BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 201
Offentligt

NOTAT

Evaluering af projekter som øger brug af

virksomhedsforløb og lønnede timer for ud-

satte borgere

Marts 2020

Dette notat samler op på resultaterne fra projekterne

Særlig tilrettelagt virksom-

hedsforløb, Bedre Ressourceforløb

Håndholdt indsats i ressourceforløb,

som

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har gennemført i samarbejde

med kommunerne i perioden 2016-2019. Da der er en stor fællesmængde i både

målgruppe, indsatser og resultater er disse samlet i ét notat, der refererer til projekt-

perioden. Alle tre projekter kan ses i relation til den såkaldte JobFirst-metode.

Særligt Tilrettelagt Virksomhedsforløb, Bedre Ressourceforløb og

Håndholdt indsats i ressourceforløb

Med det kontrollerede forsøg JobFirst iværksatte STAR i 2016 det første større

projekt for udsatte ledige, hvor målet med indsatsen først og fremmest var lønnede

timer. Kort efter begyndelsen på JobFirst blev det politisk besluttet at igangsætte to

yderligere implementeringsprojekter, der delvist byggede på samme principper

som JobFirst. Projekterne var

Særligt Tilrettelangt Virksomhedsforløb

(se kort be-

skrivelse i bilag 1) og

Bedre Ressourceforløb

(se kort beskrivelse i bilag 2).

Metoden fra JobFirst-projektet er i dag kendt under navnet

”JobFirst-metoden”.

Evalueringen af projektet viste, at metoden virker, fordi det populært kan siges, at:



”Virkeligheden virker” –

virksomhedsforløb på en almindelig arbejdsplads med

rigtige arbejdsopgaver, kolleger og ordinære timer øger tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet.



”Medarbejderen virker” –

en tæt tillidsbaseret relation til én primær kontaktper-

son i jobcentret hjælper borgeren i gang på en arbejdsplads og sikrer jobretning

og mening i borgerens forløb.

I foråret 2018 igangsatte styrelsen yderligere et projekt,

Håndholdt indsats i res-

sourceforløb

(se kort beskrivelse i bilag 3), som var det første projekt i beskæftigel-

sesregi, der skulle undersøge effekten af nedsat caseload i sig selv hos den enkelte

sagsbehandler, og hvilken betydning nedsat caseload har for sagsbehandlerens op-

gaveløsning.

Da evalueringerne af de tre projekter har forskelligt udgangspunkt og evaluerer på

forskellige målgrupper, samles der i dette notat op på de tre projekter under tre

overskrifter:

1. Har projekterne øget andelen af borgere i virksomhedsrettede indsatser og ordi-

nære løntimer?

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

2. Har projekterne skabt mere jobretning og mening for borgere på kontanthjælp

og i ressourceforløb i forhold til

de centrale videnselementer om, at ”virke-

ligheden virker” og ”medarbejderen virker”?

3. Hvilken læring fra projekterne kan man tage med videre i forhold til imple-

mentering af JobFirst-metoden?

Det var et succeskriterium i alle tre projekter at øge den andel af borgere, som er i

virksomhedsrettede indsatser eller i lønnede timer.

1. Har projekterne øget andelen af borgere i virksomhedsrettede

indsats og lønnede timer?

Ud fra registerbaserede data i Jobindsats, vil der i det følgende afsnit blive set nær-

mere på udviklingen på landsplan og udviklingen i indsatsperioden i de kommuner,

som har deltaget i henholdsvis

Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb, Bedre Res-

sourceforløb

Håndholdt indsats i ressourceforløb.

Siden 2013 har der været en løbende stigning i andelen af aktivitetsparate borgere

på kontanthjælp og borgere i ressourceforløb, som modtager en virksomhedsrettet

indsats, og som opnår lønnede timer. Der er dog fortsat mange borgere, som ikke

får en virksomhedsrettet indsats.

Overordnet set har de kommuner, som har deltaget i de tre projekter, øget andelen

af borgere på kontanthjælp eller i ressourceforløb, som er i virksomhedspraktik

og/eller har lønnede timer. Samtidig ligger de deltagende kommuner i projekterne

over øvrige kommuner og er derved med til at trække det gennemsnitlige niveau

op.

Virksomhedsrettede indsatser

Den virksomhedsrettede indsats er defineret som virksomhedspraktik eller løntil-

skud. I det følgende ses der på andelen af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp

og borgere i ressourceforløb, som er i virksomhedsrettet indsats i en given måned

–

målt som antal personer.

Udviklingen i virksomhedspraktik og løntilskud siden 2013

I starten af 2013 var andelen af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, som var i

virksomhedspraktik 11 pct.,

jf. figur 1.1.

I marts 2019 var andelen af aktivitetspa-

rate borgere i virksomhedspraktik eller løntilskud knap 19 pct. Dog skal det be-

mærkes, at selve antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp samtidig var

reduceret fra knap 103.000 i januar 2013 til lidt under 52.000 borgere i marts 2019.

Som led i reformen af førtidspension og fleksjob blev ressourceforløbsordningen

indført 1. januar 2013. Antallet af borgere i ressourceforløb har været stigende

igennem perioden, og der var således ca. 22.700 ressourceforløb i gang i december

2018. Udviklingen i andelen af borgere i ressourceforløb, som er i virksomheds-

praktik eller løntilskud i en given måned, har siden oprettelse i 2013 været sti-

gende. I marts 2019 var lidt over 23.000 personer i ressourceforløb, hvoraf knap

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

4700 borgere, svarende til knap 20 pct., enten var i virksomhedspraktik eller i løn-

tilskud. Heraf var kun 33 borgere i løntilskud. Løntilskud udgør derved en begræn-

set andel af den virksomhedsrettede indsats for borgere i ressourceforløb.

Figur 1.1

Andel i virksomhedsrettet indsats januar 2013 til marts 2019, aktivitetsparate

borgere på kontanthjælp og borgere i ressourceforløb

–

hele landet

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Anm.: Virksomhedsrettet indsats dækker både virksomhedspraktik og løntilskud. Faldet i andel for aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere i midten af 2016 skal ses i lyset af nye regler om integrationsydelse.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

Udviklingen i Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb

Særlig tilrettelagte virksomhedsforløb

begyndte i november 2016, havde de del-

tagende kommunerne 17 pct. af de aktivitetsparate borgere på kontanthjælp i virk-

somhedsrettet indsats mod 13 pct. i resten af landets kommuner. Da projektet slut-

tede i december 2018 var 21 pct. i virksomhedsrettet indsats mod 16 pct. i resten af

landet.

For borgere i ressourceforløb var 19 pct. i virksomhedsrettet indsats i de deltagende

kommunerne ved projektstart mod 15 pct. i resten af landet. Ved projektafslutning

var begge andele vokset, så kommunerne, der deltog i

Særlig tilrettelagt virksom-

hedsforløb,

havde 23 pct. borgere i ressourceforløb i virksomhedsforløb mod 18

pct. i resten af landet.

Selve evalueringen af projektet viser, at der var en signifikant sammenhæng mel-

lem andelen, der var i virksomhedsrettet indsats og i hvor høj grad kommunen

havde implementeret indsatsmodellen.

Samlet set har de kommuner, der implementeret indsatsen i

Særlig tilrettelagt virk-

somhedsforløb,

således været med til at øge andelen af udsatte borgere i Danmark,

som får en virksomhedsrettet indsats.

