BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 293
Offentligt

Notat: Beløbsordningen og de offentlige finanser

Sammenfatning

Den såkaldte beløbsordning giver udlændinge mulighed for at opholde sig og

arbejde i Danmark, hvis de er tilbudt et arbejde med en årsløn over et vist mi-

nimum, der kaldes beløbsgrænsen. Finansudvalget har bedt de økonomiske

konsulenter i Folketinget belyse, hvorledes en ændring af beløbsgrænsen på-

virker de offentlige finanser.

De økonomiske konsulenter har fundet to institutioner, der – for

nylig

– har fo-

retaget et

egentligt

skøn for, hvor meget en ændring af beløbsgrænsen sam-

let set vil påvirke de offentlige finanser: Finansministeriets (FM) og Dansk In-

dustris (DI) seneste beregninger fra 2019. Nærværende analyse vil fokusere

på beregningsmetoder og teoretiske forudsætninger bag de to analyser.

FM og DI er enige om, at det vil være en gevinst for den offentlige saldo, hvis

beløbsgrænsen sænkes med 100.000 kr. Det vil sige, at de skatteindtægter,

som merindvandringen vil give anledning til, vil overstige merudgifterne til ek-

sempelvis sundhed og børnepasning. Der er imidlertid stor forskel på FM’s

og DI’s skøn. DI regner med en gevinst på 3,9 mia. kr. i 2030 svarende til

godt 2 mia. kr. i 2025 (2019-niveau), mens FM’s øvre skøn udgør knap 0,5

mia. kr. i 2025 (2019-priser). De økonomiske konsulenter vurderer, at to tred-

jedel af forskellen på skønnet i 2025 skyldes uenighed om, hvor mange eks-

tra udlændinge der kommer til Danmark. Den sidste tredjedel skyldes uenig-

hed om, hvor meget den enkelte udlænding typisk vil bidrage med til de of-

fentlige finanser, jf. figur 1.

Figur 1: Uenighed om ekstra antal udlændinge trækker 2/3 af forskellen mellem

DI og FM i 2025

Finansministeriets vurdering af effekten for den offentlige saldo i 2025 af at sænke beløbsgrænsen

med 100.000 kr. samt effekten ved anvendelse af Dansk Industris metode i 2025

Mia. 2019 kr.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Dansk Industris skøn

Finansministeriets

højeste skøn i FIU 17

Forskel på skøn i

2025

23. juni 2020

Det Internationale Sekretariat

Kathrine Lange

Økonomisk chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Forskel genereret af, hvor

mange ekstra personer der

kommer

Forskel på gennemsnitligt

nettobidrag pr. person

Kilde: Egne beregninger på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (alm. del) af 22.

aug. 2019 samt ”Metodenotat – beregningerne af arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-plan",

november 2019, www.DI.dk. Note: Bidraget fra uenighed om antal er udregnet givet Finansministeriets

skøn for det gennemsnitlige nettobidrag. Bidraget fra uenighed om nettogevinst pr. person er udregnet

givet Dansk Industris skøn for antallet af ekstra personer. Anm: Se note til tabel 1.

Jf. referat af møde i Finansudvalget torsdag den 20. februar 2020. Referatet er ikke offentligt

tilgængeligt.

De økonomiske konsulenter i Folketinget består af to økonomer, der ikke har adgang til de

samme modeller som centraladministrationen. De økonomiske konsulenter bestræber sig der-

for primært på at forklare forskellen på forskellige beregningsmetoder og teoretiske forudsæt-

ninger.

Side 1 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

I analysen peger de økonomiske konsulenter på, hvordan DI’s skøn forud-

sætter: 1) At jobs i det nye indkomstinterval (dvs. job med en årsindkomst

mellem 327.000 og 427.000 kr. i 2019-priser) i meget højere grad bliver besat

med udlændinge end det, der kan iagttages ved den nuværende beløbs-

grænse, 2) At beløbsordningen vil være dobbelt så populær i 2030 som i dag,

og endelig 3) Et nettobidrag til de offentlige finanser, der ifølge de økonomi-

ske konsulenters modelberegninger ikke inkluderer afledte offentlige merud-

gifter.

De økonomiske konsulenter peger på, at de beskæftigelsesmæssige effekter,

som FM lægger til grund for skønnet, forekommer mere underbyggede end

DI’s.

De økonomiske konsulenter vurderer, at den metode, som FM anvender til

bedømmelse af, hvor meget en person på beløbsordningen bidrager til de of-

fentlige finanser, overordnet set er hensigtsmæssig. De økonomiske konsu-

lenter peger dog blandt andet på, at de langsigtede effekter af beløbsordnin-

gen også kunne undersøges. Herunder kunne FM undersøge effekten af, at

personbeskatningen af udbetalinger fra pensionsopsparing typisk først sker,

når udlændingene er flyttet fra Danmark.

FM’s beregning bygger på en analyse af indvandreres bidrag til de offentlige

finanser. I nærværende analyse argumenteres for, at der med fordel kan fo-

retages særlige korrektioner af metoden, når effekterne af beløbsordningen

skal analyseres.

Gevinster fra ændringer af beløbsordningen kan ifølge FM

ikke

anvendes til

at finansiere andre tiltag i et samlet reformudspil. Dermed behandler FM i

princippet ændringer af beløbsgrænsen på samme måde som tiltag, der slet

ikke påvirker den offentlige saldo. Det er både sket under den nuværende S-

regering og den forrige VLAK-regering. Det sker på trods af, at der ifølge

FM’s beregninger ikke er usikkerhed om, at en reduktion af beløbsgrænsen

med op til 100.000 kr. vil lede til en

positiv

nettogevinst for det offentlige.

FM begrunder det med den usikkerhed, der er forbundet med beregningen af

størrelsen

af gevinsten. FM’s seneste skøn fra 2019 er således mere end tre

gange større end i et svar, som blev afgivet til Folketinget i 2018. Det skyldes

blandt andet, at ministeriet ikke på forhånd ved, hvor mange der vil komme til

Danmark, samt hvilke familiemedlemmer de vil medbringe. De økonomiske

konsulenter peger på, at udsvingene formentlig vil blive mindre, hvis FM ren-

sede beregningen for midlertidige forhold herunder eksempelvis ekstraordi-

nære udsving i selskabsskatten og registreringsafgiften. Det vil sige, hvis FM

søgte at beregne den strukturelle påvirkning af den offentlige saldo.

Side 2 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Indledning og gangen i notat

Alle EU-borgere har i dag adgang til det danske arbejdsmarked. Det samme

gælder imidlertid ikke for statsborgere fra lande uden for EU. Udlændinge fra

tredjelande kan derimod få adgang til det danske arbejdsmarked via en

række ordninger. En af disse ordninger er den såkaldte beløbsordning, en

anden er beløbssporet på fast-track ordningen.

Ordningerne giver udlændinge mulighed for at opholde sig og arbejde i lan-

det, hvis de er tilbudt et arbejde med en årsløn over en vis minimumsløn, der

benævnes beløbsgrænsen. Beløbsgrænsen udgør 436.000 kr. i 2020, jf. fak-

taboks.

Faktaboks: Beløbsordningen

En udlænding, der er tilbudt et job med en årsløn på minimum 436.000

kroner (2020-niveau), kan gives opholds- og arbejdstilladelse i Danmark

efter reglerne i den såkaldte

beløbsordning.

Der er ikke krav til erhvervs-

området, den konkrete stillingsbetegnelse eller ansøgerens uddannelses-

niveau.

Fra sommeren 2017 må den løn, der lægges til grund, kun bestå af grund-

løn, pension samt

udbetalte

feriepenge, og lønnen op til beløbsgrænsen

skal udbetales til en dansk bankkonto. Ansættelsen skal være i overens-

stemmelse med sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, jf. bilag 1 for en

mere detaljeret beskrivelse.

En sænkelse af beløbsgrænsen letter adgangen for udlændinge, der ønsker

at opholde sig og arbejde i Danmark. Hvis tiltaget leder til flere beskæftigede i

Danmark, vil det øge skatteindtægterne, men samtidig kan merindvandringen

medføre flere offentlige udgifter til eksempelvis undervisning og sundhed.

Derfor kan det ikke alene teoretisk afgøres, om merindvandring vil udgøre en

gevinst eller et tab for de offentlige finanser; det er et empirisk spørgsmål.

De økonomiske konsulenter tager som nævnt i sammenfatningen udgangs-

punkt i to nylige analyser, der kvantificerer effekten: Et metodenotat fra

Dansk Industri fra november 2019 samt et svar fra Finansministeriet til Folke-

tinget fra december 2019.

Fast-track ordningen gør det lettere for certificerede virksomheder at hente udenlandsk ar-

bejdskraft, idet virksomheden selv kan tage sig af ansøgningsprocessen i forbindelse med op-

holds- og arbejdstilladelse. Foruden beløbssporet indeholder fast-track ordningen også et for-

sker-, uddannelses- og et korttidsspor, der henvender sig til forskellige typer af medarbejdere.

Jf. Dansk Industri, (november 2019): ”Dansk Industri 2030-plan: ”Metodenotat – beregningerne

af arbejdsmarkedsforslagene samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22.

august 2019.

Side 3 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Finansministeriet understreger i en række svar, at konsekvenserne for den

offentlige saldo (dvs. forskellen på de offentlige indtægter og de offentlige ud-

gifter) er behæftet med stor usikkerhed. Men Finansministeriet opstiller i de-

cember 2019 et regneeksempel, hvor en nedsættelse af beløbsgrænsen med

100.000 kr. (2019-priser) maksimal vil medføre et nettomerprovenu på knap

1/2 mia. kr. i 2025. Dansk Industri vurderede derimod i november 2019, at

gevinsten for saldoen ved et tilsvarende forslag vil være 3,9 mia. kr. i 2030.

Da der er tale om to forskellige år, kan de to beløb ikke umiddelbart sammen-

lignes. De økonomiske konsulenter vurderer imidlertid, at gevinsten for det

offentlige bliver ca. 2,3 mia. kr. i 2025 med Dansk Industris metode, jf. tabel

Tabel 1: Effekt på offentlig saldo af sænkelse af beløbsgrænsen med

100.000 kr.

Mio. kr. 2019-priser

2025

2030

Finansministeriets, laveste skøn i FIU 17

Finansministeriets, højeste skøn i FIU 17

Dansk Industri

240

470

2.300

3.900

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019 samt ”Metodeno-

tat – beregningerne af arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-plan”, Note: 1) Egen beregning på

baggrund af den gennemsnitlige nettogevinst i ”Metodenotat – beregningerne af arbejdsmar-

kedsforslagene i DI’s 2030-plan” og et ekstra antal personer på 10.000 personer, som angivet i

Dansk Industri, (maj 2019) ”Gevinster ved beløbsordningen”. Med metoden i ”Metodenotat – be-

regningerne af arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-plan” ville antallet ekstra personer på be-

løbsordningen være større. Anm: I resten af nærværende analyse ses bort fra, at Finansministe-

riets skøn er i 2019-priser, mens DI’s skøn er i 2019-niveau. Hvis de økonomiske konsulenter

tog hensyn til, at væksten i BNP også skyldes en (marginal) tilvækst i den strukturelle beskæfti-

gelse i regeringens fremskrivning fra oktober 2019, ville forskellen mellem de to skøn være mar-

ginalt større. I Finansministeriets beregninger nedsættes beløbsgrænsen med 100.000 kr., i

Dansk Industris nedsættes den med 102.000 kr. i (begge i 2019-priser). Af DI’s notatet fremgår

det, at det alene er effekten af en nedsættelse af beløbsgrænsen, der indgår i beregningen af de

3.9 mia. kr.

Gangen i notatet

Der er ikke en grundlæggende forskel på det teoretiske udgangspunkt for Fi-

nansministeriets og Dansk Industris analyser. Begge institutioner tager ud-

gangspunkt i den såkaldte budgetmetode, jf. Det Økonomiske Råd, (Forår

2017). Budgetmetoden opgør gevinsten ved indvandringen som den direkte

påvirkning af de offentlige finanser i året som følge af de ekstra indvandreres

samlede skattebetalinger fratrukket de offentlige indkomstoverførsler og ser-

viceudgifter, der går til de ekstra indvandrere i året.

Effekten på den offentlige saldo af at sænke beløbsgrænsen afhænger såle-

des af:

1. Hvor mange ekstra personer der vil benytte ordningen som følge af

tiltaget

2. Den typiske gevinst for det offentlige af, at der kommer en ekstra per-

son på beløbsordningen

Side 4 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

3. Bredere samfundsøkonomiske effekter, herunder hvorledes tiltaget

påvirker løn og beskæftigelse for personer, der allerede er i Danmark

Nedenfor vil de økonomiske konsulenter analysere de tre aspekter i tre afsnit.

I første afsnit forklarer de økonomiske konsulenter forskellen på Finansmini-

steriets og Dansk Industris vurdering af, hvor mange ekstra personer der vil

komme til landet. De økonomiske konsulenter peger på, hvordan samspillet

mellem beløbsordningen og den såkaldte forskerordning, der giver højtløn-

nede udlændinge en særlig skattenedsættelse, kan være årsagen til, at be-

løbsordningen synes at være særlig udbredt i højtlønnede jobs.

Andet afsnit beskriver Dansk Industri og Finansministeriets beregning af,

hvor meget de ekstra personer på beløbsordningen typisk vil bidrage til de of-

fentlige finanser. Her opstiller de økonomiske konsulenter en modelberegning

af de offentlige merindtægter fra skatter og afgifter ved indvandringen. Idet

modellen ikke inkluderer offentlige merudgifter, er der

ikke

tale om en bereg-

ning af det samlede nettobidrag til de offentlige finanser fra indvandringen.

De økonomiske konsulenter anvender alene modelberegningerne til en me-

get grov vurdering af niveauet for, hvor meget de ekstra personer på beløbs-

ordningen typisk vil bidrage med til de offentlige finanser.

I afsnit tre argumenterer de økonomiske konsulenter for, at der ikke kan pe-

ges på andre bredere samfundsøkonomiske effekter, der

helt oplagt

burde in-

tegreres i analysen af effekten på de offentlige finanser.

Endelig opsummeres resultaterne i det sidste afsnit. Det forklares, hvordan

Finansministeriet behandler forslag om ændringer af beløbsordningen på

samme måde som tiltag, der ikke påvirker de offentlige finanser.

Side 5 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Afsnit 1: Hvor mange personer vil komme til Danmark?

Der er som allerede nævnt stor forskel på, hvor mange ekstra personer Fi-

nansministeriet og hhv. Dansk Industri regner med, at der vil komme til Dan-

mark, hvis beløbsgrænsen reduceres med 100.000 kr. Finansministeriets

metode leder til, at der i 2025 vil komme 2.800 ekstra helårspersoner til lan-

det, mens Dansk Industri regner med, at antallet vil være 10.000 i 2025 og

17.000 ekstra fuldtidsbeskæftigede i 2030. Det svarer til en forskel på 7.200 i

2025, jf. tabel 2.

Tabel 2: Forskel på for antallet af ekstra personer, der kommer

2025

2030

Antal i 1.000

Dansk Industris skøn for effekt af tiltag

10.000

17.000

Finansministeriets skøn for effekt af tiltag

2.800

Forskel på antal i alt

7.200

Note: 1) Dansk Industri, (maj 2019) ”Gevinster ved beløbsordningen”, 2) ”Metodenotat – bereg-

ningerne af arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-plan”, 3) Svar på Finansudvalgets spørgsmål

nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019 samt ”Metodenotat – beregningerne af arbejdsmarkedsfor-

slagene i DI’s 2030-plan”, Anm: Der ses i tabellen bort fra, at Finansministeriet regner i helårs-

bopæls-personer, mens Dansk Industri regner i fuldtidsbeskæftigede.

Nedenfor forklares forskellen med 1) uenighed om den umiddelbare effekt af

tiltaget og 2) uenighed om, hvad der vil ske frem mod 2025. De historiske tal,

der ligger til grund for Finansministeriets analyse, er fra 2017. Derfor bereg-

ner de økonomiske konsulenter den umiddelbare effekt på baggrund af antal-

let af personer i 2017-niveau.

1.1. En sammenligning af æbler og pærer?

Indledningsvis skal det pointeres, at sammenligningen af de to institutioners

beregninger kompliceres af, at Finansministeriet regner i antallet af helårs-

personer, mens Dansk Industri regner i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Det

betyder kort fortalt, at Finansministeriets analyser baserer sig på udlændinge,

der har tilmeldt sig (CPR-)bopælsregistret, mens Dansk Industris analyser ta-

ger udgangspunkt i skatteforvaltningens registreringer af arbejdstid og udbe-

taling af indkomst i året, jf. også bilag 3.

Dansk Industri ser umiddelbart bort fra, at der er en sådan forskel, når de in-

tegrerer Finansministeriets beregninger i deres egne. Således ganger Dansk

Industri Finansministeriets nettogevinst pr. helårsperson med antallet af fuld-

tidsbeskæftigede, på trods af at en helårsperson kan dække over mere end

én fuldtidsbeskæftiget.

Det trækker i retning af, at Dansk Industris skøn

overvurderer den positive effekt på de offentlige finanser. Det udgør imidlertid

et større problem i de analyser, hvor Dansk Industri baserer sig på Finansmi-

nisteriets opgørelse af bidraget pr. helårsperson i 2014, end i Dansk Industris

Jf. bilag 3. Det skal i den forbindelse fremhæves, at ”Metodenotat – beregningerne af arbejds-

markedsforslagene i DI’s 2030-plan” er udarbejdet før svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

17.

Side 6 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

seneste analyse fra 2019, hvor der tages udgangspunkt i 2016-bidraget. Det

skyldes, at forskellen mellem de to måder at opgøre antallet på er lille i 2016,

jf. bilag 3.

1.2. Uenighed om den umiddelbare effekt

Når Finansministeriet i deres analyse skal skønne over, hvor mange flere

personer der vil benytte ordningen og komme til Danmark, iagttager ministe-

riet adfærden for de personer, der lige netop opfylder kravet fra den nuvæ-

rende beløbsgrænse.

I 2017 udgjorde beløbsgrænsen 408.800 kr. Finansministeriet iagttager, at

750 helårspersoner på ordningen havde en indkomst på mellem 400.000 og

450.000 kr. i 2017. På den baggrund forudsætter ministeriet, at 750 (hel-

års)personer vil komme til Danmark, når beløbsgrænsen sænkes med yderli-

gere 50.000 kr. Ministeriet forudsætter dermed, at det vil lede til 2*750 =

1.500 personer at udvide beløbsordningen med det dobbelte nemlig 100.000

kr.

Figur 2 viser, at koncentrationen af personer på beløbsordningen generelt er

mindre, jo lavere indkomsten er. Ministeriet forklarer, hvordan ministeriets be-

regning forudsætter, at koncentrationen af personer, der er på beløbsordnin-

gen, også er svagt faldende med lavere indkomst under den nuværende be-

løbsgrænse: Hvor ca. 2,5 ud af 1.000 beskæftigede med indkomst i interval-

let 400.000-450.000 kr. var en person på beløbsordningen i 2017, vil der med

Finansministeriets skøn være ca. 2,1 ud af 1.000 i det nye indkomstinterval

mellem godt 300.000 og godt 400.000 kr., jf. figur 2. Bemærk, at det er den

øvre grænse for indkomstintervallet, der er angivet i figuren. Det første inter-

val i figur 2 dækker således over 300.000 – 350.000 kr.

Figur 2: Beløbsordningen er mere udbredt blandt højtlønnede

Antal på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor som andel af samlet beskæftigelse

samt illustration af beregningsforudsætninger

Pct.

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Andel i intervallet, der ifølge FM, er på beløbsordningen

DI's beregning af gennemsnitlig andel med nuværende beløbsgrænse

DI's beregningsforudsætning

FM's beregningsforudsætning

Lønindkomst, 2017-priser

Kilde: Figur 4 i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 og "Metodenotat – beregningerne af

arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-plan", DI 2019. Note: Ved illustration af den af DI forudsatte andel er

det antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2017 på ordningen devideret med antallet af lønmodtagere, der - i

følge DI - har en indkomst over beløbsgrænsen, der er afbilledet dvs. 6.237/751.000. Således ses bort fra,

at der er forskel på de forskellige begreber, idet er alene er tale om en illustration af beregningsprincipper.

Side 7 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Dansk Industri tager ikke på samme måde som Finansministeriet udgangs-

punkt i adfærden omkring den nuværende beløbsgrænse. I stedet tager

Dansk Industri udgangspunkt i en iagttagelse af, at antallet af lønmodtagere i

indkomstintervallet mellem 327.000 og 427.000 kr. udgør 90 pct. af antallet af

lønmodtagere, der har en indkomst over den nuværende beløbsgrænse. På

den baggrund vurderer Dansk Industri, at antallet af personer på beløbsord-

ningen vil blive forøget med knap 90 pct.

Idet antallet på beløbsordningen i

2017 udgjorde 6.237, svarer en stigning på 90 pct. til knap 5.600 nye fuldtids-

beskæftigede i 2017-niveau. Dermed er forskellen på Dansk Industris og Fi-

nansministeriets vurdering af den umiddelbare effekt knap 4.100, hvis der

ses bort fra forskellen på helårspersoner og fuldtidsbeskæftigede, jf. tabel 3.

Tabel 3: Forskel på umiddelbar effekt på antal i 2017-niveau

Dansk Industris skøn for umiddelbar effekt, helårspersoner

Finansministeriets skøn for umiddelbar effekt, fuldtidsbeskæfti-

gede

Forskel på umiddelbar effekt

Antal

5.600

1.500

4.100

Note: Af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019 fremgår det, at

Finansministeriet vurderer, at effekten i 2017 ville være 1.500 personer. Af ”Metodenotat – be-

regningerne af arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-plan” fremgår, at Dansk Industri udregner

effekten som de 674.000 lønmodtagere, der i 2017 havde en indkomst mellem 325.000 og

427.000 kr., divideret med de 751.000 lønmodtagere, der havde en indkomst over den nuvæ-

rende beløbsgrænse – dvs. 90 pct. gange antallet af fuldtidsbeskæftigede på ordningen. Anm:

Der ses i sammenligningen bort fra, at Finansministeriet regner i helårs-bopæls-personer, mens

Dansk Industri regner i fuldtidsbeskæftigede. De økonomiske konsulenter har ikke data til at vur-

dere den historiske udvikling fra 2017 til 2020.

Dansk Industris metode forudsætter, at koncentrationen af personer på be-

løbsordningen er uafhængig af indkomstniveauet: Dvs. Dansk Industri forud-

sætter, at der vil komme lige så mange på beløbsordningen pr. 1000 lønmod-

tagere i det nye indkomstinterval (mellem 327.000 og 427.000 kr.), som der i

dag kan iagttages for hele beløbsordningen under ét. Forskellen mellem

Dansk Industris og Finansministeriets metode (illustreret ved hhv. den røde

og den grå stiplede linje i figur 2) er således i høj grad et spørgsmål, om der

skal tages hensyn til, at den nuværende beløbsordning er særligt udbredt

blandt højtlønnede. De økonomiske konsulenter ønsker i den forbindelse at

pege på, at den såkaldte forskerordning netop er indrettet med henblik på at

tilskynde højtlønnede til at komme til Danmark og derfor kan forklare, at be-

løbsordningen er særligt udbredt blandt højtlønnede.

Særlig skatteordning med fokus på at få højtlønnede til Danmark

Med forskerordningen betaler udlændinge med en årsindkomst fra 817.200

kr. i 2020 knap 32 pct. af al indkomst

, jf. faktaboks.

Vederlagskravet er efter fradrag af ATP. Medarbejderens eget bidrag til en pensionsordning

med bortseelsesret kan ikke medregnes i opfyldelse af minimumslønnen, ligesom ikke garante-

rede løndele som fx bonus ikke kan medregnes.

Side 8 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Faktaboks: Forskerordningen

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbej-

dere – forskerordningen – kan anvendes af ansatte, der opfylder en række

betingelser, herunder opfylder kravet om forskerstatus, eller aflønnes med

mindst 68.100 kr. pr. måned (2020-niveau). Det er også et krav, at den an-

satte ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Danmark.

Ordningen kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil 7 års

samlet varighed.

Ordningen er udformet som en bruttoskatteordning med en skattesats, der

fra 2011-2017 har været på 26 pct. og fra 2018 er hævet til 27 pct. Tages

det i betragtning, at der også skal betales arbejdsmarkedsbidrag af ind-

komsten, svarer satserne inkl. AM-bidrag til 31,92 pct. frem til og med

2017 og 32,84 pct. fra 2018.

Hvor udlændinge lige under denne indkomstgrænse betaler topskat og derfor

betaler knap 56 pct. i skat af den sidst tjente krone, betaler udlændinge på

forskerordningen knap 32 pct. af al indkomst.

Ifølge traditionel økonomisk teori vil den internationale immigration ikke af-

hænge af skatten af den sidste krone, men derimod af den gennemsnitlige

beskatning – dvs. den samlede beskatning i forhold til den samlede løn.

Det

skyldes, at beslutningen om at flytte til et andet land er en ”enten/eller-beslut-

ning”. I 2017 betød forskerordningen, at den gennemsnitlige indkomstskat

faldt med ca. 10 procentpoint fra godt 42 pct. til knap 32 pct. for personer

med indkomst omkring de 800.000 kr. (764.000 kr. i 2017-priser), jf. figur 3.

Figur 3: Med forskerordningen er gennemsnitsskatten lavere for højtlønnede

Beløbsordning og fast-track ordningens beløbsspor ud af samlet beskæftigelse i 2017 samt

gennemsnitlig skat for en herboende samt en person, der opfylder kravene i forskerordningen

Pct.

Andel af beskæftigelse 1) (venstre akse)

1,4

Gennemsnitlig skat herboende (højre akse)

Gennemsnitlig skat udlænding 2) (højre akse)

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Lønindkomst, 2017-priser

Kilde: Figur 4 i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019 samt egne

beregninger. Gennemsnitsskatten er beregnet givet 2017-reglerne. Inkl. grøn check, der er udregnet givet

person uden børn. Det forudsættes, at personen bor i en gennemsnitskommune, ikke indbetaler til pension,

og ikke bor i ejerbolig, Note: 1) Antal på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor som andel af

den samlede beskæftigelse 2) Personen opfylder krav i forskerordningen.

Efter 2018 hæves skatten under forskerordningen til 32,8 pct.

Side 9 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Ifølge Kleven m.fl. (2014)

har forskerordningen ført til en betydelig forøgelse

af indvandringen af højtkvalificeret arbejdskraft til Danmark. Det stemmer til-

syneladende overens med figur 3, der viser, at andelen af personer på be-

løbsordningen generelt er større i intervallerne over indkomstgrænsen for for-

skerordningen, der i 2017 udgjorde 764.000 årligt, jf. figur 3.

Kleven m.fl. (2014) peger endvidere på, at virksomhederne kan have en øget

tilbøjelighed til at ansætte udlændinge i højtlønnede stillinger over den nuvæ-

rende beløbsgrænse på grund af forskerordningen. Kleven m.fl. konkluderer

således, at en del af den gevinst, der følger med den lavere beskatning i for-

skerordningen, delvis er kommet arbejdsgiverne til gode i form af en lavere

løn før skat for den pågældende arbejdskraft.

Modsat fremfører Dansk Industri, at det er et krav i beløbsordningen, at afløn-

ningen skal ske til sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvilket betyder, at

virksomhedernes tilskyndelse til at ansætte personer på beløbsordningen un-

der den nuværende beløbsgrænse ikke er anderledes end over grænsen.

Under alle omstændigheder vil de økonomiske konsulenter fremføre, at der

ikke findes en tilsvarende favorabel skatteordning for udlændinge med ind-

komst under den nuværende beløbsgrænse. Det trækker i retning af, at der

ikke er forskel på tilbøjeligheden til at ansætte udlændinge lige under og lige

over den nuværende beløbsgrænse.

Omvendt vil de økonomiske konsulenter pege på, at det ikke på forhånd kan

udelukkes, at de universelle velfærdsrettigheder og den omfordeling, der føl-

ger med den danske velfærdsstat, vil gøre det særligt attraktivt for udlæn-

dinge med lavere indkomst at komme til Danmark. De økonomiske konsulen-

ter vil ikke i nærværende analyse tage stilling til, om der er en sådan effekt,

men dog fremhæve, at personer, der har en opholdstilladelse efter beløbs-

ordningen, ikke må modtage kontanthjælp, starthjælp eller andre ydelser ef-

ter lov om aktiv socialpolitik, jf. bilag 1. Dermed mindskes betydningen af

denne velfærdsstatseffekt, idet fri adgang til sundhedsydelser og børnepas-

ning dog stadig teoretisk set kan trække i denne retning. Såfremt der er en

sådan effekt, må den imidlertid forventes at blive gradvist større jo lavere ind-

komsten er.

Dvs. velfærdseffekten vil forventeligt ikke lede til en voldsom og

Se litteraturliste bagerst i notatet.

Det skal her præciseres, at der stilles en række krav til personer, der skal benytte forskerord-

ningen, herunder kan ordningen kun benyttes i et vist antal år. I figur 3 skelnes ikke mellem per-

soner, der opfylder disse krav og personer, der ikke gør, hvorfor figuren alene er ment som en

illustration.

Kleven m.fl. (2014) forklarer, hvorledes resultatet indikerer, at løndannelsen for personer på

forskerordningen skal ses som et resultat af en forhandling mellem arbejdsgiver og arbejdsta-

ger og ikke som en ligevægt på et marked med fuldkommen konkurrence.

Dette på grund af den progressive beskatning.

Side 10 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

eksplosiv vækst i andelen af personer på beløbsordningen lige på den anden

side af den nuværende beløbsgrænse.

Som allerede forklaret forudsætter Finansministeriet, at andelen af personer

på beløbsordningen er lavere blandt de lavest lønnede. Til illustration af be-

tydningen af denne forudsætning opstiller de økonomiske konsulenter neden-

for et beregningseksempel, hvor andelen antages konstant. Havde Finansmi-

nisteriet i stedet beregningsmæssigt forudsat, at andelen af personer på be-

løbsordningen i det nye indkomstinterval på mellem 327.000 og 427.000 kr.

vil svare til andelen lige over den nuværende beløbsgrænse, ville antallet

have været 245 helårspersoner højere. jf. tabel 4.

Hertil kommer, at Finansministeriets analyse ser bort fra grænsegæn-

gere/pendlere, jf. bilag 3. Dvs. personer, der arbejder i Danmark, men som

ikke har CPR-bopæl i landet. I bilag 3 opgøres betydningen af dette som

maksimalt 5 pct., jf. tabel 4.

Tabel 4: Antal ved konstant andel omkring beløbsgrænse – givet data-

grundlaget

Helårspersoner,

antal

Finansministeriets skøn, (A)

1500

Korrektion for andel til 2,5 promille, (B)

245

Korrektion for grænsegængere, (C=5 pct. af A+B)

Nyt skøn (D= A+B+C)

1.832

Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra jobindeks.dk samt svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019. Note: Det forudsættes, at pendlere udgør 5

pct. af personer med bopæl.

De to korrektioner ville øge antallet af helårspersoner fra 1.500 til godt 1.800

eller med godt 20 pct. De økonomiske konsulenter vurderer, at de 1.800 ud-

gør et maksimalt skøn for den umiddelbare effekt af tiltaget, hvis det er ad-

færden omkring beløbsgrænsen, der lægges til grund for beregningen.

mere præcis vurdering kompliceres imidlertid af, at det indkomstbegreb, der

ligger til grund for Finansministeriets analyse, ikke helt svarer til det ind-

komstbegreb, der ligger til grund for vurderingen af indkomstkravet i beløbs-

ordningen. Således ser Finansministeriet eksempelvis bort fra pensionsind-

betalinger.

Det gør det selvsagt vanskeligere for de økonomiske konsulenter

Det afspejler sig også ved, at effekten af den såkaldte greencard-ordning var forholdsvis be-

grænset, jf. også senere.

At der er tale om et maksimalt skøn for den umiddelbare effekt, skyldes blandt andet, at der er

en lille ophobning af personer omkring den nuværende beløbsgrænse, jf. også senere. Ophob-

ningen vil måske rykke med ned, når grænsen sænkes.

Jf. mail fra Finansministeriet til de økonomiske konsulenter. Finansministeriet har anvendt løn-

begrebet ajo_bredt_lønbeløb fra Danmarks Statistiks forskerordning. Dermed afviger indkomst-

begrebet fra det indkomstbegreb, der anvendes ved opgørelsen af beløbsgrænsen, idet ind-

komstbegrebet ajo_bredt_lønbeløb ikke inkluderer arbejdsgiveradministrerede pensionsordnin-

ger (bort set fra ATP), mens personalegoder inkludere. Se i øvrigt diskussion om feriepenge i

Side 11 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

at vurdere adfærden omkring beløbsgrænsen med udgangspunkt i data fra

Finansministeriet.

1.3. Hvor mange flere vil benytte ordningen frem mod 2030?

Såvel Dansk Industri som Finansministeriet forudsætter, at det vil have en

større effekt at udvide beløbsordningen, jo mere udbredt ordningen er i ud-

gangspunktet. Derfor har det en betydning, at begge institutioner forventer, at

antallet af personer på beløbsordningen vil vokse i fremtiden. Ifølge de øko-

nomiske konsulenters beregninger forklares 3.100 eller knap halvdelen af for-

skellen mellem Dansk Industri og Finansministeriets skøn over, hvor mange

nye personer der vil komme til Danmark i 2025, med forskellige forventninger

til fremtiden, jf. tabel 5, der bygger på tabel 2 og 3.

Tabel 5: Forskel på skøn fra DI og FM over antallet af ekstra personer

Dansk Industris skøn for effekt af tiltag

Finansministeriets skøn for effekt af tiltag

Forskel på antal i alt

Forklaring af forskel:

Forskel på umiddelbar effekt (indførsel i 2017)

Resten (forskel på vækst frem mod 2025 og 2030)

2025

2030

Antal i 1.000

10.000

17.000

2.800

7.200

4.100

3.100

4.100

Note: Jf. note til tabel 2 og 3. Anm: Der ses i tabellen bort fra, at Finansministeriet regner i hel-

års-bopæls-personer, mens Dansk Industri regner i fuldtidsbeskæftigede. De økonomiske konsu-

lenter har ikke data til at vurdere den faktiske udvikling fra 2017 til 2020.

Nedenfor beskrives forskellen mellem Dansk Industris og Finansministeriets

fremskrivning.

Hvor Dansk Industri forudsætter, at ordningen –

ved fravær af ændringer

– vil

vokse lineært fra godt 7.000 i 2018 til 18.900 personer i 2030, forventer Fi-

nansministeriet derimod en mere afdæmpet vækst, jf. figur 4.

bilag 1. Et forhold, som Finansministeriet da også gør opmærksom på i svar til Beskæftigelses-

udvalget, spørgsmål nr. 496 fra 2018.

Såfremt Finansudvalget ønsker dette, kan de økonomiske konsulenter eventuelt undersøge

dette. Det kræver dog en særkørsel fra Danmarks Statistik.

Det er et resultatet af, at Finansministeriet forventer, at der nok kommer det samme antal eks-

tra personer til Danmark hvert år, men at der samtidig, i takt med at antallet af personer på ord-

ningen vokser, også vil være flere og flere, der hvert år forlader landet. Dvs. Finansministeriet

forventer en konstant tilgang målt i antal personer og konstante afgangsfrekvenser.

