Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 192
Offentligt
2175306_0001.png
Til lovforslag nr.
L 00
Folketinget 2019-20
Skriftlig fremsættelse (14. april 2020)
Beskæftigelsesministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Forlængelse af 12 måneders perioden i 225-timersreglen
som følge af covid-19)
(Lovforslag nr. L 00)
Covid-19 situationen betyder, at Danmark på mange må‐
der er lukket ned. Dele af den beskæftigelsesrettede indsats i
jobcentrene og de generelle rådighedsregler i kontanthjælps‐
systemet er blevet midlertidigt suspenderet. Det er gjort for
at sikre, at situationen ikke går ud over bl.a. nogle af de me‐
re udsatte borgere i vores samfund. Der er imidlertid ikke
suspenderet fra kravene i 225-timersreglen, som betyder, at
modtagere af kontanthjælp m.fl. kan få nedsat deres ydelse,
hvis de ikke har 225 timers beskæftigelse inden for en 12-
måneders periode. Modtagere af kontanthjælp kan dermed
få nedsat hjælpen, hvis de ikke opfylder 225-timersreglen,
fordi de ikke kan fastholde eller finde beskæftigelse.
Lovforslagets formål er at sikre, at 12 måneders perioden
til opfyldelse af det skærpede rådighedskrav om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde forlænges i perioden, hvor den
almindelige rådighedsforpligtelse og beskæftigelsesindsat‐
sen er suspenderet.
Med lovforslaget indføres derfor en bestemmelse om, at
perioden 9. marts til 9. juni 2020 skal anses for en forlæn‐
gelsesgrund på linje med øvrige grunde, der kan forlænge
perioden til optjening af 225 timers arbejde. Personer, der er
omfattet af 225-timersreglen, men endnu ikke har fået ned‐
sat hjælpen, får derfor ikke nedsat hjælpen i denne periode.
Med forslaget indføres det, at hvis kommunen forud for
lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om, at hjælpen
nedsættes eller bortfalder, fordi modtageren ikke har indfriet
kravet om 225 timers arbejde, men hvor afgørelsen endnu
ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen.
Kommunen skal samtidig skriftlig orientere personen om, at
der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som
følge af forlængelsen af 12 måneders perioden.
Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen som følge
af 225-timersreglen før 9. marts 2020, vil ikke i suspensi‐
onsperioden få sat ydelsen op til hidtidigt niveau.
Personer, der måtte få ordinære arbejdstimer i suspensi‐
onsperioden, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejds‐
kravet på 225 timer.
Nye ansøgere om hjælp vil ikke blive omfattet af 225-ti‐
mersreglen i perioden 9. marts til 9. juni 2020, da beskæfti‐
gelsesindsatsen er delvist suspenderet i en periode, og der
derfor ikke skal holdes jobsamtaler, hvor kommunerne kan
vurdere, om en person skal være omfattet af 225-timersreg‐
len.
På grund af den ekstraordinære situation er der behov for,
at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at
lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har
været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger
før den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin‐
ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel‐
villige behandling.
BE008373
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06077