Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2177723_0001.png
Projekt Særligt
Tilrettelagt
Virksomhedsforløb
Afsluttende evaluering
Sammenfatning
September 2019
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0002.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
INDHOLDSFORTEGNELSE
EVALUERING AF STV
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Baggrund
Spor og kerneelementer
Metode: Fire delundersøgelser
Konklusioner
Perspektivering af STV-projektets resultater
2
2
2
3
4
8
VIRKER STV?
2.1
2.2
2.3
Deltagergruppen
Øget brug af virksomhedsindsats og ordinære timer
Borgeroplevelse af mening og retning
9
9
10
14
HVORDAN ER STV IMPLEMENTERET?
3.1
3.2
Samlet fidelitet ift. STV-indsatsmodellen
Spredning i fidelitet blandt jobcentre
19
19
21
LÆRING FRA SUCCESJOBCENTRE
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
Ledelsesopgaven
Arbejdet med belief og et virksomhedsrettet mindset
Produktionsstyring
Organisering og internt samarbejde
Kapacitet i virksomhedsindsatsen
Match og progression i virksomhedsforløb
Konsolidering og kvalificering af JobFirst-metoden
21
21
22
23
24
25
26
28
1
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0003.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
EVALUERING AF STV
1.1
BAGGRUND
Særligt Tilrettelagt Virksomhedsforløb
(STV) er et implementeringsprojekt i 27 jobcentre. Formålet
var at implementere en indsatsmodel, der øger andelen af udsatte borgere
aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og borgere på integrationsydelse - der deltager i
en virksomhedsrettet indsats og/eller opnår ordinære løntimer.
Projektets indsatsmodel har afsæt i viden fra en række vellykkede projekter og forsøg, senest det
kontrollerede forsøg JobFirst, der viste effekt af virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere.
Med STV er der tale om et ambitiøst projekt, der omfatter en repræsentativ tredjedel af landets
jobcentre. Til forskel fra JobFirst, der var et kontrolleret forsøg for en afgrænset borgergruppe, er STV
et implementeringsprojekt, hvor projektets indsatsmodel implementeres direkte i driften med et mål
om, at indsatsen videreføres efter projektets afslutning.
Projektperioden i jobcentrene løb fra november 2016 til udgangen af 2018.
Deltagende kommuner
Ballerup
Billund
Brøndby
Brønderslev
Favrskov
Faxe
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Helsingør
Holstebro
Middelfart
Nordfyn
Nyborg
Odder
Ringkøbing-Skjern
Rudersdal
Samsø
Silkeborg
Skive
Solrød
Stevns
Svendborg
Aabenraa
1.2
SPOR OG KERNEELEMENTER
STV-indsatsmodellen løber i tre spor med otte kerneelementer:
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0004.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
1.3
METODE: FIRE DELUNDERSØGELSER
Evalueringen har et
mixed-methods design.
Der er anvendt tre primære metoder til dataindsamling:
Registeranalyser
af DREAM-data beriget med e-indkomst;
surveyundersøgelser
blandt alle
projektberørte ledere og medarbejdere i de medvirkende kommuner samt blandt de borgere, der har
deltaget i virksomhedsforløb - samt
casestudier
i succesjobcentre med interviews af ledere,
projektledere og medarbejdere samt borgere. Dataindsamlingen er gennemført som fire
delundersøgelser.
Registeranalyser belyser opnåelsen af succeskriterier (bemærk at registeranalysen ikke omfatter borgere
på integrationsydelse, da datamaterialet er for spinkelt); surveyundersøgelser blandt projektberørte
ledere og medarbejdere belyser opnåelse af fidelitet; surveyundersøgelse blandt borgere i virksomheds-
forløb belyser borgeroplevelsen af mening og retning og casestudier belyser succesfaktorer.
I denne sammenfattende rapport sammenkobles og integreres delundersøgelserne i en samlet analyse
af implementering og resultatopnåelse samt succesfaktorer. Delnotater for de fire delundersøgelser
følger med denne rapport som selvstændige bilag.
3
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0005.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
1.4
KONKLUSIONER
Slutevalueringens hovedkonklusioner er:
4
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0006.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
1.4.1
Virker STV?
Øget brug af virksomhedsrettet indsats og ordinære timer
I STV-projektet ses samlet en
fremgang
i andelen af borgere, der deltager i virksomhedsrettet
indsats og opnår ordinære timer.
Der kan således overordnet set konkluderes følgende:
Der har været en fremgang i andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der
deltager i en virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer på 5 procentpoint
(fra 19 til 24 %), hvilket er 3 procentpoint flere end for sammenligningsgruppen
Der har været en fremgang i andelen af personer i ressourceforløb, der deltager i en
virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer på 6 procentpoint (fra 18 til 24%),
hvilket er 1 procentpoint flere end for sammenligningsgruppen
Kommunens bruttomålgruppe bidrager - efter afsluttet projektperiode - med lidt flere
løntimer på arbejdsmarkedet i forhold til sammenligningsgruppen; ca. en halv time mere per
uge for gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 0,2 timer mere for personer
i ressourceforløb
Der ses forskelle i resultatopnåelse deltagerjobcentrene imellem:
o
For gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ses en spredning fra
fremgang på 17 procentpoint til fald på 3 procentpoint, når det gælder andel i
virksomhedsrettet indsats; samt spredning fra fremgang på 6 timer til fremgang på 3
timer pr. uge når det gælder ordinære timer
o
For gruppen af borgere i ressourceforløb ses en spredning fra fremgang på 23
procentpoint til fald på 14 procentpoint, når det gælder andel i virksomhedsrettet
indsats; samt spredning fra fremgang på 2,5 time til fremgang på 20 minutter pr. uge
når det gælder ordinære timer.
Fidelitet ift. STV-projektets indsatsmodel
bidrager signifikant til at forklare både andelen i
virksomhedsrettet indsats og andelen med ordinære løntimer, både for kontanthjælpsmodtagere og
for personer i ressourceforløb.
Belief ser derimod ikke ud til at have nogen signifikant indflydelse på hverken andelen i
virksomhedsrettet indsats eller andelen med ordinære løntimer i STV.
Dette kan forklares ved, at mens der ses en generel stigning i fidelitet fra start til slut i STV-
projektperioden i gruppen af deltagerjobcentre samlet set, ses der ikke samlet en ændring i belief.
En del jobcentre har oplevet fremgang i belief - heriblandt de fire succesjobcentre i de kvalitative
caseanalyser - men gennemsnitligt på tværs af alle jobcentre har der ikke været fremgang i belief.
Det er således graden af opfyldelse af fidelitet ift. indsatsmodellen, som ser ud til at drive de
samlede gode resultater i STV.
5
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0007.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Borgeroplevelse af mening og retning
Et væsentligt spor i STV-projektet er, at borgeren skal opleve mening og retning i den
virksomhedsrettede indsats.
Borgersurvey blandt borgere, der har deltaget i virksomhedsrettet indsats, viser en relativt høj grad
af
tilfredshed samt oplevelse af mening og retning.
66 % er overvejende eller helt enige i, at det er tydeligt, hvad virksomhedspraktikken skal
hjælpe dem med, og for 55 % er det tydeligt, at praktikken kan være et skridt på vej mod et
arbejde
72 % har sammen med deres sagsbehandler opstillet mål for praktikken
65 % har lavet en skriftlig aftale mellem dem selv, virksomheden og jobcentret forud for
praktikkens start.
Borgersurveyen viser også, at fuld implementering af udarbejdelse af CV med borgeren og en dialog
med borgeren om kobling af borgerens evner med mulighederne på de lokale virksomheder, stadig
mangler.
25 % er overvejende eller helt enige i, at deres sagsbehandler har hjulpet med at lave CV
31 % er overvejende eller helt enige i, at deres sagsbehandler har givet eksempler på,
hvordan de kan bruge deres kompetencer på en arbejdsplads
35 % er overvejende eller helt enige i, at deres sagsbehandler har givet eksempler på
konkrete virksomheder i lokalområdet, der kunne være relevante for dem.
Halvdelen (52 %) oplever, at praktikken har øget deres tro på, at deres evner kan bruges på en
arbejdsplads, og halvdelen (51 %) at praktik har givet et mere klart billede af, hvilket arbejde de
gerne vil have.