Side 12 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figur 4: Dansk Industri forventer, at ordningen bliver mere end dobbelt så populær

Finansministeriets og Dansk Industris fremskrivning af antallet på beløbsordningen og fast-track

ordningens beløbsspor under nuværende regler

1.000 helårspersoner

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

Kilde: "Metodenotat – beregningerne af arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-plan", DI 2019 samt svar til Finans-

udvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019. Det fremgår af DI's metodenotat, at DI forudsætter, at

beløbsordningen vokser lineært frem mod 2030, hvor DI forventer at antallet vil udgøre 18.900

fuldtidsbeskæftigede. Fuldtidsbeskæftigede før 2017 er egne beregninger på baggrund af oplysninger fra

jobindsats.dk om fuldtids-beskæftigede på beløbsordningen og fast-track ordningen. Svarende til Dansk Industri

forudsætter de økonomiske konsulenter her, at 90 pct. af de fuldtidsbeskæftigede på fasttrack-ordningen vedrører

beløbssporet.

Når der er uenighed om den fremtidige udvikling i antallet af personer, der vil

benytte beløbsordningen, skyldes det ikke mindst, at der er to ordninger,

hvormed udlændinge kan rekrutteres til Danmark efter reglerne i beløbsord-

ningen: Den egentlige beløbsordning samt det såkaldte beløbsspor under

fast-track ordningen.

En del af de personer, der kommer til Danmark via reglerne for beløbsordnin-

gen, ansøger om dette via en særlig hurtig fast-track ordning, som kan benyt-

tes af certificerede virksomheder. Hvor nettotilvæksten i personer på den

egentlige beløbsordning synes at udvikle sig på samme kvalitative måde,

som Finansministeriet forudsætter, så udvikler antallet på fast-track ordnin-

gen sig hurtigere, som Dansk Industri forudsætter, jf. figur 5.

Figur 5: Historisk vækst skyldes i høj grad fast-track ordningens beløbsspor

Antal fuldtidsbeskæftigede på beløbsordningen og fast-track ordningen (alle spor)

1000 fuldtidsbeskæftigede

2008 2009

Fast-track ordningen

Beløbsordningen

2010

2011

2012

2013 2014 2015

2016 2017

2018

2019 2020

Kilde: Månedsdata fra jobindsats.dk.

2030

1.000 fuldtidsbeskæftigede

DI historik (højre akse)

DI fremskrivning (højre akse)

FM historik (venstre akse)

FM fremskrivning (venstre akse)

Side 13 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Data for antallet på fast-track ordningen indeholder imidlertid ikke bare perso-

ner på beløbssporet, men også personer på et forsker-, et uddannelses- og

et korttidsspor. En særkørsel fra Danmarks Statistik kunne afsløre, hvor stor

en andel af tilvækst til fast-track ordningen, der skyldes beløbssporet. Dette

har de økonomiske konsulenter imidlertid ikke umiddelbart haft adgang til,

men ønsker i den sammenhæng at pointere, at fordelingen af opholdstilladel-

ser synes at indikere, at beløbssporets andel af fast-track ordningen aftager

fra 2015 til 2020, jf. figur 6.

Figur 6: Tilladelser til beløbsspor udgør en faldende andel af fast-track

Andel af udstedte opholdstilladelser til fast-track ordningens beløbsspor i forhold til samtlige udstedte

opholdtilladelser til fast-track ordningen

Pct.

100

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Egne beregninger på baggrund af månedsdata fra Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (SIRI). Anm.: SIRI bemærker, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da

udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige

statistiksystemer. Endvidere bemærkes, at der er tale om antal tilladelser og ikke personer. Det betyder, at

den samme person kan indgå flere gange over tid i forbindelse med en ny opholdstilladelse.

Figur 6 indikerer, at det ikke er hele tilvæksten i fast-track ordningen (den grå

linje i figur 5), der skal tilskrives beløbssporet, herunder at beløbssporet ikke

– som forudsat af Dansk Industri – udgør 90 pct. af fast-track ordningen igen-

nem hele perioden.

1.4. Delkonklusion: Nogen kommer der, men får vi en ketchup-effekt?

Ifølge Finansministeriet og Dansk Industris analyser vil en lavere beløbs-

grænse lede til, at flere udlændinge vil komme til Danmark for at arbejde.

Det Økonomiske Råds formandskab er enige i dette. Formandskabet støtter

sin analyse på, at der er en ophobning af personer omkring den nuværende

beløbsgrænse (dvs. i intervallet fra 400.000 til 450.000 kr. i figur 7 nedenfor

samt figur 2). Formandskabet mener, at ophobningen indikerer, at grænsen

udgør en restriktion.

Det Økonomiske Råds analyse er fra 2017. Analysen blev derfor foretaget på baggrund af tal

fra 2015, hvor beløbsgrænsen var på 375.000 kr. Figur 2 og 7 illustrerer, at der også er en op-

hobning af personer ved den nye beløbsgrænse. Af figur 7 fremgår det, at en mindre andel per-

soner er opført med en indkomst, der umiddelbart ser ud til at ligge lavere end beløbsgrænsen

på årsniveau. Det kan bl.a. skyldes, at nogle fortsat har en gyldig tilladelse fra før ændringerne i

Side 14 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figur 7: Ophobning omkring beløbsgrænsen på godt 400.000 kr. i 2017

Fordelingen af helårspersoner på beløbsordningen samt fast-track ordningens beløbsspor i 2017

Pct.

100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 700 750 800+

Lønindkomstintervaller i 1000 kr. 2017-priser

Kilde: Figur 1 i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019. Indkomst-

begrebet svarer ikke til indkomstbegrebet i beløbsordningen, idet arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger (bortset fra ATP) ikke inkluderes, mens personalegoder inkluderes, se i øvrigt

bilag 1 for problematik vedr. feriepenge. Værdien på X-aksen angiver den nedre grænse for

indkomstintervallet.

Det Økonomiske Råds formandskab fremfører også, at tiltaget vil åbne døren

for nogle af de personer, der før kunne komme til Danmark via den såkaldte

greencard-ordning, der blev ophævet i 2016, jf. faktaboks nedenfor. Dette vi-

ser også, at der vil komme flere udlændinge til Danmark, når beløbsgrænsen

sænkes.

Faktaboks: Greencard-ordningen, beløbsgrænsen og FL20

Greencard-ordningen er ophævet med virkning fra juni 2016. Greencard-

ordningen gav udlændinge, der kan samle et vist antal point, adgang til

Danmark, hvis de opfyldte en række nærmere fastsatte krav. I 2015 var

der 2.740 fuldtidsbeskæftigede på ordningen. Af disse havde ca. 30 pct.

eller godt 800 en indkomst i intervallet mellem den nuværende beløbs-

grænse og 100.000 kr. under denne

. Sænkes beløbsgrænsen med

100.000 kr., vil disse personer i fremtiden kunne benytte beløbsordningen i

stedet for greencard-ordningen.

2016, hvor beløbsgrænsen blev hævet fra 375.000 kr. til 400.000 kr. (2016-priser). Det kan

også skyldes, at personerne er blevet ledige eller er udrejst, men har undladt at meddele CPR-

registret dette, jf. bilag 3. Finansudvalget kunne eventuelt undersøge dette forhold.

Se Figur 4: Lønniveauer for greencardhavere i bilag 18, L169, Udlændinge-, Integrations- og

Boligudvalget 2015-16. Beløbsgrænsen på 426.985 kr. i 2019-priser udgør 394.522 kr. i 2015-

priser. Ligeledes svarer 326.985 kr. i 2019-priser til 302.125 kr. i 2015-priser. Det skal understre-

ges, at en fuldtidsbeskæftiget ikke nødvendigvis svarer til én person, samt at det indkomstbe-

greb, der ligger til grund for bilag 18, L169, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16

ikke svarer til det indkomstbegreb, der ligger til grund for beløbsgrænsen.

Side 15 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

At der

vil

komme flere personer til Danmark, såfremt beløbsgrænsen sæn-

kes, understøttes også af, at Finansministeriet i et svar til Folketinget

vur-

derer, at forøgelsen af beløbsgrænsen i 2016 har haft en negativ effekt på

arbejdsudbuddet, jf. også bilag 1 for en beskrivelse af ændringen.

Omvendt kan der også peges på tiltag, der mindsker effekten af at udvide

beløbsordningen. Med Finansloven for 2020 er den såkaldte positivliste

blevet udvidet. Ifølge reglerne for positivlisten kan udlændinge, som har et

jobtilbud inden for et bestemt beskæftigelsesområde, umiddelbart opnå

opholds- og arbejdstilladelse. De krævede kvalifikationer er opført på posi-

tivlisten, som løbende revideres.

På denne baggrund vurderer de økonomiske konsulenter, at en reduktion af

beløbsgrænsen vil lede til, at der vil komme ekstra personer til landet. Det un-

derstøtter konklusionen i sammenfatningen: At der alene er usikkerhed om

størrelsen af den positive gevinst for den offentlige saldo, men ikke om der er

en positiv gevinst. Lidt mere teknisk udtrykt: At det middelrette skøn for effek-

ten på de offentlige finanser er større end nul, jf. også senere.

På den anden side har de økonomiske konsulenter ikke kunne pege på for-

hold, der kunne betinge en voldsom adfærdsændring omkring beløbsgræn-

sen. På den baggrund finder de økonomiske konsulenter, at Dansk Industris

beskæftigelsesmæssige effekter er mindre velunderbyggede. Dansk Industris

skøn indebærer, at mere end 2 ud af hundrede beskæftigede i indkomstinter-

vallet vil være på beløbsordningen i 2030. Det er mere end 8 gange de 2,5

ud af tusinde, der var på ordningen i 2017 med en indkomst omkring beløbs-

grænsen (dvs. mellem 400.000 og 450.000 kr.), jf. figur 8.

Finansudvalgets spørgsmål nr. 110 (Alm. del) af 6. december 2017. Finansministeriet vurderer

dog, at der ikke eksisterer det nødvendige empiriske grundlag til at kunne opgøre størrelsesor-

denen.

Side 16 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figur 8: DI forudsætter anden adfærd, end der i dag er, lige over beløbsgrænsen

Andel af beskæftigede, der forudsættes at være på beløbsordningen i det nye indkomstinterval i

hhv. 2017, 2025 samt 2030 samt andel i 2017 lige over nuværende beløbsgrænse

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Over

nuværende

grænse 1)

FM 2017

FM 2025

DI 2017

DI 2025

DI 2030

Kilde: Egne beregninger på baggrund af tabel 3 i næværende analyse samt svar til Finansudvalgets

spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019, herunder særligt figur 4. Andelen af beskæftigede er

fremskrevet med udviklingen i beskæftigelsen fra 2017 til hhv. 2025 og 2030 i regeringens oktober

fremskrivning. Note: 1) I intervallet 400.000-450.000 kr, idet beløbsgrænsen udgjorde 408.000 kr. i 2017. I

illustrationen ses bort fra, at DI regner i fuldtidsbeskæftigede fra jobindeks, mens Finansministeret regner i

helårspersoner. Dette fordi DI beregningsmæssigt forudsætter, at én fuldtidsbeskæftiget tæller som én

helårsperson.

Det skal afslutningsvis fremhæves, at det ikke kan udelukkes, at de to institu-

tioners syn på antallet af ekstra personer, der vil komme til Danmark, kan

have ændret sig som følge af COVID-19 pandemien. I relation til effekten på

de offentlige finanser i 2030 vil det være den langvarige adfærdseffekt af CO-

VID-19 pandemien, der her har betydning.

Side 17 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Afsnit 2: Det typiske nettobidrag til den offentlige saldo

Der er stor forskel på Finansministeriets og Dansk Industris vurdering af, hvor

meget de ekstra personer på beløbsordningen gennemsnitligt vil bidrage med

til den offentlige saldo. Hvor Dansk Industri forudsætter, at nettobidraget gen-

nemsnitligt vil udgøre, hvad der svarer til 61 øre pr. bruttolønningskrone, for-

udsætter Finansministeriet, at nettobidraget maksimalt kan udgøre 45 øre pr.

krone, jf. tabellen nedenfor.

Tabel 6: Forudsætninger vedr. det gennemsnitlige nettobidrag

FM lavt skøn FM højt skøn

Gennemsnitligt nettobidrag fra

den enkelte, kr. 2019-priser

86.000

168.000

229.000

Nettobidrag i forhold til gennem-

snittet af indkomsten i intervallet

23%

45%

61%

Kilde: Egen beregning på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af

22. august 2019 samt ”Metodenotat – beregningerne af arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-

plan”, jf. også note til tabel 1. Anm: I tabellen er det gennemsnitlige nettobidrag sat i forhold til

gennemsnitslønnen i det indkomstinterval, der inkluderes i beløbsordningen. Såfremt de ekstra

personer fordeler sig jævnt, svarer dette indkomstniveau til den gennemsnitlige indkomst.

2.1. Forklaring af Finansministeriets og Dansk Industris beregning

Såvel Dansk Industris som Finansministeriets beregninger tager udgangs-

punkt i en analyse fra Finansministeriet – en analyse, der er udarbejdet med

henblik på at opgøre

indvandreres

bidrag til de offentlige finanser i et givent

år. I den seneste analyse, der er fra 2019, kortlægger Finansministeriet, hvor-

ledes forskellige befolkningsgrupper i 2016 bidrog til de offentlige finanser i

2016.

Ifølge Finansministeriet bidrog de 5.100 personer, der var rekrutteret via be-

løbsordningen, og som havde bopæl i Danmark i 2016, med knap 1,3 mia. kr.

til den offentlige saldo i 2016. I gennemsnit bidrog den enkelte således med

godt 250.000 kr. Beløbet dækker over, at personen selv bidrog med gennem-

snitligt 299.000 kr., mens den gennemsnitlige udgift til medbragte familiemed-

lemmer udgjorde 47.000 kr., jf. tabel 7.

Tabel 7: Nettobidrag for personer på beløbsordningen i 2016

2016-niveau

Rekrutteret via beløbsordnin-

gen

Familiemedlemmer

I alt

Nettobi-

drag i alt

1.524

-242

1.282

elårspersoner

5.100

5.000

10,1

Gen. nettobidrag

pr. rekrutteret per-

son, 1000 kr

. 1)

299

-47

251

Kilde: Tabel 1.3. side 12 i ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finan-

ser i 2016”, Finansministeriet 2019. Note: 1) Egne beregninger pr. 5.100 personer på beløbsord-

ningen.

Side 18 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

De økonomiske konsulenter kommenterer metoden i afsnit 2.2. Nedenfor føl-

ger først en beskrivelse af Finansministeriets og Dansk Industris beregning af

det gennemsnitlige nettobidrag.

Finansministeriet understreger, at det er forbundet med stor usikkerhed at

skønne over gevinsten for det offentlige af at sænke beløbsgrænsen. Det

skyldes ikke mindst, at personers nettobidrag til de offentlige finanser alene

kan iagttages for personer med en indkomst over beløbsgrænsen.

I beregningen af nettobidraget tager Finansministeriet udgangspunkt i, at be-

løbsordningen

ikke er den eneste ordning, hvorefter tredjelandsborgere,

altså borgere uden for EU/EØS/Schweiz, kan søge om arbejdstilladelse i

Danmark

. Personer, der er kommet til landet på andre erhvervsordninger,

kan have en lønindkomst under beløbsgrænsen. Ministeriet benytter lønfor-

delingen og nettobidraget til den offentlige saldo for denne gruppe i deres be-

regning. Finansministeriets beregning tager således udgangspunkt i det gen-

nemsnitlige nettobidrag for personer på øvrige erhvervsordninger i det ind-

komstinterval, som beløbsordningen udvides med, dvs. mellem 327.000 og

427.000 kr. i 2019-priser, jf. figur 9.

Figur 9: Medbragt familie har stor betydning for gevinsten for det offentlige

1.000 2019 kr.

300

250

200

150

100

320

330

340

350 360 370 380 390 400 410 420

Inkomstintervaller, 1000 kr. i 2019-priser

Det gennemsnitlige nettobidrag til offentlig saldo givet familiemønsteret hos hhv. personer på øvrige

ordninger samt personer på beløbsordningen med årsindkomst mellem 400.000 og 500.000 kr.

Familie som øvrige erhvervsordninger

Familie som beløbsordning 400-500.000 kr.

Gennemsnit af grå søjler

Gennemsnit af røde søjler

430

Gen. nettobidrag for alle

på beløbsordningen i

2016 i 2019 priser

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019 samt "Økonomisk Analyse:

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016", Finansministeriet 2019. Reguleringstallet er

anvendt til opregning til 2019 priser.

En af de store ubekendte er, hvor mange udgifter den medbragte familie vil

give anledning til. Børn og partnere til personer på beløbsordningen har i

gennemsnit et mindre negativt nettobidrag end familier til personer på øvrige

I det følgende vil beløbsordningen både referere til beløbsordningen og fast-track ordningens

beløbsspor.

Se bilag 2 for en beskrivelse af de forskellige ordninger.

Side 19 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

erhvervsordninger. Derfor angiver Finansministeriet provenueffekten i et in-

terval. Den nedre grænse er beregnet på baggrund af familiemønsteret for

personer på øvrige erhvervsordninger (grå søjler) i det relevante interval. Det

giver gennemsnitligt 86.000 kr. pr. familie. Den øvre grænse er beregnet på

baggrund af familiemønsteret for personer på beløbsordningen med en ind-

komst mellem 400.000 og 500.000 kr. (røde søjler). Det giver et gennemsnit-

ligt nettobidrag på 168.000 kr. pr. familie/person, der rekrutteres på beløbs-

ordningen.

Dansk Industri fastlægger derimod det typiske nettobidrag fra personer i det

nye indkomstinterval som en andel af det gennemsnitlige nettobidrag for alle

personer på den nuværende ordning.

I metodenotatet fra 2019 forudsætter

Dansk Industri, at den enkelte typisk bidrager med godt 1/3 mere til det of-

fentlige, end Finansministeriets maksimale skøn, jf. figur 10.

Figur 10: Uenighed om den enkeltes nettobidrag forklarer 1/3 del af forskel

FM's maksimale og DI's skøn for nettobidrag til offentlige saldo i indkomstinterval 327.000 til

427.000 kr.

