BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 206
Offentligt

ATP som

ansvarlig investor

Forord

ATP

ansvarlig

investor

I ATP har vi et særligt samfundsansvar, fordi stort set hele den

danske befolkning sparer op til pension hos ATP. Derfor er investe-

ringen af pensionsformuen én af vores allervigtigste opgaver. Vi

gør os umage med at passe på danskernes penge og få deres

opsparing til at vokse på en ansvarlig måde.

”ATP som ansvarlig investor” er titlen på denne publikation. Men

hvad vil det egentlig sige at være en ansvarlig investor? Det er

dét, vi gerne vil sætte fokus på her. Vi dykker ned i nogle af

de tematikker, som fylder meget på både den danske og inter-

nationale dagsorden – og derfor også i vores arbejde med at

løfte samfundsansvaret.

Det gælder klimaet, og hvad vi gør som investor for at bakke op

om Paris-aftalen og Danmarks målsætning om en 70 procent

reduktion af CO2-udledningen i 2030. Det gælder for de virksom-

heder, vi investerer i, og hvordan vi tager den aktive dialog, når

der eksempelvis ikke foreligger en klimaplan, eller når direktørløn-

ningerne ikke længere står mål med værdiskabelsen. Det gælder

arbejdet for at modvirke aggressiv skatteplanlægning, som skaber

økonomiske huller i statskasser verden over, og hvordan vi kan

sætte barren lidt højere, når vi indgår i investeringer.

Vi er ambitiøse og samtidig realistiske. Vi løfter gerne vores del af

ansvaret, velvidende at vi ikke kan nå målene alene, og at det

kommer til at tage tid. Derfor prioriterer vi at bruge vores indﬂydelse,

hvor vi kan, så vi hver dag kommer et stykke nærmere målene.

Ansvarlighed handler bl.a. om at træffe de rigtige beslutninger.

Det nytter ikke at træffe for kortsigtede beslutninger. For de

beslutninger, vi træffer nu, skal også helst komme fremtidige

generationer til gode.

Det er imidlertid ikke altid let at træffe de rigtige beslutninger. I

ATP fylder samfundsansvaret i alt, hvad vi gør, og vi forsøger efter

bedste evne at navigere i et område, som er præget af forskellig-

artede forventninger, dilemmaer og komplekse problemstillinger

inden for rammerne af ATP’s politikker om samfundsansvar i

investeringer, skat og aktivt ejerskab. På den måde er vores

arbejde med samfundsansvar præget af konsistens, forudsige-

lighed, seriøsitet og åbenhed og hviler på fakta fremfor subjektive

vurderinger.

Uanset om du kender lidt eller meget til ATP, er det mit ønske,

at denne publikationen giver dig et større indblik i både vores

overvejelser, og det vi gør for at investere danskernes penge

ansvarligt.

Rigtig god læselyst.

Bo Foged,

adm. direktør i ATP

Udgivet af ATP

Marts 2020

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

Fokus på klima

ATP’s klimainvesteringer

– eksempler på bidrag til den grønne omstilling

Københavns Lufthavne løfter

grønne ambitioner med investorer

Skal man græde over spildt gas?

Matematik og data kortlægger klimahåndtering

Hvad er ESG?

Klimaet indgår i ATP’s investeringsbeslutninger

klima

Fokus på aktivt ejerskab

Grønne obligationer uden greenwashing

Topchefens løn må ikke stikke af

Should we stay or should we go?

Et skub i en bæredygtig retning

aktivt

ejerskab

Fokus på skat

Skattepolitik løfter barren

Hvad er skattetransparens?

Hvad er aggressiv skatteplanlægning?

Investering for enhver pris?

Vi er langt, men langtfra i mål

skat

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

Vidste du at?

ATP var én af grundlæggerne bag et sæt fælles

skatteprincipper om ansvarlig skatteadfærd

sammen med tre andre danske pensionsselskaber

- 25 %

ATP reducerede C02-aftrykket

med 25 % for vores udenlandske

portefølje ved indførelsen af

ESG-principper

ATP har betalt ca. 90 mia. kr. i

skat på vores afkast til den danske

stat i løbet af de seneste 10 år

ATP har investeret

ca. 20 mia. kr. i

grønne obligationer

900 MIA.

ATP har ca. 900 mia. kr.

under forvaltning

460 MIA.

ATP har ca. 460 mia. kr. investeret i Danmark

ATP stemmer

selv på over 6.000

forslag om året

på general-

forsamlinger

verden over

ATP takker nej til

investeringer, der

er baseret på en

skattestruktur, der

indeholder aggressiv

skatteplanlægning

30 %

ATP ejer ca. 30 % af

Københavns Lufthavne

Øvrige investorer: Danske stat 39 %, OTPP 30 %,

Småaktionærer 1 %

450

ATP arbejder med over 7 mia.

datapunkter for mere end 10.000

virksomheder, når vi udvælger

udenlandske aktier

ATP har ca. 450 udenlandske

virksomheder i porteføljen

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

“

Målet er et bæredygtigt

samfund. Det kræver

en kæmpe omstilling,

hvor vi både skal

tænke helt nyt og

samtidig optimere på

alt det, vi allerede gør

Ulrik Dan Weuder,

chef for alternative investeringer i ATP

klima

Indledning

Fokus på klima

Global opvarmning får store konsekvenser på et utal af områder

– også i forhold til de ﬁnansielle markeder. Som langsigtet investor

har ATP til formål at skabe gode afkast og pensioner til vores med-

lemmer både nu og på sigt. At lykkes med det er tæt forbundet

med, at kloden og økonomien udvikler sig bæredygtigt.

Vi støtter målsætningen om en 70 procent reduktion af Danmarks

CO2-udledning i 2030, og vi bakker op om Paris-aftalens mål om

at begrænse verdens temperaturstigninger til maksimalt 2 grader,

men helst 1,5. Begge kræver, at afhængigheden af fossile energi-

kilder reduceres væsentligt, og at der udvikles nye, bæredygtige

klimaløsninger.

Det er en opgave, som kun kan løses i fællesskab. Og hos ATP

har vi også en vigtig rolle at spille. Som investor understøtter vi

overgangen fra olie, kul og gas til vedvarende energikilder såsom

sol, vind og vand. En overgang, som er afgørende for at sikre et

mere bæredygtigt energiforbrug.

Men hvordan kan vi som virksomhed og investor være med til at

skubbe på, for at overgangen fra fossile til vedvarende energikilder

går så hurtigt som muligt? Og at virksomhederne fokuserer på at

udvikle nye bæredygtige teknologier? Vi kan f.eks. gøre en forskel

ved at insistere på, at energitunge virksomheder vedkender sig

klimaudfordringen og har en konkret plan for grøn omstilling.

Transformationen fra fossil til grøn energi er godt i gang. Det

gælder også for ATP. Men selvom fossil energi ikke er fremtidens

energikilde, så vil olie og gas ifølge FN’s klimapanel være en del

af den umiddelbare fremtid – selv inden for rammerne af Paris-

aftalens 1,5 grads scenarie. Med andre ord – indtil der er fundet

alternativer, som kan erstatte verdens olieforbrug.

I ATP har vi helt overordnet reduceret vores eksponering mod

fossil energi. Derudover har vi reduceret investeringshorisonten på

vores fossile investeringer, ligesom vi fokuserer vores investeringer

dér, hvor klimabelastningen er lavest mulig. For der er kæmpe

forskel på, hvor stor CO2-udledningen er, alt efter hvor og hvordan

olien udvindes.

I et studie fra Stanford University i Californien har forskere estime-

ret klimaaftrykket for olieproduktionen land for land. De resultater

har vi arbejdet videre med. Og vi har rangeret olieselskaberne i

vores portefølje efter, hvor meget CO2 de udleder ved at udvinde

og producere olie. De olieselskaber, der har den mest CO2-

intensive olieudvinding, og derved udgør en stor klimabelastning,

har vi solgt fra med det samme. Tilbage er en mellemgruppe af

selskaber vi stadig vurderer og er i dialog med, for at ﬁnde ud af,

om vi kan se vilje og potentiale for forbedringer, eller om vi skal

trække os fra investeringen. Processen forventer vi afsluttet i løbet

af 2020.

Vores erfaring er, at vi bedst løfter vores ansvar ved at motivere

virksomhederne til en mere bæredygtig forretningsmodel og

løbende holde dem op på deres løfter. Hvis ATP derimod

trækker sine investeringer fra de CO2-tunge selskaber, vil andre

og mindre ansvarlige investorer formentlig tage over og holde

virksomhederne levedygtige uden at stille de samme krav til en

bæredygtig udvikling.

Vi er bevidste om, at der er forskel på investorer, og at andre har

valgt en anden vej. Det afgørende er, at alle har fokus på at skabe

positive forandringer og nedbringe CO2-udledningen, så verden

når i mål med Paris-aftalen.

Det er ATP’s politik for samfundsansvar og aktivt ejerskab,

der sætter de overordnede rammer for arbejdet med klima,

og hvorledes ATP skal optræde som ansvarlig investor.

Se mere på www.atp.dk/politikker

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

= grøn energi

Et af de helt store spørgsmål i den grønne omstilling

er, hvordan de mest befolkningsrige lande i verden

kommer med.

Investeringer i grønne energiløsninger i tredje-

verdenslande er et af svarene.

ATP har investeret

knap to mia. kr. i en fond gennem Copenhagen

Infrastructure Partners,

der skal gå til at opføre

grøn energi i udviklingslandene.

= CO2-besparelse

Når olieselskaber udvinder olie, kommer der ofte

naturgas med op. Mange steder brændes gassen

af på stedet som et spildprodukt.

ATP har investeret

i en gasrørledning i Texas,

der transporterer

gassen i stedet for at brænde den af i oliefelterne.

Gasrørledningen erstatter kul og olie og opnår

samme CO2-besparelse som 12 store havmølleparker

mage til den ved Anholt.

= bæredygtige batterier

Elbiler bruger batterier, og produktionen af

batterierne koster energi og belaster miljøet.

ATP har investeret 650 mio. kr. i det svenske

energiselskab Northvolt,

der har en vision om

at producere de mest bæredygtige elbilbatterier

i verden. Energiforsyning til fabrikken vil komme

fra vandkraft, der er øget fokus på indkøb af

råmaterialer fra ansvarlige kilder, og selskabet har

en ambition om i højere grad at kunne genanvende

udtjente batterier.

ATP’s klimainvesteringer

– eksempler på bidrag

til den grønne omstilling

= grøn finansiering

Grøn omstilling kræver penge. Mange penge.

For at skabe bedre og lettere muligheder for

at ﬁnansiere de mange grønne projekter rundt

om i verden, har man skabt lånemuligheder

via såkaldte grønne obligationer.

Med ca.

20 mia. kr. i grønne obligationer er ATP

Danmarks største investor i dette marked.

= genanvendelse

Hvem skulle tro, at fritureolie og grøn omstilling

havde noget med hinanden at gøre?

ATP har investeret i en virksomhed, der ind-

samler brugt fritureolie

bl.a. fra mange tusind

McDonalds-restauranter i USA og genanvender

den brugte fritureolie til bl.a. biobrændstof.

= FN’s Verdensmål

Mange gode kræfter arbejder for den grønne omstilling.

FN er med de 17 Verdensmål én af de meget aktive og

toneangivende aktører.

ATP har givet et tilsagn på

400 mio. kr. til Danish SDG Investment Fund,

der skal

bidrage til realiseringen af FN’s Verdensmål. Fonden er

et samarbejde mellem danske investorer og IFU, og den

fokuserer primært investeringerne i vedvarende energi

samt infrastruktur, vand og sanitet.

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

klima

Case

Københavns Lufthavne

løfter grønne ambitioner

med investorer

Verden er forbundet på kryds og tværs og afhængig

af lufttransport. Luftfarten udgør i dag omkring

tre procent af de globale CO2-udledninger. En grøn

omstilling af flytrafikken er derfor et vigtigt mål til bære-

dygtige flyrejser. ATP har som investor og medejer af

Københavns Lufthavne (CPH) været med til at udforme

en klimaplan, der skal ruste lufthavnen til fremtiden.

I 2017 foretog vi i ATP den største enkeltinvestering nogensinde

og blev medejere af Københavns Lufthavne, Danmarks vigtigste

traﬁkale knudepunkt. Som storinvestor indtrådte vi i bestyrelsen

og blev dermed en del af de strategiske drøftelser om lufthavnens

fremtid. Et centralt omdrejningspunkt var fra begyndelsen,

at lufthavnen ﬁk en samlet langsigtet klimaplan til gavn for

lufthavnen, passagererne samt det danske og internationale

samfund.

Som medejer af lufthavnen har ATP medindﬂydelse på de forret-

ningsmæssige beslutninger, der træffes, samt hvordan forskellige

tiltag bør prioriteres for at opnå ejerkredsens og virksomhedens

fælles mål.

”Vi er i den heldige situation, at vi ejes af langsigtede investorer,

der giver mulighed for, at vi kan tænke langsigtet sammen. På

den måde har vi en fælles interesse og ambition om, at luftfarten

skal være bæredygtig. Det er afgørende, at der er opbakning fra

ejerkredesen til den grønne omstilling, for at vi kan føre det ud i

livet. Både i forhold til at kunne sætte ambitiøse målsætninger,

men endnu vigtigere i forhold til faktisk at kunne realisere vores

klimavision om, at Københavns Lufthavn skal være en emissionsfri

lufthavn i 2030”, siger Thomas Woldbye.

Samarbejde hjælper den grønne omstilling på vej

ATP har som langsigtet investor længe haft klima som et integre-

ret fokusområde i investeringsprocessen, og den erfaring trak

man på i lufthavnen. Således var en af medarbejderne fra ATP’s

Environmental, Social & Governance (ESG) team i en periode

udlånt til lufthavnen for at hjælpe med at koordinere indsatserne

og fastlægge processerne for klimarapporteringen.

”Vi sætter stor pris på samarbejdet med ATP og de øvrige ejere.

Flyrejsen har en stor social og økonomisk værdi for den enkelte

og for samfundet, men vi skal have reduceret klimapåvirkningen

fra luftfarten. Derfor er vores mål, at hele lufthavnen inklusive

ﬂytraﬁkken er emissionsfri i 2050. Det store arbejde med klima-

strategien blev hjulpet godt på vej af ATP, der bistod med en stærk

procesmæssig og analytisk ramme, som sikrede sammenhæng

mellem ejernes ambitioner og lufthavnens klimastrategi”, afslutter

Thomas Woldbye.

Du kan læse mere om Københavns Lufthavnes klimastrategi her:

www.cph.dk/en/about-cph/corporate-responsibility/

cr-strategi/klima

Skærpet klimafokus med nyt ejerskab

Københavns Lufthavne har i ﬂere år arbejdet målrettet med klima-

tiltag, men en egentlig klimastrategi med langsigtede målsætninger

blev først udarbejdet, da lufthavnen skiftede ejere. I dag består

ejerkredsen af den danske stat, ATP og det canadiske pensions-

selskab Ontario Teachers’ Pension Plan (OTPP).

