Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 227
Offentligt
Vejledning til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Kontoret for Arbejdsliv
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Side
1
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Indhold
1. Indledning
.................................................................................................................................................... 5
2. Lovens formål og målgruppe
.................................................................................................................... 5
2.1. Formål
................................................................................................................................................... 5
2.2. Målgruppe
............................................................................................................................................. 6
2.2.1. Kompensationslovens handicapbegreb.....................................................................................
6
2.2.2. Betingelser i kompensationslovens enkelte bestemmelser
.................................................... 8
3. Fortrinsadgang til offentlige arbejdsgivere
............................................................................................. 8
3.1. Historik
.................................................................................................................................................. 8
3.2. Fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v.
og taxikørsel
................................................................................................................................................. 9
3.3. Målgruppen
.......................................................................................................................................... 9
3.4. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere Offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at give
fortrinsadgang til personer med handicap, som søger opslåede stillinger i det offentlige,
herunder taxibevillinger og stadepladser.
............................................................................................. 10
3.5. Ansættelsessamtale og forhandlingspligt
...................................................................................... 10
3.5.1. Ansættelsessamtale
................................................................................................................... 11
3.5.2. Forhandlingspligt
........................................................................................................................ 11
3.6. Formelle uddannelseskrav
............................................................................................................... 11
3.7. Bevilling af stadepladser m.v. og bevilling til taxikørsel
.............................................................. 12
4. Personlig assistance
................................................................................................................................. 12
4.1. Personkredsen
................................................................................................................................... 14
4.2. Formålet med personlig assistance
................................................................................................ 15
4.3. Sammenhængen mellem personlig assistance og andre ordninger
.......................................... 16
4.3. Betingelser for bevilling af til personlig assistance
...................................................................... 17
4.3.1. Undladelse af at informere kommunen om væsentlige oplysninger
.................................. 18
4.3.2. Betingelsen om at erhvervet ikke må være uforeneligt med funktionsnedsættelsen
..... 19
4.4. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse, samt under deltagelse i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
................................................................................................... 22
4.5. Aflønning af personlige assistenter.................................................................................................
25
4.5.1. Tilskuddet til aflønning af personlig assistance
..................................................................... 25
4.5.2. Bevilling op til fuld tid
................................................................................................................ 26
4.5.3. Vurdering af arbejdstimer
......................................................................................................... 27
4.5.4. Beregning af tidsforbruget
....................................................................................................... 27
Side
2
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
4.5.5. Beregning af tilskud
................................................................................................................... 29
4.5.6. Tilskud under sygdom
............................................................................................................... 34
4.5.7. Tilskud for rejseudgifter for den personlige assistent
.......................................................... 35
4.5.7.1 Netbaseret personlig assistance i tilfælde hvor arbejdspladsen er uden for Danmark
. 37
4.5.8. Udbetaling af tilskud
.................................................................................................................. 38
4.5.9. Ansøgning om personlig assistance
........................................................................................ 40
4.6. Ansættelses- og arbejdsvilkår for den personlige assistent
....................................................... 41
4.7. Eksterne tolke og fastansatte tolke/ døveområdet
...................................................................... 42
5. Løntilskud til nyuddannede personer med handicap
........................................................................... 47
5.1. Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap (isbryderordning)
....... 47
5.1.1. Historik
........................................................................................................................................ 48
5.2. Formål med isbryderordningen
....................................................................................................... 48
5.3. Målgruppen for isbryderordningen
................................................................................................. 48
5.4. Drøftelse af ansættelsen, merbeskæftigelse og forholdstalskrav
.............................................. 49
5.5. Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
.................................................................................................. 49
5.5.1. Varigheden af løntilskud
........................................................................................................... 50
5.5.2. Løntilskudssats
........................................................................................................................... 50
5.6 Jobnet og søgbare cv-oplysninger
................................................................................................... 51
5.7. Min Plan
.............................................................................................................................................. 51
5.8. Ret og pligttilbud
............................................................................................................................... 52
5.9. Isbryderordning og dagpenge
......................................................................................................... 52
5.10. Økonomi og refusion
...................................................................................................................... 53
6. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
....................................................................................... 54
7. Hjælpemidler
............................................................................................................................................. 55
7.1. Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats
......................................................................................................... 55
7.1.1. Særlige udgifter
......................................................................................................................... 58
7.1.2. Om udgiftens omfang og hjælpemidlets sædvanlige forekomst
........................................ 59
7.2. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
.......................................... 59
7.2.1. Udlån af hjælpemidler
............................................................................................................... 62
7.2.2. Indtægts- og formueforhold
.................................................................................................... 62
7.3. Hjælpemidler i fleksjob
..................................................................................................................... 63
7.4. Frister
.................................................................................................................................................. 64
8. Digital bevilling
.......................................................................................................................................... 65
Side
3
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
8.1. Ansøgning og bevilling i Vitas
.......................................................................................................... 66
8.2. Bevilling af arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer
.......................................................... 67
8.2.1. Fuldmagt i forbindelse med bevilling af hjælpemidler
......................................................... 67
8.2.2. Fuldmagten indgås
.................................................................................................................... 67
8.2.3 Fuldmagtens indhold
.................................................................................................................. 68
8.2.4. Rettelser i fuldmagten
............................................................................................................... 68
8.3. Behandling af sagen i Vitas, når der foreligger en fuldmagt
...................................................... 68
8.4. Fuldmagtens ophør
........................................................................................................................... 70
8.4.1. Personen trækker sin fuldmagt tilbage
.................................................................................. 70
8.4.2. Fuldmagten ophører efter bevillingens endelige afslutning
................................................ 70
9. Klageadgang
.............................................................................................................................................. 71
9.1. Klage over afgørelser, hvor bevillingen er sket i VITAS
.............................................................. 72
Side
4
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0005.png
Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
1. Indledning
Vejledningen er udstedt med udgangspunkt i lov nr. 293 af 14. maj 1998 med de ændringer, der følger af
efterfølgende lovændringer. Den seneste ændring skete ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af
aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.), hvor reglerne om hjælpemidler og løntilskud er flyttet
til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ændrin-
gen er et led i udmøntningen af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fra 2018, og formålet er at
skabe en mere sammenhængende lovgivning på området.
Kompensationsloven giver eksempelvis mulighed for, at der kan:
gives tilskud til personlig assistance,
benyttes fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadeplad-
ser m.v. og taxikørsel,
ydes tilskud til udgifter til opkvalificering,
gives hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger til personer med
handicap, med behov for kompensation for at sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet og
laves ansættelser i løntilskud (isbryderordning) for nyuddannede personer med et handicap.
Listen er ikke udtømmende.
I vejledningen vil
”lov
om kompensation til handicappede m.v.” blive refereret til
so ”ko pe satio slo-
ve ”,
mens
”bekendtgørelse
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.” vil blive refereret til som
” eke dtgørelse ”.
2. Lovens formål og målgruppe
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 1.
Loven har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give
disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
§ 2.
Loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompen-
sation efter denne lov.
2.1. Formål
Kompensationsloven er fra 1998. Formålet med loven, som den blev vedtaget i 1998, er at medvirke til at
styrke og stimulere mulighederne for beskæftigelse og arbejdspladsfastholdelse af personer med handicap
på et moderne arbejdsmarked, og som det fremgår af lovens § 1, er formålet også at give personer med
handicap de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
Formålet er endvidere at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere og integrere personer med han-
dicap og at få gjort virksomhederne mere opmærksom på muligheden for at beskæftige personer med han-
dicap. Derfor skal adgangen til kompenserende ydelser, som fx støtte til personlig assistance, være hurtig
Side
5
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
og smidig. Meningen med at samle de kompenserende ordninger er endvidere at gøre området mere over-
skueligt både for virksomhederne og for personer med handicap.
Loven bygger på princippet om arbejdsmæssig ligestilling gennem kompensation for de individuelle eller
omgivelsesbestemte konsekvenser af en funktionsnedsættelse og gennem udvikling og vedligeholdelse af
den enkeltes erhvervskompetence (se nærmere om handicapbegrebet i 2.2.1).
Kompensationsloven skal således sikre, at personer med handicap har samme muligheder for at deltage på
arbejdsmarkedet som personer uden handicap. Det betyder også, at der skal være samme muligheder for
erhvervsudøvelse, herunder samme muligheder for at opnå og fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. På
samme måde skal der være samme muligheder for at efter- og videreuddanne sig, ligesom der skal være
samme muligheder for at gøre karriere.
De kompenserende ordninger skal medvirke til, at flere med en funktionsnedsættelse kan blive en del af
arbejdsfællesskabet. Dette er til gavn for både den enkelte, for samfundsøkonomien og for virksomhe-
derne, som mangler arbejdskraften.
2.2. Målgruppe
Kompensationslovens målgruppe er fastsat i § 2. Målgruppen omfatter personer, som på grund af handicap
kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation.
2.2.1. Kompensationslovens handicapbegreb
Kompensationsloven bygger på et handicapbegreb, der sondrer mellem funktionsnedsættelse og handicap.
Det betyder, at handicap opstår, når funktionsnedsættelsen medfører barrierer i mødet med omgivelserne.
En funktionsnedsættelse er fx høretabet, lammelsen, ordblindheden osv. En funktionsnedsættelse behøver
ikke at være et handicap, men kan i konkrete tilfælde blive det, hvis en person med funktionsnedsættelse
møder barrierer i sine omgivelser, som direkte skyldes funktionsnedsættelsen og følgerne af denne, herun-
der fx på en arbejdsplads.
Det er netop i sådanne situationer, at mulighederne for at kompensere for at skabe lige muligheder for er-
hvervsudøvelse bør overvejes.
En funktionsnedsættelse kan i kompensationslovens forstand ikke være en midlertidig og/eller kortvarig
funktionsnedsættende tilstand, fx et brækket ben, en brækket arm eller et korterevarende forløb med ho-
vedpine som følge af hjernerystelse. Hvis en person derfor i en periode er ude af stand til at varetage sit
arbejde på de vilkår, som pågældende ellers normalt er i stand til, er det ikke nok til, at personen er omfat-
tet af kompensationsloven og derved kan få kompensation efter kompensationsloven.
På den baggrund kan der sluttes modsætningsvis, at funktionsnedsættelsen skal have en langvarig karakter
for at være et handicap omfattet af kompensationsloven. En langvarig funktionsnedsættelse kan være, hvis
man bliver født med nedsat hørelse, bliver lam efter en ulykke eller får diagnosen PTSD. Der er således tale
om en langvarig funktionsnedsættelse, når den ikke er begrænset til en bestemt periode, herunder når den
ikke har en afslutningsdato.
Side
6
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0007.png
EU-Domstolen har i flere sager bidraget til fortolkningen af begrebet. I den forbindelse skal særligt to sager
fremhæves. EU-Domstolen har afsagt domme i de to sager på baggrund af en række præjudicielle spørgs-
mål. Der er tale om den spanske Navas-sag
1
fra 2006 og de danske Ring og Werge-sager
2
fra 2013.
EU-Domstolen har i Navas-do
e fra
6 udtalt, at ha di ap egre et skal forstås således, ”at det o -
fatter en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, der hindrer, at vedkom-
e de ka deltage i ar ejdslivet.”
Selvom EU-Domstolens afgørelse i Navas-sagen ikke fastlægger en endelig definition af handicapbegrebet,
fremgår det i præmisserne (43 og 45), at handicapbegrebet omfatter tre kumulative betingelser: Der skal
være en
begrænsning,
bl.a. som følge af fysiske, mentale eller psykiske
funktionsnedsættelser,
der hindrer,
at en person med handicap kan deltage i erhvervslivet, og det må være sandsynligt, at begrænsningen vil
være af
lang varighed.
Dommen i Ring og Werge-sagerne inddrager FN's Konvention om Rettigheder for
Personer med Handicap (FN’s
Handicapkonvention)
som retsgrundlag i forståelsen af handicapbegrebet og
fremhæver, at internationale aftaler har forrang for EU-retsakter, hvorfor beskæftigelsesdirektivet i videst
muligt omfang fortolkes i overensstemmelse med de internationale aftaler. Dommen bygger videre på han-
dicapbegrebet i Navas-dommen, således at sygdom og handicap ikke er synonymer, men at sygdom kan
medføre en funktionsnedsættelse og dermed et handicap. Endvidere anføres, at det er underordnet, hvor-
ledes handicappet er opstået.
I Ring og Werge fastslår EU-Domstolen i sin afgørelse (præmis 47) en række kriterier, der skal indgå i vurde-
ringen af, hvorvidt der er tale om et handicap. Handicapbegrebet skal fortolkes således, at det omfatter:
en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig syg-
dom,
når sygdommen medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske ska-
der, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at
deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere,
og denne begrænsning er af lang varighed.
Desuden kan det tilføjes, at FN's Handicapkonvention siden ratifikationen i 2009 har givet Danmark en
overordnet ramme for arbejdet med handicapområdet. Formålet med konventionen er at sikre, at personer
med handicap kan få fuldt udbytte af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt
at fremme respekten og værdigheden hos personer med handicap. Institut for Menneskerettigheder blev i
de for i delse udpeget til at fre
e og overvåge ge e førsle af FN’s Ha di apko ve tio i Da ark.
I FN's Handicapkonvention er det i konventionens præambel
–
dvs. indledende del
–
anført, at personer
med handicap er personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsæt-
telse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet
på lige fod med andre.
1
2
EU-Domstolens dom af 11. juli 2006 i sag C- 13/05, Sonia Chacón Navas mod Eurest Colectividades SA
EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11, HK Danmark som mandatar for Jette Ring mod
Dansk Almennyttigt Boligselskab og HK Danmark som mandatar for Lone Skouboe Werge mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S under
konkurs
Side
7
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0008.png
Derudover er det også anført, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af
samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barri-
erer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
På den baggrund er der således sammenhæng mellem FN's Handicapkonvention og kompensationsloven,
herunder fortolkningsbidrag fra EU-domstolens afgørelser, når det kommer til forståelsen af handicapbe-
grebet, idet begge regelsæt bl.a. tilsiger, at en funktionsnedsættelse er af langvarig karakter.
2.2.2. Betingelser i kompensationslovens enkelte bestemmelser
I kompensationslovens enkelte bestemmelser kan der være oplistet særlige betingelser, som skal være op-
fyldt for, at en person med handicap kan få kompensation. Det vil sige, at man først og fremmest skal op-
fylde indholdet af § 2, før man kan overveje kompensation efter kompensationslovens bestemmelser.
Eksempelvis skal personen med handicap have en "varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-
telse" for at kunne få personlig assistance, jf. § 4 i kompensationsloven. Et andet eksempel er, at det er en
betingelse, at hjælpemidlet kompenserer for "personens begrænsninger i arbejdsevnen", jf. fx § 15 f, stk. 2 i
kompensationsloven. Der er ikke noget til hinder for, at der i de enkelte bestemmelser i kompensationslo-
ven er særlige betingelser. Målgruppebestemmelsen i § 2 er indgangen til kompensationsloven.
Afgørelsen af, om en funktionsnedsættelse giver mulighed for kompensation, kan træffes af jobcenteret
uden inddragelse af sagkyndige, herunder sundhedsfaglig rådgivning eller vurdering, men med en vurdering
af den pågældendes muligheder på arbejdsmarkedet, herunder i forhold til det konkrete job eller tilbud.
Med henvisning til ovenstående vil begrebet handicap blive brugt om personer, som har en langvarig funk-
tionsnedsættelse, der udgør en begrænsning i mødet med omgivelserne. Begrebet funktionsnedsættelse,
herunder karakteren af funktionsnedsættelsen, vil blive brugt i det omfang, at det relatere sig til konkrete
bestemmelser i lovteksten. Begrebet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt begrebet arbejdsevne
vil blive brugt i forhold til hjælpemidler, da det fremgår af lovteksten. I praksis opleves det ikke, at disse be-
greber bliver tolket væsensforskelligt.
Begrebsapparatet i vejledningen afspejler, at kompensationsloven er en samling af ordninger fra forskellige
love. Handicap som begreb skal således forstås som en samlebetegnelse.
3. Fortrinsadgang til offentlige arbejdsgivere
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 3.
En person, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, har for-
trinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og tilladelse til taxikørsel, hvis vedkom-
mende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fortrinsadgangen, herunder om den handicappede persons
ret til en ansættelsessamtale og arbejdsgiverens pligt til at forhandle med jobcenteret, hvis den handicappede ansøger ikke an-
sættes.
3.1. Historik
Som led i vedtagelsen af kompensationsloven i 1998, var det tanken, at fortrinsadgangen skulle modernise-
res. Indtil 1998 var det den daværende arbejdsminister, som havde mulighed for at fastsætte regler om for-
trinsadgangen til visse offentligt regulerede beskæftigelser for personer med handicap. På opfordring fra
Side
8
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0009.png
civilsamfundet blev den daværende arbejdsministers adgang til at fastsætte regler om fortrinsadgang be-
grænset, sådan at der alene var fortrinsadgang, hvis personen med handicap var lige så kvalificeret som de
øvrige ansøgere
–
som vi kender formuleringen i dag.
3.2. Fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og taxikør-
sel
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 2.
Ved besættelse af en ledig stilling er offentlige arbejdsgivere forpligtet til at give en person, der på grund af handicap har
vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, fortrinsadgang til den ledige stilling, hvis personen med
handicap efter arbejdsgiverens vurdering er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder for offentlige myndigheder ved bevilling til ledige stadepladser, avis- og bladkiosker, chokolade- og
tobaksudsalg eller andre tilladelser, forpagtninger og lignende af tilsvarende art samt bevilling til taxikørsel, jf. dog § 9.
Stk.
3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, såfremt der til det pågældende arbejde ansættes en person, der
allerede er ansat i virksomheden eller institutionen.
§ 4.
Ved offentlige arbejdsgivere forstås:
1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
2) statsinstitutioner og
3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvor mindst 50 % af udgifterne dækkes af offentlige til-
skud.
§ 5.
Når jobcenteret modtager henvendelse fra en person, som på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse
på det almindelige arbejdsmarked, og som efter jobcenterets skøn vil kunne bestride en arbejdsopgave, skal jobcenteret regi-
strere alle relevante oplysninger om den pågældende, herunder uddannelse og andre kvalifikationer samt handicappets art og
omfang.
Formålet med ordningen er at styrke mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, da perso-
ner med handicap kan have vanskeligt ved at opnå ansættelse på det almindelige arbejdsmarked.
Fortrinsadgangen er etableret for at give personer med handicap en mulighed for at få bedre fodfæste på
arbejdsmarkedet. Fortrinsadgang for personer med handicap giver mulighed for at komme til jobsamtale
ved opslåede stillinger i det offentlige, herunder udstedelse af taxibevillinger, stadepladser m.v.
Hovedreglen er, at en ansøger, der benytter fortrinsadgangen, har ret til en ansættelsessamtale. Dette er
under forudsætning af, at ansøgeren er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. En undtagelse til dette
udgangspunkt er, hvis en offentlig virksomhed ansætter en intern medarbejder i en stilling. Er dette tilfæl-
det, er det ikke muligt at gøre brug af fortrinsadgang til denne stilling.
Hvis en person søger med fortrinsadgang til en stilling i jobcentret i ansøgers bopælskommune, skal jobcen-
tret i nabokommunen behandle ansøgningen.
3.3. Målgruppen
Målgruppen for fortrinsadgangen er personer, der på grund af et handicap har eller kan have vanskeligt ved
at opnå ansættelse, samt personer der er i job, men som på grund af et handicap kan have vanskeligt ved at
skifte job.
Side
9
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0010.png
I praksis lægges personens egen vurdering af handicappet til grund. Det er forudsat, at arbejdspladsen ikke
indhenter helbredsoplysninger, herunder dokumentation, for handicappet.
Et selvvurderet handicap kan adskille sig fra det handicapbegreb, som er beskrevet i vejledningens punkt
2.2.1. Det afgørende er dermed om den pågældende ansøger er af den opfattelse, at vedkommende har en
funktionsnedsættelse, som medfører en barriere i den pågældende stilling.
3.4. Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere
Offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at give fortrinsadgang til personer med handicap, som søger opslå-
ede stillinger i det offentlige, herunder taxibevillinger og stadepladser.
Ved offentlige arbejdsgivere forstås, jf. bekendtgørelsens § 4:
Kommuner
Regioner
Kommunale fællesskaber
Statslige institutioner
Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvor mindst 50 procent af udgif-
terne dækkes af offentlige tilskud.
Når jobcenteret modtager henvendelse fra en person, som på grund af handicap har vanskeligt ved at få
beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, og som efter jobcenterets skøn vil kunne bestride den
specifikke arbejdsopgave, der indgår i et konkret job, skal jobcenteret registrere alle relevante oplysninger
om personen, herunder uddannelse og andre kvalifikationer samt handicappets art og omfang, jf. § 5 i be-
kendtgørelsen.
3.5. Ansættelsessamtale og forhandlingspligt
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 3.
Fortrinsadgangen sikres ved retten til en ansættelsessamtale, jf. § 6, stk. 2, og § 8, stk. 2, samt ved forhandlingspligten, jf.
§ 6, stk. 3, og § 8, stk. 3.
§ 6.
Det er jobcenteret, der afgør, om en person med handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige ar-
bejdsmarked. Hvis jobcenteret skønner, at en person med handicap vil kunne bestride en ledig stilling, som jobcenteret har fået
kendskab til hos en offentlig arbejdsgiver, skal jobcenteret rette henvendelse til den pågældende arbejdsgiver om ansættelse.
Stk. 2. Den offentlige arbejdsgiver er forpligtet til at indkalde en ansøger med handicap, der er omfattet af stk. 1, til en per-
sonlig ansættelsessamtale, før en ledig stilling besættes. Dette gælder også, hvis en ansøger med handicap selv retter henven-
delse til arbejdsgiveren om ansættelse og har gjort opmærksom på, at fortrinsadgangen ønskes anvendt, medmindre ansøgeren
ikke opfylder de formelle uddannelseskrav til den ledige stilling. Pligten til at indkalde til ansættelsessamtale gælder, hver gang
en ledig stilling skal besættes, selv om der er tale om samme stillingstype.
Personer med handicap kan søge en offentlig stilling med fortrinsadgang via jobcentret eller uden om job-
centret. Fortrinsadgang sikres ved personens ret til en ansættelsessamtale og en efterfølgende forhand-
lingspligt, hvis:
personen har et handicap
der er tale om en opslået stilling i det offentlige eller udstedelse af stadepladser m.v.
personen opfylder de formelle uddannelseskrav, som hører til stillingen.
Side
10
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
3.5.1. Ansættelsessamtale
Det er jobcenteret, der afgør, om en person med handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det al-
mindelige arbejdsmarked. Hvis jobcenteret vurderer, at en person med handicap, der søger via jobcentret,
vil kunne bestride en ledig stilling, som jobcenteret har fået kendskab til hos en offentlig arbejdsgiver, skal
jobcenteret rette henvendelse til den pågældende arbejdsgiver om ansættelse.
Når jobcentret har rettet henvendelse til virksomheden, er den offentlige arbejdsgiver forpligtet til at ind-
kalde personen til en personlig ansættelsessamtale.
