BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 189
Offentligt

Evaluering af ordningen

med personlig assistance

Rapport

December 2019

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af ordningen med personlig assistance

26. november 2019

Marselisborg Consulting

Nørre Allé 70F, 2. sal

8000 Aarhus C

www.marselisborg.org

Eftertryk med tydelig

kildeangivelse er tilladt

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1: Ordningen med personlig assistance

1.2: Baggrunden for evalueringen

1.3: Formålet med evalueringen

1.4: Evalueringsdesign

1.5: Rapportens struktur

Hovedkonklusioner

2.1: Anvendelsen af personlig assistance

2.2: Udvikling og fordeling af udgifter til ordningen

2.3: Administration af ordningen i kommunerne

Anvendelsen af ordningen med personlig assistance

3.1: Målgruppen for personlig assistance

3.2: Udvikling og kommunal variation i brugen af personlig assistance

3.3: Udgiftsudviklingen på området

3.4: Business cases

3.5: Den potentielle betydning af tilstødende reformer

3.6: Delkonklusion

Administrationsmodellen

4.1: Strategi og organisering

4.2: Faglig ledelse og opfølgning

4.3: Bevillingsprocessen

4.4: Kvaliteten af registreringspraksis

4.5: Samspil med andre ordninger

4.6: Delkonklusion

Drivere og barrierer i anvendelsen

5.1: Lovgivning

5.2: Strategi, ledelse og organisering af ordningen med personlig assistance

5.3: Udmøntning af lovgivningens hensigter i driften

5.4: Borgernes oplevelse

5.5: Arbejdsgivers oplevelse

5.6: Den personlige assistents oplevelse

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1: Metode og datagrundlag

6.1: Datagrundlag

Bilag 2: Centrale principafgørelser

Bilag 3: Survey til nøglepersoner

Bilag 4: Survey til økonomi-/regnskabsansvarlige

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

1: Indledning

Marselisborg Consulting har på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gennemført en

evaluering af ordningen med personlig assistance. Evalueringen er gennemført med dataindsamling i foråret

2019 og afrapportering i efteråret 2019. Denne rapport beskriver de samlede resultater af de gennemførte

analyser og giver et grundigt indblik i udviklingen og anvendelsen af ordningen.

1.1: Ordningen med personlig assistance

Loven

Lov om kompensation til handicappede i erhverv giver muligheder for, at personer med handicap kan få job

på en almindelig arbejdsplads. Ifølge loven kan ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der

på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bi-

stand, bevilges personlig assistance.

Personlig assistance er et vigtigt redskab i indsatsen for at hjælpe og fastholde personer med handicap i ar-

ejde. Ord i ge idrager til, at Da ark le er op til FN’s

Handicapkonventionen artikel 27, der fastslår, at

personer med handicap har ret til beskæftigelse på lige fod med andre. Ifølge konventionen skal staterne tage

passende skridt til at fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med funktions-

nedsættelser, herunder gennem lovgivning.

Ordningen omfatter muligheden for en række forskellige typer af assistance. Det kan være fysisk aflastning,

strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde, tegnsprogstolkning, særlig personlig støtte, fastholdelse i op-

gaven, sekretærarbejde, oplæsning og/eller forklaring af tekst, samt at føre bil i arbejdstiden.

1.2: Baggrunden for evalueringen

Tidligere un-

dersøgelser

I 2011 blev der udarbejdet en evaluering og praksisundersøgelse af ordningen med personlig assistance

. Un-

dersøgelsen viste, at de samlede udgifter til personlig assistance steg fra 62 mio. kr. i 1999 til i 312 mio. kr. i

2010. Den øgede anvendelse blev forklaret med bedre kendskab til ordningen blandt sagsbehandlere, virk-

somheder og borgere, stigning i antal borgere med psykiske lidelser samt ændret bevillings- og opfølgnings-

praksis i jobcentrene.

FN’s

Handi-

capkonven-

tion, artikel

Muligheder

Udvikling og

I 2016 rundede udgifterne til ordningen 550 mio. kr. Fordelingen af udgifterne og udviklingen heri er uklar. En

tendenser si-

nylig udkommet analyse af beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet

viser, at jobcentrene har stort fokus

den 2011

på, at alle dele af jobcentret skal have viden om handicapkompenserende ordninger. Til trods herfor er kend-

skabet til ordningen blandt medarbejderne stadig lav.

Selvom kendskabet er lavt, opleves personlig assistance

at have en særdeles beskæftigelsesunderstøttende effekt for borgere med funktionsnedsættelse blandt de

adspurgte jobcentre, hvilket kan være med til at forklare, at ordningen i stigende omfang anvendes. Derudover

har andelen af psykiske lidelser blandt borgerne været stødt stigende de seneste år,

og da ordningen i sti-

gende omfang anvendes til borgere med psykiske lidelser, skabes en anden mulig forklaring på, hvorfor ord-

ningen anvendes i stigende omfang.

Stigningen i udgifterne er i sig selv ikke et problem, hvis anvendelsen er hensigtsmæssig, og brugen af ordnin-

gen fastholder eller bringer borgere med funktionsnedsættelse, i job eller ordinær uddannelse.

Discus (2011). Evaluering af personlig assistance.

Discus & Epinion (2018). Beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet for året 2017.

SFI (2017). Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016.

Sundhedsstyrelsen (2018). Danskernes Sundhed

–

Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

1.3: Formålet med evalueringen

På den baggrund er det overordnede formål med evalueringen at undersøge:

1. Om ordningen med personlig assistance virker og administreres efter hensigten og de i regelgrundlaget

opstillede intentioner.

2. Hvordan udgifterne på området fordeler sig, og hvad der kan forklare stigningen i udgifter på området.

3. Om rammebetingelserne for ordningen er ændret, herunder tilkomsten af nye tilstødende regler og ordnin-

ger, nye målgrupper, ny viden og teknologi mv.

1.4: Evalueringsdesign

Evalueringen er tilrettelagt som en kombineret præstations- og procesevaluering, hvor der både ses på ord-

ningens output, og samtidig undersøges, hvordan ordningen er implementeret og forvaltet i praksis.

For at operationalisere evalueringens overordnede formål er der formuleret en række tematiserede undersø-

gelsesspørgsmål:

Undersø-

gelses-

spørgsmål

Anvendelsen af personlig assistance i kommunerne



Hvem bevilges personlig assistance til og i hvilken sammenhæng?



Er rammebetingelserne for ordningen ændret?



Tages der i anvendelsen højde for den teknologiske udvikling på området?



Hvordan bruges personlig assistance i samspil med andre ordninger?

Udvikling og fordeling af udgifter til ordningen



Hvordan fordeler udgifterne til personlig assistance, og hvordan har de udviklet sig?



Har brugen af personlig assistance udviklet sig, og er der væsentlig kommunal variation?



Hvad er omkostningerne set i forhold til effekterne?

Administration af ordningen i kommunerne



Indfrier kommunens administrationsgrundlag de krav til administration af ordningen, som lovgivningen in-

deholder?



Hvordan administreres ordningen i kommunerne?



Hvordan spiller lovgivningen om personlig assistance sammen med andre ordninger?



Er administrationsgrundlaget implementeret i medarbejdernes daglige praksis?



Stemmer kommunernes registreringer overens med registerdata?

Drivere og barrierer i anvendelsen af ordningen



Hvilke faktorer understøtter og modvirker en hensigtsmæssig brug af personlig assistance?



Hvad er borgernes udbytte af ordningen?



Hvordan opleves ordningen for personlige assistenter og virksomheder?

3 delanalyser

Evalueringen er baseret på et mixed-methods design og består af tre delanalyser: Delanalyse A er en kvantitativ

analyse af brugen af ordningen, herunder de økonomiske effekter af ordningen. Del B er en mere kvalitativ

analyse, hvor der ses på administrationsmodellens indhold og praksis, mens del C går tættere på, hvad der

understøtter og modvirker en hensigtsmæssig brug af ordningen, hvor såvel borger- som virksomhedsperspek-

tivet inddrages i analysen.

I vurderingen af om ordningen virker og administreres efter hensigten har evaluator arbejdet med en vifte af

kriterier, der tilgodeser flere hensyn, og som sikrer,

at ”he sigts æssighed” urderes redt. A alyse er a-

seret på følgende kriterier:

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Vurderings-

kriterier

Ordningen virker og administreres efter hensigten, når brugerne oplever, at ordningen:



Er administrerbar: Reglerne skal opleves som tydelige og smidige at arbejde med, både for sagsbehandlere,

borgere og arbejdsgivere.



Sikrer lige muligheder: Personer med handicap skal opleve, at ordningen fremmer retten til at arbejde på lige

fod med andre, jf.

FN’s Handicapkonvention.



Er omkostningseffektiv: For samfundet skal ordningen være en god forretning.

Data



Det primære datagrundlag for evalueringen udgøres af en bred vifte af datakilder:

Det Fælles Datagrundlag (DFDG), Danmarks Statistik og DREAM: Leverer data om udviklingen og brugen af

ordningen.

Survey blandt alle nøglepersoner i jobcentrene (svarprocent på 82 pct.) og økonomi-/regnskabsansvarlige for

administration af ordningen med personlig assistance (svarprocent på 73 pct.): Leverer supplerende data om

brugen af ordningen.

15 casebesøg: Udvalgte kommuner er besøgt. Ved besøget er administrationsgrundlaget kortlagt, der er gen-

nemført sagsgennemgang i 271 sager i alt. Desuden er ledere, faglige koordinatorer, sagsbehandlere og nøg-

lepersoner interviewet.

360 graders interviews: I 10 udvalgte borgersager er der foretaget interview med borger, personlig assistent,

arbejdsgiver, nøglepersoner og i relevante sager sagsbehandler, der sikrer, at borgerens forløb belyses fra

flere vinkler.

Ekspertinterviews: Indledningsvist er der gennemført interview med udvalgte eksperter fra interesseorgani-

sationer og patientforeninger. Som opfølgning på kvaliteten af registerdata er videnspersoner vedr. de kom-

munale fagsystemer interviewet.

En uddybende beskrivelse af evalueringens metoder, datakilder og analysetilgang præsenteres i bilag 1.

1.5: Rapportens struktur

Rapportens struktur følger de tre delanalyser.



Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 2 indeholder evalueringens hovedkonklusioner. Kapitlet opsummerer konklusionerne for de tre del-

analyser.

I kapitel 3 præsenteres delanalyse A, der bygger på den kvantitative analyse af brugen af ordningen med per-

sonlig assistance. Kapitel 3 belyser målgruppens sammensætning samt den kommunale variation i brugen af

ordningen. Herefter beskrives udgiftsudviklingen, der suppleres af fem udvalgte business cases til belysning af

ordningens potentiale.

Kapitel 4 indeholder delanalyse B, hvor der ses på administrationsmodellens indhold og praksis. Her afdækkes

kommunernes strategi og organisering, den faglige ledelse og opfølgning, administrationspraksis, kvaliteten af

registreringspraksis samt samspillet med andre ordninger. Analyserne baserer sig primært på kvalitative data.

Kapitel 5 indeholder delanalyse C, der beskriver de forhold, der hhv. understøtter og modvirker en hensigts-

mæssig brug af ordningen. Kapitlet er struktureret i overensstemmelse med den samlede kommunale opga-

vekæde startende fra lovgivning over strategi og organisering til udmøntning af lovgivningens hensigter i drif-

ten, hvor også borgernes, arbejdsgiver og den personlige assistents oplevelse belyses.

Bilag 1 præsenterer evalueringens metode- og datagrundlag. Bilag 2 giver en tematisk opgørelse over de mest

centrale principafgørelser. Bilag 3 indeholder survey udsendt til nøglepersoner. Bilag 4 indeholder survey ud-

sendt til økonomi-/regnskabsansvarlige for ordningen med personlig assistance.

Kapitel 4

Kapitel 5

Bilag

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

2: Hovedkonklusioner

Virker efter

hensigten

men potenti-

ale i forhold

til de ledige

borgere

Evalueringen af ordningen med personlig assistance viser, at borgere med betydelige og varige funktionsned-

sættelser fastholdelses i deres job med tilknytningen af en personlig assistent. Ordningen anvendes både til

selvstændige og lønmodtagere, til fuldtidsbeskæftigede, fleksjobvisiterede og til sygemeldte men i mindre grad

til ledige.

Analysen viser, at borgerne i gennemsnit er 28,95 uger på offentlig forsørgelse

inden

bevilling af personlig

assistance mod 18,27 uger et år

efter

bevilling af personlig assistance.

Alt i alt vurderes det på baggrund af evalueringen, at ordningen er implementeret og virker efter hensigten i

den forstand, at den generelt er nem at anvende, den sikrer lige muligheder for deltagelse på arbejdsmarkedet

(eller i uddannelse), og den er omkostningseffektiv. Samtidig indikerer evalueringen, at der er potentiale for i

højere grad at a e de ord i ge til at ’løfte’ ledige orgere ed etydelige og arige fu ktio s edsættelser

ind på arbejdsmarkedet da registerdata fx viser, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der modtager per-

sonlig assistance udgør 2,5 pct. på trods af udbredte helbredsmæssige udfordringer i målgruppen.

Hovedkonklusionerne udfoldes nedenfor:

2.1: Anvendelsen af personlig assistance

Fysisk aflast-

ning fylder

mest

Målgruppen for personlig assistance er spænder bredt, men der ses også tendenser i målgruppens sammen-

sætning. Bevillingshaverne er typisk ældre end 50 år og har som oftest en fysisk funktionsnedsættelse, som de

bevilges fysisk aflastning til via personlig assistance.

Derudover har ca. en tredjedel af de borgere, som får bevilget personlig assistance, en psykisk funktionsned-

sættelse, hvorfor strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejdet også udgør en stor andel af det, der bliver

bevilget personlig assistance til.

Flertallet af borgerne arbejder 21-36 timer om ugen og får personlig assistance i 1-10 timer pr. uge. I de gen-

nemgåede sager arbejder borgerne i gennemsnit 29,11 timer om ugen og får i gennemsnit bevilget 9,2 timers

personlig assistance.

Der er en stort set ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, som får personlig assistance.

Anvendes primært til fastholdelse

Personlig assistance anvendes i høj grad til fastholdelse (87 pct. af sagerne), mens ordningen sjældnere an-

vendes til at løfte borgere ind på arbejdsmarkedet (13 pct. bevilges til nyansættelser). Hovedparten af de

borgere, der har personlig assistance, er lønmodtagere (67 pct.), mens 13 pct. er selvstændige. De selvstæn-

dige modtager flere timer i personlig assistance og udgør samlet set en større udgiftspost end lønmodtagerne.

42 pct. af målgruppen var selvforsørgende forud for bevilling af personlig assistance, mens f.eks. kontant-

hjælpsmodtagere kun udgør 3 pct.

Selvstæn-

diges ud-

fordring

For selvstændige enkeltmandsvirksomheder gælder en særlig udfordring for at få ordningen til at fungere.

Det handler om, at den selvstændige selv skal finde den personlige assistent. I enkeltmandsvirksomheder er

der ikke en kollega, hvorfor den selvstændige eksternt skal ansætte assistenten. Det er ofte vanskeligt for en

selvstændig at rekruttere en egnet assistent til et job på f.eks. 5-10 timer om ugen.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedsreformer og konjunkturer kan have betydning for den øgede brug af ordningen

Ordningen

understøt-

ter udbud-

det af ar-

bejdskraft

Øget op-

mærksom-

hed

Førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 samt sygedagpengereformen fra 2014 har potentielt betyd-

ning for brugen af personlig assistance, fordi arbejdsudbuddet er steget ligesom efterspørgslen på arbejds-

kraft. Der er dermed kræfter, som både skubber og trækker ift. at øge det effektive arbejdsudbud gennem et

mere rummeligt arbejdsmarked, hvor ordningen med personlig assistance er et af flere redskaber, der kan

understøtte denne bevægelse.

I tillæg til reformsporet og konjunkturerne italesætter halvdelen af jobcentercheferne og nøglepersonerne,

at der generelt er skabt en øget opmærksomhed omkring ordningens eksistens, hvilket influerer positivt på

brugen af ordningen. Hertil kommer, at borgeres og arbejdsgiveres kendskab til ordningen er særligt udbredt

i nogle brancher. Således er landmænd og selvstændige overrepræsenteret blandt øvrige bevillingshavere,

hvilket kan hænge sammen med, at brancheorganisationer også forestår en del af udbredelsen af kendskabet

til ordningen.

I mindre grad suppleret med andre ordninger eller tekniske hjælpemidler

Hver tiende bevillingshaver får suppleret den personlige assistance med et eller flere hjælpemidler. Nøgleper-

sonerne fremhæver, at der i forbindelse med oplysningen af sagen også er fokus på afdækningen af behov for

hjælpemidler. Alligevel vurderer godt en tredjedel, at hjælpemidler ikke har en indvirkning på brugen af ord-

ningen om personlig assistance.

Forklaringen herpå skal blandt andet findes i det forhold, at det er vanskeligt for medarbejderne at holde sig

opdateret på udviklingen af hjælpemidler, da det er branchespecifikt og præget af en relativt høj udviklings-

hastighed.

Evalueringen viser desuden, at personlig assistance ofte bevilges uden parallelindsatser. Således er det kun i i

10 pct. af sagerne, at borger også har en §56-/58-aftale, der berettiger arbejdsgiver til refusion fra den ansattes

første fraværsdag. Dette kan være tilfældet, når den ansatte har en langvarig eller kronisk lidelse og på den

baggrund har sygefraværsdage eller er væk på grund af indlæggelse, ambulant behandling eller genoptræning.

2.2: Udvikling og fordeling af udgifter til ordningen

Siden 2010 er der på landsplan sket en stigning i de samlede udgifter til personlig assistance på 58 pct. Udgif-

ten var i 2018 på DKK 537 mio. mod DKK 339 mio. i 2010.

Antallet af bevilgede timer pr. bevilling falder, men varigheden af bevillingen øges

Der ses samtidig en udvikling i forhold til, at antallet af bevilgede timer falder, imens varigheden af bevillin-

gerne stiger. Der er dog store tværkommunale forskelle i enhedsomkostningerne.

Kontrolleret for enhedsomkostninger pr. sag tegner der sig et billede af, at kommuner med et lavere antal

sager tenderer mod at have en højere gennemsnitlig omkostning pr. sag. Dette kan skyldes, at kommuner

med få bevillinger er mere tilbøjelige til at imødekomme borgerens maksimumrettigheder, idet nøgleperso-

nerne i mindre grad er fortrolige med vurdering og fastsættelse af timetal.

’Cost dri ers’

Fire for-

hold påvir-

ker i særlig

grad udgif-

ten

Sagsgennemgangen viser desuden, at særlige forhold som alder, type af funktionsnedsættelse, ansættelses-

forholdets karakter samt kommunens opfølgning på bevillingen, påvirker udgiften til personlig assistance:



Jo ældre borger er, desto større er udgiften til personlig assistance.



Funktionsnedsættelse i arme og hænder samt ryg og nakke medfører de to største udgiftsposter.



Der er større udgift forbundet med personlig assistance til selvstændige versus lønmodtagere.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

I takt med at omfanget af opfølgninger på bevillingen for personlig assistance stiger falder udgiften.

En sag om personlig assistance koster i gennemsnit DKK 4.931,93 pr. måned.



Oplever at ordningen virker

91 pct. af nøglepersonerne svarer i den nationale survey, at de oplever, at personlig assistance styrker bor-

gernes muligheder for at bevare tilknytningen til job eller uddannelse. Derudover viser beregninger, at bru-

gerne i gennemsnit er kortere på offentlig forsørgelse

efter

bevillingen af personlig assistance end

før

bevil-

lingen.

2.3: Administration af ordningen i kommunerne

Personlig assistance udgør ikke et selvstændigt strategisk sigtepunkt i kommunerne. Ordningen og administra-

tionen heraf er i høj grad overladt til nøglepersonerne, som finder sparring hos deres kollegaer i andre kom-

muner og i deres ERFA-netværk. Nøglepersonernes specialviden rækker langt ud over lederes og faglige koor-

dinatorers viden, og som følge heraf ses den faglige ledelse af ordningen ofte at være ad hoc og enkeltsagsba-

seret.

De deltagende kommuner oplever, at ordningen generelt betragtet er nem at anvende og administrere, men

der efterspørges en klarere faglig linje, når det gælder de vanskelige faglige skøn. Denne efterspørgsel skal ses

i lyset af, at der kan være tale om komplekse sager, som nøglepersonerne kun møder i begrænset antal. Dette

til trods, vurderer evaluator, at administrationen af ordningen generelt følger lovgivningens intentioner.

Kommuner og arbejdsgivere har desuden henledt opmærksomheden på, at udbetalingspraksis er administra-

tivt tung for begge parter. Evalueringen rejser i den forbindelse også en bekymring for, om den nuværende

praksis er sårbar overfor fejl i udbetalinger.

Ordningen administreres efter lovgivningen, men der efterspørges en klarere faglig linje

Kommunernes administrationsgrundlag for personlig assistance er bærer mest præg af at være arbejdsgange,

hvilket betyder, at nøglepersonerne er afhængige af Ankestyrelsens principafgørelser i forhold til fortolkning

af lovgivningen. Kommunernes administrationsgrundlag er således overordnet men ikke utilstrækkeligt.

Derudover ses der en stor udbredelse af Specialfunktionen Job og Handicaps støtteredskaber i den kommu-

nale praksis, hvilket i høj grad understøtter de enkelte sagsskridt i bevillingsprocessen.

Imens størstedelen af nøglepersonerne oplever ordningen som nem at anvende, er der ca. en femtedel af

nøglepersonerne, som oplever, at den faglige linje ift. brugen af personlig assistance er uklar. Dette henviser

både til kommunernes egne (overordnede) administrationsgrundlag og særligt til Ankestyrelsens principafgø-

relser, som af nogle opleves som svære at forstå. Der er specifikt tvivl om udlægning af reglen om

’fore elig-

hed’, d s. forholdet elle

orgers fu ktio s edsættelse og ar ejdsfu ktio er.

Virksomhedsbesøg skærper bevillingen

Evalueringen indikerer, at besøg hos arbejdsgiver som led i bevillingsprocessen, skærper bevillingen og kvali-

teten af samme. Dette understøttes af interviews med nøglepersoner, som forklarer, at det øger forståelsen

for den samlede situation, og gør det betragteligt nemmere at vurdere, hvilke arbejdsfunktioner og tilknyt-

tede opgaver, der er behov for støtte til og i den forbindelse anslå tidsforbruget.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Fortsat uoverensstemmelser mellem registerdata og kommunernes egne registreringer

data er

usikre

Der er fortsat betydelige uoverensstemmelser mellem kommunernes egne registreringer og registerdata

(DFDG). Analysen indikerer samtidig, at Fasit, sammenlignet med Momentum, har udviklet en mere hensigts-

mæssig model for indberetning til DFDG.

3: Anvendelsen af ordningen med personlig assistance

I nærværende kapitel beskrives målgruppen for personlig assistance samt udviklingen og kommunal variation

i anvendelsen af ordningen. Dette er suppleret af en cost-driver analyse, der beskriver de forhold, der har en

afgørende betydning for omkostningsudviklingen i brugen af personlig assistance. Afslutningsvis præsenteres

businesscases, der viser potentialerne i brugen af ordningen.

3.1: Målgruppen for personlig assistance

Hvem er i

målgrup-

pen?

Lov om kompensation til handicappede i erhverv skal give flere muligheder for, at personer med handicap

kan få et job på en almindelig arbejdsplads. Tilsvarende kan der gives personlig assistance under efter- og

videreuddannelse, der skal sikre, at erhvervsaktive personer med funktionsnedsættelse får de samme uddan-

nelsesmæssige muligheder som andre. For at være omfattet af mulighederne for personlig assistance skal

man have en varig og betydelig funktionsnedsættelse af fysisk og/eller psykisk karakter. Dermed menes, at

der ikke må være tale om en funktionsnedsættelse af forbigående karakter, og at funktionsnedsættelsen

medfører en betydelig barriere i det konkrete job.

Personlig assistance omfatter fysisk aflastning, strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde, tegnsprogs-

tolkning, særlig personlig støtte, fastholdelse i opgaven, sekretærarbejde, oplæsning og/eller forklaring af

tekst, samt føre bil i arbejdstiden.

Personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng kan kombineres med de øvrige kompenserende ordnin-

ger, men assistancen må ikke få karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp.

41 pct. er

over 50 år

Ud af sagsgennemgangens 271 sager om brugen af personlig assistance udgøres målgruppen af 47 pct. kvin-

der, og 53 pct. er mænd. Dette underbygges af registerdata, hvor 46 pct. af de 5.881 med opgivet køn er

kvinder, og 54 pct. er mænd. Derudover viser sagsgennemgangen, at 47 pct. er ældre end 50 år, 22 pct. er

41-50 år, 16 pct. er 31-40 år, mens 15 pct. er 30 år eller derunder. Registerdata underbygger igen dette ved

at vise, at 19 pct. er 30 år eller derunder, 17 pct. er mellem 31 og 40 år, 23 pct. er mellem 41 og 50, og 41 pct.

er over 50 år gamle ved den tidligste bevilling i 2018-2019.

I relation til alder fremtræder følgende fund blandt borgere, der modtager personlig assistance:



Ældre modtager flere timers personlig assistance: Modtagere, der er over 60 år gamle, modtager i gennem-

snit 11 timers personlig assistance om ugen, hvor øvrige aldersgrupper modtager gennemsnitligt cirka 9

timer om ugen



Ældre er typisk selvforsørgende ved bevilling af personlig assistance: 48 pct. af borgerne, der er over 40 år,

er selvforsørgende ved bevilling af personlig assistance, hvilket gælder 31 pct. af modtagerne i aldersgrup-

pen 20-39 år og 27 pct. af de 0-19-årige.



Ældre får typisk hjælp til fysisk aflastning: Der er en lineær sammenhæng mellem alder og brugen af fysisk

aflastning, hvorfor andelen af borgere, der modtager fysisk aflastning, er langt større for de ældre end yngre

modtagere. 59 pct. af de over 60-årige modtager fysisk aflastning, hvilket gælder 49 pct. af de 50-59-årige,

36 pct. af de 40-49-årige og 13 pct. af dem under 40 år.

Typer af

assistance

Øvrige

fund ift.

målgrup-

pens alder

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., kap. 3, §5, stk. 3

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren



Unge får typisk hjælp til strukturering og kvalitetssikring af arbejdsopgaverne: 32 pct. af de 20-29-årige mod-

tager hjælp til strukturering og kvalitetssikring. Dette gælder for 12 pct. af borgerne i alderen over 30 år.

Samme mønster gælder for særlig personlig støtte, der dog også anvendes mere af de 30-39-årige.

De unge er typisk i fleksjob ved bevillingsstart: 38 pct. af de 20-29-årige er i fleksjob. Det gælder 30 pct. af

de 30-39-årige, 29 pct. af de 40-49-årige og 22 pct. i alderen over 50 år.

Tabel 1: Type af funktionsnedsættelse

Primært

fysisk

funktions-

nedsæt-

telse

Type af funktionsnedsættelse

Arme/hænder

Kognitiv lidelse

Ryg/nakke

Ben/fødder

Døv/nedsat hørelse

ADHD

Ordblindhed

Svagtsynet/blind

Asperger

Slidgigt

Depression

Angst/fobi

Autisme

Hjerte/kredsløb

Åndedræt

Kræft

Mave/lever/nyre

Bipolar

Knogleskørhed

Muskelsvind

Parkinsons

Fremgår ikke af sagsakterne

Total

Andel

21 pct.

17 pct.

16 pct.

7 pct.

6 pct.

4 pct.

3 pct.

2 pct.

1 pct.

3 pct.

100 pct.

Kilde: Sagsgennemgang, 2019

N = 271

For 61 pct. sker bevillingen af personlig assistance

pba. en fysisk funktionsnedsættelse, i 28 pct. af sa-

gerne tilskrives det en psykisk, mens der for de reste-

rende 11 pct. er tale om en kombineret funktionsned-

sættelse. De primære fysiske udfordringer udgøres af

funktionsnedsættelser i arme/ hænder (21 pct.) og

ryg/nakke (16 pct.), mens 17 pct. har en kognitiv li-

delse.

Af registerdata fremgår det, at der blandt de 5.904

borgere, der har fået bevilliget personlig assistance i

2018 og 2019 er 57 pct. med en fysisk diagnose og 27

pct. med en psykisk diagnose. 44 pct. har alene en fy-

sisk diagnose, mens 14 pct. alene har en psykisk diag-

nose. 13 pct. har både en fysisk og en psykisk diag-

nose, imens 29 pct. ikke har nogle registrerede fysiske

eller psykiske diagnoser.

I relation til diagnoser har registeranalysen fundet føl-

gende fund blandt borgere, der modtager personlig

assistance:



Primært ældre med en fysisk diagnose og yngre med

en psykisk: Gennemsnitsalderen for de modtagere,

der alene har en fysisk diagnose, er 50 år. For bor-

gere, der både har en fysisk og psykisk diagnose er

dette 40 år, imens det for borgere, der alene har en

psykisk diagnose, er 34 år.



Borgere med en fysisk diagnose er typisk selvforsør-

gende: 49 pct. af de borgere, der alene har en fysisk

diagnose, er selvforsørgende ved bevilling af per-

sonlig assistance. Dette er tilfældet for 23 pct. af de,

der har begge diagnoser og 19 pct. blandt dem, der

har en psykisk diagnose.

Øvrige

fund ift. di-

agnoser



Borgere med en psykisk diagnose er typisk i fleksjob: 21 pct. af de borgere, der alene har en fysisk diagnose,

er i fleksjob. Dette er tilfældet for 38 pct. af de borgere, der har begge diagnoser og 45 pct. af dem, der har

en psykisk diagnose.

Borgere med en fysisk diagnose modtager flere timers hjælp: Personer, der udelukkende har en fysisk diag-

nose, modtager i gennemsnit 10 timers støtte om ugen, imens personer udelukkende med en psykisk diag-

nose modtager 7 timer i gennemsnit. Denne forskel kan hænge sammen med, at borgere med psykiske

lidelser arbejder 25�½ time i gennemsnit mod 31,6 timer for borgere med fysiske lidelser.