Der er uden tvivl kommet

et skærpet fokus på klimaet

i vores ejerkreds, efter at

ATP er indtrådt

Thomas Woldbye,

adm. direktør i Københavns Lufthavne

ATP som ansvarlig investor

“

Vi er i den heldige

situation, at vi ejes af

langsigtede investorer,

der giver mulighed

for, at vi kan tænke

langsigtet sammen

Thomas Woldbye,

adm. direktør i Københavns Lufthavne

Klimakategorisering i ATP’s direkte

investreringer

Københavns Lufthavnes klimastrategi

indeholder tre konkrete målsætninger

I 2019 er CPH blevet en CO2-neutral lufthavn

Dette er realiseret gennem en fortsat indsats for at

nedbringe den udledning, som CPH har kontrol over

(dvs. CPH’s eget energi- og brændstofforbrug samt

medarbejderes forretningsrejser) samt ved at foretage

klimakompensation, der neutraliserer CPH’s restud-

ledning ved at støtte CO2-reducerende projekter i

Danmark og andre lande.

I 2030 skal driften af lufthavnen og transport til

og fra lufthavnen være emissionsfri

Dette realiseres ved, at CPH bl.a. fortsætter sine

investeringer i solcelleanlæg og understøtter den grønne

omstilling af landtransporten ved at styrke oplade-

infrastrukturen til elektriske køretøjer på og uden for

lufthavnens område.

I 2050 skal hele lufthavnen være emissionsfri

CPH skal være helt uden CO2-udledning fra selve

lufthavnen, ﬂytraﬁkken, virksomhederne, der opererer

i lufthavnen, og landtraﬁkken til og fra lufthavnen. Dette

realiseres gennem strategiske partnerskaber på tværs

af luftfartsbranchen, beslutningstagere og forskere,

der fokuserer på større tilgængelighed af bæredygtigt

brændstof og udvikling af klimavenlige teknologier.

Alle ATP’s direkte investeringer bliver kategoriseret

i forhold til den grønne omstilling:

Virksomheder, der allerede er en del af den grønne

omstilling. Det er her, f.eks. vindmøller og Northvolts

elbilbatterier hører til.

Selskaber, som endnu ikke er en del af den grønne

omstilling, men som kan blive det. Et eksempel er luft-

fartsselskaber, der lige nu ﬂyver på fossile brændsler,

men som kan transformeres til at ﬂyve på biobrændsel

i fremtiden.

Selskaber, som ikke vil kunne omstilles til den grønne

økonomi, men som ifølge ATP er et nødvendigt skridt

på vejen. Disse selskaber ventes ikke at have en plads

i en grøn økonomi om 20, 30 eller 40 år. Et eksempel

på dette er gasledningen fra Delaware Basin, oliefeltet

i Texas.

Virksomheder, som ATP ikke ser forenelige med det at

være en langsigtet investor, bl.a. på grund af risikoen

for strandede aktiver, altså aktiver hvor efterspørgslen

er forsvundet grundet den grønne omstilling. De udgør

derved en for stor risiko, som vi ikke vil løbe i den lang-

sigtede portefølje. Det kan f.eks. være selskaber, der

udvinder olie fra tjæresand.

ATP som ansvarlig investor

“

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

klima

Dilemma

Skal man

græde over

spildt gas?

I foråret 2019 investerede ATP over 700 mio. kr. i en

gasrørledning, der skal transportere spildgas fra et

af verdens største oliefelter i Texas til Mexico. Gassen

brændes nu ikke længere af, men bliver i stedet brugt

til bl.a. at producere strøm. Men spørgsmålet er, om

investeringen hjælper den grønne omstilling på vej?

Greenpeace siger nej, ATP siger ja.

Når der bliver boret efter olie, kommer der i reglen naturgas med

op. I oliefeltet Delaware Basin i det vestlige Texas er gassen gen-

nem årtier blevet brændt af som et spildprodukt. Ved at investere

i en naturgasledning, bliver gassen nu brugt til at lave til strøm til

industrien og til forbrugerne i stedet for at gå til spilde.

Gassen erstatter dermed en del af behovet for kulkraft i Texas,

og i Mexico erstatter den olie i energiproduktionen.

”Verden har brug for overgangsløsninger i omstillingen til det fossilfri

samfund. Vi beﬁnder os i en overgangsfase, hvor der er behov for

andre energiformer end sol, vind og vand, så længe disse kilder

ikke kan levere tilstrækkeligt med stabil strøm til at mætte efter-

spørgslen. Indtil man har løst problemet med effektivt at lagre

strøm fra eksempelvis vindmøller eller solceller, så vil det fossile

fortsat være en del af energimikset, hvis vi skal sikre forsynings-

sikkerhed til vores allesammens energiforbrug”, forklarer Ulrik

Dan Weuder, chef for alternative investeringer i ATP.

Ved at transportere gassen fra Delaware Basin, frem for at

brænde den af, opnås samme CO2-besparelse som ved at bygge

12 havmølleparker på størrelse med én af Danmarks største

havmølleparker ved Anholt.

”Forventningen er, at gassen fra rørledningen fra Delaware Basin

er med til at støtte Mexicos og Texas’ omstilling væk fra brugen af

henholdsvis olie og kul. Vi har valgt at investere i gasrørledningen,

fordi vi ser det som et skridt på vejen til en mere grøn elproduk-

tion”, siger Ulrik Dan Weuder.

Er investeringen sort eller grøn?

Investeringen i gasrørledningen illustrerer på bedste vis de dilem-

maer, der ofte vil opstå, når man vil forandre verden. For hvordan

opfylder man bedst Paris-aftalens målsætning om, at verdens

energiforbrug i 2050 skal være CO2-neutralt? Det er der mange

meninger om, og i 2019 tog ATP diskussionen med miljøorganisa-

tionen Greenpeace.

Greenpeace kritiserer investeringen for at være med til at forlænge

oliefeltets levetid.

”Det kan godt være, at der er et spildprodukt ved den nuværende

produktion af olie, som man på den korte bane kan gøre noget

ved, men ved at investere i denne form for infrastruktur er ATP med

til at låse os fast i en fossil fremtid, fordi man gør det mere attrak-

tivt at pumpe olie op fra oliefelterne”, sagde Jens Mattias Clausen,

klimapolitisk leder i Greenpeace i Danmark.

Ifølge en af de førende eksperter i Danmark er der ikke noget klart

eller entydigt svar på, om investeringen er sort eller grøn.

”Vi kan ikke komme uden om, at der vil være en overgangsfase,

hvor vi selvfølgelig skal gøre det så smart som muligt. I den

sammenhæng er det for nemt bare at sige, at vi skal foretage en

brat opbremsning i anvendelsen af fossile brændstoffer, for vi skal

kunne nå at få alternativerne på plads. Omvendt skal vi selvfølgelig

sikre, at vi ikke udskyder investeringer i de rene, grønne energi-

former” siger Kenneth Karlsson, leder af DTU’s Management

Energisystemanalysegruppe.

Kenneth Karlsson kender ikke til ATP’s speciﬁkke investering i gas-

ledningen i Texas, men mener, at gas kan være en god løsning i

overgangsfasen til en grøn omstilling. Det skyldes, at man næsten

halverer udledningen af CO2, når man erstatter kul med gas i

produktionen af strøm.

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

klima

Indblik

Matematik og

data kortlægger

klimahåndtering

Da vi først er begyndt at integrere klimadata fra begyndelsen af

2019, er det stadig tidligt at sige noget håndfast om resultaterne.

Vi har dog kunnet konstatere, at CO2-aftrykket fra vores uden-

landske aktieportefølje er faldet med omkring 25 procent, efter vi

har implementeret den nye klimatilgang. Men det er i virkeligheden

en positiv sidegevinst i forhold til det egentlige formål med det

nye klimafokus, nemlig at udvælge de virskomheder, der bevæger

sig i den rigtige retning med hensyn til klimaet.

Integration af klimadata

Traditionelt har vi vurderet udenlandske aktier ud fra de klassiske

ﬁnansielle nøgletal som stabil indtjening, attraktiv prissætning og

momentum. I takt med at klimaet bliver mere og mere vigtigt, er de

traditionelle mål ikke længere tilstrækkelige. ATP er derfor begyndt

at integrere data, der viser, hvordan en virksomhed håndterer sine

klimaudfordringer.

”Det, vi zoomer ind på, er særligt tilgangen hos virksomhedernes

ledelse i forhold til CO2-udledning. Hvordan arbejder de med

klima, og hvilke resultatmål sætter de op?. Det, tror vi, har en

betydning for virksomheder inden for klimaudfordrede sektorer

som bl.a. energiproduktion, forsyningsselskaber og transport-

sektoren”, siger Christian Kjær, Head of Liquid Markets i ATP,

og fortsætter:

”Vores vurdering er, at de virksomheder, der adresserer klimaet

på den rigtige måde, skaber muligheder for dem selv, mens

de virksomheder, der ikke gør, bliver udfordret. Ved at integrere

klimadata baserer vi derfor nu vores udvælgelse af aktier på,

ATP som ansvarlig investor

“

Målet er at skabe en frem-

tidssikret aktieportefølje, hvor

klima er et fuldt integreret

parameter på lige fod med

øvrige finansielle mål. Vores

analyser viser, at screening

for relevante klimadata kan

forbedre vores afkast

Christian Kjær,

Head of Liquid Markets i ATP

Det er indviklet nok at sammensætte en attraktiv og robust

investeringsportefølje med danske selskaber. Og det bliver endnu

mere kompliceret, når det kommer til udenlandske aktier med

tusindvis af virksomheder at vælge imellem. For at få et stærkt

beslutningsgrundlag gør vi derfor brug af matematiske analyser,

computerkraft og store datasæt til at udvælge de rigtige investe-

ringer. Det er en nuanceret tilgang, hvor vi i aktieudvælgelsen

arbejder ud fra over syv mia. datapunkter fra mere end 10.000

virksomheder.

“

De globale klima-

udfordringer er så

store og står så højt

på dagsordenen,

at de vil blive ved

med at påvirke

virksomhederne

Christian Kjær,

Head of Liquid Markets i ATP

Når ATP skal investere i udenlandske aktier, er udbuddet

så enormt, at matematiske analyser kombineret med

store datasæt bliver brugt i udvælgelsen. Som noget nyt

er ATP i disse beregninger begyndt at vurdere mulige

investeringer baseret på selskabernes klimahåndtering.

at klimahåndtering på lige fod med ﬁnansiel performance bidrager

til at øge virksomhedens værdi og dermed investorernes afkast.”

Virker det?

mio. kr.

aktier frasolgt

Indtil januar 2019 havde ATP aktier i det canadiske

olieselskab Husky Energy. ATP har imidlertid som led

i integrationen af klimadata frasolgt sine aktier, fordi

selskabet efter vores opfattelse ikke håndterede sine

klimaudfordringer tilstrækkeligt.

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

Hvad er ESG?

E - Environmental

S - Social

G - Governance

Klimaet indgår i ATP’s

investeringsbeslutninger

Vi opsøger aktivt investerings-

muligheder, der har en positiv

påvirkning på klimaet.

Vi fravælger olieselskaber,

der har store CO2-emissioner

ved olieudvinding.

I ATP bruger vi ESG-information til at udvælge

vores investeringer. ESG-information er en

samlet betegnelse for viden og data om sel-

skabers arbejde med miljø- og klimamæssige

spørgsmål (Environmental), sociale forhold

(Social) og god selskabsledelse (Governance).

ATP’s ESG-team analyserer selskabers og

landes ESG-forhold som et vigtigt og relevant

element i ATP’s arbejde med muligheds- og

risikostyring. Det er ATP’s erfaring, at der

træffes bedre beslutninger ved at integrere

ESG-information i beslutningsgrundlaget

for investeringerne.

Vi har frasolgt alle forsynings-

selskaber, der baserer mere

end halvdelen af energi-

produktion på kul, og som

ikke har en overbevisende

transitionsstrategi væk fra kul.

Vi har ekskluderet selskaber,

der udvinder tjæresandsolie

med open-pit metoden, da

ATP ser det som et brud på

FN’s biodiversitetskonvention.

Vi inddrager klimahensyn i

vores investeringsprocesser for

bl.a. at fremtidssikre værdien

af investeringerne ved at

skubbe virksomhederne i en

grønnere retning.

Vi tror som udgangspunkt

på, at den hurtigste vej til

den grønne omstilling er ved

at påvirke selskaberne i den

rigtige retning – ikke ved at

overlade ansvaret til andre.

Vi ﬁnder det ikke attraktivt at

investere i kuludvinding, og

har derfor fravalgt dette fra

ATP’s investeringsunivers.

Vi har i år besluttet at sige

nej til illikvide fonde, der

investerer i fossil udvinding,

da vi anser disse investerin-

ger som uforenelige med en

bæredygtig fremtid.

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

aktivt

ejerskab

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

“

Den bedste måde

til at opnå forandring

er ved at tage

dialogen, der hvor

beslutningerne træffes

Claus Wiinblad,

chef for danske aktier i ATP

aktivt ejerskab

Indledning

Fokus på

aktivt ejerskab

Københavns Lufthavne, Danske Bank, Ørsted, Volvo og Fujitsu

er nogle af de mange børsnoterede virksomheder, som ATP har

investeret i. Fælles for vores investeringer er, at vi altid forholder os

aktivt til, hvordan virksomhederne agerer og udvikler sig. Vi søger

viden, indsigt og gør vores indﬂydelse gældende. Både gennem

direkte sparring med virksomhederne og ved at stemme på deres

generalforsamlinger. Det er det, vi kalder aktivt ejerskab.

Når vi går aktivt til værks i vores investeringer, er det fordi, vi har

erfaret, at det bidrager til virksomhedernes langsigtede værdi-

skabelse og giver gode, stabile afkast til gavn for medlemmerne.

Vores vigtigste redskab er kontinuerlig dialog om de emner,

der har betydning for den enkelte virksomhed og dermed for

vores investering. Det kan være strategi, resultat, risiko, god

selskabsledelse, ledelsesaﬂønning, diversitet og samfundsansvar

i mere bred forstand.

Via dialogen med virksomhederne opbygger vi en grundlæggende

indsigt i og forståelse for deres forretning, herunder deres udfor-

dringer og risici. Den viden og forståelse bruger vi til at vurdere

virksomhedernes position og potentiale og til at skubbe

virksomhederne i en mere bæredygtig retning. Virksomhederne

kan ligeledes få gavn af denne indsigt ved at bruge ATP som

sparringspartner.

Naturligvis støder virksomhederne – og dermed ATP som

investor – på udfordringer og problemer. Det kan ikke undgås.

Men her giver det særligt god mening, at ATP er en langsigtet

investor, som har mulighed for at tage det lange seje træk og

påvirke selskaberne til langsigtede forandringer og forbedringer.

Det er ATP’s politik for aktivt ejerskab, der fastlægger

de rammer og principper, vi arbejder efter, når vi søger

indﬂydelse hos børsnoterede virksomheder.

Se mere på www.atp.dk/politikker

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

aktivt ejerskab

Indblik

Grønne obligationer

uden greenwashing

Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv. Den skal

finansieres. I ATP arbejder vi med klimavenlige investe-

ringer på mange områder bl.a. ved at investere i grønne

obligationer. Vores aktive ejerskab handler om at sikre

os, at vi bidrager til den grønne omstilling, og at vi und-

går greenwashing.

I ATP bruger vi mange ressourcer på at vurdere, hvordan vi kan

skabe gode, stabile afkast til medlemmerne samtidig med, at vi

understøtter den grønne omstilling. Vi er overbeviste om, at den

grønne dagsorden rummer mange muligheder for at investere

grønt, men vi er også opmærksomme på risicierne. For det er

ikke alt, der ser grønt ud, som rent faktisk er det, og det er heller

ikke alt, der giver afkast.

Det er helt afgørende for os, at

vi ved, hvad det er, vi køber, og

hvilke klimavenlige projekter vi

er med til at finansiere. Vi skal

kunne stå inde for investeringen

og ikke deltage i greenwashing

Jan Ritter,

Head of Hedging & Treasury i ATP

Et voksende marked

Markedet for de grønne obligationer, der ﬁnansierer klimavenlige

investeringer, har udviklet sig markant i takt med det globale

fokus på bæredygtige investeringer. Og tallene vidner om, hvor

hurtigt det er gået. I 2017 havde vi nul – i dag er vi dét danske

selskab med den største beholdning af grønne obligationer.

”I begyndelsen dyppede vi blot tæerne og købte nogle grønne

obligationer for at blive klogere på, hvad det var for et aktiv.

Men vi fandt hurtigt ud af, at det var et ﬁnansielt fornuftigt og

samtidig bæredygtigt investeringsaktiv. Derfor har vi løbende

øget vores beholdning af grønne obligationer og har i dag

investeringer for knap 20 mia. kr.”, siger Jan Ritter, Head of

Hedging & Treasury i ATP.

Udvikling i markedsværdi af ATP’s grønne

obligationer

mia. kr.

Dialog skaber afklaring

Desværre ser vi som investor af og til eksempler på green-

washing, det vil sige virksomheder og projekter, der lover sig

mere grønne, end de reelt er. Derfor har vi, hver gang vi har

købt grønne obligationer, været i dialog med udstederne af

de grønne obligationer for at sikre os bedst muligt, at det der

kaldes grønt, også er grønt.

2017

2018

2019

ATP som ansvarlig investor

“

Med sin tydelige

involvering i markedet

for grønne obligationer

er ATP blevet en

strategisk samarbejds-

partner i udviklingen af

best practice, når det

drejer sig om, hvordan

man håndterer grønne

investeringer

Aldo M. Romani,

Head of Sustainability Funding i

Den Europæiske investeringsbank

“

Grøn fremdrift via den Europæiske Investeringsbank

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) udstedte i 2007 verdens

første grønne obligation og er på globalt plan en af de største

udstedere af grønne obligationer. EIB har med en række udste-

delser af grønne obligationer været med til at fremme udviklingen

af klimavenlige projekter verden over, heraf ﬂere som ATP har

investeret i.

Den Europæiske Investeringsbank

EIB er den Europæiske Unions långiver.

EIB er verdens største multilaterale långiver og den

største udbyder af klimaﬁnansiering.

I 2019 støttede 29 procent af EIB’s ﬁnansiering

klimatiltag.

Eksempler på grønne projekter som ATP er med

til at finansiere gennem investeringer i grønne

obligationer

Etablering og drift af solcelle- og vindmølleparker i Indien.

Etablering og drift af solcelleparker i Mexico.

Etablering og drift af en ﬂydende vindmøllepark i Portugal.

EIB er ﬁnansielt uafhængig og investerer ikke penge

fra EU’s medlemslande, men rejser sine midler

ved at udstede obligationer på de internationale

kapitalmarkeder.

Kilde: Den Europæiske Investeringsbank

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

aktivt ejerskab

Case

Topchefens løn

må ikke stikke af

Løn skal stå mål med værdiskabelsen

Når talen falder på lønpakker, lægger vi i ATP først og fremmest

vægt på, at der er en passende sammenhæng mellem selskabets

værdiskabelse og ledelsens aﬂønning. Med andre ord kan vi godt

acceptere, at en topchef har en god lønpakke, hvis vedkommende

gør sig fortjent til det ved at øge selskabets værdi. Når det er sagt,

er der grænser selv for de dygtigste topchefer.

I ATP vil vi ikke medvirke til opadgående lønspiraler eller udvanding

af krav til lønpolitikker. Der skal være en sund kultur for aﬂønning,

hvor bl.a. benchmark skal ske i forhold til lønninger i Norden og

Nordeuropa og ikke i f.eks. USA, Storbritannien og Schweiz, hvor

lønniveauerne ligger markant højere.

”Vi har fulgt udviklingen af topcheﬂønninger i de senere år og har

set lønprogrammer, vi ikke mener er holdbare. ATP holder som

ansvarlig investor fast i, at der er grænser for, hvad der er rimeligt

i en dansk kontekst, og at guld kan købes for dyrt. Vi mener, at

det er muligt at ﬁnde yderst kompetente topchefer til de danske

selskaber, uden at lønpakkerne stikker af. Derfor tager vi løbende

både lønniveau og benchmark op med selskaberne”, siger Claus

Wiinblad, chef for danske aktier i ATP, og fortsætter:

”Det kan være vanskeligt at dokumentere resultaterne af vores

aktive ejerskab over for offentligheden, fordi en fortrolig dialog ofte

er forudsætningen for en konstruktiv dialog. Vi har ikke desto

mindre mødt stor opbakning og sympati for vores indsats og har

set eksempler på, at visse bestyrelser har brugt ATP’s holdninger

som platform til at lægge bånd på lønforholdene i deres egne

respektive selskaber.”

I de udenlandske selskaber tager ATP

konkret stilling til hver enkelt lønpakke

og giver vores holdning til kende i hvert

enkelt selskab. De seneste år har vi i

afstemninger om løn typisk stemt imod

ledelsen i mere end 50 procent af

afstemningerne i amerikanske selskaber,

mens det har været 20-30 procent i

andre lande end USA

Christian Kjær,

Head of Liquid Markets i ATP

Udover at stemme på generalforsamlingerne i de udenlandske

selskaber samarbejder vi med øvrige investorer for at lægge

yderligere pres på selskaberne.

”Vi har valgt at deltage i et samarbejde med en række større

europæiske investorer for at gå i dialog med både europæiske og

amerikanske selskaber om problematisk sammensætning af løn-

pakker. Det er i ﬂere tilfælde lykkedes at komme i en direkte dialog

med bestyrelsesmedlemmerne og på den måde øge påvirknings-

kraften over for selskaberne. Den dialog ønsker vi at fortsætte og

udbygge”, fortæller Christian Kjær.

Amerikanske lønpakker udfordrer

Udover at have fokus på aﬂønningen af ledelserne i danske

selskaber har ATP de seneste år også haft fokus på ledelsernes

lønpakker i de udenlandske børsnoterede selskaber. Det er

ATP som ansvarlig investor

“

I valget mellem frasalg

og dialog vælger vi

dialogen – så længe

vi oplever et realistisk

potentiale for

forbedringer

Claus Wiinblad,

chef for danske aktier i ATP

Afstemninger hvor ATP har stemt imod

ledelsens løn

1. halvår 2019

“

Lønpakkerne til topchefer i danske virksomheder har

været et tilbagevendende emne i erhvervsmedierne.

Ikke mindst på baggrund af en række konkrete sager,

hvor lønpakkerne efter manges opfattelse ikke længere

står mål med indsatsen. I ATP har vi også en holdning

til lønninger.

kendetegnende, at især de høje amerikanske lønpakker, udfordrer

ATP’s principper for løn. I disse tilfælde er stemmeafgivelse på

selskabernes generalforsamling en helt central del af ATP’s aktive

ejerskab og måden, hvorpå vi tilkendegiver vores holdning til de

enkelte afstemningspunkter, herunder løn.

54%

I ATP offentliggør vi

alle vores stemmer på

generalforsamlinger

verden over.

I USA

20%

Udenfor USA

Se hvordan vi har stemt på atp.dk/voting

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

aktivt ejerskab

Dilemma

Should we stay

or should we go?

