Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om beskatning ved udbetaling af indefrosne ferie-
midler ifm. Ferielovsudvalgets betænkning og særligt om indbe-
taling af feriemidler til Lønmodtagernes Feriefond fra Lønmod-
tagernes Garantifond
CVR 10172748
26. juni 2020
Til Beskæftigelsesudvalget
Der har i forlængelse af aftalen om at udbetale op til tre uger af de indefrosne ferie-
midler været fremført, at det var en forudsætning for Ferielovsudvalgets betænk-
ning, at en tidlig udbetaling skulle beskattes med maksimalt 38 pct.
Ferielovsudvalget blev nedsat i 2015 af den daværende regering med den opgave at
fremkomme med forslag til ny ferielov. Ferielovsudvalget var sammensat af fhv.
højesteretspræsident, Børge Dahl, som formand og repræsentanter fra arbejdsmar-
kedets parter.
Jeg vedlægger til jeres orientering derfor et notat, hvor Beskæftigelsesministeriet
redegør for, hvad der fremgår af Ferielovsudvalgets betænkning af 2017 i forhold
til det fremførte vedrørende de angivne 38 pct.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke er korrekt, at der i Ferie-
lovsudvalgets betænkning skulle være lagt til grund, at en lønmodtagers tilgodeha-
vende skal beskattes med 38 pct. i det tilfælde, hvor de indefrosne feriemidler ud-
betales til lønmodtageren før tid.
J.nr.
2020-4132
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard