BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Evaluering af Cabi

Hovedrapport - Juni 2020

Indholdsfortegnelse

Indledning...................................................................................................................... 3

Samlede konklusioner og anbefalinger ......................................................................... 4

Anbefalinger ..................................................................................................................... 5

Præsentation af Cabi..................................................................................................... 7

Cabis opgaver................................................................................................................... 7

3.1.1

3.1.2

3.1.3

Videns- og udviklingsrollen ........................................................................................ 7

Netværksrollen........................................................................................................... 9

Konsulentrollen .......................................................................................................... 9

Cabis økonomi og finansiering ........................................................................................ 10

Cabis strategiske målsætninger ...................................................................................... 11

Cabis forandringsteori .................................................................................................... 11

Case: ”Fra brændpunkt til beskæftigelse”

.......................................................................... 13

Cabis opfyldelse af det vedtægtsbestemte formål ....................................................... 14

Kendskab til og brug af Cabi ........................................................................................... 15

Brugernes tilfredshed med Cabi ...................................................................................... 21

Den oplevede effekt af Cabis indsatser ........................................................................... 23

Case: Tag hånd om trivslen ............................................................................................... 28

Opfølgning på Cabis strategi ....................................................................................... 29

Strategiplan for Cabi 2016-2020 ..................................................................................... 29

Cabis strategi 2019-2022 ................................................................................................ 31

Case: Rekruttering fra Kanten ........................................................................................... 35

Cabis position på beskæftigelsesområdet nu og fremover .......................................... 36

Virksomhedernes efterspørgsel efter Cabis ydelser ........................................................ 37

Cabi som aktør på beskæftigelsesområdet ..................................................................... 39

Konsekvenser hvis Cabi ikke længere støttes med bevilling ........................................... 43

Appendiks

–

beskrivelse af metode ............................................................................. 45

Spørgeskemaundersøgelserne ....................................................................................... 45

Kvalitative interview med brugere og nøgleinteressenter ................................................ 47

Appendiks

–

Cabis forandringsteori............................................................................. 48

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

1. Indledning

Epinion har i perioden februar til maj 2020 gennemført en evaluering af Cabis virksomhed med fo-

kus på at analysere:

•

I hvilken grad Cabi lever op til sine vedtægtsbestemte formål, dvs. efterse Cabis samlede

aktiviteter og vurdere, hvorvidt Cabi opfylder sit formål,

Hvordan

Cabi opfylder sine strategiske pejlemærker og KPI’er for de to strategiplaner 2016-

2020 og 2019-2022, og

Hvilken rolle Cabi spiller på beskæftigelsesområdet nu og i fremtiden, herunder Cabis posi-

tion, rollen som forandringsagent, hvilken forskel Cabi gør samt konsekvenser hvis bevil-

lingsniveauet ikke fastholdes.

Hovedvægten i evalueringen er lagt på den del af Cabis virksomhed, der er helt eller delvist finan-

sieret af grundbevilling.

Evalueringen baserer sig på en kombination af datakilder:

•

Eksisterende, skriftligt materiale fra Cabi, herunder oversigter over og data for Cabis for-

skellige aktiviteter, tal for målopfyldelse, eksisterende projektevalueringer mv.

Surveys til brugere i form af ledere i jobcentre (93 besvarelser) og medlemmer af Virksom-

hedsnetværkCabi (754 besvarelser).

En kendskabsmåling via survey til et repræsentativt udsnit af danske virksomheder med

5+ ansatte (401 besvarelser). Når der i evalueringsrapporten henvises til besvarelserne i

kendskabsmålingen, står det anført som fx

’xx

pct af

virksomhederne’.

Når besvarelsen

vedrører medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi,

jf. ovenfor, vil det fremgå som ’xx pct.

af medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi’.

Interviews med brugere af Cabi fra virksomheder og jobcentre og stakeholdere i form af

forskellige bevillingsgivere.

•

Dataindsamlingen er foretaget i det samme tidsrum, som Danmark har været lukket ned grundet

Covid19. Dette har påvirket dataindsamlingen, men overordnet set anser Epinion det indsamlede

data for at være tilstrækkelig validt til at drage konklusioner på baggrund af.

I det følgende findes i

kapitel 2

et resumé af evalueringens hovedkonklusioner samt anbefalinger.

I tillæg hertil foreligger et mere detaljeret resumé af hovedkonklusionerne i et selvstændigt notat. I

kapitel 3

gennemgås Cabis virksomhed kort som afsæt for evalueringen. I

kapitel 4

gennemgår

vi, hvordan Cabi lever op til sit vedtægtsbestemte formål, herunder virksomhedernes og jobcentre-

nes kendskab til og brug af Cabi, deres tilfredshed og oplevede effekt. I

kapitel 5

ser vi på Cabis

strategiske målopfyldelse i de to seneste strategiperioder, og i

kapitel 6

ser vi på Cabis position

på beskæftigelsesområdet nu og fremover. I

appendiks

har vi vedlagt Cabis forandringsteori samt

en uddybende beskrivelse af evalueringens datagrundlag og metode.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

2. Samlede konklusioner og anbefalinger

Samlet viser evalueringen, at Cabi som ét samlet videns- og udviklings-, netværks- og konsulent-

hus spiller en helt central rolle på beskæftigelsesområdet blandt sine brugere. De leverer ydelser

af en høj kvalitet og med stor brugertilfredshed, og de opleves generelt at skabe en effekt i forhold

til at forebygge sygefravær og nedslidning og at fastholde og inkludere udsatte på arbejdsmarke-

det. Der opleves ikke at være andre aktører på området, der på samme måde som Cabi formår at

formidle konkret og praksisnær viden om det rummelige arbejdsmarked og at skabe netværk mel-

lem virksomheder, der fremmer lysten og evnen til at arbejde med socialt ansvar.

Cabis vedtægtsbestemte formål er at

”fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet og virksomhe-

dernes sociale ansvar ved som netværks- og videnshus at indsamle, systematisere og formidle vi-

den samt facilitere virksomhedsnetværk.”

Dette vurderes Cabi at leve op til. Der er i dag ca. 2.300

virksomheder, der anvender Cabi, og det samme gør 90 pct. af ledere i jobcentrene. Der er samti-

dig stor tilfredshed med aktiviteterne, og særligt blandt de brugere, der anvender flere ydelser, op-

leves, at Cabi qua sin høje faglighed og praksisnære viden medvirker til at få inkluderet og fast-

holdt flere udsatte og modvirket sygefravær og nedslidning på arbejdspladserne.

Blandt brugerne har Cabi fået positioneret sig som en helt central sparringspartner og vidensbank

på beskæftigelsesområdet. For virksomhederne er det særligt de gratis ydelser, der efterspørges i

form af viden og netværk. De anvender kun i mindre omfang konsulentydelserne, men sætter pris

på muligheden for at kunne tilkøbe ekstra

–

skræddersyede - ydelser ved behov.

Særligt virksomhedsnetværket med dets 4.651 deltagende virksomheder og Cabis formidling af

viden opleves at være nogle af de ydelser, der skiller Cabi ud fra andre aktører på beskæftigelses-

området. Cabis høje faglige niveau samt evne til at være praksisnære både i tilrettelæggelsen af

indhold i netværkene og formidlingen i øvrigt er en klar styrke og en ydelse, som brugerne peger

på, at man ikke oplever på samme måde hos andre aktører. Samtidig udgør virksomhedsnetvær-

kene en vigtig kanal til spredning af viden, værktøjer og metoder om det rummelige arbejdsmarked

samtidig med, at disse virksomheder kan være sparringspartnere ift. udvikling af indsatser på om-

rådet. Ingen andre aktører på beskæftigelsesområdet har en lignende kombination af ydelser.

Også effekten af, at Cabi har en blandet finansieringsform med delvis bevillingsfinansieret og del-

vis indtægtsdækket virksomhed, fremhæves som en styrke. For brugerne bidrager det til, at Cabi

kan opretholde et højt vidensniveau, og at de når ud til alle uanset geografi. Samtidig kan Cabi ud-

vikle indsatser på baggrund af fx fondsfinansiering, som primært er tilgængelig, fordi Cabi opererer

som ’non-profit’ virksomhed,

og de udviklede indsatser kommunikeres frit via Cabis forskellige for-

midlingsplatforme, så de når ud til alle og ikke kun til de få.

Cabis nuværende strategi med øget fokus på virksomhederne og på effekten af, at flere virksom-

heder tager socialt ansvar, vurderes at være kommet godt fra start. Her er det vigtigt at holde fokus

på at udbrede kendskabet til

–

og anvendelsen af - Cabi til endnu flere virksomheder med særligt

fokus på de små- og mellemstore virksomheder, da disse anses for at have størst behov, givet at

de har begrænsede ressourcer dedikeret til personaleområdet. Baseret på den høje brugertilfreds-

hed blandt de nuværende brugere og relativt lave kendskab og anvendelse af Cabi blandt især

små- og mellemstore virksomheder anses der at være et uforløst potentiale for Cabi i forhold til at

gøre det lettere for disse virksomheder at påtage sig et socialt ansvar.

I figur 1 ses en oversigt over evalueringens hovedkonklusioner.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 1: Oversigt over hovedkonklusioner

Cabi fremmer rummeligheden på

arbejdsmarkedet ved at give kommuner

og virksomheder viden og inspiration

•

Ca.

10 pct. af virksomheder med 5+ ansatte

kender Cabi,

og halvdelen af dem bruger

Cabi. Et stort flertal af jobcentre anvender

ligeledes Cabi.

•

Brugerne

anvender en bred palet af Cabis

ydelser

–

i høj grad hjemmesiden, men også

konferencer, nyhedsudsendelser, netværk mv.

Særligt de

gratis ydelser er efterspurgt.

•

Der er en

meget høj tilfredshed

blandt Cabis

brugere, og Cabi fremhæves for sin

evne til at

målrette ydelser

til brugernes behov og at

være

praksisnær

i sin formidling.

•

Jo flere ydelser en virksomhed/jobcenter

bruger, desto større effekt

opleves Cabi at

have.

•

Cabi skal bidrage til at få

~60 udsatte

i 14 ugers beskæftigelse

for, at

satspuljebevillingen er tjent hjem.

Strategien er generelt ‘on track’ men der

et uforløst potentiale i at øge kendskab

og anvendelse i virksomheder

•

Cabi har i den forgangne strategiperiode

generelt

opfyldt målet på pejlemærker om

samarbejde med jobcentre og bruger-

tilfredshed.

•

Omvendt er.pejlemærker

omkring

virksomhedsindsatsen ikke indfriet.

Som

følge heraf er der i den nye strategiperiode

øget fokus på Cabis virksomhedsindsats.

•

Målet om

virksomhedernes anvendelse af

Cabi er godt på vej,

og det samme er antal

konsulentopgaver for private virksomheder.

•

Virksomhedernes

kendskab til Cabi er dog

uændret,

og det samme er

antal

virksomheder i Cabis netværk.

•

Tilsvarende er

andelen af jobcentre, der

anvender Cabi til at styrke samarbejdet

med virksomheder, konstant.

Cabi er en helt central sparringspartner

for sine brugere qua sin viden og sit

netværk på beskæftigelsesområdet

•

Mange virksomheder

ønsker viden og

redskaber

til arbejdet med udsatte.

•

Cabi har etableret sig som en

helt central

sparringspartner i beskæftigelses-

indsatsen

særligt for jobcentre og

medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

•

Cabi opleves som

troværdige,

professionelle og kompetente,

og de.har

en særlig position qua deres

netværk og

vidensformidling.

•

Flere

virksomheder sætter pris på

koblingen mellem bevillingsfinansierede

og markedsbaserede ydelser,

da Cabi kan

fastholde et højt vidensniveau, som

formidles gratis, mens specifik rådgivning

kan tilkøbes. Ligeledes sikrer det, at

viden

kan spredes til alle.

”

Jeg er glad for, at der findes nogen som Cabi. Det er fedt, at der er

en aktør, som

man ikke nødvendigvis vidste, at man manglede.

Virksomhed

”

Anbefalinger

Baseret på evalueringen er det Epinions anbefaling, at Cabi:

•

Fastholder de nuværende tre roller i form af videns- og udviklingsrollen, netværksrollen og

konsulenthusrollen, da denne treenighed udgør en styrke i forhold til andre aktører på be-

skæftigelsesområdet.

Fortsat arbejder på at udbrede kendskabet til og anvendelsen af Cabi særligt blandt små og

mellemstore virksomheder. En bredere brug af Cabi blandt disse virksomheder vurderes at

være den største løftestang, som Cabi kan påvirke, i forhold til at støtte virksomhederne i at

tage socialt ansvar. Den nuværende kommunikationsstrategi og indsats vurderes at bi-

drage til dette. Det kan dog med fordel kvalitativt undersøges, hvorfor anvendelsesgraden

er særligt lav blandt de små virksomheder

–

om det skyldes manglende behov, forkert mål-

retning af ydelser eller andre forhold.

Holder fokus på at vedligeholde og udvikle VirksomhedsnetværkCabi til at omfatte flere

virksomheder. Netværket er en af Cabis særlige styrker, og det er vigtigt, at virksomhe-

derne kan se, hvad de får ud af at være med. Medlemmerne af netværket er generelt me-

get tilfredse med Cabi, så det bør overvejes, om de i højere grad kan inddrages som am-

bassadører med fokus på at fortælle, hvad de får ud af at deltage i netværket.

Fastholder fokus på den kommunale beskæftigelsesindsats i forhold til at understøtte sam-

arbejdet mellem denne og virksomhederne. Set fra virksomhederne er det en væsentlig

støtte, når jobcentrene taler deres sprog, og fra jobcentrene er der også interesse i at få

mere viden om virksomhedernes behov. Cabi spiller en væsentlig rolle som bindeled i at få

det til at gå op i en højere enhed.

Arbejder aktivt med at tænke forankring ind i de indsatser, hvor Cabi i dag spiller en aktiv

rolle for at skabe forandring. Det gælder fx de forskellige temanetværk og i projekter, hvor

Cabi varetager en konkret indsats. Her er det væsentligt at afstemme forventninger til Cabis

rolle på kort og langt sigt og være med til at identificere, hvad der skal til for at en indsats

kan bære sig selv, når Cabi ikke længere kan varetage den, eller alternativt hvad der skal

•

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

til, for at Cabi kan fortsætte med at spille en rolle, fx i form af deltagerbetaling. For nærvæ-

rende tyder evalueringens resultater på, at eksempelvis de regionale netværk ikke er foran-

kret i et omfang, som kan videreføres uden en fortsat indsats fra Cabi.

•

I endnu højere grad har fokus på måling af effekt både i form af brugernes oplevede effekt

af Cabis ydelser og decideret effektmåling af konkrete indsatser. Dette fordrer stringens i

opstilling af mål og målepunkter og indsamling af data. Samtidig vil større fokus på effekter

styrke Cabis mulighed for at sandsynliggøre egen nytteværdi for Cabis interessenter.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

3. Præsentation af Cabi

Cabi er et netværks-, videns- og konsulenthus, der arbejder målrettet for et socialt ansvarligt ar-

bejdsmarked ved at stille viden og værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der øn-

sker at fremme:

•

Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse.

At flere får mulighed for at blive i job trods sygdom og handicap.

Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Cabis mission er således at fremme et arbejdsmarked med plads til flere, og ambitionen er at gøre

det attraktivt og lettere for virksomheder at være socialt ansvarlige.

Som organisation har Cabi eksisteret siden 2002 som en selvejende institution med bevilling fra

Beskæftigelsesministeriet. Bestyrelsen består af 10 medlemmer med repræsentanter for forskellige

organisationer, herunder DA, FH, KL, Danske Handicaporganisationer, Lederne samt ledere i store

og mindre virksomheder og den kommunale beskæftigelsesindsats.

Cabis opgaver

Jævnfør sine vedtægter er Cabis virksomhed og

opgaver centreret omkring 3 roller,

jf. figur 2:

•

Videns- og udviklingshus, der indsamler,

udvikler og formidler relevant og pålidelig

viden til virksomheder og den kommunale

beskæftigelsesindsats

Netværkshus, som skaber rum for videns-

deling på tværs af virksomheder og den

kommunale beskæftigelsesindsats

Konsulenthus, som bidrager til at ændre

adfærd i virksomheder og i den kommu-

nale beskæftigelsesindsats

Figur 2: Cabis tre roller

•

Ifølge Cabi er der synergi mellem de tre roller for

eksempel ved, at viden, der opnås som led i et

konsulentprojekt, kan spredes via Cabis videns-

og formidlingsindsats eller via netværk og der-

med komme flere virksomheder til gavn. Ligeledes bruger Cabi sin viden, metoder og redskaber

udviklet som en del af videns- og udviklingshuset i både rollen som netværkshus og konsulenthus

til at inspirere flere virksomheder og kommuner til handling, lige som Cabis redskaber er gjort frit

tilgængelige for andre aktører, fx konsulenthuse eller andre, der arbejder med indsatser rettet mod

borgere og virksomheder inden for det rummelige arbejdsmarked.

3.1.1

Videns- og udviklingsrollen

I videns- og udviklingsrollen ligger en række opgaver og aktiviteter, der relaterer sig til generering

af ny viden og formidling af viden om det rummelige arbejdsmarked. Det sker gennem en lang

række formidlingsaktiviteter og projekter, der retter sig imod både Cabis primære brugere (virksom-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

heder og kommuner) og andre typer af stakeholdere, herunder Rådet for Samfundsansvar og Ver-

densmål,

jf. figur 3.

Disse opgaver løses i vidt omfang for grundbevillingen, men nogle udarbejdes

også for fx fondsmidler, og de stilles gratis til rådighed via Cabis forskellige formidlingsplatforme.

Figur 3: Eksempler på aktiviteter inden for videns- og udviklingsrollen

Vidensformidling til virksomheder og kommuner

•

Hjemmeside (cabiweb.dk)

Nyhedsbreve (Cabi

Nyt og Nyhedsoverblik Cabi)

Posts på LinkedIn, Facebook og Twitter

Vidensformidling til og for stakeholdere

•

Flere skal med - Temadage og aktionslæring til

20 kommuner landet over om "Styrkelse af den

virksomhedsrettede indsats og lønnnede timer til

aktivitetsparate borgere”

Udvikling af metoder, redskaber og guides

•

På vej

–

udvikling af erhvervsbaseret netværk i

en kommune for at indlemme socialt udsatte

unge i arbejdsfællesskabet

Socialt frikort

–

udvikling og afprøvning af

praksisnære modeller til, hvordan det sociale

frikort, der giver socialt udsatte ret til skattefrit at

tjene 20.000 kr. om året, kan blive en succes

Huset

–

dialog- og screeningsværktøj om

sygefravær

•

Presseindsats (debatindlæg, pressemeddelelser

mv.)

