Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 244
Offentligt
2191892_0001.png
Fra:
Per Andersen Netværkslokomotivet Økonomi Vejle Kommune [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. maj 2020 10:09
Til:
Kasper Sand Kjær <[email protected]>
Cc:
Johnny Fonnesbech <[email protected]>
Emne:
Netværkslokomotivet
Til formand og næstformand for folketingets beskæftigelsesudvalg
Horsens, den 14. maj 2020
Vedrørende videreførelse af Netværkslokomotivet fra 2021
Jeg skriver til jer for at gøre opmærksom på, at Netværkslokomotivets bevillingsmæssige situation endnu er
uafklaret fra 2021 og fremefter.
Jeg er bekendt med, at 7 midt- og østjyske borgmestre (Vejle, Horsens, Herning, Silkeborg, Randers og
Aarhus) har rettet henvendelse til både beskæftigelsesministeren og børne- undervisningsministeren og
foreslået en drøftelse af den fremtidige finansiering.
Netværkslokomotivet har eksisteret som uafhængig og neutral aktør siden 1997. Aktiviteterne har igennem
hele perioden været finansieret af satspuljemidler.
Netværkslokomotivet har igennem 21 år opbygget en organisation, der rummer stor viden om, hvorledes
man på det helt konkrete praktiske plan overvinder barrierer mod efteruddannelse for især de grupper i
arbejdsstyrken, der har svage almene kompetencer eller som mangler motivation for efteruddannelse.
Netværkslokomotivets vigtigste aktivitet, er det virksomhedsvendte arbejde. Gennem det opsøgende
arbejde, nøglepersonskurser, kompetenceafklaring m.v. får virksomhederne viden om medarbejdernes
kompetenceniveau. Og de får viden, rådgivning og støtte til at overvinde barrierer for og igangsætte
efteruddannelse, som kan løfte medarbejdernes almene kompetencer.
Vi står pt. i en situation, hvor der kan forventes mangel på faglært og specialiseret ufaglært arbejdskraft.
Det er derfor ekstra vigtigt, at alle ufaglærte
herunder især gruppen med svage almene kompetencer -
opkvalificeres, så de på sigt kan tage skridtet videre til faglært eller opnår kompetencer, som sætter dem i
stand til at substituere faglært arbejdskraft.
Det er både vigtigt for at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, og for at sikre at ufaglærte med
svage almene kompetencer kan følge med kravene og udviklingen på arbejdsmarkedet, og dermed ikke
udkonkurreres af udenlandsk arbejdskraft og marginaliseres fra arbejdsmarkedet.
Vi er overbeviste om, at en øget efteruddannelsesindsats for gruppen med svage almene kompetencer kun
lykkes, hvis den foregår med afsæt i den enkelte virksomhed, og i tæt dialog og samarbejde med ledere,
tillidsfolk og medarbejdere i virksomhederne.
Vi finder derfor, at en videreførelse af Netværkslokomotivets indsats vil være overordentlig værdifuld både
ift.at lykkes med den landsdækkende dagsorden om at sikre øget opkvalificering og efteruddannelse af hele
arbejdsstyrken, og ift. at sikre, at virksomheder i vores områder understøttes effektivt i at igangsætte
efteruddannelse af alle grupper af medarbejdere og dermed opnå en øget omstillings- og konkurrenceevne.
Vi hører generelt meget positive tllbagemeldinger fra virksomheder i vores områder, der har fået bistand
og samarbejdet med Netværkslokomotivet. Og det er både fra ledelse, tillidsfolk og medarbejdere.
På baggrund heraf har vi inviteret beskæftigelsesministeren til en dialog om forudsætningerne for, at
Netværkslokomotivets aktiviteter og indsats kan videreføres.
Vi vil gerne have lejlighed til at orientere beskæftigelsesudvalget
eller dele af beskæftigelsesudvalget om
Netværkslokomotivets aktiviteter og drøfte mulighederne for en fortsættelse heraf.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Henvendelse af 14/5-20 fra Netværkslokomotivet vedr. deres bevillingssituation
2191892_0002.png
Netværkslokomotivets repræsentanter vil være meget fleksible med hensyn til mødets form, tidspunkt og
sted.
./. Til orientering vedlægges en kort beskrivelse af Netværkslokomotivets mission i forhold til almene
færdigheder, efteruddannelse og virksomhederne.
Med venlig hilsen
Johnny Fonnesbech
formand
Med venlig hilsen
Per Andersen
Teamleder / Konsulent
Netværkslokomotivet
Robert Holms Vej 1
8700 Horsens
Mobil 21 48 02 38
EAN-nr. 579 800 6364 299
www.netvaerkslokomotivet.dk
Følg os på:
LinkedIn
/
Facebook