Varigheden af bevillingen er større for personer, der kun har en psykisk diagnose (277 uger) end personer

med en fysisk diagnose (237 uger) og personer med begge diagnoser (234 uger).

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Typer af

personlig

assistance

45 pct. får

bistand til

fysisk af-

lastning

Ser man på typen af personlig assistance gives der i 45 pct. af sagerne bistand til fysisk aflastning, mens det

for 23 pct. af borgerne handler om hjælp til strukturering og/eller kvalitetssikring af opgaveløsningen. Der-

næst følger sekretærarbejde med 9 pct. Den samlede fordeling af typen af personlig assistance fremgår af

nedenstående figur:

Figur 1: Opgaver, som den personlige assistent skal varetage

Fysisk aflastning

Strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde

Sekretærarbejde

Særlig personlig støtte

Introduktion til nye opgaver

Tegnsprogstolkning

Fastholdelse i opgaven

Oplæring

Føre bil i arbejdstiden

Andet

Oplæsning og/eller forklaring af tekst

45 pct.

23 pct.

9 pct.

6 pct.

5 pct.

4 pct.

3 pct.

2 pct.

1 pct.

Kilde: Sagsgennemgang, 2019

N: 271

Tendensen modsvarer kommunernes indberetning til det fælles datagrundlag, hvor fysisk aflastning udgør

35 pct., mens strukturering og/eller kvalitetssikring omfatter 15 pct. af sagerne (samlet for 2018-2019). Di-

skrepa se tilskri es o fa get af ”a det”, der i DFDG opgøres til p t. od p t. i sagsge e ga ge .

Tabel 2: Antal timers personlig assistance (bevilget)

Tabel 3: Antal timers personlig assistance (anvendt)

Antal timers personlig assistance

Under 1 timer pr. uge

1-5 timer pr. uge

6-10 timer pr. uge

11-15 timer pr. uge

16-20 timer pr. uge

Hovedtotal

Antal

158

Andel

5 pct.

41 pct.

25 pct.

19 pct.

10 pct.

100 pct.

Kilde: Sagsgennemgang, 2019

N: 271

38 pct. får

bevilliget

mindre

end 6 ti-

mers per-

sonlig assi-

stance pr

uge

Antal timers personlig assistance

Under 1 timer pr. uge

1-5 timer pr. uge

6-10 timer pr. uge

11-15 timer pr. uge

16-20 timer pr. uge

Hovedtotal

Antal

269

Andel

3 pct.

35 pct.

27 pct.

19 pct.

16 pct.

100 pct.

Der anven-

des færre

timer end

bevilget

Jf. tabel 2 modtager 38 pct. mindre end 6 timers personlig assistance pr. uge, hvilket skal ses i relation til et

maksimalt timetal på 20 timer pr. uge for personer, der er beskæftiget 37 timer pr. uge.

Jobcenteret be-

vilger tilskuddet enten i en afgrænset periode eller på ubestemt tid. I 88 pct. af sagerne er der tale om en

tidsbestemt bevilling, og der bevilges i gennemsnit 9,2 timer pr. uge. I praksis anvendes 7,7 timer, hvoraf

de 46 pct. er under 6 timer pr. uge jf. tabel 3. Forskellen er udtryk for, at der tale om en rammebevilling,

hvor arbejdsgiver har mulighed for at tilknyttet en personlig assistent op til et bevilget antal timer. Det

faktiske antal timer kan derfor variere fra uge til uge, hvilket forklarer den beskrevne forskel.

Det fremkommer af sagsgennemgangen, at 5 pct. af de borgere, der har fået bevilget en personlig assistent

er ansat til under 11 timer om ugen, mens 21 pct. arbejder 11-20 timer pr. uge. 69 pct. arbejder 21-36 timer

pr. uge, og endeligt arbejder 4 pct. mere end fuld tid (over 37 timer). Ordningen benyttes dermed hoved-

sageligt af borgere, der er fuldtidsansatte.

69 pct. ar-

bejder 21-

36 timer

En person med flere handicap eller et mere betydeligt handicap kan dog efter en konkret vurdering få tilskud til mere end 20 timer pr. uge, og funktionen som

personlig assistent kan varetages af flere personer jf. kap. 3, §7, stk. 3 i bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

13 pct.

selvstæn-

dige

–

ad-

skiller sig

fra løn-

modta-

gerne

Data fra sagsgennemgangen viser ydermere, at med 87 pct., er det fortrinsvis lønmodtagere, der har tilknyt-

tet en personlig assistent, mens de resterende er 13 pct. selvstændige. På følgende forhold, er der signifikante

forskelle mellem lønmodtagere og selvstændige ift. anvendelse af personlig assistance:



Selvstændige modtager i gennemsnit 12,6 timers assistance til en gennemsnitlig timeløn på DKK 157,5 mod

8,7 timers assistance for lønmodtagere til en gennemsnitlig timeløn på DKK 120,3.



74 pct. af de selvstændige får hjælp til fysisk aflastning mod 42 pct. for lønmodtagerne.



18 pct. af lønmodtagerne modtager hjælp til strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejdet. Blandt de

selvstændige er denne andel 3 pct.

69 pct. af borgerne med en personlig assistent er ansat i det private, 30 pct. i det offentlige og 1 pct. i selv-

ejende institutioner.

Anvendes

hovedsa-

geligt til

fasthol-

delse

Det er ligeledes 87 pct., der har fået bevillingen

som en del af en fastholdelsesstrategi, mens 13

pct. har fået tilknyttet en personlig assistent i for-

bindelse med en nyansættelse. Aktuelt anvendes

ordningen således hovedsageligt som led i fast-

holdelse af edar ejdere fre for at ”løfte” or-

gere ind på arbejdsmarkedet. Ser man f.eks. på

borgerens beskæftigelsesstatus ved bevillings-

start er den største målgruppe med 42 pct. selv-

forsørgende i job. Modsat anvendes personlig as-

sistance for 1 pct. af dagpengemodtagerne, 1 pct.

af ledighedsydelsesmodtagerne, 2 pct. af unge

under 30 år, der modtager uddannelseshjælp, 3

pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 3 pct. af bor-

gere i jobafklaring og ressourceforløb. For samt-

lige målgrupper, hvor ledighed også udgør en ud-

fordring, er der dermed begrænset brug af ord-

ningen med personlig assistance.

Tabel 4: Målgruppe ved bevillingsstart

Målgruppe ved bevillingsstart

Selvforsørgende

Fleksjob

Sygedagpenge

Førtids- og folkepension

Jobafklaring og ressourceforløb

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp og SU

Dagpenge

Ledighedsydelse

Andet

Total

Andel

42 pct.

30 pct.

8 pct.

6 pct.

3 pct.

2 pct.

1 pct.

3 pct.

100 pct.

Kilde: Registerdata, 2018-2019

N = 7.909 sager

3.2: Udvikling og kommunal variation i brugen af personlig assistance

Registerdata

fra 2018/19

I et historisk perspektiv har kvaliteten af registerdata om brugen af personlig assistance været begrænset.

denne grund er der i det følgende alene anvendt registerdata for 2018 og første halvår af 2019.