Publikationer:

•

Meningsfulde praktikbeskrivelser (2019)

Når samtaler med medarbejdere er svære

(2018)

Skab fremmøde med sund

arbejdspladskultur (2015)

•

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål:

•

Afdækning og beskrivelse af muligheder

for at fremme beskæftigelse for udsatte

ledige gennem

samarbejder/partnerskaber mellem SMV

og social-økonomiske virksomheder

Overblik over borgere på kanten

(målgrupper)

•

Sygefraværsberegner

–

redskab til virksomheder

til at sætte tal på omkostningen ved sygefravær

Benchmark-modellen

–

mulighed for

virksomheder for at benchmarke deres sociale

indsats

Den sociale beregner

–

værktøj til virksomheder

til at udregne gevinst ved ansættelse af personer

på kanten af arbejdsmarkedet

Kom i gang med FNs Verdensmål

–

guide til

virksomheder om verdensmål 8

Paragrafnøglen

–

formidling af revision af Lov om

Aktiv Beskæftigelsesindsats

•

Konferencer, temadage og webinarer fx:

•

CSR People Prize & Challenge

Sygefraværskonference

Cabi årskonference

CV & Jobportalen, som er et satspuljeprojekt, der

har til formål at udvikle en portal, hvor

virksomheder har mulighed for at rekruttere

borgere, der kun kan arbejde få timer ugentligt.

•

Spørg Eksperten

–

gratis rådgivning til

virksomheder og jobcentre om regler og

løsninger inden for Cabis område

•

Som led i vidensformidlingsopgaven gennemfører Cabi en række forskellige aktiviteter, der har til

formål at oplyse virksomheder og kommuner bredt om lovgivning, indsatser og redskaber i forhold

til det rummelige arbejdsmarked. Det gælder blandt andet kommunikationsindsatser i form af Cabis

hjemmeside

www.cabiweb.dk,

nyhedsbreve samt tilstedeværelse på LinkedIn, Facebook og Twit-

ter. Ligeledes arbejder Cabi via presseudsendelser på at øge opmærksomheden på forskellige

dagsordener inden for det rummelige arbejdsmarked, fx i form af analyser og debatindlæg. Cabi

har endvidere udgivet temapublikationer

–

senest en bog med værktøjer til ledere og personalean-

svarlige til samtaler med medarbejdere om sygefravær. Publikationerne kan downloades gratis via

hjemmesiden.

Hertil kommer, at Cabi arrangerer en række faste konferencer bl.a. om sygefravær og CSR samt

forskellige temakonferencer og -dage, hvor emnerne varierer. Endelig har Cabi en telefonisk råd-

givningslinje, Spørg Eksperten, hvor kommuner og virksomheder kan få vejledning om konkrete

problemstillinger relateret til det rummelige arbejdsmarked.

I tillæg til denne vidensformidling har Cabi frem til og med 2019 serviceret Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering (STAR) inden for rammerne af de årligt indgåede resultatkontrakter med

udviklings- eller vidensindsatser. I 2019 blev der gennemført en ændring af Cabis vedtægter, så

Cabi nu har samme relation som andre private modtagere af driftstilskud. Cabis anvendelse af

grundbevillingen er derfor alene et anliggende for Cabi og dens bestyrelse

–

med en rapportering

af anvendelsen i årsrapporten i overensstemmelse med Rigsrevisionens bestemmelser.

I 2018 blev Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) lagt sammen med Dialogforum for Sam-

fundsansvar og Vækst til det, der i dag er Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål i regi af Er-

hvervsministeriet. Ca. 1 mio. kr. årligt af Cabis bevilling blev i den henseende øremærket til at

støtte Rådet inden for rammen af Cabis vedtægter, dvs. til arrangementer, aktiviteter mv. om det

rummelige arbejdsmarked og virksomheders sociale ansvar for udsatte borgere. Sekretariatsfunkti-

onen blev ligeledes overført fra Cabi til Erhvervsstyrelsen, og Cabi overfører derfor årligt 0,7 mio.

kr. til Erhvervsstyrelsen til sekretariatsbetjening af Rådet.

Som led i vidensformidlingen udvikler Cabi endelig en række forskellige redskaber og guides rettet

imod virksomheder og kommuner i forhold til sociale indsatser, sygefravær, FNs verdensmål mv.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Særligt redskaberne omkring sygefravær og understøttelse af progressionsmålinger er meget an-

vendt, og det samme er den sociale beregner og benchmark-modellen, der måler, hvordan virk-

somheder placerer sig i forhold til hinanden omkring social ansvarlighed. Nogle af disse udviklings-

indsatser er finansieret via fondsprojekter og er eksempler på synergien mellem Cabis roller, idet

indsatser udviklet som led i Cabis konsulentrolle formidles via Cabis videns- og udviklingsrolle.

3.1.2

Netværksrollen

Indenfor netværksrollen varetager Cabi et stort netværk af virksomheder, der er interesseret i at

arbejde med socialt ansvar, og som gennem netværket kan få inspiration til at udvikle og fremme

egen praksis inden for arbejdet med inklusion og fastholdelse af udsatte grupper på arbejdsmarke-

det, trivselsdagsordenen mv.

VirksomhedsnetværkCabi har i dag 6.226 medlemmer fra 4.651 unikke virksomheder, hvilket er en

årlig stigning på ~1 pct. siden 2018. En del af disse indgår i 10 netværksgrupper, som Cabi facilite-

rer i forskellige regioner, der primært arbejder med socialt ansvar generelt, men der er også op-

stået nogle, der arbejder med FNs verdensmål.

Indtil oprettelsen af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål i 2018 varetog Cabi sekretariatet for

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), der ved sin nedlæggelse med udgangen af 2017 be-

stod af 15 primært store, private virksomheder. VFSAs primære opgave var at rådgive beskæftigel-

sesministeren om det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar, men det spil-

lede også en rolle i forhold til at inspirere andre virksomheder til at arbejde med socialt ansvar. For

fortsat at have virksomhederne som sparringspartnere i at fremme arbejdet med udbredelse af so-

cialt ansvar, har Cabi som led i sin netværksrolle etableret et Advisory Board med repræsentanter

for 19 virksomheder, hvoraf en del af de virksomheder, som var medlemmer af VFSA, indgår.

Endvidere arbejder Cabi med at facilitere samarbejde mellem kommuner og virksomheder og ind-

går i partnerskaber med forskellige organisationer i form af fx interesseorganisationer, brancheor-

ganisationer og faglige organisationer. Disse partnerskaber er medvirkende til, at Cabi kan ind-

samle viden og nå længere ud med sin viden end ved kun at bruge Cabis egne kommunikationska-

naler og netværk. Endelig deltager Cabi i styregrupper, Advisory Boards og lignende for herigen-

nem at stille sin ekspertise til rådighed i udvikling af indsatser hos andre aktører mv.

3.1.3

Konsulentrollen

Som konsulenter arbejder Cabi med projekter inden for de vedtægtsbestemte formål efter reglerne

om indtægtsdækket virksomhed, hvor fællestrækket er, at ydelserne er betalt af kunden.

Projekterne spænder over blandt andet facilitering og rådgivning om indsatser rettet imod det rum-

melige arbejdsmarked, samt afholdelse af kurser og kompetenceudvikling for kommuner og virk-

somheder, herunder eksempelvis kurser rettet imod den kommunale beskæftigelsesindsats i bedre

at forstå virksomhedernes behov, og hvordan samarbejdet med virksomhederne kan styrkes.

Hertil kommer udvikling, formidling eller evaluering af indsatser, fx i form af fonds- eller puljestøt-

tede projekter. I figur 4 er anført eksempler på disse projekter, der både i form og indhold spænder

vidt fra udarbejdelse af pjecer til facilitering og processtøtte eller opsøgende arbejde med at ud-

brede kendskabet til ordninger eller redskaber.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 4: Eksempler på konsulentprojekter løst af Cabi inden for de sidste 4 år

Fremme udsattes mulighed for job og uddannelse

•

Kompensation til flere

–

finansieret af Handikappuljen.

Mulighed for at

flere personer med psykisk funktionsnedsættelse kan komme i job gennem

tværfaglig kompetenceudvikling, vidensdeling, aktionslæring, viden om

kompenserende ordninger og øget information til og inddragelse af lokale

virksomheder.

Rekruttering fra Kanten

–

finansieret af A.P.Møllerske Støttefond.

Sammen med en række partnere, herunder Lollands og Guldborgsund

Kommuner vil Cabi etablere en virksomhedsdrevet beskæftigelsesindsats

med det formål at få flere udsatte borgere i job. Samtidig skal indsatsen

dæmpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft.

Klar til Start

–

Fakta og Fonden Unges Uddannelsescenter.

Cabi er

evaluator og sparringspartner på et projekt, der har til formål at opkvalificere

personer med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) på minimum et moderat

funktionsniveau. Forløbet finder sted på virksomheder med efterfølgende

jobgaranti og drives af 11 partnere, som har placeret en pædagogisk

vejleder på daglig basis i virksomhederne.

Trivsel og forebyggelse af nedslidning

•

Sporskifteprojekt - CO-Industri og DI :

Opsøgende arbejde med at

udbrede kendskabet til muligheden for sporskifte for medarbejdere i

nedslidningstruede brancher indenfor industri og fødevarer. Projektet er en

udløber af industriens overenskomster og har til formål at sikre, at

medarbejdere, der er i risiko for nedslidning eller er nedslidte, gennemfører

et sporskifteforløb, der kan fastholde dem på arbejdsmarkedet.

•

Tag hånd om trivslen - Velliv Foreningen.

Projektet skal medvirke til at

give små og mellemstore virksomheder viden og værktøjer til at sætte fokus

på trivslen på arbejdspladserne og medarbejdernes mentale sundhed.

Pjece: Forebyg og håndter sygefravær - Industriens

Branchearbejdsmiljøråd.

Fokus på forebyggende indsats overfor

sygefravær som led i at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø.

•

Cabis økonomi og finansiering

Cabis samlede omsætning lå i 2019 på 31,4 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Ca. 55 pct. udgøres af en grundbe-

villing på finanslovens § 17.51.11.10, hvoraf knap halvdelen (8,7 mio. kr.) bortfalder med udgangen

af 2020.

Satspuljebevillinger til konkrete projekter på § 17.51.11.20 tegner sig for ca. 6-8 pct. af omsætnin-

gen, og den øvrige del af omsætningen kommer fra opgaver løst for kunder på almindelige mar-

kedsvilkår. Som det fremgår af tabellen, har fordelingen mellem de forskellige finansieringstyper

været relativt konstant over årene.

Tabel 1: Oversigt over Cabis omsætning, herunder bevilling

Type

Bevilling*

Satspulje**

Markeds-/puljefi-

nansieret

I alt

Omsætning 2017

1.000 kr.

Andel (%)

17.788

2.588

11.453

31.819

100

Omsætning 2018

1.000 kr.

Andel (%)

17.506

1.781

10.792

30.079

100

Omsætning 2019

1.000 kr.

Andel (%)

17.697

2.230

11.464

31.391

100

* Heraf udgøres ca. 8,7 mio. kr. af grundbevilling fra satspuljen, der udløber efter 2020.

** Veteranprojekt og CV & Jobportal (FL § 17.51.11.20). Bevillingen udløber efter 2020.

Grundbevillingen

finansierer som udgangspunkt Cabis arbejde inden for videns-, udviklings- og

netværksrollerne, men givet synergien mellem Cabis forskellige roller indgår der også fx videns- og

udviklingsindsatser i projekter, der løses på markedsvilkår. Ligeledes inddrages virksomhederne i

markedsfinansierede projekter, i særdeleshed dem, der er fonds- eller puljefinansierede.

Dele af Cabis grundbevilling går til udgifter til Cabis kommunikationsindsats, herunder hjemmeside,

nyhedsbreve og artikler/posts, arbejdet med virksomhedsnetværk, rådgivningsfunktionen Spørg

Eksperten, udarbejdelse af publikationer, uddeling af CSR-prize mv. Godt halvdelen af grundbevil-

lingen er bevilliget ud af Beskæftigelsesministeriets finanslovsbevilling, og knap halvdelen er bevil-

liget via satspuljeaftalerne i 2017 og senest i 2019. Den del af grundbevillingen, der er finansieret

via satspuljebevillingen, løber til og med 2020, hvorefter den bortfalder.

Den særskilte satspuljebevilling

går til et projekt, der har til formål at hjælpe veteraner uden en

fast tilknytning til arbejdsmarkedet med at få kontakt til virksomhederne, samt at udvikle en CV &

Jobportal, så virksomheder nemt kan søge efter borgere, der kan arbejde få timer ugentligt. Også

denne bevilling udløber i 2020, da projektet afsluttes.

markeds- og puljefinansierede projekter

gennemføres indenfor Cabis hovedformål og omfat-

ter opgaver, som Cabi løser for virksomheder, jobcentre og andre, fx fonde, erhvervsorganisationer

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

lignende. Det kan være alt fra større flerårige indsatser, fx ’Sporskifteprojektet’ eller ’Tag hånd

om trivslen’ til kurser og oplæg for virksomheder og jobcentre,

jf. beskrivelsen af konsulentrollen.

Nogle af fondsprojekterne medfinansieres af Cabi ud af grundbevillingen, fx hvis de har et udvik-

lingssigte og derfor kan udbredes til andre efterfølgende, eller hvis der er tale om en fondsbevilling,

hvor fonden kræver medfinansiering fra Cabi.

Cabis strategiske målsætninger

Cabi har i efteråret 2018 formuleret en ny strategi for 2019-2022. Strategien bygger videre på den

tidligere strategiplan 2016-2020 og indeholder et øget virksomhedsrettet fokus samtidig med, at

der er mere fokus på den effekt, som Cabi, jf. forandringsteorien, søger at opnå. Det afspejles

blandt andet i, at Cabis vision/ambition er ændret fra at være

”den foretrukne partner for jobcentre

og virksomheder i deres indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet”

til i dag at være:

”at

gøre det attraktivt og lettere for flere virksomheder

at være socialt ansvarlige arbejdspladser.”

Også de strategiske pejlemærker i de to strategiperioder afspejler, at fokus for Cabi i dag i højere

grad er virksomhedsrettet, og at arbejdet med jobcentrene er fokuseret på at bistå dem med at

styrke deres samarbejde med virksomhederne.

I pejlemærkerne for strategien 2016-2020 indgår 2 pejlemærker med fokus på jobcentrene, hvor

målet er, at flere jobcentre skal samarbejde med Cabi som metodeudvikler og konsulenthus samt

anvende Cabi til at styrke samarbejdet med virksomhederne. Hertil kommer målsætninger om at

øge kendskabet til Cabi blandt virksomheder og at udvide antallet af aktive medlemmer af Virk-

somhedsnetværkCabi. Endelig indgår et strategisk pejlemærke omkring en kontinuerlig høj bruger-

tilfredshed.

Da målopfyldelsen i den tidligere strategi viste, at målene omkring jobcenterindsatsen i høj grad

var nået, er der i den nye strategi i højere grad fokus rettet imod virksomhederne og på effekterne

af Cabis arbejde. Her lægges der vægt på, at antallet af virksomheder, der anvender Cabis viden

og værktøjer stiger, og at flere virksomheder arbejder bedre med socialt ansvar, herunder igennem

jobcentrene. Endvidere er der fortsat fokus på at øge andelen af kommuner, der bruger Cabi til at

styrke deres samarbejde med virksomhederne. Endelig har Cabi i den nye strategi fokus på at øge

antallet af opgaver, der bliver løst for private virksomheder, og at øge den andel af timeomsætnin-

gen, der er markedsfinansieret, bl.a. for at kunne fastholde og styrke Cabis samlede vidensind-

samling og -formidling.

Cabis forandringsteori

Cabi arbejder for at fremme de vedtægtsbestemte formål gennem de overfor beskrevne indsatser,

der resulterer i en række resultater på kort, mellem og langt sigt. I figur 5 er Cabis forandringsteori

visualiseret med de forventede sammenhænge mellem indsatser og resultater. Forandringsteorien

illustrerer også synergien mellem Cabis forskellige indsatser, idet de på mange måder fremmer op-

nåelsen af de samme resultater både på kort, mellemlangt og langt sigt.

I 2017 udgjorde medfinansiering 197.749 kr., i 2018 469.196 kr., og i 2019 880.779 kr. svarende til hhv. 1,1 pct., 2,7

pct. og 5,0 pct. af grundbevillingen i de respektive år.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 5: Forandringsteori for Cabis indsatser

Resultater

Indsats

Kort sigt

Videns- og udviklingshus

•

Landsdækkende, non-profit videnshus, der

stiller viden og værktøjer til rådighed for

virksomheder og kommuner, der ønsker at

fremme et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Generering og bearbejdning af viden gennem

projekter, analyser og evalueringer

Pilotprojekter

–

praksisnære med fokus på

læring

Udvikling af praksisnære metoder og værktøjer

Inddragelse af borgere og aktører i

metodeudvikling

Formidling af viden gennem:

•

Hjemmeside, sociale medier og

nyhedsbreve & presse

•

Konferencer, temadage og seminarer

• Hotline ‘Spørg Eksperten’ til

virksomheder

og kommuner

•

Cases, rapporter og inspirationskataloger

•

Pjecer etc.

Virksomheder og kommuner får ny og

opdateret viden om reformer,

lovgivning og bedste praksis ift.

indsatser, metoder og redskaber til

fastholdelse, forebyggelse og

beskæftigelse af udsatte grupper

Virksomheder prioriterer fastholdelse,

trivsel, forebyggelse af sygefravær og

nedslidning samt beskæftigelse af

udsatte grupper

Virksomheder rekrutterer og fastholder

medarbejdere fra udsatte grupper

Mellemlangt sigt

Lang sigt

Mission, ambition og

fokusområder

•

Mission:

At fremme et

arbejdsmarked med

plads til flere

Virksomheder kan se

forretningsmæssig værdi i at fastholde

og rekruttere udsatte grupper og

forebygge sygefravær og nedslidning

Organisationer og myndigheder

inspireres til at sprede viden om

reformer, lovgivning og bedste praksis

Relevante ledere og medarbejdere i

virksomheder har redskaber til at

arbejde med fastholdelse, trivsel,

forebyggelse af sygefravær og

nedslidning samt beskæftigelse af

udsatte grupper

Virksomhederne arbejder med at

nedbringe sygefravær, udstødning og

nedslidning blandt deres medarbejdere

Netværkshus

▪

Varetage og vedligeholde

VirksomhedsnetværkCabi

Facilitere erfagrupper med virksomheder

Facilitere samarbejde mellem kommuner og

virksomheder

Partnerskaber med interesseorganisationer,

frivillige, NGO’er, brancheorganisationer,

arbejdsgiver- og lederorganisationer,

fagbevægelsen

Deltage i styregrupper, Advisory Boards,

paneler mv.

Virksomheder inspireres til at arbejde

med at inkludere og fastholde udsatte

grupper og forebygge sygefravær og

nedslidning

Ambition:

At gøre det attraktivt

og lettere for flere

virksomheder at

være socialt

ansvarlige

arbejdspladser

Virksomheder kan se værdien i

at samarbejde med den kommunale

beskæftigelsesindsats

Virksomheder og kommuner inspireres

til at samarbejde

Kommunerne har redskaber til at

samarbejde med virksomheder om

fastholdelse, forebyggelse og

beskæftigelse af udsatte grupper

Kommunerne forstår virksomhedernes

forretning og behov og matcher

udsatte grupper hermed

Inklusion af udsatte grupper i

uddannelse og arbejde

▪

Konsulenthus

▪

Rådgive om fx indsatser over for udsatte

grupper samt sygefravær og nedslidning

Kompetenceudvikle og afholde kurser

Udarbejde kortlægninger, evalueringer og

analyser

Facilitere processer og forandring

–sammen

med målgrupper og samarbejdspartnere

Formidling af cases/inspirationsmateriale

Fastholde udsatte medarbejdere i

arbejde

Virksomheder og kommuner får

skræddersyet viden og rådgivning til

egen organisatorisk ramme

Kommunerne samarbejder med

relevante aktører om en koordineret

fastholdelses-, forebyggelses og

beskæftigelsesindsats

Kommunerne understøtter

virksomhederne i at have fokus på og

redskaber til forebyggelse og

fastholdelse af syge medarbejdere

Fremme trivsel og forebygge

sygefravær og nedslidning på

arbejdspladser

I evalueringen ser vi på de resultater, som Cabi ønsker at opnå. Det inkluderer en vurdering af

kendskabet til og brugen af Cabi blandt brugere og virksomheder samt tilfredsheden med Cabis

ydelser og den oplevede effekt blandt brugere og andre interessenter. I de følgende kapitler analy-

serer vi disse forhold på basis af det indsamlede data.

