Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 248
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for
lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19)
§1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr.
212 af 17. marts 2020, lov nr. 275 af 26. marts 2020 og senest ved § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020,
foretages følgende ændring:
1.
Efter kapitel 21 indsættes:
»Kapitel 21 a
Midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og
for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19
§ 58 b.
En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at
lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020 ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi
lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2. Retten til sygedagpenge gælder,
uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller §
25, stk. 1.
Stk. 2.
Det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren over for
kommunen dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering
foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der
er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse, at
lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er
muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde,
at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der
er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden
erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.
Stk. 3.
Kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk. 2, hvis
betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1 og 2 er opfyldt.
§ 58 c.
En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at
lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020 ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi
lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på
første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.
Stk. 2.
Som pårørende efter stk. 1 anses en lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som har en familiemæssig
tilknytning til lønmodtageren.
Stk. 3.
Det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren over for
kommunen dokumenterer, at lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en person omfattet af stk. 1,
der efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en
erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen
eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der
er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden
erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.
Stk. 4.
Kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk. 3, hvis
betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1-3 er opfyldt.
§ 58 d.
Sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter
lovens almindelige regler.
Stk. 2.
Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden frem til og med den 31. august 2020 for en person, der efter §§ 58
b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der
efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12
forudgående kalendermåneder.
Stk. 3.
Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6, finder ikke anvendelse for lønmodtagere
omfattet af dette kapitel.
§ 58 e.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter dette
kapitel, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til
fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte
løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiver skal
anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.
«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
Kapitel 21 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1.
januar 2021.
§3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
2193039_0003.png
For fraværsdage før den 1. september 2020 finder bestemmelserne i §§ 58 b - 58 e i lov om
sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet
efter lovens ophævelse, eller ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ophævelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.1.1.
2.1.1.1.1.
2.1.1.1.2.
2.1.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indledning
Lovforslagets indhold
Midlertidig ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion fra kommunen
Gældende ret
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Anbefalinger for personer i øget risiko
Anbefalinger til pårørende til personer i øget risiko
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Med
Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis
genåbning af Danmark
fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at
afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af Danmark har
vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig
risikogruppe ved smitte med covid-19.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet
har den 15. maj 2020 indgået aftale, der udmønter reserven på 200 mio. kr.
Med nærværende lovforslag foreslås, at private og offentlige arbejdsgivere får midlertidig ret til
sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for pårørende, der deler husstand med personer, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Lønmodtagere, som ikke har ret til løn under fraværet, får ret til sygedagpenge fra kommunen.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Det er endvidere aftalt, at den midlertidige ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion omfatter
personer, som er i ansættelse, og som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge
Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor
der desuden er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Aftalen omfatter tilsvarende medarbejdere som er
pårørende til sådanne personer.
Aftalen omfatter medarbejdere, for hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre
arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er muligt.
Aftalepartierne er enige om, at ordningen gælder fra lovens ikrafttræden til og med den 31. august
2020. Aftalepartierne er desuden enige om at mødes forud for ordningens udløb for at drøfte
aktiviteten på ordningen. Opgørelser over den hidtidige anvendelse af ordningen i
sygedagpengesystemet skal anvendes som grundlag for både at vurdere, om ordningen har fundet
relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne afholdes
inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19 situationen, og som gælder fra lovens
ikrafttræden og frem til og med den 31. august 2020, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul,
hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. januar 2021.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion fra kommunen
2.1.1. Gældende ret
Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til
sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Denne
vurdering sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den
sygemeldtes arbejdsevne.
Det betyder, at personer, som har en sygdom, men som ikke er uarbejdsdygtige på grund af
sygdommen, ikke har ret til sygedagpenge. Der er således ikke ret til sygedagpenge alene på
baggrund af bestemte diagnoser; det afgørende er, om den sygdom, man har, betyder at man ikke
kan varetage sit arbejde.
Det er endvidere en betingelse for ret til sygedagpenge efter reglerne i loven, at lønmodtageren
opfylder et beskæftigelseskrav, som viser en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der gælder et beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiveren og et beskæftigelseskrav i forhold til
kommunen.
Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt dække de første 30 kalenderdage af lønmodtagerens
sygefravær enten ved udbetaling af fuld løn under sygdom eller sygedagpenge
(arbejdsgiverperioden), jf. lovens § 30, stk. 1. Efter arbejdsgiverperioden indtræder retten til
sygedagpenge fra kommunen, jf. lovens § 33, stk. 1, nr. 2.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelseskravet i forhold til kommunen bl.a. opfyldes ved,
at lønmodtageren er i aktuel beskæftigelse og har været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for
de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder
har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold. Lønmodtageren kan desuden opfylde
beskæftigelseskravet ved bl.a. at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller ved ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 5.
Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og der er derfor en tidsmæssig afgrænsning
af udbetalingen heraf. Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet
af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn
under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet).
For personer, der modtager førtidspension (bortset fra invaliditetsydelse), eller som opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at få førtidspension, eller som har nået folkepensionsalderen,
ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12
forudgående måneder, jf. lovens § 25, stk. 1.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i
lovens § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, på første fraværsdag. Personer, der på første fraværsdag ville
have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har
ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 24 a, stk. 1.
Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24,
stk. 1, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder,
at en sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være berettiget til
sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser
for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7 og 21 (om uarbejdsdygtighed og
bortfald).
For personer omfattet af lovens § 25 kan kommunen forlænge sygedagpengeperioden efter lovens §
29, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til
rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.
Lovens kapitel 6 fastsætter reglerne for kommunens visitation og opfølgning. Kommunen skal efter
lovens § 8, stk. 1, foretage opfølgning i løbende sager, dvs. sager, hvor der ikke er en raskmelding.
Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen, og opfølgningen skal tilrettelægges under
hensyn til sygdommens karakter og den sygemeldtes behov og forudsætninger.
Efter lovens § 11 a, skal kommunen til brug for den første opfølgning efter behov anmode om en
lægeattest med den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og
eventuelle behov for skånehensyn.
I sager hvor sygefraværet forventes at vare over 8 uger, skal kommunen følge op mindst 4 gange
inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3. Den første
opfølgningssamtale skal afholdes senest inden udgangen af ottende uge, regnet fra den første
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
fraværsdag. Efter lovens §§ 13 c og 13 d kan kommunen give en beskæftigelsesrettet indsats efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som
følge af covid-19 er det i § 6 fastsat, at kommunerne er fritaget for pligten til at tilrettelægge
opfølgningen, herunder ved individuelle samtaler, samt til at give beskæftigelsesrettede tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår endvidere, at kommunerne dog som
udgangspunkt kan vælge at foretage opfølgning telefonisk eller digitalt.
I lovens kapitel 5 a er fastsat regler om arbejdsgivers opfølgning. Efter § 7 a skal en arbejdsgiver
indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren
kan vende tilbage til arbejdet, og efter § 7 b kan den
sygemeldte lønmodtager anmode om
fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen
.
I lovens kapitel 5 b er der i § 7 c fastsat, at en arbejdsgiver kan anmode om tidlig opfølgning i
kommunen, når det ikke forventes, at lønmodtageren vil blive raskmeldt inden for 8 uger fra første
fraværsdag.
Beregning og udbetaling af sygedagpenge foretages efter reglerne i lovens §§ 47, 49 og 50.
Det fremgår af lovens § 47, stk. 1, at sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, der er fuldt
uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under
sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle
ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter
betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger
i henhold til lov om et indkomstregister.
I henhold til lovens § 49 er der fastsat bestemmelser om beregning af sygedagpenge til personer ansat
i fleksjob.
Det højeste sygedagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 50, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.
Efter lovens § 54 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at
få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende
samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til
lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig
ud over arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 40, stk. 1.
En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i
arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til
lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag, jf. § 40, stk. 3.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion, jf. § 40, stk. 4.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge
fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund
af arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet, jf. § 38, stk. 1.
Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af
sygefraværet til arbejdsgiveren, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest
3 uger efter første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra første fraværsdag,
jf. § 38, stk. 3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af
kommunen.
Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senere end fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har
lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf. § 38, stk. 6.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund
af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre
særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 7.
I relation til fravær fra arbejde er det et almindeligt ansættelsesretligt princip, at fravær på grund af
egen sygdom er lovligt forfald. Det følger også af f.eks. funktionærlovens § 5, stk. 1, og tillige af
overenskomstbestemmelser, at lønmodtagere, som på grund af sygdom er ude af stand til at udføre
deres arbejde, har ret til fuld løn i perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Det kan
ikke udelukkes, at der i individuelle ansættelsesaftaler eller kollektiv overenskomst findes
bestemmelser, som giver lønmodtagere ret til fravær og eventuelt løn under dette fravær, hvis fraværet
skyldes lønmodtagers særlige risiko for at pådrage sig sygdom, men f.eks. funktionærlovens § 5, stk.
1, dækker ikke personer, der ikke er syge, men som er i særlig risiko for at blive syge i forbindelse
med arbejdet, eller hvis pårørende tilhører en særlig risikogruppe.
Generelt er fravær af sådanne årsager således ikke lovligt forfald, og hvis der ikke er indgået eller
indgås en aftale med arbejdsgiver om, at et sådant fravær ikke betragtes som en misligholdelse af
ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiver kunne reagere over for et eventuelt sådant fravær, der ikke
skyldes sygdom, med ansættelsesretlige sanktioner.
Efter § 17 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø har en ansat ret til at forlade sin arbejdsplads eller et
farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Efter stk. 2 må den
ansatte ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller
et farligt område, jf. stk. 1. Efter stk. 3 kan den ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 1
tilkendes en godtgørelse.
Det følger af § 17 c, at bestemmelserne i § 17 a ikke finder ikke anvendelse, i det omfang en
kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5,
i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Det fremgår af bemærkninger til bestemmelserne, at § 17 a er udtryk for en almindelig
retsgrundsætning, der følger af retspraksis og almindelige arbejdsretslige principper. Der er således
–
i de omtalte situationer
–
en almindelig ret for de ansatte til at forlade arbejdspladsen uden derved
at have misligholdt ansættelsesforholdet.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Bedømmelsen af, hvorvidt der er sket krænkelser af de ansattes rettigheder (afskedigelse eller
bortvisning som følge af arbejdsnedlæggelse) foretages ved de almindelige domstole. Hvis der er en
kollektiv overenskomst, behandles spørgsmålet i det fagretlige system.
2.1.1.1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
2.1.1.1.1. Anbefalinger for personer i øget risiko
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvilke tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb med covid-19, fremgår af retningslinjen
’Håndtering af COVID-19:
Anbefalinger til personer i øget risiko’
(aktuel version er af 19. maj 2020). Heraf fremgår også
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og deres pårørende.
For nogle sygdomme og tilstande er det veldokumenteret, at der er en betydeligt øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb, det vil sige et forløb med behov for indlæggelse og evt. intensivbehandling
og dødelig udgang, hvis man bliver syg med covid-19.
For andre sygdomme og tilstande er der mindre dokumentationen for øget risiko ved Ccovid-19,
men der er det veldokumenteret, at der er en øget risiko ved andre typer infektioner. Derfor antages
det at disse sygdomme og tilstande også kan medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
med covid-19.
Endeligt er der tilstande, hvor der ikke er dokumentation for en øget risiko ved covid-19, men hvor
det alene ud fra et forsigtighedsprincip antages, at der kan være øget risiko. Det drejer sig om
gravide, hvor forsigtighedsprincippet antages ud fra et hensyn til det ufødte barn.
Betegnelsen
’personer i øget risiko’ dækker alle sygdomme og tilstande. Betegnelsen ’øget risiko’
dækker over en betydeligt øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen for et
indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensivbehandling kan komme på tale.
Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil
anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling.
De følgende bemærkninger skal derfor forstås som sundhedsmyndighederne anbefalinger på
tidspunktet for behandlingen af dette lovforslag.
Covid-19 er en ny, men ikke grundlæggende anderledes smitsom sygdom. Som person i øget risiko
bør man derfor følge de normale forholdsregler for infektioner, som man plejer. Det betyder, at det
man kunne før covid-19 epidemien, f.eks. tage på arbejde og passe børnebørn, kan man også i vidt
omfang gøre nu, når man følger nogle særlige forholdsregler. Det drejer sig overordnet om ekstra
god hygiejne for at forebygge kontaktsmitte, at holde afstand for at forebygge dråbesmitte og at
begrænse situationer, hvor man kan blive udsat for smitte.
Nogle personer kender allerede deres sygdom eller tilstand i et omfang, så de selv kan vurdere om
de på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige grundlag er i øget risiko. Andre kan få behov for at
drøfte med deres egen læge eller behandlende læge på sygehus, om de er i øget risiko. Lægen bistår
i så fald med at fastslå, om den enkelte har en sygdom eller tilstand, der er forbundet med en øget
risiko. For en uddybende beskrivelse se Sundhedsstyrelsens
’Personer med øget risiko ved COVID-
19
– Fagligt grundlag’.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale
sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler,
herunder skærpet hygiejne og afstand, samt at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver
at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med
mange mennesker.
Arbejdsgiver har ansvar for at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at medarbejdere er informeret om
mulige smittekilder, f.eks. kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er muligt at foretage
væsentlige foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer hvor
Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.