Lidt færre (42 %) oplever, at praktik har øget deres tro på, at de kan komme i arbejde.
Kvalitative interviews med borgere i succesjobcentre, der har deltaget i virksomhedsrettet indsats,
viser, at borgerne oplever mening og retning i deres forløb. Forandring i jobcentrets praksis ift.
kerneelementerne i indsatsmodellen er blevet bemærket og opleves positivt af borgerne. Konkret
peger de interviewede borgere på, at det har betydning at:
have en fast sagsbehandler og en fast virksomhedskonsulent, der samarbejder og har godt
kendskab til ens situation, ressourcer og ønsker
der sker noget i ens sag, så snart man er klar til fx at starte i et virksomhedsforløb
man er inddraget aktivt i at finde et godt match ved opstart af virksomhedsforløb
virksomhedskonsulenten følger tæt op og har fokus på progression.
6
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0008.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
1.4.2
Implementering af STV-indsatsmodellen
Samlet fremgang i fidelitet ift. indsatsmodellen
Set over hele projektperioden har der samlet set været en fremgang i fidelitet i
deltagerkommunerne. STV-projektet har dermed formået at drive kommunernes indsats i en mere
virksomhedsvendt retning.
Positiv udvikling i fidelitet for alle kerneelementer i indsatsmodellen
Samlet ses en positiv udvikling i fidelitet for alle indsatsmodellens syv kerneelementer. Der er
imidlertid forskel på, hvor stor denne fremgang har været. Mens der eksempelvis har været stor
fremgang på kerneelementerne vedrørende
synlighed om resultatskabelse
og
retning og
målrettethed i indsatsen’,
så har fremgangen været mindre på kerneelementerne vedrørende
internt samarbejde og rolleklarhed’
og
løbende opfølgning med mentorstøtte’,
hvor der kun er en
mindre positiv forskel på start- og slutmålingen
Der er stor variation i fidelitetsudvikling på de enkelte kerneelementer. Stort set alle kommuner har
haft både positive og negative udviklinger hen over projektperioden.
Stor spredning i fidelitet i den samlede gruppe af deltagerkommuner
Blandt de 27 deltagerkommuner i STV-projektet ses både kommuner, der har opnået høj fidelitet, og
kommuner, der ved afslutning har en relativt lav fidelitet ift. indsatsmodellen.
Der ses både kommuner, der har haft en stor udvikling i fidelitet og har flyttet sig relativt meget i
positiv retning fra et lavt udgangspunkt, og kommuner, der har flyttet sig yderligere i positiv retning
fra et højt udgangspunkt. Ligesom der ses kommuner, der kun i mindre grad har haft en udvikling i
fidelitet ift. deres udgangspunkt ved projektstart.
1.4.3
Læring fra succesjobcentre
Ved afslutningen af STV-projektet kan der - fra succesjobcentre med høj fidelitet og gode resultater -
uddrages læring om,
hvordan
et jobcenter kan implementere og kvalificere den virksomhedsrettede indsats
med afsæt i JobFirst-metodens tre spor: borgersamarbejdet, virksomhedssamarbejdet og det interne
samarbejde i jobcentret. Samt
hvordan
der kan arbejdes målrettet med at vise troen på borgeren.
Casestudier i succesjobcentrene viser, at implementering af STV har krævet et
tættere samarbejde både
horisontalt og vertikalt.
Ledelsesgruppen har skullet samarbejde tættere for at få en ens
virksomhedsrettet tilgang og mindset i indsatsen for STV-målgrupperne på tværs af teams/afdelinger;
medarbejdere og nærmeste leder har skullet samarbejde tættere, om hvordan STV-indsatsen
implementeres i praksis, og medarbejderne (især sagsbehandler og virksomhedskonsulent) har skullet
samarbejde tættere om den konkrete indsats for borgerne.
7
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0009.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Også relationen mellem den enkelte jobcentermedarbejder og borgerne i sagsstammen er
intensiveret gennem den tættere og hyppigere kontakt, der fordres for at implementere og lykkes
med en virksomhedsrettet indsats. Samarbejdet med de lokale virksomheder om at skabe et
udviklingsforløb med progression for den enkelte borger har ligeledes fordret mere dialog. Begge
dele er muliggjort ved
mindre sagsstammer for både sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter.
Horisontalt
i ledelsesgruppen (kontanthjælp, ressourceforløb, integration og virksomhedsservice) har
succesjobcentrene etableret fælles fodslag ift. den virksomhedsrettede indsats på tværs i jobcentret
både strategisk og styringsmæssigt på mål og resultater
samt ikke mindst ift.,
hvordan
man skaber
bevægelse i mindset og praksis hos medarbejdere, borgere og virksomheder (forandringsledelse).
Bevægelsen er sket ved, at
virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere er rykket sammen
fysisk i
samme team med samme ledelse/ledelsesteam i et integreret, uformelt dagligt samarbejde om at få
den enkelte borger i gang på en virksomhed og skabe
progression.
Værktøjerne der understøtter
praksisændringen, er de centralt udviklede redskaber som CV, MinPlan med jobmål og delmål, ABC-
planen, Arbejdsaftalen o.a., suppleret af egne dialogguides til virksomhedskontakt, til opfølgning o.a.
kollegial sparring og løbende vidensoverførsel, fx om det lokale arbejdsmarked.
Produktionsstyring
via Fasit eller Excel-ark med real-time-data er implementeret som en naturlig del
af hverdagen på leder- og medarbejdermøder på tværs i jobcentret, på ugentlige teammøder og ikke
mindst i ledelsens dialog med den enkelte sagsbehandler eller virksomhedskonsulent.
Vertikalt
er ledelsen rykket tættere på medarbejdernes praksis. Den nærmeste leder har
regelmæssige (typisk månedlige) samtaler/sparring med hver medarbejder om andel borgere i
virksomheds-indsats og om, hvordan der kan skabes bevægelse/progression i sagerne
(sagsstammen).
Fra BIP (Beskæftigelses Indikator Projektet) og Empowerment-projektet ved vi, at tro på borgeren i
sig selv har direkte og signifikant effekt på sandsynligheden for at komme i job. I succesjobcentrene
arbejdes fortløbende med belief ved at understøtte, at jobtro og en virksomhedsrettet tilgang
udtrykkes i al kontakt med borgerne og i al opsøgende kontakt til virksomheder og det efterfølgende
samarbejde. Og sidst men ikke mindst ved at ændre de traditioner i internt sprogbrug, i
arbejdsgange, ved sagsoverlevering o.a., der internt i jobcentret blokerer for belief og
implementering af en virksomhedsrettet indsats.
1.5
PERSPEKTIVERING AF STV-PROJEKTETS RESULTATER
1.5.1
Spredning i fidelitet i et stort felt af deltagerkommuner
Med afsæt i eksisterende viden fra JobFirst-forsøget, der viste en signifikant jobeffekt af øget brug af
virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, kunne man forvente et
lignende resultat for STV-projektet, hvis indsatsmodel bygger på JobFirst-indsatsmodellen.
8
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0010.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Om end der ses en øget brug af virksomhedsrettet indsats og opnåelse af ordinære timer, ses
imidlertid ikke en signifikant effekt i STV. Forklaringsfaktorer kan være dels den store gruppe af
repræsentative deltagerjobcentre i STV-projektet
samt dét, at STV-indsatsmodellen har vist sig at
være en ret
kompliceret indsatsmodel
at implementere. Samlet set er det ikke lykkedes at
implementere indsatsmodellen med høj fidelitet i alle deltagerjobcentre.
I succesjobcentre - med høj fidelitet ift. indsatsmodellen og opnåelse af succeskriterierne - har STV
som implementeringsprojekt været en katalysator ift. at ændre driften i tråd med jobcentrenes
overordnede strategi om virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper. Den virksomhedsrettede
indsats omfatter alle medarbejdere og alle borgere
og ses som en tværgående ledelsesopgave på
tværs af teams, da ønsket ikke er en afgrænset udvikling af en indsats, men implementering af en ny
tilgang og ændring af hidtidig praksis i hele driften i jobcentret.
