Til lovforslag nr.
L 00
Folketinget 2019-20
Skriftlig fremsættelse (22. juni 2020)
Beskæftigelsesministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov
om
forberedende
voksenundervisning
og
ordblindeundervisning for voksne, lov om ændring af lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige
andre love, og lov om en rejsegarantifond (Justeret
uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene Digital
opgaveløsning og Engelsk og bemyndigelsesbestemmelse til
Rejsegarantifonden)
(Lovforslag nr. L 00)
Med lovforslaget foreslås en række varige justeringer af
puljen for uddannelsesløft.
Dagpengemodtagere får mulighed for at fortsætte deres
uddannelse, selvom den i varighed strækker sig længere end
dagpengeperioden. Dagpenge får også mulighed for at tage
særskilte dele af en erhvervsuddannelse. Endvidere får job‐
parate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og er
ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, mulighed
for at tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløft.
Adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk udvi‐
des, så alle i arbejdsstyrken kan deltage i fagene, dvs. både
personer i beskæftigelse og ledige. Som følge af udvidelsen
af målgruppen skal fagene ikke længere kun udbydes som
virksomhedsrettet undervisning. Udvidelsen af adgangen fa‐
gene vil gælde i 2020-2021, da de to FVU-fag er en del af
trepartsaftalen fra 2017, som udløber i 2021.
Med lovforslaget foreslås det, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler om udbetaling af tilskud til rejseudbydere og
formidlere for udenlandske rejsearrangører samt fastsætte
regler, der bemyndiger Rejsegarantifonden til at administre‐
re udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for
udenlandske rejsearrangører, herunder om at træffe afgørel‐
ser om udbetaling af tilskud.
På grund af den ekstraordinære situation er der behov for,
at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
Lovforslagets hastende karakter er årsagen til, at lovfor‐
slaget ikke har været
sendt i høring.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli
2020.
Samlet set skønnes forslaget medføre offentlige merud‐
gifter på ca. -11,7 mio. kr. i perioden 2020-2024.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin‐
ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel‐
villige behandling.
BE008455
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/10058