Først når personen har været til samtalen, og arbejdsgiver har foretaget en forhandling med jobcentret,
kan den ledige stilling besættes. Dette gælder også, hvis en ansøger med handicap selv retter henvendelse
til arbejdsgiveren om ansættelse og har gjort opmærksom på, at fortrinsadgangen ønskes anvendt. Den
eneste undtagelse til dette udgangspunkt er, hvis ansøgeren ikke opfylder de formelle uddannelseskrav til
den ledige stilling, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Hvis en person selv henvender sig til arbejdsgiveren med et ønske om at benytte fortrinsadgangen, er loven
i sin nuværende form udformet således, at det ikke vurderes som muligt at kræve, at man, for at benytte
fortrinsadgangen, skal gå gennem jobcenteret.
Pligten til at indkalde til ansættelsessamtale gælder, hver gang en ledig stilling skal besættes, selv om der er
tale om samme stillingstype. Det betyder, at hvis en person flere gange har søgt den samme stilling og fået
afslag, skal arbejdsgiveren alligevel indkalde til samtale.
3.5.2. Forhandlingspligt
Hvis personen med handicap ikke får den ledige stilling, skal arbejdsgiveren vente med at besætte stillin-
gen, indtil arbejdsgiveren både:
–
–
har givet jobcenteret en skriftlig redegørelse for, hvorfor personen med handicap ikke ønskes ansat, og
på baggrund af redegørelsen har forhandlet med jobcenteret om, hvorvidt personen med handicap alli-
gevel vil kunne ansættes i stillingen. Jobcenteret skal udarbejde et skriftligt referat af forhandlingen.
Afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling er en afgørelse og skal derfor opfylde forvaltningslovens reg-
ler, herunder bl.a. kapitel 6 om begrundelse. Se hertil vejledning om forvaltningsloven, vejledning nr. 11740
af 4. december 1986.
3.6. Formelle uddannelseskrav
I kompensationslovens forstand skal formelle uddannelseskrav forstås bredt. Det betyder, at formelle ud-
dannelseskrav dækker over opnået uddannelsesniveau, herunder EUD (erhvervsuddannelse), professions-
bachelor, bachelor, kandidat m.v.
I begrebet formelle uddannelseskrav ligger tillige en vurdering af, om det opnåede niveau (fx bachelor eller
kandidat) er tilstrækkeligt i forhold til de uddannelseskrav, der fremgår af et givent stillingsopslag. Det må
dog bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I denne vurdering indgår bl.a. indholdet af det kon-
krete stillingsopslag samt ansøgerens konkrete uddannelsesmæssige forhold, herunder højest opnåede af-
sluttede uddannelsesniveau, og om vedkommende er studerende eller ej.
Side
11
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0012.png
Det er en del af lovens formål at ligestille personer med et handicap med personer uden et handicap. Det
betyder i praksis, at en person, der er færdiguddannet og vælger at søge en stilling, hvor det uddannelses-
mæssige krav i ansøgningen er, at man er studerende, ikke skal have fortrinsret til en sådan stilling.
3.7. Bevilling af stadepladser m.v. og bevilling til taxikørsel
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 9.
Den pågældende myndighed kan undlade at tildele bevilling til taxikørsel til en ansøger med handicap, hvis ansøgeren
ikke opfylder betingelserne i §§ 4-6 i Trafikstyrelsens bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v., eller hvis ansøge-
ren ikke er i stand til at udføre de arbejdsfunktioner, som normalt påhviler føreren af en taxi.
Offentlige myndigheder skal orientere jobcenteret om bevillinger til ledige stadepladser, avis- og bladkio-
sker, chokolade- og tobaksudsalg eller andre tilladelser, forpagtninger og lignende af tilsvarende art samt
om ledige bevillinger til taxikørsel.
Den offentlige myndighed er forpligtet til at indkalde en ansøger med handicap, der er indstillet af jobcen-
teret til en ledig stadeplads m.v. til en personlig samtale, før bevillingen tildeles. Dette gælder også, hvis en
ansøger med handicap selv har søgt en ledig bevilling og har gjort opmærksom på, at fortrinsadgangen øn-
skes anvendt, medmindre ansøgeren med handicap er åbenbart ringere kvalificeret end de øvrige ansø-
gere.
Hvis personen med handicap ikke tildeles den ledige bevilling, efter at jobcenteret har indstillet med fortrin,
skal den offentlige myndighed vente med at tildele bevillingen, indtil myndigheden
har givet jobcenteret en skriftlig redegørelse for, hvorfor den offentlige myndighed ikke ønsker at
tildele bevillingen til ansøgeren og
på baggrund af redegørelsen har forhandlet med jobcenteret om, hvorvidt ansøgeren alligevel vil
kunne tildeles bevillingen.
Jobcenteret skal udarbejde et skriftligt referat af forhandlingen.
I kompensationsbekendtgørelsens § 9 er det anført, at en myndighed kan undlade at tildele en person med
handicap bevilling til taxikørsel, hvis personen med handicap ikke lever op til betingelserne herfor. Det vur-
deres, at disse betingelser, som tidligere var reguleret i bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel
m.v., i dag er reguleret i taxilovens bestemmelser, jf. lov nr. 1538 af 19. december 2017.
4. Personlig assistance
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Kapitel 3
Personlig assistance til handicappede i erhverv
§ 4.
Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en betyde-
lig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Side
12
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0013.png
§ 5.
Personlig assistance kan ydes under beskæftigelse i
1) stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,
2) beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
5) beskæftigelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Stk. 2.
Ledige personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assi-
stance under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold.
Kapitel 4
Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse
§ 14.
Til de i § 4 nævnte personer kan jobcenteret yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er beretti-
get til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller
om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til
1) beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende
erhverv, og
2) ledige
a) der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
b) i uddannelse med godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
samme lovs § 2, stk. 1, nr. 3,
c) i uddannelse med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller
d) på dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Kapitel 3
Personlig assistance til personer med handicap i erhverv m.v.
Personkreds
§ 10.
Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig
og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Stillingskategorier m.v.
§ 11.
Personlig assistance kan søges af personer med funktionsnedsættelse, som
1) søger ansættelse eller er ansat i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,
2) søger ansættelse eller er ansat i job med løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
3) søger ansættelse eller er ansat i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) deltager i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) søger ansættelse eller er ansat i seniorjob efter lov om seniorjob eller
6) påtænker at etablere selvstændig virksomhed eller er selvstændig erhvervsdrivende på det almindelige arbejdsmarked.
Stk. 2.
Tilskuddet til personlig assistance kan først ydes, når den pågældende er i erhverv.
Assistance under efteruddannelse
Side
13
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0014.png
§ 16.
Ledige personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assi-
stance under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold. Tilskuddet kan først ydes, når den på-
gældende er i uddannelse.
Stk. 2.
Lønmodtagere med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assi-
stance under deltagelse i kurser, der er et led i arbejdet, betales af arbejdsgiveren og afvikles i arbejdstiden. Det samme gælder
for lønmodtagere, der deltager i AMU-uddannelser, der er et led i arbejdet og afvikles i arbejdstiden.
Stk. 3.
Selvstændige erhvervsdrivende med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til
personlig assistance under deltagelse i kurser, der er et almindeligt led i efter- og videreuddannelsen i den pågældende branche.
Stk. 4.
Den personlige assistent ansættes i virksomheden.
Stk. 5.
Når der ydes personlig assistance til en ledig, ansættes den personlige assistent af jobcentret eller rekvireres hos et
vikarbureau.
4.1. Personkredsen
Efter kompensationslovens § 4 og bekendtgørelsens § 10 kan der ydes tilskud til personlig assistance for
både selvstændige, lønmodtagere og ledige. Der er ingen aldersgrænse for tildelingen af personlig assi-
stance, hvis en person ellers opfylder de øvrige nødvendige betingelser i loven.
Efter kompensationslovens § 4 og bekendtgørelsens § 10, er målgruppen personer med en varig og betyde-
lig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. En fysisk funktionsnedsættelse kan bl.a. være synshandicap-
pede, ordblinde, hørehandicappede eller andre med en betydelig nedsat fysisk funktion. En psykisk funkti-
onsnedsættelse kan være en person med ADHD, en (kognitiv) funktionsnedsættelse i form af en hjerneska-
der, sindslidelser eller udviklingshæmmede. Disse kan ligeledes efter reglerne få tilknyttet en personlig assi-
stent.
Folkepensionister kan være omfattet af personkredsen i kompensationsloven, jf. Ankestyrelsens princip-
meddelelse 141-12. Folkepensionister kan dermed opfylde betingelserne for at være omfattet af person-
kredsen til personlig assistance, enten ved at være selvstændige erhvervsdrivende eller ansatte i en stilling
på ordinære løn- og ansættelsesvilkår.
Målgruppen til denne bestemmelse er, som det generelt følger af denne lov, fleksibel i den forstand, at
samfundsudviklingen generelt kan betyde, at målgruppen enten udvides eller indskrænkes.
Den personlige assistance kan både ydes til:
ledige,
lønmodtagere
og selvstændige erhvervsdrivende,
der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har behov for særlig person-
lig assistance, jf. bekendtgørelsens § 10.
Der kan være tale om personer, som søger ansættelse eller er ansat i en stilling på ordinære løn- og ansæt-
telsesvilkår, søger ansættelse eller er ansat i job med løntilskud efter kompensationsloven (isbryderordnin-
gen), søger ansættelse eller er ansat i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, deltager i tilbud
Side
14
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0015.png
om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en person, der søger ansættelse
eller er ansat i seniorjob efter lov om seniorjob.
Der kan ligeledes ydes personlig assistance til selvstændige, idet der efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr.
6, kan søges om personlig assistance, hvis en person påtænker at etablere selvstændig virksomhed eller er
selvstændig erhvervsdrivende på det almindelige arbejdsmarked.
4.2. Formålet med personlig assistance
Det er intentionen, at den personlige assistance, der bevilges efter kompensationsloven, skal have et er-
hvervsrettet sigte og understøtte, at en person med en betydelig og varig funktionsnedsættelse kan være
beskæftiget på arbejdsmarkedet i det videst mulige omfang, dette kan lade sig gøre.
Dermed er der alene tale om arbejdsopgaver og eventuelle udfordringer relateret til en ansættelse, ønsket
om en ansættelse eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende tilbud. Har en person et generelt behov for
hjælp til dagligdagens gøremål eller generel støtte i hverdagen, finder reglerne i lov om social service (ser-
viceloven) § 95 og § 96 i stedet anvendelse (forudsat at personen opfylder betingelserne i denne lovgiv-
ning). Se nærmere om dette nedenfor, i vejledningens afsnit 4.1.
Tilskuddet til personlig assistance kan først ydes, når den pågældende er i erhverv, jf. bekendtgørelsens §
11, stk. 2. Det betyder, at en person, der fx afventer ansættelse i seniorjob, og derfor modtager økonomisk
kompensation efter lov om seniorjob i mellemtiden, indtil der kan findes en passende stilling, ikke kan få
personlig assistance, førend den konkrete stilling er fundet, og personen er startet på seniorjobbet.
Principmeddelelse 29-19
Behovet for personlig assistance til handicappede i erhverv skal vurderes ud fra tidsforbruget til de opga-
ver, der er behov for assistance til. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance i ventetiden mellem
de opgaver, som borgeren på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig bistand til.
En bevilling af personlig assistance til handicappede i erhverv kan ikke hverken nedsættes eller bortfalde,
fordi bevillingsindehaveren udfører arbejde, der forværrer helbredstilstanden
Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance i ventetiden mellem de opgaver, som personen på grund af
funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig bistand til, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 29-
19.
En bevilling af personlig assistance kan, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 29-19, ikke hverken nedsættes
eller bortfalde, med henvisning til et bierhverv som antages at forværre helbredstilstanden i hovedbeskæf-
tigelsen. I den konkrete sag, j.nr. 19-6667, kunne det forhold, at en person havde et bierhverv med rengø-
ring, som kommunen i den konkrete sag vurderede betød, at personen ikke længere havde behov for per-
sonlig assistance til bl.a. tunge løft og forflytninger i personens arbejde som social- og sundhedsassistent,
ikke betyder at kommunen ikke kunne tilkende personlig assistance.
Side
15
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0016.png
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke i sagen er oplysninger om, at personens funktionsevne og arbejds-
opgaver havde ændret sig siden den første bevilling af personlig assistance. Ankestyrelsen lagde endvidere
vægt på, at kommunen ikke nærmere havde undersøgt, om dette var tilfældet. Kommunen havde således
ikke foretaget en konkret vurdering af, om personen havde behov for personlig assistance.
4.3. Sammenhængen mellem personlig assistance og andre ordninger
Principmeddelelse 151-12
Ifølge handicapkompensationsloven skal kommunen altid foretage en konkret og individuel vurdering af,
om ansøgeren har behov for særlig personlig bistand i sit arbejde. Dette gælder også i tilfælde, hvor bor-
geren er bevilget hjælpemidler efter anden lovgivning til at kompensere for funktionsnedsættelsen. Be-
villing af hjælpemidler medfører således ikke, at kommunen automatisk kan fratage eller give afslag på
personlig assistance.
Ifølge Ankestyrelsens principmeddelelse 151-12 kan en kommune ikke afvise at tildele personlig assistance
alene fordi, der allerede er givet hjælpemidler efter daværende bestemmelser i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats (nu flyttet til kompensationsloven).
Det slås i principmeddelelsen fast, at kommunen altid skal foretage en konkret og individuel vurdering af,
om ansøgeren har behov for særlig personlig assistance, for at udføre sit arbejde. Dette gælder også i til-
fælde, hvor personen er bevilget hjælpemidler til at kompensere for funktionsnedsættelsen. Bevilling af
hjælpemidler medfører således ikke, at kommunen automatisk kan fratage eller give afslag på personlig as-
sistance.
Det afgørende er, om ansøgeren i kraft af de bevilgede hjælpemidler er tilstrækkeligt kompenseret for sin
funktionsnedsættelse i relation til sit erhverv, herunder om hjælpemidlerne er tilstrækkelig kompense-
rende i forhold til ansøgerens konkrete arbejdsfunktioner/arbejdsopgaver. I tilfælde, hvor det efter en kon-
kret vurdering findes, at et hjælpemiddel i tilstrækkelig grad kompenserer for en funktionsnedsættelse, kan
kommunen give afslag på personlig assistance og bevilge et hjælpemiddel i stedet for. Der er dog tale om
en meget konkret vurdering af den enkelte situation, herunder funktionsnedsættelsens påvirkning af ansø-
geren, samt de konkrete opgaver der søges om assistance til.
Har en person et generelt behov for hjælp til dagligdagens gøremål eller generel støtte i hverdagen, finder
reglerne i lov om social service (serviceloven) § 95 og § 96 i stedet anvendelse (forudsat at personen opfyl-
der betingelserne i denne lovgivning).
Principmeddelelse 33-19
Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til
pleje, overvågning og ledsagelse. Borgerstyret personlig assistance bevilges derfor til opgaver i forbin-
delse med personlig pleje, praktisk hjælp, ledsagelse og overvågning. [anonymiseret]
Side
16
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0017.png
Formålet med personlig assistance efter reglerne om kompensation til handicappede i erhverv er at give
borgeren mulighed for at varetage sine arbejdsopgaver og deltage i arbejdsmæssige møder, arrange-
menter mv. Der er derfor tale om varetagelse af andre typer opgaver end de opgaver, som hjælpere i en
ordning om borgerstyret personlig assistance er ansat til at varetage.
Om forholdet til servicelovens regler om borgerstyret personlig assistance har Ankestyrelsen i principmed-
delelse 33-19 beskrevet, at der på grund af kompensationslovens formål er tale om varetagelse af andre
typer opgaver, end de opgaver som hjælpere i en ordning om borgerstyret personlig assistance er ansat til
at varetage.
Hvis en person med betydelig og varig nedsat funktionsevne har brug for særlig personlig assistance i for-
bindelse med sit erhverv, skal bistanden bevilges efter kompensationsloven, og ikke efter servicelovens be-
stemmelser om borgerstyret personlig assistance.
Både de opgaver, der relaterer sig til personens ordning med borgerstyret personlig assistance, og den
hjælp, der bevilges efter kompensationsloven i form af personlig assistance, kan varetages af den samme
person, hvis det er praktisk muligt.
4.3. Betingelser for bevilling af til personlig assistance
Efter kompensationslovens § 4 og bekendtgørelsens § 10, kan kommunen yde personlig assistance til le-
dige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af varig og betydelig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig assistance.
Formålet med personlig assistance efter reglerne i kompensationsloven, er at give personen mulighed for
at varetage sine arbejdsopgaver og deltage i arbejdsmæssige møder, arrangementer m.v. Den personlige
assistance kan endvidere bistå personen med at deltage i arrangementer, der er en naturlig følge af arbej-
det og sker i forlængelse af arbejdsdagen.
Kommunen skal ved vurderingen af behovet for personlig assistance (fx tegnsprogstolkning) tage stilling til,
hvorvidt behovet bør dækkes af én eller flere personlige assistenter, herunder om de personlige assistenter
i så fald bør være til stede samtidig.
For at der kan ydes tilskud til personlig assistance efter kompensationslovens § 4, skal der være tale om en
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som både er varig og betydelig. Der skal endvidere være behov
for særlig personlig assistance til at kompensere for denne funktionsnedsættelse i arbejdsforholdet.
Kriteriet om, at en person skal have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der både er varig og bety-
delig, er dermed ikke i sig selv nok til, at der kan bevilges assistance. Der skal
–
i det konkrete ansættelses-
forhold
–
også være identificeret et behov for personlig assistance.
Afgørende for, om der kan ydes støtte til personlig assistance, er, dels om dette kan medvirke til, at en per-
son med handicap ikke mister sit arbejde, dels at gøre det muligt for en person med handicap at få beskæf-
tigelse eller at etablere egen virksomhed.
Side
17
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0018.png
Varig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen ikke er af en midlertidig og forbigående ka-
rakter. Der er således i loven ikke mulighed for tilskud til personlig assistance for personer, der pådrager sig
fx en midlertidig depression, der ikke har varige følgevirkninger, eller fx erhverver sig en hjerneskade, hvor
skaderne forsvinder ved genoptræning.
Reglerne om personlig assistance omfatter fx ikke personer, der har problemer med at opnå eller bevare
beskæftigelse alene på grund af stofmisbrug, alkoholisme eller lignende. Personer med et misbrug kan hen-
vises til behandling efter anden lovgivning, der sigter på at bringe misbruget til ophør og herigennem opnå
eller fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dog vil en person, der har erhvervet sig en hjerneskade,
som har varige følgevirkninger, fx som følge af et alkoholmisbrug, være omfattet, idet denne person vil
have en funktionsnedsættelse, der er varig og betydelig.
For personer, der har en psykisk funktionsnedsættelse, skal bistanden alene bestå af kompensation for de
begrænsninger, der er en konsekvens af personens psykiske funktionsnedsættelse. Kompensationen skal
gøre personen i stand til at udføre sine arbejdsopgaver.
En personlig assistents opgaver for en person med en psykisk funktionsnedsættelse kan fx bestå i at:
Skabe overblik i arbejdsdagen, fx ved sammen med den ansatte med handicap at udforme en liste
over arbejdsopgavernes fordeling på daglige, ugentlige eller månedlige funktioner. Ved arbejdstids
begyndelse gennemgås eller laves en disposition for dagen.
Strukturere arbejdsopgaverne. Mennesker med psykiske funktionsnedsættelser kan have vanskeligt
ved at overskue og strukturere deres arbejde. Behovet for støtte til denne funktion kan være meget
varierende fra en enkelt eller få gange i løbet af en arbejdsdag til løbende konferering af dette.
Få løbende hjælp til at mestre og træne nye mindre arbejdsfunktioner, som kan variere løbende i
stillingsindholdet, eller at bruge de allerede mestrede arbejdsfunktioner. Når en virksomhed får nye
opgaver, medfører det ofte ændrede faglige og/eller praktiske krav til medarbejderne. Målgruppen
vil i disse situationer kunne have behov for mere tid til at omstille sig til nye funktioner og arbejds-
gange, ligesom målgruppen kan have behov for ekstra løbende oplæring heri. Støtten tager ikke
sigte i at udføre det konkrete arbejde for den ansatte med funktionsnedsættelse, men at hjælpe
den pågældende i at mestre de nye arbejdsopgaver, så de på sigt kommer til at indgå som en del af
personens faglige kompetencer. Det er vigtigt at understrege, at ved større ændringer i stillingsind-
holdet har personen med et handicap pligt til at underrette kommunen, således at det sikres, at det
ændrede stillingsindhold ikke gør arbejdet uforeneligt med funktionsnedsættelsen. For denne vur-
dering henvises til afsnit 4.3.1.
Støtte personer i målgruppen i at indgå i arbejdspladsens sociale liv. Personer i målgruppen kan
have behov for støtte til at indgå i meningsfulde og hensigtsmæssige sociale relationer på arbejds-
pladsen. Dette gælder faglige såvel som sociale.
I forhold til personer med en fysisk funktionsnedsættelse kan personer med en psykisk funktionsnedsæt-
telse således have behov for en anden type bistand.
4.3.1. Undladelse af at informere kommunen om væsentlige oplysninger
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Side
18
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0019.png
§ 28.
Det påhviler personen med handicap og virksomheden at give de nødvendige oplysninger til brug for jobcenterets be-
handling af ansøgningen.
Stk. 2.
Jobcenteret kan med samtykke fra ansøger indhente nødvendige oplysninger fra andre myndigheder eller institutioner
m.v.
§ 29.
Personen med handicap og virksomheden skal give jobcenteret oplysning om ændringer i arbejdsforhold, i uddannelsen
eller i handicappets omfang af betydning for udbetaling af tilskud.
Det er personen med handicap, og den eventuelle virksomhed som vedkommende skal ansættes ved, der
skal give de nødvendige oplysninger til brug for et jobcenters behandling af ansøgningen, jf. bekendtgørel-
sens § 28, stk. 1. Således skal personen kunne informere jobcenteret i tilstrækkeligt omfang om funktions-
nedsættelsen, herunder hvilken betydning denne har for personens arbejde, og hvad der er behov for
hjælp til.
Jobcenteret kan, hvis det er nødvendigt at indhente oplysninger fra fx en anden kommune, indhente de
nødvendige oplysninger med samtykke fra personen, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 2. Der er dermed ikke
selvstændig hjemmel i loven til, at jobcenteret kan indhente oplysninger om ansøgeren uden at få sam-
tykke fra ansøgeren.
Der ligger i formuleringe
” .v.” også, at der er ulighed for at i dhe te hel redsoplys i ger o perso-
nen, så længe vedkommende samtykker til, at oplysningerne indhentes. Det er op til den enkelte kommune
at sikre, at de persondataretlige regler er overholdt, herunder at samtykket er givet i overensstemmelse
med de relevante regler.
Personen eller virksomheden skal, hvis der sker en eller flere ændringer i arbejdsforholdet eller i funktions-
nedsættelsens omfang, og denne har betydning for udbetalingen af tilskuddet, give jobcenteret disse oplys-
ninger, jf. bekendtgørelsens § 29. Undlades dette, kan konsekvensen være at et eventuelt tilskud skal tilba-
gebetales.
