Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 244
Offentligt
2191893_0001.png
Almene færdigheder og behovet for efteruddannelse
Danske virksomhederne har brug for medarbejdere med gode almene færdigheder, for at udnytte
potentialet i digitalisering og ny teknologi. Det kræver indsigt i, hvordan data bliver skabt, håndteret,
bearbejdet og brugt
–
og at man er i stand til at vurdere og kommunikere på skrift. Kravene til den
enkelte medarbejders færdigheder øges, og de voksne med de dårligste almene færdigheder, får
sværere ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i perioder med store forandringer på
arbejdspladsen.
PIAAC undersøgelse i 2013 blandt 7000 danskere
1
viste, at der i Danmark er
•
•
•
583.000 personer med mindre gode læse og skrivefærdigheder.
531.000 personer med mindre gode regnefærdigheder.
1.032.000 personer, der er mindre gode til at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver.
EVA’s a alyse af ruge af FVU og OBU i periode fra
/ –
2017/18 viser at aktiviteten har
været stigende i perioden
2
. Da stigningen skyldes flere to-sprogede deltagere, konkluderer EVA at
der er behov for at tiltrække
•
•
•
Flere deltagere med dansk oprindelse
flere mænd
flere deltagere over 35 år
Analysen viser også, at der er behov for at flere voksne med svage almene færdigheder starter på
Trin 1 og fortsætter med mere uddannelse. FVU er en forudsætning, hvis flere ufaglærte skal
gennemføre en erhvervsuddannelse i de kommende år.
Mangelfulde læse- og skrivefærdigheder er fortsat et tabu
–
eller overset
–
og mange virksomheder
og ledere finder det vanskeligt at italesætte dette overfor medarbejderne
3
. Derfor er der brug for at
styrke danske arbejdspladsers viden om almene færdigheder som løftestang til at sikre, at
kortuddannede også fremadrettet er sikret en plads på arbejdsmarkedet.
1
Kilde: Da sker es ko pete er. Da ske resultater af OECD’s PIAAC-undersøgelse.
SFI
–
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2013
Brug af Forberedende Voksenundervisning (FVU) En registerundersøgelse af aktivitet, deltagerprofiler og videre uddannelsesforløb, EVA, 201?
Kilde: Hver 3 leder taler ikke med medarbejdere om almene færdigheder.
2
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Henvendelse af 14/5-20 fra Netværkslokomotivet vedr. deres bevillingssituation
2191893_0002.png
Hvordan kan Netværkslokomotivet medvirke til at løse dette ?
Netværkslokomotivet har siden starten i Kolding i 1997
udviklet sig til en organisation med stor viden om, hvordan
man effektivt tilvejebringer forudsætninger for og
motivation til efteruddannelse på den enkelte
arbejdsplads. Målet har altid været at få styrket
medarbejdernes almene færdigheder og herigennem skabe
grundlag for lyst til mere og bedre udbytte af faglig
uddannelse.
Netværkslokomotivet er i modsætning til andre aktører
uvildige, hvilket gør det muligt at etablere et tæt og
fortroligt samarbejde med virksomhederne, da vi ikke har
som mål at sælge bestemte kurser. Det betyder, at
virksomheden får
•
•
•
•
•
•
Viden om almene færdigheder, VEU
kursusmuligheder, barrierer mm
Kendskab til kompenserende IT-værktøjer
Uvildig sparring og rådgivning om
kompetenceudvikling
Afdækning af fremtidige kompetencebehov
i den
konkrete virksomhed
Relevante aktører inddrages efter behov
en
omkostningsfri
service, der hjælper
virksomheden med at skabe en positiv
uddannelseskultur
en samarbejdspartner med et stort netværk, som
inddrages efter behov
overblik over behov, så det bliver let at planlægge
og gennemføre efteruddannelse
–
på kort og
længere sigt
Netværkslokomotivet
hjælper/udvikler virksomheder, hvor:
•
ledere/mellemledere har svært ved
at snakke med medarbejderne om
behovet for bedre almene
færdigheder.
•
Ledelsen oplever, at det kan være
svært at finde tid og ressourcer til
uddannelsesforløb.
•
Der er ikke en kultur/tradition for
uddannelse og/eller manglende
viden om økonomi og
støttemuligheder.
•
Ledelsen har brug for hjælp til at
sætte mål og rammer for
uddannelse
Motivationsarbejdet er målrettet
medarbejdere:
•
Med dårlig skolegang i bagagen:
”Jeg skal aldrig oge si de tilbage
på skolebæ ke ”.