Personer i øget risiko, eventuelt fastslået af egen læge eller af behandlende læge på sygehus efter en
konkret individuel vurdering, kan have behov for særlige foranstaltninger på deres arbejdsplads.
Medarbejdere i øget risiko skal sikres mulighed for 2 meters afstand til
kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende eller anvendelse af barrierer. Ligeledes skal
længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 minutter eller mange hyppige kortevarende
ansigt-til-ansigt kontakter undgås.
Medarbejderen i øget risiko skal i dialog med arbejdsgiveren foretage en konkret vurdering af den
enkeltes arbejdsforhold, herunder inddrage hvilke muligheder, der er for at sikre afstand til
kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende, eventuelt ved at skabe afstand ved anvendelse af
barrierer, samt sikre muligheden for håndhygiejne mv.
Hvis arbejdsgiver og medarbejder i øget risiko ikke vurderer, at det er muligt at foretage
ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere smitterisiko skal mulighed for omplacering til
arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for
hjemmearbejdsplads. Såfremt arbejdsforholdene ikke lader sig indrette for medarbejderen i øget
risiko, kan fraværsmelding komme på tale. I dialogen skal indgå den enkeltes egen trygheds- og
risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion.
Personer i øget risiko, der er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, skal ikke varetage
opgaver eller funktioner i deres arbejde, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har
tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om covid-19 baseret på typiske og
karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med covid-19. I sådanne tilfælde skal
personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for
at omplacere medarbejderen til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en
hindring for, at medarbejderen omplaceres.
Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i
sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år, der har
arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, f.eks. ved behandlings- pleje
eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra
hjemmet. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke-borgernært arbejde,
f.eks. telefonkonsultationer ol. og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver,
som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Visse børn med kronisk sygdom er i øget risiko
Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande kan have en øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb, typisk børn, der under omstændigheder uden epidemi med covid-19, også har
særlige foranstaltninger f.eks. særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud.
Disse børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi, og
får derigennem individuel vurdering og rådgivning.
For yderligere information henviser Sundhedsstyrelsen til oversigt fra Dansk Pædiatrisk Selskab:
http://www.paediatri.dk/nyheder/skolestart-og-risikoborn
2.1.1.1.2. Anbefalinger til pårørende til personer i øget risiko
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19, fremgår ligeledes af retningslinjen
’Håndtering af COVID-19:
Anbefalinger til personer i øget risiko’
(aktuel version er af 19. maj 2020).
Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil
anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling.
De følgende bemærkninger skal derfor forstås som sundhedsmyndighederne anbefalinger på
tidspunktet for behandlingen af dette lovforslag.
Bor man i husstand med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt deltage i
sociale sammenhænge, f.eks. gå på arbejde og komme i skole eller dagtilbud. Det gælder også, hvis
man arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren, eller andre sektorer hvor man kan være i tæt
fysisk kontakt med andre mennesker.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer, der er ansat i sundheds-, social- eller
ældresektoren, og som bor sammen med en person i øget risiko, f.eks. en partner eller barn, ikke
skal varetage opgaver eller funktioner, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har
tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om covid-19 baseret på typiske og
karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med covid-19. Såfremt
arbejdssituationen i denne sammenhæng ikke kan sikres på betryggende vis, f.eks. ved at undgå
pleje-, omsorgs- eller behandlingsopgaver med tæt kontakt, skal medarbejderen flyttes til anden
opgave eller funktion.
2.1.1.1.3. Eksempler på hvad arbejdsgiver kan gøre for at mindske smitterisiko
ved covid-19
I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har Sundhedsstyrelsen den 18. maj 2020 oplyst
følgende:
Arbejdsgiver har ansvar for at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at medarbejdere er informeret om
mulige smittekilder, fx kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige
foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer hvor Sundhedsstyrelsen
anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.
Arbejdsgiver bør sikre, at der er muligt for personer i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb ved
covid-19 at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til reduktion af smitterisiko:
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Isolation af smittede:
- Vær opmærksom på og tilkendegiv tydeligt for medarbejderne, at man ved symptomer, der kunne
være COVID-19, ikke møder på arbejdspladsen.
Ekstra god hygiejne:
- Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt. hånddesinfektion, samt adgang
til engangshåndklæder.
- Sørg for opmærksomhed på daglig og regelmæssig rengøring og evt. desinfektion af overflader
som borde og stole, samt kontaktpunkter fx toiletter, dørhåndtag, elevatorknapper, ankortterminaler,
hæveautomater og kontakter. Rengøring foretages med almindelige metoder og rengøringsmidler,
men ekstra hyppigt og grundigt.
- Sørg for at medarbejdere bruger egne redskaber og remedier fx tastatur, telefon og tablet og ikke
deler med andre. Redskaber rengøres ofte.
- Ved buffetservering skal der være særligt fokus på kontaktflader, herunder minimering af
smitterisiko ved anvendelse af engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering.
Forebyg dråbesmitte:
- Medarbejdere i øget risiko skal sikres mulighed for 2 meters afstand til kollegaer/kunder mv eller
anvendelse af barrierer (se nedenfor).
- Længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 minutter eller mange hyppige
kortevarende ansigt-til-ansigt kontakter skal undgås.
- Sørg for indretning af lokaler, så det er muligt at overholde anbefaling om afstand og reducer
antallet af fælles kontaktpunkter.
Barrierer:
I situationer hvor ansigt-til ansigt kontakt inden for 2 meters afstand ikke kan undgås skal
arbejdsgiver, ud fra et forsigtighedsprincip, sikre mulighed for at medarbejdere i øget risiko kan
benytte barrierer for dråbespredning. Dette gælder særligt ved ansigt-til-ansigt kontakt af over 15
minutters varighed, eller hvor opgavevaretagelsen indebærer korterevarende ansigt-til-ansigt
kontakt med mange forskellige personer på en arbejdsdag.
På arbejdspladsen kan det f.eks. være ved at opsætte en fysisk barriere mellem personale og
kunde/klient/borger/patient. Det kan, hvis muligt, være en skærm af plastic eller glas, f.eks. ved en
betalingsdisk, eller hvor der skal gives tæt kunde- eller patientvejledning. Alternativt kan personer i
øget risiko, ud fra et forsigtighedsprincip, anvende mundbind (type II) eller ansigtsvisir.