Implementeringsprojektet STV opleves derfor af succesjobcentre, som en anderledes og mere
omfattende opgave end andre projekter, da det er en driftsopgave, som kræver ændring af hele
jobcenterkulturen. Alle ledere og alle medarbejdere skal med. Alle borgere skal med, og de lokale
virksomheder skal også med. At igangsætte denne bevægelse ser ud til at være lykkedes i en stor del
af deltagerjobcentrene, men ikke i alle. At nå til at skabe effekt af denne bevægelse er lykkedes i op
mod halvdelen af deltagerjobcentre, men ikke i STV-projektet som helhed.
1.5.2
Tryk på brug af virksomhedsrettet indsats og ordinære timer i hele landet
Parallelt med STV-projektet er der landsdækkende udbredt erfaringer fra JobFirst, bl.a. i form af
JobFirst-metoden, ligesom det landsdækkende initiativ Flere Skal Med og projekt Bedre
Ressourceforløb er gennemført. Det betyder, at der i alle landets jobcentre er arbejdet med
implementering af samme overordnede indsatsmodel og opnåelse af samme overordnede
succeskriterier om øget brug af virksomhedsrettet indsats og ordinære timer for de samme
målgrupper, som der er arbejdet med i STV-kommunerne.
Positivt skaber dette en samlet
drejning af indsatsen på landsplan
og samtidig bliver det sværere at
skille sig ud resultat æssigt op å effekt .
VIRKER STV?
2.1
DELTAGERGRUPPEN
For langt størstedelen er der tale om borgere med en langvarig historik på offentlig forsørgelse bag
sig og et relativt begrænset beskæftigelsesomfang (16 uger i gennemsnit indenfor de seneste 3 år og
41 uger indenfor de seneste 6 år for kontanthjælpsmodtagere; 10 uger de seneste tre år og 41 uger
9
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0011.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
de seneste 6 år for borgere i ressourceforløb). Sammensætningen af forsørgelsesydelser er lidt
forskellige for de to grupper, men varigheden er stort set ens.
Der er stort set
ingen forskel i baggrundskarakteristika
for borgere i de omfattede målgrupper i STV-
jobcentre og i sammenligningsgruppen af andre jobcentre.
2.2
ØGET BRUG AF VIRKSOMHEDSINDSATS OG ORDINÆRE TIMER
Tabel 1 viser, hvordan udviklingen i andelen i virksomhedsrettet indsats eller med ordinære timer
har været overordnet i deltagerjobcentre, som har været med i STV, og for landets øvrige jobcentre,
sammenligningsgruppen. Bemærk, at disse tal afviger fra opgørelsen med udgangspunkt i
jobindsats.dk på grund af forskelle i opgørelsesmetoden.
Fremgang i andel i virksomhedsindsats i målgruppen
Det ses, at der for kontanthjælpsmodtagere har været
en fremgang
fra 19 til 24 %, altså på 5
procentpoint, i virksomhedsrettet indsats eller med ordinære timer fra lige før indsatsperiodens
start og til periodens slutning. Den tilsvarende fremgang i sammenligningsgruppen har været fra 18
til 20 %, altså en fremgang på 2 procentpoint. STV har således bidraget til en lidt større fremgang i
andelen i virksomhedsrettet indsats eller med ordinære timer end i sammenligningsgruppen.
For borgere i ressourceforløb er situationen næsten den samme; her har der været en fremgang i
andelen i virksomhedsrettet indsats eller med ordinære timer fra 18 til 24 %, altså på 6 procentpoint,
mens den tilsvarende fremgang i sammenligningsgruppen har været fra 15 til 20 %, altså en
fremgang på 5 procentpoint. Så også for ressourceforløb har STV medført en større fremgang end i
sammenligningsgruppen, om end forskellen er lille.
Tabel 1. Andel borgere i virksomhedsrettet indsats eller med ordinære timer ved STV projektets start og slutning, i procent
Alle STV-jobcentre
Sammenligningsgruppen
Kontanthjælp
Uge 43 2016
19
18
Ressourceforløb
Uge 50 2018
Uge 43 2016
24
18
20
15
Uge 50 2018
24
20
Note: Denne tabel er baseret på den snævre målgruppe.
Fremgang i andel med ordinære timer og antallet af ordinære timer
For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ses
en gennemsnitlig fremgang
på 20 procentpoint i
andelen med ordinære timers beskæftigelse, fra 6 til 26 %, i deltagerjobcentrene, mens den
tilsvarende fremgang i sammenligningsgruppen er på 18 procentpoint, fra 6 til 24 %. Ser vi på antal
af ordinære timers beskæftigelse, er det steget fra godt 1 time i gennemsnit pr uge til godt 5,5 time.
Den tilsvarende stigning i sammenligningsgruppen er lidt mindre, fra godt 1 time til godt 5 timer.
Denne gennemsnitlige fremgang dækker dog over en vis variation på tværs af deltagerjobcentre.
Således er der jobcentre, som har præsteret en fremgang på 6 timer om ugen, men også jobcentre
som blot har præsteret en fremgang på 3 timer pr uge.
10
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0012.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
For personer i ressourceforløb er tendensen den samme, om end stigningen i andelen af personer med
ordinære timers beskæftigelse er mindre end for gruppen af aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere. For personer i ressourceforløb ses en stigning på 10 procentpoint (fra 1 til
11 %) med ordinære timers beskæftigelse, mens den tilsvarende stigning i sammenligningsgruppen er
på 9 procentpoint (fra 1 til 10 %). Ser vi på antal af ordinære timers beskæftigelse, så opnår STV-
jobcentrene en fremgang på 1 time, mens fremgangen i sammenligningskommunerne er på 0,9 timer.
Også her dækker den gennemsnitlige fremgang over vis variation jobcentrene imellem, fra omkring
20 minutter til omkring 2,5 time.
Deltagelsen i virksomhedspraktik og løntilskud for den snævre målgruppe er medtaget for at belyse,
om en eventuel fremgang i andelen med ordinære timers beskæftigelse under eller efter at en
person har været på kontanthjælp eller i ressourceforløb kan henføres til øget anvendelse af et af
disse redskaber.
Forskelle mellem deltagerjobcentre
Med hensyn til deltagelse i virksomhedspraktik og løntilskud for de aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere i den snævre målgruppe har stigningen været af samme størrelsesorden
som fremgangen for virksomhedsrettet indsats og ordinære løntimer; der er en større andel som
deltager i virksomhedspraktik eller løntilskud i uge 50 2018 (20 %) end ugen før STV startede (15 %).
Sammenholdt med sammenligningsgruppen, hvor stigningen er på 2 procentpoint, fra 14 til 16 %
procent, er der gennemsnitligt sket en noget større stigning for de deltagende jobcentre.
Stigningen dækker over større eller mindre udsving mellem de deltagende jobcentre, hvor nogen
jobcentre har oplevet store stigninger i andelen, mens andre har oplevet fald. For gruppen af
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ses en spredning fra fremgang på 17 procentpoint til fald
på 25 procentpoint, når det gælder andel i virksomhedsrettet indsats; samt spredning fra fremgang
på 6 timer til fremgang på 3 timer pr. uge når det gælder ordinære timer.
For borgere i ressourceforløb ses en tilsvarende udvikling i brugen af virksomhedsrettet indsats, fra
17 til 23 % mod en stigning fra 15 til 19 % i sammenligningsgruppen. Også her er der dog tale om
store forskelle jobcentrene imellem. Der ses en spredning fra fremgang på 24 procentpoint til fald på
14 procentpoint, når det gælder andel i virksomhedsrettet indsats.; samt spredning fra fremgang på
2,5 time til fremgang på 20 minutter pr. uge, når det gælder ordinære timer.
Løbende stigning i andel i virksomhedspraktik og løntilskud
I figur 1 angives, for begge målgrupper og alle deltagerjobcentre i STV under et, udviklingen i
andelen, som deltager i virksomhedspraktik eller løntilskud i løbet af indsatsperioden. Udviklingen er
opgjort for den snævre målgruppe. Figur 1 viser, at udviklingen været forholdsvis jævn og parallel for
de to målgrupper i deltagerjobcentre under et.
11
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0013.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Figur 1. Andel i virksomhedspraktik og løntilskud, alle STV-jobcentre
Note: Figuren viser, uge for uge, andelen i de to grupper af kontanthjælpsmodtagere (blå kurve) og personer i
ressourceforløb (rød kurve), som i den givne uge er i virksomhedspraktik eller løntilskud for borgere i de deltagende STV-
jobcentre.