For at belyse Cabis virksomhed på en anden måde har vi mellem hvert kapitel valgt at dykke ned i

tre konkrete cases, der viser forskellige elementer af Cabis arbejde. De tre cases er valgt, så de

tematisk dækker Cabis forskellige emneområder samtidig med, at de indeholder flere af Cabis vir-

kemidler, som derved belyses lidt nærmere i praksis.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Case:

”Fra

brændpunkt til beskæftigelse”

Som led i udmøntningen af satspuljen i 2017 blev der afsat midler frem til og med 2020 til et pro-

jekt, der har til formål at afprøve og udvikle metoder og redskaber til at få ledige veteraner ind på

arbejdsmarkedet. Cabi er ansvarlig udfører af projektet, som forløber i 4 spor:

Nedsættelse af regionale taskforces

med virksomheder, kommunale aktører og veteranfor-

eninger. Formålet med taskforces er at binde relevante aktører i veteranindsatsen sammen

med virksomheder og i fællesskab sætte mål og skabe initiativer til, at ledige veteraner inden

for deres geografiske område kommer i ordinær ansættelse, praktik eller støttet beskæftigelse.

Der er pt. nedsat 6 regionale taskforces.

Opkvalificering af kommunale veterankoordinatorer.

Formålet med denne del af indsatsen

er at dele viden mellem veterankoordinatorer i de enkelte kommuner på 4 årlige netværksar-

rangementer. Blandt veterankoordinatorerne har der dog ikke været tilstrækkelig efterspørgsel

efter beskæftigelsesfaglig viden, så denne del af projektet er sat i bero.

Udvikling af CV- og karriereafklaringsværktøj til veteraner.

Formålet med værktøjet er at

hjælpe veteraner med at oversætte deres militære kompetencer til et civilt arbejdsmarked og

bibringe dem viden og afklaring om mulige karriereveje udenfor Forsvaret. Ifølge den forelø-

bige evaluering af projektet har værktøjet været en hjælp for veterankoordinatorerne i deres ar-

bejde med veteranerne.

Formidlingsplatform.

Cabi har formidlet projektet via sine forskellige kommunikationsplat-

forme. Dels en indgang

via cabiweb.dk ”Veteraner i job”, hvor al materiale om indsatsen kan

findes, herunder værktøjer, inspirationscases og arrangementer rettet imod virksomheder, ve-

teraner samt frivillige og fagprofessionelle.

En af de fagprofessionelle, der har arbejdet sammen med Cabi i projektet, roser Cabis evne til at

formidle viden på en måde, som taler til de fagprofessionelle:

”Mange har meget stor viden, men

ikke nødvendigvis evne til at formidle

–

at gå fra viden til værktøj

[…] Der er mange ph.d.-projekter

og fagfolk, som vi ikke føler for; det er for langt væk, et forkert sprog og det ikke er et værktøj. Cabi

er ret eminent til at tage viden og gøre det til noget, som ligger godt i hånden på fagfolk.”

Tilsvarende roses Cabi for at bibringe de fagprofessionelle i veteranindsatsen viden om, hvad de

skal gøre for at kommunikere veteranernes kompetencer, så de matcher virksomhedernes behov:

”Man kan godt ringe til en virksomhed og få dem til at ansætte en veteran for deres

gode hjerte

skyld. Men det bliver ikke en god ansættelse medmindre, at begge parter går smilende ud af loka-

let.

[…]

Men vi skal sammen yde noget, hvilket kræver, at man forstår, hvordan virksomheder tæn-

ker, og hvordan man formidler kompetencer set fra virksomhedernes synspunkt

–

det har Cabi

altså beriget os rigtigt meget med.”

Da projektet løber indtil ultimo 2020, er det endnu ikke færdigevalueret. En midtvejsevaluering har

peget på foreløbige resultater af virkningen af Cabis indsats, der bl.a. handler om styrkede netværk

og øget viden om udfordringer, kapaciteter og tilgange til veteranindsatsen, herunder en øget for-

ståelse af veterangruppens forskelligartethed. Projektet forventes færdigevalueret i sommeren

2020.

Kilde: Cabis hjemmeside, midtvejsevaluering af Pluss samt interview af Epinion

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

4. Cabis opfyldelse af det vedtægtsbestemte formål

Kapitlets hovedkonklusioner

Cabi fremmer rummeligheden på arbejdsmarkedet ved at give kommuner og virksomheder vi-

den, redskaber og inspiration til handling, og flere oplever, at Cabi har betydning for deres ar-

bejde med det rummelige arbejdsmarked.

•

Knap 5.000 (9,5 pct.) virksomheder med 5+ ansatte kender Cabi, og halvdelen af dem bru-

ger Cabi. Kendskabet til

–

og anvendelsen af - Cabi stiger med virksomhedsstørrelse, og

hhv. 15 og 17 pct. af de mellemstore og store virksomheder anvender i dag Cabi.

Mange jobcentre anvender ligeledes Cabi. 90 pct. af lederne tilkendegiver således at an-

vende Cabi i deres arbejde.

Brugerne anvender en bred palet af Cabis ydelser

–

i høj grad hjemmesiden, men også

konferencer, nyhedsudsendelser, netværk mv. De gratis ydelser er efterspurgt af særligt

virksomhederne, og kun relativt få virksomheder køber sig til skræddersyede konsulentydel-

ser fra Cabi.

Cabi har i de seneste år arbejdet aktivt med formidling på hjemmeside og sociale medier og

har opnået en stor stigning i antal brugere/følgere. Samtidig er engagementet højt med

mange kliks, delinger og likes.

Der er en meget høj tilfredshed blandt Cabis brugere, og Cabi fremhæves for sin evne til at

målrette ydelser til brugernes behov og at være praksisnær i sin formidling.

Effekten af Cabis ydelser er vanskelig at opgøre, da Cabi virker indirekte via kommunerne

og virksomhederne. Godt en tredjedel af både ledere i jobcentre og medlemmer af Virksom-

hedsnetværk Cabi mener, at Cabi har medvirket til, at flere er inkluderet eller fastholdt i ar-

bejde, og at flere virksomheder arbejder med at forebygge nedslidning og sygefravær. I to

af Cabis projekter, hvor der er målt på effekt, viser resultaterne, at væsentligt flere borgere

blev enten indsluset eller fastholdt i ordinær beskæftigelse eller løntilskud end det, der var

forudsat ved indsatsens begyndelse.

Samlet set ville Cabi via sin indsats kun skulle få ca. 60 udsatte personer i 14-ugers ordi-

nær beskæftigelse for, at driftstilskuddet fra satspuljen på 8,7 mio. kr. samfundsøkonomisk

er tjent hjem. Dette anses for sandsynligt.

•

Jf. §3 i Cabis vedtægter er det Cabis formål at

”fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet

virksomhedernes sociale ansvar ved som netværks- og videnshus at indsamle, systematisere og

formidle viden samt facilitere virksomhedsnetværk.”

Hvorvidt Cabi opfylder sit formål afhænger primært af 3 faktorer:

1. Hvor mange virksomheder og jobcentre kender og anvender Cabis viden og netværk?

2. Hvor tilfredse er de med de ydelser, de modtager fra Cabi?

3. Oplever virksomhederne og jobcentrene, at Cabis indsats bidrager til at fremme rummelig-

hed og socialt ansvar, dvs. oplever de, at Cabis arbejde har en effekt?

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

I dette afsnit gennemgår vi disse tre faktorer for at vurdere, om Cabi kan siges at leve op til sit ved-

tægtsbestemte formål.

Kendskab til og brug af Cabi

9,5 pct. af danske virksomheder med 5+ ansatte, svarende til knap 5.000 virksomheder, kender til

Cabi. Kendskabet til Cabi stiger med virksomhedsstørrelse, så ca. 515 af de store virksomheder

(~40 pct.) kender Cabi, mens det samme gør sig gældende for 1.512 (6 pct.) små virksomheder og

1.333 (21 pct.) mellemstore virksomheder,

jf. figur 6.

Siden 2017 har kendskabet vist en faldende

tendens, men givet statistisk usikkerhed er dette ikke signifikant, dvs. det kan bero på tilfældighed.

Figur 6: Kendskab til Cabi blandt danske virksomheder

Kendskab til Cabi blandt danske virksomheder med 5+ ansatte

Procent

Kendskab i 2020 fordelt på virksomhedsstørrelse

Procent

41%

13,5%

9,5%

21%

2017

2020

Mikro virksomheder

5-9 ansatte (N=109)

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

10-49 ansatte (N=161)

50-249 ansatte (N=117)

Store virksomheder

250+ ansatte (N=14)

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder. Konfidensinterval på 9,7%-17,2% i 2017-målingen, og 6,6%-12,4% i 2020-målingen. Det reelle

antal virksomheder, der kender Cabi er estimeret til 1576 for virksomheder med 5-9 ansatte, 1512 for virksomheder med 10-49 ansatte,

1333 for virksomheder med 50-249 ansatte og 514 for virksomheder med 250+ ansatte.

Blandt de virksomheder med 5+ ansatte, der kender Cabi, er det knap halvdelen, der svarer, at de

anvender Cabi,

jf. figur 7.

Ud af alle virksomheder svarer det til, at ca. 2.300 virksomheder (4,5

pct.), anvender Cabis viden, ydelser og produkter

–

eller i hvert fald er vidende om, at de anvender

Cabis ydelser. Ligesom for kendskab stiger anvendelsen af Cabi med virksomhedsstørrelse.

Figur 7: Anvendelse af Cabi

Anvendelse af Cabi blandt danske virksomheder med 5+ ansatte

Procent

Anvendelse i 2020 fordelt på virksomhedsstørrelse

Procent

17%

15%

4,5%

2,7%

2017

2020

Mikro virksomheder

5-9 ansatte (N=109)

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

10-49 ansatte (N=161) 50-249 ansatte (N=117)

Store virksomheder

250+ ansatte (N=14)

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder. Konfidensinterval på 0,9%-4,4% i 2017-målingen, og 2,4%-6,5% i 2020-målingen. Det reelle

antal virksomheder, der har anvendt Cabi er estimeret til 742 for virksomheder med 5-9 ansatte, 329 for virksomheder med 10-12 an-

satte, 974 for virksomheder med 50-249 ansatte og 219 for virksomheder med 250+ ansatte.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Den største anvendelse af Cabis ydelser findes blandt mellemstore og store virksomheder, hvor

hhv. 15 og 17 pct. anvender Cabi. Det svarer til, at ca. hver sjette af disse virksomheder anvender

Cabi, hvilket er en høj anvendelsesgrad i lyset af de mange aktører på beskæftigelsesområdet,

herunder ikke mindst mange private konsulenthuse, der arbejder inden for forskellige ledelses-,

HR- og CSR-dagsordener.

Det kan tyde på, at det særligt er de mellemstore og store virksomheder, der finder Cabis ydelser

relevante, hvilket er logisk givet, at de har det største antal ansatte og dermed også typisk vil være

blandt dem, der kan rumme at løfte et socialt ansvar. Ligeledes er der i disse virksomheder typisk

en eller flere dedikerede ressourcer, der arbejder med personaleområdet, og som vil være en ind-

gang til Cabis ydelser. Særligt for de mellemstore virksomheder bemærkes det, at anvendelses-

graden i forhold til kendskabsgraden er høj, hvilket kan tyde på, at Cabi her kan udgøre en form for

specialiseret vidensbank, som den person, der arbejder med personaleområdet, kan få sparring fra

i fravær af en mere specialiseret, intern HR-afdeling.

Blandt de små virksomheder, der har mellem 10-49 ansatte, er det kun 1 pct., der anvender Cabi,

trods det at 6 pct. kender Cabi. Det kan tyde på, at disse virksomheder i mindre grad finder det re-

levant at anvende Cabi

–

fx på grund af et begrænset antal medarbejdere, eller fordi Cabis redska-

ber i mindre grad taler til ledere af de små virksomheder. Fælles for disse observationer er, at der

anses at være et uforløst potentiale i at øge kendskabet til og anvendelsen af Cabi blandt de små

og mellemstore virksomheder, der i mindre grad har etablerede HR-afdelinger og derfor kan have

større behov for viden og sparring i forhold til konkrete problemstillinger særligt hvad angår fasthol-

delse af udsatte medarbejdere eller forebyggelse af sygefravær og nedslidning. Det kan i den for-

bindelse være væsentligt at identificere, hvilke faktorer hæmmer brugen af Cabi blandt de små

virksomheder.

Blandt ledere i jobcentre og medlemmer af Virksomhedsnetværk Cabi er det hhv. 90 pct. og 81

pct., der har anvendt Cabis ydelser. Cabis udbredelse i jobcentrene og tag i medlemmerne af Virk-

somhedsnetværkCabi er således meget markant,

jf. figur 8.

Figur 8: Anvendelse af Cabi blandt jobcentre og virksomhedsnetværkCabi

Anvendelse af Cabi blandt jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi

Procent

Jobcentre (N=93)

VirksomhedsnetværkCabi (N=753)

Nej

Kilde: Epinion: Surveys til jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

Dem, der bruger Cabis ydelser, anvender generelt en bred palet af ydelser,

jf. figur 9.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 9: Brugernes anvendelse af Cabis forskellige ydelser

De typer af Cabis ydelser, som virksomheder og jobcentre anvender

Procent

Cabis hjemmeside

Inspirations- og værktøjskataloger,

pjecer og rapporter

Konferencer, workshops og/eller oplæg

Kurser og kompetenceudvikling

Cabis nyhedsudsendelser

Skræddersyede konsulentydelser

Jobcentre (N=84)

VirksomhedsnetværkCabi (N=612)

Virksomheder (N=27)

Virksomhedsnetværk Cabi

Spørg Eksperten

Anden ydelse

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder, jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

Cabis hjemmeside,

www.cabiweb.dk,

er blandt de mest anvendte ydelser og i top blandt både le-

dere i jobcentre og virksomheder generelt. Også konferencer, workshops og/eller oplæg afholdt af

Cabi, er anvendt på tværs af alle brugergrupper. Blandt de mindst anvendte ydelser er telefonhotli-

nen ’Spørg Eksperten’, hvilket kan hænge sammen med et begrænset kendskab til denne mulig-

hed, eller at de fleste brugere kan finde svar på deres spørgsmål på hjemmesiden.

Det bemærkes, at Cabis konsulentfunktion er meget lidt anvendt af virksomhederne, og det er ken-

detegnede, at deres brug af Cabi primært er rettet imod de ydelser, som Cabi gratis eller for en

mindre deltagerbetaling stiller til rådighed. I de kvalitative data fremhæver særligt nogle af de små

og mellemstore virksomheder, at de ikke i stort omfang har mulighed for at prioritere midler til at

betale sig til rådgivning omkring det rummelige arbejdsmarked.

”

For et lille hus som os, vil det gøre, at vi ikke kan købe ydelserne. Det har vi ikke råd til.

Jeg bliver tilbudt at være med i netværk hele tiden, men vores kompetenceudviklingspenge bru-

ges til reel efteruddannelse af medarbejdere, så det ville desværre blive valgt fra.

”

Virksomhed

I det følgende ser vi nærmere på brugen af ydelser indenfor de to af Cabis roller, der primært er

bevillingsfinansierede: videns- og udviklingsrollen samt netværksrollen.

Brugen af Cabis videns- og udviklingsindsats

Aktiviteter inden for Cabis videns- og udviklingsrolle spiller en stor rolle for både lederne i jobcentre

og virksomhederne, herunder hjemmesiden, konferencer, nyhedsudsendelser og Spørg Eksperten.

I de senere år har Cabi arbejdet med at styrke sin eksponering gennem pressen, nyhedsbreve, so-

ciale medier

–

særligt LinkedIn og Facebook

–

og deres hjemmeside cabiweb.dk. Mellem 2014 og

2019 steg antallet af besøgende på hjemmesiden med 36 pct. til knap 176.000 i 2019,

jf. figur 10.

Stigningen var særligt markant mellem 2018 og 2019, hvor Cabi tiltrak 22 pct. flere besøgende til

hjemmesiden. Det er også værd at bemærke, at der siden 2017 er sket et markant skifte i, hvor

brugerne af hjemmesiden kommer fra, så flere i dag kommer via direkte søgning og færre via

Google annoncer, da det kan være en indikation på, at anvendelsen af Cabis hjemmeside er ste-

get blandt de virksomheder, der kender til Cabi.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 10: Brugere på Cabiweb

Unikke brugere på Cabis hjemmeside

Antal

175.981

2019

Kanaler hvorfra brugerne kommer til Cabiweb

Procent

146.899

128.571

132.328

127.588

143.823

2018

4 4

2017

Søgning

Direkte til siden

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Google annonce

Henvisning fra anden side

Sociale medier

Andet, inkl. bannerannoncering

Kilde: Data fra Cabi

Særligt siderne på cabiweb.dk med lovstof er meget besøgte. 8 ud af de 15 mest besøgte sider

(inkl. forsiden) var lovstofsider om alt fra virksomhedspraktik og jobafklaring til sygedagpengeregler

og mulighedserklæringer,

jf. figur 11.

Samtidig er brugernes gennemsnitlige tidsforbrug på disse

sider højt med 3,5-5 minutter pr. side. Det vidner om, at brugerne læser og forholder sig til den in-

formation, som Cabi deler på disse sider.

Figur 11: De mest besøgte sider på Cabiweb.dk

De mest besøgte sider på Cabiweb.dk i 2019

Antal unikke sidevisninger (2019)

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Kilde: Data fra Cabi

Ligeledes har Cabi arbejdet med at udvikle sine nyhedsbreve, og der er i dag godt 9.600 abonnen-

ter på nyhedsbreve fra Cabi. Set i forhold til tilsvarende nyhedsbreve udmærker Cabi sig ved me-

get høje åbnings- og klikrater, der generelt ligger på hhv. ca. 55 og 15-17 pct. Mere end halvdelen

af nyhedsbrevsmodtagerne åbner således mailen, og hver 6. læser minimum én af artiklerne i ny-

hedsbrevet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Også Cabis

reach

på de sociale medier har ople-

vet en stor fremgang i de senere år. Særligt ind-

satsen på LinkedIn har været en succes med en

stigning på 5.172 følgere siden 2015,

jf. figur 12,

og også andelen af likes, delinger og kommenta-

rer ligger højt, hvilket indikerer, at Cabi med sine

opslag rammer følgernes behov og interesse.

Figur 12: Følgere på LinkedIn

Følgere på LinkedIn

Antal

6.777

7.065

5.092

Også i presseindsatsen ligger Cabi over bench-

3.791

mark både blandt alle brugere af MyNewsDesk

2.393

1.893

og i sammenligning med specifikt institutioner i

offentlig sektor og blandt konsulenthuse. På alle

parametre

–

antal opslag, åbningsrate, læsetid

–

2015

2016

2017

2018

2019

2020

ligger Cabi over gennemsnit. Lige som for den di-

Kilde: Data fra Cabi

gitale kommunikationsindsats vidner dette om, at

Følgere på LinkedIn

Cabi formår at kommunikere viden, der scorer

højt på relevans og formidling, dvs. at læseren både åbner og læser kommunikationen fra Cabi.

Generelt vurderes Cabis kommunikationsindsats

–

ikke mindst den digitale kommunikation - at ud-

gøre en styrkeposition, der giver et afsæt for at styrke kendskabet til og brugen af Cabi

–

også selv

om det ikke har omsat sig i en øget kendskabsgrad endnu. Væsentligt her er også, at Cabi i sin

kommunikationsindsats har ejerledere og partnere i virksomheder med under 50 ansatte og HR-

professionelle i de mellemstore virksomheder som centrale målgrupper, og netop disse målgrupper

anses for at have det største potentiale for øget kendskab til og anvendelse af Cabi.

En del af Cabis videns- og udviklingsindsats består ligeledes af at afholde konferencer og oplæg.

Sidste år gennemførte Cabi 48 arrangementer og konferencer, herunder en årlig konference med

uddeling af CSR-pris. Arrangementerne omhandlede alt fra emner som stress og trivsel til fremti-

dens arbejdsmarked, arbejdskultur

og FN’s verdensmål.

Konferencerne afholdes geografisk spredt

og online, hvilket giver så mange virksomheder som muligt adgang til at deltage. Dermed sikres

det, at også virksomheder, der ligger uden for de store byer, får mulighed for at deltage uden, at

rejsetiden og -omkostningen bliver for stor.

Endelig er der telefonhotlinen

’Spørg Eksperten’, hvor

700-800 brugere årligt ringer ind for at få råd

og vejledning til konkrete problemstillinger i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Medarbejdere

i jobcentre og virksomheder tegner sig for ca. 80 pct. af alle henvendelser, og de resterende kom-

mer fra foreninger og lignende. For alle typer af henvendelser er spørgsmål om fleksjob det største

tema, og mange efterspørger også rådgivning om lovstof og job og handicap. Virksomhederne ef-

terspørger i høj grad også vejledning om sygefravær,

jf. figur 13.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 13: Henvendelser for Spørg Eksperten fordelt på tema

Temaer for henvendelser fordelt på typer (2019)

Procentfordeling

Jobcentre

(257 henvendelser)

Virksomheder

(312 henvendelser)

Andre

(151 henvendelser)

17%

19%

25%

32%

20%

11%

19%

11%

48%

13%

25%

Fleksjob

Løntilskud

Førtidspension/skånejob

Lovstof

Mentor

Sygefravær

Job og handicap

Revalidering

Andet

Virksomhedspraktik

Sygedagpenge

Kilde: Data fra Cabi;

kategorien ’andet’ er slået sammen af temaer med under 10 årlige

henvendelser.

Netværksrollen

4.651 virksomheder er i dag medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi, hvilket er en årlig stigning

på ~1 pct. siden 2018,

jf. figur 14.

I disse virksomheder indgår i alt 6.226 personer i netværket, da

samme virksomhed kan have flere medarbejdere tilknyttet netværket.

Cabis virksomhedsnetværk er generelt en af de ydelser, som flere brugere fremhæver som noget

særligt ved Cabi. Gennem sit virksomhedsnetværk har Cabi en stærk platform for at få virksomhe-

der i tale

–

både i forhold til at kommunikere til virksomhederne om tiltag til at fremme det rumme-

lige arbejdsmarked og i forhold til at hente viden fra virksomhederne, der fx kan bruges i udviklin-

gen af nye indsatser eller tilrettelæggelse af myndighedsindsatsen på området.

Figur 14: VirksomhedsnetværkCabi samt netværksgrupper fordelt på region

Virksomhedsmedlemmer af Virksomhedsnetværk Cabi

Antal

5000

4900

4800

4700

4600

4500

4400

4300

4200

4100

4000

2018

2019

2020 (Q1)

Netværksgrupper fordelt på regioner og temaer

Årlig stigning (pct.)

Nordjylland

Psykisk arbejdsmiljø

FNs verdensmål

17 virksomheder

Midtjylland

Trivsel

FNs verdensmål

Hovedstaden

Socialt ansvar

12 virksomheder

18 virksomheder

Sjælland

Socialt ansvar

23 virksomheder

Syddanmark

Socialt ansvar

FNs verdensmål

18 virksomheder

Fyn

Socialt ansvar

11 virksomheder

Kilde: Data fra Cabi

Som del af VirksomhedsnetværkCabi er der desuden etableret 10 netværksgrupper, som Cabi fa-

ciliterer i forskellige regioner, der primært arbejder med socialt ansvar bredt. Dog er der også op-

stået tre netværk, der arbejder med FNs verdensmål. Netværkenes temaer er fastsat ’bottom-up’,

dvs. det er virksomhederne, der ud fra interesse bestemmer temaet for netværket, og Cabis rolle

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

består i etableringen af netværket, hvis der er tilstrækkelig interesse blandt virksomhederne og at

facilitere de enkelte møder.

I disse netværksgrupper har virksomhederne mulighed for at mødes 3-4 gange om året og drøfte

konkrete problemstillinger. Medlemmerne fastsætter selv temaerne for de enkelte møder

–

i sam-

spil med Cabi

–

hvorefter møderne arrangeres og faciliteres af Cabi og afholdes på de enkelte virk-

somheder. Nogle af de interviewede brugere fremhæver, at de i netværksgruppen oplever at opar-

bejde en fortrolighed, der gør, at de kan sparre med hinanden og lade sig inspirere. Ligeledes er

Cabi gode til at skabe forbindelse til eksterne oplægsholdere, fx andre virksomheder, der har arbej-

det med nogle af de temaer, som virksomhederne i netværket er interesserede i.

For at skabe rum til, at flere virksomheder kan deltage i netværk, arbejder Cabi ud fra en strategi

om, at hvert netværk typisk faciliteres 4-6 gange, hvorefter forventningen er, at virksomhederne

selv kan føre netværket videre. Dette er dog kun i begrænset omfang omsat til praksis endnu.

Brugernes tilfredshed med Cabi

Cabis brugere udviser generelt en meget høj grad af tilfredshed med Cabis ydelser. 86 pct. af le-

derne i jobcentrene og 92 pct. af medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi er tilfredse eller me-

get tilfredse med Cabis ydelser, og blot 1-2 pct. erklærer sig utilfredse eller meget utilfredse,

jf. fi-

gur 15.

Dette er en høj score, når man ser på tilfredshedsmålinger generelt. Blandt virksomhe-

derne generelt er tilfredsheden lidt lavere, men det skal først og fremmest ses som et resultat af, at

relativt flere svarer neutralt. Også blandt virksomhederne er meget få decideret utilfredse. Det be-

mærkes dog, at virksomhedssurveyen rummer meget få observationer på dette spørgsmål, hvorfor

resultatet skal tolkes varsomt.

Figur 15: Tilfredshed med Cabis viden og ydelser

Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med den viden eller ydelse, I har modtaget fra Cabi?

1% 1% 1%

Jobcentre (N=84)

38%

48%

11%

1% 1%

VirksomhedsnetværkCabi

(N=612)

45%

47%

Virksomheder (N=27)

20%

35%

45%

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder, jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

Den høje tilfredshed gør sig gældende på tværs af Cabis forskellige ydelser,

jf. figur 16.

Virksom-

hederne i VirksomhedsnetværkCabi er generelt mest tilfredse med kurser og kompetenceudvikling,

og også brugen af Spørg Eksperten og skræddersyede konsulentydelser scorer højt i tilfredshed,

om end det er baseret på et lavt antal besvarelser, da brugen af disse ydelser ikke er særligt ud-

bredt. Jobcentrenes tilfredshed er størst for Cabis forskellige inspirations- og værktøjskataloger og

Cabis hjemmeside.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 16: Tilfredshed med Cabis ydelser

Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med den viden eller ydelse, I har modtaget fra Cabi?

5=meget tilfreds; 3= hverken tilfreds eller utilfreds; 1=meget utilfreds

4,54

4,25 4,33

4,20

4,33 4,35

4,28 4,30

4,67

4,40 4,41

4,21

4,48

4,31

4,45

4,27

4,13

4,31

VirksomhedsnetværkCabi

Spørg eksperten

Cabis hjemmeside

cabiweb.dk

Cabis nyhedsudsendelser,

Inspirations- og

som fx Cabi Nyt

værktøjskataloger, pjecer

og rapporter udgivet af

Cabi

Kurser og

kompetenceudvikling

Konferencer, workshops

Skræddersyede

og/eller oplæg afholdt af konsulentydelser købt hos

Cabi

Anden ydelse

Jobcentre (N=5-61)

VirksomhedsnetværkCabi (N=24-381)

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder, jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

Den høje tilfredshed med Cabi afspejler sig også i de gennemførte brugerinterview. Her udtrykker

flere stor tilfredshed med Cabi i forhold til de forskellige ydelser, som de har anvendt. Givet den

høje grad af tilfredshed bør brugerne derfor ses som et aktiv i udbredelsen af kendskabet til Cabi,

idet de kan virke som ambassadører for andre virksomheder. Det kan eksempelvis være ved at

være medunderskriver af eller eksempler i debatindlæg, artikler på SoMe etc.

Brugerne af Cabis ydelser fremhæver særligt ydelsernes/aktiviteternes relevans og faglige niveau.

I flere brugerinterviews fremhæves også Cabis evne til at formidle viden via sine forskellige plat-

forme, herunder specifikt i forhold til ny lovgivning. Oplevelsen er, at Cabi er gode til at formidle de-

res viden praksisnært med brug af konkrete eksempler på brugen af forskellige ordninger, fx fra

virksomheder i netværket. Det skyldes bl.a., at Cabi opleves som en aktør, der har meget stor vi-

den om virksomhederne

–

en viden, de formår at bringe i spil både i forhold til andre virksomheder

og i forhold til jobcentrene. Et jobcenter fremhæver Cabis evne til at hjælpe dem til at blive bedre at

forstå virksomhedernes behov og skabe gode match med udsatte borgere og de stillinger, virksom-

hederne har. Konkret roses også Cabis evne til at anvende rigtige cases i deres kommunikation,

og tilsvarende opleves det som nemt at søge viden frem via Cabis hjemmeside.

”

Cabi er gode til at forklare mig og andre, hvordan tilskuds- og refusionsordninger fungerer i

praksis […] De

bruger eksempler fra den virkelige verden: I x virksomhed har man gjort det, og i

y virksomhed har man arbejdet med denne type medarbejder. Jobcentrene er for deres del dår-

lige til at sælge egne ydelser.

”

Virksomhed

Også en jobcenterrepræsentant fremhæver Cabis evne til at formidle relevant og brugbar viden.

Her roses Cabi for at tænke netværk ind i kommunikationen, fx når de husker at henvise virksom-

hederne til de lokale jobcentre for konkret vejledning.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

”

Nu her i Corona-krisen, så laver de lige en superskarp og letforståelig grafik om de nye sy-

gedagpengeregler og lægger på LinkedIn. Fantastisk. De sørger også lige for at henvise ar-

bejdsgiverne til de lokale jobcentre for den konkrete vejledning. Det er en måde at spille hinan-

den gode på.

”

Jobcenter

Der er generelt også stor tilfredshed med VirksomhedsnetværkCabi. Hhv. 86 og 88 pct. af hhv. le-

dere i jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi er tilfredse eller meget tilfredse med

netværket. Denne tilfredshed kommer også til udtryk i brugerinterviewene, hvor brugerne særligt

peger på en god sammensætning af virksomheder i netværket og en god facilitering af møder

–

både i forhold til de diskuterede temaer, oplægsholdere og i forhold til at understøtte virksomhe-

derne i at mødes og udveksle erfaringer om udfordringer og indsatser i forhold til inklusion og fast-

holdelse.

”

Værdien af netværket er, at jeg bliver opmærksom på ting, som rører sig i andre virksomhe-

der, og om der er ting, vi skal kigge nærmere på. Cabi har været gode til at hente nogen ind,

som de kender

–

typisk fra andre virksomheder. De er gode inspirationskilder.

”

Virksomhed

Nogle af de virksomheder, der har deltaget i faciliterede netværk gennem Cabi, har dog oplevet, at

facilitering er ophørt grundet medarbejderudskiftning, og at de fremover selv skal stå for at facili-

tere netværket. Et par virksomheder er bekymrede for, at et ellers velfungerende netværk af virk-

somheder vil have vanskeligt ved at fortsætte uden fortsat facilitering af Cabi. Hvis ingen har et an-

svar for at indkalde til møder, fastsætte dagsorden, styre tidspunkt og oplægsholdere, opleves der

at være en reel risiko for, at netværket over tid vil ophøre med at mødes. Givet at Cabi har en in-

tention om, at de fysiske netværk fremover kun skal faciliteres i en periode for herefter at blive

selvkørende, ses der at være behov for en klar forventningsafstemning i forbindelse med netvær-

kets opstart og undervejs, således det ikke kommer bag på virksomhederne, at de selv skal over-

tage rollen som facilitatorer, og således at de føler sig klædt på til at overtage faciliteringen.

Givet både udvalget af Cabis forskellige formidlingsindsatser og virksomhedsnetværkene og bru-

gernes høje tilfredshed er det vurderingen, at Cabi via disse indsatser skaber et grundlag for kom-

munernes og virksomhedernes arbejde med det rummelige arbejdsmarked i overensstemmelse

med Cabis forandringsteori. Således har alle parter adgang til løbende og opdateret viden og red-

skaber i arbejdet med det rummelige arbejdsmarked, og de inspireres til at arbejde med området,

herunder virksomhederne i sig selv og i form af et øget fokus på samarbejde mellem kommuner og

virksomheder.

Den oplevede effekt af Cabis indsatser

En ting er at anvende Cabi

–

og at være tilfreds med de ydelser, som Cabi udbyder

–

noget andet

er, om virksomhedernes og jobcentrenes anvendelse af Cabi også resulterer i en effekt, så flere

udsatte bliver inkluderet eller fastholdt i arbejde, og færre bliver syge og nedslidte.

Den direkte effekt af Cabis indsatser er vanskelig at opgøre, da Cabi i sine indsatser altoverve-

jende agerer igennem kommuner eller virksomheder. Effekten af Cabis indsats bliver derfor højst

indirekte, jf. forandringsteorien, hvor Cabi giver virksomheder og jobcentre viden og redskaber til at

udføre den direkte indsats på en måde, der fører til øget effekt. Det betyder også, at effekten af en

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

indsats (eller manglen på samme) både kan henføres til Cabi og virksomheden eller jobcenteret -

eller alle tre. Endelig - som én af respondenterne bemærker i de kvalitative interviews - sker der

ikke altid en ’kreditering’ af Cabis arbejde, når viden eksempelvis spredes mellem virksomhederne

i netværket, hvilket gør, at effekten af Cabis indsatser kan undervurderes.

Via survey er Cabis brugere

–

både ledere af jobcentre og medlemmer af Virksomhedsnetværk-

Cabi

–

spurgt ind til deres oplevede effekt af Cabis viden og ydelser på tre forskellige parametre:

Om Cabis viden eller ydelser har medvirket til styrket fokus på eller højere prioritering af in-

klusion og fastholdelse af udsatte grupper eller forebyggelse af sygefravær og nedslidning?

Om Cabis viden eller ydelser har givet redskaber til at arbejde bedre med disse områder?

Om Cabis viden eller ydelser har medvirket til, at flere udsatte er inkluderet eller fastholdt i

arbejde, at flere arbejder med at forebygge sygefravær og nedslidning, og at flere jobcentre

og virksomheder samarbejder?

Generelt er brugerne meget delte på disse spørgsmål, hvor gennemsnittet på de fleste spørgsmål

ligger et sted mellem ’i mindre

eller

nogen grad’.

Dette ses også ved, at en relativt stor andel ikke

tager stilling til spørgsmålet.

På spørgsmålet om, hvorvidt Cabis viden og ydelser bidrager til styrket fokus på og prioritering af

områder inden for det rummelige arbejdsmarked svarer 70 pct. af ledere i jobcentre og 55 pct. af

medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi, at Cabi i nogen, høj eller meget høj grad har medvirket

til at øge fokus på at

inkludere

udsatte grupper på arbejdsmarkedet/arbejdspladsen,

jf. figur 17.

mellem 50 og 60 pct. af begge grupper mener i nogen, høj eller meget høj grad, at Cabi har styrket

jobcentrets/virksomhedens fokus på at

fastholde

udsatte grupper i arbejde. Blandt virksomhederne

er der også 65 pct., der i samme grad erklærer sig enige i, at Cabi har styrket deres fokus på fore-

byggelse af sygefravær og nedslidning.

Figur 17: Oplevet effekt af Cabis ydelser

–

fokus og prioritering

Har den viden eller ydelse, I har modtaget fra Cabi, medvirket til et styrket fokus på eller en højere prioritering af følgende områder?

Jobcentre

Hjælpe virksomheder med at forebygge

sygefravær og nedslidning

VirksomhedsnetværkCabi

Fremme trivsel samt forebyggelse af

sygefravær og nedslidning på arbejdspladsen

5% 19%

18%

17%

12%

30%

25%

34%

11% 7% 16%

Hjælpe udsatte grupper med at

fastholde arbejde

10% 13%

29%

14% 10%

25%

Fastholdelse af medarbejdere med

udfordringer i arbejde

23%

31%

14% 9%

18%

Hjælpe virksomheder med at fastholde

medarbejdere med udfordringer i

arbejde

Inklusion af udsatte grupper på

6% 18%

arbejdspladsen

10%

19%

33%

10% 7%

21%

31%

11% 12%

21%

Virksomhedens/organisationens

samfundsansvar (CSR-arbejde)

10%

24%

37%

14% 6% 10%

5% 17%

27%

15% 12%

25%

Hjælpe udsatte grupper ind på

arbejdsmarkedet og i uddannelse

Virksomhedens/organisationens samarbejde

med det/de lokale jobcentre

I meget høj grad

I høj grad

6% 15%

22%

14%

18%

25%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Epinion: Surveys til jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

På spørgsmålet om, hvorvidt ledere af jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi har

fået redskaber til arbejdet med det rummelige arbejdsmarked gælder det tilsvarende, at knap 70

pct. af ledere i jobcentre og godt 50 pct. af medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi i nogen, høj

eller meget høj grad oplever at have fået redskaber til at

inkludere

udsatte grupper på arbejdsmar-

kedet, og knap 60 pct. af begge oplever at have fået redskaber til at

fastholde

udsatte grupper i ar-

bejde,

jf. figur 18.

Også her er det værd at bemærke, at virksomhederne erklærer sig i højst grad

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

enige i, at de har fået redskaber af Cabi til at forebygge sygefravær og nedslidning på arbejdsplad-

sen. Dette kan være en effekt af fx

’Tag hånd om trivslen’-projektet

eller Sporskifte-projektet, der

begge har fokus på netop dette emne.

Figur 18: Oplevet effekt af Cabis ydelser

–

redskaber

Har den viden eller ydelse, I har modtaget fra Cabi, givet jer redskaber til at arbejde bedre med følgende områder?

