BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 231: Henvendelse af 7/-5-20 fra ASE om at der i suspensionsperioden gives mulighed for at der kan afholdes nulstillende samtaler gennemført eksempelvis som webinarer, via telefon, Skype eller andre digitale kontaktformer i fraværet af muligheden for fysisk fremmøde.

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 231
Offentligt

NOTAT

Maj 2020

Kontakten med forsikrede

ledige bør digitaliseres

Vi skal have gang i Danmark igen på den klogeste

måde. Sundhedsmæssigt, økonomisk og menne-

skeligt.

Det gør vi blandt andet ved at bruge ressourcerne

optimalt, tage bedst muligt hånd om de ledige og

undgå fysisk kontakt netop der, hvor det giver mest

mening. Det økonomiske råderum til velfærdsinveste-

ringer er forsvundet. Den lavere økonomiske vækst

vil kræve endnu hårdere prioritering af samfundets

ressourcer og en minutiøs gennemgang af samfunds-

økonomien med henblik på at finde muligheder for

øget effektivitet.

Et område, som rummer et stort effektiviseringspo-

tentiale, er den aktive beskæftigelsespolitik. En af de

vigtigste erfaringer fra tiden med det Corona-lukkede

samfund er, hvor hurtigt store dele af samfundet har

været i stand til at digitalisere arbejdsopgaver og

arbejdsprocesser, der tidligere havde krævet fysisk

fremmøde. Her kan digitale kontaktforløb med nye

samtaleformer og metodefrihed, som Ase har opbyg-

get gode erfaringer med under Corona-krisen, vise

vejen mod en højere grad af digitalisering af beskæfti-

gelsesindsatsen.

På få uger har flere end 50.000 danskere mistet

jobbet. Endnu flere ventes ramt af ledighed, og under

genåbning af landets virksomheder og arbejdspladser

er behovet større end nogensinde for at ruste de le-

dige optimalt til hurtigt at komme tilbage på arbejds-

markedet.

Men den aktive beskæftigelsespolitik er sat i bero,

puklen af lovpligtige fysiske møder hober sig op,

og a-kasserne afskæres derfor fra at understøtte

og fremskynde de ledige medlemmers vej tilbage til

arbejdsmarkedet.

Derfor foreslår Ase, at der gives mulighed for at få

lov til at gennemføre nulstillende CV-samtaler som

webinarer i stedet for fysisk fremmøde. Det vil sikre,

at de nye ledige med opdaterede CV og individuel

vejledning er optimalt rustede til hurtigst muligt at

komme tilbage i beskæftigelse.

Digitale løsninger kan ikke alene lette vejen tilbage

på arbejdsmarkedet for de mange tusinde, der fore-

løbigt har mistet jobbet under Covid19-nedlukningen.

Det kan også danne grundlag for en permanent og

tidssvarende udnyttelse af digitale muligheder i be-

skæftigelsesindsatsen til gavn for den enkelte ledige

og samfundsøkonomien.

Kontakten med forsikrede ledige

bør digitaliseres

Ase foreslår:

Et digitalt kontaktforløb for forsikrede ledige

Et digitalt kontaktforløb giver mulighed for at erstatte

samtaler med personligt fremmøde med samtaler af-

holdt f.eks. telefonisk, via mail, Skype og CV-samtaler

som webinarer. Samtaleformen kan variere gennem

Side 1

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 231: Henvendelse af 7/-5-20 fra ASE om at der i suspensionsperioden gives mulighed for at der kan afholdes nulstillende samtaler gennemført eksempelvis som webinarer, via telefon, Skype eller andre digitale kontaktformer i fraværet af muligheden for fysisk fremmøde.

NOTAT:

KONTAKTEN MED FORSIKREDE LEDIGE BØR DIGITALISERES

Maj 2020

et kontaktforløb. Derved skabes der større fleksibilitet

i samtaleforløbet for den enkelte ledige, idet de kan

henvende sig vedr. samtaler på et hvilket som helst

tidspunkt i ledighedsforløbet. Således varetages de

lediges forskellige behov, uanset om de har brug for

hyppig kontakt til a-kassen eller ej med henblik på at

gå fra ledighed til beskæftigelse.

Metodefrihed i kontaktforløbet

Med en opblødning af de meget faste rammer for,

hvornår og hvordan samtaler skal afholdes, bliver der

mulighed for, at ledige eller a-kassen til enhver tid kan

tage initiativ til en samtale efter behov, samt at res-

sourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt i forhold

til dialogen med de ledige.

Økonomiske gevinster ved digitalisering

af kontaktforløbet

Der vil være betydelige økonomiske gevinster ved at

indføre metodefrihed og i den forbindelse gennemføre

jobsamtaler med ledige digitalt fremfor ved personligt

fremmøde.

Disse vil omfatte blandt andet bedre udnyttelse af

jobkonsulenternes ressourcer, sparet tidsforbrug for

den ledige i form af transport- og ventetid samt et

mindre klimaaftryk som følge af mindre CO2-belast-

ning fra transport. Hertil kommer de sundhedsmæssi-

ge aspekter, idet det helt generelt vil være en sam-

fundsmæssig fordel at mindske den fysiske kontakt af

hensyn til minimering af smittespredning. Det gælder

i særdeleshed i forhold til udviklingen i Covid-19, men

også af hensyn til at minimere smitten fra andre eksi-

sterende og nye endnu ikke kendte virusser.

CV-samtaler som webinar

Ved at a-kassen afholder CV-samtaler som webinarer

med forsikrede ledige fremfor ved personligt fremmø-

de vil antallet af samtaler kunne reduceres betragte-

ligt. Webinar-formen giver mulighed for at betydeligt

flere ledige kan deltage ved det samme møde. Det

kan reducere tidsforbruget betragteligt og dermed

give store økonomiske effektiviseringer i systemet.

Metodefrihed i samtaleforløbet

Med en opblødning af de meget faste rammer for,

hvornår og hvordan samtaler skal afholdes, bliver der

mulighed for, at ledige eller a-kasse til enhver tid kan

tage initiativ til en samtale efter behov, samt at res-

sourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt i forhold

til dialogen med de ledige. Metodefriheden formodes

at reducere antallet af samtaler i kontaktforløbet og

dermed give store besparelse hos både kommuner

og a-kasser.

Sparret transporttid

Med 350.000 fysiske samtaler alene i a-kasserne og

ca. én mio. samtaler med forsikrede ledige i jobcen-

trene pr. år

vil muligheden for digital deltagelse i

CV-webinarer og digitale samtaleformer samt metode-

frihed i forhold til antallet af samtaler betyde betydelig

færre transporttimer og omkostninger for de ledige.

Det fysiske kontaktforløb belaster klimaet

Kravet om den fysiske mødeaktivitet medfører et ikke

ubetydeligt klimaaftryk i form af øget CO2-belastning

på grund af det medfølgende transportomfang. An-

tages et forsigtigt transportbehov på bare 20 kilo-

meter pr. deltager i de cirka 350.000 fysiske møder i

a-kasserne pr. år, bliver det samlede transportomfang

over 7 millioner kørte kilometer fordelt på forskellige

transportformer med hver deres bidrag til både miljø-

forurening, færdselsuheld og klimabelastning.

Det fysiske kontaktforløb øger smittespredning

Det sundhedsmæssige aspekt peger på, at det helt

generelt vil være en samfundsmæssig fordel at mind-

ske den fysiske kontakt af hensyn til minimering af

smittespredning. Det gælder i særdeleshed i forhold

til udviklingen i Covid-19, men også af hensyn til at

minimere smitten fra andre eksisterende og nye ik-

ke-kendte virusser. Det væsentlige er hensigten om at

indrette processer og aktiviteter i beskæftigelsesind-

satsen, der minimerer den fysiske kontakt mellem det

offentlige og borgere til det strengt nødvendige for

at minimere smittespredning. Minimering af smitte-

spredning har også store økonomiske gevinster i form

af lavere sygefravær og ressourcer til behandlinger i

sundhedssektoren.

Effektiviseringspotentialer skal udnyttes

Den seneste tid har unægtelig sat vores omgangs-

former og sociale adfærd i et nyt perspektiv. Den

drastiske omvæltning i vores levevis som følge af

Corona-krisen ventes at give samfundet et kæmpe

velstandstab både her og nu og via en efterfølgen-

de regning i form af lavere økonomisk vækst, der vil

medføre endnu hårdere politisk prioritering af sam-

fundets ressourcer.