Afsnittet behandler følgende elementer enkeltvist ift. udvikling

og kommunal variation:



Antal personlige assistance-sager



Gennemsnitligt antal timer pr. samlet bevilling



Typer af personlig assistance



Varighed af personlig assistance-sagerne



Parallelindsatser, herunder samspil med andre ordninger såsom f.eks. hjælpemidler, §56-aftale, LAB §31b,

og ydelser efter Serviceloven

STAR har påbegyndt en proces for at forbedre kvaliteten af registerdata i Det fælles datagrundlag (DFDG) på brugen af personlig assistance

Udviklingen afdækkes ved at se på forskelle mellem sager, der er bevilliget i 1. kvartal 2018, sager bevilliget i 2. kvartal 2018 osv. frem til sager bevilliget i 2. kvartal

2019.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

3.2.1: Antal bevillinger (nye og genbevillinger)

Flest bevillin-

Ser vi indledningsvist på udviklingen i antallet af bevillinger (nye og

ger i starten

genbevillinger), så er der i perioden 1. januar 2018 til 31. juni 2019

bevilliget personlig assistance 7.918 gange. Dette tal afspejler an-

af året

tallet af bevillinger i de pågældende kvartaler. Af disse er 20 pct.

bevilliget i 1. kvartal 2018 og 22 pct. bevilliget i 1. kvartal 2019.

Sagerne er andelsmæssigt ligeligt fordelt ud på de øvrige kvartaler.

Den forholdsvis store andel af bevillinger i første kvartal set i rela-

tion til de øvrige tre kvartaler skal ses i lyset af:

1. Kravet til kommunernes registrering af personlig assistance i

fagsystemerne med indførelsen af det fælles it-baserede da-

tagrundlag på beskæftigelsesområdet i første kvartal 2015

2. At opfølgningspraksis samt genbevillingspraksis typisk beram-

mer sig til et år

Tabel 5: Udvikling i antallet af bevillinger

Periode

1. kvartal 2018

2. kvartal 2018

3. kvartal 2018

4. kvartal 2018

1. kvartal 2019

2. kvartal 2019

Antal

1.559

1.209

1.127

1.102

1.773

1.148

Kilde: Registerdata, 2018-2019

N = 7.918 sager

Kombinationen af årlig opfølgnings-/genbevillingspraksis og indførelsen af registreringskrav i fagsystemerne i

første kvartal 2015 kan dermed være en mulig forklaring på omfanget af bevillinger i 1. kvartal kontra øvrige

kvartaler som illustreret i tabel 5.

Kommunal

variation ift.

antal sager

Kommunerne har i gennemsnit haft ca. 80 personlige assistance-sager i perioden fra 1. kvartal 2018 til og med

2. kvartal 2019. Registerdata viser, at der er en stor variation blandt kommunerne ift. antallet af sager. Varia-

tionen kommer blandt andet til udtryk ved at det i Frederikshavn og Egedal er 0,01 pct. af befolkningen, der

har haft en personlig assistance-sag i 2018, imens dette billede er anderledes i ex. Sønderborg (0,41 pct.),

Alberlund (0,27 pct.), Odder og Skanderborg (0,25 pct.).

Imens en del af sagerne naturligt oppebæres af de

store kommuner, herunder ex. København og Aarhus

(4 pct. hver), så identificeres flere kommuner, som ud

af det samlede antal sager på landsplan har bevilliget

en større andel end man ville forvente ud fra kommu-

nens indbyggertal. Tabel 6 viser de seks kommuner,

der har den største positive divergens imellem hvor

stor en andel af det samlede antal sager på landsplan,

der er bevilliget af kommunen og hvor stor en andel af

Danmarks befolkning, der bor i kommunen. Her ses

det f.eks., at der bor 1,31 pct. af Danmarks befolkning

i Sønderborg Kommune, men at kommunen står for 5

pct. af det samlede antal sager om personlig assi-

stance.

3.2.2: Antal timer om ugen pr. bevilling

Tabel 6: Andel af befolkning versus andel af samlet antal sager med

personlig assistance

Andel af landets Andel af samlet

Kommune

Forskel

befolkning

antal sager

Odense

Sønderborg

Esbjerg

Randers

Skanderborg

Silkeborg

3,58 pct.

1,31 pct.

2,03 pct.

1,72 pct.

1,08 pct.

1,63 pct.

8 pct.

5 pct.

4 pct.

3 pct.

4 pct.

4,35 pct.

4,09 pct.

2,87 pct.

2,61 pct.

2,20 pct.

2,03 pct.

Kilde: Registerdata, 2018-2019

N = 7.909 sager og 5.696.295 borgere

Timetallet

falder over

tid

For sager, der er bevilliget i 1. kvartal 2018, blev der gennemsnitligt bevilliget 10 timers personlig assistance

pr. uge. For sager, der er bevilliget i 2. kvartal 2018, er dette 9 timer pr. uge, hvilket gælder de følgende tre

kvartaler, mens der i 2. kvartal 2019 er bevilget 8 timer pr. uge i gennemsnit.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Variation i

bevillingens

omfang på

tværs af

kommuner

Også i forhold til antallet af timer er der variation

kommunerne imellem. Aarhus har det laveste an-

tal bevilligede timer pr. uge i gennemsnit med

fire timer, imens Samsø har det største gennem-

snitlige antal timer pr. bevilling med 15 timer om

ugen i gennemsnit. Som vist i figur 2 har 40 kom-

muner en gennemsnitlig bevilling på mindre end

10 timer pr uge, imens 58 kommuner gennem-

snitligt bevilliger mere end 10 timers personlig

assistance pr. uge.

Derudover er der også stor tværkommunal varia-

tion i praksis for bevilling af personlig assistance,

når man ser på bevillingens varighed jf. afsnit

3.2.4.

3.2.3: Typer af personlig assistance

Figur 2: Antal timers personlig assistance pr. uge i gennemsnit og antal

kommuner

Antal kommuner

Antal bevilligede timer om ugen i gennemsnit

Kilde: Registerdata, 2018-2019

N = 7.157 sager og 98 kommuner

Fysisk aflast-

ning fylder

mest i alle

målepunkter

Tabel 7 viser, at fysisk aflastning konsekvent over alle seks relevante kvartaler står for ca. en tredjedel af alle

personlige assistancesager (32-40 pct.). Dette dækker både nye sager og genbevillinger. Derudover ses det at

fysisk aflastning, strukturering og kvalitetssikring, andet, særlig personlig støtte

tegnsprogstolkning

fylder

andelsmæssigt mest hvert kvartal.

Tabel 7: Udvikling i typer af sager med personlig assistance (bevillinger og genbevillinger)

Fysisk aflastning

Strukturering og/eller kvalitetssikring

Andet

Særlig personlig støtte

Tegnsprogstolkning

Fastholdelse i opgaven

Sekretærarbejde

Oplæsning og/eller forklaring af tekst

Føre bil i arbejdstiden

Introduktion til nye opgaver

I alt

1. kvartal

2018

580

230

301

141

139

1.559

2. kvartal

2018

487

176

114

131

141

1.209

3. kvartal

2018

382

178

130

157

132

1.127

4. kvartal

2018

357

181

136

191

103

1.102

1. kvartal

2019

572

221

314

262

200

101

1.773

2. kvartal

2019

385

206

153

175

100

1.148

I alt

2.763

1.192

1.148

1.057

815

534

228

7.918

Andel

35 pct.

15 pct.

14 pct.

13 pct.

10 pct.

7 pct.

3 pct.

1 pct.

100 pct.

Kilde: Registerdata, 2018-2019

N = 7.918 sager

Stor kommu-

nal variation i

brugen af fy-

sisk aflast-

ning

Kommunerne varierer også ift. anvendelsen af sagstyperne. Det ses f.eks., at 95 pct. af Ikast-Brandes registre-

rede sager omhandler

fysisk aflastning,

og at dette også gælder for 90 pct. i Vesthimmerland, 79 pct. i Nord-

djurs og 72 pct. i Assens. Modsat gælder tegner dette sig for

p t. af Koldi gs og p t. af Aarhus’ sager.