Et velkendt råd i politik er, at man aldrig skal true med

at gå – man skal true med at blive. Og princippet om at

blive og gøre sin indflydelse gældende i stedet for at

gå, og dermed være uden stemme, kan fint overføres

til ATP’s måde at arbejde med sit ejerskab på. For når

udfordringerne står i kø, vil vi hellere blive og tage

dialogen med virksomhederne end at sælge dem fra.

Vi tror på, at det skaber de bedste muligheder for

indflydelse og forandringer.

Hvornår skal ATP som investor blive i en virksomhed og gøre

vores indﬂydelse gældende? Og hvornår skal vi indse, at løbet er

kørt, og at den bedste løsning fra et investeringssynspunkt er at

frasælge virksomheden?

Frasalg kan blive nødvendigt

Som led i vores ejerskab har vi naturligvis brug for at vide og se,

at der sker noget. For selvom vi er langsigtede ejere, kan mang-

lende forandringer eller handling i sidste ende føre til, at vi vælger

at frasælge virksomheden.

Vi vil egentlig nødigt ende der. Men det kan blive nødvendigt. For

oplever vi, at der ikke bliver lyttet til os, eller at selskabet bevæger

sig i en forkert retning, kan vi blive nødt til at sige fra. Der er ting,

vi ikke vil være med til, fordi det strider mod vores politikker. Og

der er ting, vi vurderer, vil være skadelige for vores investering

og dermed muligheden for at skabe det nødvendige afkast til

medlemmerne.

Derfor har vi bl.a. frasolgt aktierne i forsyningsselskaber, som

ikke ønskede at gå i dialog om deres klimarisici eller ikke viste

tegn på at påbegynde arbejdet med at forberede sig på en grøn

omstilling. I særlige tilfælde kan det ske ved en egentlig eksklusion,

som er en principiel og mere vidtrækkende beslutning om ikke at

investere i et givent selskab fremadrettet.

Vi vælger dialogen

I ATP er vores klare erfaring, at aktivt ejerskab er den bedste

og mest konstruktive måde at bidrage til værdiskabelsen i virksom-

hederne og skabe forandringer på sigt. I valget mellem frasalg og

dialog vælger vi derfor som udgangspunkt dialogen – i hvert fald

så længe vi oplever et realistisk potentiale for forbedringer.

I danske selskaber udøver vi oftest vores aktive ejerskab gennem

en kontinuerlig og fortrolig dialog, hvor vi bliver hørt og kan være

med til at præge udviklingen i den retning, vi mener, bedst tjener

virksomheden, vores investering og dermed medlemmerne.

I forlængelse af den løbende dialog bruger vi ofte virksomheder-

nes generalforsamlinger til at give lyd for vores synspunkter –

anerkendende såvel som kritiske. Oplever vi ikke at blive lyttet til

i konkrete sager, har vi mulighed for at stemme nej til ledelsens

forslag på generalforsamlingen. Det er ikke noget, vi gør hver eller

hver anden dag, men det sker, f.eks. når det drejer sig om for høje

lønpakker.

I udenlandske selskaber udøver vi i vidt omfang vores aktive

ejerskab via stemmeafgivelse på selskabernes generalforsamling.

Her stemmer vi langt oftere imod ledelsernes forslag. Ikke fordi vi

ønsker at være imod, men fordi ﬂere af indstillingerne ikke ﬂugter

med vores holdninger.

Eksempler på at ATP i 2019 har stemt nej til ledelsens

forslag ved generalforsamlinger i danske selskaber

I Coloplast stemte vi nej til ledelsens forslag til formands-

posten i bestyrelsen, som vi mente var i strid med

Anbefalingerne for god Selskabsledelse.

I Ambu stemte vi nej til ledelsens forslag om justering

af vederlagspolitikken, idet vi mente, at de foreslåede

optionsprogrammer var for store og komplekse.

I Genmab stemte vi nej til ledelsens forslag om nye aﬂøn-

ningsregler, da vi ikke kunne stå inde for de højere og mere

aggressive lønpakker.

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

aktivt ejerskab

Case

Et skub i en

bæredygtig retning

Den danske byggematerielproducent H+H har med

ATP som sparringspartner sat mere tempo på pro-

fessionaliseringen af virksomhedens arbejde med

bæredygtighed.

En kontrolleret acceleration. Sådan kan de seneste par års

arbejde i H+H beskrives, når det drejer sig om at øge fokus

på bæredygtighed i virksomheden.

som investor glade for, fordi det hjælper os til bedre at kunne gen-

nemskue virksomhedens forretning og dermed kvaliﬁcere vores

investerings- og beslutningsgrundlag,” fortsætter Claus Wiinblad.

Brugte ATP’s erfaring fra andre større virksomheder

Hos H+H glæder man sig over samarbejdet med ATP og peger

på, at ATP’s rolle som sparringspartner har været en vigtig brik i

udviklingen af virksomheden.

”ATP har været en god, aktiv ejer, som har været med til at drive

bæredygtighed frem i H+H. Som en mindre virksomhed har det

været af stor værdi for os at have dialog med ATP om, hvordan

vi skulle kvaliﬁcere arbejdet med bæredygtighed. De har en stor

erfaringsﬂade fra arbejdet i andre selskaber, og med den erfaring

har de givet os et skub i den rigtige retning”, siger Kent Arentoft,

bestyrelsesformand i H+H.

Dialog som værktøj

Tilbage i 2017 sad det danske aktieteam i ATP og foretog den

faste, periodiske vurdering af hvilke selskaber, der havde forbed-

ringspotentiale på ESG-området, herunder i relation til udvikling

af og rapportering om bæredygtighed. Øjnene faldt bl.a. på

H+H, der producerer både gasbeton og kalksandsten til brug

i boligbyggeri.

Mulighederne for forbedringer blev hurtigt efterfulgt af en tæt

dialog. Siden hen har H+H taget ﬂere skridt for at forbedre deres

arbejde med bæredygtighed. Dels har man konkretiseret arbejdet

med at integrere bæredygtighed som et led i driften af virksom-

heden, og dels er man begyndt at rapportere mere fyldestgørende

på området. Det betyder, at det nu bl.a. er synligt i H+H’s års-

rapport, hvad der måles på, og hvordan udviklingen forløber.

Bliv ikke hægtet af toget

I ATP ser vi – på lige fod med andre investorer – et stigende fokus

på miljø- og klimaarbejdet i mange forskellige typer af brancher,

og vigtigheden stiger i takt med den globale udvikling og opmærk-

somhed på området. Derfor nytter det ikke, at virksomhederne

står stille. For når verden bevæger sig fremad, er stilstand det

samme som tilbagegang.

”Bæredygtighedstoget kører, og det er vigtigt for både virksom-

hederne selv og for os som investorer, at de ikke bliver hægtet

af toget, men ligesom H+H gør en aktiv indsats for at fremme

området,” siger Claus Wiinblad, chef for danske aktier i ATP.

”Som led i den udvikling er der ingen tvivl om, at når man som

H+H påbegynder en struktureret rapportering om bæredygtighed,

skaber det mere viden og transparens om selskabet. Det er vi

Det har været en rigtig fin

proces at blive udfordret, når

det samtidig har betydet, at vi

har kunnet samarbejde med ATP

om at få bæredygtighed bedre

integreret. Der er altid mere at

gøre, og vi ser frem til at tage de

næste skridt på området og til

at fortsætte dialogen med ATP

Kent Arentoft,

bestyrelsesformand i H+H

ATP som ansvarlig investor

“

ATP har været en god

aktiv ejer, som har

været med til at drive

bæredygtighed frem

i H+H

Bæredygtighedsinitiativer i H+H

Kent Arentoft,

bestyrelsesformand i H+H

Reducering af CO2-aftryk i værdikæden bl.a. ved at

mindske vandindhold i færdigvarer.

Lancering af ekstern rapportering.