Jobcentre

Hjælpe virksomheder med at forebygge

5% 13%

sygefravær og nedslidning

VirksomhedsnetværkCabi

Fremme trivsel samt forebyggelse af

sygefravær og nedslidning på arbejdspladsen

25%

17%

11%

30%

25%

30%

13% 7%

17%

Hjælpe udsatte grupper med at fastholde

arbejde

17%

36%

13% 5%

24%

Fastholdelse af medarbejdere med

udfordringer i arbejde

4% 20%

34%

12% 9%

20%

Inklusion af udsatte grupper på

17%

arbejdspladsen

Hjælpe virksomheder med at fastholde

medarbejdere med udfordringer i arbejde

5% 18%

35%

11% 7%

25%

31%

11% 12%

25%

Virksomhedens/organisationens

4% 16%

samfundsansvar (CSR-arbejde)

27%

14%

13%

27%

Hjælpe udsatte grupper ind på

arbejdsmarkedet og i uddannelse

10%

17%

42%

7% 7%

18%

Virksomhedens/organisationens samarbejde

4% 13%

med det/de lokale jobcentre

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

24%

13%

18%

28%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder, jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

På spørgsmålet om en mere direkte effekt af Cabis arbejde

–

at flere udsatte er fastholdt/kommet i

arbejde mv. er der

en større andel, der svarer i ’mindre grad’ eller ’slet ikke’ på dette spørgsmål,

tilsvarende er andelen af brugere, der har valgt ikke at tage stilling til dette spørgsmål stor. Det kan

skyldes, at det typisk opleves som vanskeligere for en respondent at tage stilling til effekten for an-

dre, end det er at tage stilling til, om man selv har fået viden eller redskaber.

Mellem 35 pct. og 42 pct. af ledere i jobcentre mener, at Cabi i nogen, høj eller meget høj grad har

medvirket til at flere er inkluderet eller fastholdt i arbejde, og at flere virksomheder arbejder med at

forebygge sygefravær og nedslidning. Mellem 20 og 30 pct. mener det i mindre grad eller slet ikke,

jf. figur 19.

Et tilsvarende mønster ses for medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi.

Figur 19: Oplevet effekt af Cabis ydelser

–

ændringer i praksis

Har den viden eller ydelse, I har modtaget fra Cabi, medvirket til følgende?

Jobcentre

Flere virksomheder i jobcenterets

lokalområde arbejder med at forebygge

sygefravær og nedslidning af medarbejdere

VirksomhedsnetværkCabi

Reduktion af arbejdspladsens sygefravær

2%12%

26%

16%

28%

4%7% 23%

15% 10%

42%

Reduktion i medarbejdere, der risikerer at

blive nedslidte

2% 9%

23%

16%

19%

32%

Flere medarbejdere med udfordringer er

blevet fastholdt i arbejde

4%10%

24%

13% 8%

42%

Fastholdelse af flere medarbejdere med

3% 12%

udfordringer

Inklusion af udsatte grupper på

arbejdspladsen

4% 9%

27%

15%

17%

26%

22%

14%

19%

31%

Flere personer fra udsatte grupper er

kommet ind på arbejdsmarkedet og i

uddannelse

5% 10%

27%

14% 10%

35%

Bedre trivsel blandt medarbejderne

4% 17%

33%

13% 12%

22%

Flere virksomheder samarbejder med

jobcenteret

Styrkelse af

virksomhedens/organisationens

3% 11%

23%

samfundsansvar (CSR-arbejde)

4% 7%

29%

19%

36%

16%

15%

33%

Styrkelse af samarbejdet med det/de lokale

3% 11% 19%

jobcentere

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

14%

22%

31%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder, jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

I Cabis forandringsteori ligger der under de langsigtede resultater, at

virksomheder

rekrutterer og

fastholder medarbejdere fra udsatte grupper og arbejder med at forebygge sygefravær og nedslid-

ning; og at

kommunerne

forstår virksomhedernes behov, så de kan matche udsatte grupper med

virksomhederne, og at de formår at understøtte virksomhederne i at have fokus på og redskaber til

at forebygge sygefravær og nedslidning.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

For virksomhederne viser resultaterne ovenfor, at Cabi generelt er lykkes med at understøtte dem i

de langsigtede mål. De oplever lidt større effekt hvad angår sygefravær, nedslidning og fasthol-

delse af udsatte medarbejdere end hvad angår inklusion, hvilket er naturligt givet at virksomheder

oftere vil have fokus på eksisterende medarbejdere.

Lederne i jobcentrene har generelt vanskeligt ved at vurdere omfanget af de ændringer, der finder

sted ude i virksomhederne

–

fastholdelse og det forebyggende arbejde med sygefravær og ned-

slidning, mens de i noget større grad vurderer, at Cabi har medvirket til at flere udsatte grupper er

kommet i arbejde, og at flere virksomheder samarbejder med jobcenteret. Netop samarbejdet mel-

lem jobcentrene/kommunerne og virksomheder er et fokuspunkt i Cabis strategi 2019-2022, og det

er værd at holde fortsat fokus på dette i Cabis fremadrettede arbejde.

Bag tallene for den oplevede effekt ligger dog, at der er en sammenhæng mellem jobcenterleder-

nes og virksomhedernes vurdering af Cabis effekt og antallet af Cabis ydelser, som de anvender.

Jo flere ydelser, de bruger, desto højere vurderer de Cabis effekt. Bag vurderingen af effekt ligger

således, at effekten af en isoleret ydelse, fx et nyhedsbrev eller en konference, ikke opleves at

være særligt stor, men hvis en virksomhed/et jobcenter anvender en bred palet af Cabis ydelser,

oplever de en større grad af effekt,

jf. figur 20.

Figur 20: Oplevet effekt fordelt på antal anvendte ydelser

Har den viden eller ydelse, I har modtaget fra Cabi, medvirket til følgende? Fordelt på antal anvendte ydelser

1=Slet ikke; 2=I mindre grad; 3=I nogen grad; 4=I høj grad; 5=I meget høj grad

3,57

3,43

3,15

2,46

2,67

2,42

2,00

1,78

1,43

2,78

2,33

2,27

1,83

2,40

2,83

3,43

3,07

Flere personer fra udsatte grupper er kommet Flere medarbejdere med udfordringer er blevet Flere virksomheder i jobcenterets lokalområde

ind på arbejdsmarkedet og i uddannelse

fastholdt i arbejde

arbejder med at forebygge sygefravær og

nedslidning af medarbejdere

Flere virksomheder samarbejder med

jobcenteret

1 ydelse

2 ydelser

3 ydelser

4 ydelser

5+ ydelser

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder, jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

I de kvalitative interview, hvor virksomheder og jobcentre har haft mulighed for at sætte flere ord på

vurderingen af effekt, tilkendegives generelt, at Cabis indsatser

har

understøttet dem med øget vi-

den eller redskaber til forskellige indsatser for udsatte og nedslidte, og de oplever, at Cabi har en

effekt, uden at den dog kan omsættes til et tal. Flere henviser til, at Cabi i sit arbejde med dem har

inspireret dem til at arbejde på en anden måde, fx i forhold til sygefraværsindsatsen eller det at ar-

bejde tættere sammen med jobcentre i forhold til inklusion og fastholdelse.

”

I Aalborg kommune har de lanceret ”små jobs med mening”, og jeg er mere disponeret og

det har mere lyst til at kigge ind i, efter jeg er blevet inspireret af Cabi, Cabi er også med til at

bygge bro mellem de offentlige jobcentre og vores indsatser lokalt (i virksomheden, red.). Vi har

fx haft god effekt af at have jobcentrene med til samtale med sygemeldte medarbejdere. Det er

helt sikkert en afledt effekt af, at jeg har været i dialog med Cabi.

”

Virksomhed

Cabi er opmærksom på behovet for at kunne følge med i effekten af deres indsatser. I to gennem-

førte projekter, hvor Cabi spillede en mere direkte rolle i forhold til indsatsen, er der gennemført en

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

måling af projektets effekt ved eksterne evaluatorer. Det drejer sig blandt andet om projekterne

’Task force til industrien’, hvor målet var at få flere flygtninge i beskæftigelse, og ’Kompensation til

flere’, hvor målet var øget brug af handicapkompenserende

ordninger. I begge tilfælde viser slut-

evalueringerne, at projekternes målsætninger er mere end opfyldt, og at langt flere borgere i mål-

grupperne er inkluderet eller fastholdt i beskæftigelse end forudsat,

jf. figur 21.

Figur 21: Oversigt over måling af effekt i 2 projekter

Effekt af ‘Kompensation til flere’

Målet med projekt ’Kompensation til flere’ er, at flere

med psykisk funktionsnedsættelse bliver fastholdt eller

inkluderet på arbejdsmarkedet gennem en tidlig og

helhedsorienteret indsats og gennem brug af

handicapkompenserende ordninger.

Ved at øge viden om de handicapkompenserende

ordninger i jobcentre og virksomheder var målet at 25

pct. flere personer i målgruppen blev fastholdt eller

inkluderet ved hjælp af personlig assistance i løbet af

projektets 1. år.

Resultatet var en

stigning på 150 pct. (42

Effekt af ‘Task force til industrien’

Målet for projekt ‘Task force til industrien’ var at øge udbuddet af

arbejdskraft i industrien gennem en styrket inddragelse af nyankomne

flygtninge med opholdstilladelse.

Gennem oprettelse af to taskforces med forskellige interessenter i

hhv. Favrskov og Silkeborg Kommuner er der udviklet og afprøvet

redskaber til at understøtte virksomheder med integration af flygtninge

på arbejdspladsen samt gennemført en formidlingsindsats rettet imod

virksomheder i de to kommuner. Målet var 120 borgere med

flygtningebaggrund skulle påbegynde virksomhedspraktik i perioden,

og at 45 borgere skulle ansættes med løntilskud eller i ordinær

beskæftigelse.

Resultatet af projektet var, at samlet

152 borgere

er blevet tilknyttet

i praktik, løntilskud/IGU eller har opnået ordinær beskæftigelse, heraf

personer) i målgruppen

, der fik tildelt personlig

assistance og herigennem blev indsluset eller fastholdt

i job i de tre omfattede kommuner.

70 af dem i løntilskud eller ordinær beskæftigelse.

Kilde: Evalueringsrapporter fra hhv. Cowi og LG Insight

Hvis man ser disse resultater i relation til, hvor mange udsatte Cabi skal bidrage med at få i

beskæftigelse i forhold til deres bevillingsniveau, svarer det til 57-63 personer, hvis man alene ser

på den satspuljebevilling, der står til at bortfalde, og 118-131 personer, hvis man ser på Cabis

samlede grundbevilling i 2020.

Beregningerne er baseret på en rapport fra Kora fra 2015, der vi-

ser effekten af at få forskellige grupper af udsatte

–

langtidsledige, ledige med kommunikations-

handicap og ledige med psykiske lidelser

–

og der er vel at mærke tale om en effekt af at få disse

grupper beskæftigelse i blot minimum 14 sammenhængende uger.

Set i lyset af data fra de to projekter med effektmåling og antallet af virksomheder og jobcentre, der

anvender Cabi, og som oplever, at Cabi har en effekt på deres arbejde, anses det for sandsynligt,

at der er en samfundsøkonomisk gevinst af Cabis arbejde, der overstiger bevillingen.

Epinions beregninger baseret data fra Koras rapport fra 2015: Potentialeberegninger af beskæftigelse for udsatte

ledige. Beregningen er baseret på de samlede samfundsøkonomiske gevinster for 3 grupper af ledige (langtidsledige,

ledige med psykiske lidelser og ledige med kommunikationshandicap), der har været i beskæftigelse i mindst 14 sam-

menhængende uger.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Case: Tag hånd om trivslen

Projektet ”Tag hånd om trivslen”

tilbyder vejledning til små og mellemstore private virksomheder

omkring forebyggelse og håndtering af sygefravær og stress blandt medarbejdere. Projektet løber i

perioden 2018-2021 og er støttet med godt 3,8 mio. kr. af Velliv Foreningen, som arbejder for at

fremme mental sundhed i Danmark, samtidig med, at Cabi medfinansierer med midler fra grundbe-

villingen.

Målet med projektet er at nå ud til 2.600 små og mellemstore virksomheder og give dem prak-

sisnær viden om, hvad der fremmer et godt psykisk arbejdsliv og trivsel blandt medarbejderne.

Samtidig skal lederne i virksomhederne have konkrete og handlingsorienterede værktøjer og viden

om, hvordan de håndterer situationen, når en medarbejder fx bliver sygemeldt med stress.

Som led i projektet indgår en række forskellige aktiviteter rettet imod virksomhederne, og som

både indbefatter Cabi som formidler af viden og som netværksaktør. Projektet involverer derfor

mange af de redskaber, som Cabi har i sin værktøjskasse:

•

Gennemførelse af minimum 70 oplæg om mental sundhed samt etablering af 12 erfagrup-

per, hvor virksomheder kan udveksle erfaringer om psykisk arbejdsmiljø.

Telefonisk hotline med gratis råd og vejledning om virksomhedernes konkrete udfordringer

med det psykiske arbejdsmiljø. Forventningen er, at 650 virksomheder vil gøre brug heraf.

Et rejsehold af konsulenter, der kan komme ud til virksomhederne til yderligere rådgivning

og coaching, fx i form af facilitering af en 1�½ times workshop om psykisk arbejdsmiljø. 130

virksomheder forventes at blive omfattet.

Redskaber og casebeskrivelser via Cabis hjemmeside, der omhandler forebyggelse og

håndtering af stress og sygefravær. Det er eksempelvis sygefraværsberegneren, der viser

hvad sygefravær koster for virksomheden, dialogværktøjer mv.

•

En virksomhed, der har haft besøg af en konsulent fra Cabi til at facilitere et dialogmøde om stress

fortæller:

”Som leder var jeg lidt nervøs i forhold til stress. Jeg har aldrig haft en stress-sygemelding

og aldrig

ønsket at have det. Men på et tidspunkt er man nødt til at forholde sig til det, når man er et sted

uden jobsikkerhed, og i stedet for at krydse fingre for, at det aldrig sker, hvordan kan vi så fore-

bygge. Jeg var til en stor konference med Cabi og hørte der om Velliv-projektet. Så fik vi arrange-

ret en halv dag med Cabi, hvor de stillede os en masse spørgsmål og fik medarbejderne til at

tænke med. Det kom der 6 arbejdsgrupper ud af, som kørte i næsten 1 år. De kom bl.a. frem til,

hvordan vi skaber en ”vi-følelse”, når vi vækster;

hvad er feedback for os; og vi har fået indført en

lampe, som lyser rødt, når man er i fordybelse. Vi har nu gennemført en undersøgelse, hvor vi er

gået fra, at 38 pct. havde oplevet sig stresset inden for de sidste to måneder til

13 pct.”

Kilde: Cabis hjemmeside, Foreningen Velliv og interview af Epinion

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

5. Opfølgning på Cabis strategi

Kapitlets hovedkonklusioner

Strategien er generelt ’on track’ men der er et uforløst potentiale i at øge kendskab og anven-

delse i virksomheder.

•

Cabi har i den forgangne strategiperiode leveret solidt på sine mål omkring samarbejde

med jobcentre og brugertilfredshed. Der er generelt en høj andel af jobcentre, der anvender

Cabi, herunder anvender dem med fokus på samarbejde med virksomhederne, og som det

også ses i kapitel 3 er brugertilfredsheden meget høj.

Omvendt er pejlemærkerne omkring virksomhedsindsatsen ikke indfriet. Blandt andet er

kendskabet til Cabi blandt virksomheder ikke øget som forudsat, og ej heller antallet af ak-

tive medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi. Begge har i strategiperioden ligget på et kon-

stant niveau.

I den nye strategiperiode er der øget fokus på Cabis virksomhedsindsats, da man allerede

har godt fat i kommunerne. Selv om det er meget tidligt i strategiperioden, er der indikatio-

ner på, at målene om virksomhedernes anvendelse af Cabi er godt på vej.

Virksomhedernes kendskab til Cabi er dog uændret, og det samme er antal virksomheder i

Cabis netværk, og data kan derfor ikke understøtte, at flere virksomheder tager socialt an-

svar som følge af Cabis indsats. Givet den høje brugertilfredshed og en stigende tendens til

at anvende Cabi blandt virksomheder vurderes der at være et uforløst potentiale ved at øge

kendskabet til Cabi.

Endelig er andelen af jobcentre, der anvender Cabi til at styrke samarbejdet med virksom-

heder i form af bl.a. oplæg, kurser eller forløb foreløbigt konstant på knap 40 jobcentre, hvil-

ket ikke understøtter, at der er sket en udvikling på dette område. Det skal dog ses i lyset

af, at ca. 90 pct. af ledere i jobcentrene anvender Cabi

–

blot i form af andre ydelser end

oplæg, kurser mv., men hvor ydelserne kan omhandle viden om betydningen af et stærkt

virksomhedssamarbejde.

•

Cabi står lige nu imellem to strategier, hvor strategien for 2016-2020 formelt udløber i indeværende

år, men hvor den i 2018 blev erstattet af en ny strategi for 2019-2022, som pt. er i sin vorden. For

at vurdere Cabis opfyldelse af sin strategi er det nødvendigt både at se på målopfyldelsen af den

gamle strategi til og med 2018, og hvordan det ser ud med den nye strategi.

Strategiplan for Cabi 2016-2020

Strategien for 2016-2020 indeholdt 5 strategiske pejlemærker og 6 primære

KPI’er.

De strategiske

pejlemærker er:

1. 50 pct. af jobcentrene samarbejder med Cabi som metodeudvikler og konsulenthus

2. 70 pct. af jobcentrene anvender Cabi til at styrke deres samarbejde med virksomheder

3. 30.000 virksomheder med 2 eller flere ansatte kender Cabi

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

4. 4.000 aktive medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi

5. 85 pct. af kunderne er tilfredse eller meget tilfredse med opgaveløsningen

I det følgende gennemgås opfyldelsen

af de strategiske pejlemærker enkeltvis og KPI’erne

samlet,

da de strategiske pejlemærker giver en mere væsentlig indikation af, om Cabi er på vej i den øn-

skede strategiske retning. Det bemærkes dog, at idet Cabi fik ny strategi i efteråret 2018, er 2018

det seneste år, hvori der er foretaget indsamlet data til opfølgning på de strategiske pejlemærker.

Vurderet målopfyldelse

De strategiske pejlemærker, der omhandler jobcentrenes samarbejde med og anvendelse af Cabi,

har i strategiens første år udviklet sig markant,

jf. figur 22.

Andelen af jobcentre, der samarbejder

med Cabi som metodeudvikler og konsulenthus, er således steget fra 20 pct. i 2016 til 40 pct. i

2018

–

en stigningstakt som gør, at

–

såfremt strategien var uændret

–

måtte det forventes, at må-

let var nået i 2020.

Også andelen af jobcentre, som anvender Cabi til at styrke samarbejdet med virksomheder, ligger

over det fastsatte måltal i de tre år, der er målt på strategien. Der er i perioden sket en mindre stig-

ning, men andelen har samlet set over de tre år været nogenlunde konstant på ~60 pct.

Figur 22: Målopfyldelse af strategiske pejlemærker 1 og 2

50 pct. af jobcentrene samarbejder med Cabi som

metodeudvikler og konsulenthus

Procent

70 pct. af jobcentrene anvender Cabi til at styrke deres

samarbejde med virksomheder

Procent

70%

62%

56%

60%

50%

40%

30%

60%

50%

41%

40%

30%

25%

20%

40%

2016

2017

2018

2019

2016

2017

2018

2019

2020

Målopfyldelse

Målsætning

Kilde: Data fra Cabi

Rettes opmærksomheden mod de virksomhedsrettede pejlemærker ligger målopfyldelsen under

niveau i perioden,

jf. figur 23.