Jan 2013

Apr 2013

Jul 2013

Okt 2013

Jan 2014

Apr 2014

Jul 2014

Okt 2014

Jan 2015

Apr 2015

Jul 2015

Okt 2015

Jan 2016

Apr 2016

Jul 2016

Okt 2016

Jan 2017

Apr 2017

Jul 2017

Okt 2017

Jan 2018

Apr 2018

Jul 2018

Okt 2018

Jan 2019

Kontanthjælp

Ressourceforløb

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1.2

Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb (November 2016

–

December 2018):

Andel i virksomhedsrettet indsats siden projektstart for alle hhv. aktivitets-

parate borgere på kontanthjælp og borgere i ressourceforløb, deltagende

jobcentre (STV) og resten af landet

30%

25%

20%

15%

10%

Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov

2016 2017 2017 2017 2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2018 2018

Virksomhedsrettet indsats kontanthjælp - STV

Virksomhedsrettet indsats kontanthjælp - resten af landet

Virksomhedsrettet indsats ressourceforløb - STV

Virksomhedsrettet indsats ressourceforløb - resten af landet

Anm.: Virksomhedsrettet indsats dækker både virksomhedspraktik og løntilskud.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

Udviklingen i Bedre ressourceforløb

Bedre ressourceforløb

gik i gang, lå de deltagende kommuner samlet med en

andel af borgere i virksomhedsrettet indsats på 13,3 pct. i januar 2017, hvilke var

3,5 pct.-point lavere end de øvrige jobcentre, som ikke deltog i projekt Bedre Res-

sourceforløb. Som det kan ses i figur 1.3, var andelen nogenlunde jævnbyrdig

midtvejs i projektet mellem de deltagende og øvrige jobcentre. Ved udgangen af

projektet var den samlede andel i virksomhedsrettet indsats, steget til 21,7 pct. for

de deltagende jobcentre, mens den for de øvrige kommuner var 17,7 pct., dvs. at

der i afslutningen af projektet var en forskel på 4 pct. point mellem kommunerne i

Bedre Ressourceforløb og øvrige kommuner.

Selve evalueringen af Bedre Ressourceforløb viser, at der i deltagerkommunerne

ses en signifikant stigning i andel i virksomhedsrettet indsats, mens at den falder i

sammenligningskommunerne, samt at virksomhedspraktikken også bliver igangsat

hurtigere end i sammenligningskommunerne. Resultaterne i evalueringen af Bedre

Ressourceforløb er for borgere der er visiteret ind i ressourceforløb fra januar 2017

og frem til 31. december 2018, og derfor ikke at sammenligne med grafen i figur

1.3, som er trukket på alle i ressourceforløb i de deltagende kommuner fra den regi-

strebaserede data i Jobindsats.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Bedre ressourceforløb

har således medvirket til, at der er kommet flere borgere i

ressourceforløb i virksomhedsrettet indsats, samt at den virksomhedsrettede indsats

igangsættes hurtigere ifølge evalueringen.

Figur 1.3

Bedre ressourceforløb (Januar 2017

–

December 2018): Andel i virksomheds-

rettet indsats siden projektstart for alle borgere i ressourceforløb, delta-

gende kommuner (BRF) og øvrige kommuner

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov

2017 2017 2017 2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2018 2018

BRF kommuner

Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger.

Øvrige kommuner

Udviklingen i Håndholdt indsats i ressourceforløb

Ved opstart af

Håndholdt indsats i ressourceforløb

i marts 2018 var 18,4 pct. af

borgerne blandt de 15 deltagende kommuner i virksomhedsrettet indsats, jf. figur

1.4. Det samme gjaldt for 15,9 pct. af borgerne i ressourceforløb i landets øvrige

kommuner. Da projektet sluttede et år efter var forskellen vokset til henholdsvis

24,7 pct. for borgerne i de deltagende kommunerne mod 19,1 pct. for borgerne i de

øvrige kommuner. Forskellen er således vokset fra 2,5 til 5,6 procentpoint.

Evalueringen finder, at nedsat caseload giver sagsbehandleren gode muligheder for

at tilrettelægge indsatser uden passive perioder, herunder at flere borgere således

får en virksomhedsrettet indsats.