Hvis en kommune udbeder sig oplysninger og/ eller ikke får samtykke til at indhente de oplysninger, der er
behov for til at oplyse sagen tilstrækkeligt, må kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag,
med de oplysninger, det har været muligt at fremskaffe. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at
der automatisk gives et afslag, idet de foreliggende oplysninger må danne grundlag for kommunens afgø-
relse.
4.3.2. Betingelsen om at erhvervet ikke må være uforeneligt med funktionsnedsættelsen
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 6.
Tilskud ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en person, der skal ansæt-
tes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver.
Stk. 2.
Den personlige assistent skal bistå personen med funktioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på
grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig assistance til.
Stk. 3.
Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen.
Betingelsen om, at erhvervet ikke må være uforeneligt med funktionsnedsættelsen betyder, at der i hver
enkelt sag skal foretages en nærmere vurdering af, om indholdet i arbejdsfunktionen vil blive udhulet, ved
Side
19
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0020.png
de funktioner der ansøges om personlig assistance til, hvis den personlige assistance blev bevilget. Neden-
for beskrives dette nærmere.
Det er afgørende for, om der kan ydes tilskud til personlig assistance, at erhvervet er foreneligt med funkti-
onsnedsættelsen, jf. kompensationslovens § 6, stk. 3. De praktiske arbejdsfunktioner, som den personlige
assistens kan bistå med, skal ses i forhold til de indholdsmæssige arbejdsopgaver, som personen med han-
dicap må kunne udføre uden hjælp fra en assistent. Arbejdsopgaverne må ikke være udtømt med den per-
sonlige assistents arbejde, og ansættelsen af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardæk-
ning eller almindelige medhjælp.
Når kommunen skal vurdere, om en person kan få personlig assistance efter reglerne om kompensation til
handicappede i erhverv, skal kommunen tage stilling til, om erhvervet er foreneligt med funktionsnedsæt-
telsen. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsned-
sættelsen. En vurdering af, om en stilling konkret er uforeneligt med funktionsnedsættelsen skal foretages i
forhold til borgerens konkrete funktionsnedsættelse holdt op mod det samlede konkrete stillingsindhold
–
og ikke kun en enkelt eller få arbejdsopgaver. Den personlige assistent kan bistå med de arbejdsfunktioner,
der er en naturlig følge af ansættelsen. Det betyder, at der også kan ydes tilskud til fx hvervet som tillidsre-
præsentant.
Som følge af ovenstående kan der ikke ydes støtte til personlig assistance, når behovet for den personlige
assistance skyldes, at arbejdsfunktionerne hovedsagligt eller alene består i arbejdsfunktioner, hvis udfø-
relse er uforeneligt med handicappet. Det er et krav, at personen med handicap selv skal kunne udføre det
væsentligste indhold i arbejdet.
Principmeddelelse 28-19
Når kommunen skal vurdere, om en borger kan få personlig assistance efter reglerne om kompensation
til handicappede i erhverv, skal kommunen tage stilling til, om erhvervet er foreneligt med funktionsned-
sættelsen. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktions-
nedsættelsen.
Kommunen skal her vurdere, i hvor høj grad borgeren kan deltage i udførelsen af det, der er arbejdets
egentlige indhold. Det afgørende er, om der fortsat er et betydeligt selvstændigt indhold i arbejdet, når
der ses bort fra den personlige assistents arbejde.
Personer med en psykisk funktionsnedsættelse kan få hjælp til problemer med f.eks. at overskue ar-
bejdsprocesserne, strukturere arbejdet og problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentra-
tion. Dette gælder også for vidensarbejdere. Det afgørende ved vurderingen af vidensarbejderes erhverv
i forhold til funktionsnedsættelsen er, om vidensarbejderen kan foretage de faglige vurderinger, der ud-
gør indholdet i hans eller hendes arbejdsfunktion.
Der kan ikke gives personlig assistance, hvis den overvejende del af stillingsindholdet ikke kan udføres af
borger selv. Der kan derimod godt bevilges personlig assistance, hvis borgeren blot skal have hjælp til at
udføre en eller flere delopgaver i forbindelse med stillingsindholdet.
Side
20
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0021.png
I Ankestyrelsens principmeddelelse 28-19 behandles spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om medhjælp,
eller arbejde som er en sådan del af personen med handicaps funktionsnedsættelse, at der kan ydes tilskud
til personlig assistance.
Kommunen skal vurdere i hvor høj grad, personen kan deltage i udførelsen af det, der er arbejdets egent-
lige indhold. Det er afgørende, at der fortsat er et betydeligt selvstændigt indhold i arbejdet, når der ses
bort fra den personlige assistents arbejde.
Der kan ikke gives personlig assistance, hvis den overvejende del af stillingsindholdet, ikke kan udføres af
personen selv. Der kan derimod godt bevilges personlig assistance, hvis personen blot skal have hjælp til at
udføre en eller flere delopgaver i forbindelse med stillingsindholdet. Der er tale om en konkret vurdering af
det konkrete stillingsindhold.
Kommunen er forpligtiget til at foretage en konkret vurdering af, om personen i den konkrete sag har en
funktionsnedsættelse, som gør det uforeneligt med arbejdet. En ansøgning om personlig assistance kan
dermed ikke afvises allerede fordi, kommunen vurderer, at stillingen er principielt uforenelig med funkti-
onsnedsættelsen.
Er personen selvstændig med ansatte, og er det i den selvstændige virksomhed konkret muligt at tage de
fornødne skånehensyn, f.eks. ved fordeling af arbejdet til andre ansatte, kan der dog ikke gives personlig
assistance til konkrete funktioner, som den pågældende ikke kan bestride. Der kan dermed
–
som også be-
skrevet ved gennemgangen af 29-19
–
lægges vægt på den konkrete sags omstændigheder, herunder om
der i virksomheden er mulighed for at uddelegere eller omstrukturere arbejdet imellem flere ansatte.
Hensynet til den nedsatte arbejdsevne må dog i disse situationer afvejes over for stillingsindholdet. Der kan
ikke kræves fordeling af opgaver i en sådan grad, at stillingsindholdet udhules.
Principmeddelelse 29-19
Den personlige assistance kan gives i et eller flere ansættelsesforhold. Et behov for personlig assistance
ud over 20/37 af arbejdstiden i det enkelte ansættelsesforhold kan dog medføre, at erhvervet må anses
for uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Er én af ansættelserne uforenelig med funktionsnedsættel-
sen, ses der helt bort fra denne ansættelse, som ikke tæller med i det samlede timetal.
I Ankestyrelsens principmeddelelse 29-19 slås det fast, at personlige assistance kan gives i et eller flere an-
sættelsesforhold. Er én af ansættelserne uforenelig med funktionsnedsættelsen, ses der helt bort fra denne
ansættelse, som ikke tæller med i det samlede timetal. Det kan tælle med i bedømmelsen af, om en funkti-
onsnedsættelse er uforeneligt med erhvervet, om timetallet i det konkrete tilfælde kommer til at overstige
det i loven fastsatte udgangspunkt på 20 timer. Er én af ansættelserne uforenelig med funktionsnedsættel-
sen, ses der helt bort fra denne ansættelse, som ikke tæller med i det samlede timetal, når det skal vurde-
res, hvor mange timers personlig assistance, der kan bevilges, jf. Principmeddelelse 29-19. Se mere om be-
regningen af timetallet ved vejledningens pkt. 4.3.1.
I samme principmeddelelse nævnes to konkrete sager. I en konkret sag (19-6667) havde kommunen ikke
undersøgt, om personens funktionsevne og arbejdsopgaver som social- og sundhedshjælper havde ændret
Side
21
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0022.png
sig, siden bevillingen af personlig assistance flere år tidligere. Kommunen anførte blandt andet, at perso-
nens arbejde med rengøring var uforeneligt med hendes funktionsnedsættelse, og at det kunne forværre
hendes helbredstilstand. Personen oplyste, at vedkommende ikke at havde behov for personlig assistance
til rengøringsarbejdet, og det fremgik af sagen, at personen ikke havde søgt om personlig assistance til
dette arbejde.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede i denne sag, at kommunen ikke kunne ændre bevillingen
uden at foretage en konkret vurdering af behovet. Kommunen skulle indhente oplysninger om borgerens
funktionsevne og arbejdsopgaver samt timetallet, henholdsvis i arbejdet som social- og sundhedsassistent
og i rengøringsarbejdet.
Den personlige assistance må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp. Det betyder, at
der ikke kan gives personlig assistance til at erstatte personen ved almindeligt fravær, ligesom personlig as-
sistance ikke kan gives til arbejde, som ellers ville blive udført af en anden medarbejder.
Den ansatte og den personlige assistents arbejde må ikke tilsammen udgøre mere end det oprindelige stil-
lingsindhold. Det betyder, at stillingsindholdet i den konkrete ansættelse ikke må udvides på grund af den
personlige assistance. Det er også en betingelse, at den personlige assistent ikke udfører arbejdsfunktioner,
som personen med handicap selv kan udføre.
Hvis disse betingelser er overholdt, kan det ikke herudover kræves, at personen med handicap og dennes
personlige assistent under arbejdets udførelse er til stede samtidig, eller at personen med handicap ikke
udfører andet arbejde, mens den personlige assistent arbejder.
I en konkret sag (19-13329) behandlet i principmeddelelse 29-19, gav en kommune delvis afslag på person-
lig assistance til en selvstændig bibeskæftigelse med den begrundelse, at dele af arbejdsopgaverne var
uforenelige med funktionsnedsættelsen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at arbejdsopgaverne i den selvstændige virksomhed skulle
vurderes under ét, og at de funktioner, personen skulle have personlig assistance til, ikke udgjorde en så
stor del af arbejdsindholdet, at erhvervet var uforeneligt med funktionsnedsættelsen. Der skulle foretages
en konkret vurdering af forholdet mellem de arbejdsopgaver, der ønskedes personlig assistance til, og de
opgaver, der ellers var i stillingen, som det blev forudsat, at ansøgeren selv varetog.
Det blev vurderet, at kommunen ikke kunne afvise sagen uden at foretage en konkret vurdering, og Anke-
styrelsen henviste sagen til genbehandling i kommunen. Det betyder, at der i den enkelte sag skal foretages
en vurdering, der tager stilling til selve stillingsindholdet, og de arbejdsopgaver der ligger i det konkrete stil-
lingsindhold, og de opgaver der søges om assistance til.
4.4. Personlig assistance under efter- og videreuddannelse, samt under deltagelse i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om kompensations til handicappede i erhverv m.v.
Side
22
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0023.png
§ 4 a.
Der kan ydes personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats til personer, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i samme lov, hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om
vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kapitel 4
Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse
§ 14.
Til de i § 4 nævnte personer kan jobcenteret yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er beretti-
get til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller
om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til
1) beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende
erhverv, og
2) ledige
a) der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om vejledning og
opkvalificering efter kapitel 14 i samme lov, eller
b) på dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) § 15 d og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Kapitel 3
Personlig assistance til personer med handicap i erhverv m.v.
Personkreds
§ 10.
Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig
og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Assistance under efteruddannelse
§ 16.
Ledige personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assi-
stance under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold. Tilskuddet kan først ydes, når den på-
gældende er i uddannelse.
Stk. 2.
Lønmodtagere med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assi-
stance under deltagelse i kurser, der er et led i arbejdet, betales af arbejdsgiveren og afvikles i arbejdstiden. Det samme gælder
for lønmodtagere, der deltager i AMU-uddannelser, der er et led i arbejdet og afvikles i arbejdstiden.
Stk. 3.
Selvstændige erhvervsdrivende med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til
personlig assistance under deltagelse i kurser, der er et almindeligt led i efter- og videreuddannelsen i den pågældende branche.
Stk. 4.
Den personlige assistent ansættes i virksomheden.
Stk. 5.
Når der ydes personlig assistance til en ledig, ansættes den personlige assistent af jobcentret eller rekvireres hos et
vikarbureau.
Kapitel 4
Personlig assistance under efter- og videreuddannelse
§ 30.
Ud over støtte til personlig assistance efter § 16, kan der ydes assistance til de i § 10 nævnte personer, der deltager i
efter- og videreuddannelse. Det er en betingelse, at personen med handicap ikke er berettiget til specialpædagogisk støtte i
form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller specialpædagogisk støtte til delta-
gelse i den pågældende uddannelse.
Side
23
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0024.png
§ 31.
Der kan ydes personlig assistance til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der uden for normal arbejdstid
deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv. Ledige, der deltager i
1) selvvalgt uddannelse efter kapitel 9 samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, eller
2) uddannelse med bevarelse af dagpengeretten efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 33.
Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til
forberedelsen. Tilskud kan ydes op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud op til fuld
tid (dvs. op til 37 timer om ugen).
Stk. 2.
Bevilling skal gives for en bestemt periode og til en bestemt uddannelse.
Betingelserne for retten til at modtage tilskud til personlig assistance i situationer, hvor en person deltager i
efter- eller videreuddannelse, svarer i store træk til betingelserne ovenfor, jf. kompensationslovens § 4 og
bekendtgørelsens § 10. Der skal fx også i disse tilfælde være tale om en varig og betydelig funktionsnedsæt-
telse. Det er endvidere en betingelse, at personen ikke har ret til personlig assistance i henhold til lovgivnin-
gen om den pågældende uddannelse eller specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddan-
nelse.
Deltagelse i efteruddannelse eller opkvalificering skal derudover være et naturligt led i arbejdet/erhvervet.
For lønmodtagere er det en betingelse, at kursusaktiviteten er et led i arbejdet, betales af arbejdsgiveren
og afvikles i arbejdstiden. Der bliver også ydet tilskud til personlig assistance under deltagelse i AMU-kur-
ser.
Reglerne omfatter beskæftigede, der uden for arbejdstiden deltager i sædvanlige kursusaktiviteter, der er
et almindeligt led i efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv. Det er derudover muligt
for beskæftigede personer med et handicap også at få personlig assistance under efteruddannelse.
Bestemmelsen omfatter tillige ledige i uddannelsestilbud med uddannelsesgodtgørelse, med godtgørelse
for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, med bevarelsen af ret-
ten til dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring eller med orlovsydelse. Målet er at sikre, at
personer med et handicap kan få de samme muligheder for uddannelsestilbud som andre ledige.
Der kan endvidere ydes personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, til personer, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering el-
ler af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. kompensationslovens § 4 a.
Det vil sige, at målgruppen for bestemmelsen også er personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og re-
validender.
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om personen opfylder betingelserne.
Ved vurderingen af, om assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering, skal
kommunen bl.a. lægge vægt på, om personen kan gennemføre tilbuddet uden den personlige assistance.
Side
24
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0025.png
Ved vurderingen af, om assistancen er en nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-
telse, skal det bl.a. indgå, at det er graden af den nedsatte funktionsevne og ikke en lægelig diagnose, der
er afgørende for, hvorvidt man er berettiget til personlig assistance.
For at den personlige assistance er nødvendig, skal der ikke kun være tale om, at personen har en funkti-
onsnedsættelse, men også at funktionsnedsættelsen sætter hindringer for, at personen kan deltage i tilbud
om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.
Som et eksempel på personlig assistance kan nævnes, at personen har en funktionsnedsættelse, der gør, at
personen ikke kan gennemføre et tilbud om vejledning og opkvalificering, uden at personen får hjælp til at
strukturere opgaverne i forbindelse med tilbuddet.
4.5. Aflønning af personlige assistenter
4.5.1. Tilskuddet til aflønning af personlig assistance
Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 6.
Tilskud ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en person, der skal ansæt-
tes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver.
Stk. 2.
Den personlige assistent skal bistå personen med funktioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på
grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig assistance til.
Stk. 3.
Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddets størrelse.
Tilskud og ansættelse m.v.
§ 14 a.
Reglerne i kapitel 3 finder anvendelse.
Stk. 2.
Den personlige assistent ansættes i jobcenteret eller efter reglerne i § 7, stk. 1, når der ydes assistance til en ledig.
Stk. 3.
Tilskud kan ydes op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forbe-
redelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud op til fuld
tid.
Stk. 4.
Bevilling skal gives for en bestemt periode og til en bestemt uddannelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for ordningen.
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Bevilling og omfang af tilskud
§ 13.
Den personlige assistent skal bistå personen med praktiske arbejdsfunktioner og funktioner, som følger af beskæftigel-
sen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig assistance til.
Stk. 2.
Assistancen kan fordeles på flere assistenter. Den samlede assistance må ikke overstige det maksimale timeantal, der
kan bevilges, jf. § 15.
§ 15.
Der kan bevilges tilskud op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdri-
vende, der arbejder 37 timer om ugen. Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt.
Stk. 2.
En person, der har mere end én funktionsnedsættelse eller har en meget betydelig funktionsnedsættelse, kan efter en
konkret vurdering få tilskud op til fuld tid (dvs. op til 37 timer om ugen). Efter en konkret vurdering kan personer med funktions-
nedsættelse, f.eks. døvblinde, få tilskud udover 37 timer pr. uge.
Stk. 3.
I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold, jf. § 16, stk. 1, kan der ydes tilskud op til
fuld tid. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til
forberedelsen.
Side
25
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0026.png
Stk. 4.
Bevilling kan gives for en bestemt periode eller indtil videre. Senest et år efter at bevillingen er givet, skal jobcenteret
tage stilling til, om bevillingen kan fortsætte.
I medfør af kompensationslovens § 6 kan der enten ydes tilskud til, at en personlig assistent kan ansættes i
virksomheden, eller at en person, der er ansat i virksomheden i forvejen, kan varetage opgaverne som per-
sonlig assistent.
Personen med handicap kan endvidere, efter de herfor gældende regler, rekvirere den personlige assistent
fra et vikarbureau. Det er herudover slået fast i Ankestyrelsens principmeddelelse 48-18, at der kan udbeta-
les tilskud til personlig assistance til en selvstændig, der udfører personlig assistance for en medarbejder,
der er ansat i virksomheden.
Der kan, når der er tale om tegnsprogstolkning, rekvirere tolkebistand hos en organisation for døve eller
personer med nedsat hørelse.
Der kan ydes tilskud i op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal. Efter gældende regler kan der alene
ydes tilskud i gennemsnit indtil 20 timer pr. uge til personer, der arbejder fuld tid. Ved færre arbejdstimer
nedsættes støttetimetallet forholdsmæssigt, jf. bekendtgørelsens § 15.
Efter en konkret vurdering er det muligt at yde tilskud svarende til arbejdstiden til personer, der har mere
end ét handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap. Selvom udgangspunktet er, at der ikke kan
ydes støtte ud over 37 timer, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan der i helt særlige tilfælde endvidere ydes
støtte ud over de 37 timer.
4.5.2. Bevilling op til fuld tid
Det fremgår af bestemmelsen, at både personer, der har mere end én funktionsnedsættelse, og personer,
der har en meget betydelig funktionsnedsættelse, kan få tilskud til personlig assistance op til fuld tid.
Kriteriet, som kommunen skal anvende for at beslutte, om der kan gives tilskud op til fuld tid, beror på en
konkret vurdering. Det er dog en forudsætning, at funktionsnedsættelsen er varig og betydelig.
Ved ”flere fu ktio s edsættelser” forstås, at
disse samlet kan medføre ret til personlig assistance op til fuld
tid, og tilsammen skal udgøre en væsentlig funktionsnedsættelse. Der er efter Ankestyrelsens opfattelse
tale om flere funktionsnedsættelser, hvis flere arbejdsmæssige funktioner er nedsat i et omfang, så den
samlede nedsættelse konkret vurderes som meget betydelig.
Når kommune skal vurdere, om der kan bevilges personlig assistance op til fuld tid, kan der bruges følgende
kriterier:
Én varig og meget betydelig funktionsnedsættelse, eller
Flere varige og betydelige funktionsnedsættelser, der tilsammen medfører en meget betydelig
funktionsnedsættelse.
er fra é eller flere diag oser, da det er
Det etyder ikke oget, o de ”flere fu ktio s edsættelser” sta
funktionsniveauet, der vurderes.
Side
26
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Når kommunen skal vurdere, om én eller flere funktionsnedsættelser samlet set er meget betydelige, skal
kommunen se på, hvilke af personens funktioner, der generelt er påvirket. Kommunen skal ikke se på, hvil-
ken betydning påvirkningen har i forhold til det konkrete arbejde.
Funktionsnedsættelsens påvirkning i forhold til det konkrete arbejde har betydning i forbindelse med vur-
deringen af, om erhvervet er foreneligt med funktionsnedsættelsen, men altså ikke ved vurderingen af, om
funktionsnedsættelsen samlet set er meget betydelig.
Ifølge Ankestyrelsen er der tale om én meget betydelig funktionsnedsættelse, hvis funktionsnedsættelsen
påvirker vitale funktioner varigt og betydeligt. Det vil for eksempel efter en konkret vurdering være tilfæl-
det ved åndedrætsbesvær, hjerteproblemer, anfald, der påvirker bevidstheden (for eksempel epilepsi, be-
svimelsesanfald eller narkolepsi) eller lignende indgribende påvirkning af de generelle funktioner, der kon-
kret vurderes som meget betydelig.
4.5.3. Vurdering af arbejdstimer
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede i en konkret sag (19-13329) refereret til i principmedde-
lelse 29-19, at arbejdsopgaverne i en selvstændig virksomhed skal vurderes under ét.
Timetallet kan fordeles ud over flere assistenter, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 2
–
det samlede timetal må
dog ikke overstige det maksimale timetal fastsat i bekendtgørelsens § 15.
Behov for personlig assistance i hovederhverv og bierhverv skal vurderes ved, at behovet i hovederhverv og
bierhverv lægges sammen. Herefter beregnes den personlige assistance. Det svarer dermed til eksemplet
nedenfor, hvor en person har behov for personlig assistance i to arbejdsforhold, se afsnit 4.3.1.
Bevillingen kan gives for en bestemt periode eller indtil videre, jf. bekendtgørelsens 15, stk. 4. Der skal dog
altid foretages en vurdering af bevillingen et år efter, at bevillingen er givet. Det betyder, at jobcenteret
skal vurdere, om bevillingen kan fortsættes på det foreliggende grundlag. Hvis der er behov for afklaring af
spørgsmål, for at sagen samlet set er belyst tilstrækkeligt til, at der kan træffes en gyldig afgørelse, skal
kommunen søge at afklare dette. Dette kan gøres ved dialog med personen med funktionsnedsættelsen.
Dette kan eventuelt gøres ved enten spørgsmål til ansøgeren, eller ved at indhente samtykke til at indhente
informationer fra fx arbejdsgiver eller anden kommune. Se mere herom i vejledningens pkt. 9.
4.5.4. Beregning af tidsforbruget
I principmeddelelse 29-19 står nærmere om beregningen af personlig assistance, at behovet for personlig
assistance til en person med handicap i erhverv, skal vurderes ud fra tidsforbruget til de opgaver, der er be-
hov for assistance til.
Der kan ydes personlig assistance til en person med et handicap i erhverv i op til 20 timer pr. uge i gennem-
snit pr. kvartal ved en 37 timers arbejdsuge. Timetallet nedsættes forholdsmæssigt ved færre arbejdstimer.
Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance til mere end fuld normal arbejdstid. Der skal endvidere ske
forholdsmæssig nedsættelse af timerne til personlig assistance, hvis borgeren arbejder mere end 37 timer.
Side
27
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Når timetallet beregnes som gennemsnit pr. kvartal betyder det i praksis, at der den ene uge kan være et
større behov for assistance, men at der den næste uge kan være brug for færre timer. Det afgørende er, at
gennemsnittet for kvartalet svarer til de tildelte timer.
Arbejder personen med handicap mindre end 37 timer i én ansættelse og modtager tilskud til personlig as-
sistance i denne ansættelse, kan kommunen ikke give afslag på tilskud til personlig assistance i en anden
ansættelse alene med henvisning til timetallet.
Personer, der har en meget betydelig funktionsnedsættelse eller flere funktionsnedsættelser, kan få op til
37 timers personlig assistance om ugen
–
i særlige tilfælde kan der til disse personer gives mere end 37 ti-
mer om ugen. Disse personer er ikke omfattet af de følgende beregninger, idet der til disse kan gives over
det lovbestemte max på 20 timer.
Beregningen er forskellig, alt efter om ansøgeren arbejder mere eller mindre end 37 timer samlet i erhverv,
der er forenelige med funktionsnedsættelsen.
Hvis en person er ansat i flere ansættelsesforhold, der tilsammen udgør 37 timer eller mindre ugentligt, vil
der være ret til personlig assistance i begge ansættelsesforhold, dog højst 20/37 af den samlede arbejdstid.
Det samme gælder, hvis personen arbejder 37 timer eller mindre ugentligt i samme ansættelsesforhold el-
ler i sin selvstændige virksomhed med blandede funktioner.
Hvis en person er ansat i flere ansættelsesforhold, der samlet udgør mere end 37 timer ugentligt, vil der
være ret til personlig assistance i begge ansættelsesforhold. Den personlige assistance beregnes ved, at be-
hovet i de enkelte ansættelsesforhold lægges sammen og divideres med den samlede arbejdstid, ganget
med 37.
Kommunen skal, inden en eventuel bevilling ændres, foretage en konkret vurdering af behovet for assi-
stance. Kommunen skulle indhente oplysninger om personens funktionsevne og arbejdsopgaver samt time-
tallet. Dette skal gøres for både en enkelt ansættelse, eller for begge ansættelser, hvis en person er ansat
flere forskellige steder. Hvis kommunen herefter kommer frem til, at personen fortsat har behov for per-
sonlig assistance i sit arbejde, og at erhvervet fortsat er foreneligt med funktionsnedsættelsen, skal kom-
munen beregne den personlige assistance.
Eksempel for en person med over 37 timer i flere ansættelsesforhold:
En person med en funktionsnedsættelse, arbejder 25 timer hos arbejdsplads 1. Herudover arbejder samme
person 15 timer hos arbejdsplads 2.
Det vurderes, at der er et behov for personlig assistance på 10 timer hos arbejdsplads 1, og at der er behov
for 2 timers personlig assistance hos arbejdsplads 2. Herefter ser regnestykket ud som følger:
10 timer (behov hos arbejdsplads 1) + 2 timer (behov hos arbejdsplads 2) = 12 timer i alt. Disse skal nu divi-
deres med den samlede arbejdstid: 12 (samlet behov) / 40 (samlet arbejdstid) = 0,3. Dette tal skal herefter
ganges med den maksimale arbejdstid ifølge loven, som er 37 timer: 0,3 x 37= 11,1.
Der kan dermed i bevilges personlig assistance for 11,1 timer.
Side
28
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0029.png
Eksempel på beregning, hvis der i et enkelt ansættelsesforhold arbejdes over 37 timer:
En person med en funktionsnedsættelse, der har behov for personlig assistance, arbejder 45 timer om
ugen. Efter en samlet vurdering af vedkommendes funktioner, har vedkommende et konkret behov for 15
timers personlig assistance. Regnestykket ser herefter ud som nedenfor:
Et behov på 15 timer / reel arbejdstid på 45 timer = 0,311 x 37 (maksimal arbejdstid) = 11,5
Der kan dermed bevilges personlig assistance til 11,5 timer.
4.5.5. Beregning af tilskud
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Tilskuddets størrelse
§ 22.
Tilskuddets størrelse til løn eller til udgift til vikarbureau svarer til studentertimelønssatsen, trin 3, stedtillægssats IV i
overenskomsten mellem HK og staten, jf. dog § 24.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor der er behov for særlige kvalifikationer hos den personlige assistent, kan jobcenteret efter en konkret
vurdering, yde et tilskud, der svarer til den ordinære sats for det pågældende arbejde.
Stk. 3.
Tilskuddet kan ikke overstige den faktiske lønudgift til den personlige assistent.
§ 23.
Ud over tilskud til løn kan tilskud ydes til feriegodtgørelse, ferietillæg samt til sygedagpenge, der ikke refunderes af an-
den offentlig myndighed, ATP, AER, pensionsbidrag, 1. og 2. ledighedsdag, den generelle arbejdsmiljøafgift, eventuelle bidrag fra
virksomheden til Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF) efter særskilt lov, særlige lovpligtige forsikringsordninger
m.v.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte tilskud kan ikke ydes til udgift til vikarbureau.
§ 24.
Til assistance i form af tegnsprogstolkning, mund-hånd-system tolkning og skrivetolkning, jf. § 12, stk. 4, ydes et tilskud
svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning. Tilskuddet kan ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve.
Tilskuddets størrelse svarer til løn eller til udgift til vikarbureau, til studentertimelønssatsen, trin 3, stedtil-
lægssats IV i overenskomsten mellem HK og staten, jf. bekendtgørelsens § 24. I denne bestemmelse slås
det fast, at til assistance i form af tegnsprogstolkning, mund-hånd-system tolkning og skrivetolkning, jf. §
12, stk. 4, ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning. Tilskuddet kan ikke over-
stige satsen fastsat af Center for Døve.
Satserne hos Center for Døve er pr. 1. februar fastsat til
en timepris på 550 kr. i alle zoner.
Derudover har Center for Døve fastsat et administrationstillæg på 150 kr. i alle zoner
Endvidere har Center for Døve et zonetillæg:
zone 1: 275 kr.
zone 2: 650 kr.
zone 3: 1050 kr.
Særlige tillæg på timeprisen, som fastsat hos Center for Døve, findes herunder:
Side
29
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0030.png
Tolkning i weekend og på helligdage: 161 kr.
Tolkning mellem kl. 17 og kl. 07: 86 kr.
Tillæg for særligt omkostningstunge tolkninger: 135 kr.
Det e ærkes, at tra sportudgifter er i deholdt i CFD’s
zoneopdelte satser og kan derfor ikke faktureres
separat. Ved tolkninger på Bornholm tillægges yderligere udgifter til rejse og evt. ophold, som beregnes i
hver konkret sag, og forelægges betaler inden tolkningen udføres. Ved tolkninger uden for Danmark bereg-
nes rejsetid særskilt i hvert enkelt tilfælde. Inden en planlagt udlandstolkning fremsendes overslag over de
forventede udgifter til den betalende myndighed.
Der kan tages kontakt til Center for Døve, hvis der ønskes en konkret beregning af priserne efter deres sat-
ser. Det er vigtigt at bemærke, at Center for Døve fastlægger et loft. Således kan tilskuddet maksimalt ud-
gøre beløbet ovenfor, men kan sagtens være mindre i de konkrete tilfælde.
I tilfælde, hvor der er behov for særlige kvalifikationer hos den personlige assistent, kan jobcenteret efter
en konkret vurdering yde et tilskud, der svarer til den ordinære sats for det pågældende arbejde. Tilskuddet
kan dog ikke overstige den faktiske lønudgift til den personlige assistent.
Ud over tilskud til løn kan tilskud ydes til feriegodtgørelse, ferietillæg samt til sygedagpenge, der ikke refun-
deres af anden offentlig myndighed, ATP, AER, pensionsbidrag, 1. og 2. ledighedsdag, den generelle ar-
bejdsmiljøafgift, eventuelle bidrag fra virksomheden til Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF)
(har skiftet navn til AUB) efter særskilt lov, særlige lovpligtige forsikringsordninger m.v. Disse tilskud kan
dog ikke ydes til udgift til vikarbureau, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2.
Når der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, der selv udfører personlig assistance for en ansat i
egen virksomhed, kan der ikke ydes tilskud til feriepenge og ATP, jf. principmeddelelse 48-18.
Principmeddelelse 48-18
Der kan udbetales tilskud til personlig assistance til en selvstændig, der udfører personlig assistance for
en medarbejder, der er ansat i virksomheden.
Når der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, der selv udfører personlig assistance for en ansat i
egen virksomhed, kan der ikke ydes tilskud til feriepenge og ATP.
Ankestyrelsen lagde i principmeddelelsen vægt på, at en selvstændig ikke er ansat i sit eget firma og derfor
ikke afregner feriepenge og ATP af de timer, der udføres personlig assistance for. Tilskuddet til personlig
assistance indgår dermed i virksomhedens overskud, hvoraf den selvstændige selv skal sørge for penge til
pension og ferie.
Side
30
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0031.png
Tilskuddets størrelse til løn fremgår af § 22 i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. og svarer som udgangspunkt til studentertimelønssatsen, trin 3, stedtillægssats IV i overenskomsten
mellem HK og staten (117,53 kr. - pr. 1. april 2017).
Ud over tilskud til den løn, der er beskrevet i § 22 i bekendtgørelsen, er der i § 23 fastsat regler om, hvilke
udgifter som arbejdsgiver har til en lønmodtager, der er ansat til at yde personlig assistance, der også kan
ydes tilskud til.
Det drejer sig om:
–
Feriegodtgørelse
–
Ferietillæg
–
Sygedagpenge, der ikke refunderes af anden offentlig myndighed
–
Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP)
–
Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER som ændret til: AUB - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)
–
Pensionsbidrag
–
1., 2. og 3. ledighedsdag
–
Den generelle arbejdsmiljøafgift (lov om generel arbejdsmiljøafgift blev ophævet med virkning fra 3.
januar 2003)
–
Bidrag fra virksomheden til Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF)
–
Særlige lovpligtige forsikringsordninger herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Listen er ikke udtømmende, men det fremgår af bekendtgørelsens § 23, stk. 2, at der ikke kan ydes tilskud
til disse udgifter til vikarbureau.
Tilskuddet i bekendtgørelsens § 23 omhandler, hvad der kan gives tilskud til udover selve lønnen i forbin-
delse med ansættelse som personlig assistent.
De udgifter, der fremgår af bekendtgørelsens § 23, kan der således ydes tilskud til for den andel af den per-
sonlige assistents løn, der vedrører ansættelsen som personlig assistent. Det vil sige, at en lønmodtager
ikke kan få tilskud for den resterende del af vedkommendes arbejdstid op til 37 timer om ugen i en situa-
tion, hvor vedkommende er ansat til at udføre andre opgaver for virksomheden.
Særligt om ferie med løn
I tilfælde, hvor den personlige assistent er ansat med ferie med løn, kan der for perioder med ferie ikke ud-
betales tilskud til lønnen på baggrund af det udførte antal timer. Tilskuddet må derfor beregnes på bag-
grund af gennemsnittet af arbejdstimer som den personlige assistent har som personlig assistent forud for
ferien. Der kan tages udgangspunkt i det seneste kvartal forud for ferien.
Særligt om ATP
Ved ansøgning om refusion for ATP anvendes den gældende sats for løsarbejdere. Satsen kan findes på
Virk.dk's hjemmeside: https://indberet.virk.dk/atp-livslang-pension/privat-virksomhed/atp-satser
Side
31
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Det afgørende for, om der kan gives tilskud til ATP, er, om der er tale om et eller flere arbejdsforhold (fx en
eller to, evt. flere kontrakter).
Hvis de 8 timer, som personen arbejder som personlig assistance, er et arbejdsforhold, som udgør en selv-
stændig kontrakt, tæller timerne ikke med i forhold til udbetaling af ATP, hvorfor virksomheden ikke har
udgift til ATP for de timer, personen arbejder som personlig assistent. Virksomheden vil derfor heller ikke
kunne modtage refusion for ATP.
Hvis de 8 timer, som personen arbejder som personlig assistent, er en del af én ansættelseskontrakt på 37
timer, vil virksomheden have udgift til ATP for de 8 timer. Virksomheden vil derfor have ret til at få udbetalt
tilskud til ATP.
Særligt om ferietillæg
Feriepenge udgør 12,5 % af bruttolønnen. En lønmodtager, der er ansat med ferie med løn, får ikke ferie,
der helt svarer til 12,5 %. Det er grunden til, at arbejdsgiveren skal kompensere lønmodtageren med mini-
mum 1 % i ferietillæg. Dette tillæg kan løbende udbetales, efterhånden som ferien holdes, men de fleste
virksomheder vælger at udbetale ferietillægget samlet ved ferieårets start, dvs. typisk sammen med april
eller maj lønnen.
Der opnås tilskud til ferietillægget i det omfang, det fremgår af lønsedlerne for perioden, at der er udbetalt
et sådant tillæg. Det vil sige tilskuddet beregnes af den samlede løn i perioden, der er udbetalt for udførelse
af arbejde som personlig assistent, hvilket giver fuld dækning for udgiften hertil.
Den nye ferieordning med samtidighed træder i kraft den 1. september 2020. Ferie, der er optjent efter
gælde de regler i periode fra de . septe er
9 til de
. august
, ”i defryses” og ka ikke af-
holdes eller udbetales, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, typisk ved at lønmodtageren når pen-
sionsalderen.
Der er oprettet e særlig fo d, ”Lø odtager es Ferie idler”, der får til opgave at forvalte og ad i istrere
tilgodehave de ferie idler, so er de idler, der er ”i defros e”.
Fonden vil ved overgangen til samtidighedsferie modtage arbejdsgivernes indberetninger af tilgodehavende
feriemidler.
Ar ejdsgivere ka , ed i dre feriepe ge e skal i d etales til FerieKo to eller e ”feriekasse”, od e
årlig tilskrivning af beløbet vælge at beholde de tilgodehavende feriemidler, indtil lønmodtageren kan få
dem udbetalt fra fonden. Feriepenge, som er indbetalt til FerieKonto, skal derimod inden for en frist indbe-
tales til fonden.
Arbejdsgiveren kan på et hvilket som helst tidspunkt vælge at indbetale de tilgodehavende feriemidler til
fonden. Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil stå for kapitalforvaltning af de tilgodehavende feriemidler, der er
indbetalt til fonden.
Side
32
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Fonden vil udbetale tilgodehavende feriemidler reguleret med en årlig tilskrivning til den enkelte lønmodta-
ger, når den pågældende når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet. Fonden vil opkræve det
skyldige beløb hos arbejdsgiveren, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
Reglerne for beregning af tilskud til personlig assistance følger reglerne for beregning af tilskud til arbejdsgi-
vere med ansatte i fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013. For beregning af tilskud til arbejdsgivere med
ansatte i fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 følger det af § 133, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, at arbejdsgiverrefusionen for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013 beregnes af lønnen med
tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.
Da reglerne på de to områder en ens, kan der henvises til skrivelse nr. 9485 af 30. juni 2014 om tilskud til
arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, der opfylder betingelserne for fleksjob påbegyndt før den 1. januar
2013. I skrivelsen er det anført, at de tillæg, der kan lægges til grund for beregningen af tilskuddet, er de
obligatoriske tillæg, der relaterer sig til selve lønnen, og som følger af lov eller overenskomst. Hvad der gæl-
der i det enkelte tilfælde, afhænger af en nærmere fortolkning af overenskomsten på det aktuelle ansættel-
sesområde.
Et skema i skrivelsen vejleder mere specifikt om, hvad der kan indgå i beregningen af tilskud til arbejdsgi-
ver. Skemaet er ikke udtømmende. Det skyldes, at overenskomsterne kan indeholde varierende obligatori-
ske ydelser. Dette kan fx gælde for løn for feriefridage, pension og gruppelivsforsikring.
Det fremgår af skemaet, at feriepenge indgår ved beregningen af tilskuddet til arbejdsgiveren, hvis der ikke
ydes løn under ferie.
Med feriepenge, som arbejdsgiveren indbetaler til fonden Lønmodtagernes Feriemidler, for tilskud til per-
sonlig assistance, er der tale om et arbejdsgiverbidrag, der kan medtages ved beregning af tilskud til ar-
ejdsgivere . Der lægges vægt på, at der er tale o et elø , der træder i stedet for ”feriepe ge”, so
nævnt i skrivelsen ovenfor.
For så vidt angår spørgsmålet om refusion af tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiveren vælger at
vente med at udbetale til fonden indtil pensionsdagen, vil beløbet først kunne indgå i beregningen af til-
skud til personlig assistance, når arbejdsgiver indbetaler beløbet til fonden.
Der bør ikke ske en udbetaling af refusion for et beløb, førend den aktuelle udgift er afholdt. Ved reglerne
om løntilskud til fleksjob er der tidligere endvidere lagt vægt på, at der efter de hidtil gældende regler ikke
har kunnet ydes løbende tilskud til arbejdsgiverens (forventede) udgift til løn under ferie i takt med, at ret-
ten til ferien blev optjent. Tilskud hertil kunne først ydes, når lønmodtageren aktuelt var på ferie, og ar-
bejdsgiveren dermed rent faktisk afholdt udgiften til løn under ferien.
Særligt om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Ved ansættelse af elever er virksomheden berettiget til at modtage lønrefusion under elevens skoleophold.
Offentlige og private arbejdsgivere, der betaler til ATP, er omfattet af reglerne om betaling til AUB.
Side
33
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0034.png
Satsen til AUB som består af bidrag til AUB og VEU er i 2017 2.837,00 pr. år, dvs. 709,25 kr. pr. kvartal
(2017-niveau).
Satser kan findes på Virk.dk's hjemmeside:
https://indberet.virk.dk/samlet-betaling/betaling/bidragssatser
Arbejdsgivers bidrag til AUB beregnes ikke på personniveau
–
men som en samlet udgift efter antal fuldan-
satte beregnet ud fra indbetalt ATP bidrag. Mange arbejdsgivere hensætter udgiften til betaling ud fra føl-
gende beregning: Sats pr. kvartal * 0,98. Baggrunden for at gange med 0,98 er, at virksomheden ikke beta-
ler bidrag for den 1. ansatte og hver 50. ansatte.
Beregning af tilskud til AUB til personlig assistance:
Indbetaling til AUB kan ikke umiddelbart dokumenteres, da bidraget opkræves samlet pr. fuldtidsmedarbej-
der pr. kvartal. Det vil sige ikke på personniveau. For eksempel på beregningen henvises til skrivelse nr.
10205 af 07. december 2017.
Særlige lovpligtige forsikringsordninger, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Der kan ydes tilskud til sådanne ordninger i det omfang, de helt eller delvis er en følge af ansættelsen som
personlig assistent.
Det vil sige, at en forsikringsordning skal kunne henføres helt eller delvist til ansættelsen som personlig as-
sistent. Ved blandet beskæftigelse i en virksomhed, hvor forsikringen vedrører begge ansættelsesforhold,
vil tilskuddet således udgøre en forholdsmæssig andel af forsikringspræmien svarende til den del, som ved-
kommende yder personlig assistance.
AES sikrer ansatte, så de kan få en erstatning, hvis de får en erhvervssygdom. En ansat kan få erstatning,
når sygdommen har medført varige gener af en vis størrelse, og sygdommen skyldes arbejdet eller forhold
på arbejdspladsen.
Satsen er forskellig afhængig af hvilken branche, virksomheden hører under.
https://indberet.virk.dk/samlet-betaling/betaling/bidragssatser
For nærmere information om beregningen af tilskuddet, herunder eksempler med udgangspunkt i forskel-
lige situationer, se skrivelse nr. 10205 af 07. december 2017
4.5.6. Tilskud under sygdom
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Assistance under sygdom m.v.
Side
34
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0035.png
§ 17.
Jobcenteret kan udbetale tilskud til virksomheden under sygefravær hos personer med funktionsnedsættelse. Det er en
betingelse, at arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn til assistenten i fraværsperioden.
Stk. 2.
Før tilskud kan udbetales, skal arbejdsgiveren erklære på tro og love, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale løn
til assistenten i den periode, hvor personen med funktionsnedsættelse er fraværende.
Stk. 3.
Jobcenteret skal ved længerevarende sygdom hos personen med funktionsnedsættelse tage stilling til, om bevillingen
skal fortsætte.
§ 18.
Jobcenteret kan udbetale tilskud til virksomheden, når den personlige assistent er fraværende fra sit arbejde på grund
af sygdom. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale løn til assistenten under fraværet, og at arbejdsgi-
veren ikke samtidigt modtager refusion fra det offentlige efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel.
Stk. 2.
Før tilskud kan udbetales, skal arbejdsgiveren erklære på tro og love,
1) at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale løn til assistenten i perioder, hvor denne er fraværende og
2) om arbejdsgiveren samtidig modtager refusion efter reglerne i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel.
§ 19.
Hvis den personlige assistent forventes at være fraværende på grund af længerevarende sygdom og lignende, kan der
ydes tilskud til ansættelse af en vikar for den personlige assistent.
Jobcenteret kan udbetale tilskud til virksomheden under sygefravær hos personer med funktionsnedsæt-
telse. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn til assistenten i fraværsperioden.
Før tilskud kan udbetales, skal arbejdsgiveren erklære på tro og love, at arbejdsgiveren er forpligtet til at
udbetale løn til assistenten i den periode, hvor personen med funktionsnedsættelse er fraværende.
Jobcenteret skal ved længerevarende sygdom hos personen med funktionsnedsættelse tage stilling til, om
bevillingen skal fortsætte. Om der er tale om længerevarende sygdom må bero på en konkret vurdering,
afhængig af den enkelte situation. Hvis den personlige assistent forventes at være fraværende på grund af
længerevarende sygdom eller lignende, kan der ydes tilskud til ansættelse af en vikar for den personlige
assistent.
Jobcenteret kan endvidere udbetale tilskud til virksomheden, når den personlige assistent er fraværende
fra sit arbejde på grund af sygdom. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale løn til
assistenten under fraværet, og at arbejdsgiveren ikke samtidig modtager refusion fra det offentlige efter
lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Også i denne situation skal arbejdsgiveren erklære på tro og love, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbe-
tale løn til assistenten i perioder, hvor denne er fraværende, og at arbejdsgiveren ikke samtidig modtager
refusion efter reglerne i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
4.5.7. Tilskud for rejseudgifter for den personlige assistent
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 20.
En virksomhed eller selvstændig erhvervsdrivende kan få refunderet dokumenterede rimelige rejseudgifter for den per-
sonlige assistent, hvis assistenten har ledsaget personen med handicap i forbindelse med arbejdsbetingede rejser, herunder til
udlandet.
Stk. 2.
Ud over direkte rejseudgifter kan der ydes refusion af andre udgifter til den personlige assistent, f.eks. time-dagpenge,
som arbejdsgiveren ifølge overenskomst, ansættelsesaftale eller ansættelsesretlige regler i øvrigt er forpligtet til at betale.
Side
35
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0036.png
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal erklære på tro og love, at denne er forpligtet til at udbetale de i stk. 2 nævnte udgifter, før tilskud-
det udbetales.
En virksomhed eller en selvstændig erhvervsdrivende kan få refunderet dokumenterede rimelige rejseud-
gifter for den personlige assistent, hvis assistenten har ledsaget personen med handicap i forbindelse med
arbejdsbetingede rejser, herunder til udlandet.