Note 1:

Ifølge KL vurderes det, at jobcentrene hvert år afholder 2,6 millioner samtaler med ledige borgere:

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/BEU/bilag/122/1841017/index.htm

Side 2

NOTAT:

KONTAKTEN MED FORSIKREDE LEDIGE BØR DIGITALISERES

Maj 2020

Tabel 1 Forskellige scenarier for ledighedsudviklingen som følge af Corona

Hurtig

genopretning

2019

BNP, pct.

Beskæftigelse 1.000 personer

Ændring i beskæftigelse 1.000 personer

Ledighed 1.000 fuldtidspersoner

2,4

2.998

104

2020

-3,0

2.969

-30

130

2021

3,9

3.001

110

Gradvis

genopretning

2020

-4,4

2.956

-43

138

2021

4,8

2.987

119

Begrænset

genopretning

2020

-6,0

2.943

-56

147

2021

2,5

2.942

-1

148

Kilde:

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2020/04/dansk-oekonomi-haardt-ramt-af-coronaepidemien

Finansministeriet har beregnet konsekvenserne

for dansk økonomi i lyset af Corona. Scenarierne

indebærer, at BNP kan falde med mellem 3 og 6

procent i år, og at ledigheden på årsniveau kan stige

fra 105.000 personer i 2019 til mellem 130.000 og

150.000 personer i år. Men Finansministeriet vurderer

også, at der er risiko for, at dansk økonomi påvirkes

yderligere og værre.

Beskæftigelsesindsatsen er dyr

I 2016 udgjorde udgifterne til den aktive beskæftigel-

sesindsats – herunder både aktivering og andre be-

skæftigelsesordninger – omkring 13 milliarder kroner.

Det er en stigning på tre procent i forhold til 2012, til

trods for at ledigheden i samme periode er faldet med

cirka 30 procent.

I international sammenhæng ligger de danske

udgifter til den aktive indsats i top. Målt i forhold til

bruttonationalproduktet, BNP, bruges der i Danmark

mere end tre gange så mange ressourcer på den

aktive beskæftigelsesindsats som i et gennemsnitligt

OECD-land.

De relativt store udgifter, der er forbundet med den

aktive beskæftigelsesindsats, kræver et vedvarende

fokus på, om ressourcerne anvendes optimalt og en

gennemgang af, om arbejdsgange og indsatser kan

justeres med det formål at anvende ressourcerne

bedre eller anderledes.

Kontaktforløbet kan godt digitaliseres

Corona-krisen har allerede vist, at store dele af sam-

fundet kan digitalisere, når det er nødvendigt. På få

dage blev danskernes arbejde og uddannelse - også

indkøb - ændret til at foregå digitalt fra hjemmet.

Vi er vant til offentlig digital kommunikation i e-boks,

chat-funktioner, webinarer med videre. I den private

sektor er digital kontakt og kommunikation dagligdag.

Det gælder eksempelvis digital kontakt om bank- og

Figur 1 Udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats, 2015

Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til BNP i sammenlignelige lande, 2015

1,4

1,2

Udgifter i pct. af BNP

1,15 %

0,97 %

1,0

0,8

0,6

0,48 %

0,4

0,30 %

0,21 %

0,2

Danmark

Sverige

Holland

Tyskland

OECD

Note 2:

https://www.berlingske.dk/samfund/ledigheden-falder-mens-udgifterne-stiger-det-er-et-system-der-lever-sit

Side 3

NOTAT:

KONTAKTEN MED FORSIKREDE LEDIGE BØR DIGITALISERES

Maj 2020

realkreditlån, pensionsordninger, forsikringssager

med mere, som rummer vigtige og ofte høje økonomi-

ske transaktioner for den enkelte.

Senest har vi været vidne til, at både europæiske

statsledere og danske politikere har gennemført for-

handlinger, lavet aftaler og vedtaget endog meget

vidtgående lovgivning med enorm indvirkning på

borgernes liv og færden via digital kontakt.

I den sammenhæng forekommer det at være pro-

portionalitetsforvrængning fortsat at kræve fysisk

fremmøde for at afholde lediges CV-samtaler fremfor

at udnytte de muligheder og forbedringer som digitale

løsninger kan bibringe til beskæftigelsesindsatsen.

FORSØG MED CV-SAMTALE WEBINAR I ASE

I den aktuelle situation, hvor fysiske møder

ikke kan afholdes på grund af Covid-19, har

Ase på forsøgsbasis gennemført CV-samtaler

som webinar for bedst muligt at understøtte

vores medlemmers fodfæste på arbejdsmar-

kedet.