De deltagende kommuner i

Håndholdt indsats i ressourceforløb

har dermed bidra-

get til, at der er sket en stigning i andel af borgere i ressourceforløb, som er i virk-

somhedsrettet indsats.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1.4

Håndholdt indsats i ressourceforløb (Marts 2018

–

Marts 2019): Andel i virk-

somhedsrettet indsats siden projektstart for alle borgere i ressourceforløb,

deltagende jobcentre (HIR) og resten af landet

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Jul 2018

Apr 2018

Maj 2018

Okt 2018

Jun 2018

Nov 2018

Mar 2018

HIR

Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger.

Øvrige kommuner

Mar 2019

Dec 2018

Jan 2019

Aug 2018

Sep 2018

Feb 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Lønnede timer for udsatte borgere

Erfaringerne viser, at selv få lønnede timer kan være med til at øge motivation hos

borgeren og troen på at få et en plads på arbejdsmarkedet.

I dette afsnit ses der nærmere på andelen af aktivitetsparate borgere på kontant-

hjælp og borgere på ressourceforløbsydelse har lønnede timer. Andel i lønnede ti-

mer er her defineret som andel af personer, der i perioden har haft minimum en må-

ned, hvor de både har modtaget kontanthjælps- eller ressourceforløbsydelse og løn

fra ordinære løntimer i større eller mindre omfang.

Borgere der helt er afgået fra

kontanthjælp eller ressourceforløb fordi de har opnået et så højt antal lønnede timer

at de ikke længere modtager ydelse fra kommunen indgår ikke i opgørelsen.

Udvikling i lønnede timer for hele landet siden 2013

I figur 1.5 ses det, at udviklingen i andelen af borgere med lønnede timer er for-

holdsvis stationær frem til starten af 2016, hvor hhv. 2,2 pct. af aktivitetsparate

borgere på kontanthjælp og omkring 0,5 pct. af borgere i ressourceforløb har løn-

nede timer samtidig med at de modtager kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse.

Fra januar 2016 til marts 2019 stiger andelen af aktivitetsparate borgere på kontant-

hjælp, som har ordinære løntimer op til knap 5 pct., dvs. en stigning på næsten 3

procentpoint. For borgere i ressourceforløb stiger andelen i lønnede timer til 1,5

pct. i samme periode, men ligger stadig væsentligt under andelen for aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere.

Målingerne tager udgangspunkt i antallet af ydelsesmodtagere i en given periode betinget på at der i samme peri-

ode har været udbetalt kontanthjælps- eller ressourceforløbsydelse og løn for ordinære løntimer. Ordinære lønti-

mer defineres som måneder med en lønudbetaling højere end 0 kr. og under 65.000 kr., dog må der ikke i samme

måned være en lønudbetaling på over 15.000 kr. og samtidigt en registreret beskæftigelse over 150 timer. Dvs. en

person ikke indgår i opgørelsen hvis vedkommende har løn over 15.000 kr. pr. måned og har over 150 timers be-

skæftigelse, da dette defineres som fuldtidsbeskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1.5

Andel i lønnede timer siden 2014 for hhv. aktivitetsparate borgere på kon-

tanthjælp og i ressourceforløb, alle jobcentre

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

Jul 2014

Jul 2015

Jul 2016

Jul 2017

Apr 2014

Apr 2015

Apr 2016

Apr 2017

Okt 2017

Apr 2018

Okt 2014

Okt 2015

Okt 2016

Jul 2018

Okt 2018

Jan 2014

Jan 2015

Jan 2016

Jan 2017

Jan 2018

Aktivitetsparate

Anm.:

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

Ressoruceforløb

Udviklingen i Særligt Tilrettelagt Virksomhedsforløb

I november 2016 var 3,6 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i løn-

nede timer i de deltagende kommuner mod 3,2 pct. i resten af landet, jf. figur 1.6. I

slutningen af projektperioden var andelene steget, så 5,1 pct. var i lønnede timer i

de deltagende kommunerne mod 4,8 pct. i resten af landet. Forskellen faldt en

anelse i løbet af projektperioden fra 0,4 procentpoint til 0,3 procentpoint.

