BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte arbejdsulykker 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 264
Offentligt

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2019

ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2014-2019

Bilag A: Om data

Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker

Hvad er en arbejdsulykke?

Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som

fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade.

Anmeldelse af arbejdsulykker - regler

Arbejdsgiveren har ifølge reglerne i arbejdsmiljølovgivningen pligt til at anmelde

arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der medfører arbejdsudygtighed i mindst én

dag ud over tilskadekomstdagen til Arbejdstilsynet. Anmeldelse skal ske senest ni dage

efter første fraværsdag. Med begrebet arbejdsudygtighed henvises til, at

anmeldepligten også gælder, selv om dagen efter tilskadekomsten ikke er en

arbejdsdag (fx weekend, ferie, skiftende vagter).

Det er Arbejdstilsynets tolkning, at der med arbejdsudygtighed menes forventet

fravær fra det sædvanlige arbejde. Bidrag til

tolkning af anmeldereglerne

kan findes på

Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdsgiveren skal desuden anmelde arbejdsulykker i form af arbejdsrelateret vold,

trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, hvis hændelsen er relateret

til arbejde for arbejdsgiveren, og den har medført fravær fra det sædvanlige arbejde i

mindst én dag ud over tilskadekomstdagen.

Tilsvarende skal ejere/brugere af tekniske hjælpemidler mv. anmelde arbejdsulykker

til Arbejdstilsynet, når de er sket ved brugen af et teknisk hjælpemiddel, også selv om

der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver.

Hvis det forventes, at skaden på personen vil kunne give anledning til ydelser efter

arbejdsskadesikringsloven, skal arbejdsulykken desuden anmeldes til virksomhedens

forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Er skadelidte fortsat

helt eller delvist fraværende fra arbejde efter fem uger, skal arbejdsulykken under alle

omstændigheder anmeldes til AES.

Anmeldelse af arbejdsulykker skal ske elektronisk i Arbejdstilsynets og

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles anmeldesystem EASY (Elektronisk

AnmeldeSYstem).

Databeskrivelse - afgrænsning

Data i Arbejdstilsynets ulykkesregister indeholder oplysninger om arbejdsulykker, der

er anmeldt til Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder, at data

omfatter:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte arbejdsulykker 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren



Anmeldte arbejdsulykker, hvor det i anmeldelsen er oplyst, at der er et forventet

fravær fra det sædvanlige arbejde i mindst én dag udover tilskadekomstdagen.

Anmeldelser, hvor fraværet ikke er oplyst, er også medtaget i statistikken.

Anmeldte arbejdsulykker, der er sket ved arbejde for en arbejdsgiver, herunder

også arbejdsrelaterede voldsulykker, der er sket uden for arbejdstiden.

Anmeldte arbejdsulykker, der er sket ved arbejde med et teknisk hjælpemiddel,

uanset at arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, fx selvstændige.

Anmeldte arbejdsulykker, der er sket på landjorden i Danmark. Arbejdsulykker, der

er sket i udlandet, til søs, i luften eller på offshore-anlæg er ikke omfattet af data.

Havvindmølleanlæg er omfattet af data.

Den statistiske enhed i ulykkesregistret er arbejdsulykker. Ulykkesstatistikken tæller

derfor antallet af arbejdsulykker.

Populationen i ulykkesregistret omfatter alle personer, for hvem der er blevet anmeldt

en eller flere arbejdsulykke ifølge ovenstående kriterier. Undtaget fra anmeldepligten

er dog ulykker, der er sket for militært personale under egentlig militærtjeneste

(herunder øvelser).

Data i ulykkesregistret omfatter arbejdsulykker, der er anmeldt i den senest afsluttede

10 års periode. De aktuelle data dækker arbejdsulykker anmeldt i perioden fra 1.

januar 2010 til og med 31. december 2019. Datasættet over de seneste 10 år bliver

opdateret én gang årligt, normalt i marts, og der er derfor tale om frosne data.

Samtidig har Arbejdstilsynet adgang til løbende daglige opdateringer af data (levende

data).

Data, der anvendes i årsopgørelserne, omfatter arbejdsulykker, der er anmeldt i den

senest afsluttede 6 års periode. Denne årsopgørelse dækker perioden 1. januar 2014

til og med 31. december 2019, og data er opgjort pr. 27. februar 2020. Det betyder, at

anmeldelser af arbejdsulykker, der er registreret efter denne dato, men som er sket i

2019 eller tidligere, ikke indgår i opgørelsen. De vil indgå i næste års opgørelse af

anmeldelser, som er modtaget i 2020. Af samme grund kan tallene i årsopgørelsen

afvige fra tilsvarende tal på Arbejdstilsynets hjemmeside -

Arbejdsmiljø i tal.

