BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 290: Orientering om litteraturgennemgang med supplerende analyser om årsager til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 290
Offentligt

Litteratur-

gennemgang

med supplerende

analyser af

årsagerne til

ufrivillig, førtidig

tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet

Afslutningsrapport til

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Karina Glies Vincents Seeberg, Helena Breth Nielsen, Heidi Vendelbo Eich-horn Andersen,

Lars L. Andersen, Elizabeth Bengtsen, Julie Eskildsen Bruun, Anne Louise Nyboe Christiansen,

Line Marie Toft Dyhr, Elisabeth Framke, Sophie Korsgaard Møhl Keller, Dea Busk Larsen,

Henriette Bjørn Nielsen, Mads Nordentoft, Jeppe Karl Sørensen, Kathrine Sørensen, Anne

Windolf-Nielsen, Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, Reiner Rugulies

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 290: Orientering om litteraturgennemgang med supplerende analyser om årsager til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 290: Orientering om litteraturgennemgang med supplerende analyser om årsager til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren

Litteraturgennemgang med supplerende

analyser af årsagerne til ufrivillig, førtidig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden

Karina Glies Vincents Seeberg, Helena Breth Nielsen, Heidi Vendelbo Eich-

horn Andersen, Lars L. Andersen, Elizabeth Bengtsen, Julie Eskildsen Bruun,

Anne Louise Nyboe Christiansen, Line Marie Toft Dyhr, Elisabeth Framke, So-

phie Korsgaard Møhl Keller, Dea Busk Larsen, Henriette Bjørn Nielsen, Mads

Nordentoft, Jeppe Karl Sørensen, Kathrine Sørensen, Anne Windolf-Nielsen,

Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, Reiner Rugulies

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2020

NFA-rapport

Titel

Litteraturgennemgang med supplerende analyser af årsagerne til ufrivillig, før-

tidig tilbagetrækning fra Arbejdsmarkedet. Afslutningsrapport til Arbejdsmiljø-

forskningsfonden

Karina Glies Vincents Seeberg, Helena Breth Nielsen, Heidi Vendelbo Eichhorn

Andersen, Lars L. Andersen, Elizabeth Bengtsen, Julie Eskildsen Bruun, Anne

Louise Nyboe Christiansen, Line Marie Toft Dyhr, Elisabeth Framke, Sophie

Korsgaard Møhl Keller, Dea Busk Larsen, Henriette Bjørn Nielsen, Mads Nor-

dentoft, Jeppe Karl Sørensen, Kathrine Sørensen, Anne Windolf-Nielsen, Ida

Elisabeth Huitfeldt Madsen, Reiner Rugulies

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

2020

Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF):01-2018-03

98-87-7904-374-9

nfa.dk

Forfattere

Institution(er)

Udgiver(e)

Udgivet

Finansiel støtte

ISBN

Internetudgave

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39165200

Fax: 39165201

e-post: [email protected]

Hjemmeside: nfa.dk

ORORD

Denne rapport præsenterer resultaterne af projektet ”Litteraturgennemgang med sup-

plerende analyser af årsager til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet”.

Formålet med projektet var at give et evidensbaseret overblik og en vurdering af den ek-

sisterende litteratur om ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, samt at

lave supplerende analyser med spørgeskemadata fra et udsnit af den danske arbejds-

styrke. Vi takker Arbejdsmiljøforskningsfonden for den finansielle støtte af projektet (be-

villingsnummer: 01-2018-03).

Projektet har undersøgt potentielle årsager til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet inden for fem domæner: Fysiske krav i arbejdet, psykosocialt arbejds-

miljø, sundhedsadfærd, mentale helbredsproblemer og somatiske helbredsproblemer. Vi

fandt, i både litteraturgennemgangen og de supplerende analyser, at specifikke faktorer i

hvert af de fem domæner var forbundet med en forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilba-

getrækning fra arbejdsmarkedet. Det er forventningen, at resultaterne kan bruges til at

øge det eksisterende vidensgrundlag, og udvikle målrettede indsatser til at nedbringe

ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Forfattergruppen

NFA, København, 2020

iii

AMMENFATNING

Baggrund:

Ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en udfordring for

både den ramte person, virksomheden og samfundet generelt. Personers mulighed for at

arbejde og deltage på arbejdsmarkedet er et vigtigt element i de nordiske velfærdssyste-

mer. Det antages, at personers mulighed for at arbejde og deltage på arbejdsmarkedet er

påvirket af flere faktorer fra forskellige områder, herunder både individuelle og udefra-

kommende faktorer. I tidligere systematiske litteraturgennemgange er der undersøgt en-

kelte domæner for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, dog er der

endnu ingen, som har gennemført en sammenfatning af flere domæner samtidigt. I dette

projekt undersøges ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet inden for fem

domæner: Fysiske krav i arbejdet, psykosocialt arbejdsmiljø, sundhedsadfærd, mentale

helbredsproblemer og somatiske helbredsproblemer.

Formål:

Formålet med projektet var at gennemføre en systematisk litteraturgennemgang

af den eksisterende litteratur om domæner for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet, og at supplere denne litteraturgennemgang med analyser af spørgeske-

madata fra den danske arbejdsstyrke.

Metode:

Den systematiske litteraturgennemgang blev gennemført efter PRISMA guide-

lines. Inden start af selve gennemgangen blev der udarbejdet en protokol, som blev regi-

streret i PROSPERO for at sikre gennemsigtighed i projektet. Der blev søgt litteratur i føl-

gende forskningsdatabaser: PubMed, Embase, Web of Science og PsycINFO. I søgningen

blev der også medtaget slutrapporter fra forskningsprojekter finansieret af Arbejdsmiljø-

forskningsfonden. To forfattere vurderede uafhængigt af hinanden om studierne op-

fyldte inklusionskriterierne og derefter studiernes kvalitet. Hvis der var uoverensstem-

melse mellem forfatterne, blev dette løst af en tredje bedømmer. Afslutningsvis blev re-

sultaterne sammenfattet og syntetiseret i metaanalyser, og der blev udarbejdet subgrup-

peanalyser på de fundne studier af høj kvalitet.

Som supplement til den systematiske litteraturgennemgang blev der foretaget protokol-

baserede analyser med spørgeskemadata fra

”Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen”

(AH). Spørgeskemadata blev sammenkoblet med registeroplysninger om udbetaling af

overførselsindkomster fra registeret

”Den Registerbaserede Evaluering Af Marginaliserings-

omfanget”

(DREAM). Analyserne inkluderede 54.390 studiedeltagere, der blev fulgt i

gennemsnitligt 3,2 år (standardafgivelse: 1,67).

Resultater:

Vi identificerede 21.158 artikler og rapporter i de anvendte databaser: Pub-

Med (6.157), Embase (5.042), Web of Science (3.969), PsycINFO (5.802) og AMFF-rappor-

ter (188), hvoraf 5.185 var dubletter, dvs. 15.973 unikke artikler og rapporter. Efter scree-

ningsprocessen og fuldtekstfasen, samt efterfølgende eksklusion af gengangere af kohor-

ter identificerede vi 131 studier, som blev anvendt i litteraturgennemgangen. Vi gennem-

førte metaanalyser for de faktorer, som var undersøgt i mindst fem unikke kohorter og

som kunne kategoriseres inden for domænerne: Fysiske krav i arbejdet, psykosocialt ar-

bejdsmiljø, sundhedsadfærd, mentale helbredsproblemer og somatiske helbredsproble-

mer.

Faktorerne fra alle fem domæner var forbundet med risikoen for ufrivillig, førtidig tilba-

getrækning fra arbejdsmarkedet. Faktorerne indenfor domænerne mentale og somatiske

helbredsproblemer viste de stærkeste sammenhænge med ufrivillig, førtidig tilbagetræk-

ning. Vi fandt statistisk signifikante sammenhænge for fem faktorer inden for fysiske

krav i arbejdet (akavede arbejdsstillinger; løft; fysiske krav i arbejde; fysisk arbejdsbelast-

ning samt monotont arbejde; estimater fra 1,48 til 1,99), seks faktorer inden for psykoso-

cialt arbejdsmiljø (høje psykiske krav; kombination af høje psykiske krav og lav job-kon-

trol; lav job-kontrol; høj job-kontrol; natarbejde samt skifteholdsarbejde; estimater fra

0,80 til 1,73), ni faktorer indenfor sundhedsadfærd (fysisk aktiv; fysisk inaktiv; højt alko-

holindtag; ingen alkoholindtag; ryger; tidligere ryger; fedme; overvægt samt undervægt;

estimater fra 0,75 til 1,72), fem faktorer inden for mentale helbredsproblemer (generelle

mentale lidelser; affektive lidelser; personlighedsforstyrrelse; neurologiske, stressrelate-

rede og somatoforme lidelser samt misbrug; estimater fra 2,24 til 7,39) og fire faktorer in-

den for somatiske helbredsproblemer (muskel- og skeletbesvær; cancer; neurologiske

sygdomme samt kardiovaskulære sygdomme; estimater fra 2,03 til 2,85). Faktoren social

støtte på arbejdet, var som den eneste faktor med fem unikke studier, ikke forbundet

med risikoen for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ligeledes fandt

vi statistisk signifikante sammenhænge mellem flere af de faktorer, som var undersøgt i

mindre end fem unikke kohorter, og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmar-

kedet.

Analyserne viste statistisk heterogenitet og klinisk heterogenitet, dvs. at studierne var

forskellige i fx den måde de målte eksponeringerne på, eller hvad angår den population,

der var inkluderet i studiet. Derudover var der tegn på mulig publikationsbias.

På baggrund af subgruppeanalyserne fandt vi, at de fleste resultater forblev næsten uæn-

dret ved begrænsning af analyserne til studier af høj kvalitet.

De supplerende analyser med AH-data viste, at 408 (0,75 %) af de 54.390 studiedeltagere

oplevede ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i løbet af opfølgnings-

perioden. Af de 408 cases var 112 i en fleksordning ved studiets starttidspunkt. Ligesom

litteraturgennemgangen viste de supplerende analyser, at faktorer inden for alle fem do-

mæner var forbundet med risikoen for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmar-

kedet efter justering for køn, alder og uddannelse; og i overensstemmelse med litteratur-

gennemgangen viste de supplerende analyser også en særlig udpræget sammenhæng in-

den for domænerne mentale- og somatiske helbredsproblemer.

Konklusion:

På baggrund af den systematiske og omfattende litteraturgennemgang og

de supplerende analyser, fandt vi, at der er evidens for, at en række faktorer inden for

fysiske krav i arbejdet, psykosociale arbejdsmiljø, sundhedsadfærd, mentale helbreds-

problemer og somatiske helbredsproblemer er forbundet med risikoen for ufrivillig, før-

tidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Resultaterne skal fortolkes i lyset af studiets

begrænsninger. For det første viste metaanalyserne fra den systematiske litteraturgen-

nemgang en høj grad af heterogenitet. For det andet er resultaterne fra de supplerende

analyser påvirket af en relativ kort opfølgningsperiode og få cases, hvoraf en betydelig

andel af de personer der oplevede ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarke-

det, allerede ved studiets starttidspunkt var i en fleksordning.

I litteraturgennemgangen fandt vi en række faktorer, som var undersøgt i mindre end

fem unikke kohorter, og som derfor ikke blev medtaget i metaanalyserne. Der er behov

for flere studier af disse faktorer for, at det kan vurderes, om faktorerne har betydning

for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derudover er der behov for

flere studier af høj kvalitet, som udfordrer de metodiske begrænsninger i litteraturen,

som blev identificeret i den herværende litteraturgennemgang

UMMARY

Background:

Involuntary, premature withdrawal from the labour market is a challenge

for the affected individual, companies and organizations, and society in general. The in-

dividual’s ability to work and participate in the labour market is an important factor in

the Nordic welfare system and is suggested to be influenced by multiple factors from

various domains, including both individual and environmental factors. Systematic re-

views of the literature have previously examined single domains for involuntary, prema-

ture withdrawal from the labour market, but there is a lack of overviews of multiple do-

mains in systematic reviews. In this project, we examined domains for involuntary,

premature withdrawal from the labour market from five domains: Physical demands at

work, psychosocial work environment, health behaviours, mental health problems, and

somatic health problems.

Aim:

The main aim of the project was to conduct a systematic review of the existing liter-

ature on domains of involuntary, premature withdrawal from the labour market supple-

mented with analyses of survey data from a nationwide sample of the Danish workforce.

Method:

The systematic review of the literature was conducted in accordance with

PRISMA guidelines. To ensure transparency, we wrote a research protocol and regis-

tered this protocol in PROSPERO before the literature search commenced. We searched

the following research databases: PubMed, Embase, Web of Science and PsycINFO. Fur-

thermore, we included final reports of research projects that had been financed by the

Danish Working Environment Research Fund. Two members of the project group as-

sessed, independent from each other, if the articles and reports fulfilled the eligibility cri-

teria. The quality of each included study was also assessed by two project group mem-

bers. We summarized and synthesized results in meta-analyses and further conducted

subgroup analyses for studies of high quality.

As a supplement to the systematic literature review, we conducted protocol-based anal-

yses with data from the nationwide survey “Work Environment and Health in Den-

mark” (WEHD) (Arbejdsmiljø og Helbred (AH)). Data was merged with register data on

social transfer payments from the register “Danish Register for Evaluation of Marginali-

sation” (DREAM) (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalieringsomfanget

(DREAM)). The analyses included 54,390 participants who were followed up on average

for 3.2 year (standard deviation: 1.67).

Results:

We identified 21,158 articles and reports in the databases: PubMed (6157), Em-

base (5042), Web of Science (3969), PsycINFO (5802) and Danish Work Environment Re-

search Fund reports (188). This included 5185 duplicates yielding 15,973 unique articles

and reports. After the screening and full-text reading phase and exclusion of redundant

results from the same cohorts, we identified 131 studies that were included in the litera-

ture review. Meta-analyses were conducted for factors that were examined in at least five

unique cohorts.

vii

The meta-analyses showed that factors from all five domains were associated with the

risk of involuntary, premature withdrawal from the labour market. Mental health prob-

lems and somatic health problems were most strongly associated with withdrawal. Spe-

cifically, we found a statistically significant elevated risk for five factors within physical

demands at work (awkward body positions, lifting, physical demands at work, physical

workload, and monotonous work; estimates ranging from 1.48 to 1.99); six factors within

psychosocial work environment (high psychological demands, combination of high psy-

chological demands and low job control, low job control, high job control (protective),

night work, and shift work; estimates ranging from 0.80 to 1.73); nine factors within

health behaviours (physically active (protective), physically inactive, high alcohol con-

sumption, no alcohol consumption, smoker, former smoker, obesity, overweight, and

underweight; estimates ranging from 0.75 to 1.72); five factors within mental health

problems (any mental health problems, affective disorders, personality disorders, neu-

rotic-, stress-related and somatoform disorders and abuse; estimates ranging from 2.24 to

7.39); and four factors within somatic health problems (musculoskeletal disorders, can-

cer, neurological disorders, and cardiovascular diseases; estimates ranging from 2.03 to

2.85). The only factor with at least five unique cohorts that did not show a statistically

significant association with involuntary, premature withdrawal from the labor market

was social support from the psychosocial work environment domain. Furthermore we

found that some of the factors that were examined in less than five unique cohorts also

were associated with the risk for involuntary, premature withdrawal from the labour

market.

There was high statistic heterogeneity among studies and there was also clinical hetero-

geneity, i.e. studies differed substantially from each other for example regarding expo-

sure measurement or the type of population that were included. There were also signs of

publication bias.

When we limited the meta-analyses to studies of high quality, most associations re-

mained virtually unchanged.

The supplementary analyses with WEHD data showed that 408 (0.75 %) of the 54,390

study participants experienced involuntary, premature withdrawal from the labour mar-

ket during the 3.2 years of follow-up. Among the 408 individuals that became cases, 112

were at baseline employed in a specific protected employment scheme (“fleksjob ord-

ning”). As the literature review, the supplementary analyses also showed that factors

from all five domains were associated with risk of involuntary, premature withdrawal

from the labour market after adjustment for sex, age and education. In line with the liter-

ature review, the supplementary analyses also showed that associations were particu-

larly pronounced for mental health problems and somatic health problems.

Conclusion:

Based on the systematic review of the literature and the supplementary

analyses, we conclude that there is evidence that several factors within the domains of

physical demands at work, psychosocial work environment, health behaviours, mental

health problems and somatic health problems are associated with risk of involuntary,

premature withdrawal from the labour market. When interpreting these results, the limi-

viii

tations of this review should be taken into account. First, results from the systematic lit-

erature review showed a high degree of heterogeneity. Second, results from the supple-

mentary analyses were likely affected by the relatively short time of follow-up, the low

number of cases, and that a considerable number of participants that became cases of in-

voluntary, premature withdrawal from the labour market were already at baseline em-

ployed in a protected employment scheme. We also found several factors that were ex-

amined in less than five cohorts and therefore could not be pooled in the meta-analyses.

There is a need for more studies on these factors for allowing an assessment if these un-

der-researched factors are of importance for involuntary, premature withdrawal from

the labour market. In addition, there is a need for more high quality studies addressing

the methodological limitations of the literature that were identified in the present re-

view.

NDHOLD

Forord ........................................................................................ iii

Sammenfatning ........................................................................... iv

Summary .................................................................................. vii

Indhold ....................................................................................... x

1. Indledning ............................................................................. 13

1.1 Formål ....................................................................................... 14

1.2 Rapportens opbygning ................................................................. 14

2. Metoder, resultater og diskussion af den systematiske

litteraturgennemgang ................................................................. 15

2.1 Metoder af den systematiske litteraturgennemgang ......................... 15

2.1.1 Definition af domæner for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet ......................................................................................15

2.1.2 Definition af udfaldet ufrivillig, førtidig tilbagetrækning..........................16

2.1.3 Inklusionskriterier ............................................................................16

2.1.4 Søgestrategi og databaser .................................................................17

2.1.5 Screeningsproces .............................................................................17

2.1.6 Dataudtrækning ...............................................................................18

2.1.7 Kvalitetsvurdering ............................................................................18

2.1.8 Statistiske analyser ..........................................................................19

2.1.8.1 Subgruppeanalyser inden for kvaliteten af studierne .......................20

2.1.8.2 Publikationsbias ..........................................................................20

2.2 Resultater fra den systematiske litteraturgennemgang ..................... 21

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.2.4

2.2.5

2.2.6

2.2.7

2.2.8

2.2.9

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.3.4

2.3.5

2.3.6

Identifikation og eksklusion af studier .................................................21

Fysiske krav i arbejdet (litteraturgennemgang) ....................................24

Psykosocialt arbejdsmiljø (litteraturgennemgang) .................................25

Sundhedsadfærd (litteraturgennemgang) ............................................26

Mentale helbredsproblemer (litteraturgennemgang) ..............................27

Somatiske helbredsproblemer (litteraturgennemgang) ..........................28

Kvalitetsvurdering ............................................................................28

Højkvalitetsstudier ............................................................................28

Publikationsbias og funnel plots ..........................................................29

Overordnede resultater .....................................................................30

Heterogenitet ...................................................................................31

Publikationsbias og funnel plots ..........................................................32

Metodiske overvejelser ......................................................................32

Styrker og begrænsninger .................................................................33

Afvigelser fra protokollen ...................................................................36

2.3 Diskussion af den systematiske litteraturgennemgang ...................... 30

3. Metoder, resultater og diskussion af de supplerende

analyser af data fra undersøgelsen arbejdsmiljø og helbred ............. 37

3.1 Metoder til supplerende analyser af data fra Arbejdsmiljø og Helbred . 37

3.1.1 Datagrundlag og studiepopulation for supplerende analyser ...................37

3.1.2 Udfaldet i supplerende analyser ..........................................................38

3.1.3 Justeringsvariable i supplerende analyser (confounders)........................39

3.1.4 Statistiske analyser i supplerende analyser ..........................................39

3.1.5 Yderligere analyser ...........................................................................40

3.2 Resultater fra de supplerende analyser ........................................... 40

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.2.5

3.2.6

Fysiske krav i arbejdet (supplerende analyser) .....................................43

Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer (supplerende analyser) ......................44

Sundhedsadfærd (supplerende analyser) .............................................45

Mentale helbredsproblemer (supplerende analyser) ..............................46

Somatiske helbredsproblemer (supplerende analyser) ...........................47

Yderligere analyser ...........................................................................48

3.3 Diskussion af de supplerende analyser ........................................... 53

3.3.1 Styrker og begrænsninger .................................................................54

4. Opsamling og samlet konklusion ............................................... 56

Referencer ................................................................................. 57

Appendiks

•

Appendiks 1. Protokol og søgestreng

Appendiks 2. Udsnit af dataekstraktionstabel i litteraturgennemgangen

Appendiks 3. Ekskluderede studier

Appendiks 4. Studiekarakteristik af de inkluderede studier

Appendiks 5. Studiekarakteristik af de inkluderede studiers estimater, som

ikke er med I metaanalyserne

Appendiks 6. Studiekarakteristik af de inkluderede studiers estimater, som

er med i metaanalyserne

Appendiks 7. Forest og funnel plots for fysiske krav i arbejdet (alle kvali-

tetsniveauer af studier)

Appendiks 8. Forest og funnel plots for psykosocialt arbejdsmiljø (alle kva-

litetsniveauer af studier)

Appendiks 9. Forest og funnel plots for sundhedsadfærd (alle kvalitetsni-

veauer af studier)

Appendiks 10. Forest og funnelplots for mentale helbredsproblemer (alle

kvalitetsniveauer af studier)

Appendiks 11. Forest og funnelplots for somatiske helbredsproblemer (alle

kvalitetsniveauer af studier)

Appendiks 12. Resultater fra alle domæner, både på alle kvalitetsniveauer

og højkvalitetsniveauer

Appendiks 13. Forest og funnel plots for fysiske krav i arbejdet (højkvali-

tetsstudier)

Appendiks 14. Forest og funnel plots for psykosocialt arbejdsmiljø (høj-

kvalitetsstudier)

Appendiks 15. Forest og funnel plots for sundhedsadfærd (højkvalitetsstu-

dier)

Appendiks 16. Forest og funnel plots for mentale helbredsproblemer (høj-

kvalitetsstudier)

•

Appendiks 17. Forest og funnel plots for somatiske helbredsproblemer

(højkvalitetsstudier)

Appendiks 18. Oversigt over spørgeskemaspørgsmål opdelt efter domæne

Appendiks 19. Model 5: Yderlige analyser med justeringer på tværs af do-

mæner (supplerende analyser)

xii

1. I

NDLEDNING

Førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, dvs. tilbagetrækning inden en person har

nået den almindelige pensionsalder, er en udfordring for den ramte person, virksomhe-

den og samfundet generelt, især i forhold til at opretholde en tilstrækkelig arbejdsstyrke.

I forhold til

frivillig

førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har mange lande, inklu-

siv Danmark, gennemført lovændringer for at reducere førtidig tilbagetrækning. Med

hensyn til

ufrivillig, førtidig

tilbagetrækning er situationen dog anderledes, fordi det her

ikke drejer sig om, hvorvidt personen ønsker at deltage på arbejdsmarkedet, men om

hvorvidt de fysisk og mentalt har mulighed for at deltage. Et centralt begreb ved ufrivil-

lig førtidig tilbagetrækning, er altså ”arbejdsevne” (engelsk

workability

eller

work-role

functioning)

- et begreb som er blevet diskuteret intensivt i forskningslitteraturen over de

sidste 15 år, især i forskningen fra de nordiske lande og fra Holland (Amick et al., 2016;

Ilmarinen, 2009; Ilmarinen & Tuomi, 2004; van der Klink et al., 2016). Arbejdsevne er en

multidimensionel konstruktion, som er bestemt af personens individuelle fysiske og psy-

kiske kapaciteter og helbredstilstand, men også af krav og ressourcer på og uden for ar-

bejdspladsen, samt den samfundsmæssige rammesætning af arbejdsmarkedet.

Ved opstarten af indeværende projekt eksisterede der ikke en omfattende systematisk

gennemgang af litteraturen om ufrivillig, førtidig tilbagetrækning, som tog flere domæ-

ner i betragtning. Der fandtes dog systematiske litteraturgennemgange og metaanalyser i

relation til flere af enkelte domæner, herunder helbred, sundhedsadfærd og psykosocialt

arbejdsmiljø. En tidligere litteraturgennemgang af en hollandsk forskningsgruppe viste,

at dårligt selvvurderet helbred, dårligt mentalt helbred og kronisk sygdom hænger sam-

men med en forøget risiko for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, især ufrivillig tilba-

getrækning (førtidspension og arbejdsløshed) (van Rijn et al., 2014). En anden litteratur-

gennemgang fra samme gruppe identificerede også svær overvægt som en stærk risiko-

faktor for tilbagetrækning (Robroek et al., 2017). Betydningen af psykologiske, sociale og

organisatoriske arbejdsmiljøfaktorer for risikoen for førtidspension er blevet sammenfat-

tet i en systematisk litteraturgennemgang og metaanalyse gennemført af forskere fra tre

nordiske lande, ledet af Statens Arbeidsmiljøinstitutt fra Norge (Knardahl et al., 2017).

Knardahl et al. (2017) fandt 86 studier heraf 39 af acceptabel kvalitet. Af disse 39 studier

kom 37 fra de nordiske lande (14 fra Finland, 9 fra Danmark, 9 fra Norge og 5 fra Sve-

rige), 1 fra Storbritannien og 1 var en analyse på tværs af 11 europæiske lande. Man

fandt, at der var moderat evidens for, at lav job-kontrol, som selvstændig faktor og i

kombination med høje krav (job strain), var risikofaktorer for førtidspension. Derudover

fandt man begrænset evidens for forskellige andre faktorer, fx nedskæring, organisatori-

ske forandringer, manglende udviklingsmuligheder, manglende supplerende oplæring

og anstrengelse/belønnings-ubalance på arbejdspladsen. Knardahl et al. (2017) konklude-

rede, at den største del af den nuværende forskning fokuserer på arbejdsmiljøfaktorer re-

lateret til krav-kontrol modellen, og at der er behov for forskning om andre faktorer af

betydning for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning.

1.1 Formål

Formålet med indeværende projekt var at gennemføre en systematisk og kritisk gennem-

gang og vurdering af den eksisterende videnskabelige litteratur om årsager til ufrivillig,

førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi inkluderede studier, som undersøgte

både risikofaktorer og beskyttende faktorer for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet inden for de fem domæner: Fysiske krav i arbejdet, psykosocialt arbejds-

miljø, sundhedsadfærd, mentale helbredsproblemer, og somatiske helbredsproblemer.

Rapportens konklusioner er baseret på de metaanalyser, som efterfølgende blev udarbej-

det, og som indeholder de faktorer, som viste sig at være undersøgt i mindst fem studier

i litteraturgennemgangen.

Yderligere var formålet med projektet at supplere den systematiske litteraturgennem-

gang med analyser af sammenhængen mellem faktorer inden for de fem nævnte domæ-

ner og risikoen for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet over tid med

spørgeskemadata fra Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelsen (AH). Baggrunden for de

supplerende analyser var at inddrage de mest aktuelle data i Danmark til at belyse sam-

menhængen mellem faktorer inden for de udvalgte domæner og ufrivillig, førtidig tilba-

getrækning fra arbejdsmarkedet.

1.2 Rapportens opbygning

Rapporten er opbygget således, at der først er en selvstændig rapportdel med metode,

resultater og diskussion af litteraturgennemgangen. Efterfølgende kommer en selvstæn-

dig rapportdel med metoder, resultater og diskussion af de supplerende analyser. Til

sidst præsenteres en fælles opsamling og konklusion.

2. M

ETODER

RESULTATER OG DISKUSSION AF DEN

SYSTEMATISKE LITTERATURGENNEMGANG

2.1 Metoder af den systematiske litteraturgennem-

gang

Litteraturgennemgangen blev udført som et systematisk review. Der er endvidere udar-

bejdet metaanalyser ud fra de inkluderede studier med henblik på at dokumentere evi-

densen for, hvilke faktorer der har indvirkning på ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet. Udarbejdelsen af litteraturgennemgangen er foretaget med udgangs-

punkt i ”the

Preferred Reporting Items for Systematic Review and Meta-analyses”

(PRISMA)

fra 2009 (Moher et al., 2009) for at sikre god videnskabelig praksis. PRISMA omfatter af-

klaring af forskningsspørgsmål, protokolregistrering, udvælgelseskriterier, søgestrategi,

kvalitetsvurdering, evidens-syntese samt præsentation af fundne resultater.

Før påbegyndelse af litteraturgennemgangen blev der publiceret en detaljeret studiepro-

tokol for de anvendte metoder i PROSPERO ICD NR: CRD42018109554 link:

https://www.crd.york.ac.uk/prospero/display_record.php?RecordID=109554;.

Nedenfor gives en opsummering af de væsentligste forhold ved de anvendte metoder.

For mere detaljeret information henvises til protokollen, der er vedlagt som bilag

appen-

diks 1.

Afvigelser fra protokollen er dokumenteret og diskuteret i diskussionsdelen

(jf.

2.3.6).

2.1.1 Definition af domæner for ufrivillig, førtidig tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet

Som tidligere beskrevet har vi undersøgt betydningen af domænerne fysiske krav i arbej-

det, psykosocialt arbejdsmiljø, sundhedsadfærd, mentale helbredsproblemer, somatiske

helbredsproblemer for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Fysiske krav i arbejdet

omfatter faktorer såsom at løfte, bære eller skubbe objekter, ar-

bejde med armene over skulderhøjde, gentaget arbejde, vibrationer på arbejdet og stille-

siddende, stående eller gående arbejde. Det omfatter også subjektive vurderinger af in-

deklima og fysisk anstrengelse under arbejdet, fx målt med Borg-skalaen (Borg, 1998).

Fysiske krav i arbejdet var målt enten ved selv-rapporterede data (fx spørgeskema) eller

mere objektive data (fx registre, eksternt observerede, tekniske målinger).

Psykosocialt arbejdsmiljø

omfatter forhold på arbejdspladsen relateret til psykosociale

krav i arbejdet, arbejdets organisering og indhold, sociale relationer på arbejdet samt

konflikter på arbejdet (Rugulies, 2019). De psykosociale arbejdsmiljøfaktorer var målt en-

ten ved selv-rapporterede data (fx spørgeskema) eller mere objektive data (fx registre,

eksternt observerede, tekniske målinger).

Sundhedsadfærd

omfatter KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion/fysisk

aktivitet) og Body Mass Index (BMI). BMI er så vidt muligt kategoriseret som under-

vægt, normalvægt, overvægt og fedme. Rygning er defineret som ikke ryger, tidligere

ryger og ryger. Alkoholindtag er defineret som intet indtag, moderat indtag og højt ind-

tag. Fysisk aktivitet er defineret som inaktiv/lavt aktivitetsniveau og fysisk aktiv. Alle

definitioner er fastlagt på baggrund af de enkelte studiers definitioner.

Mentale helbredsproblemer

omfatter alle psykiatriske lidelser (kodet med en F-diag-

nose i kapitel V i International Classification of Disease, 10

version” (ICD-10) fra WHO

eller defineret ved den amerikanske “Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disor-

ders” (DSM) fra the American Psychiatric Association). Vi inkluderede studier, som

målte mentale helbredsproblemer enten ved psykiatrisk diagnostisk interview, en diag-

nose ved en kvalificeret sundhedsprofessionel, administrative data, eller hospitalsind-

læggelse. Der er yderligere inkluderet studier, som har målt mentale helbredsproblemer

med spørgeskema, hvis disse mål tidligere var valideret op imod kliniske mål for men-

tale helbredsproblemer, og hvis studierne inkluderede et dikotomt mål for mentale hel-

bredsproblemer (ja/nej).

Somatiske helbredsproblemer

omfatter alle somatiske lidelser eller helbredsproblemer

defineret ved ICD-10 (med udtagelsen af F-diagnoser som er brugt for domænet ”men-

tale helbredsproblemer”, se ovenfor). Lidelsen eller helbredsproblemet skulle være diag-

nosticeret af en kvalificeret sundhedsprofessionel, eller den skulle være målt ved hjælp

af administrative data, register eller ved hospitalsbesøg.

2.1.2 Definition af udfaldet ufrivillig, førtidig tilbagetræk-

ning

Vi inkluderede studier, der undersøgte ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejds-

markedet som udfald. Ufrivillig, førtidig tilbagetrækning blev defineret som førtidspen-

sion, skånejob, ressourceforløb, fleksydelse, ledighedsydelse eller sygedagpenge under

fleksjob. Vi inkluderede studier af perioder med arbejdsløshed, langtidssygefravær eller

andre sociale ydelser, hvis de 1) undersøgte perioder af mindst 1 års varighed og 2) peri-

oden, som de undersøgte, blev umiddelbart efterfulgt af permanent tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet, fx førtidspension eller alderspension.

2.1.3 Inklusionskriterier

Vi definerede og anvendte en række inklusionskriterier i litteraturgennemgangen,

jf. ta-

bel 1.

Studier, som ikke opfyldte de nævnte inklusionskriterier, blev ekskluderet.

Tabel 1. Udvælgelseskriterier i litteratursøgningen.

Parameter

Population

Kriterier

≥16 år og under risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarke-

det, dvs. deltagerne skulle være aktive på arbejdsmarkedet og under pensions-

alderen i det pågældende land.

Fysiske krav i arbejdet, psykosocialt arbejdsmiljø, sundhedsadfærd,

mentale eller somatiske helbredsproblemer som domæner.

Ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Prospektive epidemiologiske studier, randomiserede kontrollede forsøg

eller naturlige eksperimenter.

Publiceret i perioden fra 1. januar 1998 til 31. august 2018.

Publiceret i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter eller i rapporter publiceret

på Arbejdsmiljøforskningsfondens hjemmeside (https://arbejdstilsy-

net.dk/da/om%20arbejdstilsynet/arbejdsmiljoforskningsfonden/projekter).

Engelsk, dansk, norsk, svensk eller tysk.

Domæner

Udfald

Design

Tid

Publikati-

onstype

Sprog

2.1.4 Søgestrategi og databaser

Søgestrategien havde to elementer: 1) afsøgning af elektroniske databaser: PubMed, EM-

BASE, Web of Science, og PsycINFO. Søgningen blev afgrænset til de seneste 20 år, altså

fra 1. januar 1998 til 31. august 2018; 2) afsøgning af slutrapporter på Arbejdsmiljøforsk-

ningsfondens hjemmeside (https://arbejdstilsynet.dk/da/om%20arbejdstilsynet/arbejds-

miljoforskningsfonden/projekter).

Søgestrengen blev opbygget med følgende temaer: 1) termer som er relateret til ufrivillig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, 2) termer relateret til de fem domæner, 3) termer

relateret til ”faktorer”. De tre temaer blev kombineret med ”AND”. For at undersøge, om

alle relevante artikler blev fundet med søgestrengen, blev søgeresultatet sammenlignet

med andre artikler inkluderet i tidligere systematiske litteraturgennemgange, herunder

Knardahl et al. (2017)

(Knardahl et al., 2017) og

Van Rijn et al. (2014)

(van Rijn et al., 2014).

Den endelige søgestreng kan ses i

appendiks 1.

Søgestrengen blev pilottestet og dokumenteret i PROSPERO, før den endelige søgning

blev gennemført. Alle artikler blev downloadet til referenceprogrammet Endnote. Dub-

letter blev fjernet i Endnote og referencerne importeret til review håndteringsprogram-

met Covidence.

2.1.5 Screeningsproces

Alle identificerede studier blev uafhængigt screenet af to forfattere, i forhold til inklusi-

onskriterierne, på titel og abstract niveau. Hvis der var uoverensstemmelse mellem de to

bedømmere, blev dette løst af en tredje bedømmer. Studier, hvor en forfatter på dette

projekt var medforfatter, blev screenet af to andre medlemmer af projektgruppen. Lige-

ledes gjorde det sig gældende ved data-ekstraktionen. Dette blev gjort for at undgå inte-

ressekonflikter.

Hvis et studie umiddelbart opfyldte inklusionskriterierne, blev det inkluderet til fuld-

tekstlæsning. Alle fuldtekstartikler blev gennemlæst af to forfattere uafhængigt af hinan-

den, og studier, som opfyldte inklusionskriterierne, blev inkluderet til udtrækning af

data. Hvis der var uoverensstemmelse mellem de to bedømmere, blev dette igen løst ved

diskussion og involvering af en tredje bedømmer, såfremt det var nødvendigt. Antallet

af studier fundet fra databaserne og selektionsprocesserne er illustreret via et PRISMA

flowdiagram

(jf. figur 1).

2.1.6 Dataudtrækning

For hvert af de inkluderede studier blev der udtrukket data om studiets karakteristik og

estimater, se nedenfor:

•

Reference/år, domæne (hvilket

af de fem domæner som studiet

undersøgte)

Faktorer (hvilken faktor, fx

tunge løft eller BMI, inden for

de fem domæner som studiet

undersøgte)

•

Hvilken kohorte populationen blev

udtrukket fra

Alder på populationen

Follow-up tid

Hvilket land studiet kom fra

Estimaterne for faktorerne i studiet

•

Data fra alle studier blev udtrukket af en bedømmer og gennemkontrolleret af en anden

bedømmer. Uoverensstemmelse blev løst ved diskussion og involvering af en tredje be-

dømmer. Udsnit af dataekstraktionstabel fremgår af

appendiks 2.

I tilfælde hvor et studie inkluderede flere modeller, justeret for forskellige faktorer, ud-

valgte vi estimater fra de modeller, hvor vi vurderede, at der ikke forekom overjustering.

Overjusteringen kunne ses, hvis den kovariat, som der var kontrolleret for i modellen,

ikke var en konfounder, men en mediator, dvs. et intermedierne trin i sammenhængen,

som forbinder faktoren med udfaldet. Hvis der forekom overjustering i alle modellerne,

medtog vi udelukkende de ujusterede estimater. Vi valgte ikke at ekskludere de studier,

som kun indeholdte overjusterede estimater. Dette var dog ikke et problem, som fore-

kom i de udvalgte studier.

2.1.7 Kvalitetsvurdering

Vi inkluderede både kohorte-, interventions- og naturlige eksperimentstudier. I praksis

bestod de studier, som levede op til inklusionskriterierne, udelukkende af kohortestu-

dier.

Kvaliteten af hvert enkelt studie blev vurderet ved en modificeret udgave af værktøjet

Newcastle-Ottawa skala (Wells et al., 2008) for observationelle studier. Hvert studie blev

vurderet af to forfattere uafhængigt af hinanden. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem

de to bedømmere, blev dette løst ved diskussion og involvering af en tredje bedømmer.

Efter Newcastle-Ottawa skalaen blev studierne tildelt op til ni stjerner. Der blev givet

højst fire stjerner for udvælgelse af studiepopulationen, højst to stjerner for sammenlig-

nelighed og højst tre stjerner for udfaldsmåling. Efter vurderingen af studiernes kvalitet,

blev de inddelt i tre kategorier efter nedenstående kriterier:

God kvalitet

Moderat kvalitet

Lav kvalitet

Opnåede 3-4 stjerner i udvælgelse af studiepopulation OG 1-2

stjerner i sammenlignelighed OG 2-3 stjerner i udfaldsmåling

Opnåede 2 stjerner i udvælgelse af studiepopulation OG 1-2 stjer-

ner i sammenlignelighed OG 2-3 stjerner i udfaldsmåling

Opnåede 0-1 stjerne i udvælgelse af studiepopulation ELLER 0

stjerner i sammenlignelighed ELLER 0-1 stjerner i udfaldsmåling

Modificeringen af Newcastle-Ottawa skalaen i litteraturgennemgangen var som føl-

gende:

•

I kategorien

udvælgelse

blev skalaen modificeret ved en svarprocent på 80 % ved

baseline, som værende minimum for om et studie kunne opnå 1 stjerne. Dette

blev gjort uafhængigt af, om frafaldet var skævt (biased) eller ej.

I kategorien

sammenlignelighed

blev skalaen modificeret ved at indføre, at hvis et

studie var justeret for både køn, alder og socioøkonomiske status, så fik det 2

stjerner. Hvis studiet var justeret for to ud af de tre baggrundsvariabler (fx køn

og alder), fik det tildelt 1 stjerne. Studier der var justeret for én eller ingen af de

tre baggrundsvariabler, fik 0 stjerner.

I kategorien

udfald: var follow-up tiden lang nok for at udfald skal forekomme?

blev

skalaen modificeret ved, at en follow-up periode på tre år i studierne var tilstræk-

kelig til at opnå 1 stjerne.

•

2.1.8 Statistiske analyser

I projektet sammenfattede vi estimaterne fra de inklude-

rede studier til metaanalyser. Som tidligere beskrevet gen-

nemførte vi kun metaanalyser, for de faktorer som var un-

dersøgt i mindst fem unikke kohorter, og som kunne kate-

goriseres indenfor domænerne: Fysiske krav i arbejdet,

psykosocialt arbejdsmiljø, sundhedsadfærd, mentale hel-

bredsproblemer og somatiske helbredsproblemer. Vi sam-

menfattede estimaterne ved hjælp af random effects model.

Estimaterne blev derefter præsenteret i forest plots.

Et forest plot er en samlet frem-

stilling af estimater fra en række

studier, som behandler de

samme temaer – faktorer og ud-

fald. Forest plots anvendes til at

illustrere resultater fra metaana-

lyser på tværs af studier.

I tilfælde hvor flere forskellige studier undersøgte én bestemt faktor indenfor samme ko-

horte, medtog vi kun det ældste af studierne. I tilfælde hvor et af disse studier anvendte

multikohortedesign, dvs. at flere kohorter blev analyseret i samme artikel, prioriterede vi

at anvende multikohortestudiet frem for studier med enkelte kohorter med samme data-

sæt.

Til at vurdere metaanalysernes heterogenitet beregnede vi I

, som beskrevet af Higgins et

al. (Higgins et al., 2003). I

angiver den procentvise andel af variationen mellem studi-

erne, som skyldes heterogenitet og ikke tilfældighed.

= 0 % til 40 %: Lav heterogenitet

= 30 % til 60 %: Repræsenterer muligvis moderat heterogenitet

= 50 % til 90 %: Repræsenterer muligvis betydelig heterogenitet

= 75 % til 100 %: Betydelig heterogenitet.

Vi anvendte SAS 9.4 til datarensning og R (Schwarzer, 2019) til udarbejdelse af metaana-

lyserne.

2.1.8.1 Subgruppeanalyser inden for kvaliteten af studierne

Vi gennemførte separate analyser (subgruppeanalyser) af højkvalitetsstudier i tilfælde,

hvor en faktor var undersøgt af minimum to højkvalitetsstudier.

2.1.8.2 Publikationsbias

I forbindelse med udarbejdelsen af metaanalyserne konstruerede vi funnel plots i stati-

stikprogrammet R. Funnel plots er et værktøj til at vurdere, om der er bias i metaanaly-

ser. I funnel plots fremgår et mål for studiestørrelse (standard error) som funktion af den

estimerede effekt (risiko ratio), hvor nøjagtigheden i den estimerede effekt øges idet stu-

diets størrelse øges. Dette kommer til udtryk i plottet ved, at de estimerede effekter fra

små studier spredes vidt i bunden af plottet og estimerede effekter fra større studier lig-

ger indsnævret i toppen af plottet. Der skabes altså en tragt (funnel). I tilfælde af bias vil

denne tragt blive asymmetrisk. Eksempler på biastyper der kan medføre en asymmetrisk

tragt er publikationsbias, heterogenitet, uregelmæssigheder i data eller tilfældigheder

(Sterne & Harbord, 2004).

2.2 Resultater fra den systematiske litteraturgen-

nemgang

Vi vil i følgende afsnit præsentere resultaterne af litteraturgennemgangen inden for

hvert domæne. Efterfølgende bliver resultaterne fra subgruppeanalyserne og funnel

plots præsenteret.

2.2.1 Identifikation og eksklusion af studier

Vi identificerede 21.158 artikler og rapporter i de søgte databaser; PubMed (6.157), Em-

base (5.042), Web of Science (3.969), PsycINFO (5.802) og AMFF-rapporter (188). Heraf

var 5.185 dubletter. I den følgende screeningsproces blev der på titel- og abstractniveau

ekskluderet 15.973 artikler/rapporter. Af de resterende 877 fuldtekstartikler, blev 670

yderligere ekskluderet. De fleste artikler/rapporter blev ekskluderet, enten fordi de ikke

omfattede originale studier (22,8 %), havde ugyldigt studiedesign (21,2 %) i forhold til de

valgte inklusionskriterier (fx tværsnitsstudier) eller ugyldige faktorer (17,8 %) i forhold

til de valgte inklusionskriterier (fx selvrapporterede helbredsproblemer). Der blev inklu-

deret 207 artikler og rapporter efter fuldtekstlæsning. I forbindelse med den efterføl-

gende dataudtrækningsfase gennemførte vi endnu en fuldtekstlæsning, hvormed yderli-

gere 61 artikler/rapporter blev ekskluderet. De resterende 146 artikler og rapporter inklu-

derede i alt 147 studier (en enkelt artikel inkluderede 2 forskellige studier). Vi eksklude-

rede derefter yderligere 16 studier (Bockerman et al., 2016; Bockerman & Maczulskij,

2018; Dorner et al., 2016; Fimland et al., 2015; Hublin et al., 2010; Kark et al., 2007; Kark et

al., 2010; Karnehed et al., 2007; Koskenvuo et al., 2011; Kouwenhoven-Pasmooij et al.,

2016; Krokstad et al., 2002; Lahti et al., 2016; Neovius et al., 2008; Ropponen et al., 2013a;

Ropponen et al., 2014; Virtanen et al., 2017), som var gengangere af andre inkluderede

studier. I alt blev endeligt 131 studier inkluderet i litteraturgennemgangen

(jf. Figur 1 og

appendiks 4, appendiks 5 og appendiks 6).

Figur 1. Flowdiagram af udvælgelsesfasen.

I de inkluderede studier varierede populationen med mellem 110 (Brauer et al., 2002) og

4.980.882 (Jansson et al., 2013) deltagere. Studierne kom fra Sverige (26,7 %), Finland

(23,7 %), Danmark (18,3 %), Norge (14,5 %), Tyskland (4,6 %), Holland (2,3 %), samlet

Europa (2,3 %), Korea (1,5 %) og USA (1,5 %). Opfølgningsperioden for de inkluderede

studier var mellem 1 (Kouzis & Eaton, 2000) og 39 år (Sidorchuk et al., 2012). Baseline for

dataindsamling spændte fra 1969 til 2015. I 39 studier (30 %) var estimaterne stratificeret

på køn.

Der var 34 studier, som undersøgte fysiske krav i arbejdet (Ahola et al., 2011; Alavinia et

al., 2009; Albertsen et al., 2007; Blekesaune & Solem, 2005; Claussen et al., 2009;

Emberland et al., 2017; Fimland et al., 2018; Friis et al., 2008; Hagen et al., 2002, 2006;

Hinkka et al., 2013; Husemoen et al., 2004; Jensen et al., 2012; Karkkainen et al., 2013;

Karpansalo et al., 2002; Kjellberg et al., 2016; Labriola et al., 2009b; Lahelma et al., 2012;

Lundin et al., 2016; Pfleger et al., 2010; Puolakka et al., 2008; Rissanen et al., 2002;

Robroek et al., 2017; Robroek et al., 2015; Robroek et al., 2013; Ropponen et al., 2012; Shiri

et al., 2018; Solovieva et al., 2018; Sommer et al., 2016; Stover et al., 2013; Sundstrup et al.,

2018a; Sundstrup et al., 2017; Tuchsen et al., 2010; van den Berg et al., 2010).

Det psykosociale arbejdsmiljø blev undersøgt af 46 studier (Ahola et al., 2011; Airaksinen

et al., 2017; Alavinia et al., 2009; Albertsen et al., 2007; Blekesaune & Solem, 2005; Brauer

et al., 2002; Canivet et al., 2013; Christensen et al., 2008; Claessen et al., 2009; Clausen et

al., 2014; Emberland et al., 2017; Friis et al., 2008; Hagen et al., 2002, 2006; Hinkka et al.,

2013; Jensen et al., 2016; Jensen et al., 2012; Juvani et al., 2014; Juvani et al., 2018;

Karkkainen et al., 2013; Karkkainen et al., 2017; Kjellberg et al., 2016; Kuoppala et al.,

2011; Labriola et al., 2009a; Lahelma et al., 2012; Laine et al., 2009; Lundin et al., 2016;

Mantyniemi et al., 2012; Markkula et al., 2017; Nielsen et al., 2017; Nielsen & Knardahl,

2017; Rissanen et al., 2002; Robroek et al., 2015; Robroek et al., 2013; Ropponen et al.,

2018; Ropponen et al., 2013b; Ropponen et al., 2012; Samuelsson et al., 2013b; Sommer et

al., 2016; Stover et al., 2013; Sundstrup et al., 2018a; Sundstrup et al., 2018b; Tuchsen et

al., 2008; Vahtera et al., 2005; Vahtera et al., 2010).

Sundhedsadfærd blev undersøgt af 49 studier (Ahola et al., 2011; Airaksinen et al., 2017;

Albertsen et al., 2007; Biering-Sorensen et al., 1999; Claessen et al., 2009, 2010; Friis et al.,

2008; Hagen et al., 2002, 2006; Halford et al., 2012; Haukenes et al., 2013; Husemoen et al.,

2004; Jensen et al., 2016; Jensen et al., 2012; Jorgensen et al., 2017; Kaila-Kangas et al.,

2015; Kang et al., 2015; Korhonen et al., 2015; Lahti et al., 2013; Lallukka et al., 2015; Lee

et al., 2018; Lund et al., 2010; Lundin et al., 2016; Mansson & Merlo, 2001; Mansson et al.,

1999; Neovius et al., 2010; Neovius et al., 2008; Norrback et al., 2018; Puolakka et al.,

2008; Rabiee et al., 2015; Rissanen et al., 2002; Robroek et al., 2017; Robroek et al., 2015;

Robroek et al., 2013; Roos et al., 2013; Ropponen et al., 2011a; Ropponen et al., 2016;

Ropponen et al., 2012; Ropponen et al., 2011b; Ropponen & Svedberg, 2014; Roy, 2018;

Salonsalmi et al., 2012; Samuelsson et al., 2013a; Shiri et al., 2018; Sidorchuk et al., 2012;

Skogen et al., 2012; Sommer et al., 2016; Upmark et al., 1999; van den Berg et al., 2010).

Mentale helbredsproblemer blev undersøgt af 31 studier (Ahola et al., 2011; Arvilommi

et al., 2015; Brenner et al., 2014; Bultmann et al., 2008; Carlsen et al., 2008; Dorner et al.,

2015; Ervasti et al., 2017; Ervasti et al., 2016b; Gustafsson et al., 2014; Helgesson et al.,

2017; Kaila-Kangas et al., 2014; Kaila-Kangas et al., 2015; Karpansalo et al., 2005; Kendler

et al., 2017; Kivimaki et al., 2007; Kouzis & Eaton, 2000; Lamberg et al., 2010; Lassemo &

Sandanger, 2018; Lassemo et al., 2016; Mittendorfer-Rutz et al., 2018; Niederkrotenthaler

et al., 2016; Ostby et al., 2014; Overland et al., 2008; Pérez-Vigil et al., 2018; Pietilainen et

al., 2018; Rask et al., 2015; Singer et al., 2014; Tinghog et al., 2014; Torske et al., 2015;

Upmark et al., 1999; Wedegaertner et al., 2013).

Somatiske helbredsproblemer blev undersøgt af 31 studier (Braekkan et al., 2016; Carlsen

et al., 2008; Dorner et al., 2015; Eaker et al., 2011; Ervasti et al., 2016a; Ervasti et al., 2017;

Ervasti et al., 2016b; Everhov et al., 2016; Gustafsson et al., 2014; Hagen et al., 2002;

Hansen et al., 2017; Hauglann et al., 2012; Hauglann et al., 2014; Hoivik et al., 2013;

Horsboel et al., 2014; Jansson et al., 2013; Jensen et al., 2012; Kaila-Kangas et al., 2014;

Kang et al., 2015; Kivimaki et al., 2007; Lundh et al., 2014; Mittendorfer-Rutz et al., 2018;

Pietilainen et al., 2018; Rask et al., 2015; Rod et al., 2017; Roy, 2018; Siebert et al., 2001;

Sjosten et al., 2009; Tinghog et al., 2014; van der Burg et al., 2014; Virtanen et al., 2017;

Zetterstrom et al., 2015).

Flere af studierne undersøgte faktorer inden for flere domæner

(jf. appendiks 4, appen-

diks 5 og appendiks 6).

Som tidligere beskrevet har vi udelukkende inkluderet de faktorer, som var undersøgt i

minimum fem unikke kohorter, i metaanalyserne. Faktorer, som var undersøgt i 1 til 4

unikke kohorter, fremgår af

appendiks 5.

2.2.2 Fysiske krav i arbejdet (litteraturgennemgang)

Resultaterne indikerer, at der er forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet ved eksponering for høje fysiske krav i arbejdet.

I alt 34 studier, omfattende 91 estimater, undersøgte sammenhængen mellem fysiske

krav i arbejdet og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Følgende fak-

torer blev undersøgt i minimum fem unikke kohorter og blev derfor medtaget i metaana-

lyserne: Akavede arbejdsstillinger, løft, fysiske krav i arbejdet, fysisk arbejdsbelastning

og monotont arbejde

(jf. figur 2 og appendiks 7).

Overordnet viste metaanalyserne en statistisk signifikant forøget risiko for ufrivillig, før-

tidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved eksponering for høje fysiske krav i arbej-

det. Heterogeniteten (I

) var høj, og resultaterne var heterogene for fire ud af fem analy-

ser: Akavede arbejdsstillinger, løft, fysiske krav i arbejdet og fysisk arbejdsbelastning.

For monotont arbejde var resultaterne homogene.

Figur 2. Resultater for metaanalyserne omhandlende fysiske krav i arbejdet.

2.2.3 Psykosocialt arbejdsmiljø (litteraturgennemgang)

Resultaterne indikerer, at der er forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet ved eksponering for et belastende psykosocialt arbejdsmiljø.

Desuden er høj job-kontrol i arbejdet forbundet med reduceret risiko for ufrivillig,

førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Social støtte var ikke forbundet med

ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

I alt 46 studier, omfattende 368 estimater, undersøgte sammenhængen mellem psykoso-

cialt arbejdsmiljø og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Følgende

faktorer blev undersøgt i minimum fem unikke kohorter og blev derfor medtaget i meta-

analyserne: Høje psykiske krav i arbejdet, kombinationen af høje krav og lav job-kontrol

(job strain), lav job-kontrol, høj job-kontrol, høj social støtte, natarbejde og skifteholdsar-

bejde

(jf. figur 3 og appendiks 8).

Overordnet viste resultaterne en statistisk signifikant forøget risiko for ufrivillig, førtidig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved eksponering for høje psykiske krav i arbejdet,

lav job-kontrol, kombinationen af høje krav med lav job-kontrol (job strain), natarbejde

og skifteholdsarbejde. Høj job-kontrol i arbejdet var forbundet med en reduceret risiko

for ufrivillig førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ved eksponeringen social

støtte viste resultaterne, at der hverken er forøget eller reduceret risiko for ufrivillig førti-

dig tilbagetrækning. Heterogeniteten (I

) var moderat til høj, og resultaterne var delvist

heterogene for alle seks analyser.

Figur 3. Resultater fra metaanalyserne omhandlende psykosocialt arbejds-

miljø.

2.2.4 Sundhedsadfærd (litteraturgennemgang)

Resultaterne indikerer, at der er forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet ved en bestemt adfærd inden for rygning, alkoholindtag og fy-

sisk aktivitet og ved hhv. undervægt, overvægt og fedme. Fysisk aktivitet var for-

bundet med en reduceret risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejds-

markedet.

I alt 49 studier, omfattende 214 estimater, undersøgte sammenhængen mellem sund-

hedsadfærd og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Følgende fakto-

rer blev undersøgt i minimum fem unikke kohorter og blev derfor medtaget i metaanaly-

serne: Fysisk aktivitet, inaktivitet, højt alkoholindtag, ingen alkoholindtag, tidligere ry-

ger, ryger, fedme, overvægt og undervægt

(jf. figur 4 og appendiks 9).

Overordnet viste resultaterne en statistisk signifikant forøget risiko for ufrivillig, førtidig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis en person var inaktiv, lå uden for normalom-

rådet af BMI, havde højt alkoholindtag, intet alkoholindtag, var ryger eller forhenvæ-

rende ryger. Fysisk aktivitet var forbundet med en statistisk signifikant reduceret risiko

for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Heterogeniteten (I

) var mo-

derat til høj, dvs. resultaterne var delvist heterogene for alle ni analyser.

Figur 4. Resultater fra metaanalyserne omhandlende sundhedsadfærd.

2.2.5 Mentale helbredsproblemer (litteraturgennemgang)

Resultaterne indikerer, at der er forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet ved mentale helbredsproblemer.

I alt 31 studier, omfattende 94 estimater, undersøgte sammenhængen mellem mentale

helbredsproblemer og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Følgende

faktorer blev undersøgt i minimum fem unikke kohorter og blev derfor medtaget i meta-

analyserne: Generelle mentale lidelser, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser, neu-

rologiske, stressrelateret og somatoforme lidelser og misbrug

(jf. figur 5 og appendiks

10).

Overordnet viste resultaterne en statistisk signifikant forøget risiko for ufrivillig, førtidig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for personer med et mentalt helbredsproblem. He-

terogeniteten (I

) var høj, dvs. resultaterne var heterogene for alle fem analyser.

Figur 5. Resultaterne fra metaanalyserne omhandlende mentale helbreds-

problemer.

2.2.6 Somatiske helbredsproblemer (litteraturgennem-

gang)

Resultaterne indikerer, at der er forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet ved somatiske helbredsproblemer.

I alt 31 studier, omfattende 110 estimater, undersøgte sammenhængen mellem somatiske

helbredsproblemer og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Følgende

faktorer blev undersøgt i minimum fem unikke kohorter og blev derfor medtaget i meta-

analyserne: Muskel- og skeletbesvær, cancer, neurologiske sygdomme og kardiovasku-

lære sygdomme

(jf. figur 6 og appendiks 11).

Overordnet viste resultaterne en statistisk signifikant forøget risiko for ufrivillig førtidig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for personer med en somatisk lidelse. Heterogenite-

ten (I

) var høj, dvs. resultaterne var heterogene for alle fire analyser.

Figur 6. Resultater fra metaanalyserne omhandlende somatiske helbreds-

problemer.

2.2.7 Kvalitetsvurdering

Af de 131 studier, som blev inkluderet i litteraturgennemgangen, var der 94 (71,8 %) stu-

dier, der i vurderingen opnåede høj kvalitet, 20 (15,3 %) studier opnåede moderat kvali-

tet, og 17 (12,98 %) studier opnåede lav kvalitet.

Fordelingen af højkvalitetsstudierne inden for de fem domæner, ser således ud: Af de 34

studier, som belyste fysiske krav i arbejdet, var 25 (73,5 %) studier af høj kvalitet. For

psykosocialt arbejdsmiljø var 33 (71,7 %) ud af 46 studier af høj kvalitet. I sundhedsad-

færdsdomænet var 31 (63,3 %) af 49 studier af høj kvalitet. Inden for domænet mentale

helbredsproblemer var 24 (77,4 %) af 31 studier af høj kvalitet, og i domænet somatiske

helbredsproblemer var 23 (69,7 %) af 33 studier af høj kvalitet.

2.2.8 Højkvalitetsstudier

For de 94 studier, som opnåede høj kvalitet, blev der udarbejdet separate metaanalyser

(subgruppeanalyser). Resultaterne fra subgruppeanalyserne blev sammenlignet med de

tidligere analyser, som omfattede studier af alle kvalitetsniveauer. Vi fandt kun en lille

eller ingen forskel i heterogeniteten og de signifikante niveauer ved sammenligning af

subgruppeanalyserne med analyserne af alle studier

(jf. appendiks 12 og appendiks 13).

Konfidensintervallerne i analyserne af høje krav i arbejdet rykkede sig marginalt, hvilket

medvirkede, at vi ikke fandt en statistisk signifikant sammenhæng mellem høje krav i ar-

bejdet og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det samme gjorde sig

gældende for sammenhængen mellem fysisk aktiv, overvægt samt cancer og ufrivillig,

førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Estimaterne fra analyserne af natarbejde,

skifteholdsarbejde og fedme blev mere homogene i subgruppeanalyserne.

2.2.9 Publikationsbias og funnel plots

Der blev udarbejdet 30 funnel plots, èt for hver faktor i de fem domæner

(jf. appendiks

7-11 og appendiks 13-17).

Overordnet ligger studierne spredt i alle funnel plots, hvilket

skaber asymmetri i tragtene. Vi tolker dette som et tydeligt tegn på bias og jævnfør vores

beregning af I

i metaanalyserne antager vi, at det kan skyldes heterogenitet (Higgins

JPT, 2019).

2.3 Diskussion af den systematiske litteraturgen-

nemgang

2.3.1 Overordnede resultater

I litteraturgennemgangen blev der af de 15.973 unikke artikler og rapporter udvalgt 131

studier, som levede op til inklusionskriterierne. 94 af disse studier blev rangeret som væ-

rende af høj kvalitet, med lav risiko for bias. Med data fra de 131 studier, gennemførte vi

metaanalyser af samtlige faktorer, der var undersøgt i minimum fem kohorter. Vi fandt,

at følgende faktorer var forbundet med en statistisk signifikant forøget risiko for ufrivil-

lig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet:

•

Fem faktorer om fysiske krav i arbejdet: Akavede arbejdsstillinger, løft, høje fysiske

krav i arbejde, fysisk arbejdsbelastning og monotont arbejde.

•

Seks faktorer om det psykosociale arbejdsmiljø: Høje psykiske krav i arbejdet, kombi-

nation af høje psykiske krav og lav job-kontrol (job strain), lav job-kontrol, natarbejde

og skifteholdsarbejde.

•

Ni faktorer om sundhedsadfærd: Fysisk inaktivitet, højt alkoholindtag, intet alkohol-

indtag, ryger, tidligere ryger, fedme, overvægt og undervægt.

•

Fem faktorer om mentale helbredsproblemer: Generelle mentale lidelser, affektive

lidelser, personlighedsforstyrrelser, neurologiske, stressrelateret og somatoforme li-

delser og misbrug.

•

Fire faktorer om somatiske helbredsproblemer: Muskel- og skeletbesvær, cancer,

neurologiske sygdomme og kardiovaskulære sygdomme.

Indenfor domænet psykosocialt arbejdsmiljø var faktoren høj job-kontrol i arbejdet for-

bundet med en statistisk signifikant reduceret risiko for ufrivillig førtidig tilbagetræk-

ning fra arbejdsmarkedet. Derudover viste resultaterne, at der hverken var forøget eller

reduceret risiko for ufrivillig førtidig tilbagetrækning forbundet med faktoren social

støtte. Indenfor domænet fysiske krav i arbejdet var faktoren fysisk aktivitet i arbejdet

ligeledes forbundet med en statistisk signifikant reduceret risiko for ufrivillig førtidig til-

bagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Resultaterne ændrede sig marginalt i subgruppeanalyserne af de 94 højkvalitetsstudier.

Sammenhængen mellem faktorerne høje krav i arbejdet, fysisk aktivitet i arbejdet, over-

vægt samt cancer og ufrivillig førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blev insigni-

fikant. Derudover blev estimaterne for faktorerne natarbejde, skifteholdsarbejde og

fedme mere homogene.

Vi fandt, at flere af de faktorer, der var undersøgt i mindre end fem unikke kohorter, og

derfor blev ekskluderet forinden metaanalyserne, var forbundet med ufrivillig førtidig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Sammenlignes resultaterne med tidligere metaanalyser, fandt Knardahl et al. (2017), at

psykosociale arbejdsmiljøforhold som lav job-kontrol var en risikofaktor for ufrivillig,

førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket er i overensstemmelse med nærvæ-

rende resultater.

Angående høje psykiske krav i arbejde fandt Knardahl et al. (2017) inkonsistente resulta-

ter, og de påpeger, at det muligvis ikke er høje psykiske krav i arbejdet, der overordnet

udgør en risikofaktor, men derimod bestemte typer af psykiske krav, som er et problem.

Her peges især på, at krav om høj koncentration og opmærksomhed kan være en risiko-

faktor i forbindelse med ufrivillig, førtidig tilbagetrækning.

I modsætning til herværende litteraturgennemgang, fandt Knardahl et al. (2007) ikke

samlet evidens for, at skifteholdsarbejde var en risikofaktor for ufrivillig, førtidig tilbage-

trækning (Knardahl et al., 2017). Van Rijn et al. (2014) fandt, at selvvurderet dårlig hel-

bred og mentale helbredsproblemer var en risikofaktor for ufrivillig, førtidig tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet og Shiri et al. (2020) fandt, at undervægt, overvægt og

fedme var forbundet med en forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet (Shiri et al., 2020).

2.3.2 Heterogenitet

Generelt fandt vi et højt niveau af heterogenitet i metaanalyserne. Heterogeniteten æn-

drede sig en smule i subgruppeanalyserne af højkvalitetsstudierne. En årsag til, at hete-

rogeniteten ændrede sig i subgruppeanalyserne, kan være forekomsten af klinisk hetero-

genitet i hovedanalyserne, dvs. at de undersøgte faktorer ikke er målt ensartet i de inklu-

derede studier. Når man udarbejder metaanalyser, er det relevant at forholde sig til,

hvilke estimater man sammenholder, så de bliver så homogene som muligt. Dette kan

være et problem for indeværende litteraturgennemgang, da vi fandt stor variation i de

målemetoder, som de inkluderede studier brugte til at vurdere faktorerne samt kategori-

seringen af faktorerne i de fem domæner. Et eksempel er inden for akavede arbejdsstil-

linger, fysiske krav i arbejdet og fysisk arbejdsbelastning. Der er forskel på, om man

spørger ind til, hvordan man fx håndterer krav i arbejdet, mængden af krav eller kogni-

tive krav, såsom koncentration. Dertil kan skifteholdsarbejde være individuelt tilrettelagt

fra virksomhed til virksomhed, hvilket ligeledes vil medføre variation i eksponeringen.

