Til beskæftigelses- og integrationsudvalget: Hjemløse og andre socialt udsatte der tilkendes
integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.
Baggrund
Jeg har gennem mit frivillige arbejde som rådgiver hos Settlementet på Vesterbro fået kendskab til, at socialt
udsatte mennesker som f.eks. hjemløse, i flere tilfælde ikke konsekvent efterlader digitale spor. Disse borgere
risikerer derfor at blive tilkendt integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Jeg har skrevet et juridisk
speciale om denne problemstilling, hvor jeg konkluderer, at det er en krænkelse af udsatte borgeres
retsstilling, da de ikke er målet for lovgivningen. De udsatte borgere bliver på baggrund af deres sociale status
tilkendt integrationsydelse. Dette betyder, at de får en ydelse, der er ca. det halve af, hvad de reelt er
berettiget til.
Af gode grunde kan vi ikke sige hvor mange mennesker i Danmark, der hvert år bliver ramt af denne
problematik. Hvis man spørger blandt organisationer, der arbejder med hjemløse vil de fleste have stiftet
bekendtskab med en eller flere personer, der er tilkendt integrationsydelse, men som rettelig burde være
tilkendt kontanthjælp.
I det følgende opridses:
1) En case, der illustrerer problematikken, som både Folketingets ombudsmand og
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes har reageret på.
2) Den nuværende lovgivning på området.
3) Vores bud på en løsning der sikrer socialt udsattes retssikkerhed.
1. Case
”Hjemløse
John kunne ikke gøre rede for sit ophold i Danmark, og så røg han på integrationsydelse”,
såda
skrev Politiken på sin forside tirsdag d. 25. juni 2019 på baggrund af dialog med Settlementet.
Hjemløse John
havde i nogle år modtaget kontanthjælp, men blev på baggrund af en lovændring i 2016 pålagt
at dokumentere, at han havde opholdt sig i Danmark sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år. Da John ikke
kunne dokumentere dette, opfyldte han ikke længere betingelserne for at modtage kontanthjælp og blev i
stedet tilkendt integrationsydelse. John havde ikke været ude af Danmark, men havde ingen form for
dokumentation, som myndigheden ville godtage.
Ombudsmanden gik ind i
Hjemløse Johns
sag og anerkendte i FOB 2018-31, at lovændringen pålægger
borgeren et skærpet dokumentationskrav og at den konkrete bestemmelse
ikke
medfører, at myndigheden
må se bort fra officialprincippet. Af bestemmelsen fremgår følgende:
”Ko
u e træffer afgørelse o rette til i tegratio sydelse, udda elseshjælp eller ko ta thjælp.
Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er
berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 og beskæftigelseskravet i stk. 8 er
opfyldt, yder ko
u e i tegratio sydelse. ”