For borgere i ressourceforløb var 0,5 pct. i lønnede timer i deltagende kommunerne

og tilsvarende 0,5 pct. i resten af landet ved projektets start. I slutningen af projekt-

perioden var andelene steget, så 2,0 pct. var i lønnede timer i deltagende kommu-

nerne mod 1,6 pct. i resten af landet.

Evalueringen viser, at der var en signifikant sammenhæng mellem andelen, der fik

lønnede timer, og i hvor høj grad kommunen havde implementeret indsatsmodel-

len.

Samlet set har de deltagende kommuner i

Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb

fulgt udviklingen for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp i hele landet, mens

de har haft en lidt stærkere udvikling for borgere i ressourceforløb, hvor der dog

stadig er meget få i målgruppen, som har lønnede timer. Der gøres dog opmærk-

som på, at den landsdækkende indsatsen Flere skal med, blev igangsat i august

2017 og havde samme fokus på lønnede timer

Jan 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1.6

Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb(november 2016

–

december 2018): An-

del i lønnede timer for alle hhv. aktivitetsparate borgere på kontanthjælp og

i ressourceforløb, deltagende jobcentre (STV) og resten af landet

Anm.:

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

Udviklingen i Bedre ressourceforløb

Da indsatsen i

Bedre ressourceforløb

gik i gang i januar 2017 var der blandt de del-

tagende jobcentre 0,6 pct. af borgerne i ressourceforløb, som havde ordinære lønti-

mer, mod 0,4 pct. i landets øvrige jobcentre, se figur 1.7. Mod slutningen af pro-

jektperioden var andelene steget, så 2,0 pct. var i ordinære løntimer i projekt kom-

munerne mod 1,5 pct. i resten af landet.

Selv om der er tale om små andele, betyder det, at der blandt de deltagende kom-

muner var 36 borgere i ressourceforløb, som havde lønnede timer i ved projektstart

i januar 2017, som var steget til 140 borgere i december 2018 ved projektets afslut-

ning. På landsplan er antallet steget fra 142 til 425 borgere i samme periode.

Selve evalueringen viser en signifikant stigning i deltagerkommunerne for borgere

i lønnede timer, som dog primært findes efter personerne har afsluttet deres res-

sourceforløb. Dette er hovedsagligt fordi flere fra målgruppen kommer i fleksjob i

projektet. Det er dog ikke samme måling, som i figur 1.7, som er borgere i ressour-

ceforløb, som havde ordinære løntimer. Selve evalueringen af Bedre Ressourcefor-

løb viser ikke nogen stigning i deltagerkommunerne for borgere med lønnede timer

mens de er i ressourceforløb.

Nov 2016

Dec 2016

Jan 2017

Feb 2017

Mar 2017

Apr 2017

Maj 2017

Jun 2017

Jul 2017

Aug 2017

Sep 2017

Okt 2017

Nov 2017

Dec 2017

Jan 2018

Feb 2018

Mar 2018

Apr 2018

Maj 2018

Jun 2018

Jul 2018

Aug 2018

Sep 2018

Okt 2018

Nov 2018

Dec 2018

Akt. kontant STV

Akt Kth resten af landet

Ressourceforløb STV

Ressoruceforløb resten af landet

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1.7

Bedre Ressourceforløb (januar 2017

–

december 2018): Andel i lønnede ti-

mer for alle borgere i ressourceforløb, deltagende kommuner (BRF) og øv-

rige kommuner

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

Anm.:

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

Udviklingen i Håndholdt indsats i ressourceforløb

Blandt borgere i projektkommunerne havde 1,3 pct. af borgerne i ressourceforløb

lønnede timer ved projektstart i marts 2018. Det samme havde 1 pct. blandt landets

øvrige kommuner. Ved projektafslutning var forskellen vokset til henholdsvis 2

pct. af borgerne i projektkommunerne og 1,4 pct. af borgerne i landets øvrige kom-

muner, jf. figur 1.8.