•
Med frygt for, hvad der skal ske:
”Hvad er det
for en test, jeg skal
ige e ?”
•
Der er usikre om, hvad
testresultaterne betyder for
ansættelsesforholdet:
”Bliver jeg
fyret, hvis jeg er ordbli d?”
•
Der ikke har tradition eller kultur
for uddannelse og opkvalificering.
•
Der mangler indsigt i behovet for at
lære at læse, skrive, regne:
”Jeg
skal ikke bruge det alligevel.”
•
Er bange for at kolleger og ledelse
finder ud af, at man har svært ved
at læse, skrive, regne.
•
•
Netværkslokomotivets arbejde er finansieret af
Satspuljemidler frem til udgangen af 2020. Vi søger
midler til at fortsætte arbejdet i perioden 2021
–
2025.
Netværkslokomotivets aktiviteter og organisering i perioden
tager afsæt i indsatsmodeller, som beskriver det
virksomhedsrettede arbejde, vidensdeling og organisering.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Henvendelse af 14/5-20 fra Netværkslokomotivet vedr. deres bevillingssituation
2191893_0003.png
Møde
Udvælgelse af
virksomheder
=> telefonisk
kontakt
Afdækning af behov
Præsentation af
muligheder
Aftale om videre
forløb
Klargøring af
virksomheden
Afklaring af
medarbejdernes
almene
færdigheder
=> overblik =>
Planlægning og
gennemførelse af
kurser
Evaluering
Planlægning af
videre forløb
Hvordan vurderer virksomhederne Netværkslokomotivet ?
Rambøll Consulting gennemførte i efteråret 2019 en evaluering af Netværkslokomotivet på vegne af
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Evalueringensresultater og anbefalinger er
udga gspu kt for fastholdelse og udvikli g af NVL’s i dsats og opgaveløs i g.
Evalueringen bekræfter NVL’s
eg e oplevelser af sa ar ejdet og sa spillet
uddannelsesinstitutioner. Vi vil fremhæve at:
ed virkso heder og
•
72 pct.
af virkso heder e svarer, at NVLs virkso hedsve dte ar ejde ”i høj grad” eller ” eget
høj grad” er releva t og giver virkso hede viden
om muligheder inden for almen voksen- og
efteruddannelse
–
kun
p t. svarer ”i lav grad” og p t. svarer ”slet ikke”.
•
75 pct. af alle virksomheder svarer, at de helst vil samarbejde med NVL fremadrettet ift. at
igangsætte opkvalificering målrettet almene kompetencer.
•
•
p t. af virkso heder e er ”i høj grad” eller ”i
med NVL
–
kun
p t. svarer ”i lav grad”
eget høj grad” tilfreds
ed sa ar ejdet
p t. af virkso heder e svarer, at NVL ”i høj grad” og ” eget høj grad” er uafhæ gig af
uddannelsesinstitutionerne
–
kun
p t. svarer ”i lav grad” til spørgs ålet.
•
68 pct. af uddannelsesinstitutionerne svarer, at NVL
”i høj grad” og ” eget høj grad” har stærk
viden om hvordan kompetenceudvikling kan understøtte virksomheder i arbejdet med at
motivere til opkvalificering af almene kompetencer
–
kun 1 pct.
siger ”slet ikke”
•
p t. af udda elsesi stitutio er e svarer, at NVL ”i høj grad” eller ” eget høj grad” ri ger
dem i kontakt med virksomheder, som uddannelsesinstitutionen ellers ikke havde fået kontakt
til
–
23 pct.
svarer ”hverke lav eller høj grad” –
kun 1 pct.
svarer ”slet ikke”
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Henvendelse af 14/5-20 fra Netværkslokomotivet vedr. deres bevillingssituation
•
p t. af udda elsesi stitutio er e er ”i
arbejde
–
kun 9 pct.
svarer i lav grad.
eget høj grad” eller ”høj grad” tilfreds
ed NVL’s
•
57 pct. af virksomheder og uddannelsesinstitutioner
svarer, at NVL ”i høj grad” eller ” eget
høj grad” ka a efales til a dre udda elsesi stitutio er og virkso heder. Ku p t. svarer i
”lav grad” og p t. svarer ”slet ikke”.
Resultaterne fra evalueringen bekræfter på en lang række områder, at størstedelen af virksomheder
og udda elsesi stitutio er er godt tilfreds ed sa ar ejdet ed NVL, og at NVL’s rådgiv i g,
indsats, produkter og værktøjer fungerer godt set ift. behovene i virksomheder og
uddannelsesinstitutioner.