Noget

af denne variation kan forklares af målgruppens alderssammensætning, der er forskellig kommunerne imel-

lem. Som beskrevet i afsnit 3.1 er der en positiv sammenhæng mellem alder og brugen af fysisk aflastning: 59

pct. af de over 60-årige modtager hjælp som fysisk aflastning, hvilket gælder for 49 pct. af de 50-59-årige, 36

pct. af de 40-49-årige og 13 pct. af dem under 40 år.

Vesthimmerland har den højeste gennemsnitsalder for modtagere af personlig assistance med 57 år. De øvrige

kommuner med en høj anvendelse af fysisk aflastning ligger i top 25 ift. gennemsnitsalder med minimum 48.

Til sammenligning er gennemsnitsalderen for modtagere i Kolding og Aarhus 40 år og 38 år.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Fysisk aflast-

Ser man på sammenhængen mellem sagstype og bevilligede antal timer er der følgende væsentlige mønstre:

ning er sær-



Anvendelsen af fysisk aflastning er nogenlunde ligeligt fordelt på de bevilligede timeintervaller, men udgør

ligt anvendt i

54 pct. af sagerne på 11-15 timer og 57 pct. af sagerne på 16-20 timer.



Der er en tendens til at strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde anvendes i faldende omfang desto

de tungere

sager, imens

flere timer om ugen der bevilliges. Derudover ses det at 21 pct. af sagerne af 1-5 timers omfang falder i

strukturering

denne kategori.



I cirka halvdelen af sagerne i andet-kategorien (45 pct.) og særlig personlig støtte (56 pct.) bevilliges 1-5

særligt an-

vendes i de

timers assistance om ugen

lettere

Tabel 8: Bevilligede timer og type af personlig assistance

Under 1 time

Type

Fysisk aflastning

Strukturering og/eller kvalitetssikring af

arbejde

Andet

Særlig personlig støtte

Tegnsprogstolkning

Fastholdelse i opgaven

Sekretærarbejde

Oplæsning og/eller forklaring af tekst

Introduktion til nye opgaver

Føre bil i arbejdstiden

I alt

Antal

115

Andel

16%

63%

100%

1-5 timer

Antal

572

587

412

513

334

257

2804

Andel

20%

21%

15%

18%

12%

100%

6-10 timer

Antal

783

305

261

168

174

1921

Andel

41%

16%

14%

100%

11-15 timer

Antal

605

148

120

1123

Andel

54%

13%

11%

100%

16-20 timer

Antal

622

115

1091

Andel

57%

11%

100%

Over 20 timer

Antal

103

Andel

15%

36%

15%

21%

100%

Samlet

Antal

2601

1144

916

914

747

455

219

7157

Andel

36%

16%

13%

10%

100%

Kilde: Registerdata, 2018-2019

N = 7.157 sager

3.2.4: Varighed af sagerne

Varigheden

bliver større

Overordnet set er varigheden af sagerne om per-

sonlig assistance længere for sager bevilliget i 2019

sammenlignet med sager bevilliget i 2018.

Tabel 9: Gennemsnitlig varighed i år fordelt på kvartaler

1. kvt.

2018

2,64

2. kvt.

2018

2,77

3. kvt.

2018

3,16

4. kvt.

2018

3,09

1. kvt.

2019

2,84

2. kvt.

2019

3,66

Kilde: Registerdata, 2018-2019

N =7.797 sager

Tabel 9 viser, at sagerne, der er bevilliget i 1. kvartal 2019, er 0,20 år (svarende til cirka 2,5 måned) længere

end sagerne der er bevilliget i 1. kvartal 2018. På samme vis er sagerne, der er bevilliget i 2. kvartal 2019 0,88

år (svarende til cirka 10,5 måned) længere end sager der er bevilliget i 2. kvartal 2018.

70% med va-

Det ses dog også at 35 pct. af sagerne på tværs har en varighed på mindre end et år, ca. 35 pct. har en varighed

righed under

på omkring et år, og 30 pct. har en varighed på mere end et år. 70 pct. af sagerne har således en varighed på

1 år

et år eller derunder.

Udviklingen synes ikke at være drevet af outliers, selvom alle sager er medtaget i udregningen. Således er der kun 0,22 pct. flere sager med mere end 3 års varighed

i 2. kvartal 2019 sammenlignet med 2. kvartal 2018.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Bevillingens

varighed har

betydning for

omkostnin-

gerne

Tager man varigheden som udtryk for bevillingspraksis, så viser

registeranalysen, at der er en sammenhæng mellem varighed og

gennemsnitlige enhedsomkostninger, så kommuner med en la-

vere varighed har en lavere enhedsomkostning. Tabel 10 gengi-

ver fire kategorier, der repræsenterer sager fra kommuner, der

har en gennemsnitlig varighed på hhv. under et år, et år, over et

år til to år og mere end to år. Tabellen gengiver den gennemsnit-

lige, årlige enhedsomkostning for sager fra disse kommuner. Op-

gørelsen afspejler et mønster i kommunernes bevillingspraksis,

der korrelerer med omkostningsniveauet. Kommuner uden en

reel ” agka t” for e illi ge o er to år har således større e -

hedsomkostninger pr. sag i modsætning til kommuner, der be-

vilger personlig assistance i perioder under et år ad gangen. En

højere grad af opfølgning synes således at afspejle sig i omkost-

ningerne forbundet med ordningen.

Tabel 10: Varighed og enhedsomkostninger

Varighed

Under 1 år

1 år

Mere end 1 år til

2 år

Over 2 år

Gennemsnitlig årlig enhedsomkost-

ning

(DKK 1.000)

101

116

145

Kilde: Registerdata, 2018

N = 4.916 sager

Note: Sager, hvor varighed ikke er angivet, indgår ikke

Den gennemsnitlige enhedsomkostning for bevillinger til personlig assistance under et år udgør DKK 61.000

mod DKK 145.000 for bevillinger over to år. Sammenhængen mellem bevillingspraksis og udgiftsudviklingen

beskrives nærmere i afsnit 3.3.

3.2.5: Parallelindsatser

Nedenstående tabel 11 opsummerer den samtidige anvendelse af parallelindsatser ifm. brugen af personlig

assistance.

Tabel 11: Samtidig anvendelse af parallelindsatser

Lav grad af

anvendelse

af parallel-

indsatser

§56-aftaler

Andel sager med samtidig anvendelse

af pågældende parallelindsats

Beskrivelse

§56-aftaler

10 pct.

/ 607 personer

Hjælpemidler

7 pct. / 568 sager

Mentor

3 pct. / 79 sager

Serviceloven

1 pct. / 79 sager

Lovgivning

Sygedagpengeloven

Lov om aktiv beskæftigel-

sesindsats

§56

Hjælpemidler

Mentor

En § 56-aftale giver arbejdsgiveren mulighed for at få sygedagpengerefusion fra første fra-

værsdag, hvis medarbejderens sygefravær er omfattet af aftalen.

Hjælpemidler er undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindret-

ninger.

En mentor har til opgave at støtte eller fastholde en person i et arbejde, et beskæftigelses-

rettet tilbud mv. En mentors funktioner kan være meget forskelligartede og vurderes ud fra,

hvad det præcis er, den enkelte har særlig brug for støtte til. Ud over hjælp på arbejdsplad-

sen eller i uddannelsesinstitutionen kan støtten derfor også bestå i hjælp til at overkomme

andre barrierer, der gør det vanskeligt for personen at fastholde eller få job eller uddan-

nelse.

Borgerstyret personlig assistance:

Ordningen giver borgeren mulighed for at ansætte hjæl-

pere til pleje, overvågning og ledsagelse.