Lige som med lønnede timer i Bedre Ressourceforløb, er der også i Håndholdt ind-

sats for borgere i ressourceforløb, tale om en stigning i andelen af borgere i resour-

ceforløb med ordinære timer, men at andelene i begge initiativer er forholdvis små.

Jan 2017

Feb 2017

Mar 2017

Apr 2017

Maj 2017

Jun 2017

Jul 2017

Aug 2017

Sep 2017

Okt 2017

Nov 2017

Dec 2017

Jan 2018

Feb 2018

Mar 2018

Apr 2018

Maj 2018

Jun 2018

Jul 2018

Aug 2018

Sep 2018

Okt 2018

Nov 2018

Dec 2018

BRF

Øvtige jobcentre

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1.8

Håndholdt indsats i ressourceforløb (marts 2018

–

marts 2019): Andel i løn-

nede timer for alle borgere i ressourceforløb, deltagende jobcentre (HIR) og

resten af landet

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

Apr 2018

Jun 2018

Jul 2018

Maj 2018

Okt 2018

Mar 2018

Nov 2018

Sep 2018

HIR

Anm.:

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

Øvrige kommuner

2. Har projekterne skabt mere jobretning og mening for borgere

på kontanthjælp og i ressourceforløb i forhold til om

”medar-

bejderen virker” og ”virkeligheden virker”?

Styrelsens arbejde med indsatsen for udsatte bygger på to centrale holdepunkter

for, hvad der virker i indsatsen for udsatte borgere, jf. side 2.

”Virkeligheden virker” –

virksomhedsforløb på en almindelig arbejdsplads

med rigtige arbejdsopgaver, kolleger og ordinære timer øger tilknytningen

til arbejdsmarkedet

”Medarbejderen virker” –

en tæt tillidsbaseret relation til én primær kon-

taktperson i jobcentret hjælper borgeren i gang på en arbejdsplads og sikrer

jobretning og mening i borgerens forløb

I det følgende vil der blive givet eksempler på, hvordan dette manifesterer sig i re-

sultaterne for de tre projekter.

Inddragelse af og fælles forberedelse med borgeren i Bedre ressource-

forløb

Når man går i gang med den forberedende del til et rehabiliteringsmøde, ved

mange borgere ikke, hvad et ressourceforløb er, og har derfor svært ved at forstå

formål og indhold. I

Bedre ressourceforløb

ønskede man at styrke borgerinddragel-

sen i forberedelsen af sagen til mødet i rehabiliteringsteamet. Dette satte fokus på

Mar 2019

Dec 2018

Aug 2018

Feb 2019

Jan 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

styrket relation til og inddragelse borgeren med henblik på at skabe en mere res-

sourceorienteret og jobrettet tilgang.

Evalueringen viser, at der i indsatsen i

Bedre ressourceforløb,

har været stor frem-

gang vedrørende systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borgeren og

arbejdet

med CV’et,

jf. fidelitetsmålingen i initiativet.

Dette stemmer også overens med den progressionsmåling, som der er lavet i Bedre

Ressourceforløb, som bl.a. viser statistisk signifikant progression på følgende

spørgsmål, som er relateret til forberedelsen af borgeren herunder:



Har du en ide om, hvilket arbejde du gerne vil have?



Har du en klar og meningsfuld plan for, hvordan du kan komme i gang

med at arbejde?



Har du adgang til en person (mentor, sagsbehandler osv.), som lytter til dig

og hjælper dig, når du har behov for det?

Evalueringen konkluderer baseret på casestudier i succeskommunerne, at de blandt

både ledelse og medarbejdere oplever, at der skete en øgning af deres belief, og at

der er sket en kulturforandring i forhold til tilgang til borgerne og tro på indsatsen.

Borgerne i

Bedre ressourceforløb

er derudover blevet spurgt til deres indsats efter

den forberedende del og mødet med rehabiliteringsteamet. Overordnet set, føler

borgerne, at de bliver hørt og inddraget i forberedelsen af deres sag til mødet i re-

habiliteringsteamet og borgerne er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med for-

beredelsen af deres sag. Resultaterne af borgersurvey var bl.a. at:



83 pct. er enige eller helt enige i, at de er blevet hørt og inddraget i forbere-

delsen af deres sag til mødet i rehabiliteringsteamet.



76 pct. er enige eller helt enige i, at de er blevet godt informeret om, hvad

mødet i rehabiliteringsteamet gik ud på



59 pct. har talt med deres sagsbehandler om et job- eller uddannelsesmål

for deres ressourceforløb



69 pct. er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med forberedelsen af de-

res sag.

Samlet set betød den fælles forberedelse og tætte kontakt med sagsbehandleren, at

der blev skabt en stærkere relation mellem sagsbehandler og borger, hvilket styrker

mulighederne for at arbejde mere jobrettet, og det har understøttet fremgangen i

den virksomhedsrettede indsats.

Lavt caseload og tættere opfølgning i Håndholdt indsats i ressourcefor-

løb

Evalueringen af

Håndholdt indsats i ressourceforløb

viser, at lavt caseload har gi-

vet sagsbehandlerne mulighed for tættere opfølgning. Hvor sagsbehandlerne før

projektet typisk havde kontakt med borgere en gang hver eller hver anden måned,

har de i projektperioden typisk haft kontakt hver måned eller hver anden uge.

Sagsbehandlerne vurderer derudover, at de i projektperioden har haft gode mulig-

heder for at tilrettelægge indsatser uden passive perioder. Ved projektstart var 17

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

pct. helt enige eller enige i dette. Da projektet sluttede, var andelen, der var enige

eller helt enige steget til 39 pct.

Af evalueringen fremgår det ligeledes, at der er en større andel i virksomhedsrettet

indsats i indsatsperioden i forhold til året før (med 4 procentpoint), mens andelen

uden indsats samt i vejledning og opkvalificering falder (med 2 procentpoint hver).

Sagsbehandlerne angiver selv i survey, at de i projektperioden havde større mulig-

hed for at sparre med virksomhedskonsulenten om muligheden for en virksomheds-

rettet indsats for borgere i ressourceforløb, samt bedre mulighed for at samarbejde

med virksomhedskonsulenten undervejs i virksomhedspraktikken.

Effekten varierer imellem projektkommunerne, hvilket betyder, at nedsat caseload

ikke alene kan skabe effekt. Dog har evalueringen vist, at nedsat caseload kan mu-

liggøre et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulent, lige-

som borger og sagsbehandlere kan opnå et tættere forhold med hyppigere kontakt

og opfølgning. Det kan tilsammen være med til at øge andelen af borgere i ressour-

ceforløb, der får en virksomhedsrettet indsats, og at der går kortere tid imellem ind-

satser.

Mange borgere oplever øget tro på, at de kan komme i job efter virk-

somhedspraktik i Særlig tilrettelagte virksomhedsforløb

Når borgere kommer ud på en rigtig arbejdsplads med rigtige arbejdsopgaver og

kollegaer, så er det med til, at de i højere grad får opfattelsen af, at de kan indgå i

en arbejdssammenhæng. Dette gælder også, selvom der er tale om borgere med

lang historik på offentlig forsørgelse og med komplekse problemer ud over ledig-

hed.

Lidt over halvdelen af borgerne, som deltog i

Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb

har haft en oplevelse af, at praktikken har givet dem tro på, at deres evner kan bru-

ges på en arbejdsplads og at praktikken har givet dem et mere klart billede af, hvil-

ket arbejde, de gerne vil have.