Nettobidrag givet familiemønster som beløbsordning 400.000-500.000 kr.

1.000 2019 kr.

FM's forudsætning om gennemsnitligt nettobidrag i intervallet (gennemsnit af røde søjler)

300

250

200

150

100

320

330

340

350

360 370 380 390 400 410

Indkomstintervaller, 1.000 2019 kr.

420

430

Gen. nettobidrag for alle

på beløbsordningen

2016 i 2019 priser

DI's forudsætning om gennemsnitligt nettobidrag i intervallet

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (alm. del) af 22. aug. 2019, Økonomisk Analyse:

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016, FM, april 2019, samt "Metodenotat –

beregningerne af arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-plan". Note: Gennemsnittet er beregnet på

baggrund af kilderne. Reguleringstallet er anvendt til fremskrivning af priser.

2.2. Hårene i suppen – en perspektivering af Finansministeriets metode

Som allerede nævnt bygger såvel Dansk Industris som Finansministeriets be-

regning på en analyse fra Finansministeriet fra 2019. I denne analyse forde-

ler Finansministeriet samtlige offentlige udgifter og indtægter i 2016 – via for-

skellige fordelingsnøgler – på alle personer

med bopæl

i Danmark i 2016.

Det fremgår af ”Gevinster ved beløbsordningen” maj 2019: ” Finansministeriet har vurderet, at

hver person på beløbsordningen i 2014 i gennemsnit bidrog med 238.000 kroner netto til de of-

fentlige finanser (2014-priser), hvor det antages, at personer i det nye interval bidrager 25 pct.

mindre til de offentlige finanser, end personer på beløbsordningen gør i dag”.

Dvs. med registreret CPR-bopæl. For en nærmere beskrivelse af Finansministeriets metode

henvises til bilag 1 i ”Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i

2015”, Finansministeriet 2018 samt bilag 4 i nærværende analyse.

Side 20 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Dermed anlægger ministeriet i højere grad et gennemsnitligt perspektiv frem-

for et marginalt perspektiv, jf. faktaboks nedenfor.

Faktaboks Den marginale eller den gennemsnitlige nettoudgift?

Inden Finansministeriet i 2017 udkom med ”Økonomisk Analyse: Indvan-

dreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2014”, anlagde Finansministe-

riet et mere marginalt perspektiv. Det fremgår af to svar til Folketinget fra

hhv. 2013 og 2014. Her medregner ministeriet kun de (direkte) personhen-

førbare indtægter og udgifter i en analyse af virkningen af indvandringen

fra Østeuropa

. Dette mere marginale perspektiv er også anvendt i den

cost-benefit-analyse, som DEA har lavet i samarbejde med Dansk Industri,

af effekten på de offentlige finanser af højt uddannede indvandrere, jf.

DEA (2016).

I modsætning til det marginale perspektiv, hvor alene direkte henførbare

udgifter og indtægter medregnes, anlægger Finansministeriet med nettobi-

dragsanalyserne fra 2017 og frem et lidt bredere perspektiv

. Nettobi-

dragsanalyserne medregner alle direkte afledte indtægter og udgifter af

den ekstra aktivitet, der følger med befolkningstilvæksten. Det betyder, at

der eksempelvis tages hensyn til, at virksomhedernes betaling af selskabs-

skatter og energiafgifter stiger, når den økonomiske aktivitet stiger som

følge af indvandringen af arbejdskraft.

Fra 2017 og frem tager Finansministeriet også hensyn til, at mange offent-

lige udgifter direkte påvirkes af – eller er politisk knyttet til – den økonomi-

ske aktivitet. Det sidste gælder eksempelvis ulandsbistand, udgifter til

forskning og udvikling samt bidraget til EU. Med dette bredere perspektiv

kan det teoretisk set være vanskeligt at afgrænse, hvad det er for udgifter

og indtægter, der skal medregnes: Vil der eksempelvis være behov for

mere politi, og hvad med vedligeholdelse af vejene?

Finansministeriet løser dette grænsedragningsproblem ved at fordele

samtlige offentlige indtægter og udgifter i et givent år på befolkningen. Så-

ledes skal indvandreren på lige fod med den øvrige befolkning bidrage til

finansieringen af f.eks. vedligeholdelse af veje, forsvar og offentlige inve-

steringer. På denne måde er Finansministeriets metode snarere udtryk for

en gennemsnitlig betragtning end en marginal betragtning.

Jf. også svar på svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 324 (Alm. del) af 3. maj 2017.

Jf. Finansministeriet 2017, ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige fi-

nanser”, Finansministeriet 2018, ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige

finanser i 2015” og Finansministeriet april 2019, ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag

til de offentlige finanser i 2016”.

Jf. også Det Økonomiske Råds rapport forår 2017 for en beskrivelse af de forskellige metoder.

Side 21 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Det skal her understreges, at det er et meget omfattende analytisk arbejde,

der ligger bag Finansministeriets beregning. En sådan beregning vil imidlertid

altid hvile på en række forudsætninger, der kan problematiseres.

Med Finansministeriets metode vil nettobidraget fra en given befolknings-

gruppe som udgangspunkt være positivt i år, hvor der er overskud på den of-

fentlige saldo, og negativt i år med underskud. Det vil ske, selvom overskud-

det skyldes en række midlertidige forhold såsom en særlig gunstig udvikling

på aktiemarkedet eller ekstraordinære udgifter til offentlige investeringer. Fi-

nansministeriet peger da også selv på dette.

Hertil kommer, at Finansministeriets forudsætning om, at alle indtægter og

udgifter følger befolkningstallet, ikke i alle tilfælde er hensigtsmæssig.

Kan alle indtægter og udgifter i 2016 henføres til befolkningen i 2016?

Det er ikke alle offentlige indtægter og udgifter i 2016, der kan henføres til de

personer, der boede i Danmark i 2016. Eksempelvis betalte det offentlige i

2016 i alt godt 10 mia. kr. – eller godt 1.700 kr. pr. indbygger i renteudgifter

for gæld, der var stiftet før 2016.

På tilsvarende vis skyldes statens sel-

skabs- og kulbrinteskat fra olie- og gasudvindinger i Nordsøen på i alt ca. 2,5

mia. kr. i 2016 heller ikke befolkningen i 2016, hvor indtægterne udgjorde

godt 400 kr. pr person. I Finansministeriets analyse henføres en del af disse

udgifter og indtægter til personer på beløbsordningen, hvilket leder til, at mini-

steriet implicit forudsætter, at disse indtægter og udgifter øges, når der kom-

mer flere til Danmark via beløbsordningen.

Det skal også fremhæves, at ikke alle, der betalte skat til Danmark i 2016,

havde

bopæl

i Danmark i 2016. Ifølge Finansministeriet udgør grænsepend-

lere eksempelvis i alt godt 20 pct. af den udenlandske arbejdskraft i Dan-

mark

i 2018. Dermed er der ikke en entydig sammenhæng mellem den øko-

nomiske aktivitet og befolkningsantallet forstået som personer med CPR-bo-

pæl. Med Finansministeriets metode vil indtægterne fra pendlere, der er re-

krutteret via beløbsordningen, blive fordelt ud på den øvrige befolkning, sam-

tidig med at ministeriet ser bort fra deres bidrag i analyser af beløbsordnin-

gen, jf. tabel 4 samt bilag 3.

Det er hvad Finansministeriet implicit forudsætter, når samtlige offentlige udgifter og indtægter

i 2016 fordeles på alle personer

med bopæl

i Danmark i 2016.

De økonomiske konsulenter ønsker i den forbindelse at pege på, at Finansministeriet selv

fremhæver, at DREAM-gruppen tager udgangspunkt i den såkaldt primære saldo (dvs. saldoen

uden renteudgifter) i deres analyser, jf. Finansministeriet (2017). Alternativt, såfremt renteudgif-

terne fordeles, så burde Finansministeriet også fordele samtlige kursgevinster (og tab), jf.

https://altandetlige.dk/blog/poulschou/sammenhaengen-mellem-offentlig-saldo-gaeld-739

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 310 (Alm. del) af 21. januar 2018.

Side 22 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

En række af fordelingsnøglerne kan også problematiseres

Når Finansministeriet skal fordele de offentlige indtægter og udgifter, trækker

ministeriet så vidt muligt på Danmarks Statistiks registre. I Danmarks Stati-

stiks registre findes den faktiske betaling af eksempelvis indkomstskatter og

overførselsindkomster på personniveau.

For ca. halvdelen af de offentlige

indtægter og godt 70 pct. af udgifterne eksisterer der imidlertid ikke en sådan

direkte registrering

. Det gælder f.eks. for betalingen af moms og hele det

såkaldt kollektive offentlige forbrug, der f.eks. dækker over retsvæsenet, for-

svaret og den offentlige administration. For disse poster er det dermed nød-

vendigt at foretage en række antagelser, dvs. at opstille såkaldte fordelings-

nøgler

Fordelingsnøgler vil næsten altid kunne problematiseres. Det betyder imidler-

tid ikke, at alle forudsætninger er lige hensigtsmæssige. Finansministeriets

analyse af nettobidraget er udformet med henblik på at bedømme effekten af

indvandring generelt. Nedenfor vil der blive argumenteret for, at der med for-

del kan anvendes specifikke fordelingsnøgler, når det skal vurderes, hvor

meget en person på beløbsordningen typisk bidrager med til den offentlige

saldo.

Finansministeriet fordeler samtlige indirekte skatter og afgifter såsom moms

og afgifter på cigaretter ud på befolkningen med den disponible indkomst –

dvs. indkomsten efter skat og pensionsbidrag – som fordelingsnøgle. Dermed

forudsætter ministeriet implicit, at forbrugsmønsteret for personer på beløbs-

ordningen ikke afviger – væsentligt – fra forbrugsmønsteret for andre. Dvs. at

alle anvender den samme andel af deres indkomst på forbrug i året, og at de

køber de samme varer. Dermed vil betalingen af moms og afgifter til den

danske statskasse pr. krones disponible indkomst også være den samme.

I andre sammenhænge forudsætter centraladministrationen imidlertid, at ud-

lændinge, der kun bor og arbejder kort tid i Danmark, anvender en større an-

del af deres disponible indkomst på forbrug i udlandet, og at udlændingene

dermed betaler en mindre andel af deres disponible indkomst til den

danske

statskasse i moms og afgifter, end personer med dansk statsborgerskab

gør.

Hvis Finansministeriets metode korrigeres, så der sikres konsistens, vil

Finansministeriet trækker imidlertid ikke direkte på Danmarks Statistiks registre, men via den

såkaldte lovmodel på en 33 pct. stikprøve.

Jf. tabel i bilag 4.

For en nærmere beskrivelse af Finansministeriets metode henvises til bilag 1 i ”Økonomisk

analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015”, Finansministeriet 2018.

Jf. svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 495 af 5. juli 2018.

Side 23 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

det isoleret set lede til en reduktion af det typiske nettobidrag til det offentlige

fra personer på beløbsordningen.

Til gengæld undervurderer Finansministeriet stigningen i selskabsskatten, så-

fremt den private sektors andel af økonomien vokser som følge af rekrutterin-

gen af personer på beløbsordningen. Det sker, fordi Finansministeriet implicit

forudsætter, at en ekstra person på beløbsordningen ansættes på en – for

dansk økonomi som helhed – gennemsnitlig arbejdsplads. Derfor lader mini-

steriet betalingerne af selskabsskat pr. krones løn være den samme for alle

lønmodtagere

. Det betyder, at ministeriet ser bort fra, at personer på be-

løbsordningen typisk ansættes i det private

og kun i forholdsvis ringe grad

trækker på det offentlige forbrug og dermed den offentlige beskæftigelse,

hvorfor den afledte stigning i den offentlige beskæftigelse som følge af ind-

vandringen vil være forholdsvis lille.

Det er ikke muligt for de økonomiske konsulenter i Folketinget at bedømme

den samlede effekt af disse forhold uden adgang til Finansministeriets model.

2.3. De økonomiske konsulenters beregning

Det gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor fra den ekstra indvan-

dring af personer på beløbsordningen er lig med de gennemsnitlige offentlige

merindtægter minus de gennemsnitlige offentlige merudgifter som følge af

hver indvandret person på beløbsordningen.

De økonomiske konsulenter har ikke umiddelbart mulighed for at opstille en

model for merudgifterne og dermed heller ikke for nettobidraget. I bilag 5 op-

stiller de økonomiske konsulenter imidlertid en simpel model for de gennem-

snitlige merindtægter, der følger med den ekstra økonomiske aktivitet fra de

ekstra personer på beløbsordningen.

I modsætning til Finansministeriet, der tager udgangspunkt i den offentlige

saldo i et givent år, tager de økonomiske konsulenters model direkte ud-

gangspunkt i den økonomiske aktivitet/produktion, som en ekstra person på

I modsat retning trækker det forhold, at ministeriet også fordeler alle de indirekte skatter og af-

gifter, der betales af danske virksomheder i deres produktion, ud på hele befolkningen i forhold

til disponibel indkomst – dvs. også på eksempelvis pensionister.

Eksklusiv kulbrinte-selskabsskat fra aktiviteterne i Nordsøen.

Jf. Finansministeriet 2018: ”Analyse af beløbsordningen”, er personer på beløbsordningen ty-

pisk ansat i det private erhvervsliv.

Side 24 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

beløbsordningen vil lede til.

Modellen beregner, hvor stor en del af merpro-

duktionen der vil tilfalde det offentlige i form af skatter eller afgifter givet den

før-skat-løn, som personen på beløbsordningen opnår

Såvel Finansministeriet som Dansk Industri forudsætter, at merindvandringen

af udenlandsk arbejdskraft slår direkte ud i den indenlandske arbejdsstyrke

og beskæftigelse og dermed også i den indenlandske produktion.

De økonomiske konsulenters model sigter mod at opgøre det maksimale ni-

veau for indtægterne. Derfor forudsætter modellen, at det alene vil være akti-

viteten i den private sektor, der øges. Det betyder, at kapitalapparatet (såsom

maskiner og bygninger) i de danske virksomheder også vil stige, når der

kommer flere på beløbsordningen.

Når danske virksomheders investeringer

i maskiner og bygninger stiger, vil statens indtægter fra selskabsskatten (på

sigt) stige. Det skyldes, at selskabsskatten netop beskatter afkastet fra virk-

somhedernes maskiner og bygninger. Den ekstra produktion vil også give an-

ledning til flere indtægter fra indirekte skatter fra danske virksomheder såsom

eksempelvis energiafgifter og grundskyld, jf. bilag 5.

På baggrund af den model og de resultater, der er nærmere beskrevet i bilag

5, skønner de økonomiske konsulenter, at den øgede aktivitet i den private

sektor – givet skattereglerne i 2016 – maksimalt vil give anledning til offent-

lige merindtægter svarende til ca. 60 pct. af bruttolønindkomsten. Indtæg-

terne består ikke bare af personskatter men også af moms og afgifter fra de

varer, som personerne på beløbsordningen køber for deres løn. Endvidere

dækker merindtægterne som ovenfor forklaret over selskabsskat samt afgif-

ter på de input, der anvendes i produktionen. De økonomiske konsulenter har

beregnet, at alle disse indtægter samlet set maksimalt udgør, hvad der svarer

til ca. 60 pct. af bruttoindkomsten eller ca. 60 øre pr. før-skat-lønkrone for

personer med indkomst mellem 327.000 og 427.000 kr. (2019-priser), jf. figur

11.

Det teoretiske set up for denne model svarer til en model for en lille åben økonomi med fuld-

kommen konkurrence på alle markeder samt en Cobb-Douglas produktionsfunktion.

Dvs. i lighed med DREAM-gruppen sigter de økonomiske konsulenters model mod at opgøre

de såkaldt strukturelle offentlige indtægter, jf. Finansministeriet (2017).

Idet tiltaget ikke påvirker den indenlandske opsparing, må den ekstra kapital grundlæggende

stamme fra udlandet. Det forudsættes, at der er tale om FDI-investeringer, hvorfor der alene

betales selskabsskat og således eksempelvis ikke aktieindkomstskat af overskuddet.

Side 25 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figur 11: Offentlige indtægter udgøres langt fra alene af indkomstskatter

Samlet betaling af skatter og afgifter fra den ekstra produktion opgjort som andel af lønnen før

skat

Produktionskatter og afgifter minus produktionssubsidier

Selskabskat

Pct.

Forbrugsskatter

Indkomstskat og grøn check

300

310

320

330

340 350 360 370 380 390

Indkomst i 1000 kr., 2019-priser

400

410

420

430

440

Kilde: Egne beregninger. 2016-skatteregler i 2019-priser. Anm: Inkl. grøn check udregnet givet personen

ikke har børn, ingen ejerbolig. Personen indbetaler ikke til en fradragsberettiget pensionsordning og bor i

en gennemsnitskommune.

Hverken Dansk Industri eller Finansministeriet tager hensyn til, at indkomst-

skattereglerne og afgifterne ændrer sig fra 2016 og frem mod 2025. De øko-

nomiske konsulenter har undersøgt betydningen af ændringen i indkomst-

skattereglerne i bilag 5 og viser, at det ikke har den store betydning.

Denne beregning er også behæftet med usikkerhed

De økonomiske konsulenters beregninger er behæftet med usikkerhed. I bi-

lag 5 er det blandt andet forklaret, hvorledes de offentlige skatteindtægter i

året bliver mindre, såfremt personen på beløbsordningen indbetaler til en

skattefradragsberettiget pensionsordning. Det skyldes dels, at pensionsind-

betalinger alene beskattes med et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. i

indbetalingsåret, og dels at pensionsopsparingen ikke bliver anvendt på pri-

vat forbrug af eksempelvis mad og tøj i Danmark, hvorfor indtægterne fra

moms og afgifter også bliver mindre, når en udlænding sparer op til pension,

jf. figur 12.

Finansministeriet har oplyst de økonomiske konsulenter, at det indkomstbegreb, de anvender i

deres analyse af nettobidraget, dvs. i figur 3 i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm.

del) af 22. august 2019, er eksklusiv pension, på trods af at indbetalinger til arbejdsmarkeds-

pensioner indgår i det indkomstbegreb, der ligger til grund for beløbsgrænsen. Er det korrekt, er

der en risiko for, at Finansministeriet har udvalgt en forkert referencegruppe. Dvs. at ministeriet

inkluderer personer med en bruttoindkomst over den nuværende beløbsgrænse. Det kan

trække i retning af, at ministeriet overvurderer skatte- og afgiftsindtægterne pr. person.

Side 26 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figur 12: Pensionsindbetalinger mindsker skatteindtægter i året

Samlet betaling af skatter og afgifter i året fra ekstra produktion ved en bruttoløn på 350.000 kr.

2019 kr.

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Pensionsafkastbeskatning

Produktionsskatter og afgifter minus produktionssubsidier

Selskabskat

Forbrugsskatter

Indkomstskatter

Pensionsopsparing

Ingen pensionsopsparing

Kilde: Egne beregninger. 2025-skatteregler (inkl. grøn check) i 2019-priser. Anm: Person med mere end

15 år til pension, ingen børn eller ejerbolig og bor i en gennemsnitskommune, Note: 1) Personen

indbetaler 15 pct. af bruttoindkomst til en fradragsberettiget pensionsordning. Pensionsformuen svarer til

tre års indbetalinger.

Nogle af personerne på beløbsordningen vil blive beskattet af deres pensi-

onsudbetalinger, selvom de er flyttet fra Danmark, når pensionen bliver udbe-

talt, jf. bilag 5. Sådanne indtægter medregnes hverken i figur 12 eller i Fi-

nansministeriet analyse, der som udgangspunkt alene opgør nettobidraget til

de offentlige finanser i 2016 fra indvandrere

i 2016.

Der er således ikke tale

om en egentlig analyse af den langsigtede effekt på de offentlige finanser.

En egentlig langsigtet vurdering af effekten på de offentlige finanser (en ana-

lyse af effekten for den finanspolitiske holdbarhed) ville imidlertid ikke bare

medregne eventuelle fremtidige indtægter fra beskatningen af pensionsudbe-

talinger, men også fremtidige offentlige udgifter til de personer, der måtte

opnå opholdstilladelse, og derfor tilbringer deres alderdom i Danmark.

2.4. DI’s skøn medregner ikke udgifter

Med udgangspunkt i den her opstillede model vurderer de økonomiske kon-

sulenter, at de gennemsnitlige offentlige indtægter, der følger med den ekstra

økonomiske aktivitet fra en person på beløbsordningen i indkomstintervallet

fra 327.000 til 427.000 kr. (2019-priser), maksimalt udgør ca. 60 pct. af brut-

toindkomsten – indtægterne vil være mindre, såfremt personen indbetaler til

en fradragsberettiget pensionsopsparing.

For at komme fra indtægterne til nettobidraget skal der tages højde for de af-

ledte offentlige merudgifter til eksempelvis sundhed og vedligeholdelse af

veje. Med andre ord skal merudgifterne fratrækkes merindtægterne, inden

man har nettobidraget. Derfor må nettobidraget ifølge de økonomiske konsu-

lenters beregning være mindre end 60 pct.

Side 27 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

På den baggrund vurderer de økonomiske konsulenter, at Dansk Industris

skøn for det gennemsnitlige nettobidrag på 61 pct. er for højt, såfremt det er

hensigten, at nettobidraget skal beregnes under hensyn til afledte offentlige

merudgifter till personen og dennes medbragte familie.

iii

Som allerede nævnt er de økonomiske konsulenter ikke umiddelbart i stand

til på samme måde at bedømme Finansministeriets model. Det skyldes, at de

økonomiske konsulenter ikke – umiddelbart – har mulighed for at opstille en

model for de offentlige udgifter og dermed alene kan bedømme Finansmini-

steriets model på baggrund af den model for indtægterne, som er opstillet i

bilag 5. I afsnit 2.2. er der imidlertid både peget på forhold, der betyder, at Fi-

nansministeriets metode leder til overvurdering, og forhold, der leder til en

undervurdering af det gennemsnitlige nettobidrag.

2.5. Hvornår tipper forholdet mellem indtægter og udgifter?

Højtlønnede indvandrere vil typisk bidrage mere til de offentlige finanser end

lavtlønnede. Det skyldes, at skatte- og afgiftsbetalingen typisk stiger med ind-

komstniveauet, mens de offentlige udgifter ikke i samme grad afhænger af

indkomstniveauet. Det betyder, at forholdet mellem indtægter og udgifter på

et tidspunkt vil tippe, jf. figur 13.

Figur 13. Hvornår tipper forholdet mellem indtægter og udgifter?

Finansministeriet vurderede i 2018, at skiftet indtræder omkring et indkomst-

niveau på ca. 200.000 kr.

I den seneste analyse fra Finansministeriet tipper

forholdet for indkomster senere, dvs. for indkomst et sted under 160.000 kr.,

givet familiemønsteret for personer på beløbsordningen i indkomstintervallet

Jf. ”Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015”, Finansmini-

steriet 2018.

Side 28 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

400- 500.000 kr., jf. figur 14.

Tages der i stedet udgangspunkt i en familie-

struktur svarende til personer på øvrige erhvervsordninger, synes forholdet

mellem indtægter og udgifter at tippe ved ca. 300.000 kr., jf. at de røde søjler

og de grå søjler første gang svarer til hinanden ved et indkomstniveau på

300.000 kr. i figur 14.

Figur 14: Illustration af gennemsnitlige offentlige indtægter og udgifter pr. person

Opdeling af det gennemsnitlige nettobidrag i offentlige indtægter og offentlige udgifter

1000 kr.

300

250

200

150

100

160

170

180

190

200

210

220

230

240

250

260

270

280

290

300

310

320

330

340

350

360

370

380

390

400

410

420

430

440

450

Indtægter fra skatter og afgifter 1)

Nettoudgifter givet familie som øvrige erhvervsordninger 2)

Nettoudgifter, givet familie som på beløbsordningen ved 400-500.000 kr. 2)

Kilde: 1) Egne beregninger af samlede skatter og afgifter givet 2016-skatteregler i 2019 priser, jf. bilag 5

2) Nettoudgifterne er udregnet residualt ud fra nettobidraget i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17

(Alm. del) af 22. august 2019 samt på baggrund af oplysninger fra Finansministeriet. Posten kan derfor

indeholde indtægter fra beskatning af afkastet fra eventuel formue. Anm: Indtægter er beregnet givet, at

personen ikke indbetaler til en fradragsberettiget pensionsordning.

Indkomst i 1.000 kr. 2019-priser

Afslutningsvis vil de økonomiske konsulenter pege på, at Finansministeriets

metode betyder, at nettobidraget pr. person er relativt afhængig af, hvilket år

der tages udgangspunkt i. I Finansministeriets seneste svar fra 2019 udreg-

nes nettobidraget som allerede nævnt med udgangspunkt i 2016, mens net-

tobidraget i et svar til Folketinget fra 2018 tager udgangspunkt i 2015. Sam-

menligningen af de to svar viser, at skiftet i sig selv ledte til, at Finansministe-

riets skøn for det højeste gennemsnitlige nettobidrag steg fra godt 100.000

kr. til 168.000 kr. eller med 68 pct. jf. figur 15.

Finansministeriet har ikke oplyst det konkrete niveau for udgifterne i svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019. Derfor er figur 14 konstrueret på baggrund af

de økonomiske konsulenters modelberegning og Finansministeriets skøn for nettobidraget for

de forskellige grupper.

Side 29 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figur 15: Stor usikkerhed forbundet med Finansministeriets beregninger

Finansministeriets provenu skøn samt skøn for det gennemsnitlige nettobidrag pr. ekstra ved

100.000 kr. reduktion af beløbsgrænsen

1.000 kr.

Mio. kr.

2019-priser

2018 (svar på BEU 495)

180

500

2019 (svar på FIU 17)

450

160

400

140

350

120

300

100

250

200

150

100

Højeste effekt på

saldo (venstre

akse)

Laveste effekt på

saldo (venstre

akse)

Højeste

gennemsnitligt

nettobidrag (højre

akse)

Laveste

gennemsnitligt

nettobidrag (højre

akse)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august

2019. Reguleringstallet i personskatteloven er anvendt til omregning af 2018-priser til 2019 priser.Det

laveste skøn afpejler familiemønster som på øvrige erhvervsordninger højeste skøn svarer til

familiemønster som for personer på beløbsordningen med indkomst mellem 400.000 og 500.000 kr. årligt.

Udsvingene i det samlede skøn over effekten for den offentlige saldo er

større. Den samlede gevinst for det offentlige stiger med mere end 300 pct. i

de to svar fra hhv. 2018 til 2019. Det skyldes ikke bare stigningen i det gen-

nemsnitlige nettobidrag, men at Finansministeriets vurdering af det ekstra an-

tal personer, der vil komme til Danmark, også stiger. Finansministeriet gør da

også opmærksom på, at deres beregninger er behæftet med stor usikkerhed,

hvorfor Finansministeriet kalder dem for beregningseksempler.

De økonomiske konsulenter ønsker i den forbindelse at pege på, at beregnin-

gerne formentlig ville svinge mindre, såfremt Finansministeriets metode sig-

tede mod at opgøre det strukturelle provenu og således rensede beregnin-

gen for midlertidige forhold.

2.6. Delkonklusion

I analysen ovenfor er der argumenteret for, at Dansk Industris nettobidrag er

for højt sat, såfremt nettobidraget også skal tage højde for afledte offentlige

merudgifter.

Samtidig må Finansministeriets middelrette skøn for effekten af en nedsæt-

telse af beløbsgrænsen være i hvert fald større end nul, så længe beløbs-

grænsen ikke sættes længere ned end til 300.000 kr.

Det følger af, at en re-

duktion af beløbsgrænsen vil lede til en stigning i antallet af personer, jf. af-

snit 1.4, samt at det gennemsnitlige nettobidrag ifølge Finansministeriets be-

regninger er positivt i dette indkomstinterval.

De økonomiske konsulenter er overordnet set enige i principperne bag den

metode, som Finansministeriet anvender, men har dog peget på en række

metodemæssige korrektioner, som Finansministeriet kunne foretage.

Side 30 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Afsnit 3. Bredere samfundsøkonomiske effekter

Indvandringen af udenlandsk arbejdskraft kan påvirke andre lønmodtageres

løn og beskæftigelse og dermed skattebasen og de offentlige indtægter. Så-

danne effekter indgår ikke i Finansministeriets beregning.

Her indtager Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri forskellige

synspunkter. Dansk Industri peger på, at ordningen ikke vil påvirke lønni-

veauet, idet det indgår som et krav i beløbsordningen, at aflønningen skal

ske til sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd fremhæver derimod, at en reduktion af beløbsgrænsen betyder, at

tusindvis af danske – særligt ufaglærte – arbejdere bliver udsat for konkur-

rence fra udlandet.

De økonomiske konsulenter vil her pege på, at en nedsættelse af beløbs-

grænsen vil lede til et større udbud af arbejdskraft – flere vil udbyde deres ar-

bejdskraft til et givent lønniveau – hvilket

alt andet lige

vil reducere lønstig-

ningstakterne. Om ikke andet så vil dette gælde ved fremtidige lønforhandlin-

ger. Det trækker isoleret set i retning af lavere beskæftigelse og lavere løn for

dem, der allerede bor i Danmark.

Spørgsmålet er imidlertid, hvad der sker med efterspørgslen efter arbejds-

kraft. Finansministeriet og Dansk Industri forudsætter, at et øget arbejdsud-

bud – i hvert fald på sigt – vil lede til øget beskæftigelse, fordi virksomheder-

nes investeringer i maskiner og andet kapitalapparat vil følge med stigningen

i arbejdsudbuddet.

Formandskabet for Det Økonomiske Råd forklarer i

2017, hvordan den umiddelbare virkning af stigningen i arbejdsstyrken vil

være et lønpres for dem, der allerede er i landet, og dermed et større afkast

fra kapital, hvilket vil få investeringerne til at stige. Derfor forventer formand-

skabet, at kapitalapparatet i form af maskiner og bygninger vil stige, indtil løn-

nen og produktionen pr. beskæftiget er tilbage til udgangsniveauet. Dermed

vil en udvidelse af beløbsordningen betyde, at Danmark – på sigt – havner i

en situation med uændret lønniveau, men med en samlet højere beskæfti-

gelse.

Formandskabet for Det Økonomiske Råd peger i deres rapport fra foråret

2017 på, at en lavere beløbsgrænse måske ligefrem kan lede til, at efter-

spørgslen efter arbejdskraft på sigt stiger så meget, at lønniveauet øges som

følge af tiltaget. Det skyldes, at Danmark er et lille land, som på mange områ-

der er afhængig af andre lande i form af international handel, spredning af vi-

den og udveksling af arbejdskraft. Formandskabet peger mere konkret på, at

”Fem myter om udenlandsk arbejdskraft og beløbsordningen”, www.DI.dk

”Tusindvis af arbejdere kan blive udfordret med ny beløbsgrænse”, AE

Jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 435 (Alm. del) af 30. juni 2017.

Side 31 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

et større udbud af arbejdskraft kan lede til stordriftsfordele, og at der f.eks.

kan opnås et bedre match mellem virksomhederne og arbejdstager.

Formandskabet konkluderer overordnet, at resultaterne fra den internationale

forskning tyder på, at udenlandsk arbejdskraft generelt set har en positiv ind-

flydelse på lønniveauet, men at der kan være negative effekter på både løn

og beskæftigelse for de grupper på arbejdsmarkedet, der er i tættest konkur-

rence med den indvandrede udenlandske arbejdskraft.

Hensigten med denne analyse er at vurdere effekten for de offentlige finan-

ser. Her bliver det relevant, at Finansministeriets normale beregningsprincip-

per indebærer, at en ændring af timelønnen i den private sektor – som ud-

gangspunkt – vil være omtrent neutral for de offentlige finanser.

Det skyl-

des, at en stigning i timelønnen ikke kun øger skatteindtægterne, men også

de offentlige udgifter til indkomstoverførsler via den såkaldte (sats)regulering

samt de offentlige ansattes lønkrav og lønninger.

Ligeledes, selvom en udvidelse af beløbsordningen måtte lede til et fald i be-

skæftigelsen for udvalgte grupper, betyder det ikke nødvendigvis, at beløbs-

ordningen – samlet set – vil lede til flere ledige. Af Det Økonomiske Råds for-

årsrapport fra 2017 fremgår det, at indvandring og genudvandring er konjunk-

turafhængig, dvs. at udlændingene udvandrer eller undlader at indvandre,

når den økonomiske aktivitet daler. Med andre ord vil beløbsordningen lede

til, at der ikke vil være lige så mange ledige i tilfælde af en lavkonjunktur, som

der ellers ville være. Om dette også er tilfældet under den nuværende økono-

miske tilbagegang som følge af COVID-19-pandemien, har de økonomiske

konsulenter ikke tilstrækkeligt med data til at kunne bedømme.

Beløbsordningens bredere samfundsøkonomiske betydning skal dog under

alle omstændigheder vurderes på baggrund af ordningens forholdsvis lille ud-

bredelse. Samlet set kommer størstedelen af den udenlandske arbejdskraft i

Danmark fra EU/EØS. Ifølge Finansministeriet var der i 2018 knap 113.000

udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS (fuldtidspersoner) i Danmark, mens

godt 7.200 fuldtidsbeskæftigede var rekrutteret via beløbsordningen eller

fast-track ordningens beløbsspor, jf. figur 16.

Jf. ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet”, www.fm.dk

Side 32 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figur 16: Beløbsordning udgjorde 0,3 pct. af fuldtidsbeskæftigede i 2018

Andel af fuldtidsbeskæftigede i 2018 på beløbsordningen eller fast-track-ordningens beløbsspor samt

øvrig udenlandsk arbejdskraft

0,3%

5,6%

4,1%

Beløbsordningen

Øvrig udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft fra EU-28

eksklusive grænsependlere

Indenlandsk arbejdskraft

90,0%

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 310 af 21. januar 2018. Antallet af

fuldtidsbeskæftigede på beløbsordningen er beregnet ud fra oplysninger fra jobindeks.dk samt en

forudsætning om, at fast-track ordningens beløbsspor udgør 90 pct. af fast-track-ordningen. Anm:

Jobindeks definition af en fuldtidsbeskæftiget afviger fra definitionen i FIU nr. 310.

Selv hvis Dansk Industri får ret i sin fremskrivning, vil en reduktion af græn-

sen på ca. 100.000 kr. alene føre til, at ca. 2 pct. af de beskæftigede i ind-

komstintervallet er rekrutteret via beløbsordningen, jf. figur 8.

3.1. Delkonklusion

De økonomiske konsulenter har ikke kunnet pege på andre bredere sam-

fundsøkonomiske effekter, der helt oplagt burde integreres i analysen af,

hvorledes en ændring af beløbsgrænsen påvirker den offentlige saldo. Såle-

des vurderer de økonomiske konsulenter i stil med Finansministeriet og

Dansk Industri, at principperne i budgetmetoden overordnet set er hensigts-

mæssige.

Side 33 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Afsnit 4. Konklusion

Hvor Dansk Industri skønner, at en reduktion af beløbsgrænsen med ca.

100.000 kr. vil give anledning til godt 2 mia. kr. i 2025 og 3,9 mia. kr. i 2030,

angiver Finansministeriet i beregningseksemplet i svar på Finansudvalgs-

spørgsmål nr. 17, at nettoindtægten for det offentlige maksimalt vil udgøre

knap 0,5 mia. kr. i 2025. Knap en tredjedel af forskellen på skønnet i 2025

kan forklares med, at de to institutioner er uenige om den fremtidige udbre-

delse af ordningen. Hvor Dansk Industri forventer, at ordningen i fremtiden

bliver mere end dobbelt så populær, forventer Finansministeriet en meget

mere afdæmpet vækst. Det er også fremskrivningen af udbredelsen af ord-

ningen, der trækker forskellen på Dansk Industris skøn i 2025 og 2030, jf. fi-

gur 17.