Det

skyldes, at data på hjemmesiden er levende og kan ændre sig dagligt på grund af

dubletter, som er kommet ind efter den 31. december 2019, og som der derfor

justeres for.

Dubletkontrol betyder også, at antallet af anmeldte arbejdsulykker, der er modtaget

for et bestemt år, kan være noget lavere i det følgende års opgørelse. Antallet af

anmeldelser i 2018 i dette års opgørelse (42.709) er fx noget lavere end i

årsopgørelsen for 2018 (42.805). Forskellen i de 2 tal skyldes, dels at opgørelsen sker

på baggrund af antallet af registrerede anmeldelser pr. år, dels at dubletkontrollen i

registret giver arbejdsgiveranmeldelser forrang frem for anmeldelser fra andre. Dette

princip er lagt ind i dubletkontrollen, fordi det er arbejdsgiverne, der har pligten til at

anmelde. Hvis der fx anmeldes en arbejdsulykke af den tilskadekomne selv, og den

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte arbejdsulykker 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

samme arbejdsulykke bliver anmeldt af arbejdsgiveren året efter, vil dubletkontrollen

indebære, at det er anmeldelsen fra arbejdsgiveren, der tælles med i statistikken, og

den tilskadekomnes egen anmeldelse udelades.

Anonymisering

Ifølge reglerne om beskyttelse af persondata

må det ikke på grundlag af de viste data

være muligt at kunne identificere enkeltpersoner. Data i de viste tabeller er derfor

anonymiseret, og det er generelt valgt ikke at vise værdier under 5. I enkelte tilfælde,

fx hvor værdier under 5 vil kunne beregnes ud fra de øvrige værdier og den lodrette

sum, er der valgt et højere anonymiseringsniveau.

Datakilde - hvor kommer data fra?

Data i Arbejdstilsynets ulykkesregister er baseret på arbejdsulykker, der er anmeldt i

EASY. EASY er Arbejdstilsynets og AES’ fælles anmeldesystem for arbejdsulykker og

opfylder to formål: Dels anmeldelse til Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljøreglerne med

henblik på forebyggelse (herunder tilsyn og statistik), dels anmeldelse til

virksomhedens forsikringsselskab eller AES med henblik på erstatning til skadelidte

ifølge arbejdsskadesikringsloven. Selve EASY-databasen har til huse i og drives af

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

Der blev den 17. juni 2017 indført en ny version af EASY. Den største ændring i forhold

til det tidligere EASY er, at der er indført en ny oplysning om ulykkens årsag (den

såkaldte ’afvigelse’), der siger noget om, hvad der gik galt – hvad der afveg fra det

normale. Indførelse af afvigelse betyder bl.a., at registreringen af en anden oplysning

’skademåde’ er forsimplet, for så vidt angår akutte overbelastninger af kroppen. Nu

skelnes der ikke længere mellem forskellige typer af overbelastninger, fx løft, skub og

træk, drejning og vridning eller gribning, fordi disse kategorier indgår i klassifikationen

af afvigelsen (se afsnittet Skademåde).

Oplysninger fra anmeldelserne i EASY overføres dagligt til Arbejdstilsynets interne

systemer på baggrund af kriteriet om fravær fra det sædvanlige arbejde i mindst én

dag udover tilskadekomstdagen. Herudover medtages desuden anmeldelser, hvor

fraværet er uoplyst.

Definition af anvendte variabler

I årsopgørelsen er anvendt følgende variabler fra ulykkesregistret:

Skadetype

Skadetypen

er en sammensat variabel, der beskriver, hvad der er sket med skadelidte

under arbejdsulykken, og hvor på legemet skaden er placeret. Disse informationer

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om

ophævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen).

- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(Databeskyttelsesloven).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte arbejdsulykker 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

stammer fra anmeldelsernes oplysninger om

skadens art

skadet legemsdel.

Oplysning om, hvorvidt arbejdsulykken har medført skadelidtes død, stammer fra

anmeldelsernes angivelse af

skadens følger

(se mere nedenfor).

Skadens art

betegner, hvilken skade der er sket på personen, fx lukkede brud, led-

skred og/eller åbne sår, og de er klassificeret i EU-harmoniserede kategorier.

Skadet

legemsdel

betegner den eller de legemsdel(e), der blev skadet ved ulykken, fx fingre,

hånd, fod og/eller ryg, og de er klassificeret i EU-harmoniserede kategorier.

Ordlyden af klassifikationerne til skadens art og skadet legemsdel er revideret ved

indførelsen af ny EASY. Der kan derfor være situationer, hvor data for perioden før 17.

juni 2017 ikke kan sammenlignes med perioden efter.

I årsopgørelsen bliver

skadetyper

vist som inddelt i henholdsvis 13 og 23 grupper, hvor

den sidste gruppering viser skaderne fordelt på legemsdele.

Skadens følger

angiver konsekvenserne af arbejdsulykken i form af forventet

arbejdsudygtighed på anmeldetidspunktet, eller om skadelidte er afgået ved døden

som følge af ulykken. Skadens følger, herunder tidsintervallerne, er klassificeret i EU-

harmoni-serede kategorier. Oplysning om skadens følger stammer fra anmeldelsen.

Med arbejdsudygtighed menes fravær fra det arbejde, vedkommende sædvanligvis

varetager.

Oplysningen om det forventede fravær (herunder om personen er død) er central i

ulykkesstatistikken, fordi pligten til at anmelde og dermed afgrænsningen af

statistikken er knyttet hertil. Anmeldepligtige arbejdsulykker er arbejdsulykker med

mindst én dags fravær ud over tilskadekomstdagen. I statistikken er også medtaget

arbejdsulykker, hvor det forventede fravær er uoplyst.

Skademåde

Skademåden

beskriver den hændelse i forløbet, hvor personen kommer til skade, fx

ved lodret bevægelse, klemning, at skære sig på eller fysisk overbelastning. Angivelse

af skademåden svarer på spørgsmålet ”hvordan kom skadelidte til skade under

ulykken”? I anmeldelsen skal man oplyse om skademåde, der er klassificeret i EU-

harmoniserede kategorier. I forbindelse med ny EASY er klassifikationen ændret, og

der kan derfor være situationer, hvor data for perioden før 17. juni 2017 ikke kan

sammenlignes med perioden efter.

Afvigelse

Afvigelsen

beskriver den hændelse i forløbet, hvor noget går galt eller afviger fra det

normale/forventelige, fx ved at miste kontrollen over et redskab, køretøj mv., eller at

være udsat for vold. Angivelse af skademåden svarer på spørgsmålet ”hvad gik galt og

førte til ulykken”? I anmeldelsen skal man oplyse om afvigelse, der er klassificeret i EU-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte arbejdsulykker 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

harmoniserede kategorier. Afvigelsen blev indført i anmeldesystemet med ny EASY

den 17. juni 2017, og der er derfor kun data fra denne dato og frem.

Ansættelsesperiode

Ansættelsesperioden

angiver den tid (i dage), der går fra skadelidte bliver ansat på

virksomheden til dagen, hvor ulykken sker. Ansættelsesperioden beregner man ved at

trække ansættelsesdatoen fra ulykkesdatoen. Har skadelidte ikke været ansat i mere

end et år, bliver de betragtet som nyansatte. Man skal angive oplysninger om

ansættelsesdato og ulykkesdato i anmeldelsen.

Køn, alder og statsborgerskab

Oplysninger om skadelidtes køn, alder og statsborgerskab registreres ud fra

skadelidtes CPR-nummer. Hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, skal man oplyse

køn, fødeår og statsborgerskab i anmeldelse.

Ulykkessted

Er arbejdsulykken ikke sket på virksomheden, skal man oplyse om ulykkesstedets type

i anmeldelse. Det kan fx være på en byggeplads, fremmed virksomhed eller på

offentlig vej (trafik). I forbindelse med ny EASY er klassifikationen ændret, og der kan

derfor være situationer, hvor data for perioden før 17. juni 2017 ikke kan

sammenlignes med perioden efter.

Branche og branchegruppe

Danske virksomheder kategoriseres efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode

2007 (DB07). DB07 er en dansk udgave af EU’s standardbrancheklassifikation,

Nomenclature générale des Activités économique dans les Communautés

Européennes (NACE, Rev. 2.0). Den danner grundlag for inddeling af anmeldte

arbejdsulykker efter branche. Arbejdstilsynet har opdelt brancherne i 36

branchegrupper. Læs mere om

de 36 branchegrupper.

Oplysning om branche stammer

fra det Centrale Virksomhedsregister, og beskriver virksomhedens branche på

registeringstidspunktet for arbejdsulykken.

Ulykkesincidens

Ud over variablerne fra ulykkesregistret indgår der i årsopgørelsen desuden

opgørelser, der viser parameteren ’Ulykkesincidens’. Ulykkesincidensen er antallet af

anmeldte arbejdsulykker set i forhold til beskæftigelsen. Incidenser for anmeldte

arbejdsulykker er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldte arbejdsulykker

til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Årets ulykkesincidens

beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af

beskæftigede i november året før. I årsopgørelsen er incidenser beregnet som antallet

af anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede.

Øvrige datakilder

Beskæftigelsestal

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte arbejdsulykker 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

De anvendte beskæftigelsestal (tabel B17 i bilag B) stammer fra Danmarks Statistiks

registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en opgørelse af befolkningens

tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. I opgørelsen kobles der også til

befolkningsstatistikken med henblik på at afgøre, hvorvidt personerne har bopæl i

Danmark på referencetidspunktet. De anvendte beskæftigelsestal beskriver

personernes primære beskæftigelse og omfatter såvel ansatte som selvstændige.

Beskæftigelsestallene er tilvejebragt via ministerordningen hos Danmarks Statistiks

forskerservice. Den årlige sum for de anvendte beskæftigelsestal afviger dog fra

totalsummerne i Statistikbanken hos Danmarks Statistik (RAS 301), fordi

Arbejdstilsynet har foretaget en bearbejdning af tallene:

Observationer, hvor der ikke er registreret information om den beskæftigedes køn, er

udeladt i opgørelsen over antallet af beskæftigede (se tabel B17 i bilag B). Dette er

gjort i henhold til Danmarks Statistiks regler om anonymisering, fordi der i visse

branchegrupper er meget få observationer for de enkelte år. Det drejer sig om knapt

2.000 tilfælde om året. Dette har ikke indflydelse på beregning af de generelle

ulykkesincidenser fordelt på branchegrupper.

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

Oplysning om virksomhedens branche hentes i det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

ud fra det virksomhedsnummer (Produktionsenheds-nummer), som virksomheden

bruger, når den skal anmelde en arbejdsulykke i anmeldesystemet EASY. Der er tale

om virksomhedens branche på registreringstidspunktet for arbejdsulykken.

Arbejdstilsynet har etableret historiske data for hver produktionsenhed i

virksomheden tilbage til 2012, som anvendes i ulykkesstatistikken.

Det Centrale Personregister (CPR)

Oplysning om skadelidtes statsborgerskab bliver indhentet fra det Centrale

Personregister (CPR) i forbindelse med oparbejdning af det årlige statiske 10 års

datasæt ud fra de CPR-numre, der fremgår af anmeldelserne af arbejdsulykker.

Datakvalitet og underanmeldelse af anmeldte arbejdsulykker

Kvaliteten varierer i de oplysninger (parametre, variabler), der bliver registreret ved

anmeldelse af arbejdsulykker. Anmelderen af en arbejdsulykke skal angive de krævede

oplysninger i anmeldelsen ved at vælge relevante svarkategorier i de forskellige

klassifikationer, der hører til spørgsmålene (variablerne) i EASY.

Data i Arbejdstilsynets ulykkesregister er afhængig af korrekte oplysninger i

anmeldelserne og af Arbejdstilsynets bearbejdning og tolkning af data.

Arbejdstilsynet validerer manuelt oplysningerne om dødsulykker i anmeldelserne med

hensyn til deres korrekthed. Det sker ved bl.a. at indhente supplerende oplysninger fra

fx politiet. Oplysninger om øvrige arbejdsulykker bliver ikke valideret manuelt.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte arbejdsulykker 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

Det gælder for de fleste variabler, at antallet af uoplyste tilfælde er faldende. Det

betyder, at anmelderen har valgt en kategori i den klassifikation (værdiliste), som

hører til variablen, frem for at vælge uoplyst. Til gengæld er antallet af tilfælde steget,

hvor der bliver registreret ’andet’ i opsamlingskategorier. Dette gælder

skadens art

skademåde.

Det er fx tilfældet, hvis oplysningen er kendt, men hvor den ifølge

anmelderen ikke kan findes som valgmulighed i anmeldesystemet. Samlet set er

antallet af tilfælde, hvor variablen enten er uoplyst eller registret som ’andet’,

nogenlunde konstant i perioden.

Efter ny EASY blev indført i sommeren 2017 ses dog faldende datakvalitet for variablen

Skadens følger,

idet andelen af uoplyste tilfælde er steget fra 3 pct. af samtlige

anmeldte arbejdsulykker i 2016 til 8 pct. i 2018. Det er endnu ikke afklaret om, og i

hvilket omfang, det stigende antal uoplyste tilfælde hænger sammen med, at ny EASY

blev indført.

Det store antal uoplyste tilfælde for skadens følger vanskeliggør tolkningen af

udviklingen i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker med et forventet fravær på 3

uger eller mere og påvirker dermed niveauet for incidensen af alvorlige

arbejdsulykker, da det må forventes, at en del af de uoplyste tilfælde har

længerevarende fravær.

