Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 217
Offentligt
2181082_0001.png
Prioriteret forespørgsel til skriftlig besvarelse P-00065912020
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Marianne Vind
Om:
Vurdering af effektiviteten af mindstelønnen som et politisk redskab til at imødegå en
række udfordringer
Den 14. januar 2020 offentliggjorde Kommissionen et høringsdokument om den første fase af
høringen af arbejdsmarkedets parter om muligheden af en indsats for imødegåelse udfordringerne i
forbindelse med en rimelig mindsteløn.
I dette dokument hedder det, at mindsteløn (1) “reducerer fattigdom blandt personer i arbejde og
lønforskelle i den nedre ende af lønfordelingen”, (2) “understøtter ligestilling mellem mænd og
kvinder” (3) “styrker incitamenterne til at arbejde” (4), “har en afsmittende virkning på de lønninger,
der ligger lidt over mindstelønnen, og dermed på den samlede lønvækst” (5), “reducerer udskiftningen
af arbejdstagere i lavtlønssektoren”, (6) “øger produktiviteten”, og (7) ‘understøtter den indenlandske
efterspørgsel”.
Disse udtalelser understøttes ikke af henvisninger og kan derfor ikke spores tilbage. Det er derfor ikke
muligt at vurdere effektiviteten af mindstelønnen som et politisk redskab til at tackle de syv
udfordringer, der er skitseret i forhold til andre bestræbelser.
i
2
Agter Kommissionen at oplyse henvisningerne for at understøtte deres krav?
Har den sammenlignet effektiviteten af de forskellige politiske redskaber til at tackle de mange
udfordringer, der fremlægges, for at sikre en evidensbaseret tilgang til at mindske fattigdom
blandt personer i arbejde, støtte ligestilling mellem kønnene, styrke incitamenterne til at arbejde,
reducere udskiftningen, øge produktiviteten og øge det generelle lønniveau?
Ville den i bekræftende fald være villig til at offentliggøre sine konklusioner?
3
PE648.053v01 -00
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Spørgsmål og svar om effektiviteten af mindstelønnen som et effektivt redskab og spørgsmål og svar om hjemmel til lovgivning om mindsteløn stillet til EU Kommissionen
2181082_0002.png
DA
P-000659/2020
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
afNicolas Schmit
(24.3.2020)
formanden for Kommissionen meddelte i sine politiske retningslinjer, at hun vil “fremlægge
forslag til en retsakt, som sikrer, at enhver lonmodtager i Unionen har
en
rimelig
mindstelon
“.
Den 14. januar 2020 indledte Kommissionen den første høringsrunde med arbejdsmarkedets
parter om muligheden for en EU-indsats, der skal sikre en rimelig mindsteløn. Dette vil blive
efterfulgt af en anden høringsrunde, hvor Kommissionen vil høre arbejdsmarkedets parter om
det mulige indhold af det påtænkte forslag. Det andet høringsdokument vil blive ledsaget af et
analysedokument, der vil redegøre nærmere for argumenterne i høringsdokumentet, herunder
de nødvendige referencer.
Ethvert forslag fra Kommissionen
om
rimelige mindstelønninger efter høring af
arbejdsmarkedets parter i to faser vil blive understøttet af en konsekvensanalyse. Dette
dokument vil tilvejebringe den nødvendige dokumentation for de problemer, som initiativet
vil sigte mod at løse. Det vil også analysere de sandsynlige økonomiske,
arbejdsmarkedsmæssige og sociale virkninger af mulige politiske losningsmodeller.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Spørgsmål og svar om effektiviteten af mindstelønnen som et effektivt redskab og spørgsmål og svar om hjemmel til lovgivning om mindsteløn stillet til EU Kommissionen
2181082_0003.png
Prioriteret forespørgsel til skriftlig besvarelse P-00080912020
til Kommissionen
jf.
forretningsordenens artikel 138
Kira Marie Peter-Hansen
Om:
Hjemmel til lovgivning om mindsteløn
Kommissionsforkvinden Ursula von der Leyen har bebudet, at Kommissionen vil foreslå et retligt
instrument, der skal sikre, at alle arbejdere i EU har er en fair minimumsløn.
I en artikel offentliggjort af College of Europe
i
påpeges, at Kommissionen ifølge TFEU artikel 153,
stk. 5, ikke har kompetence til at indføre lovgivning på lønområdet.l
i
2
Hvilken hjemmel vil Kommissionen bruge til forslaget om en fair minimumsløn?
Hvis Kommissionen bruger TFEU artikel 153, stk. 5, hvordan mener Kommissionen da, at
forslaget vil være foreneligt med artiklens ordlyd: ‘5. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke
for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout
2”?
2
search-legal-basis.
https://eur-Iex.europa.eu/Iegal-contenUDA/TXT/HTMU?uri=CELEX: 1 2008E1 53&from=EN
PE648. i 70v0 1-00
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Spørgsmål og svar om effektiviteten af mindstelønnen som et effektivt redskab og spørgsmål og svar om hjemmel til lovgivning om mindsteløn stillet til EU Kommissionen
2181082_0004.png
DA
P-000$09/2020
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Nicolas Schmit
(24.3.2020)
Den 14. januar 2020 indledte Kommissionen den første høringsrunde med arbejdsmarkedets
parter om behovet og de mulige retningslinjer for en EU-indsats, der skal sikre en rimelig
mindsteløn.
I det første høringsdokument anføres det, at
“EU støtter og supplerer medlemsstaternes
indsats på området vedrørende arbejdsvilkår (‘artikel 153 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) og indenfor rammerne af artikel 153, stk. 5, i TEUF). Dette
har resulteret i vedtagelsen afforskellige EU-initiativer, som har en indirekte indvirkning på
lonnen.”
I høringsdokumentet anføres det endvidere, at
“[i]
overensstemmelse med artikel 151 og 153,
stk. 5, i TEUF saint med EU-Domstolens faste retspraksis ville enhver mulig EU-indsats på
området
for
mindstelon
ikke
tilstræbe en direkte harmonisering afmindstelonningerne
i ELL
En sådan indsats ville
også
respektere nationale traditioner, arbejdsmarkedsparternes
autonomi og retten
tit
atfare kollektive forhandlinger”.
Når høringen er afsluttet, vil Kommissionen undersøge de modtagne synspunkter og derefter
indlede den anden høringsrunde for at konsultere arbejdsmarkedets parter, navnlig med fokus
på initiativets mulige indhold, de instrumenter, der kan tages i anvendelse, og det respektive
retsgrundlag.