Figur 17: Uenighed om fremskrivning trækker en tredjedel af forskel i 2025

Forskel på DI og Finansministeriets højeste skøn forklaret af hhv. forskel på vurderingen af antallet af

ekstra personer og forskel på forudsætning om det gennemsnitlige nettobidrag pr. person

Mia. kr. 2019 priser

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Forskel på DI's og FM's skøn i

2025

Forskel på DI's 2025 og DI's 2030

skøn

Forskel genereret af

fremskrivningen af

udbredelse af ordningen

Forskel genereret af, hvor

mange ekstra personer

der umiddelbart kommer

Forskel på gennemsnitligt

nettobidrag pr. person

Kilde: Egne beregninger på baggrund af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (alm. del) af 22. aug.

2019 samt ”Metodenotat – beregningerne af arbejdsmarkedsforslagene i DI’s 2030-plan" , november 2019,

www.DI.dk, Anm: Se note til tabel 1, 3 og 5.

Selvom Finansministeriets analyser peger på, at en reduktion af beløbsgræn-

sen vil medføre en gevinst for de offentlige finanser, så behandler ministeriet

tiltaget, som om det mest sandsynlige (det centrale skøn) er, at tiltaget slet

ikke påvirker de offentlige finanser. Med undtagelse af forskerordningen har

hverken den forrige eller den nuværende regering således ladet ændringer af

internationale rekrutteringsordninger finansiere andre tiltag.

Jf. svar på Finansudvalgsspørgsmål nr. 16 af 22. august 2019. Endvidere skal Finansministeri-

ets svar på spørgsmål nr. 41 på L1, Finansudvalget 2019-20, der omhandler Venstres 17 er-

hvervsinitiativer, herunder effekten af en ændring af beløbsgrænsen, fremhæves: ”Det

bemær-

kes, at der alene er tale om et illustrativt regneeksempel. Praksis på området er, at der pga. be-

tydelig usikkerhed samt manglende empirisk grundlag ikke indregnes hverken positive eller ne-

gative beskæftigelsesvirkninger af ændringer i internationale rekrutteringsordninger, med und-

tagelse af forskerordningen. Der blev således heller ikke medregnet hverken mindre- eller mer-

indtægter, da man sidst forhøjede beløbsordningen”.

Side 34 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Finansministeriet begrunder dette med den usikkerhed, der er forbundet med

beregningen. De økonomiske konsulenter vil i den sammenhæng pointere, at

alle Finansministeriets beregninger viser, at en reduktion af beløbsgrænsen

med op til 100.000 kr. vil lede til en nettogevinst for det offentlige, og at usik-

kerheden således knytter sig til størrelsen af nettogevinsten. Udsvingene vil

formentlig blive reduceret, såfremt Finansministeriet – som ministeriet nor-

malt gør – sigter mod at beregne det strukturelle nettoprovenu og således

renser beregningen for midlertidige forhold.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 35 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Bilag 1 Regelgrundlaget for beløbsordningen

Afsnittet beskriver regelgrundlaget for beløbsordningen og fast-track ordnin-

gens beløbsspor samt betydningen af den nye ferielov fra september 2020

Tredjelandsborgere, altså borgere uden for EU/EØS/Schweiz, kan alene ar-

bejde i Danmark med en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. De kan blandt

andet søge om arbejds- og opholdstilladelse efter beløbsordningen, hvis de-

res løn overstiger et vist beløb, som årligt reguleres. Tilladelsen gives som

udgangspunkt for fire år. Derefter skal man ansøge om forlængelse.

Pr. 1. januar 2020 udgør minimumslønnen efter beløbsordningen 436.000 kr.

I hovedteksten samt nedenfor benævnes minimumslønnen;

beløbsgrænsen.

Kun grundløn, indbetalinger til arbejdsmarkedspension samt udbetalte ferie-

penge kan indgå ved opgørelsen af beløbet. Det betyder blandt andet, at fri

bil, bolig mv. ikke kan indgå i opgørelsen. Frem til 1. juli 2017 kunne sådanne

løndele som udgangspunkt indgå, og de vil fortsat kunne indgå i sager om

forlængelse af opholdstilladelse, hvor førstegangsansøgningen er indgivet før

2017.

Beløbet skal udbetales til en dansk bankkonto. Løn, der overstiger beløbs-

grænsen, vil kunne udbetales på anden vis eller i et andet land og kan udgø-

res af øvrige løndele.

Grænsen på 436.000 kr. i 2020 reguleres årligt. Den årlige regulering af be-

løbsgrænsen gælder alene for nye ansøgninger om opholds- og arbejdstilla-

delser. Ved forlængelse af en opholds- og arbejdstilladelse er det beløbs-

grænsen på tidspunktet for den første ansøgning, der skal være opfyldt, hvis

medarbejderen stadig har det samme job hos arbejdsgiveren. Der er derfor

ikke noget krav om, at medarbejdere, der har opholds- og arbejdstilladelse

under beløbsordningen, får en lønstigning som følge af den årlige regulering.

Arbejdstagere, der har søgt om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af

beløbsordningen senest den 9. juni 2016, kan derfor nøjes med en bruttoårs-

løn på mindst 375.000 kr.

Såfremt en person på beløbsordningen mister jobbet, kan der ansøges om et

såkaldt jobsøgningsophold på op til 6 måneder. Det skal i den forbindelse

fremhæves, at personer, der har en opholdstilladelse efter beløbsordningen,

hverken må modtage kontanthjælp, starthjælp eller andre ydelser efter lov

om aktiv socialpolitik

Dette bilag bygger på ”Analyse af beløbsordningen”, Finansministeriet 2018 samt ”Notat ved-

rørende beregning af lønkrav”, Udlændinge og Integrationsministeriet d. 28 januar 2020.

Jf. www.Siri.dk

Side 36 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Ændringer af ordningen fra 2007 til i dag

Beløbsordningen – som den kendes i sin nuværende form – blev introduceret

med ændringer i udlændingeloven pr. 1. juli 2008, hvor den såkaldte

”375.000 kr. regel” blev indført. Ordningen har været uændret fra 1. juli 2008

til 2016.

I 2016 blev beløbsgrænsen hævet til 400.000 kr. i 2016-priser, og regulerin-

gen af beløbsgrænsen blev ændret. Dette skete med et flertal uden om den

daværende VLAK-regering.

Beløbsordningen blev igen ændret i juni 2017. Ændringen indebar bl.a., at

lønudbetaling op til beløbsgrænsen skal ske til en dansk bankkonto, og at

kun grundløn, indbetalinger til arbejdsmarkedspension samt udbetalte ferie-

penge kan indgå ved opgørelsen af beløbet.

Endelig blev ordningen lempet en smule 1. juni 2019. Således er der alene

krav om ansættelse 30 timer om ugen mod tidligere fuldtidsansættelse (37 ti-

mer). Lønnen skal dog fortsat leve op til indtægtskravet.

Der er i princippet to ordninger, hvorefter udlændinge kan søge om arbejds-

og opholdstilladelse efter reglerne for beløbsordningen: selve beløbsordnin-

gen samt fast-track ordningens beløbsspor. Fast-track ordningen gør det let-

tere for certificerede virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft, idet virk-

somheden selv kan tage sig af ansøgningsprocessen i forbindelse med op-

holds- og arbejdstilladelse. Foruden beløbssporet indeholder fast-track ord-

ningen også et forsker-, uddannelses- og et korttidsspor, der henvender sig til

forskellige typer af medarbejdere.

Betydningen af den nye ferielov fra september 2020

Der har været en diskussionen af, hvorledes ikke udbetalte feriepenge skal

behandles, når beløbsordningen skal analyses

. I dette afsnit forklares, hvor-

ledes den nye ferielov vil virke på samme måde som en reduktion af beløbs-

grænsen, samt reducere den betydning ikke udbetalte feriepenge har på ind-

komstkravet.

For en person, der indtræder på det danske arbejdsmarked 1. januar og af-

holder fem ugers ubetalt ferie i løbet af året, betyder de nuværende regler, at

vedkommendes løn er ca. 9,6 pct. mindre det første år end den årsløn, der

fremgår af vedkommendes ansættelseskontrakt

. Vælger personen i stedet

at undlade at afholde – ubetalt – ferie, vil arbejdsgivernes lønudgift være

større det første år end den løn, der fremgår af ansættelseskontrakten.

Se f.eks. ”Ufaglærte har intet at frygte ved ændring af beløbsordningen”, jf. Dansk Industri, ok-

tober 2018.

Her er set bort fra, at pensionsindbetalingerne ikke bliver reguleret ned, når der afholdes ferie.

De 9,6 pct. fremkommer som 37*5/1924, idet den såkaldte bruttoårsnorm udgør 1924 timer.

Side 37 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

I september 2020 træder der imidlertid en ny ferielov i kraft. I modsætning til

de gamle feriepengeregler optjener lønmodtagere under de nye regler lø-

bende 2,08 feriedage pr. måned. For en person, der indtræder på det danske

arbejdsmarked 1. januar og afholder fem ugers ferie i året, betyder de nye

regler, at det alene er 2,08 dage, der må afholdes for egen regning. Dermed

vil vedkommendes løn det første år ikke afvige væsentligt fra den årsløn, der

fremgår af vedkommendes ansættelseskontrakt, såfremt vedkommende hol-

der ferie.

De nye ferieregler betyder således, at en person på samme ansættelsesrets-

lige vilkår vil få mere udbetalt det første år, såfremt personen vælger at af-

holde ferie det første år. Dermed vil personen have nemmere ved at opfylde

beløbsgrænsen.

Side 38 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Bilag 2 Udlændinges muligheder for arbejdstilladelse

Alle EU-borgere har i dag adgang til det danske arbejdsmarked. Det samme

gælder imidlertid ikke for statsborgere fra andre lande uden for EU. Udlæn-

dinge fra tredjelande kan derimod få adgang til det danske arbejdsmarked via

en række erhvervsordninger. Nedenfor beskrives disse ordninger kort. Gen-

nemgangen er baseret på kapitel 4 i ”Rapport fra Det Økonomiske Råds for-

mandskab”, Forår 2017 Det Økonomiske Råd samt borger.dk

Nordiske borgere:

Statsborgere fra Sverige, Norge, Finland eller Island kan

frit opholde sig i Danmark på ubestemt tid uden arbejds- og opholdstilladelse.

Borgere fra andre EU- og EØS-lande

: Statsborgere fra andre EU/EØS-

lande, som kommer til Danmark for at søge arbejde, har ret til at opholde sig i

landet i op til seks måneder og herefter så længe, det kan dokumenteres, at

de søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat. (En EU/EØS-

borger, som opholder sig mere end tre måneder i Danmark, skal søge om et

registreringsbevis og kan få udstedt et, hvis vedkommende er arbejdstager

eller driver selvstændig virksomhed. Registreringsbeviset er gyldigt, så længe

EU/EØS-borgere tjener en indkomst mindst svarende til starthjælp.) Efter fem

års uafbrudt ophold i landet har EU/EØS-borgere ret til tidsubegrænset op-

hold og velfærdsydelser her i landet.

Borgere fra tredjelande (uden for Norden samt EU- og EØS-landene):

For udlændinge fra tredjelande, uden permanent opholdstilladelse, eller som

er flygtninge eller familiesammenførte, er den generelle regel, at muligheden

for opholds- og arbejdstilladelse først og fremmest afhænger af deres kvalifi-

kationer. Opholds- og arbejdstilladelsen gives typisk for fire år ad gangen og

med mulighed for at få den forlænget. Ved tidsbegrænset ansættelse gælder

tilladelsen aldrig længere end ansættelsesperioden. Desuden skal de væ-

sentlige løn- og ansættelsesforhold være sædvanlige efter danske forhold.

Særlige ordninger for at arbejde i Danmark

Der findes en række ordninger, som gør det lettere for højt kvalificerede ud-

lændinge at opnå opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. For alle ordninger

gælder, at udlændingen skal kunne fremvise en jobkontrakt eller et konkret

jobtilbud med angivelse af løn- og ansættelsesvilkår.

Fire centrale ordninger er kort beskrevet nedenfor:

Positivlisten:

Udlændinge, som har et jobtilbud indenfor et beskæftigelses-

område, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, kan umiddel-

bart opnå opholds- og arbejdstilladelse. De krævede kvalifikationer er opført

på Positivlisten, som løbende revideres.

EU-borgere dækker over de borgere, der er bosat i EU’s medlemslande, mens EØS-borgere

er betegnelsen for borgere fra Lichtenstein, Norge og Island. Statsborgere fra Schweiz er om-

fattet af de samme regler som EU/EØS-borgere.

Side 39 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Beløbsordningen:

Udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn, har sær-

lig let adgang til det danske arbejdsmarked. Der stilles ikke særlige krav til

uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter. Ordningen

omfatter også personer, som har søgt om asyl. Kravet til den årlige løn er

flere gange blevet ændret, og pr. 1. januar 2020 er kravet, at personen er til-

budt arbejde med en årlig løn på minimum 436.000 kr., jf. også bilag 1.

Greencard-ordningen (ophævet):

Greencard-ordningen er ophævet med

virkning fra juni 2016. Greencardordningen medførte, at udlændinge var frita-

get fra krav om en særskilt arbejdstilladelse. En opholdstilladelse efter

Greencard-ordningen blev givet efter individuel vurdering på baggrund af et

pointsystem. For at kunne opnå opholdstilladelse efter Greencard-ordningen

skulle ansøgeren have optjent et specifikt antal point. Pointene blev tildelt ef-

ter fem kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasnings-

evne og alder.

Forskere:

Udenlandske forskere kan få opholds- og arbejdstilladelse, hvis de

har et jobtilbud som forsker på et universitet eller i en virksomhed i Danmark.

Fritagelse for arbejdstilladelse:

Montører, konsulenter og instruktører er fri-

taget for arbejdstilladelse i op til tre måneder. Det er et krav, at de er indrejst

for at montere, installere, efterse eller reparere maskiner, edb-programmer

eller lignende.

Udenlandsk arbejdskraft udstationeret i Danmark:

Udlændinge beskæfti-

get i Danmark for udenlandske virksomheder (inklusive selvstændige uden

ansatte) i op til tre måneder indgår ikke arbejdsstyrken, men opfattes som im-

port af tjenesteydelser. Disse personer skal indberettes til Registret for Uden-

landske Tjenesteydelser (RUT), og oplysningerne skal omfatte den tjeneste-

ydelse, der leveres, og de medarbejdere, der er udstationeret. Disse lønmod-

tagere er også omfattet af dele af den lovgivning, der beskytter danske ar-

bejdstager som f.eks. arbejdsmiljøloven og dele af funktionærloven.

Side 40 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Bilag 3 Kilder til opgørelse af antallet på beløbsordningen

Antallet af personer på beløbsordningen kan opgøres på mange forskellige

måder. Finansministeriet sigter mod at opgøre, hvor mange personer der bor

i Danmark, mens Dansk Industris analyser sigter mod at opgøre mængden af

arbejdskraft, der rekrutteres via beløbsordningen. Dette bilag beskriver de

forskellige definitioner, herunder hvorledes Finansministeriet ser bort fra

pendlere, men inkluderer personer, der ikke har indkomst i året. Bilaget er

teknisk og henvender sig primært til fagpersoner.

Der er forskel på det data, der danner udgangspunkt for hhv. Finansministeri-

ets og Dansk Industris analyse. Hvor Finansministeriets analyse tager ud-

gangspunkt i antallet af helårspersoner fra Danmarks Statistiks registre over

på CPR-bopælsregistreringer, baserer Dansk Industris analyse sig på antallet

af fuldtidsbeskæftigede fra jobindsats.dk. De to metoder beskrives og sam-

menlignes i dette bilag.

Dansk Industri baserer sig på jobindsats.dk

Dansk Industri baserer deres analyse på antallet af fuldtidsbeskæftigede fra

jobindsats.dk. Jobindsats.dk tager udgangspunkt i personer, for hvem der er

indberettet lønindkomst inden for året til SKATs eIndkomstregister. Alle per-

soner, der er registreret med indkomst i Danmark i en del af (eller hele) året,

vil således blive medtalt i Dansk Industris analyser. Herunder også pendlere,

der ikke har bopæl i Danmark.

Jobindsats omregner de forskellige personer til antallet af fuldtidsbeskæfti-

gede på baggrund af det af virksomhederne indberettede antal løn-/arbejdsti-

mer. En fuldtidsbeskæftiget person svarer til en person, der har haft en 37-

timers arbejdsuge hele året. Personer, der er beskæftiget i færre timer eller i

kortere perioder, indgår alene proportionalt med antallet af timer, personen

har arbejdet. Ligeledes kan en person godt tælle som mere end én fuldtids-

beskæftiget, såfremt personen har arbejdet mere end 37 timer. Det kan dog

alene ske, såfremt personen har lønindberetninger fra flere forskellige virk-

somheder (CVR-numre) i samme periode.

Finansministeriets analyse baserer sig på bopæl

Finansministeriets analyser tager derimod udgangspunkt i CPR-bopælsregi-

streringer fra Danmarks Statistiks registre. Her vil personer, der eksempelvis

alene havde bopæl i de sidste måneder af året være inkluderet i beregningen

proportionelt med, hvor lang tid personen har haft CPR-bopæl i landet.

Jf. https://www.jobindsats.dk/jobindsats/Hjaelp/InfoOmMaalinger/Y25/Y25L01.aspx

Side 41 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Danmarks Statistik har oplyst, at de ikke kan frasortere personer, der har

glemt at framelde sig folkeregistret, da de flyttede fra landet

. Således behø-

ver en person ikke at have haft indkomst fra Danmark i den valgte periode for

at indgå i Finansministeriets analyse.

Sammenligning - forskellen er ikke stor i 2017

Der er i princippet to ordninger, hvorefter udlændinge kan søge om arbejds-

og opholdstilladelse efter reglerne for beløbsordningen: selve beløbsordnin-

gen samt fast-track ordningens beløbsspor, jf. også bilag 1. Hvor der ifølge

Finansministeriet var 5.967 helårspersoner på beløbsordningen og fast-track-

ordningens beløbsspor i 2017, var der ifølge Dansk Industri 6.242 fuldtidsbe-

skæftigede, jf. tabel 8.

Tabel 8: Forklaring af del af forskel på Finansministeriets og DI’s skøn

2017, antal

Rekonstruktion af

DI’s beregning

Fuldtidsbeskæftigede

4.985

212

4773

1257

133,2

1124

6.242

Helårspersoner

A. Beløbsordningen i alt (A.1+ A.2)

A.1. Pendlere

A.2. CPR-bopæl

B. Fast-track. beløbsspor i alt (B.1 + B.2)

B.1 Pendlere

B.2. CPR-bopæl

C. I alt (A+B)

5.006

5006

961

5.967

Kilde: Figur 2 i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019 samt op-

lysninger fra jobindsats.dk. Note: 1) DI forudsætter, at 90 pct. af fast-track ordningen omfatter

beløbssporet. Ifølge Dansk Industris notat ”Dansk Industri 2030-plan: ”Metodenotat – beregnin-

gerne af arbejdsmarkeds-forslagene” var der i alt 6.237 fuldtidsbeskæftigede på ordningen i

2017. Forskellen på 5 til de 6.242 i tabel 8 skyldes muligvis opdatering af data.

Det er ikke underligt, at der er forskel på Finansministeriet og Dansk Industris

opgørelse – de to organisationer tager jo udgangspunkt i to forskellige begre-

ber. Der kan både peges på forhold, der trækker i retning af, at Dansk Indu-

stris antal bliver højere end Finansministeriets og omvendt, jf. boks 1.

Boks 1. Forskel på antallet på beløbsordningen i DI- og FM-analyse

Finansministeriet og Dansk Industri tager udgangspunkt i to forskellige de-

finitioner, når de opgør antallet på beløbsordningen. Følgende forhold

trækker i retning af, at antallet ifølge Dansk Industri bliver mindre end Fi-

nansministeriets:



Finansministeriet medregner også personer, der ikke har optjent

indkomst i året – og som måske er rejst ud af landet, men bare har

glemt at framelde sig CPR-registret

Jf. mail til de økonomiske konsulenter fra Danmarks Statistik.

Side 42 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent



Personer på beløbsordningen kan være ledige i en del af året. Fra

2019 kan de også arbejde mindre end 37 timer, så længe de opfyl-

der beløbsgrænsen.

Følgende forhold medfører, at antallet ifølge Dansk Industri bliver større

end Finansministeriets:



Finansministeriet ser bort fra pendlere/grænsegængere



En person, der arbejder mere end 37 timer om ugen, tæller som

mere end 1, hvis vedkommende har mere end en arbejdsplads.

Det er måske snarere bemærkelsesværdigt, at forskellen på antallet i de to

måder at opgøre antallet på ikke er større i 2017. Med henblik på at under-

søge forskellen på data fokuseres nedenfor på alene på beløbsordningen,

idet beløbssporet er en beregnet størrelse i Dansk Industris analyser.

Ifølge Danmarks Statistiks registrer var der 5.006 helårspersoner på beløbs-

ordningen i 2017. Til sammenligning var der ifølge jobindeks 4.985 fuldtids-

beskæftigede, jf. figur 18.

Figur 18: Forskel på data-kilder har lille betydning for udgangspunktet i 2017

Antallet på beløbsordningen fra 2008 til 2017 opgjort som helhedspersoner med bopæls-

registreringer samt fuldtidsbeskæftigede med og uden bopæl

Antal i 1000

Jobindsats: fuldtidsbeskæftigede, pendlere

Jobindstats, fuldtidsbeskæftigede med bopæl

Helårspersoner med bopæl

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Figur 2 i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019 samt jobindsats.dk.

I modsætning til efter 2016 har antallet af fuldtidsbeskæftigede i jobindsats

før 2016 ligget væsentligt over det antal af helårspersoner, som Finansmini-

steriet tager udgangspunkt i. Kun en mindre del af denne forskel (det skrave-

rede areal i figur 20) kan forklares med, at Finansministeriet ikke medregner

antallet af pendlere, når de tager udgangspunkt i bopælsregistreringer.

Forklaringen på den relativ store forskel mellem den røde søjle, der ser bort

fra pendlere, og den grå kurve frem mod 2015 kan være, at relativt mange

personer på beløbsordningen har haft flere end én arbejdsplads frem mod

2015. I 2012 udgør antallet af fuldtidsbeskæftigede med bopæl (rød søjle) så-

ledes ca. 130 pct. af antallet af helårspersoner på beløbsordningen (grå

Side 43 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

kurve). Det er ikke mindst bemærkelsesværdigt, idet ca. 10 pct. af antallet af

helårspersoner ifølge Finansministeriet ikke har optjent indkomst i løbet af

året og derfor ikke kan indgå i opgørelserne fra Jobindsats, se også neden-

for. De økonomiske konsulenter har kun kunnet finde et forhold, der kan be-

grunde dette: At en del personer på beløbsordningen har haft mere end et

job.

Betydningen af at Finansministeriet ser bort fra pendlere

Finansministeriet ser på den ene side bort fra pendlere, men inkluderer på

den anden side personer, der sandsynligvis er fraflyttet, men bare har glemt

at framelde sig CPR-registret, jf. boks 1.

Selvom det ene forhold måske til dels opvejer det andet, når det kommer til at

bedømme det absolutte antal på ordningerne, er det bestemt ikke uvæsent-

ligt, når det kommer til at bedømme den samlede gevinst for det offentlige

ved beløbsordningen.

I 2017 var der 10 pct. eller 600 helårspersoner, der ikke modtog løn, jf. figur

21. Hvis disse personer ikke befinder sig i Danmark, men Finansministeriet

alligevel tilskriver personerne et træk på de offentlige udgifter, vil ministeriet

undervurdere den gevinst, som den nuværende beløbsordning udgør for de

offentlige finanser. De økonomiske konsulenter har ikke umiddelbart mulig-

hed for at kvantificere betydningen af dette.

Figur 19: Finansministeriet medrenger personer uden indkomst i året

Antal helårspersoner på beløbsordningen og fast-track ordningens beløbsspor i 2017

Antal personer

800

700

600

500

400

300

200

100

Lønindkomst i 1000 kr.

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019.

Samtidig medfører Finansministeriets metode, at ministeriet ikke medregner

gevinsten fra pendlere på ordningen. På baggrund af oplysninger fra jobind-

sats.dk vurderer de økonomiske konsulenter, at pendlere udgør mellem 3 og

5 pct. af den arbejdskraft, der har bopæl i Danmark, som følge af ordningen,

jf. figur 20.

Side 44 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figur 20: Pendlere udgør mellem 3 og 5 pct. af personer med bopæl

Pct.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Fast-track ordningen (Alle spor)

Beløbsordningen

Skøn for andel på beløbsordningen samt fast-track

ordningens beløbsspor

Andel fuldtidsbeskæftigede pendlere på beløbsordningen samt fast-track ordningens beløbsspor fra

2009 til 2019

2018

2019

Kilde: Egne beregninger på baggrund af jobindsats.dk. Den grå kurve er dannet ved at anvnede

oplysningerne om helårspersoner på de to ordninger fra svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm.

del) af 22. august 2019 som fordelingsnøgle. For 2018 og 2019 anvendes fordelingsnøgle fra 2017.

Side 45 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Bilag 4. Overordnede principper bag Finansministeriets

metode

Bilaget indeholder en beskrivelse af de overordnede principper, som Finans-

ministeriets anvender, når ministeriet fordeler samtlige offentlige udgifter og

indtægter i et givent år på alle personer med bopæl i Danmark i året

. Frem-

stillingen er i høj grad alene en gengivelse af bilag 1 i ”Økonomisk analyse:

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015”, Finansministeriet

2018, idet metoden perspektiveres og forklares yderligere i hovedteksten.

Ved beregningen af nettobidraget til de offentlige finanser for forskellige be-

folkningsgrupper, fordeler Finansministeriet alle de offentlige indtægter og

udgifter på personer i befolkningen i året.

For en række indtægter og udgifter foreligger denne individualisering umid-

delbart i Danmarks Statistiks registre. Det er fx tilfældet for indkomstskatter,

ejendomsskatter samt udgifter til overførselsindkomster. For øvrige indtægter

og udgifter er individualiseringen så vidt muligt foretaget på baggrund af regi-

steroplysninger om enhedsudgifter og aktivitetsmål fra personregistre (fx ud-

gifter til uddannelse, sundhed og børnepasning) eller ved lovmodelberegnin-

ger ud fra gældende regler (fx vægtafgift og registreringsafgift).

For en række indtægts- og udgiftsområder foreligger der ikke registeroplynin-

ger, der direkte afspejler den enkeltes træk på eller bidrag til de offentlige fi-

nanser. I disse tilfælde anvendes forskellige fordelingsnøgler til individualise-

ringen, jf. boks nedenfor og tabel 9.

På indtægtssiden er ca. 53 pct. af de samlede offentlige indtægter individuali-

seret direkte fra registeroplysninger. Det drejer sig primært om personlige

indkomstskatter, jf. tabel 9. Derudover er knap 38 pct. af de offentlige indtæg-

ter fordelt på enkeltindivider ved anvendelse af fordelingsnøgler (fx disponibel

indkomst, lønindkomst eller pensionsformue), fordi der ikke umiddelbart fore-

ligger oplysninger om den enkeltes bidrag. Det drejer sig fx om indtægterne

fra moms, selskabsskat og PAL-skat.

Dvs. med registreret CPR-bopæl. For en nærmere beskrivelse af Finansministeriets metode

henvises til bilag 1 i ”Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i

2015”, Finansministeriet 2018.

Side 46 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Tabel 9: FM’s metode til fordeling af offentlige indtægter og udgifter på

personer

Fordelt lige-

ligt på hele

Direkte fra re-

befolkningen

gister

(eller

voksne)

53 pct.

2 pct.

38 pct.

7 pct.

Indtægter

30 pct.

32 pct.

5 pct.

33 pct.

Udgifter

Kilde: Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015”,

Finansministeriet 2018

Aktivitetsmål

fra registre

samt model-

beregninger

Fordelings-

nøgler (fx

indkomst)

På udgiftssiden er det omkring 30 pct. af de samlede offentlige udgifter, der

umiddelbart er individualiseret direkte fra registeroplysninger. Disse udgifts-

poster består primært af udgifter til indkomstoverførsler, herunder fx folke-

pension, førtidspension og dagpenge. Lidt over en tredjedel af de offentlige

udgifter er fordelt ved anvendelse registerbaserede aktivitetsmål og lovmo-

delberegninger. De omfatter fx udgifter til en række offentlige serviceydelser,

hvor der i registrene er oplysninger om, hvilke individer der modtager offent-

lige serviceydelser (fx sundhed, pleje og uddannelse).

Faktaboks

De enkelte poster på den offentlige saldo er individualiseret på baggrund

af følgende principper:

1. Poster, der i forvejen er individualiseret, hvorved posten direkte

kan henføres til de pågældende personer (fx de fleste personskat-

ter og indkomsterstattende overførsler, jf. tabel 9).

2. Poster, der er beregnet ud fra gældende regler og satser på bag-

grund af personregistre.

3. Poster, der er fordelt på baggrund af enhedspriser og aktivitetsmål

fra personregistrene.

4. Poster, der er fordelt på baggrund af fordelingsnøgler:

4a. Poster, der er fordelt ligeligt ud på befolkningen på baggrund

af den andel af året, som personen har boet i landet.

4b. Poster, der er fordelt ligeligt ud på den voksne del af befolknin-

gen på baggrund af den andel af året, som personen

har boet i landet.

4c. Poster, der er fordelt proportionalt med disponibel indkomst.

4d. Poster, der er fordelt proportionalt med lønindkomst.

4e. Poster, der er fordelt proportionalt med pensionsformue.

For en række indtægts- og udgiftsposter er det ikke entydigt, hvorledes in-

dividualisering skal foretages. Dette gælder fx for indtægterne fra sel-

skabs- og produktionsskatter og udgifter til kollektivt forbrug. Herudover er

områder, hvor der ikke er tilstrækkeligt dækkende registeroplysninger. En

fuldstændig individualisering af de offentlige finanser fordrer derfor anven-

delse af en række antagelser og fordelingsnøgler. 4a-4e henviser til så-

danne fordelingsnøgler.

Side 47 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Væsentlige poster, hvor der ikke forligger registeroplysninger, inkluderer

indtægterne fra moms og produktions- og importskatter. Disse poster er in-

dividualiseret på baggrund af disponibel indkomst. Indtægterne fra sel-

skabsskatter er fordelt ud på befolkningen på baggrund af den enkeltes

lønindkomst.

Til individualisering af det offentlige forbrug er bl.a. anvendt opgørelser fra

Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kilde: Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015”,

Finansministeriet 2018

Side 48 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Bilag 5. Skatte- og afgiftsindtægter fra den ekstra aktivitet

I dette bilag dokumenteres den model, som de økonomiske konsulenter an-

vender til at skønne over merindtægterne fra den økonomiske aktivitet, der

følger med indvandringen af personer på beløbsordningen. Det vises, at det

offentliges merindtægter afhænger af, om personen på beløbsordningen ind-

betaler til en fradragsberettiget pensionsordning. Bilaget henvender sig pri-

mært til fagpersoner.

Indledningsvist skal det fremhæves, at modellen ikke er en model for det

gennemsnitlige nettobidrag, men alene opgør de offentlige merindtægter med

udgangspunkt i den stigning i den indenlandske økonomiske aktivitet, som

følger med merindvandringen.

Det skal understreges, at denne model også bygger på en række bereg-

ningsantagelser. Hensigten med modellen er alene at foretage en grov vur-

dering af niveauet af det gennemsnitlige nettobidrag. Dvs. om det udgør 20,

40 eller 60 pct. af den indkomst, som de ekstra personer på beløbsordningen

opnår.

Såvel Finansministeriet som Dansk Industri forudsætter, at merindvandringen

af udenlandsk arbejdskraft slår direkte ud i den indenlandske beskæftigelse

og dermed i produktionen.

De økonomiske konsulenter udregner værdien af den samlede produktion, gi-

vet at aktivitetsstigningen sker i den private sektor. Beregningen af værdien

af den samlede merproduktion sker ud fra sammenhængene i nationalregn-

skabet. Det forudsættes, at forholdet mellem værdien af den produktion, som

merindvandringen giver anledning til, og den lønsum, der udbetales til de

ekstra personer på beløbsordningen, svarer til gennemsnittet i nationalregn-

skabet, idet der dog ses bort fra de brancher, der dækker over ejerboligerne

og den offentlige sektor

Modellen tager derefter udgangspunkt i de skatter og afgifter, der betales

som følge af den stigning i aktiviteten i den private sektor, der følger med

merindvandringen. Det udnyttes, at værdien af den samlede merproduktion

pr. definition kan inddeles i fire komponenter: Aflønning af hhv. kapital og

medarbejdere, betaling af indirekte ikke-varetilknyttede skatter samt betaling

for øvrige input i produktionen, jf. tabel 7.

Det teoretiske setup for denne model svarer til en model for en lille åben økonomi med fuld-

kommenkonkurrence på alle markeder samt en Cobb-Douglas produktionsfunktion.

Dvs. LB Boliger samt, O_Q Offentlig administration, undervisning og sundhed.

Side 49 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Tabel 7: Skatte- og afgiftsindtægter afledt af øget aktivitet

Værdien af merproduktionen fordelt på an-

vendelse

Anvendelse af øvrige input

Skatteindtægter afledt af øget aktivitet i

den private sektor

Indirekte skatter og afgifter pålagt de input,

som virksomhederne anvender i produktio-

nen.

Indirekte ikke varetilknyttede skatter

Aflønning af medarbejdere

Aflønning af kapitalapparatet (Brut-

torestindkomst)

Værdi af samlet merproduktion (1+2+3+4)

Indirekte ikke varetilknyttede skatter, betalt

af virksomhederne

Direkte og indirekte beskatning af lønind-

komst

Direkte og indirekte beskatning af brutto-

restindkomsten

Med udgangspunkt i den opstillede model skønner de økonomiske konsulen-

ter, at de samlede skatte- og afgiftsindtægter fra økonomiske aktivitet, der

følger med en ekstra person på beløbsordningen, udgør ca. 60 pct. af brutto-

lønnen, jf. figur 21.

Figur 21: Offentlige indtægter udgøres langt fra alene af indkomstskatter

Samet betaling af skatter og afgifter fra den ekstra produktion opgjort som andel af lønnen før

skat

Produktionskatter og afgifter minus produktionssubsidier

Selskabskat

Pct.

Forbrugsskatter

Indkomstskat og grøn check

300

310

320

330

340 350 360 370 380 390

Indkomst i 1000 kr., 2019-priser

400

410

420

430

440

Kilde: Egne beregninger. 2016-skatteregler i 2019-priser. Anm: Inkl. grøn check udregnet givet personen

ikke har børn, ingen ejerbolig. Personen indbetaler ikke til en fradragsberettiget pensionsordning og bor i

en gennemsnitskommune. Svarer til figur 11 i hovedteksten.

De centrale beregningsforudsætninger dokumenteres nedenfor.

Indkomstskat og grøncheck

Den indkomst, som personer på beløbsordningen tjener i Danmark, vil blive

beskattet i Danmark. Der findes særlig lempelige skatteregler for meget højt-

lønnede udlændinge, jf. boks i afsnit 2.1 hovedteksten, men i det indkomstin-

terval som beløbsordningen udvides med – dvs. mellem 327.000 og 427.000

kr. i 2019 niveau – er der ikke forskel på beskatningen af danskere og de ud-

lændinge, der kommer til landet.

