Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om lancering af bog om SeniorArbejdsLiv-projektet
CVR 10172748
Kære ordførere
Til jeres orientering er der netop lanceret en bog, der afslutter første runde af det
igangværende forskningsprojekt SeniorArbejdsLiv. NFA samarbejder med Aalborg
Universitet og TeamArbejdsliv om projektet SeniorArbejdsLiv, der er finansieret af
Trygfonden.
Bogen præsenterer forskningsbaseret viden om faktorer på individ- og virksom-
hedsniveau, som påvirker seniorernes muligheder for at forblive på arbejdsmarke-
det frem til eller ud over pensionsalderen.
Væsentlige pointer i bogen er:
Omkring halvdelen af de +50-årige forventer at forlade arbejdsmarkedet før den
officielle folkepensionsalder, 30 % til tiden, og 19 % planlægger at blive læn-
gere end folkepensionsalderen.
De væsentligste årsager til at forlade arbejdsmarkedet før tid er ønske om mere
fritid, man ikke længere kan klare arbejdet, og dårligt fysisk helbred.
Seniorerne som samlet gruppe bliver på arbejdsmarkedet, hvis de tilbydes et
godt socialt arbejdsmiljø, og arbejdet understøtter deres identitet, samt når de
har tillid til ledelsen og får at vide, at de er ønskede.
Mere end en tredjedel af seniorer med hårdt fysisk arbejde ville blive længere,
hvis arbejdet ikke var så fysisk hårdt.
Nedsat og fleksibel arbejdstid vil kunne holde på seniorer med nedsat arbejds-
evne.
Arbejdsløse seniorer anvender typisk formelle kanaler ved jobsøgning, mens
virksomhederne typisk anvender uformelle ved rekruttering.
Hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere har i særligt omfang kendskab til de
mange seniorordninger, der findes i overenskomster og lokalaftaler.
Jeg mener, at resultaterne understreger vigtigheden af, at vi skal have skabt de rette
rammer for, at de seniorer, der kan og vil, også får bedre mulighed for at arbejde
længere.
Jeg mener også, at resultaterne understreger vigtigheden af, at vi skal tage bedre
hånd om dem, der ikke kan holde til at arbejde helt frem til deres folkepensionsal-
der.
4. juni 2020
J.nr.
2020-3693