BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 283
Offentligt

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om

sygedagpenge

(Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge,

midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til

sygedagpenge)

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret

ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 274 af 26.

marts 2020 og § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020, foretages følgende ændringer:

§ 53

indsættes som

stk. 20-22:

»Stk.

20.

Uanset stk. 1 kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1

og 5, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8.

august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et

medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Betalingen af medlemsbidraget

sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet

derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet

afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til

arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, og allerede

indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 21.

For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, som

endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk.

20 tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i

opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.

Stk. 22.

Uanset stk. 15, skal den del af seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet

uden for en medlemsperiode, medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og

beskæftigelseskravet i stk. 8, for medlemmer omfattet af stk. 20. Det er en betingelse, at

virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses

for afsluttet i en medlemsperiode.«

To steder i

§ 55, stk. 7, 1.

2. pkt.,

tre steder i

§ 56 a, stk. 9, 1., 2.

3. pkt.,

og i

§ 60, stk. 9, §

73, stk. 10,

§ 84, stk. 11,

ændres »30. juni 2020« til: » 31. august 2020«.

§ 57

indsættes som

stk. 6

»Stk. 6.

Uanset stk. 3 kan medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og

5, og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud om drift af

selvstændig virksomhed som følge af covid-19, modtage dagpenge i forbindelse med et midlertidigt

ophør med drift af selvstændig virksomhed i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8.

september 2020. Det er en betingelse for modtagelse af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige

ophør skyldes påbud mod at holde åben som følge af covid-19, og at virksomhedens væsentligste

indtægtsgrundlag er bortfaldet. Medlemmet skal oplyse på tro og love, at betingelserne i 2. pkt. er

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

opfyldt, samt at medlemmet i perioden ikke modtager støtte efter Erhvervsministeriets

kompensationsordning for selvstændige, andre offentlige ordninger, der ikke er iværksat som følge

af covid-19, eller private ordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra

tidspunktet for det midlertidige ophør.

Stk. 7.

Den selvstændige erhvervsdrivende kan kun ophøre midlertidigt én gang inden for den

angivne periode, jf. stk. 6. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge

medmindre medlemmet ophører efter § 57 b. Medlemmet må ikke arbejde i virksomheden ud over

almindeligt tilsyn med virksomheden, mindre reparationer, oprydning, forberedelser til genåbning

foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med

udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede timer

herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i § 57 og regler udstedt i medfør heraf.«

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret ved lov nr.

275 af 26. marts 2020, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 og senest ved lov nr. 657 af 20. maj 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 26, stk. 1, 1. pkt., § 26 a, stk. 1, 1. pkt.,

§ 26 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »30. juni« til: »30.

september«.

§ 26, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden

fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om

yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det gælder, uanset om kommunen har

truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.

Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1 eller

Stk. 4.

For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30.

september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen

inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling

af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.«

§ 26 a, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den 30.

juni 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og med den 30. juni

2020.

Stk. 3.

For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden

fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om

yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det gælder, uanset om kommunen har

truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.

Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1 eller

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Stk. 4.

For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30.

september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen

inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges

efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.«

§ 26 b, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den 30.

juni 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og med den 30. juni

2020.

Stk. 3.

For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden

fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om

yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det gælder, uanset om kommunen har

truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a, stk. 6,

eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle

ophøre efter stk. 1 eller 2.

Stk. 4.

For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30.

september 2020, eller som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen

inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges

efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse efter § 24 c.«

§3

I lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-

timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af

arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af

sygedagpengeperioden), foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 4

ophæves.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsbetegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge

m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Midlertidig ophør med drift af selvstændig virksomhed

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændig erhvervsdrivende uden

forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ophævelse af venteperiode ved ophør med drift af selvstændig virksomhed

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med hjælpepakkerne blev der taget helt ekstraordinære skridt for, at danske virksomheder,

selvstændige og lønmodtagere kan komme bedst muligt gennem covid-19 situationen.

Alle Folketingets partier indgik i aftalen om hjælpepakkerne. Samtidig tog arbejdsmarkedets

parter ansvar i en trepartsaftale om lønkompensation. Danmark er nu et godt stykke inde i en

genåbning af samfundet. Hjælpepakkerne har virket. De har blandt andet bidraget til, at dansk

økonomi har et bedre afsæt for den genopretning, der venter forude.

Den økonomiske ekspertgruppe anbefaler, at hjælpepakkerne afvikles. Under udfasningen

anbefaler ekspertgruppen, at der lægges større vægt på låne- og garantiordningerne, mens

kompensationsordningerne afvikles først, da de kan hæmme genopretningen af dansk økonomi.

Partierne er enige om at afvikle kompensationsordningerne. Det giver mere plads til at låne-og

garantiordningernes rolle i hjælpepakkerne.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

En bred aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet

udfasning af hjælpepakker, stimuli-

initiativer og eksportinitiativer (15. juni 2020) betyder, at en omfattende genopretningspakke

fremover vil erstatte hjælpepakkerne, der med succes har holdt hånden under danske arbejdspladser

under covid-19 situationen. Hjælpepakkerne vil blive udfaset, i takt med at samfundet åbner op

igen.

Partierne ønsker samtidig fortsat direkte at kompensere virksomheder og medarbejdere i særligt

udsatte erhverv, herunder virksomheder der fortsat er omfattet af forbud, eller hvis kerneforretning

er væsentligt begrænset af forsamlingsforbuddet m.v.

Partierne er bl.a. enige om at:



Selvstændige får i en midlertidig periode mulighed for at få ret til dagpenge uden 12 måneders

forudgående a-kassemedlemsskab.



Dagpengereglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, der fortsat er direkte omfattet af et

egentlig forbud, gøres mere fleksible. De kan derfor i en midlertidig periode opnås ret til

dagpenge uden, at virksomheden reelt skal ophøre.



Den midlertidige suspendering af anciennitetstællingen i dagpengesystemet, forlænges med

yderligere 2 måneder, så lediges dagpengeanciennitet sættes på pause frem til og med 31. august

2020. Tiltaget omfatter også suspendering af betaling af arbejdsgivernes betaling af 1. og 2.

ledighedsdag (G-dage) ved arbejdsfordeling og hjemsendelser, opgørelse af karens og forbrug af

supplerende dagpenge.



Udfase den midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge ved at ordningen forlænges med

tre måneder. Det vil indebære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb

til og med den 30. september 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge

m.v.

2.1.1. Gældende ret

Ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i

forbindelse med covid-19, blev der bl.a. fastsat regler om:



At lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget

dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1�½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 2020, sættes på pause

(suspenderes) i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Dette

omfatter også forbrug som følge af udbetaling af feriedagpenge. Perioden betragtes derfor som

en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbrug af dagpenge.

At perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke indgår i opgørelsen

af 4-månedersperioden, og dermed ikke har betydning for opgørelsen af, om dagpengene skal

nedsættes med et beløb svarende til én dags dagpenge (karens). Perioden betragtes derfor som

en såkaldt død periode ved opgørelsen af 4-månedersperioden.

At udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med

supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020,



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren



ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder

eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt

død periode ved opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge.

At arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af

en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden den 27. marts 2020 til og

med den 31. maj 2020.

Ved § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

blev perioden forlænget frem til og med den 30. juni 2020.

Det bemærkes, at ovennævnte suspension af forbrug af dagpengeperioden m.v. samtidig

betyder, at dagpenge, der udbetales i suspensionsperioden, heller ikke indgår i forbindelse med

opgørelsen af forbrug af dagpenge ved afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af

dagpengesystemet, jf. lovens § 56 b.

Ledige vil således overordnet set have den samme ret til dagpenge efter den 30. juni 2020, som

personen havde forud for den 1. marts 2020.

Det bemærkes, at der med hjemmel i § 59, stk. 4, er fastsat nærmere regler om arbejde samtidig

med modtagelse af dagpenge, herunder regler om en mindsteudbetalingsregel på 14,8 timer pr.

månedsudbetaling af dagpenge.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og aftalepartierne er enige om at udfase hjælpepakkerne, hvor der blev taget helt

ekstraordinære skridt for, at danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere kan komme bedst

muligt gennem krisen.

Partierne ønsker samtidig fortsat at kompensere virksomheder og medarbejdere i særligt udsatte

erhverv, herunder virksomheder der fortsat er omfattet af forbud, eller hvis kerneforretning er

væsentligt begrænset af forsamlingsforbuddet m.v.

Det foreslås derfor at forlænge perioden, hvori udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge ikke

forbruger af dagpengeperioden. Det foreslås, at suspensionsperioden forlænges med yderligere 2

måneder frem til og med den 31. august 2020.

En yderligere forlængelse af suspensionsperioden betyder, at perioden fra og med den 1. marts

2020 til og med den 31. august 2020 ikke vil tælle med i opgørelsen af den lediges

dagpengeforbrug. Der er således indført en samlet suspensionsperiode i dagpengesystemet på op til

6 måneder.

Forslaget omfatter suspension af forbrug af dagpenge, herunder supplerende dagpenge,

opgørelsen af karens hver fjerde måned og den midlertidige suspension af arbejdsgivernes betaling

af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage).

Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den samme ret til dagpenge efter den 31.

august 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

De almindelige betingelser for at kunne få dagpenge vil fortsat gælde i den forlængede periode,

f.eks. medlemskab af a-kassen og krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der vil med hjemmel i gældende § 59, stk. 4, i loven blive fastsat nærmere administrative regler

om, at anvendelsen af mindsteudbetalingsreglen suspenderes i perioden frem til og med den 31.

august 2020.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt efter den 1. marts 2020 og eventuelt har meldt sig ud af

deres arbejdsløshedskasse, har haft mulighed for at kunne genindmelde sig, jf. lov nr. 274 af 26. marts

2020 og lov nr. 473 af 22. april 2020.

I overensstemmelse hermed vil der administrativt blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil

kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene

–

dvs. perioden fra og med

den 1. marts til 2020 og med den 31. august 2020, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for

perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet

således, at medlemmet vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den 31.

august 2020. Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personen vil fra

genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke

allerede er det.

Der forventes fastsat regler om, at suspensionen af mindsteudbetalingsreglen kun omfatter

medlemmer af en a-kasse, som hjemsendes eller omfattes af en arbejdsfordeling, og som derfor ikke

har ret til G-dage. Hensigten er således at undgå, at ledige står uden indtægt de to første

ledighedsdage, hvis de rammes af mindsteudbetalingsreglen samtidig med, at de ikke kan få

udbetalt G-dage på de to første ledighedsdage.

Dette betyder, at personer omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling, og som har ret til

dagpenge i perioden nævnt ovenfor med mindre end 14,8 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede

eller 12 timer for deltidsforsikrede, vil kunne få udbetalt dagpenge.

2.2. Midlertidig ophør med drift af selvstændig virksomhed

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 57 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, kan dagpenge kun udbetales til et medlem, der har

drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, hvis medlemmet er ophørt med at drive

virksomhed.

Efter § 57 b, stk. 2, i loven anses et medlem for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1,

når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser

er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og

varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses

for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør

registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos

Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er

registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i

selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere,

at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt

i mindst 3 år.

8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af

ægtefællens virksomhed.

9) Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er

registreret som ejer, jf. nr. 3.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at afbøde de negative konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og

vil kunne få for selvstændige erhvervsdrivende, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, foreslås

det, at der vil blive indført mulighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der driver

selvstændig virksomhed, og som er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig

virksomhed som følge af covid-19 situationen

i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den

8. september 2020 vil kunne få mulighed for midlertidigt at ophøre med deres virksomhed og få

dagpenge i denne periode.

Medlemmet vil kun kunne ophøre én gang inden for perioden. Ved genopstart af virksomheden

bortfalder retten til dagpenge, medmindre medlemmet ophører efter § 57 b efter lovens almindelige

regler. Det midlertidige ophør efter nærværende lovforslag medregnes ikke ved efterfølgende ophør

efter lovens almindelige regler.

Baggrunden for forslaget er, at selvstændige, der udøver selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse, som udgangspunktet vil skulle ophøre med drift af virksomheden for at kunne

få ret til dagpenge. Partierne er derfor enige om, at dagpengereglerne for selvstændigt

erhvervsdrivende, der fortsat er direkte omfattet af et egentlig forbud, gøres mere fleksible.

I den nuværende covid-19 situation er mange virksomheder fortsat omfattet af et egentligt

forbud fra myndighedernes side om drift af selvstændig virksomhed, herunder f.eks. indendørs

idræt, diskoteker og spillesteder. De kan være ramt af midlertidig ekstraordinær nedgang i

omsætning og vil forventeligt kunne fortsætte, når krisen er aftaget. Det kan derfor for disse

virksomheder være problematisk at stille krav om, at virksomheden skal være ophørt, for at ejeren

kan få ret til dagpenge.

Retten til dagpenge ved midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed vil være betinget af, at

medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Det betyder f.eks.:

At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

At personen skal have beregnet en dagpengesats.

At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for

dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på

grundlag af oplysninger om beskæftigelse i virksomheden herunder løntimer indberettet til

indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, som følge af lønmodtagerarbejde.

At medlemmet er tilmeldt jobcenteret, og står til rådighed.

At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på

beskæftigelseskontoen.

At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a.

indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning

af covid-19, finder anvendelse.

Det foreslås videre, at retten til dagpenge ved midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed

skal være betinget af følgende forhold:



At virksomheden er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed.



At medlemmet på tro og love oplyser, at ophøret skyldes påbuddet mod at holde åbent som følge

af covid-19 udbruddet, og at virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag derved er bortfaldet.



At der ikke stilles krav om varigheden af driften af den selvstændige virksomhed.



At medlemmet som udgangspunkt ikke må arbejde i virksomheden Medlemmet må dog udføre

almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren



foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse

med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger.

Medgåede timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i § 57 i loven og regler

udstedt i medfør heraf.

