Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 266
Offentligt
2202649_0001.png
Samlenotat til uformel videokonference for
EU’s beskæftigelses-
og socialministre den 9.
juni 2020
J.nr. 2020-4110
CADI
1. Udfordringer på beskæftigelses- og socialområdet i lyset af genopretningen efter
COVID-19 .................................................................................................................2
2. Det Europæiske Semester 2020 .............................................................................4
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Samlenotat om uformel videokonference for EU’s beskæftigelses- og socialministre den 9. juni 2020, fra beskæftigelsesministeren
1. Udfordringer på beskæftigelses- og socialområdet i lyset af genopretningen
efter COVID-19
- Udveksling af synspunkter
Nyt notat
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På videokonferencen forventes
EU’s beskæftigelses-
og socialministre at drøfte be-
skæftigelsesvinkler forbundet med EU’s genopretningspakke, der blev præsenteret
af Kommissionen den 27. maj 2020. Eftersom genopretningspakken forhandles i
andet regi, ventes drøftelsen især at have fokus på, hvilke elementer på beskæftigel-
ses- og socialområdet, der kan støtte genopretningen efter COVID-19-krisen. Sær-
ligt ventes ministrenes drøftelser at omhandle behovet for opkvalificering af ar-
bejdsstyrken. Det kroatiske EU-formandskab har desuden tilkendegivet, at man øn-
sker en drøftelse af COVID-19-krisens betydning for kønsligestilling.
Drøftelsen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-
fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til
efterretning.
2. Baggrund
Det kroatiske EU-formandskab har planlagt en uformel højniveau-videokonference
for EU’s beskæftigelses-
og socialministre den 9. juni 2020. Videomødet er blevet
arrangeret, efter at det planlagte EPSCO-rådsmøde den 11. juni er blevet aflyst som
følge af COVID-19.
3. Formål og indhold
Kommissionen præsenterede den 27. maj 2020 forslag til en europæisk genopret-
ningsplan. Eftersom genopretningsplanen forhandles i andre rådsformationer, her-
under i sidste ende af stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, ventes
drøftelserne blandt EU’s beskæftigelses-
og socialministre alene at have fokus på,
hvilke elementer, der generelt kan støtte genopretningen på beskæftigelses- og so-
cialområdet efter COVID-19-krisen.
Formandskabet har særligt givet udtryk for, at man ønsker at drøfte behovet for op-
kvalificering af arbejdsstyrken i lyset af COVID-19. COVID-19-krisen har betydet
en stigning i ledigheden i mange europæiske lande, og opkvalificering kan fungere
som et afgørende redskab til at hjælpe ledige tilbage i job. Ikke mindst set i lyset af,
at krisen kan få stor betydning for, hvilke brancher, der vil have behov for arbejds-
kraft i den kommende tid. Ministrene ventes på mødet at udveksle synspunkter om
relevante udfordringer og tiltag i forbindelse med opkvalificering.
Samtidig ønsker formandskabet, at ministrene på videokonferencen skal drøfte CO-
VID-19-krisens betydning for kønsligestilling.
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Samlenotat om uformel videokonference for EU’s beskæftigelses- og socialministre den 9. juni 2020, fra beskæftigelsesministeren
Der er ikke fremlagt konkrete forslag vedrørende genopretningstiltag til behandling
af EU’s social-
og beskæftigelsesministre.
Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag på mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter. Mødet har ikke
lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold har modtaget sagen til ori-
entering.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen blandt de europæiske be-
skæftigelses- og socialministre. Udover at oplyse om nationale udfordringer og til-
tag, ventes landene også at udtrykke støtte til vedtagne initiativer på EU-niveau
samt eventuelt udtrykke holdninger til Kommissionens forslag til genopretnings-
pakke.
10. Regeringens generelle holdning
Den danske regering støtter udveksling af erfaringer om udfordringer og tiltag i
forbindelse med genopretning efter COVID-19. Særligt på beskæftigelsesområdet
ses tiltag til at afbøde ledighed at være nationalt ansvar.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Samlenotat om uformel videokonference for EU’s beskæftigelses- og socialministre den 9. juni 2020, fra beskæftigelsesministeren
2. Det Europæiske Semester 2020
-
Orientering ved formandskabet og ventet efterfølgende vedtagelse og godkendelse
i skriftlig procedure
Nyt notat.
1. Resumé
Punktet om Det Europæiske Semester 2020 er på dagsordenen for videokonferen-
cen som orientering ved det kroatiske EU-formandskab. Det ventes, at EPSCO-Rå-
det efterfølgende skal vedtage de landespecifikke anbefalinger, der vedrører ar-
bejdsmarkedet og sociale forhold i skriftlig procedure. I år har de landespecifikke
anbefalinger særligt fokus på håndtering af de korte og mellemsigtede konsekven-
ser af COVID-19. Ligesom i 2019 er der ingen landespecifik anbefaling til Dan-
mark på hverken arbejdsmarkeds- eller socialområdet.
Det ventes, at beskæftigelses- og socialministrene også skal godkende Beskæftigel-
ses- og Socialkomitéens fælles udtalelse om semesterprocessen for 2019-2020 i
skriftlig procedure efter videokonferencen.
Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
Danmark kan støtte udkastene til de landespecifikke anbefalinger. Fra dansk side
er der tilfredshed med Kommissionens vurdering af, at der ikke er grundlag for en
anbefaling til Danmark vedrørende beskæftigelse eller sociale forhold.
