BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Metaanalyse af uddannelseseffekter for jobparate ledige, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 275
Offentligt

NOTAT

Resumé af metaanalyse af uddannelseseffekter for

arbejdsmarkedsparate ledige

Juni 2020

J.nr. 20/01296 / 2020-4508

APOL

DACH

Metrica har foretaget en metaanalyse af dansk og international forskning om ud-

dannelseseffekter for

arbejdsmarkedsparate ledige,

som i en dansk kontekst vil

være lig med dagpengemodtagere eller jobparate kontanthjælpsmodtagere. Formå-

let med analysen er at bidrage til en konsolidering af viden om effekter af uddan-

nelse i beskæftigelsesindsatsen.

metaanalyse

er en statistisk metode til at finde gennemsnitlige effekter inden for

et afgrænset område, fx uddannelsesindsatser for ledige, på tværs af en række stu-

dier. Med andre ord tager man de enkelte resultater fra en lang række studier og

ag-

gregerer

(dvs. lægger sammen) til nogle overordnede resultater.

Konkret undersøger metaanalysen, hvordan uddannelse påvirker den

lediges ar-

bejdsmarkedstilknytning.

En signifikant

positiv effekt

betyder en

større

arbejdsmar-

kedstilknytning og svarer til, at indsatsen enten a) øger beskæftigelsesgraden, b)

forkorter ledigheden eller c) fører til en højere løn i det efterfølgende job.

I analysen bemærkes det, at de færre signifikant positive resultater i Danmark kan

skyldes en særlig intensiv dansk

’grundindsats’.

Hermed kan effekten af en uddan-

nelsesindsats i Danmark være mindre, end i andre lande, når sammenlignings-

grundlaget er, hvad landene i øvrigt gør som en del af beskæftigelsesindsatsen. Det

skal bemærkes, at analysen fokuserer på uddannelsesindsatsen bredt set og dermed

ikke alene på ordinært uddannelse. Endvidere skal det bemærkes, at analysen base-

rer sig på et

historisk

datagrundlag, hvorfor det ikke er uddannelsesindsatsen i dag,

der måles på.

Der angives ikke en specifik størrelse for en sådan effekt, fx beskæftigelsesgrad

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Metaanalyse af uddannelseseffekter for jobparate ledige, fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks 1: Metaanalysens opgørelse af uddannelses-/indsatstyper:



Jobsøgningskurser,

hvis indsatsen omhandler jobsøgning, fx cv-træning.



Opkvalificeringskurser,

hvis kurset har et opkvalificerende indhold, men typisk ikke

er en del af det ordinære uddannelsessystem, fx kortere it-kurser.



Jobsøgnings-/opkvalificeringskurser,

hvis indsatsen kombinerer de to foregående.



Voksen- og efteruddannelse (VEU),

hvis indsatsen består af almen eller erhvervsret-

tet VEU, hvilket typisk vil være AMU-kurser i en dansk kontekst.



Øvrig ordinær uddannelse,

dvs. en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem.



Aktive indsatser generelt,

hvor den opkvalificerende indsats indgår som en del af en

samlet pakke af indsatser, fx undersøgelse af effekten af aktivering generelt.



Anden indsats,

hvis indsatsen ikke passer ind i ovenstående kategorier, fx hvis det

ikke tydeligt fremgår, hvilken form for indsats, der er tale om.

Data og variable

Der har i metaanalysen indgået 105 studier udgivet mellem 2001 og 2019 med til-

hørende 338

effektestimater

om opkvalificerings- eller uddannelsesindsatser, som

er grundlaget for analysens aggregerede resultater. Langt størstedelen af de inklu-

derede effektresultater er fra enten Tyskland eller de nordiske lande, jf. tabel 1.

Størstedelen af studierne er publiceret omkring 2010 og baserer sig på data

–

dermed indsatser

– som er igangsat i slutningen af 90’erne og

frem til midten af

00’erne.

Effekten af indsatserne vil derfor til dels afspejle den til enhver tid gæl-

dende konjunkturmæssige situation.

Tabel 1: Inkluderede studier i metaanalysen

Land

Tyskland

Danmark

Sverige

USA

Øvrige norden

Centraleuropa

Sydeuropa

Øvrige lande

I alt

Antal effektestimater

128

338

Pct.

100

Anm: Øvrige norden (Finland og Norge), Centraleuropa (Holland, Belgien, Østrig og Szhweiz og Frankrig), Sydeuropa (Spanien,

Portugal og Italien) og Øvrige lande (Irland, Israel og Tyrkiet).

Hovedresultater

I metaanalysen er det undersøgt, om resultaterne varierer på tværs af en række vari-

able. Nogle variable angår de

metodiske til- og fravalg

i studiernes (fx tidshorisont

og analysemetode), mens andre omhandler forhold

uden for studiernes kontrol

(fx

målgrupper, landekategori eller indsatstype).

De væsentligste resultater er præsenteret i det følgende.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Metaanalyse af uddannelseseffekter for jobparate ledige, fra beskæftigelsesministeren

Resultat 1: Flest studier finder på tværs af målgrupper, at en uddannelsesindsats

øger arbejdsmarkedstilknytningen

Analysen konkluderer, at størstedelen af de inkluderede studier finder, at deltagelse

i en uddannelses- og opkvalificeringsindsats

øger

den lediges arbejdsmarkedstil-

knytning:



Knap 60 pct. af de inkluderede effekter har således en signifikant

positiv

effekt

på den lediges arbejdsmarkedstilknytning, mens 20 pct. har en

negativ

signifi-

kant effekt (ugunstige).



For godt 20 pct. af studiernes effektestimater er der

ingen

signifikante effekter

af uddannelsesaktivering og den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet.

Resultat 2: Forskellige typer af uddannelsesindsatser har (typisk) ikke signifi-

kant forskellig effekt på arbejdsmarkedstilknytningen

Analysen finder, at når en indsatstype sammenlignes med VEU-kurser (som refe-

rencekategori), er der

ikke

signifikant forskel i effekten på den lediges arbejdsmar-

kedstilknytning:



Det er alene

jobsøgnings-/opkvalificeringskurser,

som i de inkluderede studier

øger den lediges arbejdsmarkedstilknytning signifikant mere end VEU-kurser.



Det kan overraske, at VEU-kurser ikke klarer sig bedre relativt til andre indsats-

typer, hvilket dog bl.a. kan skyldes, at VEU består af kurser på flere niveauer,

som kan have forskellig effekt (fx KORA 2017).

Almen VEU

(fx danske eller ordblindekurser) kan have en større

fastholdelseseffekt, da kurserne typisk fungerer som et forbere-

dende skridt mod mere uddannelse.

Erhvervsrettet

videregående VEU

derimod kan have positive

beskæftigelseseffekter på sigt.



Endelig er der tale om

gennemsnitlige

effekter på tværs af lande, hvorfor effek-

terne kan adskille sig fra land til land.

Resultat 3: Der er signifikant færre positive effekter i en dansk kontekst

Analysen finder, at studier, som undersøger danske data og dermed indsatser, fin-

der signifikant

færre

positive effekter, end analyser fra øvrige lande



Med andre ord har uddannelses- og opkvalificeringsindsatser bedre effekter på

arbejdsmarkedstilknytningen i både lande, som vi typisk sammenligner os med

(fx Sverige, Tyskland), såvel som i lande med væsentligt anderledes arbejds-

markeder (fx USA, Sydeuropa).



I analysen overvejes det, om de negative danske resultater kan skyldes en rela-

tivt set intensiv dansk

’grundindsats’,

hvormed en

specifik

uddannelsesindsats

–

for at opnå positive effekter i Danmark

–

skal overgå effekten af den generelle

intensive grundindsats. Modsat vil en specifik uddannelsesindsats i fx USA

–

som i analysen opnår flest positive effekter

–

lidt skitseret

”kun” skulle overgå

fraværet af en indsats.

Resultat 4: Effekten på arbejdsmarkedstilknytningen adskiller sig ikke signifi-

kant på baggrund af den lediges målgruppe-karakteristika

Analysen finder, at der

ikke

er systematiske og signifikante forskelle i den lediges

arbejdsmarkedstilknytning, når der opgøres på målgruppe-karakteristika:

Det gælder ikke for kategorien Centraleuropa eller Øvrige lande, som dog kun består af seks studier.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Metaanalyse af uddannelseseffekter for jobparate ledige, fra beskæftigelsesministeren

For

køn

er effekten af en opkvalificerings- eller uddannelsesindsats ikke signifi-

kant forskellig for mænd og kvinder, når der sammenlignes med mænd og kvin-

der samlet.



For

alder

er effekten af en opkvalificerings- eller uddannelsesindsats for alene

de unge (typisk under 30 år) ikke signifikant forskellig fra effekten for resten.



For

etnicitet

adskiller effekten af opkvalificerings- eller uddannelsesindsats for

indvandrere sig ikke signifikant fra effekten for resten.



For

ledighedslængde

er der ingen signifikant forskel på studier, der udeluk-

kende undersøger korttidsledige og studier, der alene undersøger langtidsledige.

Resultat 5: Den valgte tidshorisont har betydning for resultaterne

Analysen viser, at der er en tendens til, at jo længere tidshorisont der evalueres på,

jo større er den lediges arbejdsmarkedstilknytning typisk:



Studier, der måler effekter mere end 5 år efter en indsats, er påbegyndt, finder

signifikant flere positive effekter på arbejdsmarkedstilknytningen, end studier

med en kortere tidshorisont.



Resultatet er ikke så overraskende, da viden om uddannelseseffekter typisk fin-

der en indledningsvis

fastholdelseseffekt,

mens effekten af uddannelsesindsatsen

–

eller

programeffekten

–

indtræder på længere sigt. Hvis en uddannelsesindsats

skal have en positiv

nettoeffekt,

vil programeffekten altså skulle overstige fast-

holdelseseffekten.

Resultat 6: Den valgte metode har betydning for resultaterne

Analysen viser, at den valgte

metode

i studierne har betydning for, hvor mange po-

sitive effekter af en uddannelses- og opkvalificerings der findes:



Studier baseret på

timing-of-events metoden

har signifikant færre positiv effek-

ter, når der sammenholdes med

matching-metoden

(som referencekategori). De

to øvrige kategorier er ikke signifikant forskellige fra matching-metoden.



Flest signifikant positive effekter af uddannelse er opnået i studier baseret på

lodtrækningsforsøg,

som typisk anses for at være den stærkeste og mest pålide-

lige metode.



Flest af de inkluderede effektestimater baserer sig på timing-of-events-metoden

(62 pct.), herefter følger matching-metoden (15 pct.), lodtrækningsforsøg (9

pct.) og endelig andet og kombinationer (13 pct.).



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 275: Metaanalyse af uddannelseseffekter for jobparate ledige, fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks 2: Metoder til at undersøge effekter



Timing of events-metoden:

Måler effekten indtil beskæftigelse og udnytter tilfældig

variation i timingen af den aktive indsats til at kontrollere for

bagvedliggende for-

skelle

mellem deltagere og kontrolgruppe.



Matching-metoden:

Matcher hver enkelt deltager med den person i kontrolgruppen,

som ligner deltageren mest muligt på de karakteristika, som vurderes relevant (fx

køn, alder, arbejdsmarkedshistorik osv.).



Lodtrækningsforsøg:

Der foretages i udgangspunktet en tilfældig udvælgelse af en

gruppe ledige, der deltager i uddannelsesindsatsen, mens kontrolgruppen er ledige,

der ikke deltog, men som

potentielt

kunne have deltaget, hvis de var blevet udvalgt.

Anses for at være det stærkeste og mest pålidelige design, men kan sjældent lade sig

gøre i praksis.