Hvis det ikke er muligt at foretage ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere smitterisiko
for personer i øget risiko skal mulighed for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres
afstand og hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for hjemmearbejdsplads. Såfremt
arbejdsforholdene ikke lader sig indrette for personen i øget risiko, kan fraværsmelding komme p
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at beskytte personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, foreslås det, at lønmodtagere,
der fritages for deres arbejdsforpligtelse, fordi de ikke kan varetage deres arbejde, fordi de er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, får midlertidigt ret til sygedagpenge
fra kommunen. Tilsvarende ret får lønmodtagere, der ikke kan varetage deres arbejde, fordi de er
pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Vurderingen af, om lønmodtageren er omfattet af ordningen vil skulle ske med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, se afsnit 2.1.1.1.
Det foreslås, at den midlertidige ret til sygedagpenge skal omfatte personer, som er i ansættelse, og
som lider af en eller flere af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en
øget risiko for alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og hvor der er lægelig
dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19.
Det foreslås endvidere, at den midlertidige ret til sygedagpenge også skal omfatte lønmodtagere,
som er pårørende til personer, som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen
vil medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med covid-19.
Denne vurdering skal ske med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til pårørende til
personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Ud over krav om lægelig dokumentation er det en betingelse for ret til midlertidige sygedagpenge
efter den foreslåede ordning, at arbejdsgiveren erklærer, at det ikke er muligt at indrette
arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19.
Lønmodtager kan f.eks. starte sagen ved at gå i dialog med sin arbejdsgiver om mulighederne for
f.eks. omplacering/hjemmearbejde. Hvis arbejdsgiver og lønmodtager ikke finder en løsning, f.eks.
omplacering, kan lønmodtager kontakte egen/behandlende læge i forhold til at få foretaget en
konkret lægelig vurdering med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Lønmodtager og
arbejdsgiver kan herefter tage stilling til, om det er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre
lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19. Hvis dette ikke er tilfældet, foretager arbejdsgiver en anmeldelse af fraværet
til kommunen via Nemrefusion med henblik på, at kommunen træffer afgørelse om ret til
sygedagpenge. Det vil sige, at for at blive omfattet er det en forudsætning, at arbejdsgiver og
lønmodtager er enige om, at der ikke kan tages de nødvendige hensyn på arbejdspladsen.
Det foreslås, at det er en betingelse, at arbejdsgiver erklærer, at lønmodtageren helt er fritaget for
sin arbejdsforpligtelse. Det betyder, at arbejdsgiver skal fritage lønmodtageren fuldt ud for
arbejdsforpligtelsen for at være omfattet af ordningen. Medarbejdere, der er omfattet af ordningen,
skal hjemsendes uden arbejdsforpligtigelse. Ordningen omfatter derved udelukkende medarbejdere,
som ikke arbejder, heller ikke hjemmefra.
Kommunen anmoder lønmodtager om lægeattesten og erklæringen fra arbejdsgiver, og i forhold til
pårørende påser kommunen desuden, at der er samme folkeregisteradresse og anmoder om tro og
love-erklæring om familiemæssig tilknytning, hvis denne ikke fremgår af folkeregisteret.
Det foreslås, at anmeldelse af fraværet skal følge de almindelige regler i loven. Det betyder, at hvis
arbejdsgiver udbetaler løn under fraværet, skal arbejdsgiver anmelde fraværet til lønmodtagerens
opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag. En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn, skal
anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag.
Anmeldelse af fraværet skal ske via Nemrefusion.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge,
foreslås det, at arbejdsgiveren får ret til sygedagpengerefusion fra lønmodtagerens første
fraværsdag.
For at få ret til sygedagpenge efter den foreslåede ordning skal personen opfylde betingelserne i
loven, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, dog med undtagelse af kravet om at være
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Arbejdsgivers afledte ret til refusion er således ligeledes
betinget af, at lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge.
Ansøgning, beregning og udbetaling af sygedagpenge eller refusion foreslås at ske efter de
almindelige regler i loven.
Personer, der er omfattet af ordningen, men efterfølgende mister deres arbejde, vil fortsætte på
sygedagpenge, hvis de opfylder betingelserne i loven, indtil ordningen udløber. Fleksjobansatte på
ny ordning, der bliver ledige, vil efter gældende regler dog ikke fortsætte med sygedagpenge, men
overgå til ledighedsydelse.
Lovforslaget giver ekstraordinært ret til midlertidige sygedagpenge efter reglerne i loven til
lønmodtagere, der ikke er syge i lovens forstand, og som derfor ikke opfylder lovens krav om at
være uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom.
Hvis en lønmodtager undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, forudsættes det, at
lønmodtageren oplyser kommunen herom, så kommunen kan følge op efter lovens almindelige
regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens
almindelige regler herom. Hvis lønmodtager overgår fra sygedagpenge efter den foreslåede ordning
til sygedagpenge efter de almindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren.
Hvis lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, men fortsat er i personkredsen for den foreslåede ordning, kan lønmodtageren igen overgå
til sygedagpenge efter den foreslåede ordning.
Ordningen foreslås at ophøre den 31. august 2020. Der vil derfor ikke være hjemmel til at udbetale
sygedagpenge efter ordningen for perioder efter den 31. august 2020. Det forudsættes, at
kommunerne orienterer herom ved starten af ordningen, og der vil således som udgangspunkt ikke
være behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at udbetalingen af sygedagpenge
ophører den 31. august 2020.
Det er ikke med lovforslaget hensigten at ændre på gældende ansættelsesret i forhold til ret til
fravær og ret til løn under dette fravær. Lønmodtagere, som ikke er syge, men som er i særlig risiko
for at blive syge, hvis de bliver smittet med covid-19, eller har pårørende i den særlige risikogruppe
vil fortsat kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner, hvis de udebliver fra arbejde, og der ikke
er indgået eller indgås en aftale med arbejdsgiver om, at de uden ansættelsesretlige konsekvenser
kan undlade at møde ind. Der vil heller ikke være ret til løn under fraværet, medmindre der
aftalemæssigt er tilvejebragt en ret hertil.
Opgørelser over anvendelsen af ordningen skal bruges som grundlag for både at vurdere, om
ordningen har fundet relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved ordningen vurderes
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
at kunne afholdes inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr. Derfor vil der være behov for, at
kommunerne oplyser om antallet af sager, der bliver omfattet af ordningen.
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Det foreslås, at arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion, til
at søge om refusion, hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19,
eller at medarbejderen er
pårørende til en person, der konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19.
Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om,
at årsagen til, at der søges om refusion, er covid-19. Hvis der foreligger lægelig dokumentation for,
at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19,
vil der være tale om en helbredsoplysning, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
9.
I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgiver og kommunen således behandle
almindelige oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særlige kategorier af
personoplysninger omfattet af artikel 9.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn
til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6,
stk. 1, litra e, idet kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger følger af de foreslåede
bestemmelser i dette lovforslag.
Efter databeskyttelseslovens artikel 12, stk. 2, kan behandling af oplysninger omfattet af bl.a.
databeskyttelsesforordningens artikel 9 finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den
dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som udspringer af anden
lovgivning eller kollektive overenskomster, medmindre den registreredes interesser eller
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.
Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling af oplysninger kan finde sted i medfør af denne
bestemmelse, da arbejdsgiver har en legitim interesse i at kunne opnå refusion af lønudgifter
relateret til nærværende lovforslag.
Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af
oplysninger ved refusion for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer bl.a., at
behandlingen af oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i
forhold til de formål, hvortil de behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling efter artikel 6,
stk. 1, litra e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt.
Kommunen har efter § 3 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion) pligt til at modtage indberetninger og
dokumentation via Nemrefusion til brug for kommunens sagsbehandling. Arbejdsgivere skal efter §
1 i bekendtgørelse om digital kommunikation via Nemrefusion bl.a. anmelde sygefravær og anmode
om refusion af sygedagpenge via Nemrefusion.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), dataansvarlig efter
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal
anvendes i kommunens sagsbehandling.
Kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, vurderes dermed at være opfyldt.
Det vurderes endvidere, at behandlingen er rimelig og nødvendig for at opfylde formålet med loven,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da oplysningerne begrænses til at være en
angivelse af fraværsårsagen (covid-19), herunder hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at
medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, men
at nærmere oplysninger ikke skal behandles.
Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som f.eks. oplysninger om helbred må som
udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Behandling kan dog ske,
hvis én af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig, for at
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab
af domstol.
Det vurderes, at kommunernes behandling af helbredsoplysninger, herunder om covid-19, som
arbejdsgiveren registrerer i Nemrefusion, og kommunens behandling af lægelig dokumentation, jf.
den foreslåede § 58 b, stk. 2, og § 59 c, stk. 3, kan finde sted i overensstemmelse med disse
bestemmelser, da behandlingen er nødvendig for, at lønmodtageren og arbejdsgiver kan fastslå et
evt. krav på sygedagpenge eller sygedagpengerefusion og efterfølgende gøre deres retskrav herom
gældende. Det vurderes, jf. ovenfor, at arbejdsgivernes behandling kan finde sted i medfør af
databeskyttelseslovens artikel 12, stk. 2.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Med
Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis
genåbning af Danmark
fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at
afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af Danmark har
vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig
risikogruppe ved smitte med covid-19.
Med aftalen får private og offentlige arbejdsgivere midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra
første fraværsdag for medarbejdere i den særlige risikogruppe. Tilsvarende får lønmodtagere, som
ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren under fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen. For at
blive omfattet af lovforslaget er det et krav, at der er lægelig dokumentation for, at medarbejderen
konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
For at beskytte personer i den særlige risikogruppe for smitterisiko vil arbejdsgivere til pårørende,
der deler hustand med personer i den særlige risikogruppe for smitte med covid-19, ligeledes få ret
til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag. Tilsvarende får pårørende, som ikke får udbetalt løn
fra arbejdsgiveren under fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen. Der gælder de samme
betingelser for pårørende for, at de bliver omfattet af ordningen, herunder krav om lægelig
dokumentation, lovens bestemmelser m.v.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
2193039_0016.png
Ordningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og
anbefalinger til pårørende til personer i øget risiko.
Medarbejdere, der er omfattet af ordningen, skal hjemsendes uden arbejdsforpligtigelse. Ordningen
omfatter derved udelukkende medarbejdere, som ikke arbejder hjemmefra, eller på anden vis kan
omstrukturere deres arbejde, så smitterisikoen kan reduceres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19.
Der er væsentlig usikkerhed om skønnet over de udgiftsmæssige konsekvenser af ordningen, idet
der på nuværende tidspunkt er begrænset viden om målgruppens størrelse og udviklingen af covid-
19 i Danmark.
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at udgifterne til ordningen vil kunne afholdes inden for den
afsatte reserve på 200 mio. kr. i 2020. Den afsatte reserve på 200 mio. kr. vil kunne omfatte
omkring 3.800 personer med en gennemsnitlig fraværsperiode på 13 ugers varighed. I skønnet er
der indregnet merudgifter til sygedagpengeydelse, merudgifter til lægeattester samt administrative
udgifter til sagsbehandling i kommunerne.
De samlede offentlige udgifter til sygedagpengeydelse udgør ca. 193 mio. kr. af den samlede afsatte
reserve, mens de administrative udgifter og udgifter til lægeattester hhv. udgør omkring 3 og 4 mio.
kr.
De samlede udgifter fordeler sig med ca. 143 mio. kr. til staten og 57 mio. kr. til kommunerne,
jf.
tabel 1.
Tabel 1: Samlede merudgifter fordelt på hhv. stat og kommune, mio. kr. (2020-pl)
I alt stat
Sygedagpengeydelse
I alt kommune
Heraf sygedagpengeydelse
Heraf administration og lægeattester
Kilde: Egne beregninger
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste hele tal.
143,0
143,0
57,0
50,0
7,0
De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af forslaget bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter,
at administrationen af midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der har
vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i øget risiko ved
smitte med covid-19 kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i
anvendelse. Tilsvarende gælder for sygedagpenge til lønmodtagere til pårørende, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
2193039_0017.png
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget medfører, at virksomhederne skal udarbejde erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan
indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved
omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse. Herudover
skal arbejdsgiver anmelde lønmodtagers fravær til kommunen via Nemrefusion.
Forslaget forventes at medføre økonomiske lettelser for erhvervslivet i det omfang, arbejdsgivere
udbetaler løn under fraværet. Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet
arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne. Forslaget forudsætter, at dette kan ske via
den digitale indberetningsløsning Nemrefusion, som arbejdsgiverne anvender i dag i forbindelse med
anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i målgruppen for forslaget, skal indhente lægelig
dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes
i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved
omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i
kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget
ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, angive »Ingen«)
Ingen
Negative
konsekvenser/Merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, angive »Ingen«)
Stat:
Lovforslaget skønnes at
medføre merudgifter for:
143,0 mio. kr. i 2020
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at
medføre merudgifter for:
57 mio. kr. i 2020
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
2193039_0018.png
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget forventes at medføre
økonomiske lettelser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering
/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
Ingen
Arbejdsgiverne skal udarbejde
erklæring om, at
arbejdspladsen ikke kan
indrettes i overensstemmelse
med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger, og at
lønmodtageren helt fritages
for sin arbejdsforpligtelse, og
anmelde fraværet via
Nemrefusion
Borgerne skal indhente
lægelig dokumentation for, at
de selv eller deres pårørende
er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte
med covid-19 samt erklæring
fra arbejdsgiveren om, at
arbejdspladsen ikke kan
indrettes i overensstemmelse
med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger, herunder ved
omplacering/hjemmearbejde,
og at lønmodtageren helt
fritages for sin
arbejdsforpligtelse
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker
på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes
arbejdsevne.