Ift. BMI har tidligere studier også anvendt forskellige cut-offs. Roos et al. (2013) og Bie-

ring-sorensen et al. (1999) anvender fx andre standarder for BMI sammenlignet med stu-

dier i denne litteraturgennemgang. Biering-sorensen et al. (1999) har inddelt BMI i, un-

der eller lig med 20, BMI over 27 og sammenligner med referencegruppen 20-27 (Biering-

Sorensen et al., 1999). Roos et al. (2013) har inddelt BMI i kategorierne under 20, 25-29.9,

30-34.9 og over 35 sammenlignet med referencegruppen 20-25 (Roos et al., 2013). Andre

studier har inddelt BMI efter World Health Organization Europe-standarder (World

Health Organization, 2019), og igen andre har ikke angivet det eksakte tal på BMI, men

kun hvilken kategori, der er undersøgt, fx overvægt eller undervægt.

Inden for domænet mentale helbredsproblemer anvender vi begrebet ”Generelle mentale

lidelser” (”Any mental disorder”) for studier som omfatter alle former for mentale lidel-

ser, dvs. alt fra skizofreni til angst og depression. I faktoren muskel- og skeletbesvær er

der ligeledes forskel på hovedpine pga. nakkesmerter, eller om der er tale om en rygli-

delse. Derudover er der forskel på hypertension og iskæmisk hjerte-kar-sygdom.

Udover ovenstående eksempler, kan der også være udfordringer ved, at studierne i litte-

raturgennemgangen er kohortestudier, der er forskellige i forhold til population, årstal

og hvordan de har målt risikofaktorer eller ufrivillig, førtidig tilbagetrækning.

Ovennævnte forskelle kan alle give anledning til heterogenitet i metaanalyserne, og man

kan derfor argumentere for, at vi burde have valgt mere detaljerede grupperinger af de

undersøgte faktorer. Dette må dog opvejes imod antallet af studier om de enkelte fakto-

rer, da det tilgængelige antal af studier pr. gruppe reduceres, jo mere detaljerede gruppe-

ringer, der anvendes.

2.3.3 Publikationsbias og funnel plots

Som tidligere beskrevet har vi i forbindelse med metaanalyserne udarbejdet 30 funnel

plots, èt for hver faktor i de fem domæner

(jf. appendiks 7-11 og appendiks 13-17).

Overordnet er der tegn på asymmetri i samtlige plots, hvilket vi tolker som et tegn på he-

terogenitet (Higgins JPT, 2019). Vi kan ikke udelukke tilstedeværelsen af de resterende

biastyper, men vurderer dog, at asymmetrien i plottene ikke kommer til udtryk som

hverken publikationsbias eller uregelmæssigheder i data. Publikationsbias vil oftest

komme til udtryk med et hul i plottets højre bund, hvilket illustrerer, at små studier

uden statistisk signifikante fund ikke vil blive publiceret. Derudover vil uregelmæssig-

heder i data komme til udtryk med åbne cirkler, der illustrerer små studier med store

standard errors, som har fund, der er fejlestimeret grundet bias (Sterne & Harbord,

2004).

2.3.4 Metodiske overvejelser

I litteraturgennemgangen fandt vi udelukkende prospektive kohortestudier, som levede

op til de valgte inklusionskriterier. I kohortestudier kan der være tendens til selektiv re-

kruttering og frafald. Kohortestudier består nemlig ofte af en lang opfølgningsperiode,

hvilket gør, at der er risiko for overlevelsesbias. Overlevelsesbias kan bl.a. komme til ud-

tryk, hvis personer med helbredsproblemer frafalder i opfølgningsperioden inden et en-

deligt udfald. Dermed vil det primært være personer med et godt helbred, der forbliver i

kohorten i hele opfølgningsperioden, hvilket vil skævvride studiets fund.

Vi anvendte en random effect model til metaanalyserne, hvilket både har fordele og

ulemper. Fordelen er, at random effect modellen tager højde for variation mellem studi-

erne, og derved beregnes estimaterne ud fra en mere ens vægtning af studierne. Ulem-

pen er, at dette kan føre til, at små studier får en højere vægtning, hvilket kan øge usik-

kerheden i estimaterne. De fleste af de inkluderede studier er dog af relativ stor størrelse,

og vi forventer derfor ikke, at metoden har medført en stor usikkerhed.

Vi anvendte Newcastle-Ottawa scale som et kvalitetsværktøj til at vurdere kvaliteten af

de inkluderede studier. Denne skala har tidligere været kritiseret, da den kan medføre en

skævvridning i tildelingen af score, hvor studier får en for høj score af kvaliteten, hvis

der fx ikke tages højde for blinding (Stang, 2010). Vi har, på trods af denne, valgt at an-

vende værktøjet, da det giver et systematisk overblik over kvaliteten, og da metoden er

udbredt og etableret i systematiske reviews, som inkluderer kohortestudier (Stang,

2010).

Ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet defineres forskelligt i den viden-

skabelige litteratur. I de fleste studier bliver tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet defi-

neret som førtidspension. At få tilkendt førtidspension kræver, at man enten er diagno-

sticeret med en mental lidelse eller en somatisk lidelse. Hverken et hårdt fysisk og et pro-

blematisk psykosocialt arbejdsmiljø eller en vanskelig sundhedsadfærd er valide grunde

til at få tilkendt førtidspension. Dog kan domænerne forårsage en af førnævnte lidelser

og dermed indirekte føre til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I en

sådan årsagssammenhæng vil lidelserne anses som proximale årsager til ufrivillig, førti-

dig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø og sund-

hedsadfærd vil anses som distale årsager til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning. Domæ-

ner påvirker altså risikoen for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for-

skelligt, og man kan derfor ikke sammenligne estimaterne på tværs af domænerne.

2.3.5 Styrker og begrænsninger

Litteraturgennemgangen omfattede 15.973 unikke artikler og rapporter, som blev redu-

ceret til 131 studier. Litteraturgennemgangen giver en stor og fyldestgørende gennem-

gang af, hvilke faktorer, der kan lede til ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejds-

markedet. Derudover er den ikke kun en opdatering af tidligere publicerede gennem-

gange, men også den første systematiske litteraturgennemgang, som omfatter både fysi-

ske og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, helbredsadfærd og helbredsmæssige faktorer i

en samlet systematisk gennemgang.

En væsentlig styrke i litteraturgennemgangen er, at hovedparten af de inkluderede stu-

dier er store kohorter fra primært de nordiske lande, og udfaldet er fulgt op i registerba-

serede databaser. Derudover er der lagt vægt på en grundig og gennemarbejdet søge-

streng. Søgestrengen blev fastlagt og dokumenteret i protokollen forinden litteraturgen-

nemgangen, hvilket vi som tidligere beskrevet anser som en styrke

(jf. 2.3.5).

Vi testede

søgestrengen forinden brug, for bl.a. at sikre, at den identificerede de relevante studier

uden at fremkalde for mange irrelevante. Vi kan dog ikke udelukke, at en anden søge-

streng, hvor man fx ikke begrænser til ”human studies”, ville have givet et anderledes

resultat.

Vi anvendte flere søgedatabaser, og fik et stort antal referencer. To forfattere sorterede

referencerne og trak efterfølgende data ud og gennemførte en kvalitetsvurdering. Ligele-

des blev der anvendt PICOS som et arbejdsredskab, og en PRISMA-protokol blev ind-

sendt i PROSPERO for at gøre processen mere gennemsigtig og stringent. Supplerende

til litteraturgennemgangen udarbejdede vi metaanalyser med henblik på at etablere et

tværgående kvantitativt mål for effekterne, som også tager højde for studiepopulationer-

nes størrelse. Dette kunne ikke have været gjort, hvis man alene havde anvendt en evi-

denssyntese eller en mere kvalitativ fremgangsmåde. Vi udarbejdede funnel plots for

metaanalyserne til at vurdere tilstedeværelsen af eventuelle biastyper, og for at mindske

risikoen for bias og heterogeniteten i metaanalyserne blev der derudover gennemført

subgruppeanalyser på udelukkende højkvalitetsstudier.

I litteraturgennemgangen var vi opmærksomme på potentielle interessekonflikter i for-

hold til, at nogle af de udvalgte studiers medforfattere også er forfattere på denne rap-

port (4 inkluderede studier: (Bultmann et al., 2008; Sundstrup et al., 2018a; Sundstrup et

al., 2017; Sundstrup et al., 2018c)). Dette anser vi dog ikke som et problem, da de pågæl-

dende forfattere ikke medvirkede i gennemlæsningen, udvælgelsen og udtrækningen af

data fra de inkluderede studier.

Et potentielt kritikpunkt i litteraturgennemgangen er, at der ikke blev inkluderet ikke-

publiceret materiale, såkaldt ”grå litteratur” eller protokoller, hvor resultaterne ikke er

blevet offentliggjort endnu. Dette kan være en udfordring i forhold til publikationsbias. I

indeværende litteraturgennemgang opvejes denne begrænsning dog af de supplerende

analyser af data fra AH.

Det var ligeledes ikke muligt at skelne skarpt mellem hvilke faktorer, der skulle indgå i

hvilke af de fem domæner. Dette skyldes, at der i litteraturgennemgangen forekom fak-

torer, som kunne indgå i flere af domænerne. Et eksempel på dette er monotont arbejde,

som både ses som et fysisk krav i arbejdet, men også som en psykosocial arbejdsmiljøbe-

lastning. Det viste sig derfor at være komplekst at adskille de fem domæner.

En anden form for kompleksitet i litteraturgennemgangen er mængden af estimater, og

hvordan de er beregnet. Metaanalyserne viste høj grad af heterogenitet. Denne heteroge-

nitet kan tyde på, at der er sammenlagt studier, som ikke er homogene. Man kan derfor

argumentere for, at på trods af statistisk signifikante resultater, er der sammenlagt stu-

dier, som muligvis ikke burde sammenlægges. I fremtidige analyser vil det være en for-

del at være mere specifik og definere mere tydelige målemetoder for de studier man in-

kluderer, samt at de valgte domæner skal være mere homogene.

Vi vurderer, at det giver fordele at arbejde med foruddefinerede inklusionskriterier, da

det gør det muligt at etablere et homogent overblik over et heterogent område, hvilket

betyder, at man kan forklare sine valg om både inklusion og eksklusion gennem proces-

sen. Dette sikrer både gennemsigtighed og muligheden for i fremtidige gennemgange at

vælge anderledes eller at vælge nøjagtig på samme måde. Nedenfor gennemgås nogle af

de konsekvenser, det har for litteraturgennemgangen, at det er valgt at arbejde med

nogle konkrete inklusionskriterier.

Inklusion af bestemte helbredsproblemer

Inden for domænerne med mentale og somatiske helbredsproblemer inkluderede vi ude-

lukkende diagnosticerede helbredsproblemer fra ICD og DSM. Det betyder, at helbreds-

problemer alene baseret på selvrapporterede sygdomme ikke er inkluderet, hvilket styr-

ker resultaterne. Det betyder dog også, at det billede, man giver af omfanget af helbreds-

problemer, er mere konservativt, end hvis de selvrapporterede helbredsproblemer blev

medtaget. Ligeledes er det valgt kun at tage udgangspunkt i ICD-10 kapitler I til XIV,

mens kapitlerne XV til XXII ikke er medtaget, da de ikke er direkte knyttet til mentale og

somatiske sygdomme. Dette betyder, at fx burnout (kode Z73.0 i kapitel XXI) ikke er in-

kluderet.

Inklusion af selvrapporterede data om sundhedsadfærd og arbejdsmiljøfaktorer

Vi inkluderede selvrapporterede data omkring sundhedsadfærd og det fysiske og psyko-

sociale arbejdsmiljø. Dette gjorde vi, da ikke-selvrapporterede data om sundhedsadfærd

og arbejdsmiljø sjældent er tilgængelige. Selvrapporterende data har både fordele og

ulemper (Rugulies, 2012). En relevant ulempe med hensyn til vurdering af arbejdsmiljø

med selvrapporterende data er, at det er muligt, at et underliggende helbredsproblem

kan have påvirket både selvrapporteringen af arbejdsmiljø og risikoen for tilbagetræk-

ning. Hvorfor der i dette tilfælde kan forekomme en overestimering.

Manglende viden om jobvarighed og selektion i bestemte jobs i de inkluderede studier

Inden for domænerne fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø fremgår det ikke af resulta-

terne, hvor lang tid de pågældende personer har været eksponeret for de fysiske eller

psykosociale arbejdsmiljøfaktorer i det pågældende job. Vi har udelukkende inkluderet

studier på baggrund af opfølgningsperioden, altså hvor længe personerne er fulgt i stu-

dierne. Dette kan være problematisk i tilfælde af ”healthy worker effect”, hvor de popu-

lationer vi studerer består af personer med et bedre helbred, som er mere ”hårdføre”

overfor fysiske og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, og derfor bliver længere tid på ar-

bejdsmarkedet, i forhold til dem som ikke er med i populationen. I dette tilfælde vil der

forekomme en undervurdering af sammenhængen mellem arbejdsmiljøfaktorerne og

ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Dog er det også muligt, at personer med eksisterende helbredsproblemer er blevet selek-

teret i jobs med et dårligt arbejdsmiljø, hvilket vil føre til en overvurdering af sammen-

hængen mellem arbejdsmiljø og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Mulige konsekvenser af valget af udfaldet ufrivillig førtidig tilbagetrækning

Når man vælger specifikt at se på et enkelt udfald – i dette tilfælde ufrivillig, førtidig til-

bagetrækning fra arbejdsmarkedet, så fravælger man andre udfald, der kan have betyd-

ning. Et eksempel på et sådan udfald er død forinden pensionsalderen. Forinden gen-

nemgangen besluttede vi os for ikke at betragte dødelighed som en form for ufrivillig,

førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er dog muligt, at vi har underestimeret

betydningen af faktorer som fx cancer for risikoen for ufrivillig førtidig tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet, hvis disse også er forbundet med dødelighed.

Eksklusion af mulige relevante arbejdsmiljøfaktorer i metaanalyserne som konsekvens

af de valgte restriktive inklusionskriterier for metaanalyserne

Vi udførte metaanalyser på de faktorer, som var undersøgt i minimum fem unikke ko-

horter. Det betyder, at der er faktorer, der ikke er belyst i de tilknyttede metaanalyser, fx

mobning, chikane, konflikter, rolleafklaring, jobusikkerhed og lyd og lys, selvom vi fra

andre studier ved, at en del af disse faktorer også kan have betydning for et dårligt ar-

bejdsmiljø og muligvis for ufrivillig førtidig tilbagetrækning. Det vil være relevant at un-

dersøge disse faktorer yderligere og gennemføre nye studier og analyser, så der opnås

tilstrækkelig evidens til at afgøre faktorernes betydning.

2.3.6 Afvigelser fra protokollen

Som tidligere beskrevet udarbejdede vi forinden selve litteraturgennemgangen en proto-

kol, som blev registreret i PROSPERO for at sikre gennemsigtighed i projektet. Det var

undervejs i projektet nødvendigt at ændre i denne protokol.

Vi var fx nødsaget til at justere i inklusionskriterierne. I protokollen rapporterede vi, at vi

ville inkludere studier af personer, som var

≥18 år.

I forbindelse med litteraturgennem-

gangen fandt vi dog flere studier, især svenske, som bestod af personer ned til 16 år. Vi

valgte derfor at medtage disse studier, da vi vurderede, at dette gav et bedre grundlag

for metaanalyserne.

I protokollen rapporterede vi derudover, at vi ud over den elektroniske søgning også

ville lave en søgning på (1) Arbejdsmiljøforskningsfondens rapporter, (2) referenceliste

af inkluderede studier, (3) artikler som har citeret de inkluderede studier, (4) artikelsam-

linger af reviews, (5) artikler fra eksperter fra Danmark og andre Nordiske lande. I prak-

sis gennemførte vi den elektroniske søgning på Arbejdsmiljøforskningsfondens rappor-

ter, artikelsamlinger af reviews og spurgte internationale eksperter med kendskab til

forskning i Danmark og andre Nordiske lande. Vi gennemførte ikke en søgning på studi-

ernes referencelister. Dette gjorde vi ikke, da vi i den elektroniske søgning fandt et højere

antal studier end forventet (15.973 artikler til screening, 877 artikler til fuld tekst læsning,

131 studier som blev inkluderet i reviewet). Det var derfor for omfattende at lave de sup-

plerende søgninger i artiklers referencelister og i citationsdatabaser.

Endvidere planlagde vi først at udarbejde metaanalyser for faktorer, der var undersøgt i

minimum to kohorter. Grundet det høje antal studier fra litteraturgennemgangen, blev

vi dog nødt til at begrænse antallet af metaanalyser og kun udføre metaanalyser på fak-

torer, som var undersøgt i minimum fem unikke kohorter.

Vi rapporterede i protokollen, at vi ville stratificere metaanalyserne for Danmark og for

de andre nordiske lande. Dette valgte vi dog ikke at gøre, ligeledes grundet behovet for

at begrænse metaanalyserne i rapporten.

Derudover planlagde vi først at vurdere kvaliteten af evidensen ud fra GRADE-syste-

met. Men på grund af mængden af studier og den høje heterogenitet af de studier, som

blev inkluderet i metaanalyserene, konkluderede vi, at det ikke var muligt at anvende

GRADE på en måde, som ville give troværdige resultater. Vi valgte derfor i stedet ude-

lukkende at afrapportere estimaterne ud fra metaanalyserne uden en videre vurdering i

GRADE systemet.

3. M

ETODER

RESULTATER OG DISKUSSION AF DE

SUPPLERENDE ANALYSER AF DATA FRA UNDERSØ-

GELSEN ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

3.1 Metoder til supplerende analyser af data fra

Arbejdsmiljø og Helbred

Som supplement til litteraturgennemgangen gennemførte vi analyser på spørgeskema-

data fra undersøgelserne ”Arbejdsmiljø og Helbred” (AH) sammenkoblet med register-

oplysninger om udbetaling af overførselsindkomster fra registret ”Den Registerbaserede

Evaluering Af Marginaliseringsomfanget”(DREAM). Inden påbegyndelsen af analyserne

blev analyseplanen offentliggjort i en protokol (Sørensen et al., 2019).

3.1.1 Datagrundlag og studiepopulation for supplerende

analyser

Spørgeskemaundersøgelsen, ”Arbejdsmiljø og Helbred” (AH), blev gennemført hvert

andet år mellem 2012 og 2018 af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA),

med det formål at overvåge danskernes arbejdsmiljø (Johnsen et al., 2019). Til analyserne

anvendte vi data fra 2012 (AH12), 2014 (AH14) og 2016 (AH16). Vi anvendte data fra

både det nationale tværsnit og arbejdspladsstratificerede grupper. Inklusionskriterierne i

AH er alle erhvervsaktive i Danmark, som: 1) havde en skattepligtig indkomst, 2) var

mellem 18 og 64 år, 3) var ansat mere end 35 timer om ugen med en månedlig indkomst

på mindst 3000 DKK og 4) ikke var underlagt forskerbeskyttelse (hvilket betyder, at re-

spondenter kan fravælge at blive kontaktet af forskere).

AH-respondenternes data blev sammenkoblet med data fra DREAM-registret, som om-

fatter samtlige personer i Danmark, der har modtaget overførselsindkomster fra 1991 og

frem, og som indeholder blandt andet informationer om førtidspension, ressourceforløb,

ledighedsydelser og langtidssygefravær (Burr et al., 2011).

I AH12, AH14 og AH16 var der i alt 62.286 førstegangsbesvarelser, som ved besvarelses-

tidspunktet rapporterede, at de var i arbejde. Vi ekskluderede 830 respondenter, der in-

den for en toårs periode før besvarelsestidspunktet havde modtaget folkepension, efter-

løn eller ikke havde været bosiddende i Danmark. Yderligere ekskluderede vi 1.858 re-

spondenter, der inden for en toårs periode før besvarelsestidspunktet opfyldte kriteri-

erne for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og 5.348 respondenter

med manglende oplysninger på de relevante variabler. Den endelige studiepopulation

bestod af 54.390 erhvervsaktive i den pågældende periode.

I den endelige studiepopulation på 54.390 respondenter indgik hhv. 20.287 (37 %), 15.276

(28 %) og 18.827 (35 %) besvarelser fra AH12, AH14 og AH16. Der var 41.620 (77 %) af

besvarelserne fra det nationale udsnit, mens de sidste 12.770 (23 %) var fra det stratifice-

rede virksomhedssample.

3.1.2 Udfaldet i supplerende analyser

Ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, herunder førtidspension, skåne-

job, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksydelse og sygedagpenge under fleksjob, blev

identificeret ved følgende koder i DREAM: førtidspension (781), skånejob (783), ressour-

ceforløb (810 til 818), fleksydelse (662), ledighedsydelse (740 til 748) og sygedagpenge

under fleksjob (774). Den 1. januar 2013 blev førtidspensionssystemet i Danmark refor-

meret, hvilket betød, at førtidspension siden 2013, med få undtagelser, kun tildeles per-

soner, der har været igennem et ressourceforløb. Ressourceforløbet blev introduceret un-

der reformen i 2013, og har til formål at vurdere den enkelte persons arbejdsduelighed

(Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), 2018). Reformen trådte i kraft den

1. januar 2013, og derfor er ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i ana-

lyserne defineret fra 1. januar 2013 og frem. I projektet er der yderligere inkluderet fleks-

ydelse, ledighedsydelse samt sygedagpenge under fleksjob i definitionen af ufrivillig,

førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, da disse overførselsindkomster i høj grad

tildeles personer, som allerede har nedsat arbejdsmarkedstilknytning.

Ligesom i litteraturgennemgangen blev analyserne inddelt i fem forskellige domæner:

fysiske krav i arbejdet, psykosocialt arbejdsmiljø, sundhedsadfærd, mentale helbredspro-

blemer og somatiske helbredsproblemer. For en detaljeret beskrivelse af de inkluderede

spørgsmål henvises til

appendiks 18.