Principmeddelelse 44-19
En virksomhed eller en selvstændig erhvervsdrivende kan få refunderet dokumenterede rimelige rejse-
udgifter for den personlige assistent, hvis assistenten har ledsaget personen med handicap i forbindelse
med arbejdsbetingede rejser, herunder til udlandet.
Når kommunen skal vurdere, om en rejse- eller opholdsudgift er rimelig, skal den handicappedes mulig-
hed for at udøve sit erhverv afvejes over for udgiftens størrelse.
Hvis opgaven som personlig assistent kræver et kendskab til den handicappede som person eller til ar-
bejdsopgaverne, må større rejse- og opholdsudgifter accepteres, før den handicappede kan henvises til
at antage lokal arbejdskraft.
Hvis opholdet i udlandet sker for en kort periode, eller rejsen finder sted til et sted, hvor det vil være
vanskeligt at arrangere lokal arbejdskraft, må der også accepteres højere udgifter, før den handicappede
henvises til at antage lokal arbejdskraft.
Når kommunen skal vurdere, om en rejse- eller opholdsudgift er rimelig, skal personen med handicap mu-
lighed for at udøve sit erhverv afvejes over for udgiftens størrelse, jf. principmeddelelse 44-19.
Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over de kriterier, kommunen skal tage med ved vurderingen, da
der er tale om en konkret vurdering. Arten og omfanget af den personlige assistance, udgifterne til rejse og
ophold, herunder valg af rejseform og indkvartering, samt muligheden for i stedet at ansætte lokal arbejds-
kraft er nogle af de kriterier, der kan afvejes.
Hvis opgaven som personlig assistent kræver et personligt kendskab til personen med handicap eller til ar-
bejdsopgaverne, må større rejse- og opholdsudgifter accepteres, før personen med handicap kan henvises
til at antage lokal arbejdskraft.
Hvis opholdet i udlandet sker for en kort periode, eller rejsen finder sted til et sted, hvor det vil være van-
skeligt at arrangere lokal arbejdskraft, må der også accepteres højere udgifter, før personen med handicap
henvises til at antage lokal arbejdskraft.
Endelig kan der være andre konkrete forhold i den enkelte sag, der skal tages i betragtning.
Hvis personen med handicap ikke kan henvises til at antage lokal arbejdskraft, kan kommunen konkret vur-
dere arten og størrelsen af rejse- og opholdsudgiften. I de tilfælde kan kommunen se på rejseformen og
Side
36
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
indkvarteringen samt tilrettelæggelsen af arbejdet, idet det dog i alle tilfælde må holdes for øje, at perso-
nens mulighed for at udøve sit erhverv ikke forringes urimeligt.
I den konkrete sag behandlet i principmeddelelse 44-19, havde personen, der var kørestolsbruger, ikke ret
til rejse- og opholdsudgifter til sin personlige assistent til et 2 måneder langt arbejdsophold i en storby i
USA.
Personen var bevilget personlig assistance med 4,5 timer om ugen, og havde behov for personlig assistance
til praktiske håndsrækninger som betjening af kopimaskine/printer/scanner, tage ting op af og ned i tasker,
slutte kabler til og fra, åbne døre og klargøre mødelokaler.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der var tale om personlig assistance, der ikke krævede
særligt kendskab til personens person eller arbejdsområde. Dette sammenholdt med, at der var tale om et
ophold, der strakte sig over flere måneder i en storby, hvor der kunne forventes at være let adgang til lokal
arbejdskraft medførte, at behovet for personlig assistance kunne dækkes ved lokal arbejdskraft, eventuelt
via et vikarbureau. Der skulle fortsat udbetales tilskud til personlig assistance i henhold til den gældende
bevilling under udlandsopholdet, hvis arbejdsgiveren i perioden havde afholdt udgifter til personlig assi-
stance.
4.5.7.1 Netbaseret personlig assistance i tilfælde hvor arbejdspladsen er uden for Danmark
I relation til spørgsmålet om, hvorvidt personlig assistance kan foregå netbaseret, er der en række forhold
som indledningsvist forudsættes at være opfyldt.
Det er således forudsat, at betingelserne for at bevilge personlig assistance er opfyldt, herunder bl.a., at de
opgaver, som vedkommende har behov for bistand til, ligger uden for, hvad der følger af den almindelige
ledelsesbeføjelse, som blandt andet består i at anvise og instruere i arbejdsopgaver. Det er således forud-
sat, at de opgaver, som den personlige assistent bistår personen med handicap med, udelukkende er funk-
tioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov
for særlig personlig assistance til.
I de tilfælde, hvor en person med et handicap har fået bevilget personlig assistance i forbindelse med be-
skæftigelse i en dansk virksomhed i Danmark, og vedkommende har bopæl i Danmark, men påtænker at
flytte til et EØS-land (lande som følger EU-reglerne gennem EØS-samarbejdet) eller et EU-land, er det for-
udsat, at vedkommende efter flytning fortsat skal være ansat i Danmark, men at arbejdet skal udføres på
bopælen i EØS-landet eller EU-landet i form af en hjemmearbejdsplads. Den personlige assistance vil i disse
tilfælde foregå online fra Danmark, og vedkommende vil være aflønnet fra Danmark.
Det følger af artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelig-
hed inden for Unionen, at enhver statsborger i en medlemsstat har uanset bopæl ret til at tage og udøve
lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område i overensstemmelse med de administrativt eller
ved lov fastsatte bestemmelser, der gælder for arbejdstagere, der er statsborgere i denne stat.
Som følge af bestemmelserne om fri bevægelighed vil der i visse tilfælde opstå spørgsmål om, hvorvidt der
vil være tale om en uberettiget restriktion for den fri bevægelighed, hvis vedkommende ikke har mulighed
for at opretholde en bevilling af personlig assistance efter reglerne om kompensation til handicappede i
erhverv. Der kan fx lægges vægt på, at der er tale om arbejde for en dansk arbejdsgiver, og at der udover
Side
37
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0038.png
selve bopælen ikke er arbejdsmæssig tilknytning til det andet land, og at den personlige assistance kan ud-
føres i Danmark, samt at kontrol med vilkårene for tildeling kan ske i Danmark.
Ovenstående er uden præjudice for (det vil sige undtaget fra) situationer med grænsegængere m.v., hvor
den personlige assistance ikke vil kunne ske i Danmark.
4.5.8. Udbetaling af tilskud
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Ansættelsesbetingelser for assistenten
§ 12.
Tilskud til personlig assistance ydes til en virksomhed til aflønning af en personlig assistent for en ansat eller for en, der
skal ansættes i virksomheden, eller for virksomhedens indehaver, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
[…]
Stk. 4.
I stedet for personlig assistance efter stk. 2 og 3, kan assistance efter aftale med virksomheden rekvireres som tegn-
sprogstolk eller mundhåndsystemtolk (MHS) efter bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og
tolkning.
Stk. 5.
[…]
Stk. 6.
[…]
Ansøgning om personlig assistance
§ 21.
Ansøgning om personlig assistance indgives af personen med funktionsnedsættelse til jobcenteret i den kommune,
hvor personen med funktionsnedsættelsen er bosat.
Stk. 2.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om
1) navn, adresse, CPR-nr. og stilling,
2) personen er ansat som lønmodtager eller er selvstændig erhvervsdrivende,
3) funktionsnedsættelsens art,
4) de bestemte arbejdsfunktioner eller funktioner i forbindelse med deltagelse i uddannelse/kurser, der ønskes assistance
til,
5) antal timer, hvortil der ønskes assistance og
6) den periode, hvortil der ønskes assistance.
Stk. 3.
Lønmodtagere, der søger om personlig assistance, skal endvidere oplyse navn og adresse på arbejdsgiver, samt om
vedkommende er ansat i ordinær beskæftigelse, i job med løntilskud, i fleksjob eller seniorjob.
Stk. 4.
For asylansøgere uden et CPR-nr. stilles der ikke krav om CPR-nr. for adgang til at søge om personlig assistance i for-
bindelse med beskæftigelse. Pågældende asylansøger skal i stedet fremlægge den kontrakt, som vedkommende har indgået
med Udlændingestyrelsen om beskæftigelse, jf. § 14 a, stk. 3 i udlændingeloven.
Stk. 5.
Jobcenteret afgør, om en ansøgning kan imødekommes.
Udbetaling af tilskud
§ 25.
Jobcenteret udbetaler efter anmodning tilskud til assistentens løn eller refunderer assistentens rejseudgifter. Tilskud-
det udbetales til virksomheden eller den selvstændigt erhvervsdrivende. Tilskud til løn og refusion af rejseudgifter udbetales
senest efter udløbet af hvert kvartal på baggrund af regnskab over de dokumenterede udgifter til assistenten.
Stk. 2.
Jobcenteret kan udbetale tilskud til tegnsprogstolkning m.v. efter § 12, stk. 4, direkte til den organisation m.v., hvorfra
bistand er rekvireret. Der kan kun udbetales tilskud til organisationer m.v., der har forretningsadresse eller bankforbindelse i
Danmark.
Stk. 3.
[…]
Stk. 4.
[…]
Side
38
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0039.png
Stk. 5.
Jobcenteret kan ikke udbetale tilskud for perioder, der ligger mere end 3 måneder før, ansøgningen efter § 21, stk. 1,
er modtaget i jobcenteret.
§ 26.
Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om virksomhedens navn, SE-nr./CVR-nr., adresse og tele-
fonnummer samt registrerings- og bankkontonummer, personen med handicaps navn, CPR-nr. og adresse samt det antal ar-
bejdstimer for hvilke, der er udbetalt løn til personlig assistance eller udbetalt vederlag til et vikarbureau eller til tolkning efter §
12, stk. 4, i det pågældende kvartal.
Stk. 2.
For asylansøgere uden et CPR-nr. stilles der ikke krav om, at anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplys-
ning om CPR-nr., jf. § 21, stk. 4.
Stk. 3.
Tilskudsmodtageren underskriver på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige.
§ 27.
Anmodning om udbetaling skal sendes til jobcenteret senest efter udløbet af hvert kvartal. Jobcenteret udbetaler til-
skuddet eller refunderer rejseudgifterne inden 14 dage efter, at jobcenteret har modtaget anmodningen.
Efter kompensationslovens § 25 udbetaler Jobcenteret efter anmodning tilskud til assistentens løn eller re-
funderer assistentens rejseudgifter. Tilskuddet udbetales til virksomheden eller den selvstændigt erhvervs-
drivende. Tilskud til løn og refusion af rejseudgifter udbetales senest efter udløbet af hvert kvartal på bag-
grund af regnskab over de dokumenterede udgifter til assistenten.
Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 4, kan jobcenteret udbetale tilskud til tegnsprogstolkning m.v. direkte til
den organisation m.v., hvorfra bistand er rekvireret. Der kan kun udbetales tilskud til organisationer m.v.,
der har forretningsadresse eller bankforbindelse i Danmark.
Efter bekendtgørelsens § 21, stk. 1, kan jobcenteret ikke udbetale tilskud for perioder, der ligger mere end
3 måneder før, ansøgningen er modtaget i jobcenteret.
Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 4, skal anmodningen om udbetaling af tilskud indeholde oplysning om
virksomhedens navn, SE-nr./CVR-nr., adresse og telefonnummer samt registrerings- og bankkontonummer,
personen med handicaps navn, CPR-nr. og adresse samt det antal arbejdstimer, for hvilke der er udbetalt
løn til personlig assistance eller udbetalt vederlag til et vikarbureau eller til tolkning, i det pågældende kvar-
tal.
Efter bekendtgørelsens § 21, stk. 4, stilles der for asylansøgere uden et CPR-nr. ikke krav om, at anmodning
om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om CPR-nr.
Tilskudsmodtageren underskriver på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige.
Anmodning om udbetaling skal sendes til jobcenteret senest efter udløbet af hvert kvartal. Jobcenteret ud-
betaler tilskuddet eller refunderer rejseudgifterne inden 14 dage efter, at jobcenteret har modtaget an-
modningen. Dette betyder, at ansøgningen skal sendes senest efter udløbet af hvert kvartal, men at den
også kan sendes før dette. Der kan dermed sendes flere ansøgninger i samme kvartal, hvis dette ønskes.
Sendes der en ansøgning senere end dette tidspunkt er jobcenteret ikke forpligtiget til at udbetale tilskud-
det til personlig assistance.
Side
39
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0040.png
Når jobcenteret modtager anmodningen, har de 14 dage til at udbetale tilskuddet. Det betyder, at hvis ar-
bejdsgiveren vælger at sende ansøgningen oftere, end en enkelt ansøgning efter udløbet af hvert kvartal,
skal kommunen senest inden 14 dage efter, anmodningen er modtaget, have udbetalt tilskuddet til arbejds-
giveren. Dermed kan arbejdsgiveren godt vælge at sende flere ansøgninger for samme kvartal, eksempelvis
en gang om måneden.
4.5.9. Ansøgning om personlig assistance
Ansøgning om personlig assistance
§ 21.
Ansøgning om personlig assistance indgives af personen med funktionsnedsættelse til jobcenteret i den kommune,
hvor personen med funktionsnedsættelsen er bosat.
Stk. 2.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om
1) navn, adresse, CPR-nr. og stilling,
2) personen er ansat som lønmodtager eller er selvstændig erhvervsdrivende,
3) funktionsnedsættelsens art,
4) de bestemte arbejdsfunktioner eller funktioner i forbindelse med deltagelse i uddannelse/kurser, der ønskes assistance
til,
5) antal timer, hvortil der ønskes assistance og
6) den periode, hvortil der ønskes assistance.
Stk. 3.
Lønmodtagere, der søger om personlig assistance, skal endvidere oplyse navn og adresse på arbejdsgiver, samt om
vedkommende er ansat i ordinær beskæftigelse, i job med løntilskud, i fleksjob eller seniorjob.
Stk. 4.
For asylansøgere uden et CPR-nr. stilles der ikke krav om CPR-nr. for adgang til at søge om personlig assistance i for-
bindelse med beskæftigelse. Pågældende asylansøger skal i stedet fremlægge den kontrakt, som vedkommende har indgået
med Udlændingestyrelsen om beskæftigelse, jf. § 14 a, stk. 3 i udlændingeloven.
Stk. 5.
Jobcenteret afgør, om en ansøgning kan imødekommes.
Det er i alle tilfælde jobcenteret i kommunen, hvor personen med funktionsnedsættelsen er bosat, der skal
vurdere, om personen skal have støtte til personlig assistance. En virksomhed skal anmode jobcenteret i
personens bopælskommune om refusion for udgiften til den personlige assistent.
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:
1) navn, adresse, CPR-nr. og stilling,
2) personen er ansat som lønmodtager eller er selvstændig erhvervsdrivende,
3) funktionsnedsættelsens art,
4) de bestemte arbejdsfunktioner eller funktioner i forbindelse med deltagelse i uddannelse/kurser, der
ønskes assistance til,
5) antal timer, hvortil der ønskes assistance og
6) den periode, hvortil der ønskes assistance.
Endvidere skal lønmodtagere, der søger om personlig assistance, oplyse navn og adresse på arbejdsgiver,
samt om vedkommende er ansat i ordinær beskæftigelse, i job med løntilskud, i fleksjob eller seniorjob.
Side
40
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0041.png
4.6. Ansættelses- og arbejdsvilkår for den personlige assistent
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Ansættelsesbetingelser for assistenten
§ 12.
Tilskud til personlig assistance ydes til en virksomhed til aflønning af en personlig assistent for en ansat eller for en, der
skal ansættes i virksomheden, eller for virksomhedens indehaver, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale ansættelsesvilkår.
Stk. 3.
Den personlige assistent kan efter aftale med virksomheden rekvireres hos et vikarbureau.
Stk. 4.
I stedet for personlig assistance efter stk. 2 og 3, kan assistance efter aftale med virksomheden rekvireres som tegn-
sprogstolk eller mundhåndsystemtolk (MHS) efter bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og
tolkning.
Stk. 5.
Personen med handicap skal forud for ansættelse eller rekvirering af en assistent godkende denne.
Stk. 6.
Når der ydes personlig assistance til en ledig, der deltager i virksomhedspraktik, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, eller som deltager
i efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold, jf. § 16, stk. 1, kan assistenten ansættes af jobcente-
ret eller kan rekvireres efter stk. 3 eller 4.
§ 32.
Når der ydes personlig assistance til en ledig, ansættes assistenten af jobcenteret eller rekvireres efter § 12, stk. 3 eller
4.
Ansøgeren til personlig assistance skal godkende den personlige assistent, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 5.
Denne ret til at godkende betyder, at kommune og ansøger skal i dialog om den personlige assistent, og at
der skal opnås enighed om denne. Det er en betingelse for den personlige assistent, at denne er godkendt
af ansøgeren.
Når der ydes personlig assistance til en ledig, ansættes assistenten af jobcenteret eller rekvireres efter § 12,
stk. 3 eller 4 hos et vikarbureau eller som de specielle døvetolke efter bestemmelsens stk. 4.
Principmeddelelse 78-12
Fjerntolkning/videotolkning kan bevilges som personlig assistance efter lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v.
Da ansøger efter reglerne skal godkende den personlige assistent, betyder det, at ansøgeren skal god-
kendefjerntolkning/videotolkning som assistenceordning.
Borgeren kunne således vælge mellem personlig assistance i form af fjerntolkning/videotolkning eller
fremmødetolkning.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 78-12 slået fast, at fjertolkning/videotolkning må anses for personlig
assistance, og at fjerntolkning dermed kan bevilges som personlig assistance efter kompensationsloven.
Der blev lagt vægt på, at tolken var til stede via en videoterminal, hvormed der skete en direkte formid-
ling/kommunikation mellem tolken og personen med handicap og tredjemand. Det er dermed slået fast, at
bekendtgørelsens § 12, stk. 4 om, at fjerntolkning kan udgøre personlig assistance, ikke betyder, at kommu-
nen kan kræve, at der i stedet for personlig assistance bevilges fjerntolkning.
Side
41
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0042.png
Ankestyrelsen udtalte endvidere, at der kun kan bevilges personlig assistance i form af fjerntolkning/video-
tolkning, såfremt den pågældende godkender fjerntolkning/videotolkning som assistanceordning. De lagde
i den konkrete sag vægt på bestemmelsen om, at personen, der skal benytte den personlige assistance, skal
godkende assistenten.
Det forhold, at kommunen skal behandle ansøgninger om personlig assistance i forhold til alle de mulighe-
der, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, medførte ifølge Ankestyrelsen ikke, at kommu-
nen imod den pågældendes vilje retmæssigt kan bestemme, at den personlige assistance skal ydes i form af
en specifik assistanceordning, i dette tilfælde fjerntolkning/videotolkning.
Efter bekendtgørelsens § 25 stilles der specifikke krav til tolkens uddannelsesniveau. Jobcenteret har der-
med forudsætningsvist en pligt til at sikre, at tolken er uddannet. Et jobcenter kan i forbindelse med ansæt-
telse, udbede sig uddannelsesbeviser, hvis de er i tvivl om tolkens uddannelsesmæssige baggrund.
4.7. Eksterne tolke og fastansatte tolke/ døveområdet
Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 25.
[…]
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
Det er en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud, at tolkebrugeren og tolkebrugerens arbejdsgiver ikke har
økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Det er endvidere en betingelse, at hverken tolkebruge-
rens nærmeste pårørende eller tolkebrugerens arbejdsgivers nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed,
hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fravige betingelserne i 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Før jobcenteret kan udbetale tilskud, skal tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver og tolken erklære på tro og love, at stk.
3, 1. og 2. pkt. er opfyldt.
Stk. 5.
[…]
Efter bekendtgørelsens § 25, stk. 3, er det en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud, at tolke-
brugeren og tolkebrugerens arbejdsgiver ikke har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydel-
sen rekvireres. Det er endvidere en betingelse, at hverken tolkebrugerens nærmeste pårørende eller tolke-
brugerens arbejdsgivers nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydel-
sen rekvireres. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fravige betingelserne i § 25, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Jobcentret bevilger tolkning efter ansøgning fra personen ved at yde tilskud til personlig assistance. Assi-
stance kan gives ved, at tolken rekvireres direkte fra et tolkefirma, hvor jobcenteret udbetaler tilskuddet
direkte til tolkefirmaet. Tolken kan også ansættes i den virksomhed, som personen er ansat i. I denne situa-
tion udbetales tilskuddet til virksomheden, hvor personen og tolken er ansat. Personen med handicap skal
forud for ansættelse eller rekvirering af en assistent godkende tolken.
Regelændringen fra sommeren 2018 blev foretaget med baggrund i konkrete sager. Situationerne drejede
sig fx om at døve eller deres arbejdsgivere oprettede et tolkefirma alene med henblik på, at kunne hjem-
tage det høje tilskud fra kommunen. Et eksempel kunne være et ægtepar, hvor manden, som var døv, an-
vendte et firma, der var ejet af hans kone til at tolke for sig. Herved ville konen kunne hjemtage det høje
tilskud fra kommunen, også selvom hun eventuelt udliciterede den faktiske tolkning til et tredje firma, som
Side
42
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0043.png
udførte opgaven til en timepris, der udgjorde fx halvdelen af tilskuddet fra kommunen. Differencen herpå
ville ende som et overskud i konens firma, som hun lovligt ville kunne beholde.
Det er derfor nu en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud, at tolkebrugeren og tolkebrugerens
arbejdsgiver ikke har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres.
Det er endvidere en betingelse, at hverken tolkebrugerens nærmeste pårørende eller tolkebrugerens ar-
bejdsgivers nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvire-
res.
Før jobcenteret kan udbetale tilskud, skal tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver og tolken erklære på tro og
love, at betingelserne er opfyldt.
Det er ikke nærmere defineret, hvornår der foreligger økonomisk interesse, hvorfor det afhænger af en
konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde er tale om økonomisk interesse. Det skal indgå i vurderin-
gen, at der ikke må være mulighed for
–
fx gennem etablering af et tolkefirma med samme ejer, som det
firma, hvor den døve er ansat
–
at hjemtage et tilskud, der er langt højere end den faktiske udgift til tolke-
ydelsen og dermed generere et lovligt overskud.
Er der økonomisk interesse, kan der ikke udbetales tilskud til personlig assistance. Der vil dog kunne udbe-
tales tilskud svarende til lønudgiften, hvis arbejdsgiveren i stedet ansætter en eller flere tolke som person-
lig assistent direkte i virksomheden. Der vil også kunne udbetales tilskud svarende til satsen fastsat af Cen-
ter for Døve, hvis der rekvireres tolkebistand fra en tolkevirksomhed, hvor der ikke er en økonomisk inte-
ressekonflikt.
Efter bekendtgørelsens § 25, stk. 3, sidste punkt, er der mulighed for at give dispensation. Det betyder, at
jobcentret efter en konkret vurdering kan fravige betingelserne om økonomisk uafhængighed. Kommunen
skal derfor i hver enkelt sag vurdere, om der er grund til at dispensere fra reglerne. Kommunen skal an-
vende saglige kriterier og må ikke forskelsbehandle ansøgerne. Eksempler på kriterier, som kommunen kan
anvende i vurderingen, er:
om der er andre relevante tolkemuligheder henset til de geografiske forhold i forhold til placerin-
gen af arbejdsstedet,
om der er tale om en almindelig tolkeopgave eller en opgave, der kræver særlig faglig viden, og/el-
ler
omfanget af behovet for tolkning.
En afgørelse om ikke at dispensere fra reglerne er en afgørelse, der skal begrundes efter reglerne i forvalt-
ningsloven. Det betyder, at kommunen i afgørelsen skal beskrive de kriterier, sagen er vurderet efter, de
vurderinger, kommunen har foretaget, og de faktiske oplysninger, der er lagt til grund ved afgørelsen om
ikke at dispensere fra reglerne.
Principmeddelelse 93-19
Side
43
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0044.png
Det er en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud til tegnsprogstolkning, der rekvireres fra et
tolkebureau, at hverken tolkebrugeren, tolkebrugerens arbejdsgiver eller disses nærmeste pårørende
har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Tolkebrugeren, dennes ar-
bejdsgiver og tolken skal erklære på tro og love, at der ikke er sådanne sammenfaldende økonomiske
interesser, før jobcenteret kan udbetale tilskud.
Formålet med betingelsen er, at det ikke må være muligt at få et tilskud til personlig assistance, som er
langt højere end den faktiske udgift til tolkeydelsen, så der skabes et overskud ved at levere tolkeydelser
til sig selv.
Det er en konkret vurdering, om to personer må anses for at være nærmeste pårørende, og om der fore-
ligger økonomisk interesse.
Når der er tale om virksomheder, foreligger der f.eks. økonomisk interesse, når et eventuelt overskud i
tolkevirksomheden kan komme arbejdsgivervirksomheden til gode og omvendt, fordi virksomhederne
har en ejerstruktur, der omfatter samme eller nærtstående personer eller organisationer.
Hvis overskuddet ikke kan flyde mellem tolke- og arbejdsgivervirksomhederne, vil det afhænge af en
konkret vurdering, om der er en økonomisk interesse.
Dispensation
Jobcentret kan efter en konkret vurdering fravige betingelserne om økonomisk uafhængighed. Kommu-
nen skal derfor i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der er grund til at dispensere fra reglerne. Kommunen
skal anvende saglige kriterier og må ikke forskelsbehandle ansøgerne. Eksempler på kriterier, som kom-
munen kan anvende i vurderingen, er:
- om der er andre relevante tolkemuligheder henset til de geografiske forhold i forhold til placeringen af
arbejdsstedet,
- om der er tale om en almindelig tolkeopgave eller en opgave, der kræver særlig faglig viden, og/eller
- omfanget af behovet for tolkning.
En afgørelse om ikke at dispensere fra reglerne er en afgørelse, der skal begrundes efter reglerne i for-
valtningsloven. Det betyder, at kommunen i afgørelsen skal beskrive de kriterier, sagen er vurderet efter,
de vurderinger, kommunen har foretaget, og de faktiske oplysninger, der er lagt til grund ved afgørelsen
om ikke at dispensere fra reglerne.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 93-19, udtalt sig om definitionen af økonomisk interesse. I den kon-
krete sag blev det slået fast, at når der er tale om virksomheder, foreligger der f.eks. økonomisk interesse,
når et eventuelt overskud i tolkevirksomheden kan komme arbejdsgivervirksomheden til gode og omvendt,
fordi virksomhederne har en ejerstruktur, der omfatter samme eller nærtstående personer eller organisati-
oner. Det afhænger af en konkret vurdering, om der er en økonomisk interesse i det enkelte tilfælde.
Side
44
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
I forhold til tolkningen af, hvad der er økonomisk interesse, siger den konkrete principmeddelelse (93-19),
at det fremgik af tilgængelige regnskabsoplysninger, at over- og underskud fra de enkelte virksomheder
flød til hovedorganisationen, der kunne anvende overskud fra én virksomhed til at finansiere aktiviteter i en
anden virksomhed.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på denne baggrund, at der var tale om sammenfaldende
økonomiske interesser mellem arbejdsgivervirksomheden og tolkevirksomheden.
Kommunen havde i sagen vurderet, at der ikke kunne gives dispensation. Kommunen havde anvendt krite-
rier som den geografiske placering, herunder muligheden for at rekvirere tolke fra en anden virksomhed i
nærområdet, størrelsen og forudsigeligheden af behovet for tolkning og fraværet af behov for specialkend-
skab til personen og dennes arbejdsområde.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kriterierne var saglige og lovlige, og der var ikke oplys-
ninger om, at andre ansøgere i en tilsvarende situation havde fået dispensation. Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg stadfæstede derfor kommunens afgørelse.
Det er endvidere en betingelse, at hverken tolkebrugerens nærmeste pårørende eller tolkebrugerens ar-
bejdsgivers nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvire-
res. Nærmeste pårørende er ikke nærmere defineret, og det afhænger derfor af en konkret vurdering.
Som hovedregel vil en ægtefælle være at anse som nærmeste pårørende. Endvidere kan andre nærmeste
pårørende med et tilknytningsforhold, der ikke beror på et ægteskab, men på et fast samlivsforhold, også
omfattes. I de fleste tilfælde vil familiemedlemmer i den direkte op- eller nedadstigende linje kunne betrag-
tes som nærmeste pårørende. Herudover kan søskende også omfattes. Derudover kan fætre, kusiner eller
anden familie betragtes som nærmeste pårørende. Endvidere kan venskaber efter omstændighederne i
helt særlige situationer også omfattes. Der skal være tale om et nært venskab.
Ved venskab kan tolkningen af, hvad der er omfattet af bestemmelsen i kompensationsloven, i store træk
lægge sig op ad den vurdering, der foretages i forbindelse med vurderingen af, om en person er inhabil, ef-
ter fx forvaltningslovens begreb. Det betyder, at en venskabelig relation i konkrete tilfælde også kan være
fx hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes
upartiskhed. Der er tale om en konkret vurdering, hvori navnlig må indgå en vurdering af den pågældendes
personlige interesse, herunder om det kan betvivles, at vedkommende, grundet en særlig relation til den
person der tolkes for, kunne have en mulighed for at hjemtage et højere tilskud. Det vil i de enkelte tilfælde
afhænge af en konkret vurdering, hvor jobcenteret bør anvende kendskab om personens forhold og relatio-
ner.
Såvel den døve som dennes arbejdsgiver og tolken skal underskrive en tro-og love erklæring om, at betin-
gelserne er overholdt. Herved sikres, at der kan placeres et entydigt ansvar for overholdelsen.
Bestemmelsen indebærer, at det på tro og love erklæres, at tilskuddet udbetales i overensstemmelse med
betingelserne om, at:
tolkebrugeren og tolkebrugerens arbejdsgiver ikke har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra
tolkeydelsen rekvireres.
Side
45
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
tolkebrugerens nærmeste pårørende eller tolkebrugerens arbejdsgivers nærmeste pårørende ikke har
økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres.
Det skal understreges, at afgivelse af en sådan erklæring mod bedre vidende er strafbart. Jobcenteret vil
kunne kræve at tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver og tolken afgiver oplysningerne på tro og love, og vil i
så fald kunne lægge oplysningerne uprøvet til grund forud for udbetalingen af tilskud. I tilfælde, hvor der
afgives en urigtig erklæring, og en eller flere af parterne er vidende om dette på det tidspunkt, hvor der la-
ves en tro og love-erklæring, vil der kunne rejses krav om tilbagebetaling.
Jobcenteret er dog forpligtiget til ved mistanke om overtrædelse af reglerne at se nærmere på sagen, selv
om der er underskrevet en tro-og-love erklæring.
Jobcentrene skal indhente tro-og-love erklæringer om, at betingelserne i § 25 i bekendtgørelsen er opfyldt.
Tro-og-love erklæring skal indhentes ved hver fornyelse af en bevilling om tegnsprogstolkning. Jobcenteret
kan dog stille krav om yderligere tro-og-love erklæringer, hvis jobcenteret vurderer, at der er særlige
grunde til dette. Det kan fx være ved mistanke om eventuelt misbrug af bevillingen.
Jobcenteret har i særlige tilfælde mulighed for, efter en konkret vurdering, at fravige disse betingelser. Det
kan fx være:
under hensyntagen til særlige geografiske forhold fx en døv med virksomhed/ansættelsessted be-
liggende fjernt fra en tolkeleverandør, og som har en ægtefælle, der er tolk, og hvor den døve har
behov for fx 1-2 times ugentlig tolkning.
ved tolkning, hvor der er behov for speciel faglig viden om det område, der tolkes indenfor (fx spe-
cialiseret ingeniør eller lignende).
hvor der er tale om få og ikke gentagne tolkninger, idet den økonomiske vinding vil være meget be-
grænset.
En fravigelse skal altid ske i overensstemmelse med intentionen med ordningen. Jobcentrene har derfor
mulighed for at fravige bestemmelserne, så længe jobcenteret vurderer, at der ikke er kritiske forhold om-
kring nærtstående og sammenfaldende økonomiske interesser. Det vil sige, at det vil afhænge af en konkret
vurdering af de samlede forhold, når jobcenteret tager stilling til, om de kan dispensere, således at der kan
bevilges tilskud til en nærtstående tolk med økonomisk interesse
Side
46
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0047.png
5. Løntilskud til nyuddannede personer med handicap
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap
§ 15.
Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til personer, der
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning og som
mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til.
Stk. 2.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
§ 15 a.
§§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
samt regler herom udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov, finder tilsvarende anvendelse ved tilbud efter § 15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b.
Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvan-
ligt gældende vilkår.
Stk. 2.
Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
Stk. 3.
Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Stk. 4.
Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.
Stk. 6.
Satsen efter stk. 4 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent.
§ 15 c.
Personer, der deltager i tilbud efter § 15, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gøres til-
gængelige for søgning.
Stk. 2.
Har personen en plan efter kapitel 8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal tilbud efter § 15
indgå heri.
Stk. 3.
Tilbuddet kan gøre det ud for et ret- og pligttilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om ret og
pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
5.1. Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap (isbryderordning)
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap kaldes populært isbryderordningen.
Ordningen med løntilskud ved ansættelse skal bryde eventuelle barrierer, som personer med handicap kan
have i forbindelse med nyansættelse, når de på grund af handicappet ikke har fået erhvervserfaring under
studiet, og dermed ikke kan dokumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en ar-
bejdsplads.
Det er ikke en betingelse, at tilbuddet om ansættelse med løntilskud er inden for et ansættelsesområde,
som uddannelsen kvalificerer til. Det er jobcenteret, der vurderer, hvorvidt en person skal have tilbud om
ansættelse med løntilskud efter bestemmelsen.
Det betyder, at en person, der fx er dagpengemodtager efter endt uddannelse, vil have mulighed for at på-
begynde et tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap i hele den 2-
årige dagpengeperiode. En sådan person er ikke begrænset af udløb af dagpengeperioden.
Side
47
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
5.1.1. Historik
Med vedtagelsen af kompensationsloven i 1998 blev der etableret en forsøgsordning med løntilskud for
nyuddannede personer med handicap
–
isbryderordningen. Dette skete på opfordring fra Det Centrale Han-
dicapråd, som havde peget på behovet for en praktikordning for nyuddannede personer med et handicap.
Baggrunden for iværksættelsen af forsøget med en isbryderordning for personer med handicap var et øn-
ske om at kompensere for de vanskeligheder, som personer med et handicap kunne have
–
og i mange til-
fælde stadig har
–
med at dokumentere, at personen efter endt uddannelse havde de tilstrækkelige forud-
sætninger for at fungere på arbejdsmarkedet.
Isbryderordningerne, hvor fx højtuddannede er blevet ansat i mindre virksomheder, havde vist sig at være
et nyttigt instrument til at bryde barrierer og skaffe de pågældende fodfæste på et arbejdsmarked, der ikke
umiddelbart rettede rekrutteringen mod dem.
Personer med et handicap kan have sværere ved dels at have arbejde ved siden af studiet, dels at finde eg-
net studiearbejde. Nyuddannede personer med et handicap kan derfor have sværere ved at dokumentere,
at de har de tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på arbejdsmarkedet. Tilskudsordningen skulle
kompensere for disse særlige problemer, som personer med et handicap kan have.
På længere sigt var det håbet, at ordningen kunne give virksomhederne et bedre og bredere rekrutterings-
grundlag. Dels fordi personer med et handicap hurtigere ville få større arbejdserfaring, dels fordi virksom-
hederne fik større erfaring med medarbejdere med et handicap.
Ordningen viste sig som en succes, og blev efter forsøgsperioden permanentgjort. Ovenstående skal illu-
strere formålet med ordningen, idet flere af de udfordringer ordningen skulle kompensere for, stadig er ak-
tuelle i arbejdsmarkedet som det er i dag.
5.2. Formål med isbryderordningen
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
Det er formålet med at give tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap,
at de dermed opnår erhvervserfaring inden for det fagområde, deres uddannelse har kvalificeret dem til, og
derigennem en bedre mulighed for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Ordningen har også til formål at
give dem netværk, som kan styrke jobsøgningen.
5.3. Målgruppen for isbryderordningen
For at komme i betragtning til at få tildelt løntilskud efter kompensationslovens regler er det et krav, at
personen har et handicap,
man har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
uddannelsen giver ret til optagelse i en A-kasse (intet krav om medlemskab),
man mangler erhvervserfaring inden for det område, man er uddannet til, samt
at ansættelsen i isbryderordningen påbegyndes inden 2 år efter afsluttet uddannelse.
Side
48
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Man kan komme i isbryderordningen uanset forudgående forsørgelsesgrundlag. Det vil sige, at nyuddan-
nede personer med handicap kan være en målgruppe efter en anden bestemmelse i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, samtidig med at der gives tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i kom-
pensationsloven, fx fordi de modtager dagpenge eller kontanthjælp.
Der er ikke krav om ledighed forud for ansættelse i isbryderordningen. En person kan komme i isbryderord-
ningen direkte fra uddannelse eller job. Det bemærkes, at der skal være tale om job, som ikke er fagrele-
vant.
Perioder, hvor personen deltager i isbryderordningen, forbruger af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 4, nr. 3 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
5.4. Drøftelse af ansættelsen, merbeskæftigelse og forholdstalskrav
Forholdstalskrav, drøftelse af ansættelse og merbeskæftigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. §§
77-79, samt regler om forholdstal, drøftelse af ansættelsen og merbeskæftigelse udstedt i medfør af §§ 81
og 182 i samme lov, finder tilsvarende anvendelse ved tilbud om ansættelse i løntilskud (isbryderordnin-
gen) efter kompensationslovens § 15.
Det betyder, at de regler, der er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om drøftelse af ansættel-
sen, merbeskæftigelseskravet og forholdstalskravet, udstedt efter bemyndigelsesbestemmelser i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, også finder anvendelse for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer
med handicap.
Det omfatter bl.a. regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud, at der for særlige mål-
grupper kan ske en fravigelse af kravet om nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren.
For nyuddannede personer med handicap betyder det bl.a., at ansættelse med løntilskud enten skal udgøre
en nettoudvidelse, eller stillingen skal være blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af al-
der, frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på grund af forseelse.
For yderligere information om de regler, der gælder for løntilskud, henvises til afsnit 7 om merbeskæfti-
gelse m.v. og afsnit 8 om rimelighedskravet samt 10.5. om underretning af jobcenteret i vejledning om løn-
tilskud, vejledning nr. 10075 af 25. november 2019.
5.5. Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
Efter kompensationslovens § 15 skal løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud af personer i mål-
gruppen være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.
Det betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn-
og øvrige arbejdsvilkår (fx arbejdstid) svare til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det
pågældende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og øvrige arbejdsvil-
kår svare til, hvad der gælder efter overenskomst eller aftale for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en
Side
49
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
overenskomst eller aftale. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen overens-
komst eller kollektiv aftale, skal løn- og arbejdsvilkår svare til, hvad der må anses for at være normalt gæl-
dende for sammenligneligt arbejde.
Der er ikke forskel på ansættelse hos private og offentlige arbejdsgivere. Der er således ikke noget til hinder
for, at en nyuddannet person med handicap kan få tilbud om ansættelse op til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid hos en offentlig arbejdsgiver med fuld løn, hvis handicappet tillader det. Hvad der nærmere lig-
ger i, hvad handicappet tillader, er et skøn, som kommunerne skal foretage i forbindelse med den konkrete
sag.
Det betyder i praksis, at en person, der ansættes med løntilskud i en periode, indgår på arbejdspladsen på
lige vilkår med øvrige ansatte, når der ses bort fra, at arbejdsgiveren modtager et tilskud til lønnen.
Personer, der ansættes med løntilskud er derudover omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodta-
gere i ordinær beskæftigelse.
Det betyder, at fx funktionærloven, arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven, lov om forbud mod for-
skelsbehandling, ligelønslov m.v. finder anvendelse. Derudover gælder samme regler herunder overens-
komstmæssige regler for graviditet for personer ansat med løntilskud som for ordinært ansatte.
Det betyder i praksis, at en person, der ansættes med løntilskud, ikke kan stilles ringere end de øvrige an-
satte på arbejdspladsen.
5.5.1. Varigheden af løntilskud
Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Nyuddannede personer med handicap kan ved etableringen af tilbud om ansættelse med løntilskud samti-
dig være i en målgruppe efter en anden bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er ek-
sempelvis tilfældet, hvis de modtager dagpenge eller kontanthjælp.
Gives et tilbud om ansættelse med løntilskud til en person i målgruppen efter reglerne i kap. 5 i kompensa-
tionsloven, der var dagpengemodtager ved afgivelse af tilbuddet, betyder det ikke noget i forhold til dag-
pengeperioden.
Det vil sige, at tilbuddet kan række ud over perioden med ret til dagpenge. Der er således ikke krav om, at
der er dagpengeret under hele tilbuddets varighed. Omvendt vil et tilbud om ansættelse med løntilskud
efter reglerne i kompensationsloven til en person, der er indplaceret i en dagpengeperiode, forbruge af ret-
ten til dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
5.5.2. Løntilskudssats
Efter kompensationslovens § 15 b, stk. 4, kan løntilskuddet til personer i målgruppen pr. time til såvel pri-
vate som offentlige arbejdsgivere, højst udgøre (2019-niveau):
Side
50
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at lønnen som minimum skal svare til
den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende ar-
bejde sædvanlig gældende.
Det betyder, at der ved tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap kan
ydes tilskud med den høje sats på 154,02 kr. (pr. 1. januar 2019) til både offentlige og private arbejdsgivere.
Tilskuddet kan ikke overstige den samlede timeløn, som personen modtager.
Efter kompensationslovens § 15 b, stk. 5, må udbetaling af tilskud ikke være konkurrenceforvridende. Bag-
grunden er, at løntilskudsansættelser ikke må forvride konkurrencen på markedet, på en sådan måde at
visse arbejdsgivere forfordeles frem for andre.
En række regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har som formål at modvirke konkurrenceforvrid-
ning. Det gælder bl.a. reglerne om formålet med løntilskudsansættelse, kravene om merbeskæftigelse og
om et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af løntilskudsansatte og personer i
virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, samt regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Det er vigtigt at bemærke, at det alene er kravene om merbeskæftigelse og reglerne om forhol-
det mellem ordinært ansatte og antallet af ansatte i løntilskud, der gælder for personer ansat efter § 15 i
kompensationsloven.
Løntilskudssatsen reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en sats-
reguleringsprocent.
5.6 Jobnet og søgbare cv-oplysninger
Personer, der deltager i tilbud efter § 15, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne skal gø-
res tilgængelige for søgning.
Det betyder, at det er et krav, at en person har søgbare cv-oplysninger, hvis vedkommende er i ansættelse
med løntilskud. Formålet hermed er, at jobcenteret og arbejdsgivere skal kunne udsøge personen til rele-
vante stillinger. Dette gælder både, hvis en person er i isbryderordningen på fuld tid eller deltid, herunder
uanset om personen får supplerende dagpenge eller ikke.
5.7. Min Plan
Efter kompensationslovens § 15 c, skal tilbud efter § 15 indgå i »Min Plan« for personer, der har en plan
efter kapitel 8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Side
51
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at personer, der får tilbud efter § 15 om ansættelse med løntilskud, skal have en »Min Plan«
på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, hvoraf tilbuddet fremgår. »Min Plan« er en oversigt over de afta-
ler, aktiviteter og øvrig indsats, som den enkelte person skal deltage i.
Det er således ikke i »Min Plan«, at tilbud efter § 15 afgives, idet »Min Plan« ikke opfylder kravene til en
afgørelse, men alene fungerer som et overblik. Jobcenteret skal udarbejde »Min Plan« senest samtidig med
afgivelse af tilbuddet, og den skal gøres tilgængelig digitalt på Jobnet for personen.
5.8. Ret og pligttilbud
Tilbuddet kan gøre det ud for et ret og pligttilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at en person, der fx modtager dagpenge og får tilbud om ansættelse med løntilskud for nyud-
dannede med handicap, og som ikke forud for det har fået et ret og pligt tilbud, ikke skal have et ret og pligt
tilbud, hvis vedkommende efter løntilskudsansættelsen tilmelder sig jobcenteret på ny for at modtage dag-
penge. Det skyldes, at personen allerede har fået et tilbud om ret og pligt.
Det betyder også, at en person, der fx får supplerende dagpenge samtidig med ansættelse på nedsat tid
med løntilskud for nyuddannede med handicap, ikke oveni skal have et ret og pligt tilbud.
En person, der får tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap, skal ikke
deltage i kontaktforløb under forløbet, og der er heller ikke krav om, at vedkommende skal være aktivt
jobsøgende.
5.9. Isbryderordning og dagpenge
En person i målgruppen for isbryderordningen, der fx er dagpengemodtager efter endt uddannelse, vil
kunne have mulighed for at påbegynde et tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer
med handicap i hele den 2-årige dagpengeperiode.
Gives et tilbud om ansættelse med løntilskud til en person, der var dagpengemodtager ved modtagelse af
tilbuddet, kan tilbuddet række ud over perioden med ret til dagpenge. Det er dermed ikke en betingelse, at
der er dagpengeret under hele tilbuddets varighed.
Det er muligt at være isbryder på deltid og få supplerende dagpenge. Der gælder forskellige regler for rå-
dighed, alt efter om man er deltid- eller fuldtid som isbryder. Rådighedsreglerne findes i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. Hvis man er isbryder på deltid og får supplerende dagpenge, skal man stå til rådighed
for arbejdsmarkedet. Det betyder, at man skal være aktivt jobsøgende og parat til at tage et fuldtidsar-
bejde, hvis et sådant kan tilbydes. Hvis man er isbryder på fuld tid, skal man ikke stå til rådighed for arbejds-
markedet. Hvis man er isbryder på deltid og ikke får supplerende dagpenge, er det reglerne for isbrydere på
fuld tid, der finder anvendelse.
En a-kasse kan ikke udbetale supplerende dagpenge til personer, der ikke er registreret som dagpengemod-
tagere. Sådanne personer skal derfor
–
selvom de er i tilbud om ansættelse med løntilskud
–
være tilmeldt
Side
52
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
som jobsøgende og registreres som dagpengemodtagere, med de konsekvenser det har i forhold til rådig-
hed og kontaktforløb m.v.
Hvis der derimod er tale om en isbryder på fuld tid, er der ikke krav om, at vedkommende står tilmeldt job-
centeret under deltagelse i tilbuddet, og der er ikke fastsat regler om kontaktforløb for denne målgruppe i
den tid, de er ansat med løntilskud under ordningen.
Der er krav om, at personen får udarbejdet en plan senest samtidig med afgivelse af tilbuddet, og at perso-
nen under tilbuddet skal have søgbare cv-oplysninger. Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gøre det ud
for et ret og pligttilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager dag-
penge, kontanthjælp eller integrationsydelse.
5.10. Økonomi og refusion
Løntilskud til nyuddannede personer med handicap er omfattet af refusionsomlægningen fra 1. januar 2016
i bekendtgørelse af lov nr. 1086 af 19. september 2017 om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Det indebærer, at:
–
–
Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes udgifter aftrappes over tid fra 80 pct.
de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæfti-
gelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.
Løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap er ikke omfattet af budgetgaranti eller
beskæftigelsestilskud. Derimod er løntilskud til forsikrede ledige, herunder nyuddannede personer med
handicap, omfattet af beskæftigelsestilskud. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og gene-
relle tilskud til kommuner ikke henvisning til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene
en omtale af løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige med løntilskud. Bestemmelserne i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner finder dermed anvendelse, selv om reglerne
om løntilskud til nyuddannede personer med handicap findes i kompensationsloven.
Efter kompensationslovens § 16 b, stk. 2 er der en pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på
et urigtigt grundlag, når personen med handicap, virksomheden eller et vikarbureau, der har ydet personlig
assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning
for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud til ordningerne efter denne lov.
Det skal bemærkes, at der her er tale om tilskud til ordningerne efter denne lov. Bestemmelsen gælder så-
ledes ikke kun for ordningen med personlig assistance, men også lovens øvrige ordninger, det vil sige at
hjælpemidler, opkvalificering i forbindelse med ansættelse og tilbud om ansættelse med løntilskud også er
omfattet af bestemmelsen.
Efter kompensationslovens § 17 b vil staten kunne refundere 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse
med tilskud efter kapitel 3, 4, 5 a og kapitel 6.
Side
53
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0054.png
6. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 15 d.
Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til samme per-
sonkreds, som kan få ansættelse med løntilskud efter § 15.
§ 15 e.
Det er en betingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren
forudsættes at give.
Stk. 2.
Tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og
udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
Efter kompensationslovens § 15 d, kan jobcenteret yde tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse
med ansættelse uden løntilskud. Efter kompensationslovens § 15 d er personkredsen, som kan få tilskud til
opkvalificering, den samme personkreds som kan få løntilskud efter kompensationslovens kap. 5, § 15 (is-
bryderordningen). Denne personkreds er nyuddannede personer med handicap, der har gennemført en ud-
dannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som
ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring
inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, kan få tilskud til udgifter til opkvalificering, i
forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Der er ingen krav til forudgående ledighed for disse personer,
ligesom det er tilfældet med ansættelse i løntilskud efter kompensationslovens § 15 (isbryderordningen).
For en nærmere beskrivelse af personkredsen henvises til denne vejlednings pkt. XX.
Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, her-
under at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse. Udgifterne kan
vedrøre alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.
Efter kompensationslovens § 15 e, stk. 1, er det en betingelse for at give tilskud, at opkvalificeringen ligger
ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes selv at være ansvarlig for at forestå. Det er
dermed en forudsætning, at der skal være tale om opkvalificering af mere generel karakter, som ydes i for-
bindelse med ansættelse uden løntilskud. Det betyder, at opkvalificeringen efter bestemmelsen ikke kan
omfatte oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.
Der kan heller ikke være tale om kurser, som gives til alle ansætte i forbindelse med start i virksomheden.
Efter kompensationslovens § 15 e, stk. 2, kan tilskud til udgifter ved opkvalificering bevilges på baggrund af
arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
Det betyder, at arbejdsgiveren skal ansøge om tilskud til en konkret opkvalificering. Det er arbejdsgiverens
ansvar, at udgifterne kan dokumenteres korrekt. Der kan ikke kan gives tilskud til anslåede udgifter. Doku-
mentation for udgifterne kan fx være i form af en faktura fra kursusafholderen eller kvittering fra et uddan-
nelsessted.
Side
54
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0055.png
7. Hjælpemidler
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 15 f.
Til personer omfattet af § 2, der deltager i tilbud efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbud-
det eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til
en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
§ 15 g.
Til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som
deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i samme lov, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i
uddannelse efter kapitel 14 i samme lov eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer,
der er omfatter af § 6, nr. 6, og som, jf. kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, deltager i tilbud som led i afklaringen
af personens arbejdsevne.
§ 15 h.
Det er en betingelse for at give tilskud efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren, den selv-
stændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt fore-
kommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Stk. 2.
Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til under-
visningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Stk. 3.
Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
7.1. Hjælpemidler i forbindelse med løntilskudsansættelse efter denne lov eller tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
Efter kompensationslovens § 15 f, kan personer med handicap, som kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation efter kompensationsloven, få bevilget hjælpemidler, hvis de enten er i
løntilskud (isbryderordningen) eller deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Kapitel 11-14 dækker over tilbud om løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats og vejledning og op-
kvalificering.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation efter denne lov, og som deltager i
–
–
enten tilbud om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicapløntilskud eller
tilbud om løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcentret bevilger hjælpemidlet med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.
Der kan henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 151-12.
Side
55
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0056.png
Principmeddelelse 151-12
Principmeddelelsen slår fast, at kommunen, jf. kompensationsloven, altid skal foretage en konkret og
individuel vurdering af, om ansøgeren har behov for særlig personlig bistand i sit arbejde. Dette gælder
også i tilfælde, hvor borgeren er bevilget hjælpemidler efter anden lovgivning til at kompensere for funk-
tionsnedsættelsen. Bevilling af hjælpemidler medfører således ikke, at kommunen automatisk kan fra-
tage eller give afslag på personlig assistance. Det afgørende er, om ansøgeren i kraft af de bevilgede
hjælpemidler er tilstrækkeligt kompenseret for sin funktionsnedsættelse i relation til sit erhverv, herun-
der om hjælpemidlerne er tilstrækkelig kompenserende i forhold til ansøgerens konkrete arbejdsfunktio-
ner/arbejdsopgaver. Kommunen skal blandt andet sikre sig, at ansøgeren kan anvende de bevilgede
hjælpemidler, for eksempel IT-hjælpemidler, hvilket er en forudsætning for, at de kan kompensere ansø-
geren for funktionsnedsættelsen.
Principmeddelelsen viser, at kommunen skal forholde sig til personens funktionsnedsættelse i forhold til at
anvende hjælpemidlet.
Hjælpemidler dækker efter § 15 f, stk. 3, over følgende tre typer: arbejdsredskaber, mindre arbejdsplads-
indretninger og undervisningsmateriale.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som ikke blot knytter sig til erhverv, men som er et
generelt behov, så er man som udgangspunkt uden for kompensationslovens anvendelsesområde. Person-
bårne hjælpemidler bevilges ikke efter kompensationsloven. Hvis kompensationsbehovet er uafhængigt af,
hvilket erhverv personen bestrider, kan der i stedet bevilges hjælpemidler efter lov om social service § 112,
hvis personen opfylder betingelserne herfor.
Der kan henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 63-11.
Principmeddelelse 63-11
Principmeddelelsen slår fast, at en armkompressionsstrømpe ikke kunne anses for et arbejdsredskab el-
ler en arbejdspladsindretning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ansøgers behov for armkom-
pressionsstrømper var ikke en følge af hendes konkrete arbejdsproces som anæstesisygeplejerske. Be-
skæftigelsesudvalget lagde vægt på, at ansøgers funktionsevne generelt var nedsat, og at hun skulle
bære armkompressionsstrømpe både privat og på arbejde. Armkompressionsstrømper var derfor ikke
kun nødvendig for, at ansøger kunne bestride sit arbejde.
Som principmeddelelsen illustrerer, kan der i disse tilfælde ikke bevilges hjælpemidler efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller kompensationsloven.
For at jobcentret kan give tilskud, er det en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at
personen kan deltage i tilbuddet eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Side
56
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0057.png
Som eksempel på udgifter, der er en afgørende følge af personens nedsatte fysiske eller psykiske funktions-
evne, kan fx nævnes it-hjælpemidler til ordblinde og læse/stavesvage, it-understøtning til blinde eller speci-
alværktøjer.
Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj
kan betragtes som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder
betingelsen om, at udgiften skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at afholde.
Der kan henvises til Ankestyrelsens Principmeddelelse N-9-04.
Principmeddelelse N-9-04
Principmeddelelsen slår fast, at sikkerhedssko og arbejdstøj kunne betragtes som arbejdsredskaber, der
kunne bevilges efter beskæftigelseslovens (nu kompensationslovens) regler. Ved arbejdsredskaber for-
stås genstande, der efter en konkret vurdering er nødvendige ved udførelse af bestemte funktioner.
Der kan endvidere henvises til Ankestyrelsens Principmeddelelse 204-09.
Principmeddelelse 204-09
I den konkrete sag var der ikke ret til tilskud til en motoriseret tvillingebarnevogn til en kvinde, der arbej-
dede i dagpleje. Det var i det konkrete tilfælde ikke godtgjort, at hun havde et behov for et arbejdsred-
skab, der lå ud over, hvad arbejdsgiveren forudsattes at afholde. Efter det oplyste måtte det anses for
sædvanligt, at arbejdsgiver stillede barnevogne med motor til rådighed i det omfang, arbejdsgiver vurde-
rede dem nødvendige.
Tilskuddet, som jobcentret yder, kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og undervis-
ningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
I tilfælde af at der bevilges en mindre arbejdspladsindretning, bevilges denne ikke til personen, som kom-
mer til at benytte sig af den. Tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksomheden. På den
måde sikres det, at virksomheden er part i sagen. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på
virksomheden og kræver derfor, at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af
arbejdspladsen.
Hensigten er, at arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger gives i forbindelse med tilbud om
løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats, mens undervisningsmaterialer typisk vil blive givet i for-
bindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering.
Eksempler på arbejdsredskaber
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole,
specialtelefon, teleslynge, ergonomisk stol, talegenkendelsesprogram, specialsæde og automatgear til trak-
tor og varebil.
Side
57
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0058.png
Eksempler på undervisningsmaterialer
Som eksempler på undervisningsmaterialer kan nævnes it-hjælpemidler til ordblinde og læse/stavesvage og
specielle ordbøger.
Eksempler på mindre arbejdspladsindretninger
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person
med handicap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller en døråbning, der skal gøres bredere,
for at en person i kørestol kan komme igennem døren.
7.1.1. Særlige udgifter
Efter kompensationslovens § 15 g, kan der gives støtte til særlige udgifter til personer med handicap, jf. § 2
i kompensationsloven, der tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og som deltager i tilbud efter kapitel 11-14 i samme lov. Der kan alene gives støtte til særlige udgifter, der
er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 i samme lov eller af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, og som, jf. kapitel 21 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, deltager i tilbud som led i afklaringen af personens arbejdsevne.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation efter denne lov, og som er i jobafklarings- eller ressourceforløb samt
personer i revalidering. Målgruppen omfatter ligeledes personer i forrevalidering, der modtager sygedag-
penge.
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om personen opfylder betingelserne. For at
støtten kan gives, skal der være tale om, at særlige udgifter er en forudsætning for at kunne gennemføre
uddannelsen eller er nødvendigt for at gennemføre specielle arbejdsfunktioner.
Ved vurderingen af, om det er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 om vejledning
og opkvalificering, skal kommunen bl.a. lægge vægt på, om personen kan gennemføre tilbuddet uden støt-
ten.
Ved vurderingen af, om det er en nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, indgår
bl.a. graden af den nedsatte funktionsevne.
For at støtten er nødvendig, skal der ikke alene være tale om at personen har en nedsat funktionsevne,
men også at funktionsnedsættelsen sætter hindringer for, at personen kan deltage i tilbud om virksom-
hedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.
Det betyder eksempelvis, at personer i målgruppen kan få dækket udgifter til dobbelthusførelse, udgifter til
børnepasning for enlige forsørgere, udgifter til indkvartering samt ekstraordinære kostudgifter under delta-
gelse i tilbud. Et eksempel kan være en person bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på
Sjælland, men som ikke kan flytte fra sin bopæl pga. ægtefælle og børns forhold. Disse kan få mulighed for
at få dækket udgifter til dobbelt husførelse.
Side
58
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0059.png
7.1.2. Om udgiftens omfang og hjælpemidlets sædvanlige forekomst
Efter kompensationslovens § 15 h, er det en betingelse for at give tilskud efter §§ 15 f og 15 g, at udgiften
ligger ud over, hvad arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen for-
udsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Det vil sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som
et sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren eller på uddannelsesinstitutionen.
Det betyder konkret, at der ikke ydes hjælp til arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som arbejdsgi-
veren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmiljølovgivningen.
Det er jobcenteret, som betaler hele udgiften til hjælpemidlet.
Der kan henvises til Ankestyrelsens Principmeddelelse N-5-08.
Principmeddelelse N-5-08
Principmeddelelsen fastslår, at der ikke kunne ydes hjælp til et hæve/sænkebord, da der var tale om et
møbel, som måtte anses for almindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde. Der var derfor
ikke tale om en udgift, der lå ud over, hvad en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde. Det var uden
betydning, at der faktisk ikke fandtes hæve/sænkeborde på ansøgers arbejdsplads.
Der kan endvidere henvises til Ankestyrelsens Principmeddelelse 27-16.
Principmeddelelse 27-16
I den konkrete sag er det slået fast, at det ikke er korrekt, når en kommune i den aktuelle situation henvi-
ste til, at udgiften til hjælpemidler skulle afholdes af uddannelsesinstitutionen som følge af sektoransvar,
fordi eleven får ordinær ansættelse hos en arbejdsgiver, der ikke er omfattet af uddannelsessektoren. I
den konkrete sag var en elev ansat i ordinær ansættelse. Han var ansat som elev med en uddannelsesaf-
tale efter lov om erhvervsuddannelser og uden løntilskud. Han havde desuden nedsat arbejdsevne. Kom-
munen skulle derfor tage stilling til, om han opfyldte betingelserne for tilskud til den stolelift eller lig-
nende, han havde søgt om.
7.2. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
§ 15 i.
Jobcenteret kan for at fremme, at personer omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse
efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet:
1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Side
59
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0060.png
Stk. 2.
Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller
den selvstændige erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejds-
pladsen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af min-
dre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter.
Stk. 5.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 6.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
§ 15 j.
Jobcenteret kan give en person, der er omfattet af § 2, og som er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til
hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob
og kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen
Stk. 2.
Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsnin-
ger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingelserne for tilskud til hjælpemidler både efter § 15 j og efter § 179 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter § 15 j.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af min-
dre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Efter § 15 i, i kompensationsloven kan jobcentret give tilskud til hjælpemidler for at fremme, at personer
omfattet af kompensationslovens målgruppe i § 2 opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansæt-
telse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed. Betingelsen er, at hjælpe-
midlet er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed, eller at hjælpe-
midlet kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at opnå eller be-
vare beskæftigelse uden kompensation efter kompensationsloven.
Der vil således kunne gives tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af fx læse og skriveteknologi,
specialværktøj, særlige instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestri-
der, kan der bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis personen opfylder betingelserne herfor.
Der kan henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 63-11.
Principmeddelelse 63-11
I principmeddelelsen vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at personens behov for armkom-
pressionsstrømper ikke er en følge af den konkrete arbejdsproces som anæstesisygeplejerske. Armkom-
pressionsstrømper kan derfor ikke anses for et arbejdsredskab eller en arbejdspladsindretning. I den kon-
Side
60
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0061.png
krete sag er der lagt vægt på, at vedkommendes funktionsevne generelt er nedsat på grund af følger ef-
ter brystkræft, og at vedkommende skal bære armkompressionsstrømpe både privat og på arbejde. Per-
sonens behov for at bruge strømpen er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestrider, idet personen
har et generelt kompensationsbehov.
Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgive-
ren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt
forekommende på arbejdspladsen.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes
som et sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren.
Som eksempel på hjælpemidler kan fx nævnes specielt og særligt arbejdstøj. Sikkerhedssko og arbejdstøj
kan betragtes som hjælpemidler i form af arbejdsredskaber, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder
betingelsen om, at udgiften skal ligge ud over, hvad fx arbejdsgiveren forudsættes at afholde.
Der kan endvidere henvises til Ankestyrelsens Principmeddelelse N-9-04.
Principmeddelelse N-9-04
Principmeddelelsen slår fast, at sikkerhedssko og arbejdstøj kunne betragtes som arbejdsredskaber, der
kunne bevilges efter beskæftigelseslovens regler.
Det betyder fx, at der ikke kan ydes hjælp til et hæve-sænkebord, da der er tale om et møbel, som anses for
almindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde. Der er derfor ikke tale om en udgift, der ligger
ud over, hvad en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde.
Der kan henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse N-5-08.
Principmeddelelse N-5-08
Principmeddelelsen slår fast, at ansøgeren i den konkrete sag ikke havde ret til hjælp til et hæve/sænke-
bord. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tog udgangspunkt i, at det var en betingelse for at give tilskud
til hjælpemidler på arbejdspladsen, at udgiften lå ud over, hvad arbejdsgiveren forudsattes at afholde, og
at hjælpemidlet ikke var sædvanligt forekommende på arbejdspladsen. Beskæftigelsesudvalget mente,
at der var tale om en generel bestemmelse om, at der skulle være tale om arbejdsredskaber, som ikke
normalt fandtes på en arbejdsplads med den pågældende type arbejde. Da hæve/sænkeborde måtte an-
ses for almindeligt kontorinventar, var der ikke tale om en udgift, der lå ud over, hvad arbejdsgiveren for-
udsattes at afholde. Det var i den forbindelse uden betydning, at der faktisk ikke fandtes hæve/sænke-
borde på arbejdspladsen.
Side
61
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0062.png
Derudover betyder det, at der ikke ydes hjælp til arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som arbejds-
giveren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmiljølovgivningen.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger. Tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til virksom-
heden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.
Eksempler på arbejdsredskaber
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre arbejdsmaskiner, særlige ar-
bejdsstole, specialtelefon, teleslynge, diktafon, læseapparat, ergonomisk stol, talesyntese, læseprogram-
mer, ordbank og ordbøger, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Eksempler på mindre arbejdspladsindretninger
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person
med handicap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller en døråbning, der skal gøres bredere,
for at en person i kørestol kan komme igennem døren.
Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter. Det betyder, at arbejdsgiveren skal
ansøge om tilskud til en konkret udgift, og at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere udgiften.
Der kan ikke gives tilskud til anslåede udgifter, da der skal være tale om dokumenterede udgifter. Doku-
mentation for udgifterne kan fx være i form af en faktura eller kvittering.
7.2.1. Udlån af hjælpemidler
Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Det betyder, at hvis
jobcenteret er i besiddelse af et hjælpemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos personen, som
skal bruge hjælpemidlet, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyanskaffet hjælpemiddel give
hjælpemidlet som udlån.
Det forudsættes, at for en person, der flytter bopæl til en anden kommune, men fx beholder ansættelse i
den samme virksomhed, vil det kunne aftales med fraflytterkommunen, at personen beholder det hjælpe-
middel, som fraflytterkommunen har givet som udlån, så længe ansættelsen bibeholdes.
Der kan henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse A-7-02.
Principmeddelelse A-7-02
I den konkrete sag havde en kommune udlånt en el-palleløfter som et arbejdsredskab. Som ejer af ar-
bejdsredskabet måtte kommunen afholde den løbende udgift til reparation, vedligeholdelse og service,
som var en følge af almindeligt brug af arbejdsredskabet.
7.2.2. Indtægts- og formueforhold
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Side
62
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for personens eller ægtefællens eventuelle indtægt
eller formue, når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan dermed gives uanset, om personen
har en høj indtægt, eller om personen har en større opsparing.
Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, men er i ordinær ansættelse, kan få bevilget
eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over
folkepensionsalderen. Dette skyldes, at der ikke er en aldersbegrænsning i målgruppen for kompensations-
loven. Det afgørende er dermed ikke, om man har nået folkepensionsalderen, men alene, at man er i mål-
gruppen for kompensationslovens § 2, og opfylder de nødvendige øvrige betingelser, fx efter reglerne i
kompensationslovens kap. 6.
7.3. Hjælpemidler i fleksjob
Jobcenteret kan give en person, der er omfattet af målgruppen i kompensationslovens § 2, og som er ansat
eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for,
at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og hjælpemidlet kompenserer for perso-
nens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation efter denne lov, og som er ansat eller skal ansættes i fleksjob.
Jobcenteret kan give tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af fx læse- og skriveteknologi, specialværktøj,
særlige instruktionsbøger og lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv personen bestri-
der, kan der bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne
herfor.
Der kan henvises til Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 63-11, hvorefter der ikke i
disse tilfælde kan bevilges hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kompensationslo-
ven.
For så vidt angår muligheden for at bevilge korte kurser til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleks-
job henvises til § 162 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Det betyder, at der ikke kan bevilges tilskud til hjælpemidler til at fastholde
eller opnå ansættelse i fleksjob, hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at kompensere for per-
sonens begrænsninger i arbejdsevnen.
Side
63
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0064.png
Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølovgivningen er tilstrækkelig til at kompensere for per-
sonens begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i arbejdsskadesikringsloven kan der betales for visse hjæl-
pemidler, der kan erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der er beskadiget ved en ar-
bejdsskade.
Der kan dog opstå situationer, hvor en personen opfylder betingelserne for tilskud til hjælpemidler både
efter kompensationslovens § 15 j og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I disse tilfælde går
kompensationsloven forud for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det medfører bl.a., at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler efter kompensationsloven og ikke efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at hvis en person opfylder betingelserne for at blive bevilget
hjælpemidler efter denne bestemmelse og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevilges
hjælpemidlet efter § 15 j i kompensationsloven.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber, og til en virksomhed i
form af mindre arbejdspladsindretninger.
Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor, at virksomheden er
indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen. Tilskud til mindre arbejdspladsindret-
ninger bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre maskiner, særlige arbejdsstole,
specialtelefon, teleslynge, ergonomisk stol, læseprogrammer, samt specialsæde og automatgear til traktor
og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person
med handicap kan komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller en døråbning, der skal gøres bredere,
for at en person i kørestol kan komme igennem døren.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for personens eller ægtefællens eventuelle indtægt
eller formue, når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan gives uanset, om personen har en høj
indtægt, eller om personen har en større opsparing.
Hjælpemidler i fleksjob kan ikke gives som udlån.
7.4. Frister
Sagsbehandlingsfrist
§ 16.
Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler senest fire uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse af
ansøgning om hjælpemidler efter dette kapitel.
Side
64
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0065.png
Kompensationslovens § 16 betyder, at jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler efter lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv senest fire uger efter, at personen med handicap har ansøgt om hjæl-
pemidlet.
I de tilfælde, hvor der allerede er bevilget et hjælpemiddel inden for beskæftigelsesområdet, og personen
søger om, at hjælpemidlet udskiftes eller erstattes fx med et nyere eller andet hjælpemiddel, skal jobcente-
ret inden 4 uger fra ansøgningstidspunktet tage stilling til, om hjælpemidlet kan udskiftes.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor jobcenteret har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil af-
gørelsen er truffet.
Den skriftlige ansøgning skal ikke være modtaget i VITAS, da der på nuværende tidspunkt ikke kan indsen-
des ansøgninger om hjælpemidler. Det være sig i stedet på SMS, e-mail eller brev m.v. Det er en konkret
vurdering, hvornår der foreligger en ansøgning, og kommunen kan således ikke afvise en ansøgning alene
fordi, den fx ikke er givet på mail, eller fordi det ikke fremgår specifikt, at der er tale om en ansøgning.
Bevilling foregår i det digitale ansøgningssystem Vitas. Se mere herom i vejledningens afsnit 8.
8. Digital bevilling
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 16 a
[…]
Stk. 2
[…]
Stk. 3.
Regler udstedt i medfør af §§ 184-188 om digital kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsva-
rende anvendelse ved ansøgning om personlig assistance, jf. stk. 2, ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansættelse med
løntilskud for nyuddannede med handicap, jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden
løntilskud, jf. § 15 d, ved ansøgning om hjælpemidler efter kapitel 6, ved anmodning om udbetaling af tilskud til personlig assi-
stance, udbetaling af tilskud ved ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, udbetaling af tilskud til hjælpemid-
ler og ved udbetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud.
Stk. 4
[…]
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 130.
Afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databe-
handling i forbindelse med varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kom-
pensation til handicappede i erhverv m.v., kan udstedes alene med angivelse af Jobnet, VITAS, jobcenteret eller personens ar-
bejdsløshedskasse som afsender.
Stk. 2.
Afgørelser, meddelelser og andre dokumenter, der ikke udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databe-
handling, skal indeholde entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter
sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 133.
Arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende skal via den digitale selvbetjeningsløsning VITAS indgive ansøgninger om føl-
gende:
1) Oprettelse af ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 5 i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v.
2) Etablering af virksomhedspraktik og nytteindsats, jf. kapitel 11 og 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om
maritime uddannelser (voksenlærlingepladser), jf. kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
4) Etablering af fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
5) Tilskud til jobrotationsforløb, jf. kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Side
65
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0066.png
Stk. 2.
Hvis en arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan få et CVR-nummer, skal jobcentret tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Dette gælder tilsvarende, hvis enheder inden for Politiet og For-
svaret ikke kan anvende digital kommunikation af sikkerhedsmæssige årsager.
Stk. 3.
Jobcentret kan bistå arbejdsgiveren og den selvstændigt erhvervsdrivende med udarbejdelsen af ansøgningen i VITAS.
Stk. 4.
Jobcentret har pligt til at behandle arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgninger efter stk. 1 og 2, og medde-
ler via VITAS arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende resultatet af sin behandling af ansøgninger, der er indgivet via VI-
TAS. Jobcentret meddeler endvidere via VITAS arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende resultatet af sin behandling af
ansøgninger om mentorstøtte, jf. kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilskud til hjælpemidler, jf. kapitel 27 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., og tilskud til personlig assistance til han-
dicappede i erhverv, jf. kapitel 3 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det er obligatorisk for virksomheder og selv-
stændigt erhvervsdrivende at anvende VITAS til at modtage og godkende bevillinger.
Stk. 5.
Jobcentret behandler ansøgningerne, jf. stk. 1, nr. 1-3, inden for 10 arbejdsdage.
§ 134.
Når arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende selv logger på VITAS, anvendes NemID erhverv. Personligt ejede virksomhe-
der kan anvende privat NemID, når VITAS anvendes på virksomhedens vegne.
Stk. 2.
Medarbejderrepræsentanten kan i forbindelse med tilkendegivelsen efter § 65, stk. 6, § 83, stk. 6 og § 99, stk. 3, logge på VI-
TAS med NemID erhverv eller privat NemID. Medarbejderrepræsentanter ansat hos en kommunal arbejdsgiver kan herudover i forbin-
delse med høringen logge på VITAS via kommunens eget netværk.
Stk. 3.
Når kommunen i forbindelse med medbetjening bistår arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende med at udar-
bejde ansøgninger, jf. § 133, stk. 3, kan arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejderrepræsentanten underskrive
ansøgningen digitalt på anden måde end ved at logge på med NemId erhverv eller privat NemId, eller via kommunens netværk, hvis
man er kommunal arbejdsgiver. Hvis kommunen samtidig er logget på VITAS og dokumentet præsenteres for arbejdsgiver, er det her-
under muligt for arbejdsgiver at underskrive med elektronisk pen.
Stk. 4.
Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende selv er logget på VITAS, kan medarbejderrepræsentanten under-
skrive ansøgningen digitalt på anden måde end ved at logge på med NemId erhverv eller privat NemId, herunder med elektronisk pen.
Som en del af målsætningen om mere digitalisering i det offentlige er det med forenklingen af beskæftigel-
sessystemet blevet besluttet, at al bevilling af kompenserende ordninger efter kompensationsloven skal
foregå digitalt. Til dette skal kommunerne anvende det digitale bevillingssystem, VITAS.
8.1. Ansøgning og bevilling i Vitas
Reglerne for bevilling af kompenserende ordninger følger de regler, som er udstedt i medfør af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. kompensationslovens § 16 a, stk. 3. Kompensationsloven henviser til bemyn-
digelsesbestemmelserne om digital kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Af den grund
finder bestemmelserne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om digital kommunikation også
anvendelse for ansøgere, der er i målgruppen for kompensationslovens kap. 3-5.
Bevilling af hjælpemiddel, løntilskud eller personlig assistance skal dermed pr. 1. januar 2020 foregå igen-
nem VITAS, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 133, stk. 1, nr. 1 og § 133, stk. 4.
Det er endvidere bestemt, at arbejdsgiveren modtager og godkender den digitale bevilling i VITAS, jf. be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 133, stk. 4.
For mere udførlig information om anvendelsen af digital kommunikation efter ovenstående regler kan hen-
vises til kapitel 19 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og pkt. 602-614 i kapitel 30 i vejled-
ning om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vejledning nr. 10084 af 29. november 2019.
Selve ansøgningen skal indgives af parten selv til kommunen. Der er ikke i lovgivningen reguleret en særskilt
kommunikationsform eller ansøgningsform. Dette betyder, at ansøgeren selv bestemmer, hvilken form en
ansøgning skal have. Når ansøgningen er foretaget, vil kommunen skulle tage stilling til denne og oprette
Side
66
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
en bevilling. Denne bevilling gives i mange tilfælde til virksomheden, og derfor er virksomheden part i de
fleste sager om tildeling af personlig assistance, løntilskud og hjælpemidler. Der er dog en undtagelse, når
det kommer til hjælpemidler, som karakteriseres som arbejdsredskaber eller undervisningsmateriale, jf.
pkt. 8.2.
8.2. Bevilling af arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer
8.2.1. Fuldmagt i forbindelse med bevilling af hjælpemidler
Fra 1. januar 2020 skal en bevilling af et hjælpemiddel og personlig assistance efter reglerne i kompensati-
onsloven foregå i det digitale bevillingssystem, VITAS. VITAS er et bevillingssystem for virksomhedsrettede
tilbud, hvor kommunen og arbejdsgiver kan foretage bevillinger. Der er kun adgang for arbejdsgivere til VI-
TAS og ikke for perso er. I e kelte tilfælde ka privatperso er få adga g via et ”lukket ru ” i VITAS, hvis
der er brug for personens underskrift i forbindelse med en ansøgningen.
Efter reglerne i kompensationsloven er det personen med behov for hjælpemidlet, som er part i en sag om
bevilling af et hjælpemiddel, når der er tale om undervisningsmateriale eller arbejdsredskaber. Personen er
dermed både den, der skal foretage ansøgningen, og er ligeledes den bevillingen tildeles. Det betyder også,
at hvis disse sager skal behandles i VITAS, er det nødvendigt at indhente en fuldmagt fra den pågældende
person, således at arbejdsgiveren kan foretage den digitale del af bevillingen på personens vegne. Det er
alene i det korte tidsrum der skal laves en konkret bevilling, der er behov herfor. Ansøgningen skal stadig
foretages af parten og kan ikke
–
medmindre personen ønsker dette
–
foretages af arbejdsgiveren som
partsrepræsentant.
Det er vigtigt at understrege, at personen i alle tilfælde har ret til at afslå at give fuldmagt til sin arbejdsgi-
ver. Reglerne om partsrepræsentation i forvaltningslovens § 8 gælder, også selvom der er fastsat regler om
digital kommunikation i særlovgivningen. Det er således personen selv, der skal træffe beslutning om, om
vedkommende ønsker at lade sig repræsentere af en anden under bevillingen, herunder om dette skal
være arbejdsgiveren. En afvisning af at benytte partsrepræsentation vil ikke have betydning for behandlin-
gen af borgerens ansøgning om et hjælpemiddel. Proceduren, hvis en person ikke vil have sin arbejdsgiver
som partsrepræsentant, eller hvis personen ønsker en anden partsrepræsentant, er de samme, som hvis
personen slet ikke ønsker en partsrepræsentant. Det vil sige, at bevillingen ikke kan foretages digitalt, men
skal foretages manuelt.
I denne vejledning beskrives proceduren for udarbejdelse af fuldmagten. Som bilag 1 vedlægges et udkast
til en fuldmagt, som kommunerne kan vælge at benytte. Det skal dog understreges, som også beskrevet
nedenfor, at det er nødvendigt at kunne foretage justeringer af fuldmagten, idet det er parten (personen),
der fastlægger omfanget og indholdet af fuldmagten.
8.2.2. Fuldmagten indgås
Hvis det vurderes, at der skal ansøges om et hjælpemiddel, som betegnes som et arbejdsredskab eller un-
dervisningsmateriale, skal der udfyldes en fuldmagt, hvis bevillingen skal foretages i VITAS. Fuldmagten skal
give en arbejdsgiver ret til at foretage den nødvendige behandling af bevillingen i VITAS.
Forvaltningslovens regler om partsrepræsentation i forvaltningslovens § 8 betyder, at en part selv kan be-
stemme rækkevidden af partsrepræsentationen. Det vil sige, at parten kan lade sig repræsentere i forbin-
Side
67
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0068.png
delse med hele sagens behandling eller kun under dele af sagens behandling. Dette betyder også, at perso-
nen selv skal styre rækkevidden af fuldmagten, og at det er personen selv, der afgør, om arbejdsgiveren kan
være partsrepræsentant.
8.2.3 Fuldmagtens indhold
Fuldmagten skal indeholde:
CPR-nummer, navn og adresse på personen, der skal have bevilget hjælpemidlet
Adresse og CVR-nummer på virksomheden samt en kontaktperson eller ansvarlig person, der fore-
står bevillingen i VITAS
Fuldmagtens ophørstidspunkt, herunder en bestemmelse om at fuldmagten kan tilbagekaldes på
et hvilket som helst tidspunkt
Det emne der gives fuldmagt til (der skal stå at det gælder bevilling i VITAS og hvilket redskab, der
skal bevilges).
Fuldmagten kan derudover variere i indhold. Det kan fx være, at parterne bliver enige om specifikke betin-
gelser, som parterne vil tilføje. Det kan fx handle om varigheden af fuldmagten, hvem afgørelsen sendes til
eller andre indholdsmæssige ændringer inden for de almindelige regler om fuldmagters grænser. Det er
personen selv, der beslutter indholdet af fuldmagten. Hverken arbejdsgiver eller jobcenter kan tilføje, hvis
ikke personen samtykker til dette.
8.2.4. Rettelser i fuldmagten
Fuldmagten skal indrettes således, at det er personen, der selv fastlægger indholdet. For at lette admini-
strationen i kommunerne, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet en skabelon, jf. bi-
lag A, som kommunen kan vælge at benytte. Det er kommunen selv, der afgør om skabelonen skal bruges.
At der foreligger en skabelon betyder dog ikke, at det alene er denne version, der vil udgøre en fyldestgø-
rende fuldmagt. Personen kan således selv indrette fuldmagten med eventuelle rettelser.
8.3. Behandling af sagen i Vitas, når der foreligger en fuldmagt
Når personen har underskrevet en gyldig fuldmagt
–
enten i form af skabelonen i bilag A, eller en der er ud-
færdiget af personen selv
–
vil det være muligt for arbejdsgiveren at fungere som partsrepræsentant i den
del af sagen, der angår selve bevillingen.
Al korrespondance vedrørende undervisningsmaterialet eller arbejdsredskabet vil nu foregå inde i VITAS,
mens bevillingen står på. Sagsbehandleren skal klikke af i VITAS, at der foreligger en fuldmagt, og skal
kunne dokumentere fuldmagtens eksistens, jf. skærmbillede nedenfor.
Side
68
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0069.png
At arbejdsgiveren nu fungerer som partsrepræsentant/fuldmagtshaver betyder, med mindre andet er aftalt
i fuldmagten, at:
al korrespondance vedrørende bevillingen af hjælpemidlet foregår mellem arbejdsgiver og kom-
mune i VITAS,
at eventuelle oplysninger som udveksles, der har betydning for sagen om bevilling af et undervis-
ningsmateriale eller arbejdsredskab, vil kunne blive set af arbejdsgiveren,
arbejdsgiveren fungerer som fuldmagtshaver, mens personen er fuldmagtsgiver. Det betyder, at
arbejdsgiveren med bindende virkning kan handle på personens vegne, inden for fuldmagtens ram-
mer, og at
personen på et hvilket som helst tidspunkt kan bringe fuldmagten til ophør.
Det er i denne sammenhæng vigtigt, at kommunen er opmærksom på at opfylde deres generelle forvalt-
ningsmæssige forpligtelser, herunder at opfylde deres vejledningspligt, således at personen ved, hvad de
giver lov til, og hvilke konsekvenser det har for dem at lade sig repræsentere af en partsrepræsentant, og
ikke mindst at personen har ret til at undlade dette, og at dette ikke vil have betydning for sagens behand-
ling.
Derudover kan det oplyses, at arbejdsgiveren ikke får adgang til informationer om ansøgeren, idet beskri-
velser af funktionsnedsættelsen er blændet af for arbejdsgiveren i systemet.
Det er vigtigt, at arbejdsgiveren er opmærksom på, at:
alle oplysninger behandles fortroligt,
oplysningerne i VITAS ikke må videreanvendes til andre formål, og at
fuldmagten gør arbejdsgiveren i stand til at handle med bindende virkning for personen, herunder
at oplysninger og dispositioner fra arbejdsgiveren vil inden for fuldmagtens rammer kunne lægges
til grund ved sagsbehandlingen.
8.2.5. Hvis personen ikke ønsker en fuldmagt
Side
69
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Det er muligt for personen at afvise at give arbejdsgiveren partsrettigheder. Dette skal af kommunen un-
derstreges i forbindelse med at parten vælger, om arbejdsgiveren skal være partsrepræsentation. Det har
ingen konsekvenser for personens ret til at indgive ansøgning om og få tildelt et hjælpemiddel.
Afviser personen at give en fuldmagt til arbejdsgiveren, skal der være mulighed for at søge ad andre veje
end via arbejdsgiverens adgang til VITAS.
Det betyder, at kommunen skal være klar til at acceptere, at en person ikke vil give fuldmagt. Dette må ikke
udelukke den pågældende person fra at få tildelt et hjælpemiddel. Dermed er det vigtigt, at kommunen fx
har et fysisk print af et ansøgningsskema eller en blanket, som kan fungere i stedet for ansøgningsmodulet i
VITAS.
Hvis personen ikke vil afgive fuldmagt til sin arbejdsgiver, skal bevillingsprocessen følge, hvad der gjaldt før
VITAS. Det vil sige, at kommunen tager kontakt til arbejdsgiveren og medarbejderen, hvorefter kommunen
udarbejder og foretager bevillingen på samme vis som før på fysiske papirer. Der udarbejdes ikke en sær-
skilt blanket, men en printet version af ansøgningsskemaet fra VITAS kan eventuelt træde i stedet for.
8.4. Fuldmagtens ophør
Der er to situationer, hvormed fuldmagten kan ophører. De to situationer behandles hver for sig nedenfor.
8.4.1. Personen trækker sin fuldmagt tilbage
Hvis personen trækker sin fuldmagt tilbage, vil arbejdsgiveren med øjeblikkelig virkning ikke kunne vare-
tage personens interesser i forbindelse med bevilling af hjælpemiddel i VITAS. Det betyder, at der ikke kan
laves en bevilling i VITAS, men at kommunen i stedet for må foretage sagsbehandlingen manuelt.
Eventuelle oplysninger udvekslet mellem arbejdsgiver og kommune vil alene kunne bruges, hvis personen
er enig i disse oplysninger.
Afgørelse i sager, hvor der ikke gives fuldmagt, skal alene sendes til personen og ikke til arbejdsgiveren.
8.4.2. Fuldmagten ophører efter bevillingens endelige afslutning
Som det fremgår af bilag A vil fuldmagten ophøre, når bevillingen er afsluttet i VITAS. Konkret vil det sige, at
der er truffet en afgørelse om at bevilge et hjælpemiddel, som nu skal gives til personen/arbejdspladsen.
Når en person har haft en partsrepræsentant under hele sagen, bør partsrepræsentanten også have afgø-
relsen. Dermed er det partsrepræsentanten (arbejdsgiveren), der skal have afgørelsen for, at sagen anses
for fremkommet og dermed får frigørende virkning. Der kan dog ligeledes sendes en kopi af afgørelsen til
personen, hvis myndigheden finder dette hensigtsmæssigt. Rækkevidden af dette udgangspunkt kan ligele-
des bestemmes af personen. Personen kan som part derfor selv træffe beslutning om, at alle henvendelser
i stedet rettes til vedkommende selv.
Fuldmagten er på dette tidspunkt ophørt, og fuldmagtshaveren (arbejdsgiveren) vil ikke fungere som parts-
repræsentant længere. Derfor skal korrespondance vedrørende bevillingen foregå til personen selv. Det er
dermed personen selv, som kommunen skal kontakte, hvis bevillingen giver anledning til spørgsmål.
Eventuel klage over afgørelsen kan heller ikke med bindende virkning foretages af arbejdsgiveren. Det er
personen som part, der har denne rettighed (der kan dog være aftalt andet i den konkrete fuldmagt, jf. vej-
ledningens punkt 9.1.
Side
70
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
2184849_0071.png
9. Klageadgang
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Klageadgang
§ 17 a.
Klage over afgørelser efter kap. 3-6 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det social område.
Stk. 2.
klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b kan tillige indbringes for Ankestyrelsens
beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 3.
Efter anmodning fra en person med handicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet meddelt afslag på ansættelse i
en ledig stilling, eller som af en offentlig myndighed er blevet meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling til stadeplads m.v.
eller tilladelse til taxikørsel, kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg udtale sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndigheden
har overholdt de i medfør af § 3, stk. 2, fastsatte regler om samtale- og forhandlingspligt. Anmodningen skal fremsættes senest
4 uger efter, at ansøgeren med handicap har modtaget arbejdsgiverens eller myndighedens beslutning om afslag på ansættelse
eller tildeling af bevilling.
Stk. 4.
Finder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at samtale- og forhandlingspligten ikke er overholdt, sender udvalget en
kopi af udtalelsen til den øverste administrative ansvarlige for den pågældende offentlige arbejdsgiver eller myndighed.
Efter kompensationslovens regler i § 17 a, stk. 1, kan klage over afgørelser i jobcenteret om støtte til per-
sonlig assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3, personlig assistance under efter- og videreud-
dannelse efter kapitel 4, løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap efter kap. 5,
opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kompensationslovens kap. 5 a og hjælpemidler efter lo-
vens kap. 6 indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, af den, som afgørelsen vedrører. Klagen behandles efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det betyder fx, at klage over afgørelser om personlig assistance kan indbringes af den, som afgørelsen ved-
rører. Det vil sige, at personen, der tildeles personlig assistance, kan klage over bevillingen, og at fx virk-
somheden vil kunne klage over selve tilskuddet.
For at en klage kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er det en betingelse, at der er tale
om en klage over en afgørelse. Det vil sige, at der ikke alene kan klages over kommunens faktiske forvalt-
ningsudøvelse.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan behandle såvel klager over indholdet i en afgørelse som klager
over den måde en sag er behandlet på, fx myndighedens tilsidesættelse af regler for sagsbehandling fastsat
i bl.a. forvaltningsloven.
Er der tale om en klage, som ikke vedrører afgørelser efter denne lov eller tilsidesættelse af regler for sags-
behandling, men alene personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse, ekspeditionsfejl eller
lignende, skal klagen som følge af det almindelige over/underordnelsesforhold indbringes for de overord-
nede administrativt ansvarlige. Som udgangspunkt har borgmesteren den øverste daglige ledelse af kom-
munens administration. En klage over disse forhold skal derfor indgives til borgmesteren i kommunen. I
kommuner med magistratsstyre indgives klagen til rådmanden.
Side
71
af
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 227: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen i kompensationslovens § 17 a, stk. 2, medfører, at klage over konkurrenceforvridning tillige
kan indbringes af andre, der har en væsentlig interesse i afgørelsen. Her tænkes fx på fagforeninger eller
arbejdsgiverorganisationer.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan også, jf. kompensationslovens § 17 a, stk. 3, efter anmodning fra
en person med handicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet meddelt afslag på ansættelse i en ledig
stilling, eller som af en offentlig myndighed er blevet meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling til sta-
deplads eller tilladelse til taxikørsel, udtale sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndigheden har over-
holdt de fastsatte regler om samtale- og forhandlingspligt. Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger ef-
ter, at ansøgeren med handicap har modtaget arbejdsgiverens eller myndighedens beslutning om afslag på
ansættelse eller tildeling af bevilling.
Hvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kompensationslovens § 17 a, stk. 4, finder, at samtale- og
forhandlingspligten ikke er overholdt, sender udvalget en kopi af udtalelsen til den øverste administrative
ansvarlige for den pågældende offentlige arbejdsgiver eller myndighed.
Kommunernes afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal behandles
efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
9.1. Klage over afgørelser, hvor bevillingen er sket i VITAS
Så snart der træffes afgørelse i sager, som er behandlet digitalt i VITAS, bliver der sendt besked om afgørel-
sen.
Med hensyn til afgørelser, hvor arbejdsgiveren er part, bliver der sendt en endelig bevilling i VITAS. I sager,
hvor personen er part, er det udgangspunktet, at der både sendes en afgørelse til arbejdsgiveren (virksom-
heden) i VITAS, og at der sendes en afgørelse til personen som sikker post i borger.dk.
Efter der er truffet afgørelse, og bevillingen er endelig i VITAS, er retsstillingen således, at den, der er part
efter loven, har klageretten. Det vil sige, at for hjælpemidler, hvor en arbejdsgiver har været partsrepræ-
sentant, vil det være personen, som har klagekompetencen, og personen, der skal klage over en eventuel
bevilling.
Dette gøres til kommunen, som skitseret ovenfor. Klagesagen behandles inden for de af loven fastsatte
rammer.
Side
72
af
1