Der ligger stadig et potentiale i, at praktikken i højere grad skal hjælpe borgerne

med at blive afklaret med, hvad de konkret skal gøre for at forbedre muligheden for

at komme i job. For cirka fire ud af ti borgere har praktikken øget deres tro på, at

de kan komme i arbejde, men der ligger således et potentiale i at øge niveauet yder-

ligere.

Tro på borgerens muligheder på arbejdsmarked, er dog ikke et anliggende alene for

borgeren, men bør også praktiseres af medarbejderne i jobcenteret. Evalueringen

viser, at praktisere

”belief”

ift. borgere, virksomheder og troen på indsatsen virker.

3. Hvilken læring fra projekterne kan man tage med videre i for-

hold til implementering af JobFirst-metoden?

Både

Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb

Bedre ressourceforløb

konsoliderer

den såkaldte JobFirst-metodes tre spor, som de er beskrevet i JobFirst-guiden

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 201: Evalueringer af projekter om virksomhedsforløb med lønnede timer for udsatte borgere, fra beskæftigelsesministeren

(2018). Samtidig peger projekterne på en række praksisnære anbefalinger, som ud-

folder JobFirst-guidens anbefalinger.

I tabel 3.1 er der kort opsummeret hvilke centrale dele af JobFirst-modellen, som

erfaringerne fra projektet konsoliderer - altså hvilke dele af modellen bekræftes at

have væsentlig betydning i projekterne. Samt hvilke nye fund kan uddybe forståel-

sen af, hvordan udsatte ledige hjælpes til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet

–

altså hvilke fund der udfolder modellen i forhold til guiden.

Tabel 3.1

Projekternes konsolidering og udfoldelse af JobFirst-guiden

Hvad er konsolideret?

Hvad er udfoldet ift. JobFirst-guiden?

SPOR 1: Borgersamarbejdet

Troen på at borgeren kommer i job skal

være

eksplicit,

dvs.



CV som redskab til at synliggøre res-

Tæt tillidsbaseret relation til en

sourcer

primær kontaktperson i jobcen-



Progression skal siges højt ”Jeg kan

tret hjælper borgeren i gang på

se, at du har rykket dig”

en arbejdsplads



Handle hurtigt på aftaler med borger

for at vise, at borger tages alvorligt



Tale lønnede timer med virksomhed

fra start

Virksomhedsforløb på en ordi-

nær arbejdsplads med rigtige

arbejdsopgaver, kolleger og

løntimer øger tilknytningen til

arbejdsmarkedet

Potentiale i at bruge redskaber fra jobpa-

rate - jobbarometer, branchepakker o.a.

Primær kontaktperson skal gå på to ben

for at lykkes



Virksomhedssamarbejdet: kende det

lokale arbejdsmarked, spotte jobåb-

ninger på få timer, fokus på progres-

sion, forhandle om løntimer



Borgersamarbejdet: arbejde med

motivation, sætte opnåelige delmål

med borger, sprogliggøre progres-

sion, relations- og processtærk

Ledelsesfokus på alle niveauer i jobcentret

er nødvendigt for at ændre kulturen



Fælles strategi: Fx hvordan kontak-

ter vi virksomheder? Hvordan og

Klar og tydelig rollefordeling

hvornår anvender vi praktikker?

med primær kontaktperson



Fælles målstyring: synliggøre mål og

resultater, produktionsstyring på

Lavt caseload nødvendigt for at

både teamniveau og sagsstamme hos

have tid til indsatsen

den enkelte medarbejder



Fælles tilgang til forandringsledelse

(hvordan øger vi belief, skaber et nyt

mindset og en ny praksis)

Støtte til den enkelte medarbejder ved be-

hov



Min. månedlig sparring med den en-

kelte om sagsstammen og udvikling i

denne (x brug af produktionssty-

ringsværktøj



Kompetenceudvikling ift. fx salgstek-

nik og afdækning af virksomheder-

nes behov



Rekruttering af rette profiler, så te-

ams samlet kan ”gå på to ben”

SPOR 2: Virksomhedssamarbejdet

SPOR 3: Internt i jobcentret