger med ca. 6 pct. I
forhold til beregningerne i dette lovforslag betyder ændringen endvidere, at de samlede merudgifter
til arbejdsskadeerstatninger, herunder både kapitaliseringer og hensættelser, bliver ca. 3 pct. højere
end angivet.
De økonomiske konsekvenser fremgår i hovedtræk af tabellen nedenfor.
Tabel 1: Merudgifter til arbejdsskadeerstatninger (inkl. arbejdsskadeafgift og
arbejdsmiljøbidrag) pr. år fordelt på sektor ved at folkepensionsalderen hæves fra 68 til 69 år
(mio. kr., 2020 niveau, afrundet)
År
2021
2022
2023
2024
2025
2035
Stat
120
10
10
10
10
15
Region
40
5
5
5
5
5
Kommuner
340
30
30
30
30
45
Offentlig i alt Privat
500
45
45
45
45
65
1.100
90
90
95
100
140
I alt
1.600
135
135
140
145
205
Anm. 1: Tallene er afrundet. Tallene er beregnet på baggrund af det nuværende kapitaliseringsgrundlag incl. G82.
Anm. 2: Merudgifterne tager højde for arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag, men ikke øvrige skatter, afgifter m.v.
Arbejdsskadeafgiften udgør 12 pct. af erstatningen til ulykker og 17 pct. af erstatningen til erhvervssygdomme.
Arbejdsmiljøbidrag udgør 2 pct. af erstatningen til ulykker.
Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og
som en stigning i bidraget til AES. For de selvforsikrede vil merudgiften opstå som en stigning i
udgifterne til arbejdsskadeerstatninger samt en stigning i bidraget til AES.
Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil desuden medføre et skatteprovenu fra den del af udgiften,
som vedrører løbende ydelser, idet de løbende ydelser er skattepligtige. Skatteindtægten kommer
først fra 2035, hvor erstatningen for det ekstra år, inden folkepensionsalderen nås, kommer til
udbetaling. Modsat vil de private arbejdsgivere have fradragsret for udgiften til
7
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
arbejdsskadesforsikringen allerede på det tidspunkt, hvor betalingen foretages. Fradragsværdien
svarer til selskabsskattesatsen. Ved beregningerne er forudsat, at lovforslaget træder i kraft den 29.
december 2020.
3.3. Forhandling med kommunerne
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale og regionale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Arbejdsskadeerstatning
Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil medføre øgede udgifter til arbejdsskadeerstatninger, da
erstatningerne tilkendes for perioden frem til folkepensionsalderen. De forsikrede arbejdsgivere vil
få en merudgift herved som følge af en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og som
en stigning i bidraget til AES.
Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til
folkepensionsalderen. En forhøjelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning fra 2035
skønnes at medføre en samlet merudgift på ca. 205 mio. kr. årligt på arbejdsskadeområdet, når
ændringen er fuldt indfaset i 2035. Heraf ca. 140 mio. kr. til private arbejdsgivere.
Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed. Ved fremtidige forhøjelser af pensionsalderen kan
der forventes yderligere årlige merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i tillæg til de udgifter, som
her er beregnet.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at engangsudgiften i ikrafttrædelsesåret er på ca. 1,6 mia.
kr. Det er inklusiv arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift for skadesårgangene 2004-2020, og
merudgiften for private arbejdsgivere udgør ca. 1,1 mia. kr. heraf. Ved fremtidige forhøjelser af
pensionsalderen vil der på samme måde kunne forventes at være ekstraordinære merudgifter det
første år, hvor lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne.
På lang sigt, det vil sige fra 2035, skønnes forslaget som anført at ville medføre merudgifter for de
private arbejdsgivere på samlet ca. 140 mio. kr. årligt. Reguleringen af folkepensionsalderen
skønnes dog samlet set at medføre positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v.
Der vil være visse administrationsomkostninger i forsikringsselskaber m.fl. i forbindelse med de
ekstra udbetalinger. Derudover skønnes der ikke at være administrative eller øvrige
efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.
4.2. Agil erhvervsrettet regulering
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principperne for agil erhvervsrettet
regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller,
herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og
formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering ikke er relevante for
nærværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
8
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
2218007_0009.png
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
Negative
konsekvenser/Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
Merudgift til
stat, kommuner og regioner
arbejdsskadeerstatning,
arbejdsskadeafgift og
arbejdsmiljøbidrag:
2021: 500 mio. kr.
2022: 45 mio. kr.
2023: 45 mio. kr.
2024: 45 mio. kr.
2025: 45 mio. kr.
