BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 201
Offentligt

Projekt Bedre

Ressourceforløb

Afsluttende evaluering

Sammenfatning

September 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

INDHOLDSFORTEGNELSE

EVALUERING AF BEDRE RESSOURCEFORLØB

1.1

1.2

1.3

1.4

Baggrund

Spor og kerneelementer

Metode: Tre delrapporter

Konklusioner

VIRKER BEDRE RESSOURCEFORLØB?

2.1

2.2

Indsatsmodellen virker

Borgeroplevelsen i Projekt Bedre Ressourceforløb

HVORDAN ER BEDRE RESSOURCEFORLØB IMPLEMENTERET?

3.1

3.2

Samlet billede af fidelitet

Spredning i fidelitet mellem kommuner

HVORDAN FÅR KOMMUNER BEDRE RESSOURCEFORLØB?

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Ledelsesopgaven

Arbejde med tilgang og belief

Forberedelse af sager til rehabiliteringsteamet

Ejerskab til mål og indsatsplan

Organisering og internt samarbejde

Mening og retning i virksomshedsindsatsen

VIDEREUDVIKLING AF JOBFIRST-METODEN

5.1

Brikker til udvidelse af JobFirst-metoden for ressourceforløb

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

EVALUERING AF BEDRE RESSOURCEFORLØB

1.1

BAGGRUND

Projekt Bedre ressourceforløb

(BRF) er et implementeringsprojekt i 17 kommuner med henblik på at

styrke borgerinddragelse og virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb.

Projektets indsatsmodel har afsæt i Guide til Gode Ressourceforløb samt viden fra flere vellykkede

projekter og forsøg, senest det kontrollerede forsøg JobFirst, der viste effekt af virksomhedsrettet indsats

for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og producerede viden, om hvordan brugen af

virksomhedsrettet indsats kan øges for udsatte borgere. I JobFirst var der ikke effekt af virksomhedsrettet

indsats for ressourceforløbsborgere. Derfor er indsatsmodellen i projekt Bedre Ressourceforløb udvidet

og målrettet netop denne målgruppe, bl.a. på baggrund af viden fra Guide til Gode Ressourceforløb og

Empowerment-projektet.

Med BRF er der tale om et ambitiøst projekt, der omfatter borgerforløbet fra forberedelsen af sagen,

over mødet i rehabiliteringsteamet, til ressourceforløbet er gennemført. Til forskel fra JobFirst og

Empoverment-projektet, der begge var for en afgrænset borgergruppe, er BRF et

implementeringsprojekt, hvor projektets indsatsmodel implementeres, således at indsatsmodellen

videreføres i kommunernes indsats for borgere på vej eller i ressourceforløb efter projektets

afslutning. Projektperioden løb fra december 2016 til udgangen af 2018.

Deltagende kommuner

•

Albertslund

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gribskov

Hedensted

Holbæk

•

Horsens

Jammerbugt

København

Køge

Ringkøbing-Skjern

Silkeborg

•

Svendborg

Sønderborg

Taarnby

Tønder

Vejen

1.2

SPOR OG KERNEELEMENTER

Indsatsmodellen i projekt Bedre Ressourceforløb er bygget op om tre spor og syv kerneelementer:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

1.3

METODE: TRE DELRAPPORTER

Evalueringen har et

mixed-methods design.

Der er anvendt tre primære metoder til dataindsamling:

Registeranalyser

af DREAM-data beriget med eIndkomst;

surveyundersøgelser

blandt alle

projektberørte ledere og medarbejdere i de medvirkende kommuner;

casestudier

i fem

succeskommuner med interviews af ledere, projektledere, medarbejdere og borgere.

Dataindsamlingen er gennemført som tre delundersøgelser. Registeranalyser belyser opnåelsen af

succeskriterier, surveyundersøgelser blandt projektberørte ledere og medarbejdere belyser opnåelse af

fidelitet og casestudier belyser succesfaktorer. Der er desuden inddraget supplerende data fra en

borgersurvey blandt borgere i projekt Bedre Ressourceforløb samt progressionsdata fra den løbende

monitorering af projektet. De tre delundersøgelser samt de to typer supplerende data udgør

datagrundlaget for evalueringen.

I denne sammenfattende rapport sammenkobles og integreres delundersøgelser og supplerende data i

en samlet analyse af kommunernes implementering og resultatopnåelse samt succesfaktorer.

Delnotater for de tre delundersøgelser følger med rapporten som selvstændige bilag.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

1.4

KONKLUSIONER

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

1.4.1

Bedre Ressourceforløb giver effekt

Hovedresultaterne ift. virkningen af Bedre Ressourceforløb er:

Signifikant positiv effekt på andelen i virksomhedspraktik

Der er en signifikant positiv effekt af Bedre Ressourceforløb på andelen i virksomhedspraktik, som

vokser til 10 procentpoint hen mod slutningen af indsatsperioden.

I deltagerkommunerne ses en stigning i andel i virksomhedspraktik på 7 procentpoint (fra 14% til

21%). Dette er en betragtelig stigning set i lyset af, at den sammenlignelige andel i

virksomhedspraktik i landets øvrige kommuner i samme periode falder med 3 procentpoint (fra 17%

til 14%).

Signifikant kortere tid fra påbegyndt ressourceforløb til start på virksomhedspraktik.

Varigheden forkortes med ca. 38%. Det vil sige, hvis det i fravær af Bedre Ressourceforløb

gennemsnitligt varede 30 uger fra start på ressourceforløbet til start på virksomhedspraktik, så er

denne varighed reduceret til 18,6 uger som følge af Bedre Ressourceforløb.

Signifikant positiv effekt på andelen, som har ordinære timer

Der er en signifikant positiv effekt på godt 1 procentpoint på andelen af borgere, som opnår

ordinære timer. Bemærk, at effekten udelukkende opstår

efter

ressourceforløbets afslutning.

I deltagerkommunerne ses en stigning i andelen, der opnår ordinære timer på knap 1 procentpoint

(fra 2,6% til 3,3%) mens der ses et fald i sammenligningskommunerne (fra 3,5% til 3,1%).

Sammenhæng mellem fidelitet på kerneelementer og opnåelse af effekt

Der er betydelig variation i effekterne på tværs af de deltagende kommuner. Der ses her en

sammenhæng mellem seks kerneelementer som omhandler systematik, fokus og inddragelse af

borgeren og opnåelse af effekt.

1.4.2

Bedre Ressourceforløb opleves positivt af borgeren

Signifikant progression på seks af 11 progressionsmål

Der ses en signifikant progression på en række progressionsmål, som hænger sammen med en

oplevelse af ejerskab, indflydelse og motivation. Den målte progression i projekt Bedre

Ressourceforløb indikerer, at borgerne i projekt Bedre Ressourceforløb oplever fremgang i forhold til

deres chancer på arbejdsmarkedet - og at borgernes sagsbehandlere har samme oplevelse.

Oplevelse af gode ressourceforløb

Løbende borgersurveys gennemført blandt deltagere i Bedre Ressourceforløb i projektperioden indikerer

tilfredshed blandt deltagergruppen i Bedre Ressourceforløb.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Borgerinterviews viser, at borgerne oplever færre skift i sagsbehandler og virksomhedskonsulent, og

at det har stor betydning for dem med faste relationer gennem længere tid. Borgere mærker

tydeligt, når sagsbehandler og virksomhedskonsulent samarbejder tæt. De oplever meningsfulde

praktikker og gode match med afsæt i egne ønsker, som passer til skånebehov og ressourcer, samt at

virksomhedskonsulenterne har fokus på progression og er gode til at presse på for at

virksomhederne skal betale for ordinære timer.

1.4.3

Implementering af Bedre Ressourceforløb giver en mere

borgerinddragende og virksomhedsvendt indsats

Hovedpointerne ift. implementeringen er:

Fidelitetudvikling og fidelitetsopnåelse ift. indsatsmodellen

–

det samlede billede

Henover projektperioden har der samlet set været en fremgang i deltagerkommunernes fidelitet på

indsatsmodellens kerneelementer. Projekt Bedre Ressourceforløb har dermed formået at drive

kommunernes indsats i en borgerinddragende og virksomhedsvendt retning.

Stor spredning i fidelitetsudvikling for de enkelte kerneelementer

Der er stor forskel på, hvor stor fremgangen i fidelitet har været for de enkelte kerneelementer.

Mens der har været stor fremgang på kerneelementerne vedr. systematisk tilgang til forberedelse og

i ddragelse af orgere og ar ejdet ed CV’et, har fre ga ge været i dre på ker eele e tet

vedrørende systematisk opfølgning på og opdatering af indsatsplan, hvor der kun er en mindre

positiv forskel på start- og slutmåling.

Stor spredning i fidelitet mellem deltagerkommuner

Blandt de 17 deltagerkommuner ses en stor spredning i, hvorvidt kommunerne har formået at rykke

sig lidt eller meget i at øge fideliteten ift. indsatsmodellen. På tværs af kommunerne ses både

kommuner, der har opnået høj fidelitetsgrad, og kommuner, der ved afslutning har relativt lav

fidelitetsgrad ift. indsatsmodellens kerneelementer.

Især blandt kommu

er ed ’lavt’ afsæt har

nogle kommuner formået at rykke forholdsvist langt ift.

fidelitet på virkso hedsrettet i dsats, e s ko

u er ed ’højt’ afsæt

kun har rykket sig i begrænset

omfang.

Der ed er det især ko

u er ed et ’lavt’ afsæt, der har rugt

projekt Bedre Ressourceforløb

til at i ple e tere i dsats odelle og ’ko

e på iveau’ ed de edste ko

u er.

1.4.4

Bedre Ressourceforløb konsoliderer og videreudvikler JobFirst-metoden

I kommuner der har haft succes med deres indsats i Bedre Ressourceforløb ses en konsolidering af

JobFirst-metoden samt brikker til videreudvikling af metoden, således at JobFirst-metoden for

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

borgere i ressourceforløb på sigt kan udvides til at omfatte hele processen fra forberedelsen, over

rehabiliteringsmødet og selve ressourceforløbet:

•

Forberedelsen:

klart jobrettet sigte, øget borgerejerskab, tidsfrister, fastlagte aktiviteter

Mødet i rehabiliteringsteamet:

øget fokus på job fra alle i teamet, styrket borgerejerskab,

virksomhedskonsulent medvirker på møderne, dialogen på mødet starter med beskæftigelse

Ressourceforløbet:

fokus på hvordan borgeren kan udvikle sig ift. job (progression), afsæt i

borgerens mål, virksomhedskonsulenten er tidligere inde og fylder mere i forløbet.

JobFirst-metodens tre spor

–

borgersamarbejdet, virksomhedssamarbejdet og det interne

samarbejde - er kvalificeret og videreudviklet til at omfatte hele borgerløbet:

Spor 1 Borgersamarbejdet

Succeskommunerne har implementeret en ressource- og jobrettet tilgang i hele processen med

fokus på relationsarbejdet samt på borgerforløb og borgeroplevelse. Der arbejdes med CV og jobmål

i forberedelsen, og virksomhedskonsulenten trækkes ind allerede her. Der arbejdes med at lette

borgerens overgang fra sagsbehandler med ansvar for forberedelsen til sagsbehandler med ansvar

for ressourceforløbet, fx med trepartsmøder med borger.

Spor 2 Virksomhedssamarbejdet

Succeskommunerne har arbejdet med at sikre mere individuelle match med afsæt i jobmål og CV.

Virksomhedskonsulenten har en fremtrædende rolle. Der rekrutteres og kompetenceudvikles, så

virksomhedskonsulenten kan

’gå på to e ’ i hhv. sa ar ejdet ed virkso heder og orgere.

borgersamarbejdet skal motivation og progression understøttes, i virksomhedssamarbejdet skal der

etableres forløb med mulighed for udvikling for, samt forhandles om, ordinære timer. Opsøgende

virksomhedskontakt øges ift. private virksomheder med mulighed for ordinære timer.

Samarbejdsaftaler genforhandles med fokus på ordinære timer.

Spor 3 Det interne samarbejde

I succeskommunerne er såvel ledelsesgruppen som medarbejdergrupper rykket tættere på

hinanden. Lederrollen skærpes både horisontalt og vertikalt: horisontalt intensiveres samarbejdet på

ledelsesniveau på tværs af forberedelse, ressourceforløb og virksomhedsservice; vertikalt er lederen

i direkte hyppig dialog med medarbejdere om sager og sags-flow. Produktionsstyring er

et ’ ust’

til

overblik og sikring af flow i borgerforløbene frem mod arbejdsmarkedet, den sker via egne skemaer

med aktuelle data eller via et produktionsstyrings-værktøj fra STAR. Samarbejdet mellem

sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter intensiveres til et integreret samarbejde med tæt,

løbende, uformel dialog med hinanden og med borgeren. Medarbejdergrupperne (særligt

sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter) rykker fysisk og organisatorisk sammen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

VIRKER BEDRE RESSOURCEFORLØB?

2.1

INDSATSMODELLEN VIRKER

2.1.1

Deltagergruppen i projekt Bedre Ressourceforløb

Der er en

vis forskel mellem borgerne

i de deltagende kommuner og i sammenligningskommunerne.

Borgerne i deltagerkommunerne er i gennemsnit lidt ældre, i lidt højere grad af ikke-vestlig

oprindelse, lidt sjældnere gift eller i registreret partnerskab, og så har de en lidt mindre fordelagtig

beskæftigelses- og forsørgelsehistorik; de har tilbragt længere tid på kontanthjælp og mindre tid i

beskæftigelse og på sygedagpenge end sammenligningsgruppen. En væsentligt større andel af dem

kommer også fra kontanthjælp snarere end sygedagpenge eller andre ydelser.

Hvis man sammenligner borgere i deltagerkommunerne, som påbegynder ressourceforløb i henholdsvis

2017 og 2018, så er der ingen signifikante forskelle på dem. Der er altså ingen tegn på, at kommunerne

har udvalgt de mest ressourcestærke først til rehabiliteringssamtaler med henblik på ressourceforløb.

2.1.2

Effekt ift. deltagelse i virksomhedspraktik

I figur 1 vises udviklingen i andelen i virksomhedspraktik og effekten heraf. Andelen er for en given

uge beregnet for de af borgerne, som i løbet af 2017-18 (eller 2016) har påbegyndt et ressourceforløb,

og som stadig er i et ressourceforløb i den pågældende uge.

Figur 1. Andel i virksomhedspraktik (øverst) og effekt heraf (nederst), procent.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Note: Figuren øverst viser for fire grupper andelen som er i virksomhedspraktik uge for uge efter påbegyndt

ressourceforløb. Figuren nederst viser effekten på andelen i virksomhedspraktik.

Note vedr. andel: Uge 1 er første uge af 2017 for deltagerkommuner2017-18 og sammenligningskommuner 2017-18, og

uge 104 er sidste uge i 2018. Tilsvarende er uge 1 første uge af 2016 for deltagerkommuner 2016 og

sammenligningskommuner 2016, mens uge 104 er sidste uge i 2017.

Note vedr. effekt: De stiplede linjer angiver et 95 procents konfidensinterval. Uge 1 er første uge af 2017 for

deltagerkommuner2017-18 og sammenligningskommuner 2017-18, og uge 104 er sidste uge i 2018. Tilsvarende er uge 1

første uge af 2016 for deltagerkommuner 2016 og sammenligningskommuner 2016, mens uge 104 er sidste uge i 2017.

Andel i virksomhedspraktik

Den fuldt optrukne sorte kurve angiver andelen i virksomhedspraktik i de kommuner, som deltager i

projekt Bedre Ressourceforløb i 2017-18, bruttomålgruppen, mens den stiplede sorte kurve angiver

samme andel i samme kommuner året før. Det ses, at det er lykkedes at skabe

en stigning i andelen i

virksomhedspraktik

fra omkring 14% i uge 43 2017 for 2016-kohorten (uge 95 i figuren) til 21% i uge

43 2018 for 2017-18-kohorten. I sammenligningskommunerne ses omvendt et fald i andelen i

virksomhedspraktik. Faktisk er stigningen i deltagerkommunerne så stor, at de er gået fra at ligge

under sammenligningskommunerne i hele observationsperioden for 2016-kohorten til at ligge over

disse i hele perioden for 2017-18 kohorten.

Effekten

ses fra ca. et halvt år inde i projektperioden. Fra omkring medio 2017 ses en positiv effekt

på ca. 3 procentpoint flere i virksomhedsrettet aktivering, voksende til 5 procentpoint og sidst i

projektperioden helt op til 10 procentpoint (bortset fra et fald i slutningen af perioden, som til dels

kan skyldes sæson og manglende præcision de sidste måneder af DREAM). Effekten er statistisk

signifikant, og der er som nævnt tendens til en voksende effekt over tid. Dette resultat holder også,

hvis man kontrollerer for alle baggrundskarakteristika, samt for evt. deltagelse i STV-projektet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Påbegyndelse af virksomhedspraktik

Det er analyseret, om effekten skyldes, at den virksomhedsrettede indsats kommer hurtigere i gang.

Her betragtes overlevelseskurver; altså andelen som, et givet antal uger efter et påbegyndt

ressourceforløb, endnu ikke har påbegyndt en virksomhedspraktik. Dette er vist i Figur 2.

Det ses (de to røde kurver), at i sammenligningskommunerne er der ikke nogen ændring fra 2016-

kohorten til 2017-18 kohorten med hensyn til, hvor hurtigt virksomhedspraktikken påbegyndes.

Efter 52 uger er der omkring 25% i disse kommuner, som er startet i en virksomhedspraktik, mens

andelen vokser til knap 40% efter to år. For bruttomålgruppen ses imidlertid et stort fald i

overlevelseskurven sammenlignet med 2016 kohorten, hvilket svarer til, at borgerne

påbegynder

virksomhedspraktik markant hurtigere.

Således er der i bruttomålgruppen efter 52 uger godt 30%,

som er startet i virksomhedspraktik, og andelen vokser til godt 50% efter to år.

Der estimeres

en effekt

svarende til 61% stigning i påbegyndelsesraten for virksomhedspraktik

(P<0,001). Dette svarer groft sagt til gennemsnitligt en 38% reduktion i varigheden fra påbegyndt

ressourceforløb til start på virksomhedspraktik. Det vil sige, hvis det i fravær af projekt Bedre

ressourceforløb gennemsnitligt varede 30 uger fra start på ressourceforløbet til start på

virksomhedspraktik, så er denne varighed reduceret til 18,6 uger som følge af projektet.

Figur 2. Overlevelseskurve for tid fra påbegyndelse af ressourceforløb til start på virksomhedspraktik.

Note: Figuren viser for fire grupper, hvor stor en andel som, et antal uger efter påbegyndt ressourceforløb, endnu ikke har

været i virksomhedspraktik.

2.1.3

Effekt ift. opnåelsen af ordinære timer

I figur 3 vises den andel af borgerne i målgruppen, som uge for uge har ordinære timer samt effekt

herpå. Denne andel er målt blandt alle, som har påbegyndt et ressourceforløb inden den givne uge,

uanset om de stadig er i ressourceforløb eller ej.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Figur 3. Andel med ordinære timer (øverst) og effekt herpå (nederst), procent.

Note: Figuren til venstre viser for fire grupper andelen som har ordinære løntimer uge for uge efter påbegyndt

ressourceforløb. Figuren til højre viser effekten på andelen med ordinære løntimer. Alle borgere, som har påbegyndt et

ressourceforløb i den relevante periode, indgår.

Note vedr. andel: Uge 1 er første uge af 2017 for deltagerkommuner 2017-18 og sammenligningskommuner 2017-18, og

uge 104 er sidste uge i 2018. Tilsvarende er uge 1 første uge af 2016 for deltagerkommuner 2016 og

sammenligningskommuner 2016, mens uge 104 er sidste uge i 2017.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Note: De stiplede linjer angiver et 95 procents konfidensinterval. Uge 1 er første uge af 2017 for deltagerkommuner2017-18

og sammenligningskommuner 2017-18, og uge 104 er sidste uge i 2018. Tilsvarende er uge 1 første uge af 2016 for

deltagerkommuner 2016 og sammenligningskommuner 2016, mens uge 104 er sidste uge i 2017.

Andel med ordinære timer

Her ses igen, at deltagerkommunerne ligger klart over niveauet for 2016-kohorten med hensyn til andel

med ordinære timer, og de ligger i perioder også over sammenligningsgruppen. Hermed ses, at

deltagerkommunerne har indhentet sammenligningskommunerne med hensyn til andel med ordinære

timer, om end disse andele stadig er små; kun 3-4% når de er størst. Det meste af perioden ses, at der er

en lille positiv effekt på omkring 0,5 procentpoint

flere med ordinære timer,

som sidst i perioden vokser

til godt 1 procentpoint og også er statistisk signifikant fra omkring uge 70 og frem.

Effektmålingen inkluderer alle de borgere, som har påbegyndt et ressourceforløb i løbet af

indsatsperioden. Det vil sige, figurerne inkluderer de borgere, som er afgået fra et ressourceforløb til

andre ydelser, ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob osv.

Hvis vi i stedet betragter udviklingen i andelen med ordinære timer blandt de borgere, som stadig i en given

uge er i ressourceforløb, ses, at andelen med ordinære timer ikke vokser nær så meget, og samtidig ses, at

effekten bliver nul (figur 4). Det indebærer, at projekt Bedre Ressourceforløb primært har haft effekt på

andel med ordinære timer, fordi borgerne, når de forlader ressourceforløbet, får flere ordinære timer end

sammenligningsgruppen (og tilsvarende borgere i samme jobcentre året inden).

Figur 4. Andel med ordinære timer (øverst) og effekt herpå (nederst) for borgere, der stadig er i ressourceforløb, procent.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Note: Figuren til venstre viser for fire grupper andelen som har ordinære løntimer uge for uge efter påbegyndt

ressourceforløb. Figuren til højre viser effekten på andelen med ordinære løntimer. Kun borgere, som har påbegyndt et

ressourceforløb i den relevante periode og stadig er i ressourceforløb i den givne uge indgår.

Note vedr. andel: Uge 1 er første uge af 2017 for deltagerkommuner2017-18 og sammenligningskommuner 2017-18, og

uge 104 er sidste uge i 2018. Tilsvarende er uge 1 første uge af 2016 for deltagerkommuner 2016 og

sammenligningskommuner 2016, mens uge 104 er sidste uge i 2017.

Note: De stiplede linjer angiver et 95 procents konfidensinterval. Uge 1 er første uge af 2017 for deltagerkommuner2017-18

og sammenligningskommuner 2017-18, og uge 104 er sidste uge i 2018. Tilsvarende er uge 1 første uge af 2016 for

deltagerkommuner 2016 og sammenligningskommuner 2016, mens uge 104 er sidste uge i 2017.

Store forskelle mellem deltagerkommunerne

Den store generelle fremgang i andel i virksomhedsrettet indsats dækker over endog meget store

udsving i fremgangen kommunerne imellem. Således har der været fremgang i andelen i

virksomhedspraktik i nogle kommuner på op til 27 procentpoint, mens der har været tilbagegang i

andre kommuner på helt ned til godt 11 procentpoint.

Ud over forskellen i fremgang mellem kommunerne, er der også en del variation i, hvornår

fremgangen opstår blandt de deltagerkommuner, der har haft fremgang. For nogle har det været

meget tidligt i projektperioden, mens det for andre først har været senere.

Den lille generelle fremgang i andelen med ordinære timer dækker ligeledes over store udsving

kommunerne imellem. Således har der været fremgang i andelen med ordinære timer på op til knap

13 procentpoint i nogle kommuner og tilbagegang på op til godt 5 procentpoint i andre.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

2.1.4

Sammenhæng mellem progression og effekt

I projekt Bedre Ressourceforløb er der gennemført progressionsmålinger efter samme model som i

BIP-projektet. Progressionsmålingerne viser

signifikant progression

på seks af 11 spørgsmål. Dette er

bemærkelsesværdigt i og med, at der i BIP-projektet ikke generelt kunne spores progression over tid

for gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, snarere kunne man tværtimod spore en

svag tendens til tilbagegang i progressionsmålene. Den målte progression i projekt Bedre

Ressourceforløb indikerer, at borgeren i projekt Bedre Ressourceforløb oplever fremgang i forhold til

sine chancer på arbejdsmarkedet - og at borgerens sagsbehandler har samme oplevelse.

Progression i projekt Bedre Ressourceforløb

•

Spørgsmål 1:

Tror du, dine kompetencer kan bruges på en arbejdsplads?

Fremgangen er statistisk

signifikant (P=0,048).

•

Spørgsmål 2:

Hvordan vil du alt i alt vurdere dit helbred (fysisk og psykisk) i forhold til at kunne

varetage et arbejde: Fx fleksjob, deltid?

Fremgangen er statistisk signifikant (P=0,005).

•

Spørgsmål 3:

Har du overskud i hverdagen til at fokusere på arbejde, herunder praktikforløb?

Fremgangen er ikke statistisk signifikant (P=0,070).

•

Spørgsmål 4:

Har du en ide om, hvilket arbejde du gerne vil have?

Fremgangen er statistisk

signifikant (P<0,001).

•

Spørgsmål 5:

Har du en klar og meningsfuld plan for, hvordan du kan komme i gang med at

arbejde?

Fremgangen er statistisk signifikant (P<0,001).

•

Spørgsmål 6:

Hvor god er du til at samarbejde med andre?

Fremgangen er ikke statistisk

signifikant (P=0,057).

•

Spørgsmål 7:

Har du adgang til en person (mentor, sagsbehandler osv.), som lytter til dig og

hjælper dig, når du har behov for det?

Fremgangen er statistisk signifikant (P<0,001).

•

Spørgsmål 8:

Har du støtte fra familie, venner eller andre, når du har brug for hjælp?

Tilbagegangen er ikke statistisk signifikant (P=0,818).

•

Spørgsmål 9:

Har borgeren en realistisk forståelse af, hvor på arbejdsmarkedet hans/hendes

kompetencer kan bruges?

Fremgangen er ikke statistisk signifikant (P=0,903).

•

Spørgsmål 10:

Hvor god er borgeren til at fortælle om sig selv og relevante kompetencer (fx i

samtalen, til en arbejdsgiver mv.)?

Fremgangen er ikke statistisk signifikant (P=0,165).

•

Spørgsmål 11:

Tror du, at borgeren kommer i job inden for det næste år?

Fremgangen er statistisk

signifikant (P<0,001

Vores vurdering er, at spørgsmålene 4, 5, 7 og 11 er direkte relateret til indsatsen i projekt Bedre

Ressourceforløb, og for alle disse er der signifikant fremgang i progressionsmålingerne. Disse

besvarelser udgør således en mulig kilde til forklaring af, hvorfor der er positiv effekt af projektet:

borgerne får et mere klart billede af, hvilken type arbejde de vil have, de får en klar og meningsfuld

plan for at komme i arbejde, og de får en mentor eller sagsbehandler, der lytter. Samtidig styrkes

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

sagsbehandlernes tro på, at borgeren kan komme i job ganske dramatisk. Især det sidste spørgsmål

(spørgsmål 11) var i BIP-projektet en stærk kausal prædiktor for, om borgeren fandt beskæftigelse

Det må derfor betragtes som en oplagt mulighed, at kombinationen af borgerens ejerskab,

indflydelse og motivation (spørgsmål 4,5 og 7) sammen med sagsbehandlerens tro på borgerens

jobchancer har forårsaget både den hyppigere og hurtigere anvendelse af virksomhedspraktik og

den øgede tendens til at have ordinære timers beskæftigelse.

2.1.5

Sammenhæng mellem effekt, fidelitet ift. kerneelementer og belief

Ser vi på mulige forklaringer på den store variation i resultaterne på tværs af deltagerkommuner, ses

der en

sammenhæng mellem fidelitet

ift. en række af kerneelementerne i indsatsmodellen og

opnåelse af effekt

ift. andelen af borgere i virksomhedspraktik. Høj fidelitet ift. kerneelementer, der

handler om systematik, fokus og inddragelse, hænger sammen med en øget andel i

virksomhedspraktik.