Det fremgår af § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en
kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal
kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.
Det fremgår af § 25, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en
kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under
sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager
seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige
betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det fremgår af § 30, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom,
har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag.
Det fremgår af § 54, stk. 1, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er
berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme
tidsrum.
Det foreslås, at der efter kapitel 21 i loven indsættes et nyt
kapitel 21 a
med overskriften”
Midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og
for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19”
og indeholdende bestemmelser, §§ 58 b
–
58 e.
Det foreslås, at der i
§ 58 b, stk. 1, 1. pkt.,
fastsættes regler om, at en lønmodtager, der er i ansættelse
og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, frem
til og med den 31. august 2020 har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan
varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2.
Det betyder, at lønmodtagere med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-
19 vil få en midlertidig ret til sygedagpenge, når de fritages fra at udføre arbejde for arbejdsgiveren,
fordi arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Udbetaler
arbejdsgiveren løn under fraværet, vil arbejdsgiveren som en afledet ret kunne få refusion fra første
fraværsdag for de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, jf. forslaget til § 58 e, 1. pkt.
Forslaget omfatter lønmodtagere, som er i et ansættelsesforhold, og ikke ledige eller selvstændige.
Lønmodtageren vil ikke skulle være uarbejdsdygtig i lovens forstand. Forslaget er derfor en fravigelse
af lovens § 7 om uarbejdsdygtighed som en grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge. Det
er risikoen for at blive smittet med covid-19, samt den øgede risiko for et alvorligere sygdomsforløb,
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
der vil være grunden til, at lønmodtageren vil kunne få ret til sygedagpenge. Er lønmodtageren syg
med covid-19, er det de almindelige regler efter loven, der vil skulle finde anvendelse.
Forslaget omfatter lønmodtagere, jf. stk. 2, som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge
Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor medarbejderen
konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er desuden en
forudsætning, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet
kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og at hjemmearbejde ikke er muligt.
Personkredsen er nærmere afgrænset i forslagets stk. 2.
Forslaget vil sikre lønmodtageren en ret til sygedagpenge under et sådant fravær fra arbejdet. Det vil
være en betingelse, at lønmodtageren opfylder de almindelige betingelser for ret til sygedagpenge,
herunder beskæftigelseskravet over for kommunen efter lovens § 32.
Det foreslås, at ordningen ophører den 31. august 2020. Retten til sygedagpenge gælder således for
perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. august 2020. Der vil derfor ikke være hjemmel til
at udbetale sygedagpenge for fraværsdage efter den 31. august 2020. Det forudsættes, at kommunerne
orienterer herom ved starten af ordningen, og der vil således som udgangspunkt ikke være behov for
f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at ordningen ophører den 31. august 2020.
Det foreslås, at der i
§ 58 b, stk. 1, 2. pkt.,
fastsættes regler om, at retten til sygedagpenge gælder,
uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller §
25, stk. 1.
Forslaget betyder, at de omfattede lønmodtagere vil få ret til sygedagpenge, selvom der er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpenge
m.v. for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager
seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige
betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det betyder, at en person, der f.eks. allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb,
og som derfor på sin første fraværsdag ville skulle i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
i stedet får ret til sygedagpenge efter forslagets § 58 b i den midlertidige periode.
Det foreslås, at der i
§ 58 b, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
fastsættes regler om, at det er en betingelse for ret til
sygedagpenge efter forslagets stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at
lønmodtageren efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det forudsættes, at lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger,
der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f,eks.
diagnoser i den forbindelse.
Det er endvidere en betingelse efter
3. pkt. og 4. pkt.,
at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra
sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt for sin
arbejdsforpligtelse.
Forslaget betyder, at førend kommunen kan udbetale sygedagpenge, vil lønmodtageren skulle
tilvejebringe lægelig dokumentation for, at lønmodtageren konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er ikke tilstrækkelig, at lønmodtagerens f.eks. er nået
en vis alder, men i øvrigt er rask, eller lønmodtageren har en i øvrigt velbehandlet diabetes.
Dokumentationen vil kunne indhentes fra egen læge eller behandlende læge. Den, der rekvirerer
lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver) betaler lægen for udstedelse af erklæringen.
Udgiften hertil vil blive refunderet af kommunen, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge er
opfyldt, jf. bemærkningerne til stk. 3 nedenfor.
Forslaget indebærer, at lægen ud fra lønmodtagerens helbredsmæssige tilstand konkret vil skulle have
vurderet, at personen har eller kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis
lønmodtageren bliver smittet med covid-19. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje for,
hvilke personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-
19, samt anbefalinger til personer i øget risiko. 19. maj 2020 kan langt de fleste personer i øget risiko
deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige
forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand, og personer i øget risiko behøver i
udgangspunktet ikke at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt
har kontakt med mange mennesker Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer
ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på
baggrund af epidemiens udvikling. Vurderingen skal foretages efter den anbefaling, der er gældende
på tidspunktet for vurderingen
Arbejdsgiveren vil herefter på baggrund af attesten fra lægen skulle vurdere, om det er muligt at
indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19.
For at lønmodtageren skal have ret til sygedagpenge, vil arbejdsgiveren på baggrund heraf skulle
erklære, at dette ikke er muligt. Det er tilfældet, hvis det ikke umiddelbart er muligt at indrette
arbejdspladsen i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer/anbefalinger i forhold til f.eks. afstand
og hygiejne, og det i øvrigt ikke er muligt at arbejde hjemmefra. Det skal desuden fremgår af
erklæringen, at lønmodtageren fritages for sin fulde arbejdsforpligtelse.
Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre
arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, jf. ovenfor, vil der ikke
være ret til sygedagpenge. Det gælder også, hvis lønmodtageren ikke er enig heri.
I sager efter § 58 b, stk. 2, skal kommunen på sædvanlig vis udbetale sygedagpenge, når lovens
almindelige betingelser for ret til sygedagpenge er opfyldte, herunder beskæftigelseskravet i forhold
til kommunen efter lovens § 32. Kommunen skal ikke efterprøve den lægelige dokumentation og
arbejdsgiverens erklæring.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der i
§ 58 b, stk. 3,
fastsættes regler om, at kommunen refunderer udgiften til den
lægelige dokumentation efter stk. 2, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1 og 2 er
opfyldt.
Det betyder, at lønmodtageren eller evt. arbejdsgiveren i første omgang skal betale for den lægelige
dokumentation. Opfylder lønmodtageren herefter de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge,
refunderer kommunen den afholdte udgift. Hvis lønmodtageren allerede i anden sammenhæng har
anvendt lægeerklæringen, skal kommunen ikke dække udgiften.
Det foreslås, at der i
§ 58 c, stk. 1, 1. pkt.,
fastsættes regler om, at en lønmodtager, der er i ansættelse
og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7 frem
til og med den 31. august 2020 har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan
varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.
Det betyder, at lønmodtagere, som er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19 vil få en midlertidig ret til sygedagpenge, når de fritages fra
at udføre arbejde for arbejdsgiveren på grund af risikoen for, at lønmodtageren bliver smittet og
derved kan udsætte den pårørende for smitte med covid-19.
Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, vil arbejdsgiveren som en afledet ret kunne få refusion
fra første fraværsdag for de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, jf. forslaget til § 58 e, 1. pkt.
Forslaget er en fravigelse af lovens § 7 om uarbejdsdygtighed som en grundlæggende betingelse for
ret til sygedagpenge. Det er risikoen for at bringe smitte hjem til personen, som lønmodtageren er
pårørende til, og som har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, der vil være grunden til, at
lønmodtageren vil kunne få ret til sygedagpenge.
Forslaget omfatter lønmodtagere, som er pårørende til en person, som lider af en tilstand og sygdom,
der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor
personen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Det er desuden en forudsætning, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre
lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Personkredsen er nærmere afgrænset i forslagets stk. 2 og 3.
Det vil være en betingelse, at lønmodtageren opfylder de almindelige betingelser for ret til
sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen efter lovens § 32.
Det foreslås, at ordningen ophører den 31. august 2020. Retten til sygedagpenge gælder således for
perioden fra lovens ikrafttræden til og med 31. august 2020. Der vil derfor ikke være hjemmel til at
udbetale sygedagpenge for fraværsdage efter den 31. august 2020. Det forudsættes, at kommunerne
orienterer herom ved starten af ordningen, og der vil således som udgangspunkt ikke være behov for
f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at ordningen ophører den 31. august 2020.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der i
§ 58 c, stk. 1, 2. pkt.,
fastsættes regler om, at retten til sygedagpenge gælder,
uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller §
25, stk. 1.
Forslaget betyder, at de omfattede lønmodtagere vil få ret til sygedagpenge, selvom der er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpenge
m.v. for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager
seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige
betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det betyder, at en person, der f.eks. allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb,
og som derfor på sin første fraværsdag ville skulle i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
i stedet får ret til sygedagpenge efter forslagets § 58 b i den midlertidige periode.
Det foreslås, at der i
§ 58 c, stk. 2,
fastsættes regler om, at som pårørende efter stk. 1 anses en
lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte ved covid-19, og som har en familiemæssig tilknytning til lønmodtageren.
Samme husstand vil skulle forstås som den personkreds, som ifølge folkeregisteret deler adresse.
Kravet om familiemæssig tilknytning betyder, at samlevende par er omfattet, uanset hvor lang tid
samlivet har bestået. Desuden vil det omfatte enhver, der er i familie og bor sammen i samme
husstand. Derimod omfatter det ikke udlejer og lejere, bofællesskaber/kollektiver eller bofæller uden
familiemæssig tilknytning. Hvis den familiemæssige tilknytning ikke fremgår af folkeregisteret,
hvilket er tilfældet f.eks. ved samlevende, må lønmodtageren på tro og love give kommunen
oplysninger herom.
Det foreslås, at der i
§ 58 c, stk. 3,
fastsættes regler om, at det er en betingelse for ret til sygedagpenge
efter stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren er pårørende, jf.
stk. 2, til en person omfattet af stk. 1 , der efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages
med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det forudsættes, at lægeerklæringen kun vil
indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen
ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse.
Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori
denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden erklære, at
lønmodtageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.
Ifølge anbefalingerne pr. 19. maj 2020 kan langt de fleste personer i øget risiko deltage i sociale
sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler,
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
herunder skærpet hygiejne og afstand, og personer i øget risiko behøver i udgangspunktet ikke at
blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange
mennesker.
Forslaget betyder, at førend kommunen kan udbetale sygedagpenge, vil lønmodtageren skulle
tilvejebringe lægelig dokumentation for, at personen, som lønmodtageren er pårørende til, konkret er
i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Dokumentationen vil kunne
indhentes fra vedkommende persons læge eller behandlende læge og ikke fra lønmodtagerens læge.
Forslaget indebærer, at lægen ud fra vedkommende persons helbredsmæssige tilstand konkret vil
skulle have vurderet, at personen har eller kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis
denne bliver smittet med covid-19. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje for, hvilke
personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19,
samt anbefalinger til personer i øget risiko. Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der
tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag
for det på baggrund af epidemiens udvikling.
Forslaget medfører desuden, at såfremt lægen vurderer, at personen, som lønmodtageren er pårørende
til, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, vil arbejdsgiveren herefter
på baggrund af lægens attest skulle vurdere, om det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
For at lønmodtageren skal have ret til sygedagpenge, vil arbejdsgiveren på baggrund heraf skulle
erklære, at dette ikke er muligt. Det er tilfældet, hvis det ikke umiddelbart er muligt at indrette
arbejdspladsen i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer/anbefalinger i forhold til f.eks. afstand
og hygiejne, og det i øvrigt ikke er muligt at arbejde hjemmefra. Det skal desuden fremgå af
erklæringen, at lønmodtageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.
Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre
arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, jf. ovenfor, vil der ikke
være ret til sygedagpenge. Det gælder også, hvis lønmodtageren ikke er enig heri.
I sager efter forslagets § 58 c, stk. 3, skal kommunen på sædvanlig vis udbetale sygedagpenge, når
lovens almindelige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet i forhold til
kommunen efter lovens § 32 er opfyldt. Kommunen skal ikke efterprøve den lægelige dokumentation
og arbejdsgiverens erklæring.
Det foreslås, at der i
§ 58 c, stk. 4,
fastsættes regler om, at kommunen refunderer udgiften til den
lægelige dokumentation efter stk. 3, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1- 3 er
opfyldt. Hvis lægeerklæringen allerede har været anvendt i anden sammenhæng f.eks. af den
person, som lønmodtageren er pårørende til over for dennes arbejdsgiver, skal kommunen ikke
dække udgiften.
Det betyder, at lønmodtageren eller arbejdsgiveren i første omgang skal betale for den lægelige
dokumentation for, at lønmodtageren er omfattet af bestemmelsen. Opfylder lønmodtageren herefter
de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, refunderer kommunen den afholdte udgift.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der i
§ 58 d, stk. 1,
fastsættes regler om, at sygedagpenge efter dette kapitel til
lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler.