2. Baggrund
Som led i Det Europæiske Semester 2020 vil det kroatiske EU-formandskab på det
uformelle videomøde for EPSCO-Rådet orientere om de landespecifikke anbefalin-
ger, der vedrører arbejdsmarkedet og det sociale område. Der er ikke lagt op til
drøftelser af semesteret på videokonferencen.
Rådet kan i henhold til art. 148 i TFEU på forslag af Kommissionen give landespe-
cifikke anbefalinger til EU-landene. Det sker blandt andet på baggrund af med-
lemslandenes egne nationale reformprogrammer, der i år blev afleveret i april-maj.
På basis af Kommissionens forslag skal beskæftigelses- og socialministrene ved-
tage de landespecifikke anbefalinger, som vedrører beskæftigelse og sociale for-
hold. Det ventes at ske i en skriftlig procedure efter videokonferencen.
Beskæftigelses- og socialministrene skal desuden godkende Beskæftigelses- og So-
cialkomitéens fælles udtalelse om semesterprocessen for 2019-2020, hvilket ligele-
des ventes at ske i en skriftlig procedure efter videokonferencen.
3. Formål og indhold
Landespecifikke anbefalinger
4
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Samlenotat om uformel videokonference for EU’s beskæftigelses- og socialministre den 9. juni 2020, fra beskæftigelsesministeren
Formålet med forslagene til landespecifikke anbefalinger efter art. 148 er at identi-
ficere de primære udfordringer, som det enkelte medlemsland står over for, og hvor
løsninger gennem nationale reformer vil gøre en positiv forskel med hensyn til ud-
viklingen på landets arbejdsmarked mv.
I år har semesterprocessen været påvirket af COVID-19, der på kort tid har påvir-
ket den økonomiske situation i alle medlemslandene og skabt nye uforudsete udfor-
dringer.
Det har blandt andet ikke været tidsmæssigt muligt at opdatere de såkaldte lande-
rapporter, som Kommissionen offentligjorde den 26. februar 2020. Af landerappor-
ten fremgår Kommissionens vurdering af et lands hidtidige tiltag, udfordringer,
yderligere reformbehov mv., og den vil normalt fungere som et vigtigt redskab i
den videre proces.
Kommissionen har valgt at tage højde for konsekvenserne af covid-19 i udkastet til
de landespecifikke anbefalinger. De landespecifikke anbefalinger blev offentlig-
gjort den 20. maj 2020 samtidig med udkastet til Rådets udtalelser om landenes sta-
bilitets- og konvergensprogrammer for henholdsvis euro-lande og ikke-euro-lande.
Kommissionen har generelt valgt en tilgang, hvor anbefalingerne overvejende fo-
kuserer på håndtering af de kort- og mellemsigtede konsekvenser af covid-19,
mens der er færre anbefalinger relateret til mellem- og langsigtede strukturelle ud-
fordringer. Som i 2019 er der ingen landespecifik anbefaling på beskæftigelses- el-
ler socialområdet til Danmark.
Beskæftigelses- og Socialkomitéens fælles udtalelse om semesterprocessen for
2019-2020
Formålet med Beskæftigelses- og Socialkomitéens fælles udtalelse om semester-
processen for 2019-2020 er at gøre status over semesteret og arbejdet i Beskæfti-
gelseskomitéen og Socialkomitéen.
Beskæftigelseskomitéen og socialkomitéen er traktatfæstede og består af repræsen-
tanter fra henholdsvis beskæftigelses- og socialministerierne i de forskellige EU-
lande. Komitéerne har blandt andet til opgave at rådgive EPSCO-Rådet om hen-
holdsvis udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder og i de sociale forhold i
EU.
Komitéernes arbejde finder sted inden for rammerne af semesteret, hvorfor komité-
erne har udarbejdet denne udtalelse, der dækker perioden fra offentliggørelsen af
de landespecifikke anbefalinger i 2019 til og med behandlingen af dette års anbefa-
linger.
Udtalelsen består af tre dele. I den første del beskrives de gennemgående træk i de
landespecifikke anbefalinger for 2020. Anden del af udtalelsen handler om de eva-
lueringer af medlemslandenes implementering af de landespecifikke anbefalinger
fra 2019, der er blevet gennemført i de to komitéer. Den tredje del af udtalelsen be-
skriver tilpasningen af dette års semesterproces i lyset af covid-19.
5
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Samlenotat om uformel videokonference for EU’s beskæftigelses- og socialministre den 9. juni 2020, fra beskæftigelsesministeren
Komitéerne vurderer overordnet, at semestret fortsat er et vigtigt redskab til at
fremme bæredygtig vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne, social beskyttelse og
inklusion i medlemsstaterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres om Det Europæiske Semester.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkono-
miske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-
kvenser for beskyttelsesniveauet.
Generelt vil Det Europæiske Semester og landenes efterfølgende implementering
af national økonomisk politik i overensstemmelse med de landespecifikke anbefa-
linger kunne bidrage til genopretningen af EU-landenes økonomier og fremme af
inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle borgere til gode.
8. Høring
Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger er sendt til EU-Specialud-
valget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene forventes at tage positivt imod Kommissionens forslag til anbefa-
lingerne og den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen om
semesterprocessen for 2019-2020.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark er generelt positiv over for brugen af landespecifikke anbefalinger efter
art. 148.
Danmark er generelt set tilfreds med Kommissionens vurdering af, at der ikke er
grundlag for en landespecifik anbefaling til Danmark vedrørende hverken beskæfti-
gelse eller sociale forhold.
Fra dansk side støttes den fælles udtalelse fra Beskæftigelses- og Socialkomitéen
om semesterprocessen for 2019-2020, da den vurderes at give et retvisende billede
af arbejdet med semestret i de to komitéer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6