Kerneelementer der har sammenhæng med opnåelse af effekt er:

•

Systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borger (1a)

Parathed og kompetence til at inddrage borger og sætte fokus på job og uddannelse

(1b)

Indstillinger til ressourceforløb med tydeligt fokus på job- og uddannelsesmål (2a)

Indsatsplan udarbejdes sammen med borger og indeholder et klart job- eller

uddannelsesmål (2b)

CV som synliggør borgerens ressourcer, erfaringer og evner - fra start og med løbende

justering (2c)

Kommunen understøtter gode match mellem borger og virksomhed og koordination

mellem centrale aktører (3a)

Da der udover BIP (endnu) ikke findes litteratur om belief og progression, der kan bruges som relevant

sammenligningsgrundlag, er der ikke mulighed for at vurdere resultaterne ift. andre undersøgelser. Med afsæt i BIP vil vi

fremhæve, at det er usædvanligt overhovedet at se progression.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Belief har samlet set ligget stabilt i projektperioden og har hverken flyttet sig i positiv eller negativ

retning. Belief, som den er målt i evalueringen af projekt Bedre Ressourceforløb, spiller ikke nogen

rolle ift. effekt.

2.2

BORGEROPLEVELSEN I PROJEKT BEDRE RESSOURCEFORLØB

2.2.1

Tilfredshedsmåling blandt borgere i Bedre Ressourceforløb

Borgere i projekt Bedre Ressourceforløb har modtaget to surveys om deres oplevelse af forløbet.

Borgerne har modtaget den første survey umiddelbart efter visitation til ressourceforløb med spørgsmål

om forløbet frem til deres ressourceforløb, og den anden survey 6 måneder efter opstart i

ressourceforløb med spørgsmål om selve ressourceforløbet

. Den gennemførte survey spejler en række

spørgsmål fra STARs landsdækkende brugerundersøgelse blandt ressourceforløbsborgere fra 2016.

Nedenfor præsenteres resultater fra de to surveys udsendt under projektperioden.

➢

83% er enige eller helt enige i, at de er blevet hørt og inddraget i forberedelsen af deres sag

til mødet i rehabiliteringsteamet. Dette spørgsmål blev også stillet i STARs landsdækkende

brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb fra 2016

➢

76% er enige eller helt enige i, at de er blevet godt informeret om, hvad mødet i

rehabiliteringsteamet gik ud på. Dette spørgsmål blev også stillet i STARs landsdækkende

brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb fra 2016

➢

75% er enige eller helt enige i, at rehabiliteringsteamet gjorde det klart, hvad formålet med

mødet var, og hvad der skulle tales om. Dette spørgsmål blev også stillet i STARs

landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb fra 2016

➢

69% er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med forberedelsen af deres sag. Dette

spørgsmål blev også stillet i STARs landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i

ressourceforløb fra 2016

➢

59% har talt med deres sagsbehandler om et job- eller uddannelsesmål for deres

ressourceforløb. Dette blev ikke afdækket i den landsdækkende brugerundersøgelse

Sammenhængen mellem effekt, fidelitet ift. kerneelementer og belief er undersøgt i en faktoranalyse. Se delnotat for den

kvantitative slutevaluering for en nærmere gennemgang af faktoranalysens metode og resultater.

Første survey blev besvaret af 1326 ressourceforløbsborgere, hvilket giver en svarprocent på 68, anden survey blev

besvaret af 1096, hvilket giver en svarprocent på 50.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

➢

52% har talt med rehabiliteringsteamet om et job- eller uddannelsesmål for deres

ressourceforløb. Dette spørgsmål blev også stillet i STARs landsdækkende

brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb fra 2016

➢

63% er enige eller meget enige i, at der er en klar plan for, hvad der skal ske i

ressourceforløbet. Dette blev ikke afdækket med samme spørgsmål i den landsdækkende

brugerundersøgelse

➢

Der er en spredt fordeling ift. hvor mange der har et klart job- eller uddannelsesmål i deres

plan for ressourceforløbet: 33% er helt uenige eller uenige, 20% hverken enige eller uenige,

og 34% enige eller meget enige. De resterende ved ikke eller ønsker ikke at svare. I STARs

brugerundersøgelse fra 2016 blev spurgt anderledes og med andre svarkategorier

➢

72% er enige eller meget enige i, at de har haft indflydelse på, hvad der skal ske i deres

ressourceforløb. Dette spørgsmål blev også stillet i STARs landsdækkende

brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb fra 2016.

➢

79% er enige eller meget enige i, at de er motiverede for at fortsætte i deres

ressourceforløb. Dette blev ikke afdækket i den landsdækkende brugerundersøgelse.

➢

Blandt de, der har været, eller er, i virksomhedspraktik er 44% enige eller meget enige i, at

virksomhedspraktikken har hjulpet dem nærmere deres job- eller uddannelsesmål. Dette

blev ikke afdækket i den landsdækkende brugerundersøgelse.

➢

70% er tilfredse eller meget tilfredse med deres virksomhedspraktik. Dette spørgsmål blev

også stillet i STARs landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb fra

2016.

2.2.2

Kvalitativ oplevelse blandt borgere der har været i virksomhedspraktik

Interviewede borgere i succeskommunerne har meget forskellige baggrunde for at komme i

ressourceforløb og har forskellige oplevelser i deres forløb, men der er visse pointer, som går igen på

tværs af interviewene.

Borgerne taler ikke, i modsætning til interviews med jobcentermedarbejdere og ledelse, isoleret om

projektets implementering, indsats og virkning, men om den samlede oplevelse af deres forløb i

jobcentret

–

med fokus på den del af deres forløb, som har ligget i projektperioden.

De gennemgående oplevelser

i interviewene er, at:

•

borgerne har i de sidste år (sammenfaldende med projektperioden) oplevet færre

personskift ift. sagsbehandler og virksomhedskonsulent

det betyder meget at have fået en fast sagsbehandler og en fast virksomhedskonsulent

gennem en længere periode, så man ikke

’hele tide skal starte forfra’

’fortælle det hele

ige ’,

men kan fokusere på, hvad der fremadrettet kan ske og ikke

’hæ ge fast i at skulle

fortælle o

egræ s i ger’.

det mærkes tydeligt af borgeren, når sagsbehandler og virksomhedskonsulent har et tæt og

godt samarbejde. Borgerne mærker det som en forskel ift. deres tidligere forløb i jobcentret,

•

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

•

eller sammenlignet med en kommune de er flyttet fra. De oplever, at sagsbehandler og

virksomhedskonsulent

’taler sa

e ’, ’vi er e ige alle tre o e pla ’

borgerne er kommet hurtigt i gang i virksomhedspraktik i ressourceforløbet, hvilket opleves

meget positivt:

’der skete jo pludselig oget’, ’der ko ha dli g til’

borgerne oplever meningsfulde praktikker og gode match der er skabt med afsæt i

borgernes egne ønsker og idéer, og som passer til deres skånebehov og ressourcer:

’det

passede præ ist til ig’, ’det var det perfekte at h’.

virksomhedskonsulenten har haft stort fokus på progression og har været god til at presse

på for ordinære timer:

’jeg får hele tide at vide, år jeg gør oget godt’, ’ha siger, at jeg

skal

have lø , for det jeg laver’.

Fem af de seks interviewede er i dag i fleksjob eller forventer, at det sker meget snart, mens en er

ude af sit ressourceforløb og ansat i ordinært deltidsjob (15 timer) med supplerende dagpenge.

De interviewede borgeres udsagn er ikke nødvendigvis repræsentative for de generelle

borgeroplevelser. Interviewene giver dog et indtryk af, hvad der er betydningsfuldt for succesfulde

forløb i borgernes oplevelse.

HVORDAN ER BEDRE RESSOURCEFORLØB

IMPLEMENTERET?

Kommunernes implementering af indsatsmodellen er fulgt løbende henover projektperioden. Den er

blevet målt i projektets indledende fase, så der er dannet et billede af kommunernes udgangspunkt

ift. fidelitet på indsatsmodellens kerneelementer, og den er målt midtvejs og ved afslutning, med

henblik på at afdække, hvordan fidelitetsgraden har udviklet sig henover projektperioden. I det

følgende præsenteres alene start- og slutmålinger.

3.1

SAMLET BILLEDE AF FIDELITET

I nedenstående tabeller ses en samlet opgørelse over

fidelitetsgraden fordelt på kerneelementerne

ved start- og slutmålingen. Først totalt set i tabel 1 og i tabel 2 fordelt for hhv.

myndighedssagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, mentorer, ledere samt projektledere af

projekt Bedre Ressourceforløb.

Resultaterne fra slutmålingen er markeret grøn, gul og rød alt efter, hvordan resultatet har udviklet

sig siden startmålingen. Grøn indikerer en stigning på mere end 5 procentpoint, gul indikerer en 5 til

-5 procentpoint ændring, og rød indikerer et fald på mere end 5 procentpoint. Da en given

fidelitetsgrad afhænger af de spørgsmål der stilles, er det ikke nødvendigvis lige let at opnå en høj

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

fidelitetsgrad på tværs af kerneelementer. I evalueringen ser vi derfor ikke på niveauer. Vi ser i

stedet på udvikling over tid og for hvert kerneelement for sig, da det giver et mere retvisende billede

af implementeringsstatus.

Tabel 1: Fidelitetsgrad fordelt på kerneelementer ved start og slut

Kerneelementer

SPOR 1: Fælles forberedelse af sagen

Systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borger

Parathed og kompetence til at inddrage borger og sætte fokus på job

og uddannelse

SPOR 2: Ejerskab til mål og indsatsplan

Indstillinger til ressourceforløb med tydeligt fokus på job- og

uddannelsesmål

Indsatsplan udarbejdes sammen med borger og indeholder et klart job-

eller uddannelsesmål

CV som synliggør borgerens ressourcer, erfaringer og evner - fra start

og med løbende justering

Systematisk opfølgning på og opdatering af indsatsplan

Start

Total

Slut

45%

78%

68%

91%

46%

65%

31%

55%

54%

73%

55%

59%

SPOR 3: Mening og retning i virksomhedsindsatsen

Kommunen understøtter gode match mellem borger og virksomhed og

70%

82%

koordination mellem centrale aktører

Note: Samlet opgørelse over fidelitetsgrad fordelt på kerneelementer ved start- og slutmåling. Grøn indikerer stigning på

mere end 5 procentpoint, gul indikerer 5 til -5 procentpoints ændring, rød indikerer fald på mere end 5 procentpoint.

Pro e tsatse viser a dele so har svaret svaret ’e ig’ eller ’helt e ig’ på udsag o fidelitet på ker eele e tet. Jo

højere procentsats, desto højere fidelitet på det givne kerneelement.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, har der over projektperioden samlet set været en

fremgang i

fidelitet i deltagerkommunerne.

Projekt Bedre Ressourceforløb har dermed formået at drive

kommunernes indsats i en mere virksomhedsvendt retning. Der er imidlertid forskel på, hvor stor

denne fremgang har været. Mens der eksempelvis har været stor fremgang på kerneelementerne

vedrørende

s ste atisk tilga g til for eredelse og i ddragelse af orgere og CV’et,

så har

fremgangen været mindre på kerneelementet vedrørende systematisk opfølgning på og opdatering

af indsatsplan, hvor der kun er en mindre positiv forskel på start- og slutmålingen.

Opdeles fidelitetsgraden på de ledere og medarbejdergrupper, der arbejder med projektindsatsen,

ses også en positiv fremgang for grupperne på de fleste kerneelementer. Dog har gruppen af

mentorer en mindre tilbagegang på flere kerneelementer. Respondentantallet for denne gruppe er

imidlertid lavt sammenlignet med de øvrige grupper, hvorfor disse data skal tolkes med forsigtighed.

Det samme gælder i øvrigt for data vedrørende virksomhedskonsulenter. Tabellen viser også, at

ledere og projektledere oplever en større fidelitetsgrad end de tre medarbejdergrupper.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Tabel 2: Fidelitetsgrad fordelt på kerneelementer ved start og slut opgjort for leder- og medarbejdergrupper

Sags-

behandler

Start

Slut

Kerneelementer

Leder

Projektleder

Virksomheds-

konsulent

Start

Slut

Mentor

SPOR 1 - Fælles forberedelse af sagen

Systematisk tilgang til forberedelse og

inddragelse af borger

Parathed og kompetence til at inddrage

borger og sætte fokus på job og

uddannelse

SPOR 2 - Borgerejerskab til mål og

indsatsplan

Indstillinger til ressourceforløb med

tydeligt fokus på job- og uddannelsesmål

3A: Indsatsplan udarbejdes sammen med

borger og indeholder et klart job- eller

uddannelsesmål

CV som synliggør borgerens ressourcer,

erfaringer og evner - fra start og med

løbende justering

Systematisk opfølgning på og opdatering

af indsatsplan

SPOR 3 - Mening og retning i

virksomhedsindsatsen

Start

Slut

Start

Slut

Start

Slut

46%

77%

73%

91%

39%

50%

80%

89%

45%

82%

65%

91%

68%

75%

69%

100%

41%

72%

59%

91%

51%

60%

63%

70%

45%

70%

76%

81%

43%

65%

47%

75%

67%

62%

67%

68%

39%

68%

53%

70%

34%

54%

64%

59%

43%

67%

70%

63%

28%

51%

47%

58%

43%

50%

57%

56%

23%

65%

52%

61%

Kommunen understøtter gode match

mellem borger og virksomhed og

75%

84%

76%

89%

74%

84%

76%

79%

51%

71%

koordination mellem centrale aktører

Note: Samlet opgørelse over fidelitetsmåling fordelt på medarbejder- og ledergrupper. Grøn indikerer stigning på mere end

5 procentpoint, gul indikerer 5 til -5 procentpoints ændring, og rød indikerer fald på mere end 5 procentpoint. Procentsatsen

viser a

dele so har svaret ’e ig’ eller ’helt e ig’, på udsag der ha dler o fidelitete på ker eele e tet. Jo højere

procentsats, desto højere fidelitet på det givne kerneelement.

3.2

SPREDNING I FIDELITET MELLEM KOMMUNER

Blandt de 17 deltagerkommuner i projekt Bedre Ressourceforløb ses både kommuner, der har

opnået

høj fidelitsgrad,

og kommuner, der ved afslutning har en relativt

lav fidelitetsgrad

ift.

indsatsmodellens kerneelementer.

I tabel 3 nedenfor præsenteres kommunernes fidelitetsgrad på hvert kerneelement. Som det

fremgår, ses både kommuner, der har haft en stor

udvikling i fidelitetsgraden

og har flyttet sig

relativt meget i positiv retning fra et lavt udgangspunkt, og kommuner, der har flyttet sig yderligere i

positiv retning fra et højt udgangspunkt. Ligeledes ses kommuner, der kun har haft begrænset

udvikling i fidelitetsgraden på hvert kerneelement ift. deres udgangspunkt ved projektstart, ligesom

nogen har haft decideret tilbagegang.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Tabel 3: Fidelitetsgrad fordelt på kerneelementer ved start og slut opgjort for de 17 kommuner

SPOR 1

Systematisk

tilgang til

forberedelse

inddragelse af

borger

Parathed og

kompetence

til at inddrage

borger

Indstillinger til

ressourceforløb

med tydeligt fokus

på job- og

uddannelsesmål

SPOR 2

Indsatsplan

udarbejdes

sammen med

borger og

indeholder et klart

job- eller

uddannelsesmål

CV som

synliggør

borgerens

ressourcer,

erfaringer og

evner

Systematisk

opfølgning på

og opdatering

af indsatsplan

SPOR 3

Kommunen

understøtter

gode match

mellem borger

og virksomhed

Start

Albertslund

Faaborg-

Midtfyn

Gentofte

Gribskov

Hedensted

Holbæk

Horsens

Jammerbugt

København

Køge

Ringkøbing-

Skjern

Silkeborg

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Tårnby

Vejen

21%

20%

30%

43%

57%

19%

50%

42%

75%

23%

64%

55%

34%

59%

53%

66%

57%

Slut

83%

58%

73%

89%

72%

48%

77%

71%

55%

41%

56%

64%

73%

75%

82%

56%

79%

Start

58%

73%

65%

64%

83%

81%

82%

69%

93%

70%

75%

93%

81%

88%

84%

66%

80%

Slut

100%

83%

93%

83%

94%

91%

96%

93%

90%

94%

85%

88%

89%

100%

97%

75%

100%

Start

33%

29%

63%

53%

37%

56%

60%

21%

60%

46%

60%

37%

41%

57%

66%

50%

Slut

56%

52%

77%

45%

55%

41%

69%

80%

20%

36%

35%

60%

35%

48%

75%

50%

86%

Start

22%

56%

58%

64%

61%

57%

79%

67%

57%

89%

59%

73%

65%

79%

55%

70%

68%

Slut

76%

58%

94%

73%

70%

92%

80%

60%

75%

70%

77%

43%

77%

94%

83%

60%

Start

22%

50%

24%

55%

33%

27%

28%

57%

28%

43%

23%

33%

20%

31%

47%

32%

Slut

67%

42%

44%

37%

73%

39%

54%

60%

13%

42%

63%

79%

43%

57%

81%

50%

37%

Start

50%

42%

44%

82%

62%

46%

64%

44%

71%

58%

47%

53%

38%

66%

50%

61%

68%

Slut

57%

68%

83%

55%

50%

40%

80%

75%

57%

73%

20%

59%

54%

88%

55%

Start

41%

67%

58%

70%

82%

71%

70%

65%

62%

72%

69%

95%

90%

53%

83%

41%

79%

Slut

71%

77%

94%

90%

100%

91%

88%

87%

33%

92%

97%

85%

73%

63%

94%

50%

83%

82%

Total

45% 68% 78% 91%

46%

54%

65%

73%

31% 55% 55% 59% 70%

Note: Grøn indikerer en stigning på mere end 5 procentpoint, gul indikerer en 5 til -5 procentpoints ændring, og rød

indikerer et fald på mere end 5 procentpoint

HVORDAN FÅR KOMMUNER BEDRE

RESSOURCEFORLØB?

Fra casestudier af succeskommuner i projekt Bedre Ressourceforløb kan der uddrages læring til brug

for den fremadrettede udvikling af indsatsen fra forberedelsen af borgerens sag over behandling i

rehabiliteringsteamet og i selve ressourceforløbet.

Læringen retter sig mod, hvordan et jobcenter kan implementere og videreudvikle gode

ressourceforløb med høj grad af ejerskab hos borgeren til mål og indsatsplan samt oplevet mening og

retning i den virksomhedsrettede indsats. Samt hvordan der kan arbejdes målrettet med at øge tro på

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

borgeren

–

hvilket BIP-projektet har påvist har signifikant effekt på sandsynlighed for, at borgeren

kommer i job.

I en tværgående analyse af succeskommunernes praksis træder seks temaer frem. Først behandles

de temaer, som ikke er en del af indsatsmodellen, men som sætter rammerne for implementering af

denne. Herefter følger temaer knyttet til indsatsmodellen.

4.1

LEDELSESOPGAVEN

Projektet har krævet en stor ledelsesopmærksomhed og ledelsesinvolvering både horisontalt

(mellem ledere/på ledelsesniveau) og vertikalt (mellem ledere og medarbejdere) om at kvalificere

indsatsen og anerkende gode resultater. Ledelsen skal have detaljeret tværgående ledelses-

opmærksomhed på arbejdsgange, der minimerer sagsbehandlingstid og skaber flow med en rød tråd

fra forberedelse af borgerens sag starter til ressourceforløbet er i gang

–

samt i selve

ressourceforløbet. Ledelsen skal dykke ned i sagssparring og produktionsstyring samt sikre

kompetencer særligt hos virksomhedskonsule

t. Projektlederfu ktio so ’i dpisker og ildsjæl’ ed

borgerinddragelses- og virksomhedsfokus på tværs af ledere og teams/afdelinger, er afgørende. Ikke

mindst fordi indsatsmodellen skal implementeres på tværs af jobcenterorganisationen ift. de

projektinvolverede medarbejdergrupper og ledere.

Virkningsfuld tilgang:

Sagsdifferentieringsmetoden som blev tilført projektet i 2018, ændrede tilgangen

til borgerne. Succeskommunerne opsatte mål og delmål for virksomhedsforløb, og hvor man før havde

afve tet, at orgere

e talt lev klar til praktik, eg dte a u at ’lede efter’ orgere, der ku e

på eg de virkso hedspraktik. Projektleder og virkso hedsko sule ter gik aktivt ’på jagt’ i

sagsbehandler-sagsstammerne sammen med sagsbehandlerne for at finde borgere, der med det rette

match kunne deltage i en virksomhedsrettet indsats

–

med gode erfaringer til følge.

Læring fra succeskommuner

Bedre ressourceforløb kræver:

•

Skemaer til produktionsstyring med aktuelle data. Sagsdifferentieringsmetoden, som blev

tilført projektet medio 2018, er anvendt med stor entusiasme i succeskommunerne

•

Månedlige tavlemøder hvor mål og resultater gennemgås

•

Brug af sagsdifferentieringsmetoden og monitoreringsredskab til produktionsstyring, der

viser måltal og løbende resultater i real-time

–

synligt for både ledelse og medarbejdere

•

Sparringsmøder med koordinerende sagsbehandlere, hvor der er fokus på udfordrende

sager, mindst månedligt

•

Månedlig adgang til tværfaglig sagssparring, hvor sagsbehandleren kan få sparring på

udfordrende sager fra et tværfagligt team (læge, terapeut, børn/familie m.fl.)

•

Anerkendelse af gode resultater fra ledelsen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

4.2

ARBEJDE MED TILGANG OG BELIEF

I succeskommunerne er der

–

ifølge deres egen vurdering

–

sket en øget belief på både ledelses- og

medarbejderniveau. Der er sket en kulturændring, en ændring i tilgang og mindset, og ændringen

giver mening for både ledelsen og medarbejdergrupperne.

Ændringen er skabt af at ledelsen og projektlederen er gået forrest og har signaleret belief, af

positive erfaringer med den nye indsats, herunder positive borgerreaktioner, af gode resultater og

gennem deling af succeshistorier.

Læring fra succeskommuner

Bedre ressourceforløb kræver, at belief øges:

•

Ledelsen skal kontinuerligt arbejde med belief/mindset med fokus på, hvordan der tales og

skrives til og om borgeren

•

Ledelsen skal tro på indsatsmodellen og signalere dette klart til medarbejderne

•

Der skal arbejdes målrettet med praktik og løntimer på teammøder

–

det rykker på mindset

og skaber en øget tro på borgerens jobmuligheder

•

Det at få erfaring med indsatsmodellen i praksis og med at indsats efter modellen giver faglig

god mening, øger belief

–

det gælder fx ift. at arbejde med CV, at få VK

tidligt på banen, at

der kan etableres virksomhedsforløb med mening og retning mm.

•

Gode resultater øger belief (gode historier).

Bedre ressourceforløb kræver, at belief vises:

•

Man udviser bl.a. belief ved at arbejde med CV og i måden at tale om job, hvor S og VK viser,

at man tror på, at borgeren har kompetencer, som er brugbare på arbejdsmarkedet og at

der kan skabes et godt match

•

Man udviser bl.a. belief ved at læse praktikbeskrivelser før borgersamtaler og starte

samtalen med at sætte fokus på, hvor borgeren har udviklet sig og anerkende fremskridt.

Anvendte forkortelser:

er sagsbehandler (myndighedsperson og koordinerer indsatsen),

virksomhedskonsulent, og har opgaven med den virksomhedsvendte del.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

4.3

FORBEREDELSE AF SAGER TIL REHABILITERINGSTEAMET

I succeskommunerne er der i projektet skabt en systematisk borgerinddragelse i forberedelse af

sagen til rehabiliteringsteamet, når forventningen er et ressourceforløb. Fokus i forberedelsen er at

gøre borgeren tryg i processen og i mødet med rehabiliteringsteamet, at få borgeren til tage

ejerskab for mål og planer - og ikke mindst at få arbejdet jobrettet med borgeren.

Dette gør en tydelig forskel. Borgerne har nu generelt en bedre forståelse for, hvad der skal foregå

på mødet, og af at der i ressourceforløb er et jobrettet fokus. Rehabiliteringsteamet får nu et mere

jobrettet materiale fra borgeren. Det har gjort det nemmere at lade fremtiden og det jobrettede

være udgangspunktet på rehabiliteringsmødet, og så derefter tale om helbredsmæssige og sociale

udfordringer i lyset af dette, i stedet for omvendt.

Borgerne præsenterer oftest selv deres plan og udviser større grad af tryghed og ejerskab end før.

Læring fra succeskommuner

Bedre ressourceforløb kræver:

•

Klart beskrevne arbejdsgange der skaber flow og kort sagsbehandlingstid; sikrer

borgerinddragelse samt at der arbejdes jobrettet i samarbejdet med borgeren.

•

En drejebog for indsatsen fra forberedelsen af borgerens sag starter til ressourceforløbet er i

gang, er et godt redskab for både den forberedende og den koordinerende sagsbehandler i

implementeringsfasen.

4.4

EJERSKAB TIL MÅL OG INDSATSPLAN

Succeskommuner har meget tydeligt fokus på, at borger skal føle ejerskab over for mål og

indsatsplan i ressourceforløb. Borgeren skal altid kunne se formålet med en virksomhedspraktik, og

selv være med til at definere mening eller mål med en praktik. I udviklingsarbejdet med borgeren

tager man udgangspunkt i borgerens egne mål og bruger dem til at sætte retning i forløbet.

Medarbejderne vurderer selv, at en del af årsagen til deres positive resultater i projektet er, at de

har inddraget borgerne meget mere end før og lyttet til, hvor de gerne ville hen.

Læring fra succeskommuner

Bedre ressourceforløb kræver:

•

Mindset, hvor der er fokus på at skabe ejerskab hos borgeren ved at tage afsæt i borgerens

ønsker til udvikling og praktik/job

•

Virksomhedskonsulent i rehabiliteringsteamet; og ind allerede i forberedelsen

•

CV og kompetenceafdækning

–

før mødet i rehabiliteringsteamet

–

varetages af

VK/medarbejdere med kompetence i at arbejde positivt, anerkendende med CV, ABC-plan

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

•

mm. og kan sparre med borgere og se/italesætte ressourcer og muligheder i lokale

virksomheder

Korte sagsbehandlingstider og hurtig indsats:

Max 10-12 uger i forberedelsen

Indstilling udleveres til borger samme dag eller dagen efter mødet med

rehabiliteringsteamet

Første møde med S 1-2 uger efter mødet med teamet

Tilgængelighed og tæt kontakt især i ressourceforløbets start, så borger oplever et

samarbejde om planlægning og gennemførelse af ressourceforløbets indsatser.

4.5

ORGANISERING OG INTERNT SAMARBEJDE

Det interne samarbejde i succeskommunerne er udviklet og koblet tættere end før projektet i hele

processen fra forberedelse til afslutning af et ressourceforløb, særligt ift. samarbejdet mellem

sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, hvor virksomhedskonsulenter er trukket ind allerede i

forberedelsen. De samme virksomhedskonsulenter er typisk med på rehabiliteringsmødet og ind i

selve ressourceforløbene.

I ressour eforlø et er der ikke tale o e ’sa ar ejdskæde’, e o et i tegreret sa ar ejde,

hvor virksomhedskonsulent og sagsbehandler arbejder tæt sammen med hinanden og med

borgeren. Der er en høj grad af både formelt og uformelt samarbejde og løbende dialog.

Medarbejdergrupperne (særligt S og VK) er fysisk og organisatorisk rykket tæt på hinanden.

Også ledelsen har

–

på tværs af forberedelse, ressourceforløb og virksomhedsservice - opbygget et

tættere samarbejde.

Læring fra succeskommuner

Bedre ressourceforløb kræver:

•

VK og S sidder på samme adresse og kan kommunikere hurtigere og mere hyppigt. Tæt -

mundtlig - dialog mellem VK og S er en væsentlig faktor for succes

•

VK er en del af RF-teamet og ikke placeret i et samlet virksomhedsserviceteam

•

VK skal have kompetencer til at lave en håndholdt indsats for ressourceforløbsborgere; VK

skal kunne arbejde empowermentorienteret, motivere, løse mentoropgaver, arbejde med

CV og ABC-plan med udsatte borgere, åbne dørene hos virksomhederne, skabe gode match

med afsæt i borgerens ønsker og med relevante udviklingsperspektiver, understøtte

fastholdelse (både borger og virksomhed) og have drive og kompetencer til at arbejde med

ordinære timer som mål i virksomhedsforløb

•

Fælles ansvar hos S og VK for tidlig virksomhedsrettet indsats, gode match og fastholdelse

•

Adgang til tværfaglig sparring hvor medarbejderne kan få sparring på udfordrende sager fra

forskellige fagpersoner (læge, terapeut, børn og familie m.fl.)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

•

Månedlige teammøder med klart og praksisnært fokus på praktik og ordinære timer.

Effektivt caseload vurderes af succeskommuner til at være 35-45 sager for både S og VK.

4.6

MENING OG RETNING I VIRKSOMSHEDSINDSATSEN

Virksomhedskonsulenten skal have en fremtrædende rolle og den rette profil. Konsulenten skal

kunne varetage

både

samarbejdet med virksomhederne, herunder finde åbninger på få timer,

samarbejde omkring fastholdelse og progression og gå i dialog/forhandling om ordinære timer

–

borgersamarbejdet som kombineret virksomhedskonsulent og mentor.

Når virksomhedskonsulenten er med i forberedelsen af borgerens sag og med på mødet med

rehabiliteringsteamet, fremmes det virksomhedsrettede fokus og bliver en kontinuerlig del af

forløbet for borgerne.

Virksomhedskonsulent (og sagsbehandler) skal have fokus på at borgeren skal opleve mening og

retning i indsatsen. Det gøres ved at tage udgangspunkt i borgerens ønsker og håb/mål for

progression og vise borgeren, hvordan han/hun kan bruge virksomhedsforløb til at arbejde sig hen

imod disse. Gode match, der giver borgeren mulighed for progression ift. egne mål, er afgørende.

Hyppig og tæt kontakt med borgerne bidrager bl.a. til, at man ikke taber momentum efter rehab-

mødet og hurtigt får tilstrækkeligt kendskab til borgeren til at kunne igangsætte meningsfulde

indsatser, og at man får skabt en tillidsfuld relation, så borgeren tager kontakt, hvis der opstår

udfordringer på praktikstedet, før det er gået galt.

Til at understøtte fokus på progression og ordinære løntimer har man i en af succeskommunerne i

løbet af projektet udviklet et skema til virksomhedskonsulenternes opfølgningsmøder, der oplister

udvikling i løste arbejdsopgaver, i stabilitet, i selvstændighed, i samarbejdsevne, i fremtræden o.a.

siden sidste opfølgning. Skemaet bruges samtidigt som dokumentation af praktik, således at en evt.

ny praktik altid kan basere sig på erfaringerne fra den forrige praktik. Dette medvirker til at sikre

fokus på udvikling/progression og mere mening for borgerne med gentagne praktikforløb, ligesom

det kan anvendes som dokumentation, hvis sagen igen skal for rehabiliteringsteamet.

Læring fra succeskommuner

Bedre ressourceforløb kræver:

•

Måltal nedbrudt i delmål, monitorering i real-time og et godt produktionsstyringsværktøj

Måltal og delmål der giver noget at styre efter

Til produktionsstyring er der brug for helt aktuelle data; succeskommunerne har

anvendt produktionsstyringsredskabet i projektet eller eget flowskema, samt drøftet

udvikling på både leder- og medarbejdermøder

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Overblik over håndgribelige delmål (hvor mange borgere skal påbegynde/fastholde

virksomhedsforløb for at delmål nås) giver bedre dialog og understøtter målrettet

samarbejde mellem S og VK

Sagsdifferentieringstilgangen, der er brugt i projektet, har været meget anvendelig

og har flyttet resultaterne i succeskommunerne. Den har understøttet et skift fra at

’afve te’ til at ’lede efter’ orgere,

der kan begynde i et virksomhedsforløb, med

gode erfaringer.

•

Gode match mellem borgere og virksomheder

Stort fokus på at sikre gode match

Udgangspunkt i borgerens egne ønsker til udvikling samt interesser og kompetencer

(håndholdt match)

Faste pladser i f virkso heds e tre ka ruges so ’øve- a er’ –

men

succesko

u er e har overveje de ar ejdet ed i dividuelle at h og ’ e’

virksomheder med mulighed for ordinære timer når relevant

Brug gerne borgernes egne netværk

–

inddrag borgerne i selv at finde

praktikvirksomheder.

VIDEREUDVIKLING AF JOBFIRST-METODEN

I succeskommunerne ses en konsolidering af JobFirst-metoden samt brikker til videreudvikling af

JobFirst-metoden, således at metoden for borgere i ressourceforløb på sigt kan udvides til at

omfatte hele processen fra forberedelsen, over rehabiliteringsmødet og selve ressourceforløbet:

•

Forberedelsen:

klart jobrettet sigte, øget borgerejerskab, tidsfrister, fastlagte aktiviteter

Mødet i rehabiliteringsteamet:

øget fokus på job fra alle i teamet, styrket borgerejerskab,

virksomhedskonsulent medvirker på møderne, dialogen på mødet starter med beskæftigelse

Ressourceforløbet:

fokus på hvordan borgeren kan udvikle sig ift. job (progression), afsæt i

borgerens mål, virksomhedskonsulenten er tidligere inde og fylder mere i forløbet.

JobFirst-metodens tre spor

–

borgersamarbejdet, virksomhedssamarbejdet og det interne

samarbejde

–

er konsolideret, og der lagt brikker til en videreudvikling indenfor alle tre spor:

Spor 1: Borgersamarbejdet

Der er implementeret en

ressourcerettet og jobrettet tilgang med fokus på relationsarbejdet

i hele

processen. Der er udarbejdet en drejebog for hele borgerforløbet med arbejdsgange, tidsfrister o.a.

Der er arbejdet med lette overgange i relationerne til borgeren fra sagsbehandlere i forberedelse og

i ressourceforløbet fx med trepartsmøder med borger.

Der er arbejdet med

CV og jobmål i forberedelsen,

og virksomhedskonsulenten er trukket ind

allerede her. Virksomhedskonsulenten kan i praksis blive den gennemgående person for borgere,

når vedkommende er inde i sagens forberedelse, deltager på rehabiliteringsmødet og fortsætter ind

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

i ressourceforløbet. Som supplement til den individuelle forberedelsesproces mellem borger og

sagsbehandler er der i nogle succeskommuner udviklet fælles understøttende aktiviteter som

infomøde om ressourceforløb, forberedelsesworkshop o.a., som varetages af sagsbehandlere og

virksomhedskonsulenter.

I succeskommunerne oplever både ledelse og medarbejdere, at der sket en

øgning af deres belief.

at der er sket en kulturforandring ift. tilgang til borgerne og tro på indsatsen.

Spor 2: Virksomhedssamarbejdet

Der er arbejdet med at sikre mere

individuelle match med afsæt i jobmål og CV,

ligesom fastholdelse

og mulighed for progression i virksomhedsforløbet er et omdrejningspunkt i virksomhedsindsatsen.

Virksomhedskonsulenten

har fået en fremtrædende rolle, og der rekrutteres og kompetenceudvikles

ift. at virksomhedskonsulenten kan

’gå på to e ’.

De to ben er blevet præciseret. Det ene ben,

virksomhedssamarbejdet, består i at opsøge og finde praktikmuligheder og jobåbninger på få timer,

at igangsætte virksomhedsforløb sammen med en virksomhed om udvikling og fastholdelse af en

borger samt at gå i forhandling om løntimer. Det andet ben, borgersamarbejdet, er et

relationsarbejde, hvor der særligt arbejdes med borgerens motivation, med at finde ind til borgerens

ressourcer og kompetencer, med at sætte opnåelige delmål med borgeren samt med at synliggøre

og italesætte al progression.

Den opsøgende virksomhedskontakt

er øget. Det er nødvendigt at indgå samarbejde med flere nye

virksomheder for at etablere de rette match og skabe mulighed for ordinære timer. Det er særligt de

mindre, private virksomheder, der opsøges. Samarbejdsaftaler og virksomhedscenteraftaler

genforhandles. Succeskommuner, der før projektet har brugt eksterne leverandører i forbindelse

med virksomhedsindsatsen, har trukket opgaven hjem for at kunne etablere det nødvendige tætte

samarbejde internt.

Spor 3: Det interne samarbejde

Såvel ledelse som medarbejdere er rykket tættere på hinanden.

Lederrollen

er skærpet både horisontalt og vertikalt: horisontalt intensiveres samarbejdet på

ledelsesniveau på tværs af forberedelse, ressourceforløb og virksomhedsservice; vertikalt er lederen

i direkte hyppig dialog med medarbejdere om sager og sagsflow.

Der har været detaljeret ledelsesopmærksomhed på arbejdsgange, der minimerer

sagsbehandlingstiden og skaber et flow med en rød tråd fra opstart af forberedelsen af borgerens

sag til ressourceforløbet er i gang

–

samt i selve ressourceforløbet helt ned i sagssparring og

produktionsstyring samt på sikring af kompetencer, særligt hos virksomhedskonsulenten.