Løbende stigning i ordinære timer
I figur 2 er vist udviklingen i det gennemsnitlige antal ordinære timers beskæftigelse for alle
deltagerjobcentre under et. Udviklingen er opgjort både for de aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb, samt for den snævre målgruppe (de
stiplede linjer) og for bruttomålgruppen. Det ses, at når vi udelukkende betragter udviklingen i antal
ordinære løntimer i den snævre målgruppe, altså de som i en given uge er enten på kontanthjælp
eller i ressourceforløb, så har denne været næsten helt flad gennem hele indsatsperioden for begge
målgrupper.
Når der ses på udviklingen for bruttomålgruppen (svarende til det samlede tal for STV-jobcentrene),
ses til gengæld ganske store stigninger, men figuren illustrerer altså, at det ikke skyldes øget
anvendelse af ordinære timer mens borgeren er på kontanthjælp eller i ressourceforløb, men at det
er noget som sker efter borgeren har forladt denne ydelse (dette gælder hvad enten vi som i figuren
betragter antal ordinære timer eller andelen, som har ordinære timer).
Figur 2. Gennemsnitligt antal ordinære timers beskæftigelse, alle STV-jobcentre
12
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0014.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Note: Figuren viser, uge for uge, andelen i de to grupper af kontanthjælpsmodtagere (blå kurver) og personer i
ressourceforløb (røde kurver), som i den givne uge har ordinære løntimer for borgere i de deltagende STV-jobcentre. De
stiplede kurver viser andelen for de borgere, som i den givne uger er på kontanthjælp eller i ressourceforløb, mens de fuldt
optrukne kurver inkluderer borgere, som tidligere i indsatsperioden har været på kontanthjælp eller ressourceforløb, men
som siden har forladt ydelsen.
2.2.1
Resultaternes sammenhæng med fidelitet og belief
Den store variation over tid og på tværs af jobcentrene med hensyn til andelen i virksomhedsrettet
indsats og andelen med ordinære løntimer indebærer, at det er interessant at undersøge, om denne
variation kan henføres til variationer i implementering af indsatsmodellen (fidelitet) og i belief (tro på
borgeren) over tid og på tværs af jobcentrene.
Mulige forklaringer på den store variation i resultaterne er undersøgt, ved at analysere om graden af
fidelitet ift. projektets indsatsmodel og sagsbehandlernes tro på deres borgere (belief) har en
betydning for de opnåede resultater. En faktoranalyse samler de forskellige variable for henholdsvis
troen på borgeren og fidelitet, og en efterfølgende lineær
regressio hvor troe på borgere og
fidelitet er i kluderede so forklare de variable,
viser overordnet, at
fidelitet ift. indsatsmodellen
bidrager signifikant til at forklare både andelen i virksomhedsrettet indsats og andelen med
ordinære løntimer, både for kontanthjælpsmodtagere og for personer i ressourceforløb. Belief ser
derimod ikke ud til at have nogen signifikant indflydelse på hverken andelen i virksomhedsrettet
indsats eller andelen med ordinære løntimer i STV.
13
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0015.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Resultaterne af disse analyser er vist i Tabel 2 (se delnotat for kvantitativ analyse for en nærmere
beskrivelse af analysen).
Tabel 2. Resultaternes sammenhæng med belief og minimumskrav
Variabel,
ændring
i
Troen på
borgeren
Fidelitet
R
2
Aktivitetsparate
Personer i ressourceforløb
kontanthjælpsmodtagere
Andel i
Andel med
Andel i
Andel med
virksomhedspraktik ordinære løntimer
virksomhedspraktik ordinære løntimer
eller løntilskud
eller løntilskud
Koefficient
P- Koefficient
P- Koefficient
P- Koefficient
P-
værdi
værdi
værdi
værdi
-0,14 0,863
-1,26 0,102
0,71 0,433
-0,83 0,312
1,58
0,05
0,051
4,34 <0,001
0,32
1,85
0,06
0,039
3,45 <0,001
0,21
Note: Koefficienter skrevet med fed skrift er statistisk signifikante på 5 procents niveau, mens koefficienter skrevet med
kursiv er signifikante på 10 procents niveau.
En del jobcentre har oplevet fremgang i belief - heriblandt de fire succesjobcentre i de kvalitative
caseanalyser - men gennemsnitligt på tværs af alle jobcentre, ses der ingen fremgang i belief i løbet
af STV-perioden. Mens der ses en fremgang i fidelitet. Det er således graden af fidelitet ift.
indsatsmodellen, som ser ud til at drive de gode resultater i STV.
2.3
BORGEROPLEVELSE AF MENING OG RETNING
2.3.1
Generel oplevelse af STV-indsatsen blandt borgere der har været i
virksomhedsforløb
Borgerne er blevet spurgt om deres oplevelse af STV-indsatsen: Oplever de en indsats efter STV-
indsatsmodellen, herunder at der arbejdes efter de enkelte kerneelementer?
Surveyundersøgelsen blandt borgere, omfattet af virksomhedsrettet indsats i STV-projektet, viser en
høj grad af tilfredshed
med virksomhedsforløbet og oplevelse af mening og retning i forløbet.
Surveyen viser også, at fuld implementering af udarbejdelse af CV med borgeren og dialogen om
kobling af borgerens evner med muligheder på de lokale virksomheder stadig mangler.
Klarhed over mål med virksomhedspraktik
66 % er overvejende eller helt enige i, at det er tydeligt, hvad praktikken skal hjælpe dem med, og
for 55 % er det tydeligt, at praktikken kan være et skridt på vej mod et arbejde.
14
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0016.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Figur 3: Borgernes oplevelse af klarhed over mål med virksomhedspraktik
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn om din seneste
virksomhedspraktik?
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Det er tydeligt for mig, hvad praktikken skal
hjælpe mig med
Det er tydeligt for mig, at praktikken kan være
et skridt på vej mod et arbejde
41%
25%
14% 6% 10% 5%
36%
19%
16%
8%
17%
5%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Mål og forudgående skriftlig aftale
72 % har sammen med deres sagsbehandler opstillet mål for praktikken.
65 % tilkendegiver, at der er blevet lavet en skriftlig aftale mellem dem selv, virksomheden og
jobcentret forud for virksomhedspraktikkens start. Heraf har godt halvdelen siden set på aftalen
sammen med deres sagsbehandler, virksomhedskonsulenten og/eller virksomheden.
Figur 4: Borgernes oplevelse af mål med virksomhedspraktik
Havde din sagsbehandler og dig sammen opstillet mål for, hvad du skulle
have ud af praktikken, før du startede?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Ja
Nej
Ved ikke
18%
10%
72%
Oplevelse af sagsbehandleren
61 % af borgerne er overvejende eller helt enige i, at deres sagsbehandler har italesat virksomheds-
praktik som en god mulighed for dem.
Færre oplever, at deres sagsbehandler har hjulpet dem med at lave CV (25 % er overvejende eller
helt enige i dette); har givet eksempler på, hvordan de kan bruge deres kompetencer til på en
arbejdsplads (31 % er overvejende eller helt enige i dette) eller givet eksempler på konkrete
virksomheder i lokalområdet, der kunne være relevante (35 %).
15
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0017.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Figur 5: Borgernes oplevelse af sagsbehandleren
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn om din sagsbehandler?
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Min sagsbehandler har ofte sagt, at
virksomhedspraktik ville være en god mulighed
for mig
Min sagsbehandler har hjulpet mig med at lave
et CV, som beskriver, hvad jeg kan og
interessere mig for
Min sagsbehandler har givet mig eksempler på,
hvordan jeg kan bruge det, jeg er god til på en
arbejdsplads
Min sagsbehandler har givet mig eksempler på
virksomheder i mit lokalområde, som kunne
være relevante for mig
35%
26%
21%
4% 7% 7%
15%
10%
17%
9%
40%
9%
16%
15%
21%
11%
29%
8%
18%
17%
18%
9%
32%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Oplevelse af mentor
Hovedparten af de borgere, der har haft en mentor, har haft tæt kontakt: 60 % har haft mindst
ugentlig kontakt til mentoren.
76 % oplever, at deres mentor har været god til at hjælpe og støtte med de ting, der er aftalt, at
mentor skulle hjælpe med. 58 % oplever, at deres mentor har gjort det nemmere at være i praktik.
Figur 6: Borgernes kontakt med mentor
Hvor tit har du haft kontakt til din mentor?
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
40%
20%
20%
10%
10%
Flere gange om ugen
Én gang om ugen
Mellem én gang hver Én gang om måneden Sjældnere end en
anden uge og én gang
gang om måneden
hver tredje uge
16
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0018.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Figur 7: Borgernes oplevelse af mentor
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn om din mentor?
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Min mentor har været god til at hjælpe og støtte
mig med de ting, vi har aftalt, at han/hun skulle
hjælpe mig med
Min mentor har gjort det nemmere for mig at
være i praktik
38%
57%
19%
11% 3%6%4%
20%
17% 4% 13%
9%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Oplevelse af udbytte
Halvdelen (52 %) oplever, at praktikken har øget deres tro på, at deres evner kan bruges på en
arbejdsplads, og (51 %) at praktik har givet et mere klart billede af, hvilket arbejde de gerne vil have.
Lidt færre (42 %) oplever, at praktik har øget deres tro på, at de kan komme i arbejde. 39 % at de via
praktik har fået et mere klart billede af, hvordan de kan forbedre deres muligheder for at få et job.
Figur 8: Borgernes oplevelse af udbytte af praktik
Hvor enig eller uenig er du i disse udsagn om dit udbytte af din praktik?
Helt enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Helt uenig
Ved ikke
Praktikken har givet mig en større tro på, at
mine evner kan bruges på en arbejdsplads
Praktikken har givet et mere klart billede af,
hvilket arbejde jeg gerne vil have
Praktikken har givet mig et mere klart billede af,
hvad jeg skal gøre for at forbedre mine
muligheder for at få et arbejde
Praktikken har givet mig en større tro på, at jeg
kan komme i arbejde
30%
22%
18%
8%
17%
5%
29%
22%
20%
7%
15%
7%
21%
18%
24%
7%
21%
9%
24%
18%
20%
9%
23%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
17
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0019.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
2.3.2
Kvalitativ oplevelse af STV-indsatsen blandt borgere i virksomhedsforløb
På tværs af 14 interviews med borgere, der har deltaget i den virksomhedsrettede indsats ses, at
borgerne oplever mening og retning i deres forløb. Forandring i jobcentrets praksis ift.
kerneelementerne i indsatsmodellen er blevet bemærket og opleves positivt af borgerne.
1
De interviewede borgere er ikke bevidste om, at de har været omfattet af en projektindsats, men de
har typisk bemærket at der på et tidspunkt i løbet af deres forløb er sket et skift, hvor de fx har fået
ny sagsbehandler og jobkonsulent, hvorefter tingene har ændret sig. Et ord der bruges af flere
borgere er, at de uvære de sagsbeha dler og virkso hedsko sule t er gode til at lytte . De
oplever, at de lytter
rigtigt,
og har sat sig ordentligt ind i borgernes situation, deres behov og ønsker.
Borgerne beretter om, at de
inden
projektperioden har oplevet langsommelig sagsbehandling og
passive perioder, hvor de løb panden mod en mur, hvis de ønskede at der skulle ske noget. De har
også tidligere oplevet praktikker, der ikke passede til deres ønsker eller skånebehov, samt
manglende forståelse og kendskab til deres situation fra jobcentermedarbejderne.
Efter der er sket et skift, har borgerne i stedet oplevet, at der er
kendskab
til og
forståelse
for deres
situation
borgerne fremhæver som positivt, at de ikke igen og igen har skullet forklare deres
helbredssituation o.a. problematikker til nye jobcentermedarbejdere, men har haft kontakt til
de samme
personer
og har kunnet fokusere på, hvordan de kunne komme videre. De fremhæver, at der har været
et
godt samarbejde mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent,
så borgeren ikke har skullet forklare
de samme ting til begge. Flere nævner, at de ikke er blevet presset ud i virksomhedspraktik fra starten,
hvis der var andre ting, de havde brug for at få på plads først, men at sagsbehandler og
virksomhedskonsulent var klar og rykkede hurtigt, når deres situation tillod, at de kunne starte op.
En del af de interviewede borgere har selv fundet praktikplads, eller på anden måde været
aktivt
involveret i at finde et godt match.
Dette fremhæves som positivt. I alle tilfælde er borgerne meget
glade for at være kommet ud på en arbejdsplads og føler, at matchet er godt. Selvom de oplever at
det er hårdt for dem at gå på arbejde, så giver de tydeligt udtryk for, at det er langt bedre for dem
end at sidde derhjemme.
1
Det skal bemærkes, at informanterne ikke er udtrukket som et repræsentativt udsnit af projektets målgruppe.
Informanterne er udvalgt af casekommunerne, som har videreformidlet kontakt til borgere som er omfattet af
projektindsatsen, og som på interviewtidspunktet var i praktik og/eller havde ordinære løntimer.
18
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0020.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
De fleste har oplevet progression (herunder lønnede timer), og dette hænger bl.a. sammen med
tæt
opfølgning og fokus på progression
fra virksomhedskonsulenten. Borgerne ser enten en fremtid på
den arbejdsplads hvor de er nu, eller har fået mod på nye drømme, såsom efteruddannelse.
HVORDAN ER STV IMPLEMENTERET?
Kommunernes implementering af indsatsmodellen er fulgt løbende henover projektperioden. Den er
blevet målt ved projektets start, så der er dannet et billede af kommunernes udgangspunkt ift.
fidelitet på indsatsmodellens kerneelementer, og den er målt midtvejs og ved afslutning med henblik
på at afdække, hvordan fidelitetsgraden har udviklet sig henover projektperioden.
3.1
SAMLET FIDELITET IFT. STV-INDSATSMODELLEN
I nedenstående tabeller ses en samlet opgørelse over fidelitetsgraden fordelt på de indsatsmæssige
minimumskrav ved start- og slutmålingen. Først totalt set i tabel 1 og i tabel 2 fordelt for hhv.
myndighedssagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, mentorer, ledere og STV-projektledere.
Resultaterne fra slutmålingen er farvelagt grøn, gul og rød alt efter, hvordan resultatet har udviklet
sig siden startmålingen. Grøn indikerer en stigning på mere end 5 procentpoint, gul indikerer en 5 til
-5 procentpoints ændring, og rød indikerer et fald på mere end 5 procentpoint.
Tabel 3: Fidelitetsgrad fordelt på kerneelementer ved start og slut
Indsatsens kerneelementer
SPOR 1
Start
Total
Slut
Ledelsesmæssig fokus, prioritering og understøttelse (1a)
61%
72%
Internt samarbejde og rolleklarhed (1a)
49%
53%
Synlighed om resultatskabelse og virkning (1b)
33%
57%
Branchekendskab og viden om lokalt arbejdsmarked (1c)
40%
52%
SPOR 2
Tilstrækkelighed i virksomhedspladser (2a)
36%
48%
SPOR 3
Retning og målrettethed i indsatsen (3a)
21%
41%
Forventning til progression (3b)
38%
51%
Løbende opfølgning med mentorstøtte (3c)
62%
65%
Note: Procentsatsen viser andelen, som har
svaret ’e ig’ eller ’helt e ig’, på udsag , der ha dler o fidelitete på
kerneelementet. Jo højere procentsats, desto højere fidelitet på det givne kerneelement.
Note: Fidelitetsgraden er vurderet ved, at en række udsagn tilsammen afdækker et givent kerneelement. Alle udsagn er
stillet på sa
e skala og i sa
e ret i g. Besvarelser e su
eres og i dekset da es ved at dividere a tallet af ’e ig’ og
’helt e ig’ esvarelser ed det sa lede a tal esvarelser.
Fremgang i fidelitet i de deltagende jobcentre
Som det fremgår af tabellen ovenfor, så har der over projektperioden samlet set været en fremgang
19
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0021.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
i fidelitet i deltagerjobcentrene. STV-projektet har dermed formået at drive kommunernes indsats i
en mere virksomhedsvendt retning. Der er imidlertid forskel på, hvor stor denne fremgang har
været. Mens der eksempelvis har været stor fremgang på kerneelementerne vedrørende
synlighed
om resultatskabelse’
og
retning og målrettethed i indsatsen’,
så har fremgangen været mindre på
kerneelementerne vedrørende
internt samarbejde og rolleklarhed og løbende opfølgning med
mentorstøtte’,
hvor der kun er en mindre positiv forskel på start- og slutmålingen.