Hjælpemidler:

Hjælpemidler er produkter, der er lavet specielt for at afhjælpe en funktions-

nedsættelse. Det er også en betingelse for støtte, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan af-

hjælpe borgerens nedsatte funktionsevne eller kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats

Relevante støtte-

tilbud på social-

området

Serviceloven

Kilde: STAR.dk og Socialministeriet.dk

10,28 pct. af de 5.904 borgere, svarende til 607 borgere, har på et tidspunkt haft en §56-aftale. Her er det

særligt Randers, Odense, Esbjerg, Skanderborg og Sønderborg, der bidrager til dette antal, fordi de hver især

Angivet som andel af borgerne, fordi der ikke forekommer nogen tidsdimension ift. §56-aftalerne.

Dette overgår til lov om kompensation til handicappede i erhverv fra januar 2020

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

står for minimum 4 pct. af det samlede antal §56-aftaler. Frederikssund, Morsø og Assens har dog den største

andel af borgere med §56-aftaler, da disse kommuner har mellem 22 og 27 pct. af borgerne i målgruppen, der

har modtaget en §56-aftale. Dette gælder for mindre end 5 pct. af sagerne fra Odense, Vejle, Silkeborg, Høje-

Taastrup og Aarhus.

Hjælpemidler

Der er også en relativt begrænset anvendelse af hjælpemidler parallelt med bevilling af personlig assistance.

Det gør sig gældende for 7 pct. af sagerne (svarende til 568 sager). Dette gjaldt for 5-7 pct. på tværs af de fire

kvartaler i 2018, imens det gælder for 9 pct. af sagerne, der er bevilliget i 1. kvartal 2019 og 7 pct. af sagerne,

der er bevilliget i 2. kvartal 2019.

Den samtidige anvendelse af hjælpemidler er koncentreret primært om værktøj, udstyr og andre redskaber

samt arbejdspladsindretning i øvrigt. Førstnævnte står for 60 pct. af den samtidige anvendelse og sidstnævnte

for 25 pct. af de samtidigt anvendte hjælpemidler.

Ser man på den kommunale variation i samtidig anvendelse af hjælpemidler, så ses det, at anvendelsen af

værktøj mv. fortrinsvist er koncentreret omkring 21 kommuner, imens brug af arbejdspladsindretning primært

er koncentreret på 10 kommuner. I forhold til førstnævnte er det særligt bemærkelsesværdigt, at København,

Middelfart, Silkeborg, Aalborg og Vejle i mere end 10 pct. af deres sager har samtidig bevilling af værktøj.

Mentor

I 1. kvartal 2018 var der 37 sager, hvor man samtidigt havde bevilliget personen en mentor. Dette stiger i 2.

kvartal til 39, til 46 i 3. kvartal og 48 i 4. kvartal. I 2019 anvendes der i 1. kvartal 73 mentorer samtidigt med

bevillingen af personlig assistance, imens dette i 2. kvartal gælder 40 sager. Samlet set er der således i 244

tilfælde blevet bevilliget en mentor samtidigt med bevillingen af personlig assistance. Dette gælder således 3

pct. af periodens sager.

Tilsvarende anvendelsesgrad gælder også ift. Serviceloven. Her er der registret 79 tilfælde, hvor der har været

samtidig bevilling af personlig assistance og en ydelse efter Serviceloven, hvilket svarer til 1 pct. af sagerne.

Den lave andel kan skyldes det forhold, at andelen af ressourceforløbsmodtagere og borgere i jobafklaring,

der blev bevilget personlig assistance i 2018 alene udgjorde 3 pct. (jf. tabel 4), og det til trods for, at det lov-

givningsmæssige fokus for begge målgrupper er, at borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet styrkes og fast-

holdes gennem en tværfaglig indsats, hvor alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet for den enkelte

borger skal prøves gennem en aktiv indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialom-

rådet

Af dem, der samtidigt har fået bevilliget personlig assistance og en ydelse efter Serviceloven, er 44 pct. borgere

i fleksjob, 16 pct. borgere på uddannelseshjælp og 9 pct. borgere på kontanthjælp. Resten (31 pct.) fordeler

sig ligeligt mellem ressourceforløb, dagpenge, sygedagpenge og førtidspension.

3.3: Udgiftsudviklingen på området

Udgangspunktet for udgiftsopgørelsen på området er data fra kommunernes regnskaber. Disse trækkes fra

Danmarks Statistiks Statistikbank over kommunernes artskontoer.

SEL

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings orienteringsskrivelse nr. 9248 af 14/3 2017 om ressourceforløb.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Reform af FØP/Fleks

600

550

500

450

Tilbagetrækningsreformen

SDP-reform

Stigning

siden

2010

Ser man på udgiftsudviklingen siden 2010, så er der

på landsplan sket en stigning i de samlede udgifter

til personlig assistance på 58 pct. Som det fremgår

af figur 3, er udgifterne steget fra DKK 339 mio. i

2010 til DKK 537 mio. i 2018. Fra 2017 til 2018 fal-

der de samlede udgifter dog med DKK 4 mio. Den

procentuelt største vækst i udgifterne forekom

mellem 2010 og 2011 (19 pct.). De næststørste

vækstpunkter er forekommet mere nyligt imellem

2012 og 2013 (7,1 pct.) samt 2015 og 2016 (8,2

pct.). Ydermere er udgiftsstigningen fra 2010 til

2018 bredt funderet blandt kommunerne, hvilket

ses ved at 68 kommuner andelsmæssigt fylder det

samme i de samlede omkostninger i 2010 og 2018.

Dog er Københavns Kommunes andel af de sam-

lede udgifter steget med 3 procentpoint fra 2010

til 2018.

Figur 3: Udgiftsudviklingen til personlig assi-

stance og BNP

540

524

483

536

468

443

414

358

367

378

404

400

350

300

2010

2011

384

339

326

332

339

344

351

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Samlede udgifter (mio. kr.)

BNP pr. indbygger, løbende priser (1000 kr.)

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank

Figur 3 viser desuden den økonomiske vækst målt i BNP pr. indbygger samt tre centrale reformer (Tilbage-

trækningsreformen, Førtidspensions- og fleksjobreformen samt Sygedagpengereformen), der i interview med

nøglepersoner og ledere i casekommunerne vurderes at have haft en potentiel betydning for udgiftsudviklin-

gen i brugen af ordningen med personlig assistance. Denne sammenhæng beskrives nærmere i afsnit 3.5.

Kommunal

variation pri-

mært pga.

størrelse

–

men nogle

stikker ud

Af figur 4 fremgår det, at der er en væsentlig variation på tværs af kommunerne i de samlede udgifter til per-

sonlig assistance, hvor den største samlede omkostning i perioden fra 2010 til 2018 er DKK 356,12 mio., og

den mindste er DKK 1,6 mio. Således ses det, at f.eks. Københavns Kommune i perioden 2010 til 2018 samlet

har haft udgifter på DKK 356,12 mio. Dernæst følger Odense med DKK 236,97 mio., Aarhus med DKK 163,52

mio. og Esbjerg med DKK 139,32 mio. til brugen af ordningen med personlig assistance. Modsat ses det, at

Fanø, Ærø og Vallensbæk har de laveste samlede udgifter til brugen af ordningen med personlig assistance

med hhv. ca. DKK 2, 6 og 7 mio. Der er dermed en høj grad af naturlig sammenhæng mellem kommunernes

størrelse og udgiftsniveauet til brugen af ordningen med personlige assistance. Dog er der enkelte kommuner

som i den forbindelse afviger fra forventningen

–

herunder:



Guldborgsund

, der har den sjette højeste samlede omkostning til ordningen til trods for i fjerde kvartal

2018, at være den 24. største by i Danmark og

Svendