BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 286: Orientering om fremsættelse lovforslag om justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene Digital opgaveløsning og Engelsk og bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 286
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2019-20

Fremsat den 22. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, lov om ændring af lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love, og lov om en

rejsegarantifond

(Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene Digital opgaveløsning og Engelsk og bemyndigelsesbestemmelse til

Rejsegarantifonden)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 2 i lov nr.

525 af 27. april 2020, foretages følgende ændringer:

§ 53, stk. 2,

indsættes efter »nr. 1«: »og 2«, og »en er‐

hvervsuddannelse« ændres til: »uddannelse«.

§ 55, stk. 1,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

§ 55

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Der kan gives tilbud efter § 96, som rækker ud

over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte

forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbud‐

det, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en

målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som

personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.«

§ 96, stk. 1,

ændres »tilbud om en erhvervsuddannelse«

til: »tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse«,

og efter »lov om erhvervsuddannelser« indsættes: », og per‐

soner omfattet af § 6, nr. 2, som er fyldt 30 år, kan få tilbud

om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov om

erhvervsuddannelser«.

§ 96, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 96, stk. 3,

der bliver stk. 2, indsættes efter »pligten ef‐

ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«: »og lov om aktiv

socialpolitik«.

§ 100, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 100

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Tilbud om uddannelse efter § 96 kan alene gives

efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegyn‐

de og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale

med jobcenteret om tilbuddet.«

§ 195, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »deltagerbetaling«: »,

jf. dog § 196 «.

10.

§ 196, stk. 1,

ændres »erhvervsuddannelse« til: »ud‐

dannelse«, og efter »§ 96« indsættes: », herunder udgifter til

et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf. § 55,

stk. 4«.

BE008454

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/10058

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 286: Orientering om fremsættelse lovforslag om justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene Digital opgaveløsning og Engelsk og bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden, fra beskæftigelsesministeren

§2

lov

arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret

ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1430 af 5.

december 2018, § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 og § 2 i

lov nr. 473 af 22. april 2020, foretages følgende ændringer:

§ 48 a, stk. 1,

ændres

»erhvervsuddannelse«

til:

»uddan‐

nelse«.

§ 75 i, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»erhvervsuddannelse«

til:

»uddannelse«.

§3

I lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr.

602 af 23. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1701 af

27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 4

ændres »offentlige og private virk‐

somheders ansatte« til: »beskæftigede og ledige«.

§ 5, stk. 3,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2« til: »§

4, stk. 1 og 2«.

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§4

I lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om

godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige

andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og

videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-

godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 13

15,

ophæves.

§ 14, stk. 2,

§ 15, stk. 1,

ændres »8, 10, 13 og 15« til:

»8 og 10«.

§5

I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.

1023 af 3. juli 2018, som ændret ved lov nr. 326 af 31. marts

2020 og nr. 612 af 14. maj 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 23

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om udbe‐

taling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for uden‐

landske rejsearrangører. Erhvervsministeren kan i den for‐

bindelse bemyndige Rejsegarantifonden til at administrere

udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for

udenlandske rejsearrangører, herunder til at træffe afgørelse

om udbetaling af tilskud.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2.

§§ 1 og 2, træder i kraft den 1. august 2020.

Stk. 3.

§ 3, nr. 1 og 3, og § 4, træder i kraft den 1. septem‐

ber 2020.

Stk. 4.

§ 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Et justeret uddannelsesløft

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.

Udvidet adgang til FVU-fagene Digital opgaveløsning og Engelsk

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.

Bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1.

Uddannelsesløft

4.1.1.

Omprioriteringer inden for puljen til uddannelsesløft

4.2.

Forslag om grundlæggende it- og engelskkompetencer til flere

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folke‐

parti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti har

den 17. juni 2020 indgået Aftale om styrket opkvalificering.

Lovforslaget har til formål at udmønte aftalens initiativer

vedrørende ændringerne i uddannelsesløft inden for en pul‐

je, som kræver lovændringer på Beskæftigelsesministeriets

område, der skal træde i kraft den 1. august 2020.

Lovforslaget har videre til formål at udmønte aftalens ini‐

tiativ vedrørende grundlæggende it- og engelskkompetencer

til flere på Børne- og Undervisningsministeriets område,

som skal træde i kraft henholdsvis den 1. september 2020 og

den 1. januar 2021.

Der er endelig indarbejdet en bemyndigelsesbestemmelse

til Rejsegarantifonden i lov om en rejsegarantifond, som

skal træde i kraft den 1. juli 2020.

Derudover er der dele af aftalen, som også skal træde i

kraft den 1. august 2020, men som udmøntes på bekendtgø‐

relsesniveau. Det gælder bl.a. aftalens midlertidige initiati‐

ver om faglært gennem voksenlærlingeordningen.

For de dele af aftalen på Beskæftigelsesministeriets områ‐

de, som udmøntes som lovændringer med ikrafttræden den

1. januar 2021, vil der i efteråret 2020 blive fremsat lovfor‐

slag.

2. Baggrund

Det fremgår bl.a. af aftalen om styrket opkvalificering, at

aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen (S, V, DF, RV

og K) er enige om en aftale, der skal styrke opkvalificering

af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023. Desuden inde‐

holder aftalen enkelte initiativer, som også på længere sigt

skal sikre uddannelsesløft af ledige.

Det fremgår videre af aftalen, at siden Danmark lukkede

gradvist ned i midten af marts, er arbejdsløsheden steget

med godt 42.000 personer. Ufaglærte og faglærte er særligt

hårdt ramt. Samtidig holder lønkompensationsordningen

hånden under mere 250.000 lønmodtagere, og ikke alle ven‐

tes at blive kaldt tilbage på arbejde igen, når ordningen ud‐

løber senere på året. På den baggrund er aftalepartierne eni‐

ge om at investere i opkvalificering af ufaglærte og faglærte

med forældet uddannelse, så nedgangsperioden bliver brugt

til at uddanne og omstille arbejdsstyrken. Gennem opkvalifi‐

cering kan borgerne varetage nye funktioner inden for

samme fagområde eller blive omskolet til nye brancher og

fag.

Det fremgår, at aftalepartierne er optagede af, at opkvalifi‐

ceringsindsatsen i Danmark er målrettet områder, hvor der

forventes at være behov for arbejdskraft. Det er afgørende

for aftalepartierne, at opkvalificeringsindsatsen ikke er base‐

ret på tilfældige kurser uden et klart jobsigte.

Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne er eni‐

ge om at justere uddannelsesløftet, så flere ufaglærte og fag‐

lærte med forældet uddannelse får mulighed for at tage en

erhvervsuddannelse, og at ordningen styrkes med følgende

tiltag:

– Man behøver ikke at færdiggøre erhvervsuddannelsen

inden for dagpengeperioden. Hermed kan uddannelsen

efter ophør af dagpengeperioden fortsætte gennem vok‐

senlærlingeordningen eller den ydelse, som den ledige er

berettiget til (fx SU eller kontanthjælp).

– Man kan tage særskilte dele af en erhvervsuddannelse,

fx et grundforløb.

– Man kan tage alle erhvervsuddannelser. Det gælder også

uddannelser, som ikke udbyder skolepraktik, fx slagter

eller mejerist.

Det fremgår derudover, at jobparate kontanthjælpsmodta‐

gere, der er fyldt 30 år og enten ufaglærte eller faglærte med

forældet uddannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen

til uddannelsesløftet.

Det fremgår desuden af aftalen, at det nye uddannelsesløft

bliver fulgt op af uddannelsesambassadører, der i 2020-2021

skal motivere ledige til at starte en erhvervsuddannelse. Am‐

bassadørerne vil rådgive ledige om uddannelsesløftet og

voksenlærlingeordningen og hjælpe de ledige til at indgå ud‐

dannelsesaftaler med virksomheder. Ambassadørerne vil

samtidig rådgive job- og virksomhedskonsulenter, så også

de kan vejlede ledige og virksomheder om løft til faglært.

Som noget nyt vil a-kasser kunne søge om en uddannelses‐

ambassadør. Midlerne i puljen fordeles med i alt 20 mio. kr.

til jobcentrene og 10 mio. kr. til a-kasserne.

Det fremgår endelig, at aftalepartierne er enige om at give

alle i arbejdsstyrken (ledige og beskæftigede) adgang til fa‐

gene FVU-digital og FVU-engelsk og fjerne det nuværende

krav om, at fagene kun kan udbydes som virksomhedsrette‐

de forløb. Udvidelsen af fagene vil gælde i 2020-2021, da de

to FVU-fag er en del af trepartsaftalen fra 2017, som udlø‐

ber i 2021. Fx kan en tjener styrke sine engelskkundskaber

med henblik på servering for internationale turister.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Et justeret uddannelsesløft

3.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 90 i lov om en aktiv beskæftigelses‐

indsats, kan personer, der er omfattet af en af målgrupperne

i lovens § 6, bortset fra bortset fra personer omfattet af § 6,

nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig

virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 11, få tilbud om

vejledning og opkvalificering, som kan bestå af uddannel‐

ser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt.

Det betyder, at alle målgrupper efter loven, bortset fra

fleksjobbere og førtidspensionister kan få tilbud om ordinær

uddannelse, f.eks. tilbud om en hel eller en del af en er‐

hvervsuddannelse efter lovens § 90. Det er jobcenteret, der

bevilger uddannelsestilbud efter § 90.

Staten yder ikke refusion til kommunernes udgifter til til‐

bud om uddannelse efter lovens § 90, bortset fra udgifter til

tilbud for personer i jobafklarings- og ressourceforløb og

unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæf‐

tigelsesfremmende indsats, hvor staten refundere 50 pct. af

kommunens udgifter til tilbuddet.

Efter den gældende § 96 i loven, kan dagpengemodtagere,

som er fyldt 30 år, inden for en pulje, få tilbud om en er‐

hvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser i føl‐

gende tilfælde:

1) Personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden

erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med eller overstiger en er‐

hvervsuddannelse, (det vil sige, at personen er ufag‐

lært).

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden er‐

hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en

erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har

været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at perso‐

nen er faglært med en forældet uddannelse).

Det er desuden en betingelse, at hele uddannelsen skal

kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er

berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Under uddannelsen er personen fritaget fra pligten efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt job‐

søgende, herunder fra pligten til at dokumentere sine job‐

søgningsaktiviteter i joblog, og stå til rådighed for henvist

arbejde.

Det er jobcenteret, der bevilger disse tilbud om en er‐

hvervsuddannelse. Inden for puljen til uddannelsesløft re‐

funderer staten 80 pct. af kommunens udgifter til disse til‐

bud om en erhvervsuddannelse, jf. lovens § 196, stk. 1.

Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, er der fastsat nærmere

regler om puljen i bekendtgørelse nr. 1318 af 9. december

2019 om puljen til uddannelsesløft. I bekendtgørelsen er der

fastsat regler om puljens anvendelsesområde, fordeling, ud‐

betaling og administration, m.v.

Der er bl.a. fastsat regler om, at kommunen fra puljen til

uddannelsesløft kan få dækket 80 procent af udgifterne til

køb af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannel‐

ser til dagpengemodtagere uden grundforløb og praktikfor‐

løb (erhvervsuddannelse for voksne (EUV 1)) eller er‐

hvervsuddannelser til dagpengemodtagere med eller uden

grundforløbets 2. del og med praktikforløb (erhvervsuddan‐

nelse for voksne (EUV 2)), såfremt praktikforløbet kan gen‐

nemføres med skolepraktik på den valgte erhvervsuddannel‐

se.

Efter den gældende § 53, stk. 2, i loven, kan tilbud om en

erhvervsuddannelse efter § 96 gives, hvis tilbuddet styrker

personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarke‐

det. Dette er en fravigelse af hovedreglen i § 53, stk. 1, om,

at tilbud bl.a. skal gives med henblik på, at personen hurtigst

muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvfor‐

sørgelse. Det vil sige hovedreglen om, at tilbuddet skal være

den hurtigste vej til job og selvforsørgelse.

Efter den gældende § 55, stk. 1, i loven, kan der til perso‐

ner, der modtager forsørgelsesydelse efter lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller lov

om sygedagpenge eller modtager fleksløntilskud efter kapi‐

tel 20 i loven, ikke gives et tilbud, som rækker ud over den

dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsørgelses‐

ydelse. Efter bestemmelsens stk. 3, kan jobcenteret dog lade

et tilbud fortsætte for personer, der ved ydelsesskift fortsat

er omfattet af en målgruppe i § 6, hvis alle betingelser for

tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den mål‐

gruppe, som personen fremover er omfattet af. Det er job‐

centeret, der vurderer, om et tilbud kan fortsætte ved ydel‐

sesskift/målgruppeskift og i givet fald bevilger det.

Efter den gældende § 100, stk. 2, i loven, kan et tilbud om

en erhvervsuddannelse efter § 96 alene gives efter aftale

med personen. Personen har pligt til at påbegynde og delta‐

ge i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcente‐

ret om tilbuddet.

Bestemmelsen fastslår, at et sådant tilbud alene kan gives

efter aftale med dagpengemodtageren. Dagpengemodtage‐

ren har dermed ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud.

Men når dagpengemodtageren har indgået aftale med job‐

centeret om tilbuddet, har dagpengemodtageren pligt til at

påbegynde og deltage i tilbuddet. Deltager en dagpenge‐

modtager ikke, eller afbryder personen uddannelsen, vil det

efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven og regler fastsat

i medfør af loven, kunne få dagpengemæssige konsekvenser

for personen.

Med hjemmel i lovens § 192 er der fastsat nærmere regler

om forsøg med uddannelsesløft, der fraviger lovens § 96.

Der er fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1464 af 16. decem‐

ber 2019 om forsøg på beskæftigelsesområdet om bl.a. udvi‐

delsen af målgruppen til visse faglærte dagpengemodtagere

og om mulighed for at give tilbud inden for puljen, hvis dag‐

pengemodtageren kan gennemføre mindst 4/5 af erhvervs‐

uddannelsen i dagpengeperioden, såfremt personen erklærer

sig villig til at færdiggøre den resterende del af uddannelsen

på ordinære vilkår. Der er videre fastsat regler i bekendtgø‐

relse nr. 155 af 27. februar 2020 om forsøg i henhold til ud‐

fordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 294 af 26. marts

2020 om, at visse kommuner kan gennemføre forsøg med

udvidelse af målgruppen for uddannelsesløftet (til visse fag‐

lærte dagpengemodtagere m.fl.).

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det indgår i den politiske aftale om styrket opkvalifice‐

ring, at man som led i et uddannelsesløft skal kunne tage en

hel eller dele af en erhvervsuddannelse, f.eks. et grundfor‐

løb, at man skal kunne tage særskilte dele af alle erhvervs‐

uddannelser – også uddannelser, som ikke udbyder skole‐

praktik, og at uddannelsen efter ophør af dagpengeperioden

skal kunne fortsætte gennem voksenlærlingeordningen eller

den ydelse, som den ledige herefter er berettiget til, f.eks.

SU eller kontanthjælp, og endelig at jobparate kontant‐

hjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og enten ufaglærte eller

faglærte med forældet uddannelse, skal kunne tage et grund‐

forløb gennem puljen til uddannelsesløft.

Det foreslås derfor, at muligheden for tilbud for dagpen‐

gemodtagere inden for puljen udvides, så der kan gives til‐

bud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter

lov om erhvervsuddannelser. Det betyder, at der fremover

ikke stilles krav om, at der skal gives tilbud om en hel er‐

hvervsuddannelse, og om at hele uddannelsen skal kunne

gennemføres inden for den lediges resterende dagpengeperi‐

ode. Dermed kan der inden for de generelle regler om puljen

f.eks. gives tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddan‐

nelse.

Der ændres ikke på betingelserne om, at dagpengemodta‐

gere skal være fyldt 30 år og enten være ufaglærte eller fag‐

lærte med forældet uddannelse for at få tilbud inden for pul‐

jen.

Det foreslås videre, at målgruppen for tilbud inden for

puljen til uddannelsesløft udvides, så der fremover kan gives

tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse til jobpa‐

rate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtage‐

re uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt 30 år, og

som enten er ufaglærte eller faglærte med forældet uddan‐

nelse.

Det foreslås videre, at tilbuddet om et grundforløb på en

erhvervsuddannelse til jobparate kontanthjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram‐

met, kan gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder

for fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og at tilbuddet alene

kan gives efter aftale med personen. Når personen har ind‐

gået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har personen pligt

til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses‐

modtagere uden for introduktionsprogrammet har dermed

ikke pligt til at tage imod et sådant tilbud. Men når personen

har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har perso‐

nen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet. Deltager

personen ikke i, eller afbryder personen uddannelsen, vil det

kunne få ydelsesmæssige konsekvenser for pågældende efter

reglerne om sanktioner ved manglende udnyttelse af ar‐

bejdsmuligheder m.v. i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås desuden, at jobparate kontanthjælpsmodtage‐

re og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions‐

programmet, der deltager i et tilbud om et grundforløb, er

fritaget fra pligten efter lov om aktiv socialpolitik til at være

aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgnings‐

aktiviteter i joblog, og stå til rådighed for henvist arbejde.

Med forslaget vil der for tilbud inden for puljen til uddan‐

nelsesløft gælde de samme regler for jobparate kontant‐

hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet, som der gælder for dagpenge‐

modtagere i forhold til betingelser om alder, forudgående

uddannelsesniveau, overordnet formål med tilbud og for rå‐

dighed, herunder reglerne om, at et tilbud inden for puljen til

uddannelsesløft skal aftales, men at der er pligt til at påbe‐

gynde og deltage i tilbuddet, når der er indgået aftale herom.

Det foreslås endelig, at dagpengemodtagere og jobparate

kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, der har fået et tilbud in‐

den for puljen til uddannelsesløft, får ret til at fortsætte til‐

buddet ved ydelsesskift og overgang til en anden målgruppe

i loven.

Det kan f.eks. være dagpengemodtagere, der har opbrugt

deres ret til dagpenge, og som i øvrigt opfylder betingelser‐

ne for ret til kontanthjælp, og som ved dagpengeophør der‐

for overgår til at modtage kontanthjælp og omfattes af mål‐

gruppen for kontanthjælpsmodtagere i lovens § 6, nr. 2, som

er fyldt 30 år. Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke ret

til en forsørgelsesydelse.

Det foreslås, at tilbuddet herefter kan fortsættes på den

ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og mål‐

gruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter

ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddan‐

nelsen på SU, hvis pågældende har ret til det, eller som selv‐

forsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen får en

uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende kun‐

ne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingel‐

serne herfor i øvrigt er opfyldt.

Retten til at fortsætte tilbuddet gælder, selvom personer i

den nye målgruppe ikke i øvrigt har mulighed for at påbe‐

gynde tilbud inden for puljen.

Det foreslås i tilknytning hertil, at reglen om refusion for

tilbud under puljen til uddannelsesløftet tilrettes, så der

under puljen også kan dækkes udgifter til et fortsat tilbud,

hvis personen skifter målgruppe.

Med forslaget om ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelses‐

skift/målgruppeskift vil personen få mulighed for at kunne

færdiggøre hele eller dele af den erhvervsuddannelse eller

det grundforløb, som personen er påbegyndt som dagpenge‐

modtager eller jobparat kontanthjælpsmodtagere eller over‐

gangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet.

Dette gælder, selvom personer i den nye målgruppe ikke

umiddelbart er omfattet af reglerne om uddannelse inden for

puljen til uddannelsesløft.

Med ændringerne vil jobcentrene inden for puljen til ud‐

dannelsesløft kunne give tilbud om en hele eller dele af en

erhvervsuddannelse til dagpengemodtagere og tilbud om

grundforløb på en erhvervsuddannelse til jobparate kontant‐

hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet, og samtidig vil personen ved op‐

hør med den hidtidige ydelse have ret til at fortsætte tilbud‐

det, hvis personen ved ydelsesskift er omfattet af en af lo‐

vens øvrige målgrupper.

Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, vil reglerne i bekendt‐

gørelse om puljen til uddannelsesløft blive ændret i overens‐

stemmelse med ændringerne i loven, herunder vil kravet om,

at en uddannelse skal kunne gennemføres med skolepraktik

blive afskaffet. Derudover forventes der fastsat ændrede reg‐

ler om fordeling af midlerne på baggrund af, at tilbud under

puljen fremover også kan gives til jobparate kontanthjælps‐

modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for intro‐

duktionsprogrammet. Med hjemmel i lovens § 192 forventes

der videre foretaget ændringer i reglerne om forsøg i be‐

kendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, så regler‐

ne tilrettes i overensstemmelse med ændringerne i loven.

Beskæftigelsesministeren har hjemmel i § 13 c i lov om

aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om, at kravet om at

udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges

under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats m.v. I medfør af denne hjemmel vil det i bekendt‐

gørelse om rådighed for personer, der ansøger om eller mod‐

tager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddan‐

nelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller

kontanthjælp som jobparate, blive fastsat, at jobparate kon‐

tanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet, der deltager i tilbud om et

grundforløb på en erhvervsuddannelse, jf. § 96 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at være aktivt

jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Med dette lovforslag ændres der ikke på satserne for dag‐

pengemodtagere, der deltager i et uddannelsesløft efter § 96

i loven.

3.2. Udvidet adgang til FVU-fagene Digital opgaveløsning

og Engelsk

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forbereden‐

de voksenundervisning og ordblindeundervisning for voks‐

ne, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 23. maj 2019, at under‐

visningen i fagene Digital opgaveløsning (FVU-digital) og

Engelsk (FVU-engelsk) udbydes for offentlige og private

ansatte.

Fagene adskiller sig derved fra de andre FVU-fag, jf. § 4,

stk. 1, nr. 1-3, i lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne. De andre FVU-fag er

Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-dansk),

Talforståelse, regning og basale matematiske begreber

(FVU-matematik) og Mundtlig fremstilling og formidling

for tosprogede (FVU-start). Disse fag udbydes åbent og kan

ikke forbeholdes en bestemt deltagerkreds, jf. § 5, stk. 2, i

lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun‐

dervisning for voksne, medmindre de gennemføres lokalt på

offentlige og private virksomheder, i foreninger og faglige

organisationer, på uddannelsesinstitutioner m.v., jf. § 3, stk.

1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblin‐

deundervisning for voksne.

Fagene FVU-digital og FVU-engelsk blev indført ved lov

nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om ar‐

bejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende vok‐

senundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse

og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet vok‐

sen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket

og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og

flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) (herefter ændringslo‐

ven).

Ændringsloven var en opfølgning på Trepartsaftale om

styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannel‐

se (2018-2021) af 29. oktober 2017 mellem den daværende

regering og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiver‐

forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne,

KL, Danske Regioner og AC samt Landsorganisationen i

Danmark og FTF, der nu indgår i Fagbevægelsens Hovedor‐

ganisation).

Det følger af trepartsaftalen, at det aftalte initiativ om fa‐

gene FVU-digital og FVU-engelsk kun skal gælde i aftale‐

perioden 2018-2021. Bestemmelserne om fagene er derfor

alene gældende indtil den 1. januar 2022, hvor § 4, stk. 1, i

lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun‐

dervisning for voksne nyaffattes, således at fagene FVU-di‐

gital og FVU-engelsk derefter ikke længere indgår i FVU-

fagrækken. Der henvises til § 2, nr. 6, i ændringsloven.

Fagene FVU-digital og FVU-engelsk skal bidrage til at

opkvalificere ansatte i offentlige og private virksomheder

med hensyn til basale færdigheder inden for it og engelsk i

relation til deres jobfunktion. Fagene udbydes derfor alene

som virksomhedsrettede forløb og kan foregå både på virk‐

somheder og på uddannelsesinstitutioner (voksenuddannel‐

sescentrene og deres driftsoverenskomstparter).

Ved en virksomheds ansatte forstås personer, som modta‐

ger vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Ved

afgørelsen af, om en person er ansat, lægges der vægt på,

om den pågældende er underlagt virksomhedens instrukser,

tilsyn og kontrol, og om vedkommende skal have indeholdt

A-skat og AM-bidrag af vederlaget. Det kan ligeledes indgå,

om den pågældende i overvejende grad arbejder for virk‐

somheden eller har en aftale om en løbende arbejdsydelse.

Optagelsen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk sker

på baggrund af en vurdering, som uddannelsesinstitutionen

foretager i samarbejde med virksomheden, af, om den ansat‐

te vil kunne få udbytte af undervisningen, jf. § 10, stk. 4, 1.

pkt., i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om undervis‐

ning m.v. inden for forberedende voksenundervisning. Der

indgår således ikke brug af obligatoriske test ved optagelse

til FVU-digital og FVU-engelsk på samme måde som til

FVU-dansk og FVU-matematik efter de gældende regler i §

10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om un‐

dervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning.

Undervisningen i FVU-digital og FVU-engelsk sættes i

forhold til medarbejdernes og virksomhedernes konkrete ef‐

terspørgsel og har således ikke den samme generelle karak‐

ter, som det er tilfældet med de andre FVU-fag. Det afspej‐

les også i læreplanerne for FVU-digital og FVU-engelsk i

bilag 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 439 af 15. april 2020 om

undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervis‐

ning, hvor det fremgår, at fagene alene udbydes som virk‐

somhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har be‐

hov for at styrke deres basale færdigheder i digital opgave‐

løsning eller engelsk inden for deres jobfunktion. Fagene

har således et praksisnært fokus. De faglige mål og indhol‐

det af fagene sikrer dog, at de opnåede færdigheder kan an‐

vendes generelt.

Reglerne om optagelse og læreplanerne er fastsat i hen‐

hold til § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenun‐

dervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvorefter

børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om

bl.a. undervisningen, herunder om adgangen til denne.

FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af det al‐

mindelige åbenhedskrav i § 5, stk. 3, i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

hvorefter FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start skal

udbydes mindst fire gange om året af mindst to uddannel‐

sesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografiske områ‐

der. Åbenhedskravet indebærer, at alle, der er berettiget til

FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start, kan modtage

denne undervisning inden for en rimelig geografisk afstand

(dvs. naturlige geografiske områder) og på flere typer af in‐

stitutioner. FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af

åbenhedskravet som følge af, at fagene alene udbydes som

virksomhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har

behov for at styrke deres basale færdigheder i digital opga‐

veløsning eller engelsk inden for deres jobfunktion.

FVU-digital og FVU-engelsk er ikke omfattet af bestem‐

melsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om forberedende voksen‐

undervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvoref‐

ter regionsrådet i samarbejde med voksenuddannelsescentre‐

ne og andre udbydere af undervisning efter loven koordine‐

rer indsatsen i regionen, herunder den geografiske placering

af udbud af FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start og

kapaciteten, med henblik på at der er et tilstrækkeligt og va‐

rieret tilbud til alle. Baggrunden for, at FVU-digital og

FVU-engelsk ikke er omfattet af forpligtelsen til koordine‐

ring af indsatsen er, at udbyderne kan tilrettelægge udbuddet

af de to fag målrettet ud fra den konkrete efterspørgsel, der

er fra virksomhederne, hvorfor behovet for koordinering ik‐

ke er relevant.

3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det følger af Aftale om styrket opkvalificering gennem in‐

vesteringer i opkvalificering, at adgangen til fagene FVU-di‐

gital og FVU-engelsk skal åbnes for alle voksne borgere, der

indgår i arbejdsstyrken, dvs. såvel beskæftigede som ledige.

Dette er en udvidelse i forhold til i dag, hvor fagene alene

udbydes som virksomhedsrettede forløb for offentlige og

private virksomheders ansatte.

Baggrunden herfor er, at udbredelsen af digitale løsninger

i offentligheden og på arbejdsmarkedet skaber et behov for,

at alle i arbejdsstyrken besidder grundlæggende it-færdighe‐

der. Som følge af globaliseringen, og idet engelsk i stigende

grad anvendes på arbejdspladser, er der et stigende behov

for, at arbejdsstyrken besidder basale engelsksproglige kom‐

petencer.

Fagene FVU-digital og FVU-engelsk blev oprettet med

Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse (2018-2021) af 29. oktober 2017 for at

medvirke til dækningen af dette behov. Jf. ovenfor, kan de

to fag i dag alene udbydes som virksomhedsrettede forløb

for offentlige og private virksomheders ansatte. Fagene kan

således ikke tages af beskæftigede uden for virksomhedsre‐

gi, ligesom der ikke i FVU-fagrækken er et tilbud til ledige

personer i arbejdsstyrken, der mangler basale it- og engelsk‐

sproglige færdigheder.

Det foreslås derfor, at FVU-digital og FVU-engelsk åbnes

for alle i arbejdsstyrken. Dermed vil både beskæftigede og

ledige kunne deltage i undervisningen i disse FVU-fag. Der

vil heller ikke længere være krav om, at fagene kun kan ud‐

bydes som virksomhedsrettede forløb. Det vil betyde, at be‐

skæftigede kan deltage i undervisningen i fagene, uden at

undervisningen afvikles som led i et virksomhedsrettet for‐

løb. Udvidelsen med ledige vil primært omfatte personer,

der er omfattet af målgrupperne oplistet i § 6 i lov om en ak‐

tiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548 af 7.

maj 2019. Det er ikke er hensigten med udvidelsen af mål‐

gruppen for FVU-digital og FVU-engelsk med ledige, at

kommunerne skal kunne visitere unge ledige under 25 år til

disse fag, hvis de unge er i målgruppen for forberedende

grunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse,

ligesom kommunerne i forvejen ikke kan visitere unge le‐

dige under 25 år til de øvrige FVU-fag, hvis de unge er i

målgruppen for FGU.

Udvidelsen af personkredsen, der kan deltage i FVU-digi‐

tal og FVU-engelsk, vil dog kun omfatte personer, der ind‐

går i arbejdsstyrken. Personer, der ikke indgår i arbejdsstyr‐

ken, f.eks. fordi de modtager alderspension og ikke har ar‐

bejdsmarkedstilknytning i form af beskæftigelse, vil således

ikke kunne deltage i fagene, selvom de i øvrigt måtte opfyl‐

de adgangsbetingelserne til forberedende voksenundervis‐

ning.

Optagelsen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk vil ske

ud fra en vurdering af, om en deltager vil kunne få udbytte

af undervisningen.

Med hensyn til beskæftigede, der skal deltage i fagene

som virksomhedsrettede forløb, vil uddannelsesinstitutionen

som hidtil skulle fortage vurderingen i samarbejde med virk‐

somheden. For ledige, der skal deltage i fagene som led i be‐

skæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle

foretage vurdering efter indstilling fra jobcentrene. For be‐

skæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede for‐

løb, og for ledige, der ikke skal deltage som led i beskæfti‐

gelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle foretage

vurderingen.

Vurderingen af, om beskæftigede, der ikke skal deltage i

virksomhedsrettede forløb, og om ledige vil kunne få udbyt‐

te af undervisningen i FVU-digital og FVU-engelsk, forven‐

tes at blive understøttet med brug af en obligatorisk samtale‐

guide ved optagelsen. Der vil særligt for ledige, der skal del‐

tage i fagene som led i beskæftigelsesindsatsen, blive etable‐

ret en ordning, hvorefter jobcentrene i deres vurdering af

den lediges muligheder vejledende kan benytte samtalegui‐

den og på den baggrund indstille til VUC, at den ledige til‐

bydes FVU.

Der vil blive fastsat regler om krav m.v. i forbindelse med

optagelse og samtaleguide i medfør af den eksisterende be‐

myndigelse i § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende vok‐

senundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Udvidelsen af adgangen til fagene FVU-digital og FVU-

engelsk vil ikke ændre ved den bestående mulighed for, at

undervisningen på hold i disse fag kan udbydes virksom‐

hedsrettet og være forbeholdt ansatte på en bestemt virk‐

somhed, jf. de gældende bestemmelser i § 3, stk. 1, og § 5,

stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ord‐

blindeundervisning for voksne.

Undervisningen i fagene FVU-digital og FVU-engelsk for

beskæftigede, der ikke deltager i virksomhedsrettede forløb,

og ledige kan ske på hold, der udbydes åbent, men kan også

ske lokalt på offentlige og private virksomheder, i forenin‐

ger og faglige organisationer, på uddannelsesinstitutioner

m.v., jf. de gældende bestemmelser i § 3, stk. 1, og § 5, stk.

2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblin‐

deundervisning for voksne.

Udvidelsen af adgangen til fagene FVU-digital og FVU-

engelsk til også at omfatte beskæftigede, der ikke deltager i

virksomhedsrettede forløb, og ledige vil desuden forudsætte

mindre tilpasninger i læreplanerne for fagene, som følge af

at undervisningen i fagene for disse grupper ikke kan sættes

i forhold til medarbejdernes konkrete jobfunktioner, men må

have et generelt afsæt i arbejdsmarkedets behov for kompe‐

tencer i digital opgaveløsning og engelsk. Der vil blive fast‐

sat regler herom i medfør af den eksisterende bemyndigelse

i § 4, stk. 5, nr. 1, i lov om forberedende voksenundervis‐

ning og ordblindeundervisning for voksne.

Som følge af den foreslåede udvidelse af adgangen til fa‐

gene FVU-digital og FVU-engelsk til også at omfatte be‐

skæftigede, der ikke deltager i virksomhedsrettede forløb,

og ledige foreslås det, at FVU-digital og FVU-engelsk i lig‐

hed med FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start omfat‐

tes af det almindelige åbenhedskrav i § 5, stk. 3, i lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne. Det vil betyde, at FVU-digital og FVU-engelsk

ligesom de tre andre FVU-fag skal udbydes mindst fire gan‐

ge om året af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden

for naturlige geografiske områder i 2021. Det betyder endvi‐

dere, at VUC’s ansvar for at tilbyde fagene inden for en ri‐

melig geografisk afstand (defineret som beliggende inden

for 75 minutters befordringstid med nærmeste offentlige

transportmiddel fra deltagerens bopæl, medmindre tilbuddet

ligger inden for en afstand på 30 km ad offentlig vej), vil

blive aktualiseret. Med virksomheders ansatte som hidtil

eneste målgruppe har dette ikke været gældende.

I 2020, hvor fagene først kan udbydes fra 1. september

2020, forudsættes det, at uddannelsesinstitutionerne m.v.

sikrer et udbud i efteråret 2020 så vidt muligt, men da insti‐

tutionerne ikke har kunnet planlægge undervisningen før

sommerferien, stilles der ikke krav om et mindst antal udbud

i efteråret.

Det foreslås endvidere, at FVU-digital og FVU-engelsk i

lighed med FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start om‐

fattes af bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om forbe‐

redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, hvorefter regionsrådet i samarbejde med voksenud‐

dannelsescentrene og andre udbydere af undervisning efter

loven koordinerer indsatsen i regionen, herunder den geo‐

grafiske placering af udbud af FVU-dansk, FVU-matematik

og FVU-start og kapaciteten, med henblik på at der er et til‐

strækkeligt og varieret tilbud til alle.

Den foreslåede udvidelse af adgangen til fagene FVU-di‐

gital og FVU-engelsk ændrer ikke ved, at bestemmelserne

om fagene alene er gældende indtil den 1. januar 2022, hvor

§ 4, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne nyaffattes, således at fa‐

gene FVU-digital og FVU-engelsk ikke længere indgår i

FVU-fagrækken. Der henvises til § 2, nr. 6, i lov nr. 1701 af

27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkeds‐

uddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning

og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgiver‐

nes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til be‐

fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud‐

dannelse og forskellige andre love (Styrket og mere fleksi‐

bel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af admi‐

nistrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag).

For nærmere om udvidelsen af adgangen til fagene FVU-

digital og FVU-engelsk henvises til lovforslagets § 3, nr. 1,

om åbenhedskravet ved udbud af fagene FVU-digital og

FVU-engelsk henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og om den

regionale koordinering af udbud af FVU-digital og FVU-en‐

gelsk til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.3. Bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden

3.3.1. Gældende ret

Rejsegarantifonden er en privat, selvejende institution, der

skal yde rejsende bistand, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om en

rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli

2018 ved en rejseudbyders konkurs. Det følger af § 1, stk. 1,

2. pkt., at Rejsegarantifonden yder bistand i henhold til §§ 5

og 6, når en rejsende har indgået aftale om en pakkerejse el‐

ler et sammensat rejsearrangement med en rejseudbyder el‐

ler formidler for en udenlandsk rejsearrangør, jf. § 20, der

på tidspunktet for aftalens indgåelse er registreret i fonden.

Derudover følger det af § 1, stk. 2, i lov om en rejsegaran‐

tifond, at Rejsegarantifonden yder bistand i henhold til §§ 5

a og 6, når en rejsende har indgået aftale om en rejseydelse,

der udelukkende omfatter flytransport med en udbyder af

flytransport.

Rejsegarantifonden er én juridisk enhed, hvis formue

regnskabsteknisk indtil den 31. marts 2020 har været opdelt

i to fondskasser; en fondskasse for pakkerejser og sammen‐

satte rejsearrangementer, jf. §§ 2 a og 2 b, og en flyrejse‐

fondskasse vedrørende den i § 2 c, nr. 1, litra e, nævnte rej‐

seydelse. De to fondskasser opgøres separat, men der kan

under visse omstændigheder optages lån mellem fondskas‐

serne, jf. § 9 c.

Ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 blev Rejsegarantifon‐

den udvidet med en tredje fondskasse: Fondskassen for eks‐

traordinære omstændigheder. Med fondskassen for ekstraor‐

dinære omstændigheder blev Rejsegarantifondens formål

udvidet til også at dække ekstraordinære situationer, som

f.eks. den aktuelle situation som følge af COVID-19, der

hindrer rejsens gennemførelse, uden at rejseudbyderen er

gået konkurs. Der blev samtidigt stillet en statsgaranti på 1,5

mia. kr. til dækning af sådanne ekstraordinære situationer.

Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 1 og 2, at såfremt en rejsen‐

de har indgået en aftale om en pakkerejse, kan den rejsende

få beløb, der er betalt til rejseudbyderen for pakkerejsen,

godtgjort af Rejsegarantifonden, hvis pakkerejsen er annul‐

leret af rejseudbyderen eller afbestilt af den rejsende som

følge af ekstraordinære situationer, der påvirker væsentlige

dele af rejsebranchen. Har rejseudbyderen allerede tilbage‐

betalt den rejsende for den afbestilte eller annullerede rejse,

kan rejseudbyderen få refunderet beløbet af Rejsegarantifon‐

den.

Refusion eller godtgørelse i forbindelse med afbestilte og

annullerede rejser sker efter lov nr. 326 af 31. marts 2020

ved træk på statsgarantien på 1,5 mia. kr. Det følger videre

af loven, at trækket på statsgarantien skal tilbagebetales kol‐

lektivt af Rejsegarantifondens medlemmer som et bidrag

fastsat ud fra rejseudbyderens omsætning og uafhængigt af,

hvor meget de enkelte medlemmer har trukket på statsgaran‐

tien.

Det fremgår af § 7 a, stk. 9, i lov om en rejsegarantifond,

at erhvervsministeren kan bestemme, at fondskassen for eks‐

traordinære situationer skal aktiveres. Erhvervsministeren

fastsætter i den forbindelse regler om, hvilke ekstraordinære

situationer der kan dækkes, herunder hvor lang en periode

dækningen gælder for. Med hjemmel i § 7 a, stk. 9, har mi‐

nisteren udstedt bekendtgørelse nr. 383 af 6. april 2020 om

udmøntning af kapitel 2 a i lov nr. 326 af 31. marts 2020 om

udvidet dækningsområde for Rejsegarantifonden som følge

af COVID-19. Med bekendtgørelsen aktiveres § 7 a, stk. 1

og 2, i lov om en rejsegarantifond. Det følger af bekendtgø‐

relsen, at bestemmelserne i § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om en

rejsegarantifond gælder for pakkerejser, der er annulleret el‐

ler afbestilt på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejled‐

ning, hvori alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af

udbredelsen af COVID-19, og som skulle have været påbe‐

gyndt i perioden omfattet af Udenrigsministeriets rejsevej‐

ledning frem til og med den 13. april 2020.

Det følger videre af lovens § 7 a, stk. 3, at Rejsegaranti‐

fonden til brug for udbetaling af godtgørelse eller refusion

til rejseudbydere eller formidlere for udenlandske rejsear‐

rangører i forbindelse med afbestilte eller annullerede rejser

af enhver kan forlange alle oplysninger, som skønnes nød‐

vendige for at sikre dokumentation for godtgørelse eller re‐

fusion efter § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om en rejsegarantifond.

Det følger videre af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 383 af 6.

april 2020, at Rejsegarantifonden kan kræve, at der indsen‐

des en oversigt med oplysninger om de pakkerejser, som er

blevet annulleret eller afbestilt i den pågældende periode, og

hvor der skal ske godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1

og 2, i lov om en rejsegarantifond. Rejsegarantifonden kan

efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, endvidere stille krav til

rejseudbyderen om indholdet af oversigten og til den erklæ‐

ring, rejseudbyderens revisor skal anføre vedrørende over‐

sigten.

Ved bekendtgørelse nr. 472 af 21. april 2020 om ændring

af bekendtgørelse om udmøntning af kapitel 2 a i lov nr. 326

af 31. marts 2020 om udvidet dækningsområde for Rejsega‐

rantifonden som følge af COVID-19 blev det præciseret, at

godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1 eller stk. 2, sker i

forhold til de faktiske omkostninger, som rejseudbyderen

har haft i forbindelse med den afbestilte eller annullerede

rejse. Rejseudbyderes refusionsanmodning skal således efter

bekendtgørelsen indeholde en opgørelse over de faktiske

omkostninger, som rejseudbyderen har haft i forbindelse

med den afbestilte eller annullerede pakkerejse.

Rejsegarantifonden har ved vejledning af 27. april 2020

anført, hvorledes opgørelse af faktiske omkostninger i for‐

bindelse med ansøgning om godtgørelse eller refusion fra

Rejsegarantifonden skal ske.

Ved politisk aftale af 12. maj 2020 mellem regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blev det aftalt at

yde et statstilskud på 600 mio. kr. Tilskuddet går til dækning

af trækket på statsgarantien på 1,5 mia. kr. i perioden, fra

COVID-19 umuliggjorde rejsesituationer til og med den 13.

april 2020. Det vil sige den periode, som blev fastsat ved be‐

kendtgørelse nr. 383 af 6. april 2020.

Den politiske aftale om tilskuddet på i alt 600 mio. kr. for‐

ventes udmøntet ved aktstykke.

Ved aftalen var der også enighed om at forlænge ordnin‐

gen og dermed aktivere fondskassen for ekstraordinære si‐

tuationer for rejser, som skulle være påbegyndt mellem den

14. april og den 31. maj 2020, og at ordningen kan forlæn‐

ges yderligere af erhvervsministeren, såfremt der fortsat er

midler under statsgarantien på 1,5 mia. kr. Samtidig var der

ved aftalen enighed om at ændre den kollektive tilbagebeta‐

lingsmodel for rejser, som skulle være påbegyndt fra og med

den 14. april 2020, til en individuel model, således at den

enkelte rejseudbyder hæfter for eget træk på statsgarantien.

Den individuelle tilbagebetalingsmodel blev gennemført ved

lov nr. 612 af 14. maj 2020 om ændring af lov om en rejse‐

garantifond.

Ved bekendtgørelse nr. 835 af 10. juni 2020 om udmønt‐

ning af kapitel 2 a i lov nr. 326 af 31. marts 2020 og lov nr.

612 af 14. maj 2020 om udvidet dækningsområde for Rejse‐

garantifonden som følge af COVID-19 blev fondskassen for

ekstraordinære situationer aktiveret for rejser, som skulle

være påbegyndt i perioden fra den 14. april 2020 til og med

den 31. maj 2020. Bekendtgørelsen indeholder regler for

Rejsegarantifondens administration af ordningen, herunder

bl.a. regler om, at godtgørelse eller refusion sker i forhold til

de faktiske omkostninger, som rejseudbyderen har haft i for‐

bindelse med den afbestilte, annullerede eller afbrudte pak‐

kerejser, og at Rejsegarantifonden til brug for behandling af

ansøgninger om refusion eller godtgørelse af enhver forlan‐

ge alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre do‐

kumentation for godtgørelse eller refusion.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Som nævnt er den allerede tildelte statsgaranti på 1,5 mia.

kr. tildelt ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 og administreres

af Rejsegarantifonden som en låneordning efter nærmere

regler fastsat ved bekendtgørelse nr. 835 af 10. juni 2020.

Ved den politiske aftale af 12. maj 2020 er det aftalt at

yde et statstilskud på 600 mio. kr., der går til dækning af

trækket på statsgarantien på 1,5 mia. kr. i perioden, fra CO‐

VID-19 umuliggjorde rejsesituationer til og med den 13.

april 2020. I kompensationsperioden suspenderes træk fra

fondskassen for ekstraordinære situationer og dermed lån

under statsgarantien til brug for godtgørelse og refusion af

annullerede eller afbrudte pakkerejser i medfør af kapitel 2 a

i lov om en rejsegarantifond. Hvis rejseudbydere eller for‐

midlere for udenlandske rejsearrangører har fået udbetalt re‐

fusion under statsgarantien, vil det pågældende træk på

statsgarantien, såfremt de lever op til de fastsatte regler, bli‐

ve konverteret til kompensation. Det betyder, at allerede op‐

tagne lån vil kunne konverteres til tilskud, der ikke skal til‐

bagebetales, hvis betingelserne er opfyldt.

Da tilskuddet på 600 mio. kr. forventes hjemlet ved akt‐

stykke, er der et behov for at fastsatte administrative regler

om udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for

udenlandske rejsearrangører. Det er derfor hensigten at be‐

nytte den foreslåede hjemmel i § 23, stk. 6, til at udstede en

bekendtgørelse, hvori erhvervsministeren fastsætter regler

om kriterier for at opnå kompensation, vilkår for kompensa‐

tion, modtagerkreds, udbetaling af kompensation, tilbagebe‐

taling af kompensation og dokumentation, regnskab, revi‐

sion og rapportering, samt tilsyn og kontrol mv.

Behovet for at fastsætte reglerne skyldes, at tilskuddet på

600 mio. kr. er givet under nogle andre vilkår end statsga‐

rantien på 1,5 mia. kr., der blev bevilliget i forbindelse med

lov nr. 326 af 31. marts 2020. Det betyder, at rejseudbydere

og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal leve op

til andre og mere restriktive krav i forhold til at modtage

kompensationen i forbindelse med tilskuddet på 600 mio.

kr., end de krav der stilles ift. at få refusion eller godtgørelse

i forhold til statsgarantien på 1.5 mia. kr. Derudover er der

behov for fornyet sagsbehandling af allerede behandlede re‐

fusionsanmodninger, for at rejseudbydere og formidlere for

udenlandske rejsearrangører kan få adgang til kompensatio‐

nen, da det skal sikres, at alle udbetalinger af kompensation

kan leve op til reglerne i den kommende tilskudsbekendtgø‐

relse.

Der har i forbindelse med statstilskuddet på i alt 600 mio.

kr. endvidere vist sig et behov for, at det kan overlades til

Rejsegarantifonden at administrere udbetalingen af tilskud‐

det til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsear‐

rangører. Det foreslås derfor, at erhvervsministeren skal

kunne bemyndige Rejsegarantifonden til at administrere til‐

skud, herunder om at træffe afgørelser om udbetalingen af

tilskuddene til rejseudbydere og formidlere for udenlandske

rejsearrangører.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon‐

sekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige merudgif‐

ter (før skat og tilbageløb) på 1,2 mio. kr. i 2020, 2,0 mio.

kr. i 2021, -8,8 mio. kr. i 2022, -4,1 mio. kr. i 2023, og -2,0

mio. kr. i 2024 og 14,9 mio. kr. fuldt indfaset i 2052 jf. tabel

4.0. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 5,7 mio. kr.

i 2020, 12,5 mio. kr. i 2021, -0,6 mio. kr. i 2022, -0,3 mio.

2020

1. Forslag vedr. uddannelsesløftpuljen

2. Forslag om grundlæggende it- og en‐

gelskkompetencer til flere

Stat i alt

Uddannelsesudgifter

Dagpenge

Aktivering

Kommune i alt

Beskæftigelsestilskud

Budgetgaranti

I alt (før skat)

-5,8

7,0

5,7

6,0

-0,3

0,0

-4,5

-0,5

-4,0

1,2

kr. i 2023, 0,1 mio. kr. i 2024 og 7,6 mio. kr. fuldt indfaset.

Tilsvarende vil kommunerne vil samlet have merudgifter på

-4,5 mio. kr. i 2020, -10,5 mio. kr. i 2021, -8,2 mio. kr. i

2022, -3,9 mio. kr. i 2023, -2,1 i 2024 og 7,0 mio. kr. fuldt

indfaset.

I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske

konsekvenser fordelt på stat og kommuner.

Tabel 4.0. Samlede økonomiske konsekvenser før skat og tilbageløb, fordelt på stat og kommune (2020-pl).

2021

-13,0

15,0

12,5

13,0

-0,5

0,0

-10,5

0,0

-10,5

2,0

2022

-8,8

0,0

-0,6

0,0

-0,6

0,0

-8,2

0,0

-8,2

-8,8

2023

-4,1

0,0

-0,3

0,0

-0,3

0,0

-3,9

0,0

-3,9

-4,1

2024 Fuldt ind‐

faset

-2,0

14,9

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

-2,1

0,0

-2,1

-2,0

0,0

7,8

0,0

7,6

0,2

7,0

0,0

7,0

14,9

Som følge af forslag 1 forhøjes bevillingen til erhvervsuddannelser på § 20 med hhv. 1,0, 2,9 og 3,1, 3,0, 2,9 mio. kr. i årene 2020 til 2024, og 2,7 mio. kr. varigt, som følge af

justeringer i uddannelsesløftet. Desuden forhøjes bevillingen på Børne- og Undervisningsministeriet § 20 som følge af forslag 2 om grundlæggende it-og engelskkompentencer

til flere med 7 og 15 mio. kr. i hhv. 2020 og 2021. Der er foretaget afrundinger

Ud over et nyt uddannelsesløft indeholder aftale om styr‐

ket opkvalificering andre elementer, som udmøntes med be‐

kendtgørelser og puljer. Økonomiske konsekvenser af disse

tiltag udmøntes i aktstykke om styrket opkvalificering i juni

2020 og på finansloven for 2021. Til aftale om styrket op‐

kvalificering omprioriteres alt i alt 150 mio. kr. i 2020, 90

mio. kr. i 2021, 61 mio. kr. i 2022 og 36 mio. i 2023 og 57

mio. kr. fuldt indfaset (2020-pl).

4.1 Uddannelsesløft

De fire forslag, der påvirker brugen af uddannelsesløft,

vurderes i alt at medføre merforbrug af uddannelsesløft efter

skat og tilbageløb og adfærd i forbindelse med uddannelses‐

løft på 9,2 mio. kr. i 2020, 26,7 mio. kr. i 2021, 28,9 mio. kr.

i 2022, 28,7 mio. kr. i 2023 og 2024 og 57,4 mio. kr. fuldt

indfaset i 2052. Ændringerne rummes inden for puljen. Der

henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige be‐

mærkninger.

Midler i puljen til uddannelsesløft finansierer alene ud‐

dannelsesudgifter. I forbindelse med at puljen anvendes til

finansiering af andet end uddannelse, vil der derfor ske en

overflytning af midler fra puljen til andre udgiftsområder, li‐

gesom at aftale om styrket opkvalificering vil medføre en

yderligere omprioritering af puljens midler.

Forslaget om muligheden for uddannelse ud over dagpen‐

geperioden skønnes at medføre at merudgifter til uddannelse

som følge af, at flere vil kunne gennemføre et uddannelses‐

løft, selvom det påbegyndes senere i dagpengeperioden. Det

er antaget, at halvdelen af personerne, der fortsætter ud over

dagpengeperioden, vil overgå til voksenlærlingeordningen,

og uddannelsesudgifterne vil derfor ikke blive afholdt inden

for puljen til uddannelsesløft. Forslaget skønnes at medføre

merudgifter til uddannelse på 1,9 mio. kr. i 2020, 5,7 mio.

kr. i 2021, 6,3 mio. kr. i 2022, 6,1 mio. kr. i 2023 og 5,3

mio. kr. fuldt indfaset. Halvdelen af disse uddannelsesudgif‐

ter overføres til Børne- og Undervisningsministeriet.

Forslaget om at man kan tage dele af en uddannelse under

uddannelsesløft skønnes at have en negativ adfærdseffekt.

Ved indførelsen af uddannelsesløftet blev der forudsat nega‐

tive fastholdelseseffekter og positive opkvalificeringseffek‐

ter af erhvervskompetencegivende uddannelser. Der er taget

højde for, at dele af en erhvervsuddannelse ikke medfører en

fuldført erhvervsuddannelse og herved ikke indebærer en re‐

el opkvalificeringseffekt. Det gør sig gældende for kontant‐

hjælpsmodtagerne, der kan tage første del af en erhvervsud‐

dannelse, og 10 pct. af dagpengemodtagerne, der antages at

tage en del af en erhvervsuddannelse. Denne adfærdsvirk‐

ning skønnes at medføre merudgifter efter skat og tilbageløb

0,2 mio. kr. i 2020, 1,6 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022,

3,0 mio. kr. i 2023 og 34,0 mio. kr. fuldt indfaset.

Forslaget om, at puljen til uddannelsesløft giver adgang til

uddannelser, som ikke udbyder skolepraktik, fx slagter eller

mejerist skønnes at medføre merudgifter til uddannelsesud‐

gifter på 2,5 mio. kr. i 2020, 7,4 mio. kr. i 2021, 8,2 mio. kr.

i 2022, 7,9 mio. kr. i 2023, 7,6 mio. kr. i 2024 og 7,0 mio.

kr. fuldt indfaset. Hertil kommer en midreudgift til dagpen‐

ge på 0,4 mio. kr. i 2020, 1,3 mio. kr. i 2021, 1,4 mio. kr. i

2022, 1,4 mio. kr. i 2023, 1,3 mio. kr. i 2024 og 7,0 mio. kr.

fuldt indfaset. Mindreudgifter opstår som følge af, at flere

overgår til uddannelsesløft og overgår til en dagpengesats på

80 pct. af dagpengemaksimum,

Forslaget om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er

fyldt 30 år og er ufaglærte eller faglærte med forældet ud‐

dannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen til uddan‐

nelsesløft skønnes at medføre merudgifter til uddannelses‐

udgifter på 4,9 mio. kr. i 2020, 13,3 mio. kr. i 2021, 14,1

mio. kr. i 2022, 13,2 mio. kr. i 2023, 12,4 i 2024 og 12,2

mio. kr. fuldt indfaset.

Tabel 4.1. Skøn over konsekvenser af forslag vedrørende uddannelsesløft. Offentlige udgifter efter skat og tilbageløb og

før skat og tilbageløb af afgifter. (2020-pl).

2020

2021

2022

2023

2024 Fuldt indfaset

1. Uddannelse ud over dagpengeperioden

Uddannelsesudgifter

2. Kan tage dele af en uddannelse

Adfærd

3. Mulighed for uddannelser uden skolepraktik

Uddannelsesudgifter

Dagpenge

4. Ny målgruppe, jobparate kontanthjælpsmod‐

tagere

Uddannelsesudgifter

I alt (efter skat og tilbageløb)

I alt (før skat og tilbageløb)

Der er foretaget afrundinger

1,9

0,2

2,1

2,5

-0,4

4,9

9,2

8,6

5,7

1,6

6,1

7,4

-1,3

13,3

26,7

24,9

6,3

1,8

6,8

8,2

-1,4

14,1

28,9

26,9

6,1

3,0

6,5

7,9

-1,4

13,2

28,7

26,5

5,9

4,1

6,3

7,6

-1,3

12,4

28,7

26,2

5,3

34,0

5,7

7,0

-1,2

12,2

57,4

47,6

4.1.1 Omprioriteringer inden for puljen til uddannelses‐

løft

Aftale om styrket opkvalificering skønnes samlet at bety‐

de et øget forbrug af midler inden for puljen til uddannelses‐

løft. Aftalen indeholder også andre elementer, som udmøn‐

tes med bekendtgørelser og puljer. I forbindelse med aftalen

om opkvalificering er det aftalt, at der fremadrettet sker en

omprioritering af puljen, således at puljen nedskrives med

90,4 mio. kr. i 2021, 60,6 mio. kr. i 2022, 36,3 mio. kr. i

2023, 28,7 mio. kr. 2024 og 57,4 mio. kr. fuldt indfaset.

Kommunerne får 80 pct. statsrefusion af uddannelsesud‐

gifterne inden for uddannelsesløftspuljen, og de sidste 20

pct. får kommunerne kompenseret via budgetgarantien. Da

kommunerne forlods er kompenseret for de forventede ud‐

gifter af den nuværende uddannelsesløftspulje i 2020 og

2021, og da puljen fremover vil være reduceret, skal der

fremover foretages en reduktion ved opgørelsen af den fore‐

løbige budgetgaranti. Reduktionen i 2020 og 2021 vil ske

ved en efterregulering af budgetgarantien. Aftalen betyder

samtidig, at kommuner og stat frem til 2023 har mindreud‐

gifter til dagpenge, mens de herefter har stigende udgifter.

Dette betyder, at kommunernes beskæftigelsestilskud redu‐

ceres med 0,5 mio. kr. i 2020, herefter overgår ændringen i

kompensationen af kommunernes medfinansiering af dag‐

penge til at være omfattet af budgarantien, jf. samtidigt lov‐

forslag 196 af 26. maj 2020 om ændring af lov om kommu‐

nal udligning og generelle tilskud til kommuner og forskelli‐

ge andre love. Kommunerne får reduceret budgetgarantien

med 5,0 mio. kr. som følge af omprioriteringer i uddannel‐

sesløft puljen i 2020, mens den reduceres med 12,5 mio. kr.

i 2021, 8,2 mio. kr. i 2022, 3,9 mio. kr. i 2023, 2,1 mio. kr.

2024, fuldt indfaset øges budgetgarantien med 7,0 mio. kr.

Tabel 4.2. Konsekvenser af omprioriteringer inden for puljen til uddannelsesløft, fordelt på stat og kommune.

2020

2021

2022

2023

2024 Fuldt indfaset

Stat i alt

-0,3

-0,5

-0,6

-0,3

0,1

7,8

Dagpenge

Aktivering

Kommune i alt

Beskæftigelsestilskud

Budgetgaranti

I alt

Der er foretaget afrundinger

-0,3

0,0

-5,5

-0,5

-5,0

-5,8

-0,5

0,0

-12,5

0,0

-12,9

-12,4

-0,6

0,0

-8,2

0,0

-8,2

-8,8

-0,3

0,0

-3,9

0,0

-3,9

-3,5

0,1

0,0

-2,1

0,0

-2,1

-1,4

7,6

0,2

7,0

0,0

7,0

15,4

4.2 Forslag om grundlæggende it- og engelskkompetencer

til flere

Lovforslaget forventes at medføre offentlige merudgifter

på 7 mio. kr. i 2020, heraf 6 mio. kr. på Børne- og Undervis‐

ningsministeriets område og 1 mio. kr. på Beskæftigelsesmi‐

nisteriets område, og 15 mio. kr. i 2021, heraf 13 mio. kr. på

Børne- og Undervisningsministeriets område og 2 mio. kr.

på Beskæftigelsesministeriets område. De forventede mer‐

udgifter følger af forventet meraktivitet på de to fag FVU-

digital og FVU-engelsk som følge af den udvidede adgang

til fagene. Udgifterne på Beskæftigelsesministeriets område

følger af kommunernes betalingsforpligtigelse for visse ud‐

dannelsesaktiviteter i henhold til Betalingsloven. Forslaget

finansieres ved omprioriteringer inden for puljen til uddan‐

nelsesløft. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

På Beskæftigelsesministeriets område er det kommunale

merudgifter, idet der er 100 pct. budgetgaranti af kommu‐

nernes driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvali‐

ficering.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæs‐

sige konsekvenser for det offentlige, idet initiativet er en ud‐

videlse af adgangen til allerede eksisterende fag.

Lovforslaget indeholder en udvidelse af reglerne og øko‐

nomien til opkvalificering af ledige og beskæftigede. De

foreslåede regler vedrørende uddannelsesløftspuljen indebæ‐

rer, at ledige kan tage uddannelse ud over dagpengeperio‐

den, at ledige kan tage dele af uddannelsen samt ledige kan

tage uddannelser på områder uden skolepraktik. Det formo‐

des at lette kommunernes bestræbelser på at motivere de le‐

dige til at tage uddannelse.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administra‐

tion i regioner og staten.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings‐

klar lovgivning, idet lovforslaget indhold understøtter mu‐

ligheden for digital administration under hensyntagen til

borgernes data- og retssikkerhed og sikrer, at dagpengeud‐

betalingerne fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen til

borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som

arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at

anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden

for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor‐

slaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget

medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bli‐

ver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De øko‐

nomiske konsekvenser for 2021-2024 indarbejdes på forslag

til finansloven for 2021.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad‐

ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er Beskæf‐

tigelsesministeriets vurdering, at principperne 1-5 for agil

erhvervsrettet regulering ikke er relevante for ændringerne i

lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekven‐

ser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekven‐

ser.

8. Forholdet til EU-retten

Tilskuddet indeholder statsstøtte, som er godkendt af EU

Kommissionen den 29. maj 2020.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da

ministeriet ønsker, at reglerne skal vedtages inden Folketin‐

gets sommerferie og træde i kraft den 1. juli 2020, dog med

senere ikrafttræden for hovedparten af lovforslagets ændrin‐

ger. Under hensyntagen til at lovforslaget således ønskes ha‐

stebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse

med fremsættelsen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Stat:

2020: -0,3 mio. kr.

2021: -0,5 mio. kr.

2022: -0,6 mio. kr.

2023: -0,3 mio. kr.

2024: 0 mio. kr.

Kommuner:

2020: -5,5 mio. kr.

2021: -12,5 mio. kr.

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Stat:

2020: 6,0 mio. kr.

2021: 13,0 mio. kr.

2022: 0 mio. kr.

2023: 0 mio. kr.

2024: 0,1 mio. kr.

Kommuner:

2020: 0 mio. kr.

2021: 0 mio. kr.

Implementeringsmæssige konsekven‐

ser for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor‐

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end minimums‐

krav i EU-regulering

2022: -8,2 mio. kr.

2023: -3,9 mio. kr.

2024: -2,1 mio. kr.

Regioner:

Ingen

2022: 0 mio. kr.

2023: 0 mio. kr.

2024: 0 mio. kr.

Regioner:

Ingen

Tilskuddet indeholder statsstøtte, som er godkendt af EU Kommissionen den

29. maj 2020.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 53, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af § 6, nr. 1, det

vil sige dagpengemodtagere, få tilbud om en erhvervsuddan‐

nelse efter § 96 uanset stk. 1, hvis tilbuddet styrker perso‐

nens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Ef‐

ter stk. 1 skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæfti‐

gelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,

og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med

henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæfti‐

gelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Det foreslås at udvide § 53, stk. 2, til også at omfatte per‐

soner omfattet af § 6, nr. 2.

Det betyder, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram‐

met fremover også kan få tilbud om uddannelsesløft efter

reglerne i § 96, uanset § 53, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at ordet

»erhvervsuddannelse«

æn‐

dres til ordet

»uddannelse«,

da der med ændringen i dette

lovforslags § 1, nr. 4, åbnes for, at der også kan gives tilbud

om en dele af en erhvervsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan der til personer, der modtager for‐

sørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller

modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, ikke

gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen

er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2

og 3. I § 55, stk. 2 og 3, er der opregnes en række undtagel‐

ser til stk. 1.

Det foreslås i

§ 55, stk. 1,

at henvisningen til »stk. 2 og 3«

ændres til » stk. 2-4«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 3, hvor det foreslås, at indsætte et nyt stk. 4 i § 53, og

dermed en ny undtagelse til § 53, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan der til personer, der modtager for‐

sørgelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge eller

modtager fleksløntilskud efter kapitel 20 i denne lov, ikke

gives et tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen

er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2

og 3.

Det foreslås, at der i lovens § 55 indsættes et nyt stk. 4.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at der kan gives tilbud om ud‐

dannelse efter § 96, som rækker ud over den dato, hvortil

personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og

personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved

ydelsesskift fortsat er omfattet af en af målgrupperne i § 6.

Dermed kan der gives et tilbud som række ud over en dag‐

pengemodtagers ret til dagpenge, herunder en eventuel for‐

længet dagpengeperiode, og et tilbud til en kontanthjælps‐

modtager som rækker ud over retten til kontanthjælp. Retten

til at fortsætte tilbuddet gælder, selvom personer i den nye

målgruppe ikke i øvrigt har mulighed for tilbud inden for

puljen.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at tilbuddet fortsættes på den

ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og mål‐

gruppeskift.

Retten til at fortsætte tilbuddet giver dermed ikke ret til en

forsørgelsesydelse. Det er således betingelserne for at mod‐

tage forsørgelsesydelsen, der afgør, om en person har ret til

ydelsen. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydel‐

seslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannel‐

sen på SU, hvis pågældende har ret til det, eller som selvfor‐

sørgende, det vil sige uden ydelse.

Forslaget betyder, at f.eks. en dagpengemodtager, der er

startet på en uddannelse efter § 96 har ret til at fortsætte sin

uddannelse på kontanthjælp efter, at pågældendes dagpenge‐

ret er ophørt, hvis personen er berettiget til kontanthjælp.

Personen vil under uddannelsen modtage den kontanthjælp,

som pågældende er berettiget til efter lov om aktiv socialpo‐

litik. Personen fortsætter således uddannelsen på en ny ydel‐

se og ikke på den tidligere dagpengesats.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i § 96, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af § 6, nr. 1, det

vil sige dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, inden for en

pulje få tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om er‐

hvervsuddannelser i følgende tilfælde:

1) Personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden

erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med eller overstiger en er‐

hvervsuddannelse, (det vil sige at personen er ufag‐

lært).

2) Personen har en erhvervsuddannelse eller anden er‐

hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en

erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har

været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at perso‐

nen er faglært med forældet uddannelse).

En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har

en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel‐

se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles

med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses

for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse

eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni‐

veau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger

en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse er en uddan‐

nelse efter lov om erhvervsuddannelser. Det kan f.eks. være

en uddannelse til bager eller slagter. En uddannelse anses

for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannel‐

seskompetence i en jobfunktion eller som adgang til en stil‐

ling de seneste 5 år.

Det foreslås, at ordene

»en

erhvervsuddannelse« ændres

til

»en

hel eller en del af en erhvervsuddannelse« i stk. 1.

Dermed er der fremover ikke krav om, at dagpengemodtage‐

re skal have tilbud om en hel erhvervsuddannelse inden for

puljen til uddannelsesløft, men at jobcenteret kan give dag‐

pengemodtagere tilbud om dele af en erhvervsuddannelse.

Det kan f.eks. være et grundforløb eller et semester på er‐

hvervsuddannelsen.

Det foreslås endvidere, at personer omfattet af § 6, nr. 2,

som er fyldt 30 år, inden for puljen til uddannelsesløft kan få

tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse efter lov

om erhvervsuddannelser. Personer omfattet af lovens § 6,

nr. 2, er jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsy‐

delsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

For disse personer, vil det – ligesom for dagpengemodta‐

gere – være en betingelse, at

1) personen har ikke en erhvervsuddannelse eller anden

erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med eller overstiger en er‐

hvervsuddannelse, (det vil sige, at personen er ufag‐

lært), eller

2) personen har en erhvervsuddannelse eller anden er‐

hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en

erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har

været anvendt i de seneste 5 år, (det vil sige, at perso‐

nen er faglært med en forældet uddannelse).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i § 96, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats skal hele erhvervsuddannelsen i ud‐

dannelsesløftet kunne gennemføres inden for den periode,

hvor personen er berettiget til dagpenge efter lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 96, stk. 2.

Med den foreslåede ændring vil det blive muligt for en

dagpengemodtager, som påbegynder tilbud om uddannelse

under puljen til uddannelsesløft, at færdiggøre tilbuddet om

uddannelse, selvom tilbuddet i varighed strækker sig længe‐

re end dagpengeperioden. Sidste del af uddannelsen gen‐

nemføres i så fald på den ydelse, som den ledige er beretti‐

get til efter ophør af dagpengeperioden. Er personen ikke

berettiget til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil perso‐

nen kunne færdiggøre uddannelsen på SU, hvis pågældende

har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden

ydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 3.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 96, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats er en person under uddannelsen frita‐

get fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til

at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist ar‐

bejde.

Det foreslås, at der i

stk. 3,

efter ordene

»lov

om arbejds‐

løshedsforsikring m.v.« indsættes ordene

og lov om aktiv

socialpolitik«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn‐

dring i dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor det bliver muligt for

jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses‐

modtagere uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt

30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet ud‐

dannelse, at få tilbud om et grundforløb på en erhvervsud‐

dannelse efter lov om erhvervsuddannelser inden for puljen

til uddannelsesløft.

Forslaget betyder, at disse jobparate kontanthjælpsmodta‐

gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions‐

programmet, der deltager i tilbud om et grundforløb på en

erhvervsuddannelse inden for uddannelsesløftet, er fritaget

fra pligten efter lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt

jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Beskæftigelsesministeren har hjemmel i § 13 c i lov om

aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om, at kravet om at

udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges

under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats m.v. I medfør af denne hjemmel vil der blive fast‐

sat i bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger

om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp

som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsespara‐

te, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs‐

ydelse eller kontanthjælp som jobparate, at jobparate kon‐

tanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet, der deltager i tilbud om et

grundforløb på en erhvervsuddannelse, jf. § 96 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at være aktivt

jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 100, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 alene gives

efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegyn‐

de og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale

med jobcenteret om tilbuddet. Efter de gældende regler er

det alene dagpengemodtagere, der kan få tilbud efter § 96.

Det foreslås, at § 100 stk. 2, ophæves.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 8, hvor det foreslås, at der i § 100 indsættes et nyt stk. 3,

svarende det gældende stk. 2, men som fremover også om‐

fatter jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydel‐

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som frem‐

over også kan få tilbud efter § 96, jf. dette lovforslags § 1,

nr. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 8.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 100, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kan tilbud om en erhvervsuddannelse

efter lovens § 96 alene gives alene gives efter aftale med

personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i

tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret

om tilbuddet. Dagpengemodtageren har dermed ikke pligt til

at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannelse inden for

puljen til uddannelsesløft. Men når dagpengemodtageren har

indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har dagpenge‐

modtageren pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

Deltager en dagpengemodtager ikke eller afbryder uddan‐

nelsen, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsikringsloven

og regler fastsat i medfør af loven, kunne få dagpengemæs‐

sige konsekvenser for pågældende.

Det foreslås, at der i

§ 100

indsættes et nyt

stk. 3,

om, at

tilbud om uddannelse efter § 96 alene kan gives efter aftale

med personen. Personen har pligt til at påbegynde og delta‐

ge i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcente‐

ret om tilbuddet.

Bestemmelsen omhandler både dagpengemodtagere, som

kan få tilbud om henholdsvis hele eller del af en erhvervsud‐

dannelse, og jobparate kontanthjælpsmodtagere og over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,

som kan få tilbud om grundforløb efter lovens § 96.

Bestemmelsen fastslår, at disse tilbud skal aftales med de

pågældende personer. Disse personer har dermed ikke pligt

til at tage imod et disse tilbud efter § 96. Men når en person

har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, har perso‐

nen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

Deltager en dagpengemodtagere ikke i eller afbryder per‐

sonen tilbuddet, vil det efter regler i arbejdsløshedsforsik‐

ringsloven og regler fastsat i medfør af loven, kunne få dag‐

pengemæssige konsekvenser for dagpengemodtagere.

Det samme vil gælde for jobparate kontanthjælpsmodtage‐

re og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktions‐

programmet. Deltager personen ikke i eller afbryder perso‐

nen tilbuddet, vil det kunne få ydelsesmæssige konsekvenser

for pågældende efter reglerne om sanktioner ved manglende

udnyttelse af arbejdsmuligheder m.v. i lov om aktiv social‐

politik, herunder særligt sanktionerne i §§ 36 og 39-40 i lov

om aktiv socialpolitik.

Med bestemmelsen fastholdes og udvides de gældende

regler om, at tilbud efter § 96 skal gives efter aftale, så det

fremover også omfatter kontanthjælpsmodtagere og over‐

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i § 195, stk. 1, nr. 1, refunderer

staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter for personer

omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når udgiften angår tilbud

efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling. Bestemmelsen

omfatter refusion til kommunerne for deres udgifter til køb

af uddannelser mv., som gives som tilbud efter kapitel 14 til

personer i jobafklarings- og ressourceforløb, førtidspensio‐

nister og unge under 18 år med behov for en uddannelses-

og beskæftigelsesfremmende indsats.

Det foreslås, at der i

§ 195, nr. 1,

efter ordet

deltagerbe‐

taling« indsættes ordene

»,

jf. dog § 196«.

Med ændringen fastlægges det, at hvis staten refunderer

kommunens udgifter efter § 196 (om kommunernes refusion

under puljen til uddannelsesløft), så kan kommunen ikke

samtidig opnå refusion efter § 195.

Der vil være tale om få tilfælde, hvor en person, der delta‐

ger i tilbud efter § 96, ved ydelsesskift/målgruppeskift over‐

går til en af ovennævnte målgrupper, og hvor staten efter §

196 refunderer 80 pct. af udgifterne til tilbud, der fortsættes

i den nye målgruppe.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i § 196, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, refunderer staten 80 pct. af en kom‐

munes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter § 96

inden for en pulje.

De nærmere regler om fordeling, udbetaling og admini‐

stration m.v. af puljen er med hjemmel i lovens § 99, stk. 1,

fastsat i bekendtgørelse nr. 1318 af 9. december 2019 om

puljen til uddannelsesløft.

I dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, er det foreslået, at en

person fremover har ret til at fortsætte et tilbud efter § 96,

hvis personen skifter ydelse/målgruppe, og at der fremover

kan gives tilbud om dele af en erhvervsuddannelse efter §

96.

Det foreslås derfor, at

§ 196, stk. 1,

ændres, så ordet

»er‐

hvervsuddannelse« ændres til ordet

»uddannelse«,

og såle‐

des at der efter henvisningen til § 96 indsættes sætningen

»herunder

udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter

målgruppe, jf. § 55, stk. 4«.

Dermed vil kommunerne inden for puljen kunne få refu‐

sion for 80 pct. udgifterne til tilbud efter § 96, herunder også

til dele af en erhvervsuddannelse og også til udgifter vedrø‐

rende tilbud, der fortsættes efter skift af ydelse/målgruppe.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en er‐

hvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til

80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., dog højst et beløb svarende til med‐

lemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.

Som følge af forslaget til ændringer af § 96 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4-6,

hvor tilbuddene om uddannelse ændres fra tilbud om en er‐

hvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser til til‐

bud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse efter

den nævnte bestemmelse, foreslås det, at henvisningen i §

48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til tilbud

om en erhvervsuddannelse konsekvensrettes, så der fremo‐

ver henvises til tilbud om uddannelse efter § 96 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Det følger af § 75 i, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v., at et medlem, der deltager i tilbud om en er‐

hvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigel‐

sesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen

mellem 80 pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. og medlemmets hidtidige

dagpengesats med fradrag af 37 pct.

Det foreslås i

§ 75 i, stk. 1, 1. pkt.,

at erhvervsuddannelse

ændres til uddannelse.

Forslaget er en konsekvens af ændringen af § 96 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dette lovforslags § 1, nr.

4, hvor uddannelsesløftet ændres, så der fremover kan tages

en hel eller en del af en erhvervsuddannelse.

Til § 3

Til nr. 1

§ 4, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om forberedende voksenunder‐

visning og ordblindeundervisning for voksne indeholder

regler om fagene Digital opgaveløsning (FVU-digital) og

Engelsk (FVU-engelsk), der indebærer, at de alene kan ud‐

bydes som virksomhedsrettede forløb for offentlige og pri‐

vate ansatte. For en nærmere beskrivelse af gældende ret

henvises til pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lov‐

forslaget.

Det foreslås, at deltagerkredsen i

§ 4, stk. 1, nr. 4

lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun‐

dervisning for voksne ændres til »beskæftigede og ledige«

Deltagerkredsen for fagene FVU-digital og FVU-engelsk

vil med forslaget ikke alene være offentlige og private virk‐

somheders ansatte, dvs. virksomhedsrettede forløb, men og‐

så beskæftigede, der ikke er i virksomhedsrettede forløb, og

ledige.

Det følger af den foreslåede ændring, at adgangen til fage‐

ne FVU-digital og FVU-engelsk udvides, så beskæftigede,

der ikke skal deltage i virksomhedsrettede forløb, og ledige

kan modtage undervisning i fagene. Ændringen vil betyde,

at fagene FVU-digital og FVU-engelsk åbnes for alle i ar‐

bejdsstyrken, således at både beskæftigede (ansatte i offent‐

lige og private virksomheder) og ledige kan deltage i under‐

visningen i disse FVU-fag. Der vil heller ikke længere være

krav om, at fagene for beskæftigede (ansatte i offentlige og

private virksomheder) kun kan udbydes som virksomheds‐

rettede forløb.

Forslaget om udvidelsen af den personkreds, der kan del‐

tage i FVU-digital og FVU-engelsk, medfører ikke ændrin‐

ger i de generelle betingelser for deltagelse i undervisning i

forberedende voksenundervisning, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov

om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis‐

ning for voksne, hvor det bl.a. fremgår, at deltagerne skal

have forudsætninger for at følge undervisningen med udbyt‐

te.

Ved »beskæftigede« forstås personer, der indgår i arbejds‐

styrken, og som er ansat i en offentlig eller privat virksom‐

hed. Dvs. den samme personkreds, som er omfattet af den

gældende formulering. Ved en virksomheds ansatte forstås

personer, som modtager vederlag for personligt arbejde i et

tjenesteforhold. Ved afgørelsen af, om en person er ansat,

lægges der vægt på, om den pågældende er underlagt virk‐

somhedens instrukser, tilsyn og kontrol, og om

vedkommende skal have indeholdt A-skat og AM-bidrag af

vederlaget. Det kan ligeledes indgå, om den pågældende i

overvejende grad arbejder for virksomheden eller har en af‐

tale om en løbende arbejdsydelse.

Ved »ledige« forstås personer, der indgår i arbejdsstyrken,

men som ikke er i beskæftigelse. Det vil primært omfatte

personer, der er omfattet af målgrupperne oplistet i § 6 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs.

Personer, som modtager dagpenge efter lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v.

Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate

personer under 30 år med en erhvervskompetencegi‐

vende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller

overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og

som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven.

Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og akti‐

vitetsparate personer under 30 år med en erhvervs‐

kompetencegivende uddannelse, som modtager kon‐

tanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv so‐

cialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktions‐

programmet efter integrations-loven.

Uddannelsesparate personer under 30 år uden en er‐

hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro‐

duktionsprogrammet efter integrationsloven.

Aktivitetsparate personer under 30 år uden en er‐

hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af intro‐

duktionsprogrammet efter integrationsloven.

Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sy‐

gedagpenge.

Personer i jobafklaringsforløb.

Personer i ressourceforløb.

Personer, der er visiteret til fleksjob eller er visiteret

til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig

virksomhed på grund af en varigt og væsentligt nedsat

arbejdsevne, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af

nr. 10.

10) Personer i revalideringsforløb bortset fra personer i

forrevalidering om-fattet af nr. 6.

11) Personer, der modtager førtidspension efter lov om

social pension eller efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke

opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp

til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser efter

lov om aktiv socialpolitik eller su efter SU-loven, og

personer, der ikke kan få tilbud efter integrationslo‐

ven.

13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats.

Personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken, f.eks. fordi de

modtager alderspension og ikke har arbejdsmarkedstilknyt‐

ning i form af beskæftigelse, vil således ikke kunne deltage i

fagene, selvom de i øvrigt måtte opfylde adgangsbetingel‐

serne til forberedende voksenundervisning. Alderspensioner

er folkepension, arbejdsmarkedspension, privattegnede pen‐

sioner (ratepension, livrenter m.v.) og lign. Arbejdsmarkeds‐

tilknytning i form af beskæftigelse vil indebære, at alders‐

pensionister, der har en varig beskæftigelse i en offentlig el‐

ler privat virksomhed vil kunne deltage, selvom de modta‐

ger alderspension. Ved varig beskæftigelse, så man indgår i

arbejdsstyrken, forstås en arbejdsmarkedstilknytning på me‐

re end 8 timer om ugen i gennemsnit i de sidste 12 uger, før

deltageren tilmeldes til faget.

Optagelsen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk vil ske

på baggrund af en vurdering af, om deltageren vil kunne få

udbytte af undervisningen.

Med hensyn til beskæftigede, der skal deltage i fagene

som virksomhedsrettede forløb, vil uddannelsesinstitutionen

som hidtil skulle fortage vurderingen i samarbejde med virk‐

somheden. For ledige, der skal deltage i fagene som led i be‐

skæftigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle

foretage vurderingen efter indstilling fra jobcentrene. For

beskæftigede, der ikke skal deltage i virksomhedsrettede

forløb, og for ledige, der ikke skal deltage som led i beskæf‐

tigelsesindsatsen, vil uddannelsesinstitutionen skulle foreta‐

ge vurderingen.

Vurderingen af, om beskæftigede, der ikke skal deltage i

virksomhedsrettede forløb, og ledige vil kunne få udbytte af

undervisningen i FVU-digital og FVU-engelsk, forventes at

blive understøttet med brug af en obligatorisk samtaleguide

ved optagelsen. Der vil særligt for ledige, der skal deltage i

fagene som led i beskæftigelsesindsatsen, blive etableret en

ordning, hvorefter jobcentrene i deres vurdering af den le‐

diges muligheder vejledende kan benytte samtaleguiden og

på den baggrund indstille til VUC, at den ledige tilbydes

FVU-fagene.

Der vil blive fastsat regler om optagelse og samtaleguide i

medfør af den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 5, nr. 1,

i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun‐

dervisning for voksne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 2

§ 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeunder-visning for voksne indeholder regler om, at

FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start skal udbydes

mindst fire gange om året af mindst to uddannelsesinstitutio‐

ner m.v. inden for naturlige geografiske områder. FVU-digi‐

tal og FVU-engelsk er ikke omfattet af det såkaldte åben‐

hedskrav.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ændre

§ 5, stk. 3,

i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

således, at FVU-digital og FVU-engelsk omfattes af åben‐

hedskravet om, at fagene i lighed med FVU-dansk, FVU-

matematik og FVU-start udbydes mindst fire gange om året

af mindst to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturli‐

ge geografiske områder. Det indebærer, at alle, der er beret‐

tiget til fagene, kan mod-tage denne undervisning inden for

en rimelig geografisk afstand (dvs. naturlige geografisk om‐

råder) og på flere typer af institutioner.

Det foreslås, at åbenhedskravet først skal gælde fra 1. ja‐

nuar 2021, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, og bemærkningerne

dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 3

§ 10, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne indeholder regler om, at

FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start er omfattet af re‐

gional koordinering. Bestemmelsen indebærer, at regionsrå‐

det i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og andre

udbydere af undervisning efter loven koordinerer indsatsen i

regionen, herunder den geografiske placering af udbud af

FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-start og kapaciteten,

med henblik på at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud

til alle. FVU-digital og FVU-engelsk er efter § 10, stk. 1, 2.

pkt., ikke omfattet af den regionale koordinering.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ophæve

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

hvorved FVU-

digital og FVU-engelsk i lighed med FVU-dansk, FVU-ma‐

tematik og FVU-start omfattes af den regionale koordine‐

ring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Ved § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018

om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov

om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis‐

ning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi‐

drag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved delta‐

gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskel‐

lige andre love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og

videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-

godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

affattedes § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

med ikrafttrædelse den 1. januar 2022, jf. § 14, stk. 2, i lov

nr. 1701 af 27. december 2018.

Det foreslås, at

§ 2, nr. 13 og 15,

i lov nr. 1701 af 27. de‐

cember 2018 ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2

og 3, hvor § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, i lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

ændres, så de kommer til at svare til affattelsen som følge af

§ 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, hvor‐

for ændringerne af lovtekniske årsager foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 2

§ 14, stk. 2, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring

af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forbe‐

redende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, lov om Arbejdsgivernes Ud-dannelsesbidrag, lov

om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er‐

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre

love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreud‐

dannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørel‐

sen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) indeholder

bestemmelser om, at bl.a. lovens § 2, nr. 13 og 15, træder i

kraft den 1. januar 2022.

§ 15, stk. 1, i samme lov indeholder bestemmelser om, at

bl.a. lovens § 2, nr. 13 og 15, ikke finder anvendelse for ud‐

dannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i perioden fra

den 1. januar 2019 til den 31. december 2021.

Det foreslås, at henvisningerne til § 2, nr. 13 og 15, i lov nr.

1701 af 27. december 2018 udgår af § 14, stk. 2, og § 15,

stk. 1, i lov nr. 1701 af 27. december 2017.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1,

hvorved § 2, nr. 13 og 15, i lov nr. 1701 af 27. december

2018, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Ved lov nr. 326 af 31. marts 2020 blev Rejsegarantifon‐

den udvidet med en tredje fondskasse: Fondskassen for eks‐

traordinære omstændigheder. Med fondskassen for ekstraor‐

dinære omstændigheder blev Rejsegarantifondens formål

udvidet til også at dække ekstraordinære situationer, som

f.eks. den aktuelle situation som følge af COVID-19, der

hindrer rejsens gennemførelse, uden at rejseudbyderen er

gået konkurs. Der blev samtidigt stillet en statsgaranti på 1,5

mia. kr. til dækning af sådanne ekstraordinære situationer.

Refusion eller godtgørelse i forbindelse med afbestilte og

annullerede rejser sker efter lov nr. 326 af 31. marts 2020

sker således ved træk på statsgarantien på 1,5 mia. kr. Det

følger videre af loven, at trækket på statsgarantien skal tilba‐

gebetales kollektivt af Rejsegarantifondens medlemmer som

et bidrag fastsat ud fra rejseudbyderens omsætning og uaf‐

hængigt af, hvor meget de enkelte medlemmer har trukket

på statsgarantien.

Ved politisk aftale af 12. maj 2020 er det aftalt at yde et

statstilskud på 600 mio. kr., der går til dækning af trækket

på statsgarantien på 1,5 mia. kr. i perioden, fra COVID-19

umuliggjorde rejsesituationer på grund af Udenrigsministe‐

riets rejsevejledning til og med den 13. april 2020.

Det foreslås, at der i

§ 23 stk. 6,

i lov om en rejsegaranti‐

fond indsættes en ny bestemmelse, hvorved erhvervsmini‐

steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den

nye tilskudsordning.

Det foreslås i § 23, stk. 6,

1. pkt.,

at erhvervsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om udbetaling af tilskud til

rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangø‐

rer. Det er hensigten at denne bemyndigelse udnyttes til at

udstede en bekendtgørelse, hvori erhvervsministeren bl.a.

kan fastsætte regler om kriterier for at opnå kompensation,

vilkår for kompensation, modtagerkreds, udbetaling af kom‐

pensation, tilbagebetaling af kompensation og dokumenta‐

tion, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og kon‐

trol mv.

I kompensationsperioden suspenderes træk fra fondskas‐

sen for ekstraordinære situationer og dermed lån under stats‐

garantien til brug for godtgørelse og refusion af annullerede

eller afbrudte pakkerejser i medfør af kapitel 2 a i lov om en

rejsegarantifond. Hvis rejseudbydere eller formidlere for

udenlandske rejsearrangører har fået udbetalt refusion under

statsgarantien, vil det pågældende træk på statsgarantien, så‐

fremt de lever op til de fastsatte regler, blive konverteret til

kompensation. Det betyder, at allerede optagne lån vil kunne

konverteres til tilskud, der ikke skal tilbagebetales, hvis be‐

tingelserne er opfyldt.

Det foreslås endvidere i § 23 stk. 6,

2. pkt.,

at erhvervsmi‐

nisteren skal kunne bemyndige Rejsegarantifonden til at ad‐

ministrere udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formid‐

lere for udenlandske rejsearrangører, herunder til at træffe

afgørelse om udbetaling af tilskud.

Disse regler vil svare til reglerne i bekendtgørelse nr. 835

af 10. juni 2020, som vedrører Rejsegarantifondens admini‐

stration af udbetaling af tilskud ved træk på statsgarantien

på 1.5 mia. kr. Det er således hensigten ved bekendtgørelse

at fastsætte regler om, at Rejsegarantifonden kan yde kom‐

pensation som bidrag til dækning af faktiske omkostninger,

som rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsear‐

rangører, der er registreret i Rejsegarantifonden og ikke har

tilsluttet sig en anden garantiordning, har haft i forbindelse

med pakkerejser, der er annulleret eller afbestilt på bag‐

grund af Udenrigsministeriets rejsevejledning, hvori alle ik‐

ke-nødvendige rejser frarådes på grund af udbredelsen af

COVID-19, og som skulle være påbegyndt i perioden om‐

fattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning frem til og

med den 13. april 2020.

Med den foreslåede bestemmelse vil der endvidere være

mulighed for at henlægge afgørelseskompetence til Rejsega‐

rantifonden, der således kan træffe afgørelse om udbetaling

af tilskuddene.

Den foreslåede bestemmelse gælder ikke alene det oven‐

for nævnte tilskud på i alt 600 mio. kr., men også eventuelle

kommende tilskud til Rejsegarantifonden.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2020, jf. dog stk. 2-4.

Baggrunden for denne ikrafttræden er, at lovforslagets § 5,

om bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden, skal

træde i kraft den 1. juli 2020.

Det foreslås i

stk. 2,

at §§ 1og 2, træder i kraft den 1. au‐

gust 2020. Dette vedrører ændringerne i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

som omhandler reglerne om et justeret uddannelsesløft.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 3, nr. 1 og 3, og § 4, træder i kraft

den 1. september 2020. Lovforslagets § 3, nr. 1 og 3, og § 4,

indebærer, at adgangen til fagene FVU-digital og FVU-en‐

gelsk udvides, så beskæftigede, der ikke skal deltage i virk‐

somhedsrettede forløb, og ledige fremover også kan modta‐

ge undervisning i fagene. Ikrafttrædelsesdatoen er fastsat til

den 1. september 2020 af hensyn til, at der lokalt skal være

tid til etableringen af rammerne for udbuddet.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. janu‐

ar 2021. Lovforslagets § 3, nr. 2, indebærer, at fagene FVU-

digital og FVU-engelsk omfattes af det almindelige åben‐

hedskrav i § 5, stk. 3, i lov om forberedende voksenunder‐

visning og ordblindeundervisning for voksne, hvilket bety‐

der, at FVU-digital og FVU-engelsk ligesom de tre andre

FVU-fag skal udbydes mindst fire gange om året af mindst

to uddannelsesinstitutioner m.v. inden for naturlige geogra‐

fisk områder i 2021. Som følge af at institutionerne ikke har

kunnet planlægge undervisningen før sommerferien, foreslås

det, at der ikke stilles krav om et mindst antal udbud i efter‐

året 2020. Det forudsættes, at institutioner i videst muligt

omfang sørger at udbyde fagene FVU-digital og FVU-en‐

gelsk i efteråret 2020, herunder også som ikke virksomheds‐

rettede forløb.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gæl‐

der for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for

disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færø‐

erne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæf‐

tigelsesindsats, som ændret senest ved § 2 i lov nr.

525 af 27. april 2020, foretages følgende ændrin‐

ger:

§ 53....

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan til‐

bud om en erhvervsuddannelse efter § 96 uanset

stk. 1 gives, hvis tilbuddet styrker personens mu‐

ligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 3-7…

§ 55.

Til personer, der modtager forsørgelses‐

ydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedag‐

penge eller modtager fleksløntilskud efter kapitel

20 i denne lov, kan der ikke gives et tilbud, som

rækker ud over den dato, hvor personen er beretti‐

get til den enkelte forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2-3....

§ 53, stk. 2,

indsættes efter »nr. 1«: »og 2«, og

»en erhvervsuddannelse« ændres til: »uddannel‐

se«.

§ 55, stk. 1,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk.

2-4«.

§ 55

indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:

»Stk.

Der kan gives tilbud efter § 96, som ræk‐

ker ud over den dato, hvortil personen er berettiget

til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har

ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved

ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i §

6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som perso‐

nen er berettiget til efter ydelses- og målgruppe‐

skift.«

§ 96.

Inden for en pulje kan personer omfattet af

§ 6, nr. 1, som er fyldt 30 år, få tilbud om en er‐

hvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannel‐

ser i følgende tilfælde:

1) …

2)…

I § 96, stk. 1,

ændres »tilbud om en erhvervsud‐

dannelse« til: »tilbud om en hel eller en del af en

erhvervsuddannelse«, og efter »lov om erhvervs‐

uddannelser« indsættes: », jf. dog stk. 3, og perso‐

ner omfattet af § 6, nr. 2, som er fyldt 30 år, kan få

Stk. 2.

Hele uddannelsen skal kunne gennemfø‐

res inden for den periode, hvor personen er beret‐

tiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsfor‐

sikring.

Stk. 3.

Under uddannelsen er personen fritaget

fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådig‐

hed for henvist arbejde.

tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannel‐

se efter lov om erhvervsuddannelser«.

§ 96, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 96, stk. 3,

der bliver stk. 2, indsættes efter

»pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.«: »og lov om aktiv socialpolitik«.

§ 100, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 100

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Tilbud om uddannelse efter §§ 96 og 97 a

kan alene gives efter aftale med personen. Perso‐

nen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbud‐

det, når personen har indgået aftale med jobcente‐

ret om tilbuddet.«

§ 195, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »deltager‐

betaling«: », jf. dog § 196«.

§ 100....

Stk. 2.

Tilbud om erhvervsuddannelse efter § 96

kan alene gives efter aftale med personen. Perso‐

nen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbud‐

det, når personen har indgået aftale med jobcentret

om tilbuddet.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har

pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14i he‐

le perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om

aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis plig‐

ten til tilbud er bortfaldet efter § 106.

§ 195.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes

driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8,

11 og 13, når udgiften angår følgende:¬1) Tilbud

efter kapitel 14, herunder:

2-5) ...

§ 196.

Inden for en pulje refunderer staten 80

pct. af en kommunes udgifter til tilbud om er‐

hvervsuddannelse efter § 96.

Stk. 2....

10.

§ 196, stk. 1,

ændres »erhvervsuddannelse«

til: »uddannelse«, og efter »§ 96« indsættes: »,

herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis perso‐

nen skifter målgruppe, jf. § 55, stk. 4«.

§2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov‐

bekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som

ændret ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i

lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 274

af 26. marts 2020 og § 2 i lov nr. 473 af 22. april

2020, foretages følgende ændringer:

§ 48 a.

Et medlem, der deltager i tilbud om en

erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et

§ 48 a, stk. 1,

ændres

»erhvervsuddannelse«

til:

»uddannelse«.

beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf.

§§ 47 og 70, dog højst et beløb svarende til med‐

lemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.

Stk. 2…

§ 75 i.

Et medlem, der deltager i tilbud om en er‐

hvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv be‐

skæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb sva‐

rende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dag‐

pengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidi‐

ge dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebelø‐

bet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2....

§ 75 i, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»erhvervsuddan‐

nelse« til:

»uddannelse«.

§3

I lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 602 af 23. maj 2019, som ændret ved §

2 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 4.

Forberedende voksenundervisning omfatter

prøveforberedende enkeltfagsundervisning i de

fem fag:

1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

2) Talforståelse, regning og basale matematiske

begreber.

3) Mundtlig fremstilling og formidling for to‐

sprogede.

4) Digital opgaveløsning for offentlige og priva‐

te virksomheders ansatte.

5) Engelsk for offentlige og private virksomhe‐

ders ansatte.

Stk. 2....

§ 5....

Stk. 2....

Stk. 3.

Mindst fire gange om året udbydes forbe‐

redende voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1, nr.

1-3, og stk. 2, på alle trin af mindst to uddannel‐

sesinstitutioner m.v. inden for naturlige geografi‐

ske områder.

§ 4, stk. 1, nr. 4

ændres »offentlige og

private virksomheders ansatte« til: »beskæftigede

og ledige«.

§ 5, stk. 3,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og stk.

2« til: »§ 4, stk. 1 og 2«.

Stk. 4....

§ 10.

Regionsrådet koordinerer i samarbejde

med voksenuddannelsescentrene og andre udbyde‐

re af undervisning efter denne lov indsatsen i re‐

gionen, herunder den geografiske placering af ud‐

buddet og kapaciteten, med henblik på at der er et

tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. 1. pkt. fin‐

der dog ikke anvendelse i forhold til udbud af un‐

dervisning efter § 4, stk. 1, nr. 4 og 5. Undervis‐

ningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§4

I lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring

af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov

om forberedende voksenundervisning og ordblin‐

deundervisning for voksne, lov om Arbejdsgiver‐

nes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og til‐

skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og forskellige andre

love (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og

videreuddannelse og flytning af administrationen

af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Ud‐

dannelsesbidrag) foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 13

15,

ophæves.

§2

13.

§ 5, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Mindst fire gange om året udbydes for‐

beredende voksenundervisning, jf. § 4, stk. 1 og 2,

på alle trin af mindst to uddannelsesinstitutioner

m.v. inden for naturlige geografiske områder.«

15.

§ 10, stk. 1,

affattes således:

»Regionsrådet koordinerer i samarbejde med

voksenuddannelsescentrene og andre udbydere af

undervisning efter denne lov indsatsen i regionen,

herunder den geografiske placering af udbuddet

og kapaciteten, med henblik på at der er et til‐

strækkeligt og varieret tilbud til alle. Undervis‐

ningsministeren fastsætter nærmere regler her‐

om.«

§ 14

Stk. 1…

§ 14, stk. 2,

§ 15, stk. 1,

ændres »8, 10, 13

og 15« til: »8 og 10«.

Stk. 2. § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2,

nr. 2, 4, 6, 8, 10, 13 og 15, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8,

og § 8, nr. 3, 5, 8 og 10, træder i kraft den 1. janu‐

ar 2022.

Stk. 3....

§ 15

Stk. 1.

§ 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2,

nr. 2, 4, 6, 8, 10, 13 og 15, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8,

og § 8, nr. 3 og 5, finder ikke anvendelse for ud‐

dannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i pe‐

rioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december

2021. For sådanne uddannelser finder de bestem‐

melser, som træder i kraft den 1. januar 2019, jf. §

14, stk. 1, eller på et senere tidspunkt i medfør af §

14, stk. 3, anvendelse.

Stk. 2....

§5

I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgø‐

relse nr. 1023 af 3. juli 2018, som ændret ved lov

nr. 612 af 14. maj 2020, foretages følgende æn‐

dringer:

§ 23

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler,

der bemyndiger Rejsegarantifonden til at admini‐

strere udbetaling af tilskud til rejseudbydere og

formidlere for udenlandske rejsearrangører, herun‐

der om at træffe afgørelser om udbetaling af til‐

skud.«