Fysiske krav i arbejdet

blev målt ved to dimensioner: 1) opfattede fysisk krav i arbejdet,

målt med spørgsmålet ”Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde?”,

på en skala fra 0-10, 2) belastende arbejdsstillinger målt som en sumscore beregnet med

spørgsmål om specifikke arbejdsstillinger som inkluderer: at sidde, at gå eller stå, vrid

eller foroverbøjning af ryggen, arme løftet over skulderhøjde, gentagende armbevægel-

ser, at sidde på knæ eller på hug, skub og træk samt at bære eller løfte.

Det psykosociale arbejdsmiljø

blev, ud over et enkelt spørgsmål om natarbejde, målt

med 7 sumscorer omfattende: 1) kvantitative krav (seks spørgsmål), 2) emotionelle krav

(to spørgsmål), 3) indflydelse i arbejdet (to spørgsmål), 4) jobusikkerhed (et spørgsmål),

5) uklare rammer og rollekonflikt (fire spørgsmål), 6) ledelseskvalitet (otte spørgsmål) og

7) retfærdighed på arbejdspladsen (to spørgsmål) (for detaljer om de psykosociale fakto-

rer henvises til

appendiks 18).

For at kunne sammenligne sumscorerne, standardiserede

vi scorerne med et gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1. Natarbejde blev defi-

neret som enten fast natarbejde, med arbejdstid mellem 24:00 og 05:00, eller skifteholds-

arbejde som inkluderer natarbejde.

Sundhedsadfærd

omfattede BMI, rygning, ugentligt alkoholindtag samt fysisk aktivitet

uden for arbejdstiden. BMI blev kategoriseret som

undervægt

(BMI<18,5 kg/m

normal-

vægt

(18,5 kg/m

≤ BMI < 25 kg/m

overvægt

(25 kg/m

≤ BMI < 30 kg/m

) og

fedme

(BMI ≥

30 kg/m

) (Organization, 2019). Rygning blev kategoriseret som aldrig, tidligere eller nu-

værende ryger. Ugentligt alkoholindtag blev inddelt i fire grupper: ingen indtag (0 gen-

stande), lav (mænd: 1-14 genstande pr. uge, kvinder: 1-7 genstande pr. uge), medium

(mænd: 15-21 genstande pr. uge, kvinder: 8-14 genstande pr. uge) og højt (mænd: > 21

genstande om ugen, kvinder: > 14 genstande om ugen) (Sundhedsstyrelsen, 2010). Fysisk

aktivitet uden for arbejdstiden blev definereret som 1) inaktivitet (ingen moderat aktivi-

tet, ingen hård fysisk aktivitet, og mindre end to timers let aktivitet pr. uge) og 2) aktivi-

tet (noget moderat fysisk aktivitet, noget hård fysisk aktivitet eller mere end to timers let

aktivitet).

Mentale helbredsproblemer

var defineret ved 1) en score på 21 eller over på Major De-

pressive Inventory (MDI) skalaen som anbefalet i litteraturen og som indikerer klinisk

relevante depressive symptomer (Bech et al., 2015), eller 2) selvrapporteret behandling

for depression inden for det sidste år.

Somatiske helbredsproblemer

var defineret ved: 1) dårligt selvvurderet helbred, 2) selv-

rapporteret kronisk sygdom herunder mindst én af følgende behandlingskrævende syg-

domme: diabetes, åreforkalkning eller blodprop i hjertet, blodprop i hjernen, kræft og

rygsygdom, 3) ugentlige smerter i muskler, 4) grad af smerter i nakke og skuldre, og 5)

grad af lændesmerter. Graden af smerter blev kun målt blandt respondenter, der har

svaret, at de som minimum enkelte gange inden for de sidste tre måneder har haft smer-

ter.

3.1.3 Justeringsvariable i supplerende analyser (confoun-

ders)

Vi justerede analyserne for køn (mand, kvinde), alder (målt kontinuert) og højeste fuld-

førte uddannelse inddelt i lav (Folkeskole), mellem (gymnasiale uddannelser og er-

hvervsfaglige uddannelser) og høj uddannelse (korte- og mellemlange videregående ud-

dannelser, bacheloruddannelse, lange videregående uddannelser og ph.d.-uddannelser).

Desuden blev der justeret for, hvorvidt respondenterne var udtrukket til det nationale

eller arbejdspladsstratificerede tværsnit for at tage højde for eventuelle designforskelle

mellem AH-datasættene.

3.1.4 Statistiske analyser i supplerende analyser

Vi anvendte Cox proportional hazard modeller med uger som den underliggende tids-

skala til analyserne. Vi udregnede hazard ratioer (HR) og tilhørende 95 % konfidensin-

tervaller (95 % CI) for den estimerede prospektive sammenhæng mellem faktorerne målt

ved besvarelse af AH-spørgeskemaet (tidligst den 1. januar 2013) og indtil første tilfælde

af ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, folkepension, efterløn, migra-

tion, død eller slutdato for opfølgningsperioden (3. februar 2019).

Vi beregnede forskellige statistiske modeller med varierende grad af justering for andre

faktorer for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning. I model 1 justeres analyserne for alder og

køn. Model 2 er yderligere justeret for højeste fuldførte uddannelse.

Analyserne for emotionelle krav er gennemført for en særlig subpopulation bestående af

respondenter fra AH14 og AH16 (n=34.103). Dette skyldtes en ændring i formuleringen

af spørgsmål om emotionelle krav mellem AH12 og AH14. Emotionelle krav indgik af

samme grund ikke som justeringsvariabel under domænet for psykosocialt arbejdsmiljø i

de yderligere analyser (se næste afsnit nedenfor), hvor fysiske krav i arbejdet justeres for

domænet psykosocialt arbejdsmiljø.

Vi udarbejdede analyserne for grad af smerter i lænd og grad af smerter i skulder og

nakke i to subpopulationer bestående af respondenter, der angav en vis grad af smerter,

det vil sige, at de inden for de sidste tre måneder har haft smerter ”dagligt”, ”en eller

flere gange om ugen”, ”et par gange om måneden” eller ”enkelte gange”. De personer,

der har angivet, at de ”slet ikke” har haft smerter inden for de sidste 3 måneder, er ikke

inkluderet i denne subpopulation (hhv. n=41.791 og n=41.792 for analyserne af grad af

smerter i lænd og grad af smerter i skulder og nakke). Grad af smerter indgik ikke i de

modeller, hvor der justeres for domænet somatisk helbred; her er det kun forekomst af

smerter, der indgår som et mål for somatisk helbred.

3.1.5 Yderligere analyser

Vi gennemførte fire yderligere analyser: Den første analyse undersøgte, hvordan estima-

terne for de 2 arbejdsmiljødomæner (fysiske krav i arbejdet og psykosocialt arbejdsmiljø)

ændrede sig, hvis man yderligere justerede de to domæner for hinanden (model 3) og for

sundhedsadfærd (model 4). Den anden analyse undersøgte sammenhængen mellem fak-

torerne inden for de fem domæner og et restriktivt udfald bestående af kun førtidspen-

sion og ressourceforløb. I modsætning til hovedanalyserne var skånejob, ledighedsydel-

ser, fleksydelser og sygedagpenge under fleksjob derfor ikke inkluderet i definitionen af

udfaldet. Analyserne var justeret for køn, alder og uddannelse (model 2). Den tredje ana-

lyse undersøgte sammenhængen mellem de fem domæner, justeret for hinanden. Den

fjerde analyse undersøgte, om estimaterne ændredes ved at ekskludere de 258 personer i

fleksjob.

3.2 Resultater fra de supplerende analyser

I løbet af 174.302 personår fandtes 408 tilfælde af ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet (23 cases pr. 10.000 personår) med en gennemsnitlig opfølgningsperi-

ode på 3,2 år (SD 1,67). Blandt respondenterne havde 258 et fleksjob ved besvarelsestids-

punktet, svarerende til 0,47 % af populationen. Blandt de 258 personer med fleksjob blev

der i løbet af 508 personår fundet 112 tilfælde af ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet svarerende til 2.206 cases pr. 10.000 personår. Til sammenligning var

andelen af cases pr. 10.000 personår 17 blandt respondenter med et almindeligt ansættel-

sesforhold.

Tabel 2

viser baggrundskarakteristika for studiepopulationen: antal personer

(n), personår, antal cases og cases pr. 10.000 personår. Overordnet ses det, at kvinder, æl-

dre (45+) og erhvervsaktive med mellem og højt uddannelsesniveau var overrepræsente-

ret i studiepopulationen. Tilfælde af ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarke-

det pr. 10.000 personår var højest blandt kvinder, ældre (45+) og erhvervsaktive med lavt

uddannelsesniveau.

Tabel 2. Populationsbeskrivelse for supplerende analyser

Covariable

Køn

Mænd

Kvinder

Alder

18 – 34

35 – 44

45 – 54

54 – 64

Uddannelsesniveau

Lav

Medium

Høj

Data

Datakilde

Stratificeret arbejdsplads-

sample

Første besvarelsesår

2012

2014

2016

41.620

12.770

133.268

41.034

306

102

25.974

28.416

10.016

13.181

17.838

13.355

7.690

23.659

23.041

81.812

92.490

33.100

44.930

60.323

35.948

24.242

75.930

74.130

156

252

170

135

109

178

121

Per-

sonår

Ca-

ses

Cases pr. 10.000

personår

20.287

15.276

18.827

100.467

48.626

25.209

251

100

Tabel 3

beskriver gennemsnitsværdi (gns.) samt tilhørende standardafvigelse (SD) eller

den procentvise fordeling (%) for faktorerne. Størstedelen af respondenterne arbejdede

uden natarbejde (93 %), havde et normalt BMI-tal (18,5-25,0) (50 %), var ikke-rygere (51

%), havde et acceptabelt indtag af alkohol (1-7 for kvinder og 1-14 for mænd) (49 %), var

fysisk aktive uden for arbejdstiden (90 %) og havde en MDI score under 21 (93 %).

Tabel 3. Faktorer for supplerende analyser.

Faktorer

Oplevede fysiske krav i arbejdet

Belastende arbejdsstillinger

Kvantitative krav

Indflydelse

Jobusikkerhed

Rollekonflikt

Ledelseskvalitet

Retfærdighed

Natarbejde

Ingen natarbejde

Natarbejde

Emotionelle krav

BMI

<18.5

18.5-25

25-30

>30

Rygning

Ikke-rygere

Tidligere rygere

Rygere

Alkoholindtag

Intet

Lav

Medium

Høj

Fysisk aktivitet uden for arbejdstid

Aktiv

Inaktiv

MDI

<21

≥21

Behandling for depression

Nej

Selvvurderet helbred

Godt

Dårligt

Kronisk sygdom

Ingen kronisk sygdom

Kronisk sygdom

Smerter

Mindre end ugentlig

Dagligt eller ugentligt

Niveau af smerter i nakke og skuldre

(blandt dem med smerter)

Niveau af smerter i lænd (blandt dem

med smerter)

54.390

52.912

54.390

50.617

3.773

34.103

670

27.045

19.083

7.592

27.630

15.719

11.041

9.946

26.883

10.619

6.942

48.764

5.626

50.336

4.054

54.312

49.649

4.741

46.748

7.642

36.142

18.248

41.791

41.792

Gns. (SD) eller andel (%)

3,28 (2,9)

18,7 (7,5)

18,9 (3,9)

8,31 (1,5)

2,2 (1,1)

9,38 (2)

27,13 (6,6)

6,91 (1,7)

93,06 %

6,94 %

5,8 (1,9)

1,23 %

49,72 %

35,09 %

13,96 %

50,8 %

28,9 %

20,3 %

18,29

49,43

19,52

12,76

89,66 %

10,34 %

92,55%

7,45%

99,86 %

0,14 %

91,28 %

8,72 %

85,95 %

14,05 %

66,45 %

33,55 %

3,36 (2,8)

2,97 (2,9)

I de følgende afsnit præsenteres resultaterne for de forskellige faktorer, inddelt efter de

fem domæner, justeret for alder og køn (model 1) og yderligere justeret for højeste fuld-

førte uddannelse (model 2).

3.2.1 Fysiske krav i arbejdet (supplerende analyser)

Resultaterne indikerer, at både højere selvvurderede fysiske krav i arbejdet og bela-

stende arbejdsstillinger er forbundet med en forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilba-

getrækning, når der justeres for alder, køn og uddannelse.

Tabel 4

ses estimaterne for den prospektive sammenhæng mellem to typer af fysiske

krav og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For hver 1 point højere

score på skalaen for fysiske krav steg risikoen med en hazard ratio (HR) på 1,07 (95 % CI:

1,03-1,10) for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, efter justering for

køn, alder og uddannelse. For hver 1 point højere score på skalaen for belastende ar-

bejdsstillinger, steg risikoen med en HR på 1,04 (95 % CI: 1,02-1,05) for ufrivillig førtidig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Tabel 4. Resultater for fysiske krav i arbejdet, supplerende analyser.

Cases

pr.

10.000

per-

sonår

Per-

sonår

Fysiske krav i arbej-

det

Oplevede fysiske

krav

Belastende ar-

bejdsstillinger

Ca-

ses

Model 1

95 % CI

Model 2

95 % CI

174.302

408

1,10 (1,07;1,14)

1,05 (1,04;1,06)

1,07 (1,03;1,10)

1,04 (1,02;1,05)

Model 1 er justeret for køn og alder

Model 2 er justeret for køn, alder og uddannelsesniveau

3.2.2 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer (supplerende ana-

lyser)

Et højere niveau af uklare rammer og rollekonflikt samt jobusikkerhed er forbundet

med forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, når der

justeres for køn, alder og uddannelse. Ydermere ses en reduceret risiko for ufrivillig,

førtidig tilbagetrækning blandt medarbejdere med et højere niveau af kvantitative

krav i arbejdet.

Tabel 5

viser resultaterne for den estimerede prospektive sammenhæng mellem de psy-

kosociale arbejdsmiljøfaktorer og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Resultaterne viste, at jobusikkerhed (HR:1,37, 95 % CI: 1,26-1,50) og uklare rammer og

rollekonflikt (HR:1,12, 95 % CI: 1,02-1,23) var forbundet med en forøget risiko for ufrivil-

lig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Høje kvantitative krav i arbejdet var

forbundet med en reduceret risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmar-

kedet (HR: 0,77, 95 % CI: 0,70-0,85).

Resultaterne viste ingen statistiske signifikante sammenhænge mellem indflydelse i ar-

bejdet, ledelseskvalitet, retfærdighed, natarbejde, emotionelle krav i arbejdet og ufrivil-

lig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Tabel 5. Resultater for psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, supplerende ana-

lyser.

Cases

pr.

10.000

per-

sonår

Per-

sonår

Det psykosociale ar-

bejdsmiljø

Kvantitative krav

Indflydelse

Jobusikkerhed

Uklare rammer og

rollekonflikt

Ledelseskvalitet

Retfærdighed

Ingen natarbejde

Natarbejde

Emotionelle krav*

Ca-

ses

Model 1

95 % CI

Model 2

95 % CI

174.302

162.381

11.921

73.835

408

382

157

0,73 (0,66;0,80)

0,92 (0,83;1,01)

1,44 (1,32;1,57)

1,11 (1,01;1,23)

0,91 (0,81;1,03)

1,02 (0,93;1,13)

ref.

0,99 (0,66;1,47)

1,05 (0,89;1,24)

0,77 (0,70;0,85)

0,94 (0,86;1,03)

1,37 (1,26;1,50)

1,12 (1,02;1,23)

0,92 (0,82;1,03)

1,03 (0,93;1,13)

ref.

0,95 (0,64;1,41)

1,10 (0,93;1,3)

Model 1 er justeret for køn og alder

Model 2 er justeret for køn, alder og uddannelsesniveau

*Modellerne for emotionelle krav er kørt med subpopulation af respondenter fra AH 2014 og AH 2016 (n=34.103)

3.2.3 Sundhedsadfærd (supplerende analyser)

I analyserne for sundhedsadfærd ses, at BMI >30 uden for normalområdet, rygning,

intet eller højt alkoholindtag og fysisk inaktivitet er forbundet med en forøget risiko

for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning. Der ses en forøget risiko for erhvervsaktive med

et BMI >30, nuværende rygere, intet alkoholindtag sammenlignet med et lavt alko-

holindtag og inaktivitet uden for arbejdstiden sammenlignet med aktivitet. Derudover

var et medium alkoholindtag forbundet med en lavere risiko for ufrivillig, førtidig til-

bagetrækning.

Tabel 6

præsenterer de estimerede prospektive sammenhænge mellem faktorerne fra

domænet sundhedsadfærd og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi

fandt en forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt

(1) respondenter med et BMI >30 (HR: 1,63, 95 % CI: 1,26-2,12) sammenlignet med delta-

gere med et BMI 18,5 til 25,0 (2) rygere (HR: 1,91, 95 % CI: 1,51-2,42) sammenlignet med

ikke-rygere, (3) deltagere med intet alkoholindtag (HR: 1,98, 95 % CI: 1,57-2,49) sammen-

lignet med lavt alkoholindtag, og (4) deltagere som var fysisk inaktive uden for arbejdsti-

den (HR: 1,89, 95 % CI: 1,47-2,43). Et medium alkoholindtag var forbundet med en redu-

ceret risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning (HR: 0,72, 95 % CI: 0,53-0,98) sammen-

lignet med et lavt alkoholindtag.

Tabel 6. Resultater for sundhedsadfærd, supplerende analyser.

Cases

pr.

10.000

per-

sonår

Model 1

Model 2

Per-

sonår

Sundhedsadfærd

BMI 0-18.5

BMI 18.5-25

BMI 25-30

BMI >30

Ikke-ryger

Tidligere ryger

Ryger

Intet alkoholindtag

Lavt alkoholindtag

Medium alkoholind-

tag

Højt alkoholindtag

Aktivitet uden for ar-

bejdstid

Inaktivitet uden for

arbejdstid

2.133

87.742

60.633

23.793

88.792

49.738

35.772

31.448

86.205

34.106

22.543

Ca-

ses

171

142

150

123

135

131

175

1,82

1,17

1,80

95 % CI

(0,85;3,88)

ref.

(0,93;1,47)

(1,39;2,33)

1,65

1,11

1,63

95 % CI

(0,77;3,52)

ref.

(0,89;1,40)

(1,26;2,12)

ref.

1,23 (0,96;1,56)

2,16 (1,71;2,73)

2,16 (1,72;2,72)

ref.

0,72 (0,53;0,98)

0,89 (0,64;1,23)

ref.

1,18 (0,93;1,50)

1,91 (1,51;2,42)

1,98 (1,57;2,49)

ref.

0,72 (0,53;0,98)

0,86 (0,62;1,19)

156.920

17.382

331

ref.

2,08 (1,62;2,67)

1,89 (1,47;2,43)

Model 1 er justeret for køn og alder

Model 2 er justeret for køn, alder og uddannelsesniveau

3.2.4 Mentale helbredsproblemer (supplerende analyser)

Analyserne viser, at gruppen af erhvervsaktive, der udviser depressive symptomer i

sådan en grad (MDI

≥21),

at det kan sammenlignes med en klinisk depression (MDI

≥21), har mere end 3 gange forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning sam-

menlignet med gruppen af personer, der ikke gør.

Tabel 7

findes resultaterne fra analysen, hvor den prospektive sammenhæng mellem

mentale helbredsproblemer og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

estimeres. De justerede resultater viste, at erhvervsaktive med depressive symptomer på

et klinisk niveau (MDI ≥21) har en forøget risiko for ufrivillig,

førtidig tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet med en HR på 3,81 (3,01-4,82) sammenlignet med erhvervsaktive,

der har en MDI <21.

Tabel 7. Resultater for mentalt sundhed, supplerende analyser.

Cases

pr.

10.000

per-

sonår

Model 1

Model 2

Per-

sonår

Ca-

ses

318

95 % CI

ref.

95 % CI

ref.

Mentalt helbred

MDI<21

MDI≥21

161.688

12.614

3,91 (3,09;4,94)

3,81 (3,01;4,82)

Model 1 er justeret for køn og alder

Model 2 er justeret for køn, alder og uddannelsesniveau

3.2.5 Somatiske helbredsproblemer (supplerende analyser)

Overordnet ses en forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmar-

kedet blandt erhvervsaktive med somatiske helbredsproblemer. Det ses, at erhvervs-

aktive med kronisk sygdom, dårligt selvvurderet helbred og daglige eller ugentlige

smerter har mellem 3 og 7 gange forhøjet risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet. Det findes yderligere, at høj grad af smerter i nakke og skulder

og smerter i lænd er forbundet med en forøget risiko for førtidig tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet.

Tabel 8

resultaterne vedrørende den prospektive sammenhæng mellem somatiske hel-

bredsproblemer og ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Analyserne viste, at erhvervsaktive med kronisk sygdom (HR: 3,28, 95 % CI: 2,68-4,02),

dårligt selvvurderet helbred (HR: 6,53, 95 % CI: 5,35-7,96) og med daglige eller ugentlige

smerter (HR: 3,11, 95 % CI: 2,53-3,81) havde en forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilba-

getrækning fra arbejdsmarkedet.

Blandt deltagere med smerter, prædikterede graden af smerter i nakke og skulder, og

graden af smerter i lænd ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For

hver stigning i smerter i nakken (HR: 1,16, 95 % CI: 1,12-1,20) og i lænd (HR: 1,17, 95 %

CI: 1,13-1,21) steg risikoen for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Tabel 8. Resultater for somatiske helbredsproblemer, supplerende analyser.

Cases

pr.

10.000

per-

sonår

Model 1

Model 2

Per-

sonår

Somatiske helbredsproble-

mer

Ingen kronisk sygdom

Kronisk sygdom

Godt selvvurderet helbred

Dårligt selvvurderet helbred

Mindre end ugentlige smerter

Daglige eller ugentlige smer-

ter

Grad af smerter i nakke og

skulder (blandt dem med

smerter)*

133.220

Grad af smerter i lænd (blandt

dem med smerter)*

133.191

Ca-

ses

95 % CI

150.220

24.082

159.706

14.596

117.806

56.496

254

154

240

168

147

261

115

3,4

ref.

(2,77;4,16)

ref.

3,28 (2,68;4,02)

ref.

6,53 (5,35;7,96)

ref.

6,98 (5,73;8,51)

ref.

3,29 (2,68;4,03)

3,11 (2,53;3,81)

364

367

1,17 (1,13;1,21)

1,18 (1,14;1,22)

1,16 (1,12;1,20)

1,17 (1,13;1,21)

Model 1 er justeret for køn og alder

Model 2 er justeret for køn, alder og uddannelsesniveau

*Modellerne med grad af smerte er lavet på subpopulationer af personer, der har smerter dagligt, ugentligt, månedligt

eller enkelte gange (n=41.791 og n=41.792 for grad af smerter i henholdsvis nakke og skuldre og lænd)

3.2.6 Yderligere analyser

Tabel 9

viser yderligere analyser om sammenhængen mellem de to arbejdsmiljødomæ-

ner (fysiske krav i arbejdet og psykosocialt arbejdsmiljø) og risikoen for ufrivillig, førti-

dig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med yderlige justeringer. I model 3 var fakto-

rerne fra fysiske krav i arbejdet justeret for domænet psykosocialt arbejdsmiljø, og om-

vendt var faktorerne for psykosocialt arbejdsmiljø justeret for domænet fysisk arbejds-

miljø. Model 4 var yderligere justeret for sundhedsadfærd. Estimaterne forblev stort set

uændret sammenlignet med hovedanalyserne.

Tabel 9. Fysiske krav i arbejdet og psykosocialt arbejdsmiljø med yderligere

justeringer.

Model 2

Fysiske krav i arbejdet

Oplevede fysiske krav

Belastende arbejdsstillinger

Psykosocialt arbejdsmiljø

Kvantitative krav

Indflydelse

Jobusikkerhed

Uklare rammer og rollekonflikt

Ledelseskvalitet

Retfærdighed

Ingen natarbejde

Natarbejde

Emotionelle krav*

95 % CI

Model 3

95 % CI

Model 4

95 % CI

1,07 (1,03;1,10)

1,04 (1,02;1,05)

1,06 (1,02;1,10) 1,04 (1,01;1,08)

1,03 (1,02;1,04) 1,02 (1,01;1,04)

0,77 (0,70;0,85)

0,94 (0,86;1,03)

1,37 (1,26;1,50)

1,12 (1,02;1,23)

0,92 (0,82;1,03)

1,03 (0,93;1,13)

ref.

0,95 (0,64;1,41)

1,10 (0,93;1,30)

0,77 (0,69;0,85) 0,77 (0,70;0,85)

0,98 (0,89;1,08) 0,98 (0,90;1,08)

1,33 (1,22;1,46) 1,28 (1,17;1,40)

1,11 (1,01;1,22) 1,11 (1,01;1,21)

0,96 (0,86;1,08) 0,98 (0,87;1,10)

1,06 (0,96;1,16) 1,06 (0,97;1,17)

ref.

0,88 (0,59;1,31) 0,82 (0,55;1,22)

1,09 (0,92;1,29) 1,08 (0,92;1,28)

Model 2 er justeret for køn, alder og uddannelsesniveau

Model 3 er justeret for model 2, fysiske krav i arbejdet og psykosocialt arbejdsmiljø

Model 4 er justeret for model 3 og sundhedsadfærd

*Modellerne for emotionelle krav er kørt med subpopulation af respondenter fra AH14 og AH16

(n=34.103)

Tabel 10

viser sammenhængen mellem faktorerne fra de fem domæner og et restriktivt

udfald bestående kun af førtidspension og ressourceforløb. Sammenhængen var stær-

kere sammenlignet med hovedanalyserne, som har en mere bred definition af udfaldet.

Resultaterne viste, at alle faktorerne, med undtagelse af natarbejde, prædikterede det re-

striktive udfald, efter justering for alder, køn og uddannelsesniveau. Inden for domænet

psykosocialt arbejdsmiljø viste resultaterne, at høj jobusikkerhed og uklare rammer og

rollekonflikter var forbundet med en forøget risiko for førtidspension og ressourceforløb,

mens at høj indflydelse, høj ledelseskvalitet og høj retfærdighed var forbundet med en

reduceret risiko for førtidspension og ressourceforløb.

Tabel 10. Sammenhæng mellem de fem domæner og en begrænset defini-

tion af ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (kun førtids-

pension og ressourceforløb).

Model 2

Per-

sonår

Fysiske krav i arbejdet

Oplevede fysiske krav

Belastende arbejdsstillinger

178.143

191

1,17

(1,11;1,23)

1,06

(1,04;1,07)

Ca-

ses

Cases per 10.000

HR (95 % CI)

Det psykosociale arbejds-

miljø

Kvantitative krav

Indflydelse

Jobusikkerhed

Uklare rammer og rollekon-

flikt

Ledelseskvalitet

Retfærdighed

178.143

191

0,83

(0,72;0,96)

0,78

(0,69;0,89)

1,51

(1,33;1,71)

1,16

(1,01;1,34)

0,75

(0,64;0,89)

0,86

(0,75;0,98)

1,00

1,14

(0,66;1,97)

1,09

(0,82;1,47)

Ingen natarbejde

Natarbejde

166.193

11.950

177

Emotionelle krav*

75405

Sundhedsadfærd

Undervægt (BMI < 18,5)

2.186

Normalvægt (BMI 18,5-25)

Overvægt (BMI 25-30)

61.999

Fedme (BMI > 30)

24.623

Ikke-ryger

Tidligere ryger

51.078

Ryger

36.794

Intet indtag af alkohol

32.584

Lavt indtag af alkohol

Medium indtag af alkohol

34.676

Højt indtag af alkohol

23.055

87.829

90.271

1,03

(0,72;1,48)

2,10

(1,50;2,94)

2,64

(1,89;3,70)

1,00

0,87

(0,56;1,35)

1,00

(0,62;1,60)

89.334

4,15

(1,90;9,05)

1,00

1,34

(0,96;1,87)

1,65

(1,11;2,46)

Aktivitet uden for arbejdstid

Inaktivitet uden for arbejds-

tid

160.109

18.034

150

1,00

2,21

(1,56;3,14)

Mentale helbredsproblemer

MDI < 21

MDI ≥ 21

164.849

13.294

140

1,00

4,83

(3,50;6,67)

Somatiske helbredsproble-

mer

Ingen kroniske sygdomme

Kroniske sygdomme

152.583

25.560

119

103

1,00

3,01

(2,24;4,05)

1,00

6,93

(5,19;9,24)

1,00

Godt selvvurderet helbred

Dårligt selvvurderet helbred

161.449

16.694

Mindre end ugentlige smer-

ter

Dagligt og ugentlige smer-

ter

Grad af smerter i nakke og

skuldre**

Grad af smerter i lænd**

118.699

59.444

136.778

136.772

120

165

2,80

(2,08;3,77)

1.17

(1.11;1.23)

1.12

(1.07;1.18)

*Analyser for emotionelle krav i arbejdet blandt erhvervsaktive i 2014 og 2016

**Analyser blandt erhvervsaktive med angivet smerter

Model 2 er justeret for køn, alder og uddannelsesniveau

Endelig blev der gennemført yderligere analyser med justeringer på tværs af alle fem do-

mæner. Disse resultater er sandsynligvis stærkt overjusteret og præsenteret i

appendiks

15.

Tabel 11

viser resultatet af analyserne, hvor de 258 personer, der var i fleksjob ved base-

line, er ekskluderet. Her fandt vi efter justering for køn, alder og uddannelsesniveau, at

krav i arbejdet ændrede sig fra at være en beskyttende faktor til ikke længere at være sta-

tistisk signifikant. Vi fandt ydermere, at indflydelse, ledelseskvalitet og retfærdighed

ændrede sig fra statistisk insignifikant til at være statistisk signifikante faktorer med be-

skyttende effekt. Derudover fandt vi, at et mellemrisiko niveau af alkoholindtag ikke

længere var statistisk betydende i forhold til risikoen for ufrivillig førtidig tilbagetræk-

ning fra arbejdsmarkedet.

Tabel 11. Resultater af analyser, hvor de 258 personer i flexjob er eksklude-

ret.

Cases pr

10.000 per-

sonår

Personår

Fysiske krav i arbejdet

Oplevede fysiske krav i arbejdet

Belastende arbejdsstillinger

Det psykosociale arbejdsmiljø

Krav

Indflydelse

Jobusikkerhed

Rollekonflikter

Ledelseskvalitet

Retfærdighed

Ikke natarbejde

Natarbejde

Emotionelle krav*

Sundhedsadfærd

BMI <18.5

BMI 18.5-25

BMI 25-30

BMI >30

Ikke-ryger

Tidligere ryger

Ryger

Ingen alkoholindtag

Lavrisiko alkoholindtag

Mellemrisiko alkoholindtag

Højrisiko alkoholindtag

Aktivitet uden for arbejde

Inaktivitet uden for arbejde

Mentale helbredsproblemer

MDI<21

MDI≥21

Somatiske helbredsproblemer

Ingen kronisk sygdom

Kronisk sygdom

Godt selvvurderet helbred

Dårligt selvvurderet helbred

Mindre end ugentlige smerter

149905,59

23888,67

159424,21

14370,05

117662,56

161225,44

12568,82

2.128,82

87.521,09

60.437,68

23.706,66

88.593,89

49.550,22

35.650,14

31.296,00

85.991,96

34.034,37

22.471,92

17.296,02

Cases

Model 2

95 % CI

(1,09;1,18)

(1,03;1,06)

173.794,26 296

1,14

1,05

173.794,26 296

161.882,95 271

11.911,31

73.494,97

0,96

0,82

1,43

1,15

0,77

0,89

1,00

1,29

1,11

(0,85;1,08)

(0,74;0,91)

(1,29;1,58)

(1,03;1,29)

(0,67;0,88)

(0,80;1,00)

(0,86;1,95)

(0,88;1,40)

124

103

114

104

122

1,55

1,00

1,17

1,70

1,00

1,01

1,99

2,03

1,00

0,78

0,98

1,00

1,94

(0,63;3,81)

(0,89;1,53)

(1,25;2,30)

(0,76;1,35)

(1,52;2,61)

(1,55;2,67)

(0,54;1,11)

(0,68;1,42)

(1,45;2,60)

156.498,24 240

222

1,00

4,41

(3,38;5,74)

188

108

181

115

108

1,00

3,24

1,00

6,10

1,00

(4,81;7,72)

(2,55;4,11)

Ugentlige eller daglige smerter

Grad af smerter i nakke og skulder

(blandt dem med smerter)*

Grad af smerter i lænd (blandt dem

med smerter)*

56131,69

132764,04

132728,29

188

264

265

3,10

1,16

1,15

(2,44;3,94)

(1,11;1,21)

(1,11;1,20)

*Analyser for emotionelle krav i arbejdet blandt erhvervsaktive i 2014 og 2016

**Analyser blandt erhvervsaktive med angivet smerter

Model 2 er justeret for køn, alder og uddannelsesniveau

3.3 Diskussion af de supplerende analyser

I de supplerende analyser viste resultaterne, at faktorer inden for alle fem domæner var

forbundet med en forøget risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarke-

det efter justering for køn, alder og uddannelse. Inden for domænet fysiske krav i arbej-

det viste resultaterne, at høje fysiske og belastende arbejdsstillinger var forbundet med

en højere risiko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Inden for do-

mænet psykosocialt arbejdsmiljø viste resultaterne, at en højere grad af jobusikkerhed

samt uklare rammer og rollekonflikt var forbundet med forøget risiko, mens høje kvanti-

tative krav i arbejdet var forbundet med en reduceret risiko, efter justering for køn, alder

og uddannelse. Inden for domænet sundhedsadfærd, viste resultaterne, at fedme, ryg-

ning og inaktivitet uden for arbejdstiden var associeret med en forøget risiko for ufrivil-

lig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der blev også fundet, at erhvervsaktive

med højt BMI (BMI>30), rygere, personer med intet alkoholindtag og med inaktivitet

uden for arbejdstiden havde omkring den dobbelte risiko for ufrivillig, førtidig tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet, sammenlignet med de respektive referencegrupper. Ana-

lyserne viste, at faktorer inden for domænerne mentalt og somatisk helbred i høj grad

var forbundet med risikoen for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

justeret for køn, alder og uddannelse. Resultaterne viste, at erhvervsaktive med mentale

helbredsproblemer (MDI≥21) havde omkring fire

gange højere risiko for ufrivillig, førti-

dig tilbagetrækning i forhold til erhvervsaktive uden mentale helbredsproblemer. Yderli-

gere viste resultaterne, at erhvervsaktive med kronisk sygdom, dårligt selvvurderet hel-

bred og hyppige smerter havde tre til syv gange højere risiko for ufrivillig, førtidig tilba-

getrækning fra arbejdsmarkedet.

Når man justerede de to arbejdsmiljødomæner (fysiske krav og psykosocialt arbejds-

miljø) for hinanden og yderligere for sundhedsadfærd forblev sammenhængene stort set

uændrede. Sammenhængen mellem de to arbejdsmiljødomæner og ufrivillig, førtidig til-

bagetrækning fra arbejdsmarkedet blev stærkere, når man begrænsede definitionen af

udfaldet til førtidspension og ressourceforløb.

Den fundne sammenhæng mellem uklare rammer og rollekonflikter og en øget risiko for

ufrivillig, førtidigt tilbagetrækning er i overensstemmelse med et norsk studie, som fandt

sammenhæng mellem rollekonflikter og risikoen for førtidspension (Emberland et al.

2017).

De supplerende analyser var begrænset af, at kun 408 af de 54.390 deltagere (0,75 %) i

studiets forløb oplevede ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ved un-

dersøgelsens start var 258 af de 54.390 deltagere i et fleksjob, af disse 258 deltagere ople-

vede 112 (43.41 %) ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdet. Resultaterne er der-

med præget af deltagere, som var ansat i fleksjob ved studiets starttidspunkt. Det var

delvist forventet, fordi en del af udfaldsdefinitionen (ledighedsydelse under fleksjob, sy-

gedagpenge under flexjob) forudsætter, at man allerede er i fleksjob.

Den forholdsvise korte opfølgningsperiode (gennemsnitlig 3,2 år) kan have påvirket de

estimerede sammenhænge mellem determinanterne og ufrivillig tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet. En udfordring ved en kort opfølgningsperiode er, at deltagere, der i lø-

bet af opfølgningsperioden oplever ufrivillig førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarke-

det, muligvis allerede oplever nedsat arbejdsevne på det tidspunkt, hvor arbejdsmiljøet

bliver målt. Erhvervsaktive med nedsat arbejdsevne kan muligvis rapportere et mere be-

lastende arbejdsmiljø end erhvervsaktive med fuld arbejdsevne. En nedsat arbejdsevne

kan omvendt også betyde, at der allerede er sket en tilpasning i forhold til jobsituation

og arbejdsmiljø, således at disse personer fx er selekteret ind i jobs med lavere belastnin-

ger. Dette ville forklare, hvorfor det fx ses, at krav i arbejdet er en beskyttende faktor i

forhold til førtidig ufrivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En sammenhæng, der

forsvinder, når vi ekskluderer de 258 personer i fleksjob. Kravene er formentlig ikke be-

skyttende i sig selv, men derimod vil de personer, der i forvejen er syge og derfor tæt på

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, være selekteret ind i stillinger med lavere krav.

3.3.1 Styrker og begrænsninger

De supplerende analyser omfattede 174.302 personår og 54.390 erhvervsaktive og er

blandt de større analyser, som har undersøgt ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra ar-

bejdsmarkedet. Ved at følge over 50.000 erhvervsaktive i gennemsnitligt 3,2 år har dette

studium identificeret 408 tilfælde af ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarke-

det blandt erhvervsaktive i Danmark. Så vidt vides er dette studie det første, som under-

søger faktorer inden for domænerne fysiske krav i arbejdet, psykosocialt arbejdsmiljø,

sundhedsadfærd, mentalt og somatisk helbred samtidig i den samme studiepopulation.

Ved at inkludere faktorer inden for de fem domæner har det været muligt at sammen-

holde de estimerede sammenhænge på tværs af domænerne i den samme studiepopula-

tion. Ydermere har studiet ved at benytte en registerbaseret definition af ufrivillig, førti-

dig tilbagetrækning mindsket muligheden for rapporteringsbias og misklassifikation i

forhold til udfald.

Analysen har flere begrænsninger. For det første er der en gennemsnitlig opfølgningspe-

riode på 3,2 år (SD 1,67) med maksimal opfølgning på 6 år, og det kan diskuteres om ef-

fekter af arbejdsmiljø og sundhedsadfærd på ufrivillig, førtidig tilbagetrækning vil

kunne ses inden for så kort en årrække. Mentale- og somatiske helbredsproblemer ser ud

til at have en stor betydning for ufrivillig førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Da 112 af de 408 personer, der ender med ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejds-

markedet, allerede er i flexjob ved studiets start, er der tegn på, at en del af de personer,

som ender med at trække sig ufrivilligt tilbage, allerede har nedsat arbejdsevne ved

baseline. Endeligt er det en begrænsning, at man i de anvendte data alene måler på en-

kelte stikprøvetidspunkter, mens man i et optimalt design ville måle på flere tidspunkter

i studieforløbet.

4. O

PSAMLING OG SAMLET KONKLUSION

Samlet set viser resultaterne fra både litteraturgennemgangen og de supplerende analy-

ser af den danske arbejdsstyrke, at der inden for alle fem domæner: fysiske krav i ar-

bejde, psykosocialt arbejdsmiljø, sundhedsadfærd, mentale helbredsproblemer og soma-

tiske helbredsproblemer findes en række faktorer, som er forbundet med en forøget ri-

siko for ufrivillig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Faktorer fra domænerne

mentale og somatiske helbredsproblemer viste den stærkeste sammenhæng med ufrivil-

lig, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Resultaterne skal fortolkes i lyset af studiets valg og begrænsninger. Resultaterne fra lit-

teraturgennemgangen viste en meget høj grad af heterogenitet. Heterogeniteten skyldes

sandsynligvis den brede tilgang i litteraturgennemgangen, hvor der er inkluderet en

lang række af forskellige faktorer inden for de fem domæner. Dette har været hensigts-

mæssigt i forhold til projektets formål, men det betyder også, at det systematiske over-

blik bliver på et mere overordnet niveau.

Så vidt vides, er herværende litteraturgennemgang med supplerende analyser den første

gennemgang, som samlet set har undersøgt faktorer fra alle fem domæner.

Resultaterne fra de supplerende analyser blev begrænset af det lave antal personer, som

havde oplevet ufrivillig, førtidig tilbagetrækning i opfølgningsperioden. Blandt de få

personer, som oplevede udfaldet i den forholdsvis korte opfølgningsperiode, var en be-

tydelig del allerede ved undersøgelsesstarttidspunktet i særlige ansættelsesforhold

(flexjob), hvilket indikerer, at deltagerne allerede havde betydelige helbredsproblemer,

når de udfyldte spørgeskemaet. Disse særlige forhold skal tages i betragtning i forhold til

fortolkningen af resultaterne.

Selvom vi har identificeret mange studier i litteraturgennemgangen, var der en lang

række af faktorer som blev undersøgt i færre end fem unikke kohorter, og som derfor

ikke kunne inkluderes i metaanalyserne. Der er behov for flere studier af disse faktorer,

så det i fremtiden vil være muligt at inkludere dem i metaanalyser. Derudover er der be-

hov for flere studier af høj kvalitet, som angriber de metodiske begrænsninger i litteratu-

ren, som vi har diskuteret i denne rapport. Dette indebærer blandt andet en opfølgning

af studiedeltagerne fra begyndelse af deres arbejdsliv for at undgå bias pga. selektionsef-

fekter, gentagne målinger af det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø og, så vidt det er

muligt, at måle arbejdsmiljøfaktorer ikke kun med selvrapporterede metoder, men også

med andre metoder.

EFERENCER

Ahola K, Virtanen M, Honkonen T, Isometsa E, Aromaa A, Lonnqvist J. Common mental

disorders and subsequent work disability: a population-based Health 2000 Study.

Journal of Affective Disorders 2011;134(1-3):365-372. 10.1016/j.jad.2011.05.028

Airaksinen J, Jokela M, Virtanen M, Oksanen T, Pentti J, Vahtera J, Koskenvuo M,

Kawachi I, Batty GD, Kivimaki M. Development and validation of a risk prediction

model for work disability: multicohort study. Scientific Reports 2017;7:12.

10.1038/s41598-017-13892-1

Alavinia SM, de Boer AG, van Duivenbooden JC, Frings-Dresen MH, Burdorf A.

Determinants of work ability and its predictive value for disability. Occupational

Medicine (Oxford, England) 2009;59(1):32-37. 10.1093/occmed/kqn148

Albertsen K, Lund T, Christensen KB, Kristensen TS, Villadsen E. Predictors of disability

pension over a 10-year period for men and women. Scandinavian Journal of Public

Health 2007;35(1):78-85. 10.1080/14034940600858474

Amick BC, McLeod CB, Bültmann U. Labor markets and health: an integrated life course

perspective. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2016;42(4):346-353.

10.5271/sjweh.3567

Arvilommi P, Suominen K, Mantere O, Valtonen H, Leppamaki S, Isometsa E. Predictors

of long-term work disability among patients with type I and II bipolar disorder: a

prospective 18-month follow-up study. Bipolar Disorders 2015;17(8):821-835.

10.1111/bdi.12349

Bech P, Timmerby N, Martiny K, Lunde M, Soendergaard S. Psychometric evaluation of

the Major Depression Inventory (MDI) as depression severity scale using the LEAD

(Longitudinal Expert Assessment of All Data) as index of validity. BMC Psychiatry

2015;15:190. 10.1186/s12888-015-0529-3

Biering-Sorensen F, Lund J, Hoydalsmo OJ, Darre EM, Deis A, Kryger P, Muller CF. Risk

indicators of disability pension. A 15 year follow-up study. Danish Medical Bulletin

1999;46(3):258-262.

Blekesaune M, Solem PE. Working conditions and early retirement - A prospective study

of retirement behavior. Research on Aging 2005;27(1):3-30. 10.1177/0164027504271438

Bockerman P, Hyytinen A, Maczulskij T. Devil in disguise: Does drinking lead to a

disability pension? Preventive Medicine 2016;86:130-135. 10.1016/j.ypmed.2016.03.008

Bockerman P, Maczulskij T. Unfit for work: Health and labour-market prospects.

Scandinavian Journal of Public Health 2018;46(19 suppl):7-17. 10.1177/1403494817720871

Borg G. Borg's perceived exertion and pain scales. Champaign, IL: Human Kinetics, 1998.

Braekkan SK, Grosse SD, Okoroh EM, Tsai J, Cannegieter SC, Naess IA, Krokstad S,

Hansen JB, Skjeldestad FE. Venous thromboembolism and subsequent permanent work-

related disability. Journal of Thrombosis and Haemostasis : JTH 2016;14(10):1978-1987.

10.1111/jth.13411

Brauer W, Merkesdal S, Mau W. [Long-term follow-up and prognosis of work capacity

in the early stage of chronic polyarthritis]. Zeitschrift fur Rheumatologie 2002;61(4):426-

434.

Brenner P, Jokinen J, Bjorkenstam C, Hillert J, Mittendorfer Rutz E, Alexandersson K,

Tinghog P. Psychiatric diagnoses, medication and risk for disability pension in multiple

sclerosis patients; A populationbased register study. Multiple Sclerosis 2014;20;1(suppl.

1):389. http://dx.doi.org/10.1177/1352458514547846

Bultmann U, Christensen KB, Burr H, Lund T, Rugulies R. Severe depressive symptoms

as predictor of disability pension: a 10-year follow-up study in Denmark. European

Journal of Public Health 2008;18(3):232-234. 10.1093/eurpub/ckm132

Burr H, Pedersen J, Hansen JV. Work environment as predictor of long-term sickness

absence: Linkage of self-reported DWECS data with the DREAM register. Scandinavian

Journal of Public Health 2011;39(7 Suppl):147-152.

Canivet C, Choi B, Karasek R, Moghaddassi M, Staland-Nyman C, Ostergren PO. Can

high psychological job demands, low decision latitude, and high job strain predict

disability pensions? A 12-year follow-up of middle-aged Swedish workers. International

Archives of Occupational and Environmental Health 2013;86(3):307-319. 10.1007/s00420-

012-0766-4

Carlsen K, Oksbjerg Dalton S, Frederiksen K, Diderichsen F, Johansen C. Cancer and the

risk for taking early retirement pension: a Danish cohort study. Scandinavian Journal of

Public Health 2008;36(2):117-125. 10.1177/1403494807085192

Christensen KB, Feveile H, Labriola M, Lund T. The impact of psychosocial work

environment factors on the risk of disability pension in Denmark. European Journal of

Public Health 2008;18(3):235-237. 10.1093/eurpub/ckm130

Claessen H, Arndt V, Drath C, Brenner H. Overweight, obesity and risk of work

disability: a cohort study of construction workers in Germany. Occupational and

Environmental Medicine 2009;66(6):402-409. 10.1136/oem.2008.042440

Claessen H, Arndt V, Drath C, Brenner H. Smoking habits and occupational disability: a

cohort study of 14,483 construction workers. Occupational and Environmental Medicine

2010;67(2):84-90. 10.1136/oem.2009.046318

Clausen T, Burr H, Borg V. Do psychosocial work conditions predict risk of disability

pensioning? An analysis of register-based outcomes using pooled data on 40,554

observations. Scandinavian Journal of Public Health 2014;42(4):377-384.

10.1177/1403494814527187

Claussen B, Dalgard OS, Bruusgaard D. Disability pensioning: can ethnic divides be

explained by occupation, income, mental distress, or health? Scandinavian Journal of

Public Health 2009;37(4):395-400. 10.1177/1403494809104220

Dorner TE, Alexanderson K, Svedberg P, Ropponen A, Stein KV, Mittendorfer-Rutz E.

Sickness absence due to back pain or depressive episode and the risk of all-cause and

diagnosis-specific disability pension: a Swedish cohort study of 4,823,069 individuals.

European Journal of Pain (London, England) 2015;19(9):1308-1320. 10.1002/ejp.661

Dorner TE, Alexanderson K, Svedberg P, Tinghog P, Ropponen A, Mittendorfer-Rutz E.

Synergistic effect between back pain and common mental disorders and the risk of

future disability pension: a nationwide study from Sweden. Psychological Medicine

2016;46(2):425-436. 10.1017/s003329171500197x

Eaker S, Wigertz A, Lambert PC, Bergkvist L, Ahlgren J, Lambe M. Breast cancer,

sickness absence, income and marital status. A study on life situation 1 year prior

diagnosis compared to 3 and 5 years after diagnosis. PLoS One 2011;6(3):e18040.

10.1371/journal.pone.0018040

Emberland JS, Nielsen MB, Knardahl S. Psychological, social, and mechanical work

exposures and disability retirement: a prospective registry study. BMC Public Health

2017;17(1):56. 10.1186/s12889-016-3921-0

Ervasti J, Kivimaki M, Pentti J, Salo P, Oksanen T, Vahtera J, Virtanen M. Health- and

work-related predictors of work disability among employees with a cardiometabolic

disease--A cohort study. Journal of Psychosomatic Research 2016a;82:41-47.

10.1016/j.jpsychores.2016.01.010

Ervasti J, Virtanen M, Lallukka T, Friberg E, Mittendorfer-Rutz E, Lundstrom E,

Alexanderson K. Permanent work disability before and after ischaemic heart disease or

stroke event: a nationwide population-based cohort study in Sweden. BMJ Open

2017;7(9):e017910. 10.1136/bmjopen-2017-017910

Ervasti J, Virtanen M, Lallukka T, Pentti J, Kjeldgard L, Mittendorfer-Rutz E, Tinghog P,

Alexanderson K. Contribution of comorbid conditions to the association between

diabetes and disability pensions: a population-based nationwide cohort study.

Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2016b;42(3):209-216.

10.5271/sjweh.3556

Everhov AH, Ekberg S, Hirschberg AL, Bergmark K, Radestad AF, Glimelius I, Smedby

KE. Lost workdays in uterine cervical cancer survivors compared to the general

population: impact of treatment and relapse. Journal of cancer Survivorship : Research

and Practice 2016;10(3):514-523. 10.1007/s11764-015-0496-1

Fimland MS, Vie G, Holtermann A, Krokstad S, Nilsen TIL. Occupational and leisure-

time physical activity and risk of disability pension: prospective data from the HUNT

Study, Norway. Occupational and Environmental Medicine 2018;75(1):23-28.

10.1136/oemed-2017-104320

Fimland MS, Vie G, Johnsen R, Nilsen TI, Krokstad S, Bjorngaard JH. Leisure-time

physical activity and disability pension: 9 years follow-up of the HUNT Study, Norway.

Scandinavian Journal of Medicine &Science in Sports 2015;25(6):e558-565.

10.1111/sms.12369

Friis K, Ekholm O, Hundrup YA. The relationship between lifestyle, working

environment, socio-demographic factors and expulsion from the labour market due to

disability pension among nurses. Scandinavian Journal of Caring Sciences 2008;22(2):241-

248. 10.1111/j.1471-6712.2007.00521.x

Gustafsson K, Aronsson G, Marklund S, Wikman A, Hagman M, Floderus B. Social

integration, socioeconomic conditions and type of ill health preceding disability pension

in young women: a Swedish population-based study. International Journal of Behavioral

Medicine 2014;21(1):77-87. 10.1007/s12529-012-9287-5

Hagen KB, Tambs K, Bjerkedal T. A prospective cohort study of risk factors for disability

retirement because of back pain in the general working population. Spine

2002;27(16):1790-1796.

Hagen KB, Tambs K, Bjerkedal T. What mediates the inverse association between

education and occupational disability from back pain?--A prospective cohort study from

the Nord-Trondelag health study in Norway. Social Science & Medicine (1982)

2006;63(5):1267-1275. 10.1016/j.socscimed.2006.03.041

Halford C, Wallman T, Welin L, Rosengren A, Bardel A, Johansson S, Eriksson H, Palmer

E, Wilhelmsen L, Svardsudd K. Effects of self-rated health on sick leave, disability

pension, hospital admissions and mortality. A population-based longitudinal study of

nearly 15,000 observations among Swedish women and men. BMC Public Health

2012;12:1103. http://dx.doi.org/10.1186/1471-2458-12-1103

Hansen SM, Hetland ML, Pedersen J, Ostergaard M, Rubak TS, Bjorner JB. Work ability

in rheumatoid arthritis patients: a register study on the prospective risk of exclusion and

probability of returning to work. Rheumatology (Oxford, England) 2017;56(7):1135-1143.

10.1093/rheumatology/kex064

Hauglann B, Benth JS, Fossa SD, Dahl AA. A cohort study of permanently reduced work

ability in breast cancer patients. Journal of Cancer Survivorship : Research and Practice

2012;6(3):345-356. 10.1007/s11764-012-0215-0

Hauglann BK, Saltyte Benth J, Fossa SD, Tveit KM, Dahl AA. A controlled cohort study

of sickness absence and disability pension in colorectal cancer survivors. Acta

Oncologica (Stockholm, Sweden) 2014;53(6):735-743. 10.3109/0284186x.2013.844354

Haukenes I, Riise T, Haug K, Farbu E, Maeland JG. Smokers' increased risk for disability

pension: social confounding or health-mediated effects? Gender-specific analyses of the

Hordaland Health Study cohort. Journal of Epidemiology and Community Health

2013;67(9):758-764. 10.1136/jech-2012-202182

Helgesson M, Tinghog P, Niederkrotenthaler T, Saboonchi F, Mittendorfer-Rutz E.

Labour-market marginalisation after mental disorders among young natives and

immigrants living in Sweden. BMC Public Health 2017;17(1):593. 10.1186/s12889-017-

4504-4

Higgins JPT GS. Different reasons for funnel plot asymmetry. In: Cochrane Handbook

for Systematic Reviews of Interventions. 2019. Lokaliseret på: https://handbook-5-

1.cochrane.org/chapter_10/10_4_2_different_reasons_for_funnel_plot_asymmetry.htm.

Higgins JPT, Thompson SG, Deeks JJ, Altman DG. Measuring inconsistency in meta-

analyses. British Medical Journal 2003;327(7414):557-560. DOI 10.1136/bmj.327.7414.557

Hinkka K, Kuoppala J, Vaananen-Tomppo I, Lamminpaa A. Psychosocial work factors

and sick leave, occupational accident, and disability pension: a cohort study of civil

servants. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2013;55(2):191-197.

10.1097/JOM.0b013e31827943fe

Hoivik ML, Moum B, Solberg IC, Henriksen M, Cvancarova M, Bernklev T. Work

disability in inflammatory bowel disease patients 10 years after disease onset: results

from the IBSEN Study. Gut 2013;62(3):368-375. 10.1136/gutjnl-2012-302311

Horsboel TA, Nielsen CV, Andersen NT, Nielsen B, de Thurah A. Risk of disability

pension for patients diagnosed with haematological malignancies: a register-based

cohort study. Acta Oncologica (Stockholm, Sweden) 2014;53(6):724-734.

10.3109/0284186x.2013.875625

Hublin C, Partinen M, Koskenvuo K, Silventoinen K, Koskenvuo M, Kaprio J. Shift-work

and cardiovascular disease: a population-based 22-year follow-up study. European

Journal of Epidemiology 2010;25(5):315-323. 10.1007/s10654-010-9439-3

Husemoen LL, Osler M, Godtfredsen NS, Prescott E. Smoking and subsequent risk of

early retirement due to permanent disability. European Journal of Public Health

2004;14(1):86-92.

Ilmarinen J. Work ability--a comprehensive concept for occupational health research and

prevention. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2009;35(1):1-5.

Ilmarinen J, Tuomi K. Past, present and future of work ability. People and Work

Research Reports. Helsinki: Finnish Institute of Occupational Health, 2004.

Jansson C, Alexanderson K, Kecklund G, Akerstedt T. Clinically diagnosed insomnia

and risk of all-cause and diagnosis-specific disability pension: a nationwide cohort

study. Sleep Disorders 2013:209832. http://dx.doi.org/10.1155/2013/209832

Jensen LD, Bonde JP, Christensen MV, Maribo T. Early retirement among Danish female

cleaners and shop assistants according to work environment characteristics and upper

extremity complaints: an 11-year follow-up study. BMC Musculoskeletal Disorders

2016;17:202. 10.1186/s12891-016-1053-4

Jensen LD, Ryom PK, Christensen MV, Andersen JH. Differences in risk factors for

voluntary early retirement and disability pension: a 15-year follow-up in a cohort of

nurses' aides. BMJ Open 2012;2(6):e000991. http://dx.doi.org/10.1136/bmjopen-2012-

000991

Johnsen NF, Thomsen BL, Hansen JV, Christensen BS, Rugulies R, Schlunssen V. Job

type and other socio-demographic factors associated with participation in a national,

cross-sectional study of Danish employees. BMJ Open 2019;9(8):e027056.

10.1136/bmjopen-2018-027056

Jorgensen MB, Thygesen LC, Becker U, Tolstrup JS. Alcohol consumption and risk of

unemployment, sickness absence and disability pension in Denmark: a prospective

cohort study. Addiction (Abingdon, England) 2017;112(10):1754-1764. 10.1111/add.13875

Juvani A, Oksanen T, Salo P, Virtanen M, Kivimaki M, Pentti J, Vahtera J. Effort-reward

imbalance as a risk factor for disability pension: the Finnish Public Sector Study.

Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2014;40(3):266-277.

10.5271/sjweh.3402

Juvani A, Oksanen T, Virtanen M, Salo P, Pentti J, Kivimaki M, Vahtera J. Clustering of

job strain, effort-reward imbalance, and organizational injustice and the risk of work

disability: a cohort study. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health

2018;44(5):485-495. http://dx.doi.org/10.5271/sjweh.3736

Kaila-Kangas L, Haukka E, Miranda H, Kivekas T, Ahola K, Luukkonen R, Shiri R,

Kaaria S, Heliovaara M, Leino-Arjas P. Common mental and musculoskeletal disorders

as predictors of disability retirement among Finns. Journal of Affective Disorders

2014;165:38-44. 10.1016/j.jad.2014.04.036

Kaila-Kangas L, Kivekas T, Laitinen J, Koskinen A, Harkanen T, Hirvonen L, Leino-Arjas

P. Abstinence and current or former alcohol use as predictors of disability retirement in

Finland. Scandinavian Journal of Public Health 2015;43(4):373-380.

10.1177/1403494815575194

Kang MY, Yoon CG, Yoon JH. Influence of illness and unhealthy behavior on health-

related early retirement in Korea: results from a longitudinal study in Korea. Journal of

Occupational Health 2015;57(1):28-38. 10.1539/joh.14-0117-OA

Kark M, Karnehed N, Rasmussen F. Blood pressure in young adulthood and later

disability pension. A population-based study on 867 672 men from Sweden. Blood

Pressure 2007;16(6):362-366. 10.1080/08037050701538113

Kark M, Neovius M, Rasmussen F. Obesity status and risk of disability pension due to

psychiatric disorders. International Journal of Obesity (2005) 2010;34(4):726-732.

10.1038/ijo.2009.298

Karkkainen S, Pitkaniemi J, Silventoinen K, Svedberg P, Huunan-Seppala A, Koskenvuo

K, Koskenvuo M, Alexanderson K, Kaprio J, Ropponen A. Disability pension due to

musculoskeletal diagnoses: importance of work-related factors in a prospective cohort

study of Finnish twins. Scandinavian Journal of Work Environment and Health

2013;39(4):343-350. 10.5271/sjweh.3345

Karkkainen S, Ropponen A, Narusyte J, Mather L, Akerstedt T, Silventoinen K,

Mittendorfer-Rutz E, Svedberg P. Night work as a risk factor of future disability pension

due to musculoskeletal diagnoses: a prospective cohort study of Swedish twins.

European Journal of Public Health 2017;27(4):659-664. 10.1093/eurpub/ckx084

Karnehed N, Rasmussen F, Kark M. Obesity in young adulthood and later disability

pension: a population-based cohort study of 366,929 Swedish men. Scandinavian Journal

of Public Health 2007;35(1):48-54. 10.1080/14034940600858524

Karpansalo M, Kauhanen J, Lakka TA, Manninen P, Kaplan GA, Salonen JT. Depression

and early retirement: prospective population based study in middle aged men. Journal

of Epidemiology and Community Health 2005;59(1):70-74. 10.1136/jech.2003.010702

Karpansalo M, Manninen P, Lakka TA, Kauhanen J, Rauramaa R, Salonen JT. Physical

workload and risk of early retirement: prospective population-based study among

middle-aged men. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2002;44(10):930-

939.

Kendler KS, Ohlsson H, Karriker-Jaffe KJ, Sundquist J, Sundquist K. Social and economic

consequences of alcohol use disorder: a longitudinal cohort and co-relative analysis.

Psychological Medicine 2017;47(5):925-935. 10.1017/s0033291716003032

Kivimaki M, Ferrie JE, Hagberg J, Head J, Westerlund H, Vahtera J, Alexanderson K.

Diagnosis-specific sick leave as a risk marker for disability pension in a Swedish

population. Journal of Epidemiology and Community Health 2007;61(10):915-920.

10.1136/jech.2006.055426

Kjellberg K, Lundin A, Falkstedt D, Allebeck P, Hemmingsson T. Long-term physical

workload in middle age and disability pension in men and women: a follow-up study of

Swedish cohorts. International Archives of Occupational and Environmental Health

2016;89(8):1239-1250. 10.1007/s00420-016-1156-0

Knardahl S, Johannessen HA, Sterud T, Härmä M, Rugulies R, Seitsamo J, Borg V. The

contribution from psychological, social, and organizational work factors to risk of

disability retirement: a systematic review with meta-analyses. BMC Public Health

2017;17(1):176. 10.1186/s12889-017-4059-4

Korhonen T, Smeds E, Silventoinen K, Heikkila K, Kaprio J. Cigarette smoking and

alcohol use as predictors of disability retirement: a population-based cohort study. Drug

and Alcohol Dependence 2015;155:260-266. 10.1016/j.drugalcdep.2015.06.047

Koskenvuo K, Broms U, Korhonen T, Laitinen LA, Huunan-Seppala A, Keistinen T,

Autti-Ramo I, Kaprio J, Koskenvuo M. Smoking strongly predicts disability retirement

due to COPD: the Finnish Twin Cohort Study. The European Respiratory Journal

2011;37(1):26-31. 10.1183/09031936.00008910

Kouwenhoven-Pasmooij TA, Burdorf A, Roos-Hesselink JW, Hunink MG, Robroek SJ.

Cardiovascular disease, diabetes and early exit from paid employment in Europe; the

impact of work-related factors. International Journal of Cardiology 2016;215:332-337.

10.1016/j.ijcard.2016.04.090

Kouzis AC, Eaton WW. Psychopathology and the initiation of disability payments.

Psychiatric Services 2000;51(7):908-913. 10.1176/appi.ps.51.7.908

Krokstad S, Johnsen R, Westin S. Social determinants of disability pension: a 10-year

follow-up of 62 000 people in a Norwegian county population. International Journal of

Epidemiology 2002;31(6):1183-1191.

Kuoppala J, Lamminpaa A, Vaananen-Tomppo I, Hinkka K. Employee well-being and

sick leave, occupational accident, and disability pension: a cohort study of civil servants.

Journal of Occupational and Environmental Medicine 2011;53(6):633-640.

10.1097/JOM.0b013e31821aa48c

Labriola M, Feveile H, Christensen KB, Bultmann U, Lund T. The impact of job

satisfaction on the risk of disability pension. A 15-year prospective study. Scandinavian

Journal of Public Health 2009a;37(7):778-780. 10.1177/1403494809344103

Labriola M, Feveile H, Christensen KB, Stroyer J, Lund T. The impact of ergonomic work

environment exposures on the risk of disability pension: prospective results from

DWECS/DREAM. Ergonomics 2009b;52(11):1419-1422. 10.1080/00140130903067771

Lahelma E, Laaksonen M, Lallukka T, Martikainen P, Pietilainen O, Saastamoinen P,

Gould R, Rahkonen O. Working conditions as risk factors for disability retirement: a

longitudinal register linkage study. BMC Public Health 2012;12:309. 10.1186/1471-2458-

12-309

Lahti J, Holstila A, Manty M, Lahelma E, Rahkonen O. Changes in leisure time physical

activity and subsequent disability retirement: a register-linked cohort study. The

International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity 2016;13(1):99.

10.1186/s12966-016-0426-2

Lahti J, Rahkonen O, Lahelma E, Laaksonen M. Leisure-time physical activity and

disability retirement: a prospective cohort study. Journal of Physical Activity and Health

2013;10(5):669-675.

Laine S, Gimeno D, Virtanen M, Oksanen T, Vahtera J, Elovainio M, Koskinen A, Pentti J,

Kivimaki M. Job strain as a predictor of disability pension: the Finnish Public Sector

Study. Journal of Epidemiology and Community Health 2009;63(1):24-30.

10.1136/jech.2007.071407

Lallukka T, Rahkonen O, Lahelma E, Lahti J. Joint associations of smoking and physical

activity with disability retirement: a register-linked cohort study. BMJ Open

2015;5(7):e006988. 10.1136/bmjopen-2014-006988

Lamberg T, Virtanen P, Vahtera J, Luukkaala T, Koskenvuo M. Unemployment,

depressiveness and disability retirement: a follow-up study of the Finnish HeSSup

population sample. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 2010;45(2):259-264.

10.1007/s00127-009-0063-z

Lassemo E, Sandanger I. Potentially traumatic events as predictors of disability pension:

a 10-year follow-up study in Norway. Scandinavian Journal of Public Health

2018;46(3):340-346. 10.1177/1403494817722925

Lassemo E, Sandanger I, Nygard JF, Sorgaard KW. Predicting disability pension -

depression as hazard: a 10 year population-based cohort study in Norway. International

Journal of Methods in Psychiatric Research 2016;25(1):12-21. 10.1002/mpr.1473

Lee W, Yoon JH, Koo JW, Chang SJ, Roh J, Won JU. Predictors and estimation of risk for

early exit from working life by poor health among middle and older aged workers in

Korea. Scientific Reports 2018;8:12. 10.1038/s41598-018-23523-y

Lund T, Labriola M, Feveile H, Christensen KB. The fraction of disability pensions

attributable to smoking and obesity. Results from a 15-year follow-up study. Journal of

Public Health 2010;18(3):251-254. http://dx.doi.org/10.1007/s10389-009-0304-3

Lundh MH, Lampic C, Nordin K, Ahlgren J, Bergkvist L, Lambe M, Berglund A,

Johansson B. Sickness absence and disability pension following breast cancer - A

population-based matched cohort study. Breast (Edinburgh, Scotland) 2014;23(6):844-

851. 10.1016/j.breast.2014.09.007

Lundin A, Kjellberg K, Leijon O, Punnett L, Hemmingsson T. The association between

self-assessed future work ability and long-term sickness absence, disability pension and

unemployment in a general working population: a 7-year follow-up study. Journal of

Occupational Rehabilitation 2016;26(2):195-203. 10.1007/s10926-015-9603-4

Mansson NO, Merlo J. The relation between self-rated health, socioeconomic status,

body mass index and disability pension among middle-aged men. European Journal of

Epidemiology 2001;17(1):65-69.

Mansson NO, Rastam L, Eriksson KF, Israelsson B. Alcohol consumption and disability

pension among middle-aged men. Annals of Epidemiology 1999;9(6):341-348.

Mantyniemi A, Oksanen T, Salo P, Virtanen M, Sjosten N, Pentti J, Kivimaki M, Vahtera

J. Job strain and the risk of disability pension due to musculoskeletal disorders,

depression or coronary heart disease: a prospective cohort study of 69,842 employees.

Occupational and Environmental Medicine 2012;69(8):574-581. 10.1136/oemed-2011-

100411

Markkula N, Kivekas T, Suvisaari J, Virtanen M, Ahola K. Employment status of

depressed individuals in an 11-year follow-up: results from the Finnish Health 2011

Survey. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2017;59(7):603-608.

10.1097/jom.0000000000001023

Mittendorfer-Rutz E, Ivert T, Vaez M, Dorner TE. Synergistic effect between ischaemic

heart disease and common mental disorders and the risk of premature exit from the

labour market: a nationwide register based study from Sweden. European Heart Journal

2018;39(7):578-585. http://dx.doi.org/10.1093/eurheartj/ehx183

Moher D, Liberati A, Tetzlaff J, Altman DG, for the PRISMA Group. Preferred reporting

items for systematic reviews and meta-analyses: the PRISMA statement. BMJ

2009;339:b2535. 10.1136/bmj.b2535

Neovius K, Neovius M, Rasmussen F. The combined effects of overweight and smoking

in late adolescence on subsequent disability pension: a nationwide cohort study.

International Journal of Obesity 2010;34:75-82. 10.1038/ijo.2009.178

Neovius M, Kark M, Rasmussen F. Association between obesity status in young

adulthood and disability pension. International Journal of Obesity 2008;32(8):1319-1326.

http://dx.doi.org/10.1038/ijo.2008.70

Niederkrotenthaler T, Tinghog P, Goldman-Mellor S, Wilcox HC, Gould M,

Mittendorfer-Rutz E. Medical and social determinants of subsequent labour market

marginalization in young hospitalized suicide attempters. PLoS One 2016;11(1):e0146130.

10.1371/journal.pone.0146130

Nielsen MB, Emberland JS, Knardahl S. Workplace bullying as a predictor of disability

retirement: a prospective registry study of Norwegian employees. Journal of

Occupational and Environmental Medicine 2017;59(7):609-614.

10.1097/jom.0000000000001026

Nielsen MB, Knardahl S. Does human resource primacy moderate the impact of

psychological distress on subsequent risk for disability retirement? Scandinavian Journal

of Work, Environment and Health 2017;43(2):187-190. 10.5271/sjweh.3621

Norrback M, de Munter J, Tynelius P, Ahlstrom G, Rasmussen F. The association of

mobility disability and weight status with risk of disability pension: a prospective cohort

study. Scandinavian Journal of Public Health 2018;46(5):541-547.

10.1177/1403494817707633

Ostby KA, Czajkowski N, Knudsen GP, Ystrom E, Gjerde LC, Kendler KS, Orstavik RE,

Reichborn-Kjennerud T. Personality disorders are important risk factors for disability

pensioning. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 2014;49(12):2003-2011.

10.1007/s00127-014-0878-0

Overland S, Glozier N, Sivertsen B, Stewart R, Neckelmann D, Krokstad S, Mykletun A.

A comparison of insomnia and depression as predictors of disability pension: the HUNT

Study. Sleep 2008;31(6):875-880.

Pérez-Vigil A, Mittendorfer-Rutz E, Helgesson M, Fernández de la Cruz L, Mataix-Cols

D. Labour market marginalisation in obsessive–compulsive disorder: A nationwide

10.1017/S0033291718001691

Pfleger CCH, Flachs EM, Koch-Henriksen N. Social consequences of multiple sclerosis:

Clinical and demographic predictors - a historical prospective cohort study. European

Journal of Neurology 2010;17(11):1346-1351. http://dx.doi.org/10.1111/j.1468-

1331.2010.03020.x

Pietilainen O, Laaksonen M, Lahelma E, Salonsalmi A, Rahkonen O. Occupational class

inequalities in disability retirement after hospitalisation. Scandinavian Journal of Public

Health 2018;46(3):331-339. 10.1177/1403494817726618

Puolakka K, Ylinen J, Neva MH, Kautiainen H, Hakkinen A. Risk factors for back pain-

related loss of working time after surgery for lumbar disc herniation: a 5-year follow-up

study. European Spine Journal 2008;17(3):386-392. 10.1007/s00586-007-0552-2

Rabiee R, Agardh E, Kjellberg K, Falkstedt D. Low cardiorespiratory fitness in young

adulthood and future risk of disability pension: a follow-up study until 59 years of age in

Swedish men. Journal of Epidemiology and Community Health 2015;69(3):266-271.

10.1136/jech-2014-204851

Rask MT, Rosendal M, Fenger-Gron M, Bro F, Ornbol E, Fink P. Sick leave and work

disability in primary care patients with recent-onset multiple medically unexplained

symptoms and persistent somatoform disorders: a 10-year follow-up of the FIP study.

General Hospital Psychiatry 2015;37(1):53-59. 10.1016/j.genhosppsych.2014.10.007

Rissanen A, Heliovaara M, Alaranta H, Taimela S, Malkia E, Knekt P, Reunanen A,

Aromaa A. Does good trunk extensor performance protect against back-related work

disability? Journal of Rehabilitation Medicine 2002;34(2):62-66.

Robroek SJ, Jarvholm B, van der Beek AJ, Proper KI, Wahlstrom J, Burdorf A. Influence

of obesity and physical workload on disability benefits among construction workers

followed up for 37 years. Occupational and Environmental Medicine 2017;74(9):621-627.

10.1136/oemed-2016-104059

Robroek SJ, Rongen A, Arts CH, Otten FW, Burdorf A, Schuring M. Educational

inequalities in exit from paid employment among Dutch workers: The influence of

health, lifestyle and work. PLoS One 2015;10(8):e0134867. 10.1371/journal.pone.0134867

Robroek SJ, Schuring M, Croezen S, Stattin M, Burdorf A. Poor health, unhealthy

behaviors, and unfavorable work characteristics influence pathways of exit from paid

employment among older workers in Europe: a four year follow-up study. Scandinavian

Journal of Work, Environment and Health 2013;39(2):125-133. 10.5271/sjweh.3319

Rod NH, Kjeldgard L, Akerstedt T, Ferrie JE, Salo P, Vahtera J, Alexanderson K. Sleep

apnea, disability pensions, and cause-specific mortality: a Swedish nationwide register

linkage study. American Journal of Epidemiology 2017;186(6):709-718.

10.1093/aje/kwx138

Roos E, Laaksonen M, Rahkonen O, Lahelma E, Lallukka T. Relative weight and

disability retirement: a prospective cohort study. Scandinavian Journal of Work,

Environment and Health 2013;39(3):259-267. 10.5271/sjweh.3328

Ropponen A, Korhonen T, Svedberg P, Koskenvuo M, Silventoinen K, Kaprio J.

Persistent smoking as a predictor of disability pension due to musculoskeletal diagnoses:

a 23 year prospective study of Finnish twins. Preventive Medicine 2013a;57(6):889-893.

10.1016/j.ypmed.2013.10.001

Ropponen A, Narusyte J, Alexanderson K, Svedberg P. Stability and change in health

behaviours as predictors for disability pension: a prospective cohort study of Swedish

twins. BMC Public Health 2011a;11:678. 10.1186/1471-2458-11-678

Ropponen A, Narusyte J, Mather L, Mittendorfer-Rutz E, Akerstedt T, Svedberg P. Night

work as a risk factor for future cause-specific disability pension: a prospective twin

cohort study in Sweden. Chronobiology International 2018;35(2):249-260.

10.1080/07420528.2017.1399137

Ropponen A, Samuelsson A, Alexanderson K, Svedberg P. Register-based data of

psychosocial working conditions and occupational groups as predictors of disability

pension due to musculoskeletal diagnoses: a prospective cohort study of 24,543 Swedish

twins. BMC Musculoskeletal Disorders 2013b;14:268. 10.1186/1471-2474-14-268

Ropponen A, Silventoinen K, Koskenvuo M, Svedberg P, Kaprio J. Stability and change

of body mass index as a predictor of disability pension. Scandinavian Journal of Public

Health 2016;44(4):369-376. 10.1177/1403494815622849

Ropponen A, Silventoinen K, Svedberg P, Alexanderson K, Huunan-Seppala A,

Koskenvuo K, Koskenvuo M, Kaprio J. Effects of work and lifestyle on risk for future

disability pension due to low back diagnoses: a 30-year prospective study of Finnish

twins. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2012;54(11):1330-1336.

10.1097/JOM.0b013e3182775881

Ropponen A, Silventoinen K, Svedberg P, Alexanderson K, Koskenvuo K, Huunan-

Seppala A, Koskenvuo M, Kaprio J. Health-related risk factors for disability pensions

due to musculoskeletal diagnoses: a 30-year Finnish twin cohort study. Scandinavian

Journal of Public Health 2011b;39(8):839-848. 10.1177/1403494811418283

Ropponen A, Svedberg P. Single and additive effects of health behaviours on the risk for

disability pensions among Swedish twins. European Journal of Public Health

2014;24(4):643-648. 10.1093/eurpub/ckt168

Ropponen A, Svedberg P, Koskenvuo M, Silventoinen K, Kaprio J. Physical work load

and psychological stress of daily activities as predictors of disability pension due to

musculoskeletal disorders. Scandinavian Journal of Public Health 2014;42(4):370-376.

10.1177/1403494814525005

Roy SB. Effect of health on retirement of older Americans: a competing risks study.

Journal of Labor Research 2018;39(1):56-98. 10.1007/s12122-017-9255-6

Rugulies R. Studying the effect of the psychosocial work environment on risk of ill-

health: towards a more comprehensive assessment of working conditions. Scandinavian

Journal of Work, Environment and Health 2012;38(3):187-191. 10.5271/sjweh.3296

Rugulies R. What is a psychosocial work environment? Scandinavian Journal of Work,

Environment and Health 2019;45(1):1-6. 10.5271/sjweh.3792

Salonsalmi A, Laaksonen M, Lahelma E, Rahkonen O. Drinking habits and disability

retirement. Addiction (Abingdon, England) 2012;107(12):2128-2136. 10.1111/j.1360-

0443.2012.03976.x

Samuelsson A, Ropponen A, Alexanderson K, Svedberg P. A prospective cohort study of

disability pension due to mental diagnoses: the importance of health factors and

behaviors. BMC Public Health 2013a;13:621. 10.1186/1471-2458-13-621

Samuelsson A, Ropponen A, Alexanderson K, Svedberg P. Psychosocial working

conditions, occupational groups, and risk of disability pension due to mental diagnoses:

a cohort study of 43,000 Swedish twins. Scandinavian Journal of Work, Environment and

Health 2013b;39(4):351-360. 10.5271/sjweh.3338

Schwarzer G. General package for meta-analysis. 2019. Lokaliseret på

https://github.com/guido-s/meta http://meta-analysis-with-r.org.

Shiri R, Falah-Hassani K, Lallukka T. Body mass index and the risk of disability

retirement: a systematic review and meta-analysis. Occupational and Environmental

Medicine 2020;77(1):48-55. 10.1136/oemed-2019-105876

Shiri R, Heliovaara M, Ahola K, Kaila-Kangas L, Haukka E, Kausto J, Saastamoinen P,

Leino-Arjas P, Lallukka T. A screening tool for the risk of disability retirement due to

musculoskeletal disorders. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health

2018;44(1):37-46. http://dx.doi.org/10.5271/sjweh.3684

Sidorchuk A, Hemmingsson T, Romelsjo A, Allebeck P. Alcohol use in adolescence and

risk of disability pension: a 39 year follow-up of a population-based conscription survey.

PLoS One 2012;7(8):e42083. 10.1371/journal.pone.0042083

Siebert U, Rothenbacher D, Daniel U, Brenner H. Demonstration of the healthy worker

survivor effect in a cohort of workers in the construction industry. Occupational and

Environmental Medicine 2001;58(12):774-779.

Singer S, Meyer A, Wienholz S, Briest S, Brown A, Dietz A, Binder H, Jonas S, Papsdorf

K, Stolzenburg JU, Kohler U, Rassler J, Zwerenz R, Schroter K, Mehnert A, Lobner M,

Konig HH, Riedel-Heller SG. Early retirement in cancer patients with or without

comorbid mental health conditions: a prospective cohort study. Cancer

2014;120(14):2199-2206. 10.1002/cncr.28716

Sjosten N, Kivimaki M, Oksanen T, Salo P, Saaresranta T, Virtanen M, Pentti J, Vahtera J.

Obstructive sleep apnoea syndrome as a predictor of work disability. Respiratory

Medicine 2009;103(7):1047-1055. 10.1016/j.rmed.2009.01.014

Skogen JC, Knudsen AK, Mykletun A, Nesvag S, Overland S. Alcohol consumption,

problem drinking, abstention and disability pension award. The Nord-Trondelag Health

Study (HUNT). Addiction (Abingdon, England) 2012;107(1):98-108. 10.1111/j.1360-

0443.2011.03551.x

Solovieva S, Kontio T, Viikari-Juntura E. Occupation, physical workload factors, and

disability retirement as a result of hip osteoarthritis in Finland, 2005-2013. Journal of

Rheumatology 2018;45(4):555-562. http://dx.doi.org/10.3899/jrheum.170748

Sommer TG, Svendsen SW, Frost P. Sickness absence and permanent work disability in

relation to upper- and lower-body pain and occupational mechanical and psychosocial

exposures. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2016;42(6):481-489.

10.5271/sjweh.3600

Stang A. Critical evaluation of the Newcastle-Ottawa scale for the assessment of the

quality of nonrandomized studies in meta-analyses. European Jounal of Epidemiology

2010;25(9):603-605. 10.1007/s10654-010-9491-z

Sterne JAC, Harbord RM. Funnel plots in meta-analysis. The Stata Journal 2004;4(2):127-

141. 10.1177/1536867x0400400204

Stover M, Pape K, Johnsen R, Fleten N, Sund ER, Ose SO, Bjorngaard JH. Work

environment and disability pension-- an 18-year follow-up study in a Norwegian

working population. Scandinavian Journal of Public Health 2013;41(6):587-596.

10.1177/1403494813486965

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Evaluering af reform af

førtidspension og fleksjob: Hovedrapport. København: Udarbejdet af

Beskæftigelsesministeriet, COWI, Deloitte, DISCUS, Epinion, Gallup Kantar, Metrica,

Mploy og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2018.

Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens nye udmeldning vedrørende alkohol. 2010.

Lokaliseret på:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2010/notat---sundhedsstyrelsens-nye-

udmelding-vedroerende-alkohol

Sundstrup E, Andersen LL, Hansen ÅM, Mortensen EL, Rugulies R, Clausen T, Poulsen

OM, Møller A. Betydning af fysisk og psykisk arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og

individuelle ressourcer midt i livet for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; Institut for Folkesundhedsvidenskab ved

Københavns Universitet; Aalborg Universitet; Holbæk Sygehus, 2018a.

Sundstrup E, Hansen AM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R, Moller A,

Andersen LL. Cumulative occupational mechanical exposures during working life and

risk of sickness absence and disability pension: prospective cohort study. Scandinavian

Journal of Work, Environment and Health 2017;43(5):415-425. 10.5271/sjweh.3663

Sundstrup E, Hansen AM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R, Moller A,

Andersen LL. Retrospectively assessed psychosocial working conditions as predictors of

prospectively assessed sickness absence and disability pension among older workers.

BMC Public Health 2018b;18(1):149. 10.1186/s12889-018-5047-z

Sundstrup E, Hansen ÅM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R, Møller A,

Andersen LL. Retrospectively assessed physical work environment during working life

and risk of sickness absence and labour market exit among older workers. Occupational

and Environmental Medicine 2018c;75(2):114-123. 10.1136/oemed-2016-104279

Sørensen JK, Framke E, Madsen IEH, Breth Nielsen H, Nordentoft M, Sørensen K.

Protocol for analyses of determinants of involuntary early withdrawal from the labour

market in Denmark. Figshare: 2019. https://doi.org/10.6084/m9.figshare.8427773.v1

Tinghog P, Bjorkenstam C, Carstensen J, Jansson C, Glaser A, Hillert J, Alexanderson K.

Co-morbidities increase the risk of disability pension among MS patients: a population-

based nationwide cohort study. BMC Neurology 2014;14:117. 10.1186/1471-2377-14-117

Torske MO, Hilt B, Bjorngaard JH, Glasscock D, Krokstad S. Disability pension and

symptoms of anxiety and depression: a prospective comparison of farmers and other

occupational groups. The HUNT Study, Norway. BMJ Open 2015;5(11):e009114.

10.1136/bmjopen-2015-009114

Tuchsen F, Christensen KB, Lund T, Feveile H. A 15-year prospective study of shift work

and disability pension. Occupational and Environmental Medicine 2008;65(4):283-285.

10.1136/oem.2007.036525

Tuchsen F, Feveile H, Christensen KB, Krause N. The impact of self-reported exposure to

whole-body-vibrations on the risk of disability pension among men: a 15 year

prospective study. BMC Public Health 2010;10:305. 10.1186/1471-2458-10-305

Upmark M, Lundberg I, Sadigh J, Allebeck P, Bigert C. Psychosocial characteristics in

young men as predictors of early disability pension with a psychiatric diagnosis. Social

Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 1999;34(10):533-540.

Vahtera J, Kivimaki M, Forma P, Wikstrom J, Halmeenmaki T, Linna A, Pentti J.

Organisational downsizing as a predictor of disability pension: the 10-town prospective

cohort study. Journal of Epidemiology and Community Health 2005;59(3):238-242.

10.1136/jech.2004.021824

Vahtera J, Laine S, Virtanen M, Oksanen T, Koskinen A, Pentti J, Kivimaki M. Employee

control over working times and risk of cause-specific disability pension: the Finnish

Public Sector Study. Occupational and Environmental Medicine 2010;67(7):479-485.

10.1136/oem.2008.045096

van den Berg T, Schuring M, Avendano M, Mackenbach J, Burdorf A. The impact of ill

health on exit from paid employment in Europe among older workers. Occupational and

Environmental Medicine 2010;67(12):845-852. 10.1136/oem.2009.051730

van der Burg LR, Boonen A, van Amelsvoort LG, Jansen NW, Landewe RB, Kant I.

Effects of cardiovascular comorbidities on work participation in rheumatic diseases: a

prospective cohort study among working individuals. Arthritis Care & Research

2014;66(1):157-163. 10.1002/acr.22095

van der Klink JJL, Bültmann U, Burdorf A, Schaufeli WB, Zijlstra FRH, Abma FI,

Brouwer S, van der Wilt GJ. Sustainable employability - definition, conceptualization,

and implications: a perspective based on the capability approach. Scandinavian Journal

of Work, Environment and Health 2016;42(1):71-79. 10.5271/sjweh.3531

van Rijn RM, Robroek SJ, Brouwer S, Burdorf A. Influence of poor health on exit from

paid employment: a systematic review. Occupational and Environmental Medicine

2014;71(4):295-301. 10.1136/oemed-2013-101591

Virtanen M, Lallukka T, Ervasti J, Rahkonen O, Lahelma E, Pentti J, Pietilainen O,

Vahtera J, Kivimaki M. The joint contribution of cardiovascular disease and

socioeconomic status to disability retirement: a register linkage study. International

Journal of Cardiology 2017;230:222-227. 10.1016/j.ijcard.2016.12.166

Wedegaertner F, Arnhold-Kerri S, Sittaro NA, Bleich S, Geyer S, Lee WE. Depression-

and anxiety-related sick leave and the risk of permanent disability and mortality in the

working population in Germany: a cohort study. BMC Public Health 2013;13:145.

10.1186/1471-2458-13-145

Wells GA, Shea B, O'Connell D, Peterson J, Welch V, Losos M, Tugwell P. The

Newcastle-Ottawa Scale (NOS) for assessing the quality of nonrandomised studies in

meta-analyses. 2008. Lokaliseret på:

http://www.ohri.ca/programs/clinical_epidemiology/oxford.asp.

World Health Organization. Body mass index - BMI. 2019. Lokaliseret på:

http://www.euro.who.int/en/health-topics/disease-prevention/nutrition/a-healthy-

lifestyle/body-mass-index-bmi.

Zetterstrom K, Vaez M, Alexanderson K, Ivert T, Pehrsson K, Hammar N, Voss M.

Disability pension after coronary revascularization: a prospective nationwide register-

based Swedish cohort study. European Journal of Preventive Cardiology 2015;22(3):304-

311. 10.1177/2047487313518472

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

T 39 16 52 00

F 39 16 52 01

E [email protected]

W www.nfa.dk