Det er sket på baggrund af flere års erfaringer

med webinar og et gennemprøvet undervis-

ningsmateriale til at gennemføre CV-samtaler

via webinarer med samme indhold som traditi-

onelle CV-samtaler. Herunder hvordan jobnet.

dk virker, vejledning i at bruge Mit Ase på ase.

dk samt en gennemgang af såvel pligter som

rettigheder. Og først og sidst blev vigtigheden

af fortsat at søge arbejde understreget.

Stor opbakning fra medlemmer til

CV-samtaler via webinar

Der er gennemført testwebinarer for cirka

225 medlemmer, og vi oplever, at der er 100

procent opbakning fra vores medlemmer til at

deltage i CV-samtaler via webinar. Evaluering

er yderst positiv. Kun en enkelt har udtrykt

utilfredshed, få svarer ved ikke, mens resten

fordeler sig på godt eller meget godt.

Hvad sagde medlemmerne bagefter?

Vi har fået følgende generelle vurdering fra medlemmer på CV-samtaler via webinar:

•

”Det er pissegodt! Selvom man ikke sidder over for personen, så er det mere fokuseret og

man snakker ikke om udenoms-ting. Det var knaldhamrende godt. Der var fokus på hvad

det skulle handle om ikke alt muligt andet.”

•

Medlem oplyser, at det var supergodt. Han var i og for sig glad for at slippe for transporten.

Det var en god mødeform.”

•

”Det er meget nemmere for mig at være med på et online kursus, fremfor at skulle møde op

til en personlig samtale. Det fungerede derfor rigtig ﬁnt.”

•

”Det at deltage på et Online kursus fungerede rigtig ﬁnt og det havde været helt optimalt,

hvis ikke der havde været IT-problemer.”

•

”Jeg kunne sagtens i fremtiden se mig selv deltage i et online kursus fremfor personlige

møder, når det er generel vejledning.”

•

”Det at deltage på et Online kursus fungerede rigtig ﬁnt. Det er meget praktisk i stedet for

at møde op til en personlig samtale. Tania var god til at forklare tingene simpelt og enkelt

og i et forståeligt sprog.”

Side 4

NOTAT:

KONTAKTEN MED FORSIKREDE LEDIGE BØR DIGITALISERES

Maj 2020

Figur 2 Udbredelsen af udvalgte internetaktivitet i 2019

Procent af befolkningen mellem 16 og 74 år

Sender og modtager e-mails

Anvender digital selvbetjening

på offentlige hjemmesider

Bruger netbank

Søger informationer om

varer og tjenester på nettet

Læser online aviser,

nyhedsmedier, mv

Bruger sociale netværkstjenester

fx Facebook, Linkedin

Bruger instant messaging fx

Messenger, Skype, WhatsUp

Køber varer eller tjenester på nettet

(seneste tre måneder)

Søger sundhedsrelaterede

informationer online

Deltager i e-læringsaktiviteter

75 %

94 %

55 %

92 %

58 %

91 %

68 %

85 %

82 %

57 %

81 %

67 %

77 %

53 %

74 %

55 %

67 %

23 %

32 %

20 %

28 %

17 %

27 %

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

EU 28

Danmark

Sælger varer eller tjenster online

Deltager i online demokrati fx afstemninger,

høringer eller underskriftsindsamlinger

Kilde:

Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=36617

Danskerne er digitalt rustede

I Danmark er vi godt rustede til at anvende digitale

værktøjer til kommunikation med det offentlige eller

a-kassen, og tilfredsheden med de digitale løsnin-

ger er høj. Det viser en undersøgelse fra Danmarks

Statistik.

Uanset hvilken internetaktivitet der ses på, er udbre-

delsen i Danmark højere end EU-gennemsnittet. Di-

gital selvbetjening ved hjælp af tjenester på offentlige

hjemmesider, sociale medier, netbank og internetkøb

er eksempler på aktiviteter, som flere borgere udfører

i Danmark end i de andre EU-lande. For eksempel

bruger tre ud af fire Skype og andre digitale kommu-

nikationsværktøjer.

I forhold til it-færdigheder og infrastruktur er Dan-

mark et af de mest digitale lande i Europa. Andelen af

danskere med basale eller mere end basale digitale

kundskaber er 70 procent, mens de resterende 30

procent enten har lave digitale færdigheder eller slet

ikke bruger internettet (3 procent).