At medlemmet på tro og love oplyser, at medlemmet ikke modtager støtte efter

Erhvervsministeriets kompensationsordning for selvstændige eller andre offentlige ordninger,

der ikke er iværksat som følge af covid-19 situationen eller private ordninger, f.eks.

driftstabserstatning.

At de almindelige fradragsregler i øvrigt finder anvendelse, f.eks. fradrag for manglende

rådighed forud for det midlertidige ophør og fradrag for lønarbejde.

At den selvstændige kun kan ophøre midlertidigt én gang inden for perioden fra og med den 9.

juli 2020 til og med den 8. september 2020. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til

dagpenge medmindre medlemmet ophører efter § 57 b.

Indplacering i dagpengeperioden og forbrug heraf vil ske efter de gældende regler i § 55 i

loven, herunder reglerne om de perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge af midlertidigt ophør med

selvstændig virksomhed, efter periodens udløb vil kunne fortsætte med at modtage dagpenge inden

for pågældendes dagpengeperiode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige regler om

ophør med drift af selvstændig virksomhed. Perioden med dagpenge som følge af midlertidigt

ophør, kan således ikke danne selvstændigt grundlag for dagpenge efter den 8. september 2020.

Det bemærkes, at for honorarmodtagere og freelancere kan deres aktiviteter være omfattet af

enten reglerne for lønmodtagere eller reglerne for selvstændige. Vurderingen af, om aktiviteten er

lønmodtagerbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed beror på, hvorledes aktiviteten defineres

rent skattemæssigt. Hvis aktiviteten kategoriseres som lønmodtageraktivitet eller selvstændig

virksomhed, der drives som bibeskæftigelse, er retten til dagpenge ikke betinget af ophør af

virksomheden, idet der så kan være ret til supplerende dagpenge.

2.3. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændig erhvervsdrivende uden

forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås der ret til

arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54 i

loven.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har en person ret til optagelse som medlem af

en a-kasse, hvis personen har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 41, stk. 1, nr. 2, er det videre en betingelse for optagelse i en a-kasse, at personen

er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, således som denne er defineret i lov om

socialpension.

Efter § 41, stk. 2, i loven har personer, som endnu ikke er fyldt 18 år dog ret til optagelse i en a-

kasse, hvis pågældende har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende

grunduddannelse. Dagpengeretten for disse personer følger af lovens § 54 om ret til dagpenge som

dimittend, jf. nedenfor.

Efter lovens § 41, stk. 3, skal optagelse ske i en a-kasse, hvis faglige område personen har

tilknytning til, herunder en tværfaglig a-kasse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Efter lovens § 41, stk. 4, kan medlemmet vælge mellem om optagelse skal ske som fuldtids- eller

deltidsforsikret. Ved fuldtidsforsikring forstås fuld arbejdstid på 37 timer pr. uge og ved

deltidsforsikring forstås arbejdstid på højst 30 timer pr. uge.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1180 af 26. september 2018 om medlemskab af en a-kasse,

at en person tidligst kan blive optaget fra den dato, hvor a-kassen har modtaget skriftlig ansøgning

om optagelse, jf. dog nedenfor om optagelse som dimittend.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge ved opfyldelse af et indkomst-

eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, kun kan opnås på grundlag af løntimer, indberettet

indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder.

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er

erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, er der som udgangspunkt ikke ret til dagpenge.

Efter de gældende regler i § 54, stk. 1, i loven har en person dog ret til dagpenge, hvis personen

har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en

erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en

erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en

akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i

henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om

integrationsgrunduddannelse (igu).

Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på

baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker, 27. maj

2020, peger ekspertgruppen bl.a. på, at kompensationsordningerne for selvstændige og freelancere

mv. ikke bør forlænges, når de udløber den 8. juli 2020.

Den økonomiske ekspertgruppe har i stedet peget på, at kravet om forudgående a-

kassemedlemsskab de seneste 12 måneder evt. kan dispenseres midlertidigt for selvstændig

erhvervsdrivende.

Med udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger og den politiske aftale af 15. juni 2020

foreslås det, at selvstændige, får mulighed for at få en lempeligere adgang til dagpenge uden

forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Forslaget omfatter kun selvstændige og begrundes med, at udfasningen af

kompensationsordningerne under Erhvervsministeriet kan have store konsekvenser for selvstændig

erhvervsdrivende. Det vurderes med betydelig usikkerhed, at under halvdelen er medlem af en a-

kasse. De selvstændige erhvervsdrivende er en vigtig del af dansk økonomi, og det vurderes, at en

midlertidig mulighed for optagelse i en arbejdsløshedskasse, og mulighed for dagpengeret under

ganske særlige lempelige betingelser, kan være en vigtig hjælpende hånd til de selvstændige i den

nuværende covid-19 situation.

Forslaget betyder, at gruppen vil kunne få ret til dagpenge, hvis de øvrige dagpengebetingelser,

herunder bl.a. krav om forudgående beskæftigelse og ophør med drift af selvstændig virksomhed, er

opfyldt.

Det er et krav, at anmodning om optagelsen sker i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og

med den 8. august 2020. Den selvstændige bliver medlem med tilbagevirkende kraft 12 måneder

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

tilbage i tid og indbetaler derfor kontingent for perioden ved indmeldelse. Indbetalingen sker efter

de almindelige regler. Den selvstændige forpligtes desuden til medlemskab ét år fremadrettet.

Forslaget omfatter kun personer, som er omfattet af definitionen for selvstændig

hovedbeskæftigelse efter reglerne i § 57 a, stk. 1, jf. stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Øvrige selvstændige erhvervsdrivende, som er omfattet af de gældende støtteordningerne efter

Erhvervsministeriets regler, vil have mulighed for en forlængelse af støtteperioden efter disse

regler.

Anciennitetskriteriet kan ligeledes lempes for selvstændigt erhvervsdrivende, som allerede er

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke opfylder anciennitetskriteriet.

Det foreslås derfor, at der stilles krav om indbetaling af medlemsbidrag svarende til 1 års

medlemskab bagudrettet svarende til 4.224 kr. i 2020 niveau selvom bidragsperioden strækker sig

ind i 2019. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab.

Det foreslås videre, at det bliver en betingelse, at medlemmet bevarer sit medlemskab i mindst 1

år efter optagelsestidspunktet, hvilket betyder, at medlemmet forpligter sig til at betale et beløb

svarende til yderligere 1 års medlemskab. Hvis medlemskabet afbrydes, inden 1 års medlemskab er

opnået, skal medlemmet betale et beløb svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab og det

allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Medlemsbidraget betales med det beløb, som

gælder for 2020, selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2021. Sker udmeldelsen først i 2021,

betales med det beløb, som gælder for 2021.

Det foreslås videre, at et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som endnu ikke har

opnået 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse, tilsvarende vil kunne opnå ret til

arbejdsløshedsdagpenge, dog således, at den hidtidige betaling af medlemsbidrag som medlem,

indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden, herunder pligt til yderligere et års medlemskab, jf.

ovenfor.

Det foreslås videre, at der i forhold til selvstændig erhvervsdrivende, som vil søge om optagelse

i en arbejdsløshedskasse efter nærværende forslag, ekstraordinært gives mulighed for, at perioder

med drift af selvstændig virksomhed, som ligger uden for en medlemsperiode, vil kunne medregnes

til opgørelsen af dagpengeretten. Det foreslås i den forbindelse, at det bliver en betingelse, at

virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode vil fremgå af en årsopgørelse, som anses

for afsluttet i en medlemsperiode.

Oplysninger vedrørende årsopgørelsen for 2019, som vil have indberetningsfrist til

skattemyndighederne ved udgangen af den 1. juli 2020, vil umiddelbart kunne danne grundlag for

dagpengeretten og beregning af dagpengesatsen efter den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 20.

Det bemærkes, at hvis et medlem først indberetter og afslutter sin årsopgørelse for tidligere

indkomstår (2018 og tidligere) i den nyetablerede medlemsperiode, så kan disse ikke indgå i

opgørelsen efter de foreslåede regler i dette lovforslag.

I forhold til reglerne om beregning af dagpengesatsen bemærkes, at kun indtægt i en

medlemsperiode kan indgå i indkomstgrundlaget, jf. § 48, stk. 2, 1. pkt., i loven. Nærværende

lovforslag har den retsvirkning, at indtægt som følge af drift af selvstændigvirksomhed anses at

ligge i en medlemsperiode, jf. forslaget til ny § 53, stk. 22, og derved kan danne grundlag for

beregning af dagpengesatsen. Det vil dog kun være muligt at medregne indkomst for den

årsopgørelse, som vil foreligge ved udgangen af 1. juli 2020 og som vedrører indkomståret 2019.

Retten til dagpenge forudsætter, at lovens øvrige betingelser, herunder kravet om opfyldelse af

indkomst- eller beskæftigelseskravet efter § 53, stk. 2 eller 8, i loven, jf. dog ovenstående om drift

af selvstændig virksomhed, skal være opfyldt inden for 12 måneder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

2.4. Ophævelse af venteperiode ved ophør med drift af selvstændig virksomhed

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 63, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har

dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ophøre med drift af selvstændig

virksomhed, en venteperiode på 3 uger for hvilke, der ikke kan udbetales dagpenge. Ved konkurs

eller tvangsauktion er venteperioden dog 1 uge.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der ikke skal være en venteperiode i forbindelse med et midlertidigt ophør for

drift af selvstændig virksomhed, jf. forslaget i pkt. 2.2.2.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen om venteperiode ved ophør, konkurs eller tvangsauktion

suspenderes i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020. Denne periode er

sammenfaldende med perioden med ret til midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed.

2.5. Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

2.5.1. Gældende ret

Ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov sygedagpenge (Midlertidig

forlængelse af retten til sygedagpenge), blev i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107

af 2. februar 2020, indsat kapitel 8 a, med bestemmelserne §§ 26, 26 a og 26 b, hvori der bl.a. er

fastsat regler om:



At uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge

sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i

perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 når det tidspunkt, hvor

sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet

afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.

Inden udløbet af forlængelsesperioden på 3 måneder træffer kommunen afgørelse om,

hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge.

At uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i

3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1,

og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den

9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020. Inden ophøret af forlængelsesperioden på 3

måneder træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges

efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.

At uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3

måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1,

og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med

den 9. juni 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende,

alvorlig sygdom. Inden ophøret af forlængelsesperioden på 3 måneder træffer kommunen

afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6,

eller § 24 b, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse efter § 24 c.



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Ved § 5 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

blev perioden forlænget frem til og med den 30. juni 2020.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ordningen for den midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge udfases ved at ordningen

forlænges med tre måneder. Det vil indebære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til

jobafklaringsforløb til og med den 30. september 2020. Det foreslås derfor, at perioden, hvor

udbetalingen af sygedagpenge midlertidigt forlænges, udvides til at vare frem til og med den 30.

september 2020.

En yderligere forlængelse af perioden, hvor udbetalingen af sygedagpenge midlertidigt

forlænges, betyder, at der i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 30. september 2020 ikke

vil være sygedagpengemodtagere, der vil overgå fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse.

Forslaget betyder overordnet set, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for personer,

der i perioden til og med den 30. september 2020 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i

de 9 forudgående kalendermåneder, dvs. for personer, som når revurderingstidspunktet.

Endvidere betyder det, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for personer, hvis

sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i lovens § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i

medfør af forlængelsesbestemmelsen skulle ophøre i perioden til og med den 30. september 2020.

Endelig betyder det, at retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder for personer, hvor

sygedagpengene skulle ophøre i perioden til og med den 30. september 2020, som følge af, at en

læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

For personer, hvor sygedagpengene allerede er forlænget efter den gældende, midlertidige

ordning, og hvor de i perioden til og med den 30. september 2020 når til udløbet af

forlængelsesperioden på 3 måneder eller udløbet af den efterfølgende forlængelse frem til og med

den 30. juni 2020, betyder det, at udbetalingen af sygedagpenge forlænges i endnu 3 måneder.

Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i forlængelsesperioden, at

personen opfylder sygedagpengelovens betingelser, herunder at være uarbejdsdygtig på grund af

egen sygdom. Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En person, der ikke har

ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, får ikke ret til at få sygedagpenge, og dermed heller

ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget.

Forslaget betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3

måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden til og med den 30. september

2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter § 24. Forlængelsen regnes fra den

dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1. Det vil sige, at en person,

der er eller bliver sygemeldt senest den 30. september 2020, og hvor personen når

revurderingstidspunktet i den fastsatte periode, får ret til at få forlænget sin sygedagpengeperiode

med 3 måneder. F.eks. en person, der den 15. juli 2020 har fået udbetalt sygedagpenge i mere end

22 uger inden for 9 kalendermåneder, og hvor udbetalingen derfor som udgangspunkt skulle ophøre

med udgangen af juli måned 2020, jf. lovens § 24, stk. 1. Her skal kommunen træffe afgørelse om

midlertidigt at forlænge sygedagpengene frem til og med udgangen af oktober måned 2020.

Forslaget betyder endvidere, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge

sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en

bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

perioden til og med den 30. september 2020. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato,

hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter.

Det vil sige, at en person, der har fået forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, og hvor

personen i den fastsatte periode når til udløbet af den forlængelsesperiode, der er fastsat i § 27, stk.

1, nr. 2 eller 3, eller ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af den regel,

sygedagpengene er forlænget efter, har ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3

måneder fra den dato, hvor sygedagpengene skulle ophøre.

Det kan f.eks. være en person, hvor sygedagpengene er forlænget i 69 uger, fordi personens

arbejdsevne skal klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2. Hvis personen f.eks. den 15. juli 2020 når til det

tidspunkt, hvor sygedagpengene har været forlænget i 69 uger, vil personen få ret til at få forlænget

sin sygedagpengeudbetaling frem til og med den 15. oktober. Det gælder, uanset om kommunens

afgørelse om forlængelsen på 3 måneder evt. først bliver truffet, efter de 69 uger er nået.

Kommunen skal ikke undersøge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af de andre

forlængelsesregler og - hvis dette ikke er tilfældet - træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene,

men skal i stedet træffe afgørelse om at forlænge personens sygedagpenge i 3 måneder. Retten til

midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver ikke ret til dobbeltforsørgelse og gælder

således ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

Her ophører sygedagpengene efter de almindelige regler.

Forslaget betyder endvidere, at kommunen skal træffe afgørelse om at forlænge

sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,

eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden til og med den 30. september

2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det vil sige, at hvis en person på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til

sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og personen i den fastsatte periode

egentlig skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig

sygdom, får personen ret til at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder. Forlængelsen regnes fra

den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Det gælder, uanset at kommunens afgørelse om forlængelsen på 3 måneder først bliver truffet

efterfølgende.

Forslaget betyder også, at for personer, hvor kommunen allerede har truffet afgørelse om

midlertidigt at forlænge sygedagpengene, men hvor personen når til udløbet af

forlængelsesperioden i perioden fra og med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020,

skal kommunen træffe kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden 3

måneder.

Det vil sige, at f.eks. en person, der egentlig ville have nået revurderingstidspunktet med udløbet

af marts 2020, og som med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af

sygedagpenge til udløbet af juni 2020, nu foreslås at få forlænget udbetalingen til udløbet af

september 2020.

Tilsvarende for en person, der når revurderingstidspunktet med udløbet af april 2020, og som

med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge til

udløbet af juli 2020; denne person foreslås at få forlænget udbetalingen til udløbet af oktober 2020.

Kommunen skal træffe en afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden,

som den sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen skal ikke tage stilling

til, om sygedagpengene evt. ville kunne forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men

skal træffe afgørelse efter bestemmelserne om midlertidig forlængelse. Idet der er tale om en

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

begunstigende afgørelse, og retten til at få den midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke

afhænger af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt for kommunen til at

foretage partshøring af den sygemeldte efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen træffes.

Det skal bemærkes, at hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har nået at træffe

afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter lovens almindelige regler, skal sagen

ikke genoptages. Personen fortsætter således med at få sygedagpenge i medfør af den bestemmelse,

sagen er forlænget efter. Hvis personens sygedagpenge i medfør af bestemmelsen når til at skulle

ophøre inden den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om at forlænge udbetalingen

efter de midlertidige regler. Det kan f.eks. være en sag, hvor der lige inden lovens ikrafttræden er

truffet afgørelse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 7, og hvor kommunen i juli 2020 træffer

afgørelse om, at der ikke er ret til førtidspension. Her skal udbetalingen af sygedagpenge efter

afgørelsen om førtidspension forlænget efter de midlertidige regler.

Hvis kommunen derimod inden lovens ikrafttræden f.eks. har nået at træffe en afgørelse om, at

personen ikke opfylder bestemmelserne i en forlængelsesregel, og at personen i stedet havde ret til

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe

afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene med 3 måneder.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser skal være opfyldt i forlængelsesperioden. Det vil sige,

at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og personen

skal medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om

arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne m.v.

Inden udløbet af forlængelsesperioden skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt personen

fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at kommunen ikke bare kan standse

sygedagpengene efter udløbet af forlængelsesperioden, men skal tage stilling til, om

sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, og personen

fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge

m.v.Det

foreslås, at den midlertidige ordning under covid-19 situationen, hvor udbetaling af

dagpenge ikke forbruger af hverken ydelses- eller referenceperioden, forlænges yderligere med to

måneder til og med den 31. august 2020.

Forslaget omfatter suspension af forbrug af dagpenge, herunder supplerende dagpenge,

opgørelsen af karens hver fjerde måned. Forslaget omfatter endvidere forlængelse af den

midlertidige suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag (G-dage) ved arbejdsfordelinger og hjemsendelser for samme periode, fra og med den

1. juli til og med den 31. august 2020.

Forlængelsen med to måneder af forslagene vedr. suspension af forbrug af dagpenge m.v.,

vurderes at have konsekvenser i 2020, 2021 og 2022. Samlet set skønnes forslaget at medføre

direkte merudgifter på ca. 170 mio. kr. i hele perioden før skat og tilbageløb. Forslaget skønnes at

medføre merudgifter i hele perioden på i alt ca. 360 mio. kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt

de adfærdsmæssige konsekvenser. Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i

beskæftigelsen på 1.575 fuldtidspersoner i perioden 2020-2022.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af udvidelsen af forslaget om

forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1 Forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af

arbejdsløshedsdagpenge m.v.

2020

2021

Statslige udgifter

18,1

27,0

Arbejdsløshedsdagpenge

22,9

34,4

Aktivering af dagpengemodtagere

0,0

Sygedagpenge

-1,6

-2,4

Aktivering af

sygedagpengemodtagere

0,0

Kontanthjælp

-1,6

-2,5

Aktivering af

kontanthjælpsmodtagere

0,0

Seniorjob

-1,6

-2,5

Samtaler

0,0

Kommunale udgifter

32,7

49,9

Heraf beskæftigelsestilskud / BG fra

2021

43,3

65,0

Heraf budgetgaranti

-8,2

-11,9

Heraf DUT (øvrige

indkomstoverførsler)

-2,5

-3,8

Heraf administrativ DUT

0,2

0,6

I alt før skat og tilbageløb

50,8

76,9

I alt efter skat og tilbageløb

108,8

163,3

Anm.: Afrundinger kan medføre at totalen ikke stemmer

2022

14,9

19,1

0,0

-1,4

0,0

-1,4

0,0

-1,4

0,0

27,8

36,1

-6,6

-2,0

0,3

42,7

90,7

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forlængelsen af den midlertidige

suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fordelt ved

arbejdsfordelinger og hjemsendelser på stat og kommuner. Forslaget skønnes samlet set at medføre

en offentlig merudgift på ca. 23 mio. kr.

Tabel 2: Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af G-dage

2020

Statslige udgifter

8,1

Arbejdsløshedsdagpenge

8,1

Kommunale udgifter

15,3

Heraf beskæftigelsestilskud

15,3

I alt før skat og tilbageløb

23,3

Anm.: Afrundinger kan medføre at totalen ikke stemmer

3.2 Midlertidig ophør med drift af selvstændig virksomhed uden nedlukning af virksomhedens cvr.

Med henblik på at afbøde de konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil

kunne få for selvstændige, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, foreslås det, at der vil blive

indført mulighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der driver selvstændig virksomhed,

og som er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed som følge af

covid-19 situationen, i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020 vil

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

kunne få mulighed for midlertidigt at ophøre med deres virksomhed og få dagpenge i denne

periode.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af den midlertidige mulighed for

selvstændige at modtage dagpenge uden forudgående nedlukning af virksomheden. Forslaget

medfører merudgifter til dagpenge. Forslaget skønnes samlet set at medføre en merudgift på ca. 91

mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til ca. mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Tabel 3: Midlertidig ophør med drift af selvstændig virksomhed uden

nedlukning af virksomhedens cvr.

2020

Stat

31,6

Arbejdsløshedsdagpenge

31,6

Kommune

59,8

Heraf beskæftigelsestilskud

59,8

I alt før skat og tilbageløb

91,4

I alt efter skat og tilbageløb

44,0

Anm.: Afrundinger kan medføre at totalen ikke stemmer

3.3 Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændige uden forudgående

medlemskab af en arbejdsløshedskasse

Med udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger foreslås det, at selvstændige, får mulighed for

at få en lempeligere adgang til dagpenge uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Forslaget betyder, at gruppen vil kunne få ret til dagpenge, hvis de øvrige dagpengebetingelser,

herunder bl.a. krav om forudgående beskæftigelse og ophør med drift af selvstændig virksomhed, er

opfyldt.

Det er et krav, at indmeldelsen sker i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8.

august 2020. Den selvstændige bliver medlem med tilbagevirkende kraft 12 måneder tilbage i tid og

indbetaler derfor kontingent for perioden ved indmeldelse. Den selvstændige forpligtes desuden til

medlemskab ét år fremadrettet.

Anciennitetskriteriet foreslås ligeledes lempet for selvstændige, som allerede er medlemmer af

en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke opfylder anciennitetskriteriet.

Det foreslås videre, at det bliver en betingelse, at medlemmet bevarer sit medlemskab i mindst 1 år

efter optagelsestidspunktet.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge svarende til ca. 4.000 fuldtidspersoner, samt

mindreudgifter til kontanthjælp og aktivering af kontanthjælp i hele perioden 2020-2025. Hertil

kommer merindtægter fra medlemsbidrag dels fra indbetaling ifbm. indmeldelse samt under

perioden. Forslaget medfører samlet set merudgifter på ca. 550 mio. kr. før skat og tilbageløb i hele

perioden 2020-2025. Forslaget medfører efter skat og tilbageløb samt adfærdsmæssige

konsekvenser merudgifter for 540 mio. kr. i hele perioden 2020-2025. Det er skønnet, at forslaget

medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på 2.195 fuldtidspersoner i hele perioden 2020-

2025.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af en midlertidig indførelse af

umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændigt erhvervsdrivende uden forudgående

medlemskab eller ikke fuld medlemsanciennitet.

Tabel 4 Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændig erhvervsdrivende

uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Statslige udgifter i alt

Dagpenge

Kontanthjælp

Aktivering af

kontanthjælpsmodtagere

-61,6

-43,5

-34,8

Medlemsbidrag (indtægt)

114,8

165,3

88,2

Kommunale udgifter i alt

Heraf beskæftigelsestilskud / BG 164,5

236,8

126,4

fra 2021

-49,6

-71,5

-38,2

Heraf budgetgaranti

Heraf DUT (øvrige

indkomstoverførsler)

Heraf administrativ DUT

127,3

228,4

110,4

I alt (før skat og tilbageløb)

127,9

218,9

108,0

I alt (efter skat og tilbageløb)

Anm.: Afrundinger kan medføre at totalen ikke stemmer

2020

12,4

87,0

-13

0,0

2021

63,1

125,2

-18,7

0,0

2022

22,2

66,9

-9,9

0,0

2023

6,0

37,7

-5,6

0,0

-26,1

49,7

71,2

-21,5

55,7

55,8

2024

-3,2

16,7

-2,5

0,0

-17,4

22,1

31,6

-9,5

18,9

20,3

2025

-1,5

8,3

-1,2

0,0

-8,7

11,0

15,8

-4,8

9,4

10,1

3.4. Ophævelse af venteperiode ved ophør med drift af selvstændig virksomhed

Det foreslås, at der ikke skal være en venteperiode i forbindelse med et midlertidigt ophør for

drift af selvstændig virksomhed. De økonomiske konsekvenser heraf er indregnet i den øvrige

økonomi.

3.5. Yderligere forlængelse af retten til sygedagpenge

Det foreslås, at den midlertidige ordning der blev indført med L 143 (2019-2020), og udvidet

med L 169 (2019-2020) udvides til at gælde til og med 30. september 2020.

Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter

på ca. 43 mio. kr. i 2020 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 14 mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til

sygedagpengeydelse på ca. 413 mio. kr., og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsforløb på ca. 357 mio. kr. i 2020. Hertil skønnes der at være offentlige

merudgifter til aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 13 mio. kr. og offentlige

mindreudgifter til aktiveringsudgifter for personer i jobafklaring på ca. 28 mio. kr. i 2020. Endeligt

skønnes ændringsforslaget at medføre administrative udgifter for kommunerne på ca. 1,8 mio. kr. i

2020.

De samlede direkte udgifter fordeler sig med ca. 2 mio. kr. vedrørende staten og ca. 41 mio. kr.

vedrørende kommunerne.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 9.420 personer, der får forlænget deres

sygedagpengeperiode frem for at overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1. juli

–

30. september

2020.

Tabel 5. Samlede økonomiske konsekvenser

af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt statslige udgifter

Heraf til sygedagpengeydelse

2020

1,7

115,6

2021

2022

2023

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Heraf til ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb

Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm.

jobafklaring

I alt kommunale udgifter

Heraf til sygedagpengeydelse

Heraf til ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb

Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm.

sygedagpenge

Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm.

jobafklaring

Heraf administration

-99,9

-14,0

41,3

297,2

-256,8

13,1

-14,0

1,8

I alt (før skat og tilbageløb)

43,0

Anm.: Afrundinger kan medføre at totalen ikke stemmer

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre, at der udbetales sygedagpenge

til ca. 4.240 ekstra personer i tre måneder, og at der samtidigt ikke udbetales ressourceforløbsydelse

under jobafklaring for samme målgruppe i tre måneder i 2020. Derudover medfører

ændringsforslaget, at de personer der med ved L 143 og L 169 har fået forlænget deres

sygedagpengeret frem til 30. juni 2020 får forlænget retten med yderligere tre måneder. Dette

sikrer, at ingen sygedagpengemodtagere kommer til at overgå til et jobafklaringsforløb i perioden 9.

marts 2020

–

30. september 2020.

Forslaget skønnes at medføre samlede merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 413 mio. kr. i

2020, heraf ca. 116 mio. kr. til staten og 297 mio. kr. til kommunerne. Forslaget skønnes samtidigt

at medføre mindreudgifter til jobafklaringsforløb på ca. 357 mio. kr. i 2020, heraf ca. 100 mio. kr.

til staten og 257 mio. kr. til kommunerne.

Tabel 6. Ydelseskonsekvenser af

lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020

2021

2022

2023

I alt ydelseskonsekvenser

56,1

I alt sygedagpenge

412,8

Heraf stat

115,6

Heraf kommune

297,2

I alt jobafklaringsforløb

-356,7

Heraf stat

-99,9

Heraf kommune

-256,8

Anm.: I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra sygedagpenge blandt de forlængede

personer i de tre måneder hvor sygedagpengeperioden forlænges. Afrundinger kan medføre at

totalen ikke stemmer

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for kommunerne som følge af, at

kommunerne skal træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpenge for ca. 4.240 berørte personer.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Hertil skal kommunen tage stilling til en yderligere forlængelse af de sager, som er omfattet af L

143 og L 169.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunerne som følge af ændringsforslaget, vil have

merudgifter til administration på ca. 1,8 mio. kr. i 2020.

Tabel 7. Administrative konsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

2020 2021 2022 2023

I alt administration

1,8

I alt administration

1,8

Heraf stat

Heraf kommune

1,8

Anm: I beregningerne er det lagt til grund, at kommunerne gennemsnitligt bruger 30 minutter pr.

sag

3.6. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

De samlede økonomiske konsekvenser af initiativerne på dagpenge og sygedagpenge fremgår af

tabel 8 nedenfor. og 9 nedenfor.

Tabel 8. Samlede økonomiske konsekvenser før skat og tilbageløb

2020

2021

2022

Selvstændige (uden forudgående

medlemskab)

127,3

228,4

110,4

Selvstændige (uden nedlukning af

91,4

CVR)

Forlængelse af død periode 2 måneder 50,9

76,9

42,7

Forlængelse af suspension af G-dage 23,3

Sygedagpenge forlængelse

43,0

I alt (før skat og tilbageløb)

335,9

305,3

153,1

Anm.: Afrundinger kan medføre at totalen ikke stemmer

2023

55,7

2024

18,9

2025

9,4

I tabel 9 er de samlede økonomiske konsekvenser fordelt på statslige og kommunale udgifter.

Tabel 9. Samlede økonomiske konsekvenser før skat og tilbageløb fordelt på hhv. statslige og

kommunale udgifter

2020

2021

2022

2023

2024

2025

I alt statslige udgifter

71,9

90,1

37,1

6,0

-3,2

-1,5

Selvstændige (uden forudgående

12,4

63,1

22,2

6,0

-3,2

-1,5

medlemskab)

Selvstændige (uden nedlukning af

CVR)

31,6

0,0

Forlængelse af død periode 2 måneder 18,1

27,0

14,9

0,0

Forlængelse af suspension af G-dage 8,1

0,0

Sygedagpenge forlængelse

1,7

0,0

I alt kommunale udgifter

264,0

215,2

116,0

49,7

22,1

11,0

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Selvstændige (uden forudgående

medlemskab)

114,8

165,3

Selvstændige (uden nedlukning af

CVR)

59,8

0,0

Forlængelse af død periode 2 måneder 32,8

49,9

Forlængelse af suspension af G-dage 15,3

0,0

Sygedagpenge forlængelse

41,3

0,0

Anm.: Afrundinger kan medføre at totalen ikke stemmer

88,2

0,0

27,8

0,0

49,7

0,0

22,1

0,0

11,0

0,0

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bliver indarbejdet på lov om

tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser for 2021-2025 indarbejdes på forslag til

finansloven for 2021.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget delvist

understøttes af den administration, som arbejdsløshedskassernes allerede udøver i forhold til

dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende. Denne kan ske digitalt og under hensyntagen til

borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i

anvendelse.

Endvidere understøtter

lovforslaget, at administrationen af den midlertidige forlængelse

af retten til sygedagpenge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i

anvendelse.

Der genbruges data, som allerede er tilgængelig i arbejdsløshedskasserne om den enkelte

dagpengemodtager, der benyttes allerede gældende regler ved administrationen af den såkaldte døde

periode og ved eventuel tildeling af dagpenge, og der vil blive benyttet allerede gældende regler ved

administrationen af medlemmernes eventuelle ret til dagpenge i forhold til de situationer, hvor

medlemmet ikke længere skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsendelser og

arbejdsfordeling, vil ske inden for rammerne af arbejdsløshedskassernes administrative systemer.

Som udgangspunkt kan dette ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved

brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.

Forslaget om midlertidig ophør på grundlag af covid-19 situationen vil medføre en øget

administration i arbejdsløshedskasserne, og det vil ikke ved hjælp af registerbaserede oplysninger

være muligt at kontrollere, om ophøret skyldes covid-19 situationen. Det betyder, at medlemmet vil

skulle oplyse på tro og love, at ophøret skyldes følgerne af covid-19 situationen, og at

virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet som følge heraf.

Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vil få en større meradministration som følge af, at

arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at udbetalte dagpenge i perioden frem til og med den 31.

august 2020 ikke forbruger af retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at opgørelsen

af karens hver 4. måned ikke gennemføres således, som de administrative systemer ellers er

indrettet til. Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vi få en større meradministration som følge af,

at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at der kan udbetaltes dagpenge til medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, som ikke længere skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved

hjemsendelser og arbejdsfordeling.

Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Forslaget om, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved hjemsendelser eller

arbejdsfordelinger vurderes at medføre besparelser for arbejdsgiverne på 24 mio. kr.

Det vurderes videre, at arbejdsgiverene vil opnå administrative mindreudgifter som følge af, at

arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordelinger. Det har ikke være

muligt at få udarbejdet en vurdering heraf henset til tidsfaktoren for lovforslagets behandling.

Forslaget om muligheden for selvstændiges midlertidige ophør vurderes, at have yderst

begrænset de administrative konsekvenser for den selvstændige, og forslaget vurderes i øvrigt ikke

at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være

relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/Mindreudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

angive »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Stat:

Lovforslaget skønnes at medføre

mindreudgifter på 2 mio. kr. i

2024 og 1 mio. kr. i 2025.

Kommune:

Ingen

(Hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, angive

»Ingen«)

Stat:

Lovforslaget skønnes at

medføre merudgifter på:

2020: 67 mio. kr.

2021: 75 mio. kr.

2022: 32 mio. kr.

2023: 5 mio. kr.

Kommune:

Lovforslaget skønnes at

medføre merudgifter på:

2020: 246 mio. kr.

Negative

konsekvenser/Merudgifter

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

2021: 176 mio. kr.

2022: 95 mio. kr.

2023: 38 mio. kr.

2024: 17 mio. kr.

2025: 8 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/-Går

videre end minimumskrav i EU-

regulering

Ingen

Der vil være positive økonomiske Ingen

konsekvenser for erhvervslivet

Der vil være positive

konsekvenser af lovforslaget

Begrænset

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til

arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge ved opfyldelse af et indkomst-

eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, kun kan opnås på grundlag løntimer, indberettet

indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder.

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er

erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, har vedkommende som udgangspunkt ikke ret til

dagpenge.

For en nærmere gennemgang af reglerne om medlemskab af en a-kasse henvises til pkt. 2.3.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 53

som

stk. 20, 1. pkt.,

indsættes, at uanset stk. 1, vil en person, som har

drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse jf. § 57 a, stk. 1 og 5, kunne opnå ret til

dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020

anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag

svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2.

Forslaget betyder, at personer, som anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse i

perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020, vil kunne opnå ret til dagpenge

på trods af, at pågældende ikke vil have 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse, hvilket ellers

er et krav, jf. § 53, stk. 1, i loven. Retten til dagpenge indtræder tidligst fra det tidspunkt, hvor

personen har anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en midlertidig ordning

begrænset til den nævnte periode.

Forslaget omfatter kun personer, som har drevet selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse, dvs., at pågældende er personligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller

flere af følgende forhold er opfyldt:

1) Aktiviteten er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra

aktiviteten beskattes som lønindkomst.

2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.

3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab,

hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis

medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en

bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

4) Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter

kildeskatteloven.

5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.

Forslaget betyder videre, at personen vil skulle betale et medlemsbidrag svarende til 1 års

medlemskab svarende til 4.224 kr. i 2020 niveau for fuldtidsforsikrede og 2.820 kr. for

deltidsforsikrede, jf. straks nedenfor. Medlemsbidraget betales med det beløb, som gælder for 2020,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2019, hvor satsen var mindre (4.176 kr. pr. år for

fuldtidsforsikrede og 2.784 kr. for deltidsforsikrede).

Det foreslås, at der i

§ 53

som

stk. 20, 2. pkt.,

indsættes, at betalingen af medlemsbidraget vil

blive sidestillet med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Forslaget betyder, at medlemmet ekstraordinært vil blive tildelt et medlemskab, som strækker 1

år bagud i tid regnet fra optagelsestidspunktet. Formålet hermed er at sikre, at den indkomst,

løntimer eller overskud af selvstændig virksomhed, som danner grundlag for en dagpengeret og en

beregning af en dagpengesats, jf. § 53, stk. 2 og 8, samt § 47, stk. 1, i loven, vil komme til at ligge i

en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15.

Det foreslås, at der i

§ 53

som

stk. 20, 3.

4. pkt.,

indsættes, at det vil være en betingelse, at

medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i yderligere mindst 1 år efter optagelsestidspunktet.

Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet

betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. 77, stk.

2, og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Forslaget betyder, at medlemmet efter optagelsestidspunktet principielt vil skulle være medlem i

mindst et år efter optagelsestidspunktet, men at medlemmet vil kunne melde sig ud af

arbejdsløshedskassen inden et års medlemskab, uden at dette vil kunne få betydning for allerede

udbetalte dagpenge, medlemmet fik som følge af forslaget til § 53, stk. 20, 1. pkt. I stedet vil

medlemmet blive opkrævet restbeløbet op til et års medlemskab. Medlemsbidraget betales med det

beløb, som gælder for 2020, selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2021. Medlemmet vil i givet

fald ikke have ret til dagpenge i perioden, da personen er udmeldt af arbejdsløshedskassen. Sker

udmeldelsen først i 2021 betales med det beløb, som gælder for 2021.

I de tilfælde, hvor medlemmet vil blive slettet som medlem som følge af kontingentrestance, vil

medlemmet ligeledes skulle betale et beløb svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. 77,

stk. 2, og det allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Det foreslås, at der i

§ 53

som

stk. 20, 5. pkt.,

indsættes, at beløbet uden yderligere vil kunne

inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der tilskrives ikke renter til beløbet.

De medlemsbidrag, som opkræves af arbejdsløshedskassen, skal kassen indbetale til staten.

Det følger af artikel 11-13 i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger, at et medlem, som bliver omfattet af et andet EU/EØS-lands

arbejdsløshedsforsikringslovgivning, og dermed ikke længere kan være omfattet af den danske

arbejdsløshedsforsikring, ikke vil blive opkrævet restbeløb efter ovennævnte regler. Tilsvarende

gælder, hvis et medlem bliver omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring.

Det foreslås, at der i

§ 53

som

stk. 21,

indsættes, at for et medlem af en arbejdsløshedskasse som

driver selvstændig virksomhed, som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, vil stk. 20, finde tilsvarende anvendelse dog således, at den hidtidige

betaling af medlemsbidrag som medlem indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20,

1. og 2. pkt.

Forslaget betyder, at den ekstraordinære ret til dagpenge ikke kun kommer til at omfatte

personer, som slet ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, men at muligheden også vil omfatte

personer, som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke har opnået et helt

års medlemskab. Disse medlemmer vil skulle betale et samlet medlemsbidrag svarende til 1 års

medlemskab fratrukket det medlemsbidrag, medlemmet allerede har indbetalt svarende til kravet til

ikke-medlemmer. Tilsvarende vil medlemmet også skulle være medlem i mindst 1 år herefter.

Det foreslås, at der i

§ 53

som

stk. 22, 1. pkt.,

indsættes, at uanset stk. 15, vil den del af seneste

overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode, skulle medregnes ved

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 283: Orientering om lovforslag om udfasning af hjælpepakker m.v., fra beskæftigelsesministeren

opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8, for medlemmer omfattet af stk.

20.

Forslaget betyder, at medlemmet ekstraordinært vil kunne medregne overskud af selvstændig

virksomhed, som ikke er bedrevet i en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15, i loven. Uden nærværende

forslag ville det således ikke være muligt at kunne medregne drift af selvstændig virksomhed, da

denne opgøres på grundlag årsopgørelsen, som typisk tidsmæssigt er forskudt med op til �½ år i

forhold til virksomhedens regnskabsår. Forslaget er begrænset til kun at gælde personer, som vil

blive omfattet af forslaget til § 53, stk. 20, jf. ovenfor.

Det foreslås videre, at der i

§ 53

som

stk. 22, 2. pkt.,

indsættes, at det vil være en betingelse, at

virksomhedens skattemæssigt overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som bliver

anset for afsluttet i en medlemsperiode.

Forslaget betyder, at princippet om, at indtægt fra selvstændig virksomhed vil skulle foreligge i

en medlemsperiode, vil blive fastholdt. I denne ekstraordinære situation vil det med andre ord blive

selve årsopgørelsen, som bliver bæreren af optjeningen af rettigheder. Dette vil få betydning i

forhold til indkomst- eller beskæftigelseskravet samt i forhold til beregning af en dagpengesats.

Forslaget betyder videre, at oplysninger vedrørende årsopgørelsen for 2019, som har

indberetningsfrist til skattemyndighederne ved udgangen af den 1. juli 2020, vil kunne danne

grundlag for dagpengeretten og beregning af dagpengesatsen efter den foreslåede bestemmelse til §

53, stk. 20. Har medlemmet indmeldt sig i juli måned 2020, men indberettes årsopgørelsen først på

et senere tidspunkt, f.eks. august måned 2020, må vurderingen af medlemmets dagpengeret afvente

indberetningen af årsopgørelsen.

Det bemærkes, at hvis et medlem først indberetter og afslutter sin årsopgørelse for tidligere

indkomstår (2018 og tidligere) i den nyetablerede medlemsperiode, så kan disse ikke indgå i

opgørelsen efter de foreslåede regler i dette lovforslag.

Tilsvarende vil gælde de situationer, hvor den selvstændige virksomhed drives i selskabsform,

og hvor ejeren har udbetalt A-indkomst til sig selv. Denne indtægt vil fremgå af personens

årsopgørelse for 2019, som vil være tilgængelig primo maj 2020.

Lovens øvrige regler finder tilsvarende anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2