Hvad angår kendskabet til Cabi, ligger måltallet en smule under mål-

sætningen i 2017, men der er ikke indikation i kendskabsmålingen gennemført i 2020 af, at antallet

af virksomheder med kendskab til Cabi er steget svarende til målsætningen om en stigning på godt

60 pct. fra 2017 til 2020. Kendskabet i 2020 er således målt til at være på niveau med 2017. Givet

at virksomheder er en meget heterogen målgruppe, som det kan være vanskeligt at kommunikere

samlet til, anses det ikke for usædvanligt, at kendskabsgraden er konstant.

Ligeledes gælder det, at antallet af

aktive

medlemmer i VirksomhedsnetværkCabi, dvs. unikke del-

tagere i arrangementer/konferencer, netværks- og sparringsgrupper mv., er faldet let i perioden og

dermed ikke steget som forudsat.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 23: Målopfyldelse af strategiske pejlemærker 3 og 4

30.000 virksomheder med 2 eller flere ansatte kender Cabi

Antal

30.000

27.000

4000

23.000

20.000

3000

17.000

2500

2900

3300

3700

4.000 aktive medlemmer i VirksomhedsnetværkCabi

Antal

5000

4000

2000

18.169

10.498

1000

2260

2064

2258

2295

2008

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Målopfyldelse

Målsætning

Kilde: Data fra Cabi

Det sidste pejlemærke handler om brugertilfredshed med Cabis opgaveløsning. Her viser Cabis

indsamlede data en meget høj brugertilfredshed med Cabis forskellige arrangementer. Således har

tilfredsheden ligger på mellem 98 og 100 pct. hvert år siden 2016. Dette understøttes som nævnt

af Epinions indsamlede data, der også viser en generelt meget høj brugertilfredshed.

Også for de primære KPI’er

er der en høj målopfyldelse på nær for målet om at nå en 10 pct. årlig

stigning i antal medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi,

jf. figur 24.

Det skal dog bemærkes, at

implementeringen af EU's persondataforordning i 2018 mange steder indebar fornyet samtykke til

opskrivning i medlemspaneler, nyhedsbreve mv., hvilket kan have påvirket antal medlemmer.

Figur 24: Opfyldelse af primære KPI'er

Primær KPI

80 procent af Cabis kunder vurderer i kundetilfredshedsmålinger,

at Cabi understøtter deres arbejde med rummelighed og socialt

engagement vedr. fastholdelse og inklusion

Vurderet opfyldelse

Delvist opfyldt.

I 2018 viste målopfyldelsen, at 70 pct. af kunderne var

enige i dette. I de tre foregående år var målopfyldelsen over 80 pct.

10 pct. årlig stigning i antallet af medlemmer i

VirksomhedsnetværkCabi (kontaktpersoner)

Ikke opfyldt.

Der har i perioden været en varierende stigning i antallet af

medlemmer i VirksomhedsnetværkCabi. I 2016 og 2017 lå den over 10

pct. I 2015 og 2018 gjorde den ikke.

Opfyldt.

Salgsmålet på 9 mio. kr. årligt er nået i alle år.

Salgsmål for indtægtsdækket virksomhed (9. mio. kr. i 2016)

65 pct. af alle afsendte tilbud og ansøgninger på over 50.000 kr

resulterer i en vunden opgave

Opfyldt.

På nær i 2016 er måltallet nået i alle år.

Indtægtsdækket virksomhed udgør 35 procent af omsætningen

Opfyldt.

Indtægtsdækket virksomhed har udgjort mellem 33 og 36 pct. i

alle år.

Opfyldt.

Egenkapitalen har udgjort over 10 pct. af omsætningen i alle år.

Egenkapitalen skal udgøre 10 procent af omsætningen

Kilde: Data fra Cabi

Cabis strategi 2019-2022

I Cabis strategi 2019-2022 ligger hovedfokus på virksomhederne, og jobcentrene indgår i højere

grad som understøttende forandringsagent i virksomhedernes indsats. I den nuværende strategi

fremgår således, at Cabis ambition nu er at:

”at gøre det attraktivt og lettere for flere virksomheder

at være socialt ansvarlige arbejdspladser.”

Denne ændring af strategien kan ses i lyset af den ge-

nerelle udvikling på beskæftigelsesområdet i de senere år, hvor der særligt har været fokus på de

virksomhedsrettede indsatser. Det følger i tråd med den generelle viden og evidens på området,

som viser, at virksomhedsrettede indsatser har størst effekt.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

I Cabis strategi 2019-2022 indgår lige som i den foregående strategi 5 pejlemærker og 6 primære

KPI’er. De

strategiske pejlemærker er:

1. 10 pct. årlig stigning i andelen af virksomheder, der bruger Cabis viden og værktøjer

2. 25 årlige gennemførte konsulentopgaver for private virksomheder i 2022, heraf min. 10 ind-

slusningsopgaver

3. Flere virksomheder arbejder med socialt ansvar

–

også gennem jobcentre

4. 80 unikke kommuner (svarende til 85 pct.) bruger årligt Cabi til at styrke deres samarbejde

med virksomheder

5. 49 pct. af timeomsætningen er hentet eksternt/markedsfinansieret

Vurderet målopfyldelse

Hvad angår pejlemærket om andelen af virksomheder, der anvender Cabis viden og værktøjer, har

der været en stigende tendens siden 2017 fra 2,7 pct. til 4,5 pct.,

jf. figur 25,

men stigningen er dog

ikke statistisk signifikant. Målsætningen anses dog for at være på vej i den rigtige retning.

Det samme gælder for gennemførelsen af opgaver for private virksomheder, der med 8 løste opga-

ver ligger lige under måltallet for 2019 på 9 opgaver. Det er dog et betydeligt hop fra 3 opgaver i

2018.

Figur 25: Målopfyldelse af strategiske pejlemærker 1 og 2

10 % årlig stigning i andelen af virksomheder, der bruger Cabis

viden og værktøjer

Procent

25 årlige gennemførte opgaver for private virksomheder i 2022

(Heraf minimum 10 indslusnings-opgaver)

Procent

4,5%

2017

2018

2,7%

2019

2020

2021

2022

2018 (Nulpunkt)

2019

2020

2021

2022

Målopfyldelse

Målsætning

Kilde: Data fra Cabi og Epinions virksomhedssurvey

Vurderingen af målopfyldelsen af det 3. strategiske pejlemærke - at flere virksomheder arbejder

med socialt ansvar - baserer sig på

tre af de primære KPI’er, der

omhandler, at flere virksomheds-

repræsentanter deltager i Cabis arrangementer, at antallet af virksomheder i Virksomhedsnetværk-

Cabi stiger, og at flere virksomheder kender Cabi.

En foreløbig opgørelse af de

tre KPI’er

kan ikke understøtte, at flere virksomheder arbejder med

socialt ansvar. Det skyldes, at antallet af virksomheder i VirksomhedsnetværkCabi er omtrent uæn-

dret, og det samme er kendskabet til Cabi,

jf. figur 26.

Der er endnu ikke data for udviklingen i antal

virksomhedsrepræsentanter, der deltager i Cabis arrangementer/projekter.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 26: Målopfyldelse af strategisk pejlemærke 3 gennem 3 primære KPIer

10 % årlig stigning i antallet af virksomhedsrepræ-

sentanter der deltager i Cabis arrangementer/projekter

10 % årlig stigning i antallet af

virksomheder i VirksomhedsnetværkCabi

25 % af virksomheder med 5+ ansatte

kender Cabi*

9000

7965

8762

6000

5058

5000

4000

4550

4598

5564

28%

6129

26%

24%

22%

20%

18%

17%

15%

19%

22%

25%

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2019

6583

7241

16%

14%

12%

10%

2018

2019

2020

2021

2022

13,5%

9,5%

3000

2000

1000

2020

2021

2022

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Målopfyldelse

Målsætning

Kilde: Data fra Cabi. Note: Kendskabsmålet er opgjort for virksomheder med 5+ ansatte. Baseline for 2017 er ændret tilsvarende.

Baseret på den høje brugertilfredshed med Cabis ydelser og oplevede effekt vurderes der at være

et uforløst potentiale i at udvide virksomhedernes kendskab til og anvendelse af Cabi, herunder i

forhold til at deltage i VirksomhedsnetværkCabi. Det gælder i særlig grad de små og mellemstore

virksomheder, hvor kendskabet til Cabi ikke er særligt stort, og hvor de qua deres størrelse vil få

meget ud af at blive understøttet i deres indsats for at skabe en rummelig arbejdsplads. Dette lig-

ger også i tråd med Cabis kommunikationsstrategi, der har disse som primære målgrupper.

For så vidt angår Cabis understøttelse af jobcentrene i deres samarbejde med virksomhederne lig-

ger denne andel på niveau med tidligere år,

jf. figur 27.

38 ud af de 94 jobcentre, svarende til ca.

40 pct., havde i 2019 enten modtaget oplæg, kurser eller forløb med fokus på virksomhedssamar-

bejde eller kontaktet Spørg Eksperten om samme. Med til dette hører dog, at 90 pct. af ledere i

jobcentrene anvender Cabi ydelser generelt, hvilket også indeholder formidling af viden omkring

samarbejde med virksomheder blot ikke i form af oplæg mv. Det er fortsat meget tidligt i strategipe-

rioden, men det tilsiger, at det fortsat er nødvendigt at have fokus ikke blot på jobcentrene gene-

relt, men specifikt i at understøtte dem i deres samarbejde med virksomhederne for herigennem

understøtte ambitionen om at gøre det lettere for virksomhederne at tage socialt ansvar.

Andelen af den eksternt finansierede timeomsætning ligger foreløbigt på ca. 33 pct., hvilket forelø-

bigt er i tråd med den forudsatte målsætning i strategien.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 27: Målopfyldelse af strategiske pejlemærker 4 og 5

80 unikke kommuner (svarende til 85 %) bruger årligt Cabi til at

styrke deres samarbejde med virksomheder

Antal

2018 (Nulpunkt)

2019

2020

2021

2022

35%

30%

25%

20%

15%

50%

45%

40%

34%

39%

44%

49 % af timeomsætningen er hentet eksternt/markedsfinansieret

Procent

49%

29%

33%

10%

2018 (Nulpunkt)

2019

2020

2021

2022

Målopfyldelse

Målsætning

Kilde: Data fra Cabi

I forhold til de øvrige primære KPIer ligger de alle med en foreløbig opfyldelsesgrad på over 100

pct., dvs. de er overopfyldt i forhold til måltallet for 2019 men ikke nødvendigvis for 2022,

jf. figur

28.

Da der er tale om en meget lille tidsserie, er det endnu for tidligt at se, hvordan målopfyldelsen

udvikler sig i de kommende år. Der bør derfor fortsat være fokus på disse KPIer. I særlig grad

fremhæves betydningen af KPI nr. 2 omkring effektmålinger. Jf. afsnittet ovenfor om oplevet effekt

vurderes det at være en fordel, at Cabi har fokus på netop måling af effekten af sin indsats for på

den måde at kunne følge med i og fokusere sine indsatser.

Figur 28: Opfyldelse af primære KPIer

Primær KPI

VNC afholder i året 2022 møder/oplæg/arrangementer i 75 unikke

kommuner (min. 10 private virksomheder skal være

repræsenteret ved aktiviteten).

Min. 1 gennemført projekt årligt, hvor effekt i form af ansættlser

opgøres

85% af Cabis kunder er tilfredse / meget tilfredse med

opgaveløsningen

Vurderet opfyldelse

Opfyldt.

Cabi har afholdt møder/oplæg/arrangementer i 56 kommuner i

2019, hvilket er over målet på 38.

Opfyldt.

To projekter har fået opgjort effekt: Rekruttering fra Kanten og

Veteraner i job.

Opfyldt.

100 pct. var tilfredse i 2019.

Kilde: Data fra Cabi

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Case: Rekruttering fra Kanten

Virksomheder på Lolland-Falster står i de kommende år foran at mangle arbejdskraft som følge af

bl.a. store infrastrukturprojekter i området (Femern-forbindelsen) samt stigende tilvækst af virksom-

heder til området. Samtidig er det et område, som har en stor gruppe af udsatte, ledige borgere,

hvoraf en betydelig del med støtte og de rette jobåbninger forventes at kunne bidrage aktivt til ar-

bejdsmarkedet.

En række lokale aktører

–

jobcentrene Lolland og Guldborgsund, Business Lolland-Falster, 3F og

Erhvervspark Lolland - er derfor gået sammen med Cabi og LG Insight for via nye metoder og

samarbejdsformer at udnytte virksomhedernes behov for arbejdskraft til at skabe jobåbninger til de

udsatte borgere.

Projektet adskiller sig fra andre beskæftigelsesinitiativer ved at tage udgangspunkt i virksomheds-

hedernes behov og derudfra etablere jobs og træningsbaner til de udsatte borgere. Der arbejdes

med at påvirke virksomhederne til at finde opgaver, som borgerne kan løse, og tage et socialt an-

svar ved at inkludere og ansætte dem i deres virksomhed. Virksomhederne klædes bl.a. på til at

arbejde med sidemandsoplæring af borgerne, og de virksomheder der ønsker det, kan blive klædt

på til at arbejde mere strategisk med CSR og FNs verdensmål.

Cabis rolle er sammen med LG Insight at udvikle og facilitere videndelingsværktøjer, udviklings-

dage, metodeudvikling sammen med de lokale partnere, samt kompetenceudvikling og arrange-

menter for de lokale virksomheder. De lokale parter gennemfører de lokale aktiviteter, som består

af virksomhedsbesøg, etablering af træningsbaner og job, mindre arrangementer, samt samtaler

og eventuelle understøttende aktiviteter med borgerne. Eksempelvis er der tilknyttede sundheds-

fagligt personale på jobcentret som kan hjælpe borgere og virksomheder, hvis der er behov for det.

I tillæg hertil står Cabi for formidlingen af projektet i tæt samarbejde med partnerne, så kendskab,

metoder, forretningsmodeller, gode historier mv. spredes lokalt og landsdækkende, herunder gen-

nem brug af Cabis forskellige formidlingskanaler - cabiweb.dk, nyhedsbreve, presseindsats og net-

værk

–

samt via de øvrige aktørers hjemmesider.

Projektet forløber i perioden 2018-2021 og er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond. Målet er, at

mindst 850 borgere får tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomheder,

heraf skal 550 personer opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Derudover skal mindst 400 virk-

somheder deltage i indsatsen. I foråret 2020 har over 400 virksomheder allerede taget imod bor-

gerne, og der er etableret mindst 100 job med lønnede timer.

Projektet evalueres af det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, midtvejs og

ved afslutningen af projektperioden. Midtvejsevalueringen forventes færdig i sommeren 2020. Ved

evalueringen ses blandt andet på indsatsens beskæftigelseseffekt og virksomhedernes gevinst ved

at inkludere de udsatte grupper på arbejdspladsen. Hvis projektet bliver en succes, kan den ind-

hentede viden og erfaring udbredes til andre dele af Danmark. Nogle af de interviewede brugere

har allerede udtrykt interesse for projektet for at se, om metoderne anvendt her vil kunne anvendes

i deres del af landet også.

Kilde: Cabis hjemmeside, KLs hjemmeside, A.P.Møllers Støttefonds hjemmeside og Danske Kommuner samt Epinions interview.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

6. Cabis position på beskæftigelsesområdet nu og

fremover

Kapitlets hovedkonklusioner

Cabi er en helt central sparringspartner for sine brugere qua sin viden og sit netværk på be-

skæftigelsesområdet. Kombinationen af ydelser findes ikke på samme måde andre steder, og

det vil være savnet, hvis bevillingen bortfalder.

•

Virksomhederne ønsker at arbejde med socialt ansvar og vil gerne have viden og værktøjer

til at arbejde med inklusion og fastholdelse af udsatte grupper og forebyggelse af sygefra-

vær og nedslidning.

Cabi har etableret sig som en helt central sparringspartner i beskæftigelsesindsatsen sær-

ligt for jobcentrene og VirksomhedsnetværkCabi. For jobcentrene er Cabi den næstmest

søgte sparringspartner, og for medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi er Cabi

den

mest

søgte sparringspartner

–

foran jobcentrene og branche-/interesseorganisationer. Næsten 3

ud af 4 medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi og halvdelen af lederne i jobcentrene vil i

høj eller meget høj grad anbefale Cabi til andre.

Cabi opleves som troværdige, professionelle og kompetente. De har en særlig styrke og

særkende i forhold til andre aktører i form af deres formidlingsmæssige kompetencer

–

her-

under en forståelse af virksomhederne og deres behov og formidlingen af denne til fx job-

centre

–

samt de etablerede virksomhedsnetværk med virksomheder, der er villige til at bi-

drage med input til og udvikling af beskæftigelsespolitiske indsatser. For virksomhederne er

det også en styrke, at Cabi er én indgang til viden om det rummelige arbejdsmarked.

Cabis bevillingsfinansiering opleves af brugerne som noget, der bl.a. bidrager til, at Cabi

kan opretholde et højt vidensniveau, og at de når ud til alle uanset geografi. I fondsfinansie-

rede projekter kan det være en fordel eller betingelse, at der indgår medfinansiering, og her

kan Cabis bevilling være med til at skabe basis for en multiplikator-effekt, hvor viden og

værktøjer udviklet fx via et fondsprojekt kan spredes til andre via Cabis kommunikations-

platforme og netværk. Fra bevillingsgivers side følges der op på, at der ikke sker konkurren-

ceforvridning i forhold til andre aktører.

Cabis brugere blandt både virksomheder og kommuner anser det for et tab, hvis Cabis be-

villing reduceres, og indsatsen dermed reduceres. Det at have gratis adgang til viden og

redskaber af høj kvalitet og netværk med andre virksomheder har en værdi i arbejdet med

at inkludere og fastholde udsatte og forebygge sygefravær og nedslidning. Givet de sam-

fundsøkonomiske gevinster ved at få udsatte ledige i arbejde, anses det for sandsynligt, at

de opnåede resultater overstiger investeringen i form af Cabis bevilling.

•

Det beskæftigelsespolitiske landskab udgøres af en lang række aktører, der hver især og på for-

skellige vis arbejder for at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet. Det gælder en række myn-

digheder med Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som de

primære, men også de regionale arbejdsmarkedsråd og den kommunale beskæftigelsesindsats,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

herunder jobcentrene, hvor sidstnævnte er de primære udførende myndighedskraft i beskæftigel-

sesindsatsen. Hertil kommer en lang række af store og små organisationer og social-økonomiske

virksomheder samt private konsulenthuse, der hver især spiller ind i forskellige dagsordener om-

kring rummelighed lige fra branche-/arbejdsgiverforeningernes lovgivnings- eller politiske bistand til

medlemsvirksomheder til private aktørers udvikling af konkrete indsatser rettet imod borgere eller

processtøtte til jobcentre og virksomheder.

Hertil kommer aktører med mere specifikt fokus på arbejdsmiljørelaterede aspekter, som også har

relevans i denne forbindelse, fordi indsatserne også her har til hensigt at forebygge nedslidning,

sygefravær osv. Først og fremmest er der Arbejdstilsynet, som udover sin tilsynsførende rolle også

står bag en række formidlingsindsatser, samt andre aktører som eksempelvis

Branchefællesska-

berne for Arbejdsmiljø, og også brancheorganisationer, fagforbund og private konsulenthuse spiller

her en rolle.

Centralt står ligeledes virksomhederne, da det i sidste ende er dem, der skal evne at skabe ar-

bejdspladser, der kan inkludere og fastholde udsatte medarbejdere og modvirke mistrivsel, syge-

fravær og nedslidning, ofte i samarbejde med jobcentrene. Dette er også blandt de langsigtede mål

i Cabis arbejde, jf. forandringsteorien og Cabis strategi. Som anført tidligere følger dette fint i tråd

med de seneste års udvikling på beskæftigelsesområdet med fokus på de virksomhedsrettede ind-

satser. Afgørende for denne indsats er, at virksomhederne både har fokus på - og kan se nytten i

–

at være socialt ansvarlige og bliver støttet i indsatsen for at være en rummelig arbejdsplads, så ud-

satte grupper kan inkluderes eller fastholdes i arbejde. En vurdering af Cabis position på beskæfti-

gelsesområdet afhænger blandt andet af, i hvilken grad virksomhederne efterspørger de ydelser

Cabi tilbyder, dvs. om socialt ansvar er et fokusområde for dem, og noget de ønsker at arbejde

med. Samtidig hænger det også sammen med, hvordan Cabi bliver oplevet blandt sine brugere og

stakeholdere i forhold til andre aktører på området, dvs. kan Cabi noget særligt, som

–

hvis det

faldt bort

–

vurderes at få betydning for indsatsen for fremme et arbejdsmarked med plads til flere.

Virksomhedernes efterspørgsel efter Cabis ydelser

Evalueringen er gennemført i april og maj 2020, som var et tidspunkt, hvor dagsordenen på be-

skæftigelsesområdet gik fra at være præget af diskussioner om mangel på arbejdskraft inden for

visse sektorer/områder til en Covid19-præget situation, hvor fokus i højere grad er rettet imod virk-

somhedernes usikkerhed med en faktisk og forventet stigende ledighed til følge.

Man kunne forvente, at i en sådan situation ville virksomhedernes fokus blive rettet imod andet end

at fremme socialt ansvar. Til trods for dette tilkendegiver mange virksomheder, at de i høj eller me-

get høj grad har fokus på at tage socialt ansvar,

jf. figur 29.

Det gælder i helt særlig grad at

fremme trivsel og forebygge sygefravær og nedslidning på arbejdspladsen. Her angiver 83 pct. af

alle virksomheder i det generelle virksomhedssurvey at have høj eller meget høj grad af fokus

herpå. Noget mindre fokus er der på at fastholde medarbejdere med udfordringer på arbejdsplad-

sen (67 pct.) og mindst på at inkludere udsatte på arbejdspladsen (48 pct.).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Figur 29: Fokus på socialt ansvar i virksomheder

I hvilken grad har du eller din virksomhed aktuelt fokus på

følgende?

I hvilken grad ønsker du eller din virksomhed at styrke jeres

arbejde med følgende områder i fremtiden?

Fremme trivsel og forebygge sygefravær og

nedslidning på arbejdspladsen

42%

41%

15%

Fremme trivsel og forebygge sygefravær og

nedslidning på arbejdspladsen

39%

29%

17%

8% 3%

Fastholdelse af medarbejdere med

udfordringer på arbejdspladsen

27%

40%

15%

8% 8%

Fastholdelse af medarbejdere med

udfordringer på arbejdspladsen

19%

30%

24%

10% 13% 5%

Inklusion af udsatte grupper på

arbejdspladsen

21%

27%

21%

16%

Inklusion af udsatte grupper på

arbejdspladsen

20%

15%

25%

16%

19%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Epinion: Survey til virksomheder

En del virksomheder ønsker også at styrke deres arbejde med socialt ansvar

–

igen med trivsel og

forebyggelse af sygefravær og nedslidning som det primære emne, de ønsker at styrke, hvilket

gælder for 68 pct. af virksomhederne. Det er kendetegnende, at virksomhedernes hovedfokus i

dag er på arbejdet med trivsel, sygefravær og nedslidning og i mindre grad at fastholde og i særde-

leshed inkludere udsatte personer på arbejdsmarkedet. I virksomhedsoptik kan dette give god me-

ning, da det som tidligere anført må anses for naturligt, at virksomheder prioriterer at fastholde ek-

sisterende medarbejdere frem for at rekruttere og inkludere nye.

Det skal bemærkes, at netop området om arbejdsmiljø, sygefravær og nedslidning er det område,

som 3 ud af 4 virksomheder mener, at de i høj eller meget høj grad har tilstrækkelig viden om,

jf.

figur 30.

Det kan skyldes, at emner som arbejdsmiljø og trivsel behandles af en række aktører fx

Arbejdstilsynet og flere private konsulenthuse. I lidt mindre omfang oplever virksomhederne at

have viden om, hvordan man hhv. fastholder medarbejdere med udfordringer i arbejde (46 pct.) og

inkluderer udsatte grupper på arbejdsmarkedet (35 pct.).

Figur 30: Interesse og behov for Cabis ydelser

Hvis der var ét sted, hvor I nemt kunne få viden og værktøjer,

netværk eller konsulentydelser til forebyggelse af sygefravær

og nedslidning, fastholdelse af medarbejdere med udfordringer

og inklusion af udsatte grupper på arbejdspladsen, ville I så

benytte det?

I hvilken grad oplever du, at du eller din virksomhed har

tilstrækkelig viden om følgende

Hvordan man bedst sikrer et godt

arbejdsmiljø, lavt sygefravær og undgår

nedslidning af medarbejdere

24%

47%

25%

Konsulentydelser

11% 11%

20%

15%

34%

10%

Hvordan man bedst fastholder

medarbejdere med udfordringer i job

15%

31%

36%

13% 4%

Netværk med andre virksomheder, jobcentre

og organisationer

13%

22%

27%

15%

18% 5%

Hvordan man bedst hjælper udsatte

grupper ind på arbejdsmarkedet

12%

23%

33%

23%

Viden og værktøjer

16%

29%

27%

12% 9% 7%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Epinion: Survey til virksomheder, det sidste spørgsmål er kun stillet til virksomheder, der ikke kender Cabi.

Viden til trods vurderer flere virksomheder, der ikke kender til Cabi, at de ville benytte det, hvis der

var ét sted, hvor man let kunne få viden og værktøjer til arbejdet med det rummelige arbejdsmar-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

ked. De søger primært viden og værktøjer samt netværk og kun i mindre grad efter konsulentbi-

stand. Virksomhederne har således et behov for en aktør som Cabi

–

men det forudsætter, at de

kender til Cabi.

Cabi som aktør på beskæftigelsesområdet

Blandt sine brugere i både kommuner og VirksomhedsnetværkCabi har Cabi fået placeret sig som

en central sparringspartner i indsatsen for det rummelige arbejdsmarked. Cabi er den foretrukne

sparringspartner for medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi, og den næstmest foretrukne blandt

jobcentre,

jf. figur 31.

Figur 31: Foretrukne rådgivningspartnere ift. det rummelige arbejdsmarked

Hvilken aktør ville du foretrække at søge hjælp hos til arbejdet med inklusion af udsatte, fastholdelse eller forebyggelse af sygefravær og nedslidning

72%

Stor forskel

pga. lavt

kendskab

65%

60% 60%

56%

53%

48%

49%

40%

32%

23%

13%

14%

11% 11%

23%

18%

15%

12%

11%

32%

35%

29%

25%

33%

19% 19%

Andre jobcentre / Det

lokale jobcenter

Cabi

Private

Ministerier eller styrelser Forskningsinstitutioner Brancheorganisationer

De regionale

Arbejdsmarkedskontorer konsulentvirksomheder

eller andre

interesseorganisationer

VirksomhedsnetværkCabi (N=754)

Virksomheder (N=307)

Virksomheder med kendskab til Cabi (N=46)

Anden aktør

Jobcentre (N=93)

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder, jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi. Mulighed for at vælge op til tre aktører.

For

medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi

er det interessant at bemærke, at Cabi er den

mest foretrukne sparringspartner efterfulgt af jobcentrene. Hver tredje vender sig ligeledes mod de-

res relevante brancheorganisation eller lignende for sparring. Til gengæld er der kun få, der angi-

ver at ville søge støtte hos nogle af de mange andre aktører på området, herunder de regionale

arbejdsmarkedsråd, ministerier/styrelser, konsulentvirksomheder mv. Dette tyder på, at Cabi blandt

medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi har fået placeret sig helt centralt som en aktør, der kan

give sparring og rådgivning på niveau med eller bedre end offentlige myndigheder, brancheorgani-

sationer mv.

Også for

jobcentrene

har Cabi etableret sig som en central spiller. Ganske naturligt vender jobcen-

trene sig i høj grad mod hinanden for sparring og rådgivning ift. det rummelige arbejdsmarked,

men herefter er Cabi deres foretrukne partner. Dette er en markant udvikling siden Rambølls eva-

luering i 2016, hvor kun 3-4 pct. af ledere i jobcentrene angav at ville søge støtte hos Cabi ift. ind-

satsen for udsatte medarbejdere. Dengang var de øvrige aktører, ministerier, private konsulentfir-

maer, ministerier mv., i langt højere grad efterspurgte af jobcentrene end Cabi. Selv om spørgsmå-

lene i de to evalueringer er stillet lidt forskelligt, vurderes det, at der er tale om et markant skifte,

hvor Cabi siden 2016 har fået placeret sig som en ledende aktør inden for det at understøtte job-

centrene i deres arbejde med det rummelige arbejdsmarked.

Billedet er til gengæld mere blandet, når vi ser på

virksomheder generelt.

Her er Cabi blot en ud af

flere aktører, som man vil vende sig imod for rådgivning og sparring. Som for både jobcentrene og

til dels medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi vil man primært vende sig imod jobcentrene for

sparring. Men herefter adskiller det sig, da virksomhederne generelt i højere grad vil søge hjælp

hos ministerier og styrelser eller brancheorganisationer i forhold til det rummelige arbejdsmarked.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Forudsat, at der ikke er en skæv profil blandt de virksomheder, der er medlemmer af Virksomheds-

netværkCabi kontra virksomheder generelt, kan dette støtte, at der er et potentiale i at øge brugen

af Cabis viden og værktøjer blandt virksomheder generelt og at øge kendskabet til Cabi blandt virk-

somheder.

”

For mig er det vigtigt, at Cabi er til for Danmark. Det er et rigtigt vigtigt sted at have. Det er

det eneste videnshus, som prøver at sætte kød og blod på det, som for mange virksomheder

kan være rigtigt svært at forstå: Hvorfor skal man tage én ind, der ikke har været på arbejds-

markedet de sidste 15 år?

”

Virksomhed

Cabis rolle som sparringspartner viser sig også ved, at næsten 3 ud af 4 medlemmer af Virksom-

hedsnetværkCabi i høj eller meget høj grad vil anbefale Cabis ydelser til andre,

jf. figur 32.

Det

samme gør sig gældende for over halvdelen af ledere i jobcentre, dog svarer 6 pct. af dem, at de

’slet ikke’ vil

anbefale Cabi.

Figur 32: Anbefaling af Cabis ydelser til andre

I hvilken grad vil du anbefale Cabis ydelser til andre?

Procent

Jobcentre (N=84)

17%

38%

32%

VirksomhedsnetværkCabi (N=612)

29%

43%

18%

2%1%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Epinion: Surveys til jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi.

Cabis position som en central aktør på beskæftigelsesområdet blandt medlemmerne af Virksom-

hedsnetværkCabi og jobcentrene hænger sammen med, at de i høj grad opleves som troværdige,

professionelle og kompetente,

jf. figur 33.

Figur 33: Brugernes karakteristik af Cabi

Baseret på dit kendskab til Cabi, hvordan passer følgende betegnelser på Cabi?

1-5 (1 = Slet ikke ; 3 = I nogen grad; 5 = I meget høj grad)

5,00

4,25

4,06

3,79

4,11

4,00

4,19

3,87

4,05

4,17

4,06

3,70

3,85

3,90

4,04

3,76

3,58

3,03

3,50

3,07

3,00

2,00

1,00

Troværdige

Professionelle

Kompetente

Relevante

Inspirerende

Unikke

Jobcentre (N=75-87)

VirksomhedsnetværkCabi (N=537-651)

Virksomheder (N=17-22)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Kilde: Epinion: Surveys til virksomheder, jobcentre og medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi. ‘Ved ikke’-besvarelser

er frasorteret i

udregningen af gennemsnit.

Også i brugerinterviewene er der høj grad af enighed om, at Cabi leverer ydelser på et fagligt højt

niveau, og at de i deres rådgivning fremstår både troværdige og professionelle.

Som beskrevet i afsnit 3.2. er det Cabis formidlingsmæssige kompetencer og virksomhedsnetvær-

kene, der fremhæves som Cabis styrker, og som noget, der gør Cabi særlige. Selv om der findes

et stort antal aktører på området, der hver især formidler viden om lovgivning og praksis omkring

det rummelige arbejdsmarked

–

STAR, jobcentrene, branche-/arbejdsgiverorganisationer mv. - så

kan Cabi noget særligt med at få viden gjort brugbart for virksomhederne og kommunerne ved at

anvende eksempler og konkrete cases og dermed være praksisnære i deres kommunikation til

kommuner og virksomheder om, hvad de kan gøre for at understøtte det rummelige arbejdsmar-

ked. Selv om flere brugere angiver, at de også anvender de andre kilder, fx STAR, arbejdsgiveror-

ganisationer eller Retsinformation, så er Cabi et praksisnært supplement til de andre kilder.

Som formidlingsaktør har Cabi ligeledes den fordel, at de er én indgang til viden om det rummelige

arbejdsmarked. Virksomheder

–

særligt de geografisk spredte

–

oplever, at det ikke altid er en

hjælp at rådføre sig med jobcentrene, da der kan være store forskelle på formidlingen af viden på

tværs af landets 94 jobcentre, og det er derfor ikke altid nemt at finde svar på sine spørgsmål. De

oplever, at Cabi er et sted at starte for at finde viden, og Cabi henviser så til de enkelte jobcentre

for konkret vejledning på en udfordring, fx i forhold til en specifik medarbejder.

Også Cabis virksomhedsnetværk udgør en særlig styrkeposition, som ikke findes andre i samme

form hos andre aktører på beskæftigelsesområdet. Cabis tætte kobling til virksomhederne og deraf

følgende solide forståelse af virksomhedernes behov inden for arbejdet med det rummelige ar-

bejdsmarked anses for at være et særkende ved Cabi. Samtidig arbejder Cabi netop på at formidle

denne forståelse for virksomhedsbehov til jobcentrene og på den måde støtte deres samarbejde

med virksomhederne. Ligeledes kan virksomhedsnetværkene udgøre en

potentiel ’rugekasse’ af

villige virksomheder, der er interesserede i at bidrage til rummelighedsdagsordenen med input eller

som ’laboratorium’ for udvikling af indsatser.

Også for virksomhederne opleves Cabis netværk som en styrke. Flere interviewede brugere peger

således på, at selv om der findes andre aktører på beskæftigelsesområdet, der faciliterer CSR-net-

værk mod betaling, så tilbyder disse netværk ikke den samme kobling mellem en høj faglighed og

praksisnær viden fra danske virksomheder og jobcentre, som Cabis netværk. Oplevelsen er, at be-

talingsnetværk i højere grad formidler inspiration fra forskere eller internationale CSR-erfaringer,

men ikke på samme måde inddrager virksomhederne i erfaringsudvekslingen.

Cabis særlige bevillingsmæssige konstruktion

Givet det, at Cabis videns- og udviklingsrolle og netværksrolle er dem, der i videst omfang er finan-

sieret af grundbevilling, er en bevillingskonstruktion med delvis grundbevilling og delvis indtægtsfi-

nansieret med til at understøtte Cabis særlige position på beskæftigelsesområdet.

Nogle brugerne af Cabi peger på, at Cabi ved at være delvist bevillingsfinansieret kan opretholde

en høj kvalitet i opgaveløsningen, hvor de fremstår neutrale i deres rådgivning qua det, at deres

udgangspunkt ikke er salg af ydelser. De opleves at tage udgangspunkt i virksomhedens eller

kommunens behov og tilretter deres rådgivning herefter. Samtidig anvender de netværkstankegan-

gen aktivt ved at henvise til andre aktører på området, fx til andre jobcentre eller virksomheder, der

har arbejdet med en bestemt indsats. Cabi bliver dermed oplevet som en neutral part, der ikke har

andre interesser end at støtte virksomheden eller jobcenteret i deres arbejde.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

”

I kraft af den konstruktion, som Cabi har, ligger der en forpligtelse til at sikre kvaliteten. Det

betyder, at de ikke går ind i noget, som de ikke kan stå på mål for. Der er nogle af de private ak-

tører, som kan sælge sand i Sahara og så ikke levere på det. Hvis Cabi siger, at de ikke kan le-

vere, så tager de ikke opgaven. Det har jeg mere respekt for end nogen, der siger, at det kan

de sagtens.

”

Jobcenter

Samme pointe understøttes af flere, der oplever det som en fordel, at Cabi har mulighed for at op-

bygge en ’grundkerne’ af viden, som finansieres af staten, og hvor der ikke er et kontinuerligt ind-

tjeningskrav, der kan kompromittere opbygningen af den viden. Som nogle stakeholdere også på-

peger, er det dog en balancegang, idet det er væsentligt at sikre, at der ikke sker konkurrencefor-

vridning i forhold til de private aktører, der også opererer på området. Fra Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutterings side er der derfor stor opmærksomhed på at tydeliggøre hvilke aktiviteter,

der er bevillingsfinansierede, og hvilke der ikke er, og at sikre opfølgning på førstnævnte.

”

De er pengene værd. Men hvis de samtidigt skal kunne have ro på og byde ind, hvor de

ser behov uden at skulle levere en opgave hver anden måned, som de får penge for, så kræver

det en eller anden form for grundbevilling. Det kræver, at der er nogle, som sørger for, at de fin-

des. Det er ligesom et busselskab. Hvis man skal tjene alle penge selv, ville man sætte busser

ind mellem Aarhus og København. Ingen gider at sætte busser ind mellem Maribo og en anden

by.

”

Virksomhed

Som citatet ovenfor også antyder, er der også i et geografisk perspektiv en fordel i, at Cabi er en

dels bevillingsfinansieret; dels indtægtsdækket virksomhed. For kommunerne betyder det, at de

uanset geografisk beliggenhed kan få støtte af Cabi til samme pris. Der er således ikke forskellig

prissætning alt efter, hvor store rejseomkostningerne er. Her kan nogle udkantskommuner ellers

godt opleve, at de har vanskeligt ved at få konsulenthuse til at byde på opgaver grundet store rej-

seomkostninger. Tilsvarende prioriterer Cabi også at udbyde konferencer og temadage rundt om i

landet

–

og ikke kun i de store byer, hvilket giver adgang til viden for alle virksomheder, uanset

hvor de ligger i landet - en fordel, som en enkelt virksomhed i undersøgelsen fremhæver.

I forhold til fondsstøtte er den blandede finansieringskonstruktion også i nogle tilfælde en fordel

–

eller decideret betingelse

–

for støtte, fx fra nogle almennyttige fonde. Her har det betydning, at der

er tale om en non-profit-organisation, dvs. at fonden har sikkerhed for, at bevillingen går til et al-

mennyttigt formål, og i nogle tilfælde kan der indgå et krav om medfinansiering, som i givet fald fi-

nansieres via Cabis grundbevilling efter aftale med Cabis bestyrelse. Da en del af disse projekter

omhandler metodeudvikling, giver Cabis særlige position projektets resultater en form for multipli-

kator-effekt, hvor de opnåede resultater og viden kan spredes via Cabis formidlingsindsats

–

hjem-

mesiden, nyhedsbreve mv.

–

og/eller via virksomhedsnetværkene. Som det ses i det beskrevne

projekt ’Rekruttering fra Kanten’ vil indsatsen her –

såfremt slutevalueringen viser, at den har op-

nået de forventede resultater

–

via Cabis mellemkomst kunne spredes til andre dele af landet, der

kan have tilsvarende udfordringer med mangel på arbejdskraft kombineret med en høj andel af

borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Blandt de mange aktører på beskæftigelsesområdet vurde-

res der ikke at være nogen, der på samme måde har det reach til både kommuner og virksomhe-

der, som Cabi har, og som derfor er i stand til at inspirere og påvirke til handling.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Endelig er der blandt virksomhederne

–

særligt de små og mellemstore - flere, der anser det for en

fordel, at Cabi både stiller viden og redskaber gratis til rådighed for virksomheder (og jobcentre),

og at de også kan stille op som konsulenter, hvis virksomheden har behov for at tilkøbe ekstraydel-

ser. Dette skal ses i lyset af, at evalueringen netop viser, at virksomhederne efterspørger Cabis

gratisydelser og kun i mindre grad ønsker at købe sig til bistand omkring tilrettelæggelsen af en

rummelig arbejdsplads.

”

Cabis styrke er, at de favner bredt, og at de er rettet imod virksomhederne. Særligt som

lille eller mellemstor virksomhed er man skræmt over udgiften til rådgivning, men Cabi gør viden

tilgængelig for alle. Og når så man er kommet i gang med en indsats, kan man koble mere på.

Men det vigtige er, at der er adgang til viden.

”

Virksomhed

Konsekvenser hvis Cabi ikke længere støttes med be-

villing

Selv om det er vanskeligt at kvantificere effekten af Cabis indsats i beskæftigelsesindsatsen, er der

ikke tvivl om, at flere af Cabis brugere anser Cabi for spille en central rolle for arbejdet med trivsel,

fastholdelse og inklusion af udsatte personer, og at en del af dette skyldes, at Cabi er delvist bevil-

lingsfinansieret, da det er med til at opretholde et højt vidensniveau i Cabi. På tværs af både job-

centre og private og offentlige virksomheder anfører flere, at de ville opleve det som et tab, hvis

Cabi ikke kunne bestå på samme vis fremover.

To store virksomheder udtrykker det sådan, at de oplever det som en form for samfundskontrakt

mellem staten og virksomhederne at have et sted som Cabi, der virker for at fremme virksomhe-

dernes lyst til og mulighed for at tage socialt ansvar, og at der ikke vurderes at være andre aktører,

der på samme måde kan tage dette op. Her henviser de blandt andet til deres oplevelse af, at

hverken STAR eller jobcentrene formår at engagere virksomhederne til at løfte indsatsen for det

rummelige arbejdsmarked.

”

Hvis man har planer om at reducere Cabi yderligere, så er det tåbeligt. Så har man ikke

længere den troværdighed og sandkasse, hvor fagligheden og beskæftigelsesområdet er kom-

bineret med en masse villige virksomheder og eksperimenteringslyst. Så forsvinder rigtig meget

vidensudvikling, vidensdeling og tillid som indgangsvinkel til, at flere vil prøve noget med syge-

fravær, psykisk sårbare mv. Det vil bortfalde, for staten har 0 i troværdighed og jobcentrene mi-

nus 20.

”

Virksomhed

Samtidig er det vurderingen, at den position, som Cabi i de senere år har opbygget, med en solid

videns- og formidlingsplatform

–

i form af hjemmesiden, nyhedsbreve, sociale medier mv. og virk-

somhedsnetværkene

–

vil blive markant påvirket af en halvering af grundbevillingen. Det vil påvirke

det udviklingsarbejde og vidensformidling, som Cabi laver, og faciliteringen af erfaringer mellem

virksomheder indbyrdes og mellem virksomheder og jobcentre. Hvis den del af Cabis virksomhed

falder væk, er det sandsynligt, at det vil få en negativ betydning for virksomhedernes parathed og

evne til at arbejde med at inkludere og fastholde udsatte grupper og forebygge sygefravær og ned-

slidning og kommunernes evne til at understøtte virksomhederne i selvsamme.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Ligeledes er der et jobcenter, der fremhæver, at qua aftalen mellem staten og kommunerne om at

nedbringe forbruget af eksterne konsulenter, vil kommunerne stå med den udfordring, at der ikke

vil være en aktør, der som gratisydelse kan facilitere erfaringsudveksling mellem kommuner og ud-

fordr dem i forhold til egen praksis.

”

Vi har en kommuneaftale med staten om, at vi skal nedbringe antallet af eksterne konsu-

lenter, og at kommunerne skal bruge hinanden. Så er vi nødt til at have en samtale om, hvor-

dan vi laver vores

’eget Cabi’. For vi har brug for nogen til at hjælpe os med at fjerne skyklap-

perne for øjnene. […] Jeg er med på, at kommunerne har kompetencer, og vi kan blive bedre til

at understøtte hinanden i forskellige sammenhænge

–

men vi er simpelthen nødt til at blive ud-

fordret udefra og ind.

”

Jobcenter

Cabi har fået skabt sig en plads som en central aktør inden for det rummelige arbejdsmarked

blandt sine brugere i virksomheder og kommuner. Der er dog også virksomheder, der tilkendegi-

ver, at de om nødvendigt forventer at kunne finde en erstatning for Cabis ydelser blandt nogle af

de mange andre aktører på beskæftigelsesområdet. Det vil muligvis ikke være af samme kvalitet

som hos Cabi, men man er fortrøstningsfuld i forhold til, at man kan finde støtte til arbejdet med det

rummelige arbejdsmarked andetsteds. Dette udtrykkes også af en stakeholder, der peger på, at

Cabi leverer solidt og fint på en vigtig dagsorden, men at det kan være svært at se, at deres ind-

sats er afgørende for arbejdet med det rummelige arbejdsmarked.

”

Jeg synes ikke, de har en rolle, som ville

gøre, at der faldt noget bort, som er et ’must

have’. Men der ville være en aktør mindre, der spiller fornuftigt på en dagsorden, som betyder

noget. Det ville jo på en eller anden måde være et tab. Men om det kan måles og vejes i forhold

til, om indsatserne ville være dårligere for borgerne

[…] eller om kommunerne ville have dårli-

gere muligheder for at tilrettelægge deres indsats

–

det tror jeg ikke.

”

Stakeholder

Dette leder imidlertid tilbage til spørgsmålet om, at det er vanskeligt direkte at måle effekten af Ca-

bis arbejde, da Cabi som sagt ikke arbejder direkte mod borgerne, men arbejder via virksomheder

og kommuner, og at Cabis arbejde ikke altid krediteres, fx når virksomheder inspirerer hinanden

uden direkte at involvere Cabi. Ser man i stedet på antallet af medlemmer af Virksomhedsnetværk-

Cabi og ledere i jobcentrene, som oplever, at Cabis indsats har en effekt, og det relativt lave antal

udsatte, som Cabi skal bidrage til at få i beskæftigelse i forhold til deres bevillingsniveau, er det

evaluators vurdering, at Cabi med stor sandsynlighed samfundsøkonomisk tjener sig hjem.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

7. Appendiks

–

beskrivelse af metode

Rapporten er baseret på en kombination af kvantitative og kvantitative data, som er indsamlet i pe-

rioden marts til maj 2020, henholdsvis:

•

Tre spørgeskemaundersøgelser blandt ledere i jobcentre, medlemmer af Virksomhedsnet-

værkCabi og et repræsentativt udsnit af danske virksomheder med 5+ ansatte.

I alt 17 kvalitative dybdeinterview med brugere i hhv. jobcentre og private og offentlige virk-

somheder samt udvalgte stakeholdere.

Dataindsamlingen er foretaget i det samme tidsrum, som Danmark har været lukket ned grundet

Covid19. Dette har ganske naturligt påvirket dataindsamlingen, som har forløbet over længere tid

end normalt. Samtidig har det været vanskeligere at få fat på særligt virksomhederne i forhold til at

indhente svar. Overordnet set anser Epinion dog det indsamlede data for at være tilstrækkelig va-

lidt til at drage konklusioner på baggrund af.

Spørgeskemaundersøgelserne

Den kvantitative dataindsamling består af tre forskellige spørgeskemaundersøgelser, som illustre-

ret i oversigten herunder.

Survey til jobcentre

93 gennemførte interview

blandt ledere i jobcentre ud

af et samlet kontaktgrundlag

på 224 personer, det svarer

til en svarprocent på 42 pct.

Survey til netværk

754 gennemførte interview

med medlemmer af Virksom-

hedsnetværkCabi ud af et

samlet kontaktgrundlag på

5955, hvilket svarer til en

svarprocent på 13 pct.

Survey til virksomheder

401 gennemførte interview

med virksomheder ud af en

stikprøve på 4000 virksom-

heder.

Det bemærkes, at alle tre spørgeskemaundersøgelser er gennemført i perioden den 25. marts til

den 18. maj, dvs. sammenfaldende med, at store dele af Danmark har været lukket ned eller arbej-

det hjemmefra grundet COVID19. Dette har naturligt nok vanskeliggjort dataindsamlingen, og der-

for formodentlig også betydet, at svarvilligheden har været mindre end under normale omstændig-

heder. Fx har det været vanskeligere at træffe respondenterne i virksomhedssurveyen end nor-

malt. De indhentede svar vurderes dog at være tilstrækkeligt valide til at bære de konklusioner,

som er draget i rapporten ovenfor.

Survey til ledere i jobcentre

Kontaktgrundlaget for undersøgelsen blandt ledere i jobcentre er lavet af Cabi og overleveret til

Epinion. Kontaktgrundlaget har bestået af 224 personer, hvor af alle havde en e-mail tilknyttet, og

161 havde et telefonnummer tilknyttet. I nogle tilfælde har kontaktoplysningerne været generelle

indgange til det jobcenter, den relevante leder arbejder på.

93 ledere har besvaret undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 42 pct. 26 af de deltagende

ledere er jobcenterchefer, 47 er afdelingsledere og de resterende 20 er teamledere, koordinatorer

eller lignende.

Dataindsamlingen blandt ledere i jobcentre er foregået trinvis, hvor lederne først er blevet kontaktet

via e-mail med en invitation til undersøgelsen, derefter blevet tilsendt optil to påmindelser om un-

dersøgelsen, og til sidst er lederne blevet kontaktet telefonisk. I forbindelse med den telefoniske

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

kontakt har det været muligt for lederne både at besvare undersøgelsen direkte over telefonen el-

ler få tilsendt en ny invitation til undersøgelsen på e-mail.

Efter afslutningen af dataindsamlingen er der foretaget en kvalificering af de gennemførte inter-

view, hvor enkelte besvarelser er blevet fjernet fx ved urealistisk gennemførselstid.

Survey til medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi

Kontaktgrundlaget for undersøgelsen blandt medlemmer af VirksomhedsnetværkCabi er blevet

overleveret fra Cabi til Epinion. Kontaktgrundlaget har bestået af 5955 medlemmer, og alle med-

lemmer havde en e-mail tilknyttet.

754 medlemmer har besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 13 pct. Af de del-

tagende medlemmer arbejder lidt over halvdelen (53 pct.) for en privat virksomhed, mens 42 pct.

arbejder for en offentlig virksomhed, og 5 pct. arbejder for en virksomhed, der både er privat- og

offentlig. Derudover arbejder 53 pct. af medlemmerne, der har svaret på undersøgelsen, for en

virksomhed med 100 eller flere ansatte, 31 pct. arbejder for en virksomhed med 10-99 ansatte og

17 pct. arbejder for en virksomhed med 1-9 ansatte.

Medlemmerne i VirksomhedsnetværkCabi er blevet kontaktet via e-mail med invitation til undersø-

gelsen, og efterfølgende blevet tilsendt optil tre påmindelser om undersøgelsen. Cabi har desuden

udsendt nyhedsbreve til netværket, der har gjort medlemmerne opmærksom på undersøgelsen.

Efter afslutningen af dataindsamlingen er der foretaget en kvalificering af de gennemførte inter-

view, hvor enkelte besvarelser er blevet fjernet fx ved urealistisk gennemførselstid.

Virksomhedssurvey med et repræsentativt udsnit af danske virksomheder med 5+ ansatte

Kontaktgrundlaget for virksomhedsundersøgelsen er lavet af Epinion på baggrund af et CVR-ud-

træk af alle danske virksomheder med 5 eller flere ansatte. Epinion har dannet en stikprøve i for-

bindelse med undersøgelsen på 4000 ud af population på 51.281 virksomheder.

Ud af stikprøven på 4000 har 401 virksomheder besvaret undersøgelsen. Alle besvarelser er gen-

nemført af HR-ledere hos virksomhederne.

Indsamlingen af svar fra virksomheder er sket igennem Epinions Callcenter, hvor Epinions inter-

viewere har kontaktet virksomhederne og gennemført interview med virksomhedernes HR-ledere.

En udfordring i forbindelse med indsamlingen har været lokalisere og rekruttere HR-lederne i virk-

somhederne, da det initiale telefonnummer ofte har været til virksomhedens reception.

Efter afslutningen af dataindsamling er der foretaget en kvalificering af de gennemførte interview,

foretaget en vægtning af det indsamlede data. Vejeprocessen medvirker til at korrigere

eventuelle skævheder i det indsamlede data, så undersøgelsens resultater kan anses som re-

præsentative for alle virksomheder med 5 eller flere ansatte. Den anvendte vejematrice har

kombineret branchetilhørsforhold og virksomhedsstørrelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Kvalitative interview med brugere og nøgleinteressen-

ter

Personerne til de kvalitative interview er udvalgt af Epinion på baggrund af en bruttoliste over per-

soner og virksomheder fra Cabi. Interviewene er gennemført både blandt brugere af Cabi

–

jobcen-

tre og private og offentlige virksomheder samt centrale stakeholdere og videnspersoner med rela-

tion til Cabi. Herudover er der gennemført enkelte afklarende interview med medarbejdere hos

Cabi.

Interviewene er gennemført som semi-strukturerede interview efter spørgeguides, der er udarbej-

det af Epinion og kommenteret af Cabi. Der er udarbejdet separate spørgeguides til hhv. jobcentre,

virksomheder og stakeholdere men med fælles temaer mv.

Givet COVID19-situationen er alle interviews gennemført som telefoninterviews på mellem 30-45

minutters varighed. Interviewene er optaget og efterfølgende transskriberet. Herefter er der gen-

nemført en kvalitativ indholdsanalyse, hvor teksten er kategoriseret inden for undersøgelsens te-

maer, som eksempelvis anvendelse, tilfredshed, oplevet kvalitet, oplevet effekt, synergi mv.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked

8. Appendiks

–

Cabis forandringsteori

Resultater

Indsats

Kort sigt

Videns- og udviklingshus

•

Landsdækkende, non-profit videnshus, der

stiller viden og værktøjer til rådighed for

virksomheder og kommuner, der ønsker at

fremme et socialt ansvarligt arbejdsmarked

Generering og bearbejdning af viden gennem

projekter, analyser og evalueringer

Pilotprojekter

–

praksisnære med fokus på

læring

Udvikling af praksisnære metoder og værktøjer

Inddragelse af borgere og aktører i

metodeudvikling

Formidling af viden gennem:

•

Hjemmeside, sociale medier og

nyhedsbreve & presse

•

Konferencer, temadage og seminarer

• Hotline ‘Spørg Eksperten’ til

virksomheder

og kommuner

•

Cases, rapporter og inspirationskataloger

•

Pjecer etc.

Virksomheder og kommuner får ny og

opdateret viden om reformer,

lovgivning og bedste praksis ift.

indsatser, metoder og redskaber til

fastholdelse, forebyggelse og

beskæftigelse af udsatte grupper

Virksomheder prioriterer fastholdelse,

trivsel, forebyggelse af sygefravær og

nedslidning samt beskæftigelse af

udsatte grupper

Virksomheder rekrutterer og fastholder

medarbejdere fra udsatte grupper

Mellemlangt sigt

Lang sigt

Mission, ambition og

fokusområder

•

Mission:

At fremme et

arbejdsmarked med

plads til flere

Virksomheder kan se

forretningsmæssig værdi i at fastholde

og rekruttere udsatte grupper og

forebygge sygefravær og nedslidning

Organisationer og myndigheder

inspireres til at sprede viden om

reformer, lovgivning og bedste praksis

Relevante ledere og medarbejdere i

virksomheder har redskaber til at

arbejde med fastholdelse, trivsel,

forebyggelse af sygefravær og

nedslidning samt beskæftigelse af

udsatte grupper

Virksomhederne arbejder med at

nedbringe sygefravær, udstødning og

nedslidning blandt deres medarbejdere

Netværkshus

▪

Varetage og vedligeholde

VirksomhedsnetværkCabi

Facilitere erfagrupper med virksomheder

Facilitere samarbejde mellem kommuner og

virksomheder

Partnerskaber med interesseorganisationer,

frivillige, NGO’er, brancheorganisationer,

arbejdsgiver- og lederorganisationer,

fagbevægelsen

Deltage i styregrupper, Advisory Boards,

paneler mv.

Virksomheder inspireres til at arbejde

med at inkludere og fastholde udsatte

grupper og forebygge sygefravær og

nedslidning

Ambition:

At gøre det attraktivt

og lettere for flere

virksomheder at

være socialt

ansvarlige

arbejdspladser

Virksomheder kan se værdien i

at samarbejde med den kommunale

beskæftigelsesindsats

Virksomheder og kommuner inspireres

til at samarbejde

Kommunerne har redskaber til at

samarbejde med virksomheder om

fastholdelse, forebyggelse og

beskæftigelse af udsatte grupper

Kommunerne forstår virksomhedernes

forretning og behov og matcher

udsatte grupper hermed

Inklusion af udsatte grupper i

uddannelse og arbejde

▪

Konsulenthus

▪

Rådgive om fx indsatser over for udsatte

grupper samt sygefravær og nedslidning

Kompetenceudvikle og afholde kurser

Udarbejde kortlægninger, evalueringer og

analyser

Facilitere processer og forandring

–sammen

med målgrupper og samarbejdspartnere

Formidling af cases/inspirationsmateriale

Fastholde udsatte medarbejdere i

arbejde

Virksomheder og kommuner får

skræddersyet viden og rådgivning til

egen organisatorisk ramme

Kommunerne samarbejder med

relevante aktører om en koordineret

fastholdelses-, forebyggelses og

beskæftigelsesindsats

Kommunerne understøtter

virksomhederne i at have fokus på og

redskaber til forebyggelse og

fastholdelse af syge medarbejdere

Fremme trivsel og forebygge

sygefravær og nedslidning på

arbejdspladser

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Henvendelse af 29/4-20 fra Cabi vedr. forhøjelse af bevilling på finansloven til Cabis arbejde for et socialt ansvarligt arbejdsmarked