Den aktuelle situation og de mange erfaringer til at

inddrage digitale kommunikationsformer i de lediges

kontaktforløb, som a-kasserne har oparbejdet som

følge af suspensionsperioden kan udnyttes til at gøre

den danske beskæftigelsesindsats mere effektiv, så

samfundets ressourcer ikke bruges på at holde unø-

dige fysiske processer kørende, der med fordel kunne

have været digitaliseret.

Det digitale kontaktforløb giver mening

Digitale løsninger kan være et væsentligt element i at

give ledige et større ejerskab for deres egen indsats

i forbindelse med at opnå beskæftigelse, og dermed

øge de lediges oplevelse af meningsfuldhed i beskæf-

tigelsesindsatsen.

Digitale muligheder kan styrke engagementet i be-

skæftigelsesindsatsen, og de fleste borgere har både

forudsætningerne for - og ønske om - at kunne delta-

ge aktivt i beskæftigelsesindsatsen gennem digitale

løsninger.

Forsøget ”Den Gode Samtale” er et eksempel på, at

tilfredsheden blandt de ledige med den aktive be-

skæftigelsesindsats stiger, når ledige selv får mulig-

hed for at tilrettelægge deres jobsamtaler i forhold til

dels tidspunkt for samtalen, indhold og samtaleform i

forbindelse med deres samtaler med a-kassen.

Note 3:

https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29449

Note 4:

https://bm.dk/media/6779/carsten-koch-udvalget-web-pdf.pdf

Note 5:

https://bm.dk/media/6779/carsten-koch-udvalget-web-pdf.pdf side 86.

Side 5

NOTAT:

KONTAKTEN MED FORSIKREDE LEDIGE BØR DIGITALISERES

Maj 2020

DEN GODE SAMTALE

Som led i forsøget ”Den Gode Samtale” skulle ud-

valgte a-kasser udbyde en række samtaleformer, som

de ledige (25.000) kunne vælge mellem. Samtalefor-

merne var:

1) Personligt fremmøde

2) Telefonmøde

3) Kontakt via webcam/webtelefon.

At ledige selv får mulighed for at tilrettelægge deres

jobsamtaler i forhold til dels tidspunkt for samtalen,

indhold og samtaleform har stor betydning for den

tilfredshed, som de ledige oplever i forbindelse med

deres samtaler med a-kassen.

På baggrund af forsøget er vurderingen, at digitale

samtaler medfører en øget geografisk og tidsmæssig

fleksibilitet for medlemmerne. Også kvalitetsmæssigt

vurderes de at matche samtalerne med personligt

fremmøde. Desuden anses digitale samtaler frem for

samtaler med personligt fremmøde at være at fore-

trække for en række ledige eksempelvis ledige, som

gennem et afskedigelsesforløb har været omfattet af

et forløb med outplacement eller lignende.

Resultat:

En evaluering af forsøget viser, at tilfredsheden blandt

de ledige steg. De ledige er særligt tilfredse med

forsøgets muligheder for frit at kunne vælge samtale-

emne, tidspunkt for samtalen og samtaleformen.

Figur 3 Stigende tilfredshed med et digitalt kontaktforløb

Hvilke praktiske forhold har eller ville især have haft betydning for

din tilfredshed med samtaler med a-kassen?

Mulighed for at vælge,hvilke

emner vi skal tale om

27 %

54,6 %

… vælge mellem forskellige dage

og tidspunkter for samtalen

…vælge, hvordan samtalen skal holdes,

dvs. om jeg skal møde frem i a-kassen,

eller om samtalen kan holdes på andre

måder, f.eks. over telefonen

… vælge, hvilken a-kassemedarbejder

jeg skal tale med

20,8 %

49 %

16,7 %

49,1 %

9,5 %

27,7 %

Andet

23,8 %

9,3 %

Før forsøget

Ved ikke

22 %

10,6 %

10 %

20 %

30 %

40 %

Under forsøget

50 %

60 %

Note 6:

https://bm.dk/media/6779/carsten-koch-udvalget-web-pdf.pdf side 86.

Udgivet af:

Ase

ANALYSE

Redaktion:

Troels Krog - [email protected]

Tina Kongsø - [email protected]

Fie Rockhill - [email protected]

Lone Vibe Nielsen - [email protected]

Produktion:

Ase

Frederikskaj 4

2450 København SV

Tlf. 7013 7013

ase.dk

Layout:

www.omw.dk

Side 6