Allokering af ressourcer til ESG og implementering af ESG

i strategiarbejdet.

Påbegyndelse af arbejdet med ESG-mål.

ATP som ansvarlig investor

“

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

skat

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

“

Det er en del af

samfundskontrakten,

at man betaler den

skat, man skal. Derfor

stiller vi krav til, hvad

vi accepterer og ikke

accepterer, når det

gælder ansvarlig

skatteadfærd

Bo Foged,

adm. direktør i ATP

skat

Indledning

Fokus

på skat

I ATP har vi løbende skærpet vores ambitioner på skatteområdet.

Vores bestyrelse har således vedtaget en skattepolitik med det

klare formål at modvirke aggressiv skatteplanlægning i unoterede

investeringer. Det gælder både de investeringer vi selv har, og dem

vi har sammen med andre – men også generelt i branchen, hvor

vi kan inspirere og påvirke andre til at følge trop.

Allerede i 2016 vedtog ATP’s bestyrelse for første gang en egentlig

skattepolitik. Og siden er det gået stærkt. I dag står en række

danske pensionsselskaber sammen om fælles principper for

ansvarlig skatteadfærd.

Debatten og synet på international skat ﬂytter sig hurtigt, og ATP’s

skattepolitik er derfor blevet opdateret to gange på bare ﬁre år.

Helt konkret stiller vi krav til eksterne forvaltere og medinvestorer

i forhold til den måde, investeringerne er struktureret på. Og vi

insisterer på at foretage stikprøver for at sikre, at skattepolitikken

bliver overholdt.

Vores tilgang til ansvarlig skatteadfærd møder ofte både aner-

kendelse og nysgerrighed. Vores fokus på skat har bidraget

til konstruktive dialoger, og ATP bliver løbende inviteret til at

tale om vores arbejde og erfaringer med at håndhæve vores

skattepolitik både hos investorer, på konferencer og i de store

revisionshuse i Danmark og i udlandet. Men ikke alle vil accep-

tere, når vi sætter foden ned over for aggressiv skatteplan-

lægning. Det har betydet, at vi i nogle tilfælde har måtte afstå

fra investeringer.

Vi er ikke i mål endnu, men ambitionen er klar: ATP vil fortsat

gøre vores for at sætte en mere bæredygtig skattedagsorden,

når det kommer til ansvarlig skat. Vi vil gøre vores indﬂydelse

gældende, hvor vi kan, og fortsætte med at sætte lup på de

skatteudfordringer, som vi kan påvirke i positiv retning.

Det er ATP’s skattepolitik, der danner grundlag for,

hvad der er acceptabel og uacceptabel skatteadfærd

samt hvilke forventninger, vi har til eksterne forvaltere og

medinvestorer, hvad angår skat.

Se mere på www.atp.dk/politikker

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

skat

Case

Skattepolitik løfter

barren

I ATP ønsker vi at løfte et samfundsansvar. I forhold til

skat betyder det, at vi med vores skattepolitik stiller en

række krav til de investeringer, vi indgår i. Samtidig gør

vi en indsats for at påvirke medinvestorer og eksterne

investeringsforvalteres skatteadfærd i en mere ansvar-

lig retning. Det er en vigtig dagsorden – for samfundet

og for ATP.

ATP’s skattepolitik spiller en vigtig rolle i at sikre, at der ageres

samfundsansvarligt, når det gælder korrekt skattebetaling og

ansvarlig skatteadfærd. Skattepolitikken spillede en central rolle,

da tre danske pensionskasser ATP, PFA og PKA gik sammen

med australske Macquarie om at købe TDC.

For at sikre at den retmæssige skat bliver betalt i Danmark, blev

de ﬁre TDC-investorer enige om at indføre klausuler, der betød,

at penge fra et overskud først kan trækkes ud af investeringen,

efter skatten er afregnet med de danske skattemyndigheder.

Samarbejdsaftalen betyder, at alle investorer betaler den korrekte

skat i tråd med skattepolitikkens formål.

Fælles front sætter fokus på skat

Vi står stærkere, når vi står sammen. Det er devisen bag det

fælles skattekodeks, som ATP, Industriens Pension, PFA og

PensionDanmark har taget initiativ til for at lægge yderligere pres

på eksterne investeringsforvaltere. Samarbejdet er en naturlig

forlængelse af arbejdet med ATP’s skattepolitik.

ATP

16,7 %

Med vores egen skattepolitik

kan vi nå et stykke af vejen, men

når flere store aktører stiller

samme krav til ansvarlig

skatteadfærd, forbedrer vi

vores forhandlingsposition og

dermed sandsynligheden for,

at vi får vores krav igennem

Bo Foged,

adm. direktør i ATP

PFA

16,7 %

TDC’s

ejerkreds

Macquarie

50 %

Skattekodekset er et vigtigt skridt på vejen mod en egentlig

branchestandard, hvor eksterne investeringsforvaltere med al

tydelighed ved, hvad de kan forvente af at samarbejde med

en samfundsansvarlig investor.

PKA

16,7 %

ATP som ansvarlig investor

“

ATP har med sin skattepolitik

for unoterede aktier hævet

standarden i pensions-

sektoren for ansvarlig skat.

Særligt positivt er det, at

ATP tager aktivt afstand fra

aggressiv skatteplanlægning

mod intentionen i loven, og

forventer det samme af

sine kapitalforvaltere og

medinvestorer. Jeg mener,

ATP kan gøre endnu mere ved

at indarbejde internationale

rapporteringsstandarder og

guidelines for skat i sin til-

gang og opfordre selskaber

til at have en gennemsigtig

selskabsstruktur og aflægge

regnskaber land for land

Lars Koch,

politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke

“

Kernen i det fælles skattekodeks er

Vi accepterer ikke aggressiv skatteplanlægning.

ATP’s skattepolitik for unoterede investeringer

har fire formål

At sikre korrekt skattebetaling.

Vi forbeholder os ret til at foretage stikprøver

for at kontrollere, at den eksterne forvalter ikke

udøver aggressiv skatteplanlægning.

Vi opfordrer til transparens på skatteområdet.

At reducere skatterisici.

At sætte klare forventninger til eksterne forvaltere,

medinvestorer og selskaber.

At bakke op om øget transparens på skatteområdet.

Vi opfordrer eksterne forvaltere til at vedtage

egen skattepolitik.

Den eksterne forvalter skal overvåge og hånd-

tere relevante skatterisici på en ansvarlig måde.

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

Hvad er

skattetransparens?

En stor del af ATP’s investeringer foretages igennem investerings-

fonde. Fondene etableres som selvstændige juridiske enheder, der

samler investorerne og regulerer forholdet mellem dem og forvalterne

af fondene. Fondene er kendetegnet ved, at de normalt har investorer

fra mange forskellige lande og er skattemæssigt neutrale – det der

kaldes skattemæssig transparens.

Hvad er aggressiv

skatteplanlægning?

ATP definerer aggressiv skatteplanlægning

som udnyttelse af teknikaliteter i et skatte-

system eller af inkonsistens imellem flere

skattesystemer med henblik på at reducere

skatteforpligtelser i strid med intentionen i

skattelovgivningen. Herudover anser ATP det

som aggressiv skatteplanlægning, såfremt

en struktur har det som det primære formål

at opnå skattefordele, og der er uoverens-

stemmelse mellem substans og form.

Kernen er, at der ikke må gennemføres

transaktioner, der udnytter skattereglerne til

at opnå utilsigtede skattefordele. En aggressiv

adfærd kan f.eks. foreligge, når man forsøger

at strække definitionen af et udtryk i lovgiv-

ningen ud over det sædvanlige for at få adgang

til et smuthul eller forsøger at pynte på trans-

aktioner, så de ser ud til at være noget andet

end det, de reelt dækker over.

Den skattemæssige transparens indebærer, at investorbeskatningen

ikke sker i det land, hvor fondene er registreret, men hos de enkelte

investorer. Det sikrer, at investorbeskatningen sker, der hvor inve-

storerne har deres aktivitet, og derved har adgang til infrastruktur,

velfærdsydelser mv. For ATP betyder det, at mest muligt af ATP’s

investeringsafkast, bliver beskattet i Danmark. Hvis fondene ikke

blev etableret som skattemæssigt transparente, ville en større del af

skatten af ATP’s investeringsafkast risikere at blive betalt i udlandet

i stedet for i Danmark.

Skattemæssigt betyder det ikke noget, om en skattetransparent

investeringsfond er placeret i et land med lav skat eller i Danmark.

Placeringen baseres i høj grad på historik, da investorerne derved

har erfaring med de lande, som hyppigt bliver brugt, og som tilbyder

en stabil regulatorisk ramme for investeringsfonden. Det reducerer

kompleksiteten og holder omkostningerne nede. Selvom nogle lande

er blevet kendt for at være såkaldte skattely, er placering deri ikke i

sig selv udtryk for aggressiv skatteplanlægning. Aggressiv skatte-

planlægning handler i højere grad om adfærd end geograﬁ.

Brugen af skattemæssigt transparente investeringsfonde påvirker

ikke beskatningen hos de virksomheder, som fondene investerer i.

Virksomhederne betaler fortsat skat af deres indkomst efter reglerne

i de lande, hvor de har aktiviteter.

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

skat

Dilemma

Investering for

enhver pris?

En investering i Bermuda med tvivlsom skattestruktur

betød, at ATP takkede nej til at involvere sig. Investe-

ringen var baseret på en underliggende skattestruktur,

som vi ikke kunne acceptere. Når vi takker nej til en

investering, kan det i sidste ende betyde, at vi går glip

af et potentielt afkast til medlemmerne. I vores øjne

udgør aggressiv skatteadfærd en risiko, vi ikke vil løbe,

og derfor investerer vi ikke for enhver pris.

Ikke alt, der glimter, er guld, lyder et gammelt ordsprog. I vores

investeringsunivers kan det oversættes til, at vi går alle potentielle

investeringer igennem med en tættekam, før vi kan beslutte, om

en investering er værd at kaste penge i.

Derfor er en af vores største og vigtigste opgaver at vurdere,

om vi kan og vil investere i ét af de mange projekter, vi løb-

ende bliver præsenteret for. Når vi beslutter os for at afstå

fra at investere, handler det bl.a. om, hvilken skattestruktur,

der ligger bag investeringen, og hvad vi kan stå inde for som

ansvarlig investor. Det lyder simpelt, men i virkeligheden er

det komplekst.

Når vi taler om skattestrukturen bag en investering, taler vi om

adfærd. Det handler om de valg, der bliver foretaget i forbindelse

med investeringen – eksempelvis valg af selskabstype og land,

der afregnes skat i. Brugen af lavskattelande er ikke i sig selv

ensbetydende med aggressiv skatteplanlægning, med mindre

landet bevidst anvendes til at reducere eller undgå beskatning

af investeringen. Den type adfærd accepterer vi ikke.

Nej tak til aggressiv skatteplanlægning

Kan vi se, at en investering er baseret på en skattestruktur, der

indeholder aggressiv skatteplanlægning, må vi således takke nej.

Det var, hvad vi gjorde, da vi blev tilbudt at indgå i en investering

i Bermuda.

Tilbuddet lød, at vi kunne investere i en fond, der skulle eje en for-

sikringskoncern på Bermuda med en række datterselskaber, bl.a.

i Storbritannien og Tyskland. Som et led i investeringen skulle en

del af de tyske og britiske datterselskabers såkaldte forsikrings-

risiko ﬂyttes fra Storbritannien og Tyskland til Bermuda. I skatte-

mæssig sammenhæng betød ﬂytningen af forsikringsrisikoen,

at en del af koncernens indtjening blev rykket til Bermuda.

Forsikringsrisiko er et opmærksomhedspunkt i transfer-pricing-

reglerne, og det stod klart for os, at strukturen var en måde

at ﬂytte overskud fra højskattelande til et lavskatteland for

dermed at slippe billigere i skat. Og da vi ikke ønsker at indgå i

strukturer med den type skatteadfærd, afstod vi fra at deltage

i investeringen.

Hvilken risiko vil vi løbe?

Indimellem går vi glip af et kortsigtet potentielt afkast, fordi vi

skærper kravene til vores eksterne investeringsforvaltere og

medinvestorer. Vi bruger mange ressourcer på at identiﬁcere

hvilke risici, der måtte ligge i en given investering, men det er

bevidste valg og fravalg. For på lang sigt er sådanne investeringer

ofte ikke holdbare eller bæredygtige – hverken investerings- og

omdømmemæssigt.

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

skat

Globalt perspektiv

Vi er langt, men

langtfra i mål

Selvom synet på skat har rykket sig væsentligt de

seneste år, er der stadig udfordringer med at ensarte

skattereglerne på verdensplan og få alle med. Vi må,

som ansvarlig investor gøre, hvad vi kan for at fremme

en ansvarlig skattedagsorden.

Verden er i konstant bevægelse – det, der virkede i går, fungerer

ikke nødvendigvis i morgen. Det gælder også, når vi taler skat og

skattebetaling. Det, der var helt almindelig praksis for 20 år siden,

er ikke nødvendigvis gangbart i dag.

Når det gælder ansvarlig skat og virksomhedernes skattebetaling,

er forventningerne til aktører som ATP høje. Befolkninger, politikere

og institutionelle investorer har gjort det klart: Aggressiv skatte-

adfærd er ikke acceptabelt. Og det er vigtigere end nogensinde at

ensarte regler og praksis på tværs af landegrænser – ikke mindst

inden for skat.

Men skattelovgivningen er et komplekst område, og de konstante

forandringer gør det svært for lovgivningen at følge med udvik-

lingen, uanset hvor umage man gør sig. For hvad gør man for

eksempel i tredjeverdenslande, hvor nationale skattelove og

-regler ikke er indrettet til en globaliseret verden? Og hvor inve-

steringer er baseret på nogle andre skattestrukturer end dem,

vi ønsker? Konsekvensen er, at aggresiv skatteplanlægning

fortsat er en international udfordring.

Det tager tid

Selvom ATP er en markant investor i Danmark og én af de

største pensionskasser på europæisk plan, kan arbejdet ikke

gøres alene. Det kræver, at andre store investorer – også større

end ATP – går med. Det kræver øget internationalt samarbejde,

politiske beslutninger og fælles standarder på området. Og det

kræver, at der kontinuerligt bliver arbejdet for, at investeringer på

tværs af landegrænser ﬁnder et fælles udgangspunkt – også med

tredjeverdenslande.

Vi er allerede nået langt, og vi er i dag et helt andet sted end

for bare et par årtier siden. Men når niveauet hæves, hæves

ambitionerne også. Nye krav til, hvordan skat skal håndteres, vil

udvikle sig i takt med omverdenens øgede forventninger og krav

til organisationers ansvarlighed, og kun fremtiden vil vise, hvornår

ambitionerne er indfriet.

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor

Om ATP

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus.

Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark.

ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end fem mio. medlemmer

og en pensionsformue på ca. 900 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile

pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension.

Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud

af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen.

Sammenlagt udbetaler vi 250 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af

staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Vil du vide mere?

Læs mere om ATP på www.atp.dk

Læs mere om hele ATP’s arbejde med samfundsansvar på

www.atp.dk/samfundsansvar

Læs alle ATP’s politikker i sin fulde længe på www.atp.dk/politikker

ATP som ansvarlig investor

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: ATP publikation om deres arbejde som ansvarlig investor