Projektlederfunktionen

so ’i dpisker og ildsjæl’

har været afgørende. Ikke mindst fordi

indsatsmodellen skulle implementeres på tværs af jobcenterorganisationen ift. de

projektinvolverede medarbejdergrupper og ledere.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Produktionsstyring

er et ’ ust’, hvis ål su eskriterier og ilepæle skal i dfries.

Produktionsstyring er sket først i projektperioden via egne skemaer med aktuelle data eller senere

via projektets produktionsstyringsværktøj. Succeskommunerne har opsat mål og delmål og anvendt

egne skemaer til produktionsstyring med aktuelle data. Sagsdifferentieringsmetoden, som blev

tilført projektet medio 2018, er anvendt med stor entusiasme. Metoden ændrede tilgangen til

borgerne, så hvor man før havde afventet, at borgeren (mentalt) blev klar til praktik, begyndte man

u at ’lede efter’ orgere, der ku e på eg de virkso hedspraktik –

og med gode resultater til

følge. Projektleder og virkso hedsko sule ter gik aktivt ’på jagt’ i sags eha dler es sagssta

sammen med sagsbehandlerne for at få flere borgere at arbejde med.

Projektets produktionsstyringsværktøj fra medio 2018 gav mulighed for

’real-ti e’ i for atio på

borger-/sagsstammeniveau samt at omsætte måltal i procenter til konkrete antal borgere i de

enkelte sagsstammer eller samlet for teams (som man fx skulle have ud i praktik for at nå et delmål),

hvilket gjorde måltallene mere tilgængelige og motiverende for medarbejderne.

Samarbejdet mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter

er udviklet til en integreret form

med tæt, løbende, uformel dialog med hinanden og borgeren. Samarbejde og sparring i sagerne

implementeres i teamet. Medarbejdergrupperne (S og VK) rykker fysisk og organisatorisk tæt på

hinanden.

Samarbejdet på tværs

i succeskommunerne er udviklet og koblet tættere end før projektet i hele

processen fra forberedelse til afslutning af et ressourceforløb. Virksomhedskonsulenter trækkes

tidligere ind, ofte allerede i forberedelsen. De samme virksomhedskonsulenter er typisk med på

mødet med rehabiliteringsteamet og ind i selve ressourceforløbene.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

5.1

BRIKKER TIL UDVIDELSE AF JOBFIRST-METODEN FOR

RESSOURCEFORLØB

Den nuværende JobFirst-metode omfatter tre spor

JobFirst-metoden omfatter for nærværende udelukkende indsatsen i selve ressourceforløbet.

Indsatsmodellen i projekt Bedre Ressourceforløb har derimod omfattet forberedelsen af mødet i

rehabiliteringsteamet for borgere i målgruppen for ressourceforløb, mødet i rehabiliteringsteamet

og selve ressourceforløbet. Hermed er der skabt positiv effekt

–

og oplevet mening og retning i

ressourceforløbet blandt borgere, der tilkendes ressourceforløb.

På baggrund af evalueringen af projekt Bedre Ressourceforløb og vores indsigt i JobFirst-metoden

skitseres her i kort form, hvordan JobFirst-metoden kan udbygges og kvalificeres med det formål at

Guide til JobFirst-metoden kan findes på STARs hjemmeside, hvor man kan orientere sig om den fulde

metode, herunder metodens spor og kerneelementer.

https://star.dk/media/9144/guide-til-jobfirst-metoden.pdf

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

styrke indsatsen for borgere på vej mod og i ressourceforløb. Kvalificeringen skal ses som input til

såvel praksis som fremadrettet central udvikling af ressourceforløb.

Nedenfor oplistes i kort form virkningsfulde konkrete brikker til at udbygge og udmønte JobFirst-

metoden for borgere i ressourceforløb indenfor metodens tre spor og tilhørende kerenelementer.

Udbygningen

består i at udvide JobFirst-metoden til også at omfatte forberedelse af mødet i

rehabiliteringsteamet samt selve mødet i rehabiliteringsteamet, og ikke alene indsatsen i

ressourceforløbet.

Udmøntningen

er en kvalificering af kerneelementerne i indsatsen i selve

ressourceforløbet på baggrund af evalueringen af Bedre Ressourceforløb.

Forberedelsen

Spor 1: Borgersamarbejdet

•

Borgerejerskab, mening og retning for borgeren

borger forberedes til at fremlægge sin sag på rehabiliteringsmødet (egne jobønsker o.a.)

fastlagte fælles borgeraktiviteter supplerer den individuelle forberedelse mellem borger og

sagsbehandler (infomøde om ressourceforløb, forberedelsesworkshop o.a.)

Styrket jobfokus

udarbejdelse af CV

virksomhedskonsulent inddrages

borgers jobønsker og ressourcer perspektiveres ift. lokale muligheder for praktikforløb, der

kan føre til ordinære timer og job

•

Spor 2: Virksomhedssamarbejdet

•

Forberedelse af det rette match (se

’Styrket jobfokus’

ovenfor)

Spor 3: Det interne samarbejde

•

Internt samarbejde med fokus på borgeroplevelsen

praktisere belief i al kommunikation med borger

udvise belief i ord og handling

Lederopgaven

vise og understøtte belief og tro på indsatsmodel

initiere udarbejdelse og implementering af drejebog for borgerforløbet i hele processen

inddrage medarbejdere og teamledere på tværs

holde fokus på borgeroplevelsen

•

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Tidsfrist

•

Antal uger til forberedelse (max 10-12 uger)

Mødet i rehabiliteringsteamet

Spor 1: Borgersamarbejdet

•

Borgerejerskab, mening og retning for borgeren

borger fremlægger selv sin sag med fokus på det fremadrettede forløb

Styrket jobfokus

første punkt på mødet er beskæftigelse

alle medlemmer har fokus på beskæftigelsesmuligheder

virksomhedskonsulent er med på mødet

borgerens CV inddrages

muligheder på det lokale arbejdsmarked inddrages

Spor 2: Virksomhedssamarbejdet

•

Forberedelse af det rette match og understøtte mulighed for progression

forberedelsen videreføres med fokus på, at virksomhedsforløb kan gennemføres

behov for eventuelle understøttende sociale/helbredsindsatser afklares

Spor 3: Det interne samarbejde

•

Internt samarbejde med fokus på borgeroplevelsen

praktisere belief i al kommunikation med borger

udvise belief i ord og handling

•

Lederopgaven

vise og understøtte belief og tro på indsatsmodel

tilpasse/udvikle mødeledelsen af rehabiliteringsteamet

prioritere VK i rehabiliteringsteamet

så borgers fremlæggelse af sag/ønsker støttes

så beskæftigelse er det 1. punkt på mødet

så fremadrettet jobfokus sikres.

Tidsfrist

•

hvornår borger får indstilling (samme dag)

Angivelse af tidsfrister er baseret på de tidsfrister, som succeskommunerne har anvendt for den enkelte fase.

Tidsfrister indgår ikke i JobFirst-metoden, men er taget i brugt af succeskommunerne i projekt Bedre

Ressourceforløb for at sikre flow og understøtte den gode borgeroplevelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Projekt Bedre Ressourceforløb - hovedrapport

Ressourceforløbet

Spor 1: Borgersamarbejdet

•

Håndholdt indsats i tæt og tillidsfuld kontakt

overlevering til sagsbehandler for ressourceforløb via trepartsmøde med borger

virksomhedskonsulent kender borger fra forberedelse og/eller rehabiliteringsmøde

Fokus på ordinære timer og borgerens ressourcer

virksomhedskonsulent inddrages umiddelbart (ingen ventetid)

borgeren ved, hvad der skal ske ved opstart af et ressourceforløb

orgere ’sættes i ga g’ ed at afklare at hø sker og ko krete at hideer

•

Spor 2: Virksomhedssamarbejdet

•

Individuelt match fokus på ordinære timer

match med afsæt i jobmål og CV

øget opsøgende kontakt til virksomheder ift. de rette match og evt. løntimer

sparring på tværs af teams mellem virksomhedskonsulenter øger mulighed for de rette

match

Fastholdelse og progression

brug af progressionsskema i opfølgning, bl.a. til forhandling om ordinære timer

•

Spor 3: Det interne samarbejde

•

Klar rollefordeling med primær kontaktperson

praktisere belief i al kommunikation med borger og virksomhed

udvise belief i ord og handling

integreret samarbejde mellem S og VK med tæt borgerkontakt

Makkerskab ml. sagsbehandler og virksomhedskonsulent

organisatorisk set-up: samlet ressourceforløbs-team med sagsbehandlere og

virksomhedskonsulenter med fælles opgave og fælles ledelse

Lederansvar for implementering

vise og understøtte belief og tro på indsatsmodel

sikre rammer, der muliggør virksomhedsindsats i ressourceforløb (VK, caseload o.a.)

fælles strategi i jobcentret for virksomhedssamarbejdet (brug af praktik, ordinære timer,

genforhandling af aftaler)

fælles styring og synliggørelse af mål og resultater fra top til bund

fælles forandringsledelse ift. ny praksis

borgernært smidigt samarbejde med øvrige indsatsområder (børne/familie, misbrug o.a.)

rekruttering/kompetenceudvikling VK og S

•

Tidsfrist

•

Hvornår borger har 1. samtale med sagsbehandler efter tilkendelsen (1-2 uger).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Nørre Allé 70G

8000 Aarhus C

Denmark

Brolæggerstræde 6

Baghuset 1. Sal

1211 København K

Denmark

+45 7020 2229

[email protected]