Der er store variationer i andelen af tilfælde med uoplyst skadens følger afhængig af

branche. Andelen af uoplyste tilfælde inden for branchegruppen transportmidler var i

2019 på 18 pct., mens andelen af uoplyste tilfælde var under 1 pct. inden for

branchegruppen hospitaler. Det har betydning for sammenligning af forekomsten af

alvorlige arbejdsulykker mellem forskellige brancher.

Skadens følger er desuden behæftet med den usikkerhed, der er betinget af

anmeldefristen for arbejdsulykker på 9 dage efter første fraværsdag. Anmeldefristen

medfører, at der ved længerevarende fravær, der rækker ud over 9 dage, vil være tale

om et skøn.

Til gengæld er andelen af tilfælde, hvor branchen er uoplyst, faldende i perioden 2014-

2019 (se tabel B9 i bilag B). Andelen af uoplyste tilfælde er faldet fra at udgøre 5 pct. i

2014 til under 1 pct. (3 promille) i 2019. Dette tyder på, at datakvaliteten med hensyn

til oplysninger om branche stiger.

Indførelsen af ny EASY i 2017 kan have haft betydning for, hvordan anmeldere svarer

på de enkelte spørgsmål i anmeldelsen, og data skal derfor tages med forbehold for, at

der kan være situationer, hvor data for perioden før 17. juni 2017 ikke kan

sammenlignes med perioden efter. Det gælder særligt for følgende variabler, hvor der

ligeledes er foretaget ændringer i de anvendte klassifikationer:



Skadens følger,

hvor antallet af tilfælde med uoplyst forventet fravær er steget

markant siden 2016.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 264: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte arbejdsulykker 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren



Skadens art,

hvor fx antallet af amputationer (mistet legemsdel) er steget siden

2016, formodentligt fordi det i ny EASY er blevet præciseret i anmeldelsen, at

kategorien også omfatter ’knusninger’.

Skademåde,

hvor det i ny EASY ikke længere er muligt at skelne mellem forskellige

former for akutte fysiske overbelastninger, herunder ved løft, skub og træk,

vridning og drejning, gribning (fx af patient) samt træde forkert/snuble uden at

falde. Det skyldes, at disse kategorier indgår i klassifikationen for den nye variabel,

afvigelse,

som forskellige former for uhensigtsmæssige bevægelser. I ny EASY

bliver alle disse situationer registreret med skademåden: ’Fysisk overbelastning af

kroppen (muskler, knogler og led)’.

Ulykkessted,

hvor klassifikationen i ny EASY er blevet udvidet med flere

valgmuligheder i forhold til den gamle.

Med henblik på statistikker, herunder denne årsopgørelse, er der for de nævnte

variabler foretaget omkodninger, så data fra før 17. juni 2017 vises i de nye

klassifikationer.

Ved underanmeldelse forstår man, at anmeldepligtige arbejdsulykker ikke altid bliver

anmeldt til Arbejdstilsynet.

Antallet af anmeldte arbejdsulykker har ligget nogenlunde konstant de seneste 5 år på

ca. 42.500 tilfælde om året. Man kan ikke af statistikken se forskel på, om ændringer

skyldes at der er sket færre eller flere arbejdsulykker, eller om der bliver anmeldt

færre eller flere af de arbejdsulykker, der sker.

Undersøgelser

viser, at kun ca. halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker

anmeldes. Seneste undersøgelse (Arbejdstilsynet, marts 2017) viste en gennemsnitlig

underanmeldelsesgrad på 46 pct. for anmeldepligtige arbejdsulykker. Niveauet kan

variere afhængig af faktorer som skadelidtes alder, virksomhedens branche og

skadens alvorlighed. Forskelle i antal anmeldte arbejdsulykker mellem de forskellige

branchegrupper kan derfor bl.a. skyldes forskelle i, hvor mange arbejdsulykker der

bliver anmeldt.

Når man bruger ulykkestallene, skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er

på grund af underanmeldelse.

Arbejdsulykker. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 451. Danmarks Statistik 1999.

Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 - Baggrundsrapport, bilag 3, Arbejdstilsynet

2008.

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - en registerbaseret

undersøgelse. U Binger, J Dyreborg, JV Hansen & BL Thomsen. Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø 2013. ISBN 978-87-7904-260-5.

Underrapportering af arbejdsulykker. LO-rapport, version 2.0: En ny vinkel på underrapportering. Lander

F, Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen JM. Landsorganisationen i Danmark, 2015.

Underanmeldelse af arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks

Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013. Notat - Arbejdstilsynet, marts 2017.