2035: 65 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser Ingen
59 mio. kr. til genoptagelse af
for stat, kommuner og regioner
arbejdsskadesager
Økonomiske konsekvenser for Positive strukturelle virkninger Merudgift til
erhvervslivet
for erhvervslivet m.v. af den
forsikringspræmier og
højere folkepensionsalder.
hensættelser samt
arbejdsskadeafgift og
arbejdsmiljøbidrag:
2021: 1.100 mio. kr.
2022: 90 mio. kr.
2023: 90 mio. kr.
2024: 95 mio. kr.
2025: 100 mio. kr.
2035: 140 mio. kr.
Administrative konsekvenser
Ingen
Visse
for erhvervslivet
administrationskonsekvenser i
forsikringsselskaber m.fl. i
forbindelse med de ekstra
udbetalinger.
Administrative konsekvenser
Ingen
Ingen
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlig aspekter
[Er i strid med de fem
JA
NEJ
principper for implementering
X
af erhvervsrettet EU-
regulering]/[Går videre end
Positive
konsekvenser/Mindreudgifter
Ingen
9
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
2218007_0010.png
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
minimumskrav i EU-
regulering] (Sæt X)
Det bemærkes, at der af tabellen ikke fremgår økonomiske konsekvenser for det offentlige til
folkepension, efterløn og andre overførsler, idet reguleringen af folkepensionsalderen i 2035 som
følge af lovforslaget allerede indgår i forudsætningerne for finanspolitikken. Det vil derimod have
betydelige konsekvenser, hvis forslaget ikke vedtages.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I 2015 blev § 1 a og § 72 e revideret med lov nr. 1810 af 23. december 2015, hvor
folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955
til den 31. december 1962 og 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.
Folkepensionsalderen var 65 år i 2015, og forhøjes til 67 år i årene 2019-2022 med �½ år hver 1.
januar i perioden. En persons folkepensionsalder afhænger af personens fødselsdato, som vist i
tabellen nedenfor.
Det foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer født den 1. januar 1967 eller
senere. Efter § 1 a, stk. 2, i lov om social pension, skal det i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes,
om folkepensionsalderen skal reguleres. Efter § 1 a, stk. 3, i lov om social pension, fastsættes
folkepensionsalderen til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat
stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Da den
gennemsnitlige levetid for en 60-årig de seneste to år (2018-2019) er 83,63 år ifølge Danmarks
Statistiks dødelighedstavle for 2018-2019, bliver den beregnede folkepensionsalder 69,7 år. Den
således beregnede folkepensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve år, det vil sige til
69,5 år. Folkepensionsalderen reguleres efter loven højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen skal
derfor i 2020 forhøjes med 1 år til 69 år med virkning pr. 1. januar 2035. Det vil sige den 1. januar i
kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes
med virkning fra 1. januar til:
Folkepensionsalder
65
2019
2020
2021
2022
65,5
66
66,5
67
Fødselsdato
31. december 1953 eller
tidligere
1. januar 1954 - 30. juni 1954
1. juli 1954- 31. december
1954
1. januar 1955- 30. juni 1955
1. juli 1955 - 31. december
1962
10
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
2218007_0011.png
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
2030
2035
Til nr. 2
68
69
1. januar 1963 -31. december
1966
1. januar 1967 eller senere
Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e skal beskæftigelsesministeren i 2020 fremsætte lovforslag om
revision af lovens § 1 a. Denne revisionsbestemmelse blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december
2006. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 1 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det i
2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter 31.
december 1962 skal reguleres. I bemærkningerne til lovforslaget til ovenstående lov er det anført, at
uanset om, der sker en regulering af folkepensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen
ændres, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til folkepensionsalder og revision.
På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen ændres således, at det fastsættes, at der i
2025 skal fremsættes lovforslag om revision af lovens § 1 a.
Til nr. 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 29. december 2020. Hvis forhøjelsen af
folkepensionsalderen som forudsat skal have virkning fra 1. januar 2035, skal loven træde i kraft i
2020.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov om social pension gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
11
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen), fra beskæftigelsesministeren
2218007_0012.png
26-06-2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse
nr. xx af xx. 2019, som ændret senest ved lov
nr. xx af xx. xxx 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1 a, stk. 1, nr. 6,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»6) 68 år for personer, der er født i perioden fra
den 31. december 1962 til den 31. december
1966
7) 69 år for personer, der er født efter den 31.
december 1966.«
2.
I
§ 72 e
ændres »2020« til: »2025«.
§2
Loven træder i kraft den 29. december 2020.
§ 1 a.
Folkepensionsalderen er:
1-5) ---
6) 68 år for personer, der er født efter den 31.
december 1962.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 72 e.
Beskæftigelsesministeren fremsætter i
2020 forslag om revision af denne lovs § 1 a.
12