Opdeles fidelitetsgraden på de ledere og medarbejdergrupper, der arbejder med STV-indsatsen, ses
en positiv fremgang for grupperne på de fleste kerneelementer. Dog har gruppen af mentorer en
mindre tilbagegang på flere kerneelementer. Respondentantallet for denne gruppe er imidlertid lavt
sammenlignet med de øvrige grupper, hvorfor disse data skal tolkes med forsigtighed. Tabellen viser
også, at ledere og projektledere oplever en større fidelitetsgrad end de tre medarbejdergrupper.
Tabel 4: Fidelitetsgrad fordelt på kerneelementer ved start og slut opgjort for ledere og medarbejdergrupper
Indikator
SPOR 1
Ledelsesmæssig fokus, prioritering og
understøttelse (1a)
Internt samarbejde og rolleklarhed (1a)
Synlighed om resultatskabelse og
virkning (1b)
Branchekendskab og viden om lokalt
arbejdsmarked (1c)
SPOR 2
Tilstrækkelighed i virksomhedspladser
(2a)
SPOR 3
Retning og målrettethed i indsatsen (3a)
Forventning til progression (3b)
Leder
Start
(88)
Slut
(72)
STV projekt-
leder
Start
(28)
Slut
(27)
Sagsbe-
handler
Start
(265)
Slut
(206)
Virksom-
hedskon-
sulent
Start
(143)
Slut
(105)
Mentor
Start
(63)
Slut
(39)
79%
56%
47%
52%
91%
66%
75%
70%
63%
42%
63%
54%
76%
60%
85%
76%
57%
45%
27%
25%
69%
45%
50%
38%
64%
52%
35%
62%
70%
55%
60%
70%
44%
48%
19%
29%
58%
50%
35%
32%
41%
64%
37%
80%
32%
39%
42%
53%
30%
26%
24%
42%
54%
61%
18%
39%
53%
64%
20%
37%
37%
47%
23%
38%
43%
52%
18%
35%
26%
38%
Løbende opfølgning med mentorstøtte
66%
69%
52%
74%
65%
66%
52%
59%
67%
63%
(3c)
Note: Pro e tsatse viser a dele , so har svaret ’e ig’ eller ’helt e ig’, på udsag , der ha dler o fidelitete på
kerneelementet. Jo højere procentsats, desto højere fidelitet på det givne kerneelement.
Note: Fidelitetsgraden er vurderet ved, at en række udsagn tilsammen afdækker et givent kerneelement. Alle udsagn er
stillet på samme skala og i samme retning.
Besvarelser e su
eres og i dekset da es ved at dividere a tallet af ’e ig’ og
’helt e ig’ esvarelser ed det sa lede a tal esvarelser.
I parentes er respondentantallet for hver medarbejder
gruppepræsenteret for hhv. start-og slutmåling.
20
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0022.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
3.2
SPREDNING I FIDELITET BLANDT JOBCENTRE
Blandt de 27 deltagerjobcentre i STV-projektet ses både jobcentre, der har opnået høj fidelitet, og
jobcentre, der ved afslutning har en relativt lav fidelitet ift. indsatsmodellen.
Der ses både jobcentre, der har haft en stor udvikling i fidelitet og har flyttet sig relativt meget i
positiv retning fra et lavt udgangspunkt, og jobcentre, der har flyttet sig yderligere i positiv retning
fra et højt udgangspunkt. Ligesom der ses jobcentre, der kun i mindre grad har haft en udvikling i
fidelitet ift. deres udgangspunkt ved projektstart.
LÆRING FRA SUCCESJOBCENTRE
Fra succesjobcentre i STV-projektet kan der uddrages læring til brug for den fremadrettede udvikling af
den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats for udsatte målgrupper. Læringen retter sig mod,
hvordan
et jobcenter kan implementere og videreudvikle den virksomhedsrettede indsats med afsæt i
JobFirst-metodens tre spor: Borgersamarbejdet, virksomhedssamarbejdet og det interne samarbejde i
jobcentret. Samt
hvordan
der kan arbejdes målrettet med at øge troen på borgeren
hvilket BIP-
projektet har påvist har en signifikant effekt på sandsynligheden for, at borgeren kommer i job.
I en tværgående analyse af succesjobcentrenes praksis træder seks temaer frem. De første tre
temaer relaterer sig til ledelse, styring og tilgang. De sidste tre temaer relaterer sig til
indsatsmodellens tre spor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Ledelsesopgaven
Arbejdet med belief og med et virksomhedsrettet mindset
Produktionsstyring
Organisering og internt samarbejde
Kapacitet i virksomhedsindsatsen
Match og progression i virksomhedsforløb.
4.1
LEDELSESOPGAVEN
Kontinuerligt ledelsesfokus og høj prioritering af virksomhedsvendt fokus i hele jobcentret
Horisontalt i ledelsesgruppen i jobcentret har succesjobcentrene etableret fælles fodslag ift. den
virksomhedsrettede indsats på tværs i jobcentret både strategisk og styringsmæssigt på mål og
resultater
samt ikke mindst ift.
hvordan
man skaber bevægelse i mindset og praksis hos
medarbejdere, borgere og virksomheder (forandringsledelse).
21
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0023.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Vertikalt er ledelsen rykket tættere på medarbejdernes praksis. Den nærmeste leder har
regelmæssige (typisk månedlige) samtaler/sparring med hver medarbejder om andel i virksomheds-
indsats og om, hvordan der kan skabes bevægelse/progression i sagerne (sagsstammen).
Praksisnær læring fra succesjobcentre
Ledelsen skal være tæt på driften
månedlig dialog med den enkelte medarbejder om
produktionsmål og konkrete sager
Møder med medarbejderne hver 14. dag på tværs af teams/afdelinger for udsatte borgere:
Sikre klare snitflader og give konkret sagssparring, til fælles sprog og tilgang er på plads
Plan/beredskab for at undgå frafald fra praktikker, hen over sommerferieperioden
Implementere intensive samtaleforløb for udsatte borgere og mulighed for trepartssamtaler
(sagsbehandler, virksomhedskonsulent og borger)
ingen ventetid på inddragelse af
virksomhedskonsulent og samtaler efter behov (fx kontakt flere gange i løbet af en uge)
Rekruttering af de rette medarbejderprofiler,
so ka arbejde efter de
ye li je og har
mod til at forhandle om lønkroner til udsatte borgere.
4.2
ARBEJDET MED BELIEF OG ET VIRKSOMHEDSRETTET MINDSET
Målrettet og bevidst arbejde med belief
Målrettet og bevidst arbejde samt gode resultater har øget belief blandt medarbejdere og ledere i
succesjobcentrene. Ledelsen er gået forrest og har signaleret belief. Medarbejdere påvirkes positivt
af, at ledere viser stærk tro på borgerne og virksomhedsrettet indsats
Belief er øget via:
Gode historier (borgere der får løntimer og borgere i virksomhedsrettet indsats, der før fik
'ro' øger troen på, at andre borgere kan)
Kvalificering af indsatsen (tæt samarbejde mellem S
2
og VK samt bedre redskaber øger troen
på, at indsatsen kan bringe borgeren i virksomhedsforløb, at der kan opnås ordinære timer
og job)
Synliggørelse af resultater (real-time).
2
Anvendte forkortelser:
S
er sagsbehandler (myndighedsperson og koordinerer indsatsen),
VK
er
virksomhedskonsulent, og har opgaven med den virksomhedsvendte del,
PL
er projektleder i jobcentret.
22
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0024.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Praksisnær læring fra succesjobcentre
Belief skal vises i dialogen med borgeren og mellem medarbejdere om borgeren (fx ved
fælles opfølgningssamtaler og ved inddragelse af evt. understøttende indsatser)
Belief skal vises i skriftlighed (fx i arbejdet med Rehabiliteringsplan, Min Plan og CV)
Belief skal vises i adfærd. Belief vises i klare forventninger om virksomhedsforløb og
udvikling; i hurtig inddragelse af VK; i seriøst arbejde med borgerens sag (der sker noget),
med match og progression
Borgerne skal møde belief på virksomhederne, fx i form af kolleger, der har positive
forventninger til at borgeren udvikler sig i virksomhedsforløbet; samt åbenhed for ordinære
timer når relevant
I brugen af de samme redskaber og metoder til match som til jobparate borgergrupper (CV,
ABC-plan, joblister fra virksomhedsservice), suppleret med redskaber der sikrer fokus på
progression og udbytte af virksomhedsforløb (dialogguides til opfølgningssamtaler med
borger og virksomhed hvor udvikling mod ordinære timer er et fast punkt).