Side 50 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figuren bygger således på den samlede skattebetaling fra en person i 2016

– opgjort i 2019-priser. Den grønne check inkluderes og beregnes givet, at

personen ikke har børn. Personen forudsættes at bo i en gennemsnitlig kom-

mune. Eventuelt ejendomsværdiskatten indgår i tilbageløbet (uddybes ne-

denfor) og derfor ikke her. Det har relativ stor betydning for den samlede

skattebetaling, om den skattepligtige indbetaler til en fradragsberettiget pen-

sionsordning, jf. også nedenfor. Beregningerne bygger som udgangspunkt på

en antagelse om, at der ikke indbetales til en fradragsberettiget pensionsord-

ning. Dermed var den gennemsnitlige indkomstskattesats 33,6 og 35,4 pct.

for personer med en bruttoindkomst på hhv. 300.000 kr. og 400.000 kr. (op-

gjort i 2019-priser) i 2016, jf. figuren ovenfor.

Indirekte skatter

Personer på beløbsordningen betaler ikke alene indkomstskat, men også

moms og afgifter når den udbetalte løn anvendes på forbrug i Danmark. I be-

regningerne forudsætter de økonomiske konsulenter, at der betales 15 øre i

afgifter og moms, hver gang der anvendes en krone på privat forbrug. Det

svarer til den såkaldte tilbageløbsfaktor, som Skatteministeriet anvender ved

personskattelettelser til udlændinge, der arbejder i Danmark i en periode af

livet, jf. svar på spørgsmål til Skatteudvalget nr. 495 af 5. juli 2018. De indi-

rekte forbrugsskatter skønnes dermed at udgøre knap 10 pct. af bruttoløn-

nen.

Selskabsskat og indirekte skatter

Når Finansministeriet forudsætter, at merindvandringen øger beskæftigelsen,

forudsætter ministeriet også implicit, at det indenlandske kapitalapparat for-

øges. Det vil – på sigt – lede til øgede indtægter fra selskabsskatten.

Med udgangspunkt i en forudsætning om, at knap 60 pct. af den samlede af-

lønning af arbejdskraft og kapitel (bruttofaktorindkomsten) går til lønninger,

kan den samlede indtægt, der går til aflønning af investorer og virksomheds-

ejere, udregnes. Det er denne bruttorestindkomst, som danner udgangspunkt

for selskabsskatten. En del af denne aflønning går til afskrivninger, der kan

fradrages i skattegrundlaget, og det samme gælder den andel, der er lånefi-

nansieret.

Af Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 fremgår det, at det strukturelle niveau

for selskabsskatten udgør 4,4-4,5 pct. af bruttoværditilvæksten i private sel-

skaber. På baggrund af beregningsforudsætningerne A til B i tabellen ne-

denfor, kan selskabsskatten dermed udregnes som 7,8 pct. af lønnen.

Side 51 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Tabel 10: Beregningsforudsætninger

A. Aflønning af ansatte ifht. BFI

B. Selskabsskat som andel af BVT

C. Selskabsskat

D. Indirekte ikke varetilknyttede skatter som andel af BFI

E. Indirekte varetilknyttede skatter netto som andel af bruttoværditilvæk-

sten

Pct.

56,9

4,5

22,0

0,3

3,5

Kilde: 1) Egne beregninger af gennemsnittet i nationalregnskabet fra 2014 til 2018. Brancherne

LB Boliger samt, O_Q Offentlig administration, undervisning og sundhed inkluderes ikke i bereg-

ningen. 3) Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.

Den øgede produktion vil også medføre flere indirekte skatter. Eksempelvis

betales afgifter af den energi, der anvendes i produktionen, ligesom der beta-

les vægtafgift, AER-bidrag (bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion), lønsum

og ejendomsskatter mv. På baggrund af oplysningerne fra nationalregnska-

bet i tabel 8 ovenfor skønnes de indirekte skatter, som virksomhederne beta-

ler i produktionen, at udgøre 6,7 pct. af aflønningen af medarbejderne. Det

skal her understreges, at de indirekte skatter i nationalregnskabet og dermed

også i denne model er inklusive subsidier til eksempelvis løntilskud samt til

eksempelvis landbruget fra EU – dvs. der er tale om et nettobeløb.

Skatte- og afgiftsreglerne ændres frem mod 2025

Hverken Dansk Industri eller Finansministeriet tager hensyn til, at person-

skattereglerne ændrer sig frem mod 2025. De økonomiske konsulenter vur-

derer imidlertid, at den gennemsnitlige personskat kun falder med maksimalt

godt 0,2 procentpoint i indkomstintervallet 300.000 – 400.000 kr., hvorfor det

ikke har den store betydning for beregningen, jf. figur 22.

Idet tilskuddet fra EU ikke direkte belaster den danske statskasse, er det sidste ikke helt hen-

sigtsmæssigt. Såfremt modellen udbygges med de offentlige udgifter, der følger den indenland-

ske aktivitet, bør der korrigeres for dette.

Over den nuværende beløbsgrænse er det særligt forøgelsen af topskattegrænsen, der træk-

ker skattelettelsen for personer op til grænsen for bruttoskatteordningen. For personer på brut-

toskatteordningen blev skatten skærpet i 2017, idet den effektive skat steg fra 31,9 pct. til 32,8

pct. Effekten af personskattelettelser i denne model reduceres generelt af, at fremgangen i den

disponible indkomst vil lede til en stigning i de indirekte afgifter.

Side 52 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Figur 22: Ændring af personskatteregler frem mod 2025 betyder ikke så meget

Samlet betaling af skatter og afgifter fra ekstra produktion opgjort som andel af lønnen før skat

Helårspersoner, venstre akse

Antal personer i 2017

800

700

600

500

400

300

200

100

Samlet skat (2016-personskatteregler), højre akse

Samlet skat (2025-personskatteregler), højre akse

Pct.

Indkomst i 1.000 kr. 2017 priser

Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august 2019 samt egne beregninger.

Note: 2016- og 2025-skatteregler (inkl. grøn check) i 2017 priser. Anm: Person bor i en gennemsntilig

kommune uden børn eller ejerbolig og indbetaler ikke til en fradragsberettiget pensionsordning.

Personskat og arbejdsmarkedsbidrag, indirekte skatter og afgifter samt selskabsskat.

De økonomiske konsulenter har ikke undersøgt, hvorledes ændringen af af-

giftsreglerne frem mod 2025 vil påvirke resultatet. På baggrund af Finansmi-

nisteriets seneste lange fremskrivning fra oktober 2019 vurderer de økonomi-

ske konsulenter imidlertid, at der betales lidt færre indirekte skatter pr. krones

disponibel indkomst i 2025 sammenlignet med 2016. Det sker blandt andet

som følge af de afgiftslempelser, der var en del af Energiaftalen fra 2018. Det

betyder, at nettobidraget i 2025 er marginalt mindre end det, som de to insti-

tutioner forudsætter.

Pensionsindbetalinger reducerer de offentliges indtægter på kort sigt

I beregningerne ovenfor er det forudsat, at udlændingen ikke indbetaler til en

fradragsberettiget pensionsordning. I dette afsnit vises, at denne forudsæt-

ning ikke er ukontroversiel, men kan have en stor betydning for resultatet.

Indbetalinger til såkaldt skattefradragsberettigede pensionsordninger vil

umiddelbart reducere skatte- og afgiftsindtægterne i det år, hvor lønnen ud-

betales. Senere når danske lønmodtagere går på pension, og opsparingen

udbetales, beskattes opsparingen efter de almindelige personskatteregler, li-

gesom der betales moms og afgifter af beløbet i takt med, at pensionsopspa-

ringen bliver anvendt til privat forbrug af eksempelvis mad og tøj. På denne

måde er der – for personer med permanent bopæl i Danmark – i høj grad

bare tale om, at pensionsindbetalingerne udskyder skatten til et senere tids-

punkt.

For udlændinge, der kun er i Danmark en del af deres arbejdsliv, vil indbeta-

lingerne imidlertid lede til et permanent tab af offentlige indtægter. Det skyl-

des for det første, at udlændingen ikke vil bo i Danmark, når pensionen udbe-

tales, hvorfor den moms og de afgifter, der – på sigt – betales af den mad og

det tøj, som købes for opsparingen, vil gå til en udenlandsk statskasse. Lige-

Side 53 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

ledes er det heller ikke sikkert, at Danmark vil have ret til at beskatte pensi-

onsudbetalingerne med almindelig indkomstskat. Det afhænger af den kon-

krete dobbeltbeskatningsoverenskomst

, som Danmark har indgået med ud-

lændingens hjemland.

Over halvdelen af personerne på beløbsordningen er i dag rekrutteret fra en-

ten Indien, Kina og USA, jf. Analyse af beløbsordningen. I forhold til disse tre

lande har Danmark beskatningsretten til pensionsudbetalinger til USA og In-

dien men ikke til udbetalinger til Kina

Ifølge den model, som er beskrevet i dette bilag, reduceres den samlede be-

taling af skatter og afgifter i året med ca. 7 procentpoint af bruttoindkomsten,

såfremt 15 pct. af bruttolønnen går til en fradragsberettiget pensionsordning,

jf. figur 23. Ved en årsindkomst på 350.000 kr. reduceres beløbet med knap

25.000 kr. i 2025 svarende til 7 pct. af bruttoindkomsten, jf. figur 23.

Figur 23: Pensionsindbetalinger mindsker skatteindtægter i året

Samlet betaling af skatter og afgifter i året fra ekstra produktion ved en bruttoløn på 350.000 kr.

2019 kr.

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Pensionsafkastbeskatning

Produktionsskatter og afgifter minus produktionssubsidier

Selskabskat

Forbrugsskatter

Indkomstskatter

Pensionsopsparing

Ingen pensionsopsparing

Kilde: Egne beregninger. 2025-skatteregler (inkl. grøn check) i 2019-priser. Anm: Person med mere end

15 år til pension, ingen børn eller ejerbolig og bor i en gennemsnitskommune, Note: 1) Personen

indbetaler 15 pct. af bruttoindkomst til en fradragsberettiget pensionsordning. Pensionsformuen svarer til

tre års indbetalinger og forudsættes forrentet med 5 pct. Svarer til figur 12.

Når den samlede skatte- og afgiftsbetaling reduceres, skyldes det også, at

der som en del af en skatteaftale fra 2018 blev indført et ekstra pensionsfra-

drag i 2025.

En dobbeltbeskatningsaftale er en bilateral aftale mellem to lande, der fordeler beskatningsret-

ten til forskellige former for indkomst.

Jf. www.skm.dk

Side 54 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Kilder:

Arbejderbevægelses Erhvervsråd, (maj 2019): ”Tusindvis af arbejdere kan

blive udfordret med ny beløbsgrænse”, www.ae.dk

Dansk Industri, (maj 2019) ”Gevinster ved beløbsordningen”, www.di.dk

Dansk Industri, (november 2019): ”Dansk Industri 2030-plan: ”Metodenotat –

beregningerne af arbejdsmarkedsforslagene”, www.di.dk

Tænketanken DEA, (november 2016): ”Er Højtuddannede Indvandrere en

god Forretning for Danmark? – En Registreret Cost-benefit Analyse af Højt-

uddannede Indvandrere”

Det Økonomiske Råd (forår 2017): Kapitel 4 i ”Rapport fra Det Økonomiske

Råds formandskab”, Forår 2017

Finansministeriet, (2012): ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansmi-

nisteriet”, www.fm.dk

Finansministeriet, (april 2013): ”Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 109

(Alm. del – §7) af 29. november 2012, 2012-13”

Finansministeriet, (februar 2014): ”Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 69

(Alm. del) af 6. november 2013, 2013-14”

Finansministeriet, (april 2017): ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobi-

drag til de offentlige finanser”

Finansministeriet, (juni 2017): ”Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 324

(Alm. del) af 3. maj 2017, 2016-2017”

Finansministeriet, (august 2017): ”Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

435 (Alm. del) af 30. juni 2017, 2016-2017”

Finansministeriet, (februar 2018): ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobi-

drag til de offentlige finanser i 2015”

Finansministeriet, (oktober 2018): ”Svar på beskæftigelsesudvalgets spørgs-

mål nr. 496 af 5. juli 2018, 2017-2018”

Finansministeriet (2018): ”Analyse af beløbsordningen”,

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L151D/bilag/7/2033460/index.htm

Finansministeriet, (april 2019): ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobi-

drag til de offentlige finanser i 2016”

Finansministeriet, (december 2019): ”Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

16 (Alm. del) af 22. august 2019, 2019-2020”

Finansministeriet, (december 2019): ”Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

17 (Alm. del) af 22. august 2019, 2019-2020”

Kleven, H. J., Landais, E. M., Saez, E., & Schultz, E. S. (2014). Migration and

wage effects of taxing top earners: evidence from the foreigners’ tax scheme

in Denmark. Quarterly Journal of Economics 129, s. 333-378.

Side 55 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Produktivitetskommissionen, (2014): ”Baggrundsrapport, Skat og produktivi-

tet”

Skatteministeriet (januar 2020): ”Skatteøkonomisk Redegørelse 2019”

Udlændinge- og Integrationsministeriet, (maj 2016): ”Bilag 18, L169, Udlæn-

dinge-, Integrations- og Boligudvalget, 2015-16”

Udlændinge- og Integrationsministeriet, (maj 2016): Endeligt svar på Udlæn-

dinge-, Integrations- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 2, 2015-16 L 169

Udlændinge og Integrationsministeriet, (januar 2020): ”Notat vedrørende be-

regning af lønkrav”

Dansk Industris beregning forudsætter, at antallet af lønmodtagere i det indkomstinterval, som

beløbsgrænsen nedsættes, udgør knap 90 pct. af antallet af lønmodtagere i indkomstintervallet

over den nuværende beløbsgrænse. Tages i stedet udgangspunkt i lønmodtagere, der ifølge

Arbejderbevægelsens Erhvervsliv er ansat fuldtid (fuldtidsbeskæftigelsesgrad på mere end 0,9 i

given måned i 2017), bliver tallet mindre, jf. AE’s analyse: ”Tusindvis af arbejdere kan blive ud-

fordret med ny beløbsgrænse”. Således fremgår det implicit af analysen, at antallet i indkomst-

intervallet fra beløbsgrænsen til 350.000 kr. (svarende til en nedsættelse af grænsen med ca.

75.000 kr.) alene udgør 30 pct. af antallet over beløbsgrænsen. Selvom det alene er en ned-

sættelse af beløbsgrænsen med 75.000 kr. der undersøges i AE’s analyse, er der langt op til 90

pct.

Finansministeriet har ikke foretaget en egentlig beregning af, hvorledes korrektionen for midler-

tidige forhold vil påvirke resultatet vedr. nettobidraget fra personer på beløbsordningen. Tabel-

len nedenfor indikerer imidlertid, at midlertidige forhold ikke har den store betydning for Finans-

ministeriets seneste analyse af nettobidraget for indvandrere i 2016. Korrektionen ville derimod

have ledt til en nedjustering af det gennemsnitlige nettobidrag fra vestlige indvandrere på 5.000

kr. i 2014 og en opjustering af bidraget i 2015 på 3.000 kr. Det svarer til mellem -17 og 12 pct.

af deres gennemsnitlige nettobidrag i de to år.

Tabel. Betydningen af korrektionen for midlertidige forhold

Årets priser

Vestlige indvandrere

Ikke vestlige indvandrere

2014

-5.000

-1.000

2015

3.000

6.000

2016

1.000

Kilde: Finansministeriet 2017, ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige fi-

nanser”, Finansministeriet 2018, ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige

finanser i 2015” og Finansministeriet april 2019, ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag

til de offentlige finanser i 2016”.

iii

Det skal her pointeres, at den model, som de økonomiske konsulenter her har opstillet, alene

opgør de afledte indtægter fra den ekstra økonomiske aktivitet. Dermed ses der bort fra, at per-

soner, der rekrutteres via beløbsordningen, kan have en formue, og at Danmark i de fleste til-

fælde vil have retten til at beskatte afkastet fra denne formue. Ved en rente på 5 pct. og en skat

på 27 pct. svarende til den laveste beskatning af aktieindkomst, skal formuen udgøre knap 2,6

mio. kr., før end beskatningen af afkastet svarer til 35.000 kr., hvilket

alene

svarer til nettoudgif-

ten for det offentlige fra den medbragte familie for personer på beløbsordningen med indkomst

mellem 400.000 og 500.00 kr., jf. svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 496 af 5. juli

2018. Det fremgår ikke af svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 22. august

2019, hvor stor denne udgift skønnes at være i 2016.

Side 56 | 56

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 293: Beløbsordningen og de offentlige finanser, fra Folketingets økonomiske konsulent

Idet det gennemsnitlige nettobidrag kun i visse tilfælde bliver mindre end nul for indkomster på

mindre end 300.000 kr. må det – ifølge Finansministeriets metode – være muligt at sætte græn-

sen længere ned end 300.000 kr. og stadig opnå en positiv effekt på den offentlige saldo.

På den anden side vil det – isoleret set – have en negativ effekt på den offentlige saldo, hvis

reduktionen af beløbsgrænsen leder til, at indkomsten for nogle af personer, der allerede er på

ordningen, reduceres. Dette kunne vise sig ved, at ophobningen af personer omkring beløbs-

grænsen rykker ned omkring den nye beløbsgrænse. Effekten af denne adfærdseffekt på den

offentlige saldo vil imidlertid også være begrænset, idet reduktionen af lønningerne må lede til

et større overskud i danske virksomheder. Et sådant ekstraordinært overskud vil blive beskattet

med selskabsskat og i mange tilfælde igen med eksempelvis aktieindkomstskat ved udbetalin-

gen af udbytte til aktionærerne.

Således er den såkaldte tilbageløbsprocent ved en ekstraordinær udbetaling til danske virksom-

heder eksempelvis større end 40 pct. i forslag til lov om Ejendomsvurderingslov fra 2017. Det

betyder, at Skatteministeriet forudsætter, at 40 øre af hver krone, der udbetales til danske virk-

somheder, som et ekstraordinært overskud, tilfalder statskassen i form af forøgede skatteind-

tægter.

Side 57 | 56