Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
sygedagpenge
(Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 274 af 26.
marts 2020 og § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 53
indsættes som
stk. 20-22:
»Stk.
20.
Uanset stk. 1 kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1
og 5, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8.
august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et
medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Betalingen af medlemsbidraget
sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet
derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet
afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til
arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, og allerede
indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 21.
For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, som
endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk.
20 tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i
opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.
Stk. 22.
Uanset stk. 15, skal den del af seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet
uden for en medlemsperiode, medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og
beskæftigelseskravet i stk. 8, for medlemmer omfattet af stk. 20. Det er en betingelse, at
virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses
for afsluttet i en medlemsperiode.«
2.
To steder i
§ 55, stk. 7, 1.
og
2. pkt.,
tre steder i
§ 56 a, stk. 9, 1., 2.
og
3. pkt.,
og i
§ 60, stk. 9, §
73, stk. 10,
og
§ 84, stk. 11,
ændres »30. juni 2020« til: » 31. august 2020«.
3.
I
§ 57
indsættes som
stk. 6
og
7:
»Stk. 6.
Uanset stk. 3 kan medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og
5, og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud om drift af
selvstændig virksomhed som følge af covid-19, modtage dagpenge i forbindelse med et midlertidigt
ophør med drift af selvstændig virksomhed i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8.
september 2020. Det er en betingelse for modtagelse af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige
ophør skyldes påbud mod at holde åben som følge af covid-19, og at virksomhedens væsentligste
indtægtsgrundlag er bortfaldet. Medlemmet skal oplyse på tro og love, at betingelserne i 2. pkt. er
1