Det vil sige, at hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under fraværet, skal lønmodtageren anmode
om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra
Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens anmeldelse af fraværet, jf. § 38, stk. 1.
Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af fraværet
til arbejdsgiveren, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter
første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra første fraværsdag, jf. § 38, stk.
3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen.
Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senere end fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har
lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf. § 38, stk. 6.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund
af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre
særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 7.
Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fraværende efter §§ 58 b - 58 d, vil skulle beregnes på grundlag
af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har
opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første
fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten vil skulle ske på
baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister. Disse regler fremgår af lovens §
47, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Det højeste sygedagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 50, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.
I henhold til lovens § 49 er der fastsat bestemmelser om beregning af sygedagpenge til personer ansat
i fleksjob.
Det foreslås, at der i
§ 58 d, stk. 2,
fastsættes regler om, at uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og §
29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden frem til og med den
31. august 2020 for en person, der efter forslagets §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som
inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge
eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.
Det betyder, at såfremt lønmodtageren i forløbet vil nå revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller
§ 25, stk. 1, vil kommunen automatisk træffe afgørelse om forlængelse frem til ordningens udløb den
31. august 2020, uden at betingelserne i forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller § 29, stk. 1 vil skulle
være opfyldt.
Eftersom lønmodtagere omfattet af ordningen vil være omfattet af lovens almindelige regler, vil de
forbruge af deres sygedagpengeret i forløbet. De vil dog efter forslagets § 58 d, stk. 2, have ret til at
blive på ydelsen frem til og med den 31. august 2020, uanset om de evt. når at bruge de 22 uger,
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
lønmodtagere som udgangspunkt har ret til sygedagpenge i, eller de 26 uger, som er perioden for
pensionister, der opfylder lovens betingelser.
Herved sikres de lønmodtagere, som omfattes af ordningen, en ydelse frem til og med den 31. august
2020, hvis betingelserne er opfyldt i perioden.
Det foreslås, at der i
§ 58 d, stk. 3,
fastsættes regler om, at reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b
og 6, ikke finder anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette kapitel.
Det betyder, at lønmodtageren ikke vil være omfattet af reglerne om opfølgning fra kommunen,
herunder samtaler, tilbud m.v. Lønmodtageren vil f.eks. kunne holde ferie med feriebetaling i stedet
for at modtage sygedagpenge efter den midlertidige ordning og uden aftale med kommunen.
Modtager lønmodtageren sygedagpenge, skal lønmodtageren give kommunen besked om ferien, da
en lønmodtager ikke kan holde ferie og samtidig modtage sygedagpenge. Tilsvarende må
arbejdsgiveren ikke søge refusion for en periode hvor lønmodtageren holder ferie. Det betyder også,
at kommunen f.eks. ikke løbende vil skulle foretage særlig kontrol i forhold til, om lønmodtageren
stadig er omfattet af personkredsen, ligesom der ikke løbende skal indhentes lægeerklæring.
Hvis en lønmodtager undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, forudsættes det, at
lønmodtageren skal give kommunen besked herom, så kommunen kan følge op efter lovens
almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen
efter lovens almindelige regler herom. Hvis lønmodtager overgår fra sygedagpenge efter den
foreslåede ordning til sygedagpenge efter de almindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode
for arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, men fortsat er i personkredsen for den foreslåede ordning, kan lønmodtageren
igen overgå til sygedagpenge efter den foreslåede ordning.
Det foreslås, at der i
§ 58 e,1. og 2. pkt.
fastsættes regler om, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til
en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter dette kapitel, er berettiget til at få udbetalt de
sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme
arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen
beregnes efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiver skal anmelde fraværet og anmode om refusion
efter lovens almindelige regler.
Det betyder, at arbejdsgiver vil få udbetalt sygedagpengerefusion fra første sygefraværsdag for så
vidt angår lønmodtagere omfattet af forslagets §§ 58 b - 58 d.
Arbejdsgiver får ikke ret til refusion, hvis lønmodtager ikke har ret til sygedagpenge, f.eks. fordi
lønmodtager ikke opfylder lovens beskæftigelseskrav over for kommunen. Ligeledes vil arbejdsgiver
ikke få ret til refusion, hvis lønmodtager af anden grund ikke har ret til sygedagpenge. Der er f.eks.
ikke ret til sygedagpenge for søgnehelligdage, så arbejdsgiver kan tilsvarende ikke få refusion for
disse dage, eller hvis lønmodtageren afholder ferie.
Refusionen vil skulle beregnes og udbetales efter de almindelige regler i loven, ligesom lovens
almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt. Det skal dog bemærkes, at der
kun kan søges refusion, hvis lønmodtager er fritaget helt for sin arbejdsforpligtelse.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Orientering om fremsættelse lov om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19 og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19), fra beskæftigelsesministeren
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig
en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør. Der vil således kunne udbetales
sygedagpenge og refusion for perioden fra og med datoen for lovens ikrafttræden, dvs. tidspunktet
for bekendtgørelse i Lovtidende, til og med den 31. august 2020.
Det foreslås i stk.
2,
at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens §
42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde
stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse
bemærkes, at forslaget skal medvirke til at beskytte personer, der er i særlig risiko ved smitte med
covid-19. Det er således afgørende, at de personer som er omfattet af den midlertidige ret til
sygedagpenge, får en hurtig afklaring i forhold til deres forsørgelsesgrundlag.
Det foreslås i
stk. 3,
at kapitel 21 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
ophæves den 1. januar 2021. Forslaget indebærer, at kapitel 21 a som indeholder §§ 58 b - 58 e om
midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i særlig risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere der er pårørende til personer, der er i særlig risiko ved smitte med
covid-19, der indføres med lovforslaget, automatisk ophæves på det fastsatte tidspunkt.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt
ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i loven.
Til § 3
Det foreslås, at for fraværsdage før den 1. september 2020 finder bestemmelserne i §§ 58 b - 58 e, i
lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, anvendelse, selv om ansøgning indgives
efter lovens ophævelse, eller ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ophævelse.
Det betyder f.eks., at hvis en lønmodtager har fravær omfattet af §§ 58 b
–
58 e i perioden fra og med
den 20. august 2020 til og med den 31. august 2020, vil lønmodtageren eller dennes arbejdsgiver også
efter den 1. januar 2021 kunne få udbetalt sygedagpenge/refusion for perioden fra og med den 20.
august til og med den 31. august 2020, også hvis sagen undtagelsesvis ikke er færdigbehandlet før 1.
januar 2021. Tilsvarende kan en anmodning om sygedagpenge/refusion behandles efter 1. januar
2021 i forhold til, om der undtagelsesvis er grundlag for dispensation for en for sen anmeldelse efter
lovens § 59, stk. 6.