Belief skal vises i tilgang: Borgerne bør ses som jobparate, bare med færre timer; S og VK skal tage afsæt i
borgerens ønsker og jobmål/mål med praktik og matche herudfra med virksomheder, hvor der er mulighed
for ordinære timer når relevant. Det viser tro på borgeren.
4.3
PRODUKTIONSSTYRING
Produktio sstyri g er et ’ ust’
I alle succesjobcentre er indsatsen monitoreret tæt. Her har været et stort fokus på måltal og
resultater med løbende information til ledelse og medarbejdere. Succesjobcentrene har udviklet
lokale monitoreringssystemer til real-time info og overblik. To jobcentre bruger Fasit-dashboards; to
bruger lavpraktiske Excel-løsninger.
Både medarbejdere og ledelse har adgang og kan se resultater ned på sagsstammeniveau. Dette er
koblet med opsætning af konkrete milepæle på månedsbasis, der sikrer opnåelse af lokale måltal og
projektets succeskriterier ift. andel i virksomhedspraktik
hvor mange skal teamet have i gang i
virksomhedsforløb i denne måned, i næste måned etc. for at nå det overordnede mål, og hvor er vi
ift. at nå vores mål?
Den praksisnære monitorering er tæt koblet med sparring på teamniveau og til den enkelte
medarbejder; hvilke borgere er klar, tæt på, længere fra
og hvad skal der konkret til, før de kan
deltage i praktik. Ledere og medarbejdere oplever den praksisnære monitorering i real-time som et
godt redskab og en driver i indsatsen.
Projektets dashboard baseret på DREAM-data bruges til bench-marking med andre projekter, men
ikke til lokal styring.
23
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0025.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Praksisnær læring fra succesjobcentre
Overordnede succeskriterier og lokale måltal skal nedbrydes, så det er synligt hvilke
resultatmæssige milepæle, der skal nås på månedsbasis: Hvor mange borgere skal i gang i
virksomhedsforløb hver måned; hvor mange skal fastholdes
Monitorering skal være praksisnær og i real-time uden data-forsinkelse
Både ledelsen og den enkelte medarbejder skal ideelt have adgang til eget dashboard med
overblik over medarbejderens sagsstamme og et samlet overblik for teamet som et vigtigt
styringsredskab for både ledelsen og medarbejderne selv. Relevante måltal i STV har fx
været: Hvor mange borgere har et CV, hvor mange borgere er i gang i praktik.
Monitorering skal kobles tæt med kollegial sparring og ledelsessparring på løbende møder.
4.4
ORGANISERING OG INTERNT SAMARBEJDE
Samarbejdet intensiveres og gøres mere uformelt
I STV ses ikke en
sa arbejdskæde e et i tegreret sa arbejde elle sagsbeha dler,
virksomhedskonsulent og borger. Det tætte, løbende uformelle samarbejde ses som afgørende for
gode resultater med virksomhedsforløb er hovedsporet og andre indsatser som understøttende.
Virksomhedskonsulenten i rollen som personlig jobformidler er tidligt inde i borgerens forløb.
Sagsbehandler og virksomhedskonsulent er fysisk placeret tæt på hinanden. Uformel og formel
dialog og fælles møder bruges meget både mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent og
mellem sagsbehandler, virksomhedskonsulent og borger. Både sagsbehandler og
virksomhedskonsulent har lave sagstal i succesjobcentrene.
Praksisnær læring fra succesjobcentre
Borgeren skal møde fagpersoner, der er enige om målet, samarbejder med hinanden og med
borgeren og koordinerer indsatsen
Fagpersonerne skal fysisk placeres tæt på hinanden
Både sagsbehandler og virksomhedskonsulent skal have relativt lave sagstal
S 40-50 sager,
VK 30-35 sager
Der skal sikres nem adgang til at få virksomhedskonsulenten ind i borgerens forløb, og der
må ikke være ventetid på virksomhedskonsulent-indsats
for ressourceforløbsborgere er
virksomhedskonsulenten typisk koblet på, på rehabiliteringsmødet eller umiddelbart efter
tilkendelse af ressourceforløb. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er det tilstræbt,
at borgeren kan tale med virksomhedskonsulenten, så snart det er relevant, uden ventetid
Sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter skal bruge samme redskaber: CV, ABC-plan o.a.,
så borgerne møder samme linje hos de fagpersoner, der arbejder med deres sag
24
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0026.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Dialogbaseret samarbejde. Medarbejderne skal tale sammen
ikke kun skrive sammen.
Trepartsmøder med borgeren skal prioriteres
Match og fastholdelse skal være et fælles ansvar mellem sagsbehandler og
virksomhedskonsulent, uanset at de har forskellige roller og opgaver.
Ledelsen skal aktivt facilitere samarbejdet mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter og via
fælles møder afklare snitfladeproblematikker, rolleuklarhed og sikre ens tilgang til sagerne på tværs af
medarbejdergrupperne. En fælles og klar arbejdsgangsbeskrivelse af snitflader og borgerens forløb.
4.5
KAPACITET I VIRKSOMHEDSINDSATSEN
Virksomhedssamarbejdet gøres mere smidigt med afsæt i borgernes jobmål og ønsker
Alle succesjobcentre har opprioriteret opsøgende virksomhedskontakt med afsæt i konkrete
borgere. Fokus på ordinære timer har krævet en omlægning af virksomhedsindsatsen mod en mere
smidig indsats med fokus på nye virksomheder og afsæt i borgerens ønsker og ideer. Der arbejdes
mere bevægeligt, hvor muligheder for virksomhedsforløb afsøges, drøftes og afprøves med
borgeren, indtil der er fundet et godt match (til forskel fra modeller, hvor der arbejdes med faste
pladser i virkso heder og der ed ere fastlagte forløbsmuligheder).
Det tætte samarbejde
mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent er kun muligt, når virksomhedsindsatsen varetages
af jobcentret selv.
Det er primært virksomhedskonsulenterne, der opbygger viden om det lokale arbejdsmarked for
udsatte borgere, men alle casejobcentre har prioriteret at give sagsbehandlere viden om borgernes
muligheder i lokale virksomheder. Metoder er:
Teammøder, hvor VK formidler viden om det lokale arbejdsmarked, lister med jobåbninger,
metoder fra de jobparate
Fælles møder mellem S, VK og borger om konkrete match
Fælles besøg og opfølgningssamtaler på virksomheder.
Når der arbejdes med match, tages udgangspunkt i borgerens mål med virksomhedsforløb
ikke i
åb e pladser i virkso heder e. Ikke alle borgere har et job ål fra
start. Så sættes der i stedet
fokus på udviklingsmål.
Kapacitet i jobcentrets virksomhedsindsats er opbygget ved at opnormere antallet af
virksomhedskonsulenter og udvikle et mere agilt samarbejde med fokus på nye virksomheder. Ikke
ved at indgå/satse på
faste sa arbejdsaftaler ed virkso heder o pladser til udsatte borgere.
Praksisnær læring fra succesjobcentre
Ledelsen skal sikre kapacitet og kompetence hos virksomhedskonsulenterne ift. at opsøge
nye virksomheder og gå i dialog om praktikmuligheder og muligheder for ordinære timer og
job for udsatte borgere
25
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0027.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Kapacitet i jobcentrets virksomhedssamarbejde kræver et smidigt opsøgende arbejde med
fokus på nye virksomheder
Der er størst succes med at arbejde med afsæt i borgernes ønsker/mål med praktikforløb i
den opsøgende kontakt
I det opsøgende arbejde skal virksomhedskonsulenterne bruge redskaber fra jobcentrets
generelle virksomhedsservice, fx CRM-registrering, overblik over det lokale
virkso hedsla dskab
Virksomhedskonsulentprofilen skal stå på to ben i hhv. borgersamarbejdet og
virksomhedssamarbejdet. Ift. virksomhedssamarbejdet skal konsulenten:
o
kunne åbne døre i virksomheder
det kan kræve oplæring i metoder og redskaber
til salg
o
have kompetencer og mod til at italesætte ordinære timer
o
kunne samarbejde med andre virksomhedskonsulenter om fælles resultater
o
kunne formidle muligheder i lokale virksomheder til borgeren
o
kunne understøtte borgeren i at beskrive egne kompetencer, ressourcer og ønsker
til udvikling i et virksomhedsforløb
o
kunne hjælpe borger og virksomhed med fastholdelse.
4.6
MATCH OG PROGRESSION I VIRKSOMHEDSFORLØB
Det rette match er afgørende for succes
Det rigtige match mellem borger og virksomhed er afgørende for udbytte og progression i
virksomhedsforløb. Alle succesjobcentre arbejder med håndholdte individuelle match med afsæt i
borgerens kompetencer, ressourcer og mål med virksomhedsforløb. For nogle borgere kan der
umiddelbart arbejdes efter et eller flere jobmål, mens der for andre er arbejdet ud fra
kompetenceudviklingsmål med sigte på at kunne opstille jobmål. Virksomhedsforløb giver mening og
retning for borgeren, når forløbet har relevante udviklingsmuligheder for den enkelte og der
arbejdes med tæt opfølgning og progressionssigte.
Både sagsbehandler og virksomhedskonsulent skal have fælles ansvar for at det rette match findes
og for at borgeren fastholdes i virksomhedspraktik, uanset rolle- og opgavefordeling.
Succesjobcentrene har haft stigende fokus på ordinære timer gennem projektperioden. Det har i
hele perioden været en udfordring at generere ordinære timer
først ift. mindset, metoder og
redskaber i egen organisation, dernæst ift. virksomhedernes mindset.
Alle succesjobcentre
oplever u at have hul ige e og forve ter at ku
yderligere og generere flere ordinære timer fremadrettet.
e styrke i dsatse
26
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0028.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
Praksisnær læring fra succesjobcentre
Anvend redskaber til match fra indsatsen for jobparate: Jobbarometer, CV, jobmål/
kompetenceudviklingsmål
Prioriter gode match med afsæt i borgerens ressourcer og mål med praktikken så både
borger og virksomhed kan se progressionsperspektiver
Mindset omkring praktikker skal være, at målet med praktik er lønkroner
Formålet skal være job (på sigt)
forventning om ordinære timer når relevant skal
italesættes fra start. Succesjobcentrene har gode erfaringer med at udvikle dialogguides ift.
ordinære timer som bruges ved den første samtale med virksomheden
Ledelsen skal sætte klar retning mod ordinære timer og følge op
får VK italesat det overfor
virksomhederne?
Min Plan skal bruges til at lægge plan for hvordan borgeren skal opnå bestemte
kompetencer og der skal sættes delmål ud fra dette
Praktikopfølgninger hver måned og udarbejdelse af udviklingsbeskrivelser; brug gerne
progressionsskema o.a. værktøjer der synliggør/fastholder fokus hos virksomhedskonsulent,
borger og virksomhed
Afslut praktik, hvis virksomheden ikke vil lønne for opgaver, der bliver løst, og find ny praktik
med jobperspektiv.
27
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0029.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
4.7
KONSOLIDERING OG KVALIFICERING AF JOBFIRST-METODEN
Evalueringen viser, at STV-projektet har
konsolideret
JobFirst-metoden ift. metodens tre spor - SPOR
1 Borgersamarbejdet, SPOR 2 Virksomhedssamarbejdet og SPOR 3 Det interne samarbejde i
jobcentret. Derudover kan resultater og erfaringer fra STV-projektet bidrage til at
kvalificere og
udbygge
JobFirst-metoden, hvad angår udmøntning af metoden og de tilhørende kernelementer.
Nedenfor oplistes i kort form de virkningsfulde, konkrete udmøntninger af JobFirst-metoden, som
STV-projektet bidrager med. Disse skal ses som input til såvel forbedring af praksis som fremadrettet
central udvikling af virksomhedsindsats for udsatte målgrupper.
Model af JobFirst-metoden med de tre spor
3
:
3
Guide til JobFirst-metoden kan findes på STARs hjemmeside, hvor man kan orientere sig om den fulde
metode, herunder metodens spor og kerneelementer.
https://star.dk/media/9144/guide-til-jobfirst-metoden.pdf
28
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0030.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
SPOR 1 Borgersamarbejdet
Kerneelement: Fokus på ordinære timer og borgerens ressourcer
Kerneelementet bør udmøntes via:
arbejde med Jobnet-CV og ansøgnings-CV
er
brug af Min Plan med delmål.
Kerneelement: Håndholdt indsats i en tæt og tillidsfuld relation
Kerneelementet bør udmøntes via:
praktisering af belief i al kommunikation
o
fokus på ressourcer
o
sprogliggøre progression
o
kommunikere tro på indsatsmodel/ virksomhedsforløb
hurtig handling ift. aftaler med borger.
SPOR 2: Virksomhedssamarbejdet
Kerneelement: Individuelt match med brug af ordinære timer
Kerneelementet bør udmøntes via:
øget brug af redskaber fra jobparate (jobbarometer, branchepakker o.a.)
øget opsøgende virksomhedskontakt
o
altid med afsæt i en borger
o
nyt sprog (rekruttering, udviklingsopgave, progression)
udbygning af virksomhedskapaciteten (flere og nye samarbejdsvirksomheder)
o
for at sikre individuelle match
o
for at få ordinære timer
genforhandling eller ophør af tidligere aftaler med virksomheder
o
for at sikre individuelle match
o
for at få ordinære timer.
Kerneelement: Fastholdelse og progression i virksomhedsforløbet
Kerneelementet bør udmøntes via:
hyppig opfølgning (min. månedlig)
opfølgning med fokus på udvikling/progression:
o
synliggøre/sprogliggøre al progression for borger og virksomhed
forhandling af ordinære timer.
29
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0031.png
Projekt Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb - hovedrapport
SPOR 3: Internt i jobcentret
Kerneelement: Klar og tydelig rollefordeling med primær kontaktperson: Jobformidler
Kerneelementet bør udmøntes via:
lavt caseload hos S og VK (30-45 sager)
at jobformidlere indgår i matrix/netværk med øvrige virksomhedskonsulenter i JC
o
erfaringsudveksling
o
udveksling af jobmuligheder (tavlemøder o.a.).
Kerneelement: Makkerskab ml. myndighedssagsbehandler og jobformidler
Kerneelementet bør udmøntes via:
lavt caseload hos S og VK (30-45 sager)
at jobformidlere indgår i matrix/netværk med øvrige virksomhedskonsulenter i JC
o
erfaringsudveksling
o
udveksling af jobmuligheder (tavlemøder o.a.).
Kerneelement: Makkerskab ml. myndighedssagsbehandler og jobformidler
Kerneelementet bør udmøntes via:
styrkelse af jobformidlerens to ben:
o
virksomhedssamarbejdet (kende det lokale arbejdsmarked, spotte jobåbninger på få
timer, fokus på progression, forhandle om løntimer)
o
borgersamarbejdet (arbejde med motivation, sætte opnåelige delmål med borger,
sprogliggøre progression, relations- og processtærk)
løbende smidigt samarbejde med fælles ansvar for sagen (mellem VK/jobformidler og S).
Kerneelement: Ledelsesansvar for implementering og drift af JobFirst-metoden
Kerneelementet bør udmøntes via:
horisontalt ledelsesfokus på tværs:
o
fælles strategi: fx for virksomhedskontakt (ordinære timer), brug af praktik,
genforhandling af virksomhedsaftaler
o
fælles målstyring: synliggøre mål og resultater fra top til bund, produktionsstyring på
sagsstamme– og teamniveau
o
fælles tilgang til forandringsledelse (hvordan øger vi belief, skaber et nyt mindset og
en ny praksis)
vertikalt ledelsesfokus ift. den enkelte medarbejder og ift. teamet:
o
min. månedlig dialog med den enkelte om sagsstammen og udvikling i denne (brug
af produktionsstyringsværktøj)
o
rekruttering af rette profiler på VK/PL (der
ka gå på to be
o
kompetenceudvikling af VK, PL (og S).
30
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren
2177723_0032.png
Nørre Allé 70G
8000 Aarhus C
Denmark
Brolæggerstræde 6
Baghuset 1. Sal
1211 København K
Denmark
+45 7020 2229
[email protected]
www.discus.dk