Ase
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 70 13 70 13
Fax 70 13 70 12
www.ase.dk
Den 7. maj 2020
Kære beskæftigelsesordfører
For Ase er det en kerneopgave og afgørende vigtigt, at vi kan understøtte
vores ledige medlemmers tilbagevenden til beskæftigelse samt vejlede
medlemmer i risiko for ledighed. Det er vores ambition, at vi kan fastholde
denne kerneopgave
–
også under de nuværende forhold, hvor
beskæftigelsesindsatsen er suspenderet.
På få uger har flere end 50.000 danskere mistet jobbet. Og endnu flere ventes
ramt af ledighed. Under den aktuelle genåbning af landets virksomheder og
arbejdspladser er behovet større end nogensinde for at ledige kan få den
bedste vejledning og støtte med henblik på hurtig tilbagevenden til
arbejdsmarkedet.
Men den aktive beskæftigelsespolitik er sat i bero, og sagsmængden og
omfanget af lovpligtige fysiske CV- og rådighedssamtaler hober sig op,
samtidig med, at vi som a-kasse er afskåret fra at understøtte og fremskynde
vores ledige medlemmers vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Derfor opfordrer Ase indtrængende Folketingets Beskæftigelsesudvalg til at
tage stilling til, at der i suspensionsperioden gives mulighed for at der kan
afholdes nulstillende samtaler gennemført eksempelvis som webinarer, via
telefon, Skype eller andre digitale kontaktformer i fraværet af muligheden for
fysisk fremmøde. Det vil sikre, at a-kasse medlemmer med opdaterede CV og
individuel vejledning er optimalt rustede til hurtigst muligt at vende tilbage til
beskæftigelse, og ikke fastholdes unødigt længe i ledighed som følge af
regeringens suspendering af beskæftigelsesindsatsen.
Ase har været i dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR) i flere omgange om muligheden for brugen af nulstillende digitale CV-
samtaler. STAR henviser i den forbindelse til ministeren for afklaring af denne
mulighed. Ase har derfor også rettet denne henvendelse til
beskæftigelsesministeren.
Vi skal have gang i Danmark igen på den klogeste måde. Sundhedsmæssigt,
økonomisk og menneskeligt. Det gør vi blandt andet ved at bruge
ressourcerne optimalt, tage bedst muligt hånd om de ledige og undgå fysisk
kontakt netop der, hvor det giver mest mening.
Digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen kan ikke alene lette vejen tilbage
til arbejdsmarkedet for de mange tusinde, der foreløbigt har mistet jobbet
under Covid19-nedlukningen. De kan også danne grundlag for en fremtidig