Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om foreløbige tal på sygedagpengeområdet som
følge udvidet ret til sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Som I ved, vedtog regeringen og alle Folketingets partier den 17. marts 2020 lov-
forslag L 135, som gav arbejdsgiverne en udvidet ret til refusion og selvstændige
en udvidet ret til sygedagpenge.
Der er nu offentliggjort foreløbige tal for marts og april måneder på Jobindsats.dk.
Det skønnes derfor med en vis usikkerhed, at der i februar var omkring 118.000
personer, som modtog sygedagpenge på landsplan, mens der i marts var omkring
176.000 og i april 114.000 personer. Det svarer til en stigning på ca. 49 pct. fra fe-
bruar til marts 2020 og et fald på 35 pct. fra marts til april.
Som ventet er der dermed sket en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere,
men det ser umiddelbart ud til at være en kortvarig markant stigning i marts måned,
der efterfølgende aftager. Det er endnu for tidligt at sige, om forudsætningerne i
lovforslaget svarer til de faktiske stigninger. Det skal bemærkes, at der på sygedag-
pengeområdet er betydelige efterregistreringer ved kørslen måneden efter, hvorfor
specielt april måned kan forventes at stige.
I de kommende måneder vil det ikke være muligt at følge udviklingen i antal syge-
dagpengemodtagere, idet alle 98 kommuner er overgået til et nyt sagsbehandlings-
system KSD pr. 25. maj 2020. Tallene forventes derfor tidligst opdateret på Jobind-
sats medio september.
25. juni 2020
J.nr.
2020 - 1616
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard