Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 280
Offentligt
2211655_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
16. juni 2020
Regeringen har den 15. juni 2020 indgået en aftale med Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet
om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer. Jeg vedlæg-
ger aftalen til orientering. Jeg sender her en orientering om aftalens elementer på
Beskæftigelsesministeriets område samt et oplæg til lovproces.
Som led i aftalen er der enighed om en genopretningspakke, der har til formål at
stimulere dansk økonomi. Genopretningspakken indebærer bl.a. en delvis udbeta-
ling af de indefrosne feriemidler svarende til op til 3 ugers ferie. Feriemidlerne vil
kunne komme til udbetaling senest oktober 2020. Der er også indgået aftale om at
udbetale et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere, som ikke vil
blive modregnet i borgerens offentlige ydelser.
Aftaleparterne er også enige om, at selvstændige får mulighed for at få dagpenge
uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemskab under visse betingelser. Anci-
ennitetskriteriet for a-kassemedlemmer lempes ligeledes for selvstændigt erhvervs-
drivende, der allerede er a-kassemedlemmer, men som endnu ikke opfylder kravet
om 12 måneders a-kassemedlemskab. Derudover gøres dagpengereglerne for selv-
stændigt erhvervsdrivende, som er omfattet af et egentligt forbud som følge af co-
vid-19, mere fleksible således, at selvstændige, der er direkte omfattet af forbud,
kan opnå ret til dagpenge uden nedlukning af CVR-nr.
Med aftalen udfases den midlertidige suspendering af anciennitetstællingen i dag-
pengesystemet, hvor tiltaget forlænges med yderligere to måneder, så lediges dag-
pengeanciennitet sættes på pause frem til og med 31. august 2020. Suspenderingen
ophører herefter endeligt. Ordningen for den midlertidige forlængelse af retten til
sygedagpenge udfases ved, at ordningen forlænges med tre måneder.
Endeligt er der aftalt en forlængelse af den midlertidige suspendering af arbejdsgi-
vernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) ved ar-
bejdsfordelinger eller hjemsendelser frem til og med 31. august.
J.nr.
2020 - 4582
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 280: Orientering om aftale af 15. juni 2020 mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, fra beskæftigelsesministeren
De mange initiativer under beskæftigelsesområdet vil kræve hastelovgivning. Jeg
vil derfor den 18. juni 2020 fremsætte et lovforslag, der udmønter de følgende initi-
ativer fra aftalen med et ønske om 1. behandling den 19. juni og 2. og 3. behand-
ling den 25. juni:
Ret til dagpenge for selvstændige uden foregående a-kassemedlemskab un-
der visse betingelser, herunder også lempelse af anciennitetskriteriet for a-
kassemedlemmer, som endnu ikke opfylder anciennitetskriteriet
Ret til dagpenge for selvstændige, der er direkte omfattet af forbud, uden
nedlukning af CVR-nr.
Forlængelse af den midlertidige suspendering af anciennitetstællingen i
dagpengesystemet med 2 måneder
Forlængelse af den midlertidige suspendering af arbejdsgivernes betaling
af G-dage
Forlængelse af den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge
Da der derudover er indgået en aftale om at forlænge suspenderingen af 225-ti-
mersreglen, vil jeg ligeledes fremsætte et selvstændigt lovforslag om forlængelse af
suspenderingen af 225-timersreglen den 18. juni 2020 med et ønske om 1. behand-
ling den 19. juni og 2. og 3. behandling den 25. juni.
Endvidere vil jeg fremsætte hastelovforslag om både den delvise udbetaling af de
indefrosne feriemidler samt lovforslag om engangstilskud til ydelsesmodtagere i
august. Jeg vil anmode om, at lovforslagene kan blive sambehandlet i Folketinget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2