Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om resultater fra NFA-artikel om sygemelding med
muskelskeletbesvær, smerter og øget risiko for depression
og/eller antidepressiv behandling
CVR 10172748
22. april 2020
Til Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering fremsendes hermed en videnskabelig artikel fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA). Studiet undersøger sammenhænge mel-
lem muskelskeletbesvær, smerter og efterfølgende brug af antidepressiv og eller
psykiatrisk hospitalsbehandling for depression i den danske arbejdsstyrke. I artik-
len fremgår bl.a.:
Resultaterne viser en 3 gange forøget risiko for depression og eller antide-
pressiv behandling, hvis man er sygemeldt med muskelskeletbesvær.
Resultaterne viser også en 2 gange forøget risiko for depression og eller
antidepressiv behandling for personer, som ikke er sygemeldte, men har
smerter, sammenlignet med personer uden smerter.
J.nr.
2020 - 1680
NFA oplyser, at det tidligere har været kendt, at muskelskeletbesvær, smerter, de-
pression og antidepressiv behandling ofte optræder samtidig, men der har manglet
studier, som kunne pege på retningen af sammenhængen.
Resultaterne fortæller mig, at der er behov for målrettede indsatser, der er med til at
forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Derfor er det godt, at der med arbejdsmil-
jøaftalen blev prioriteret brancherettede indsatser i Arbejdstilsynet. Her vil Ar-
bejdstilsynet skrue op for tilsynet med virksomheder i udvalgte brancher med sær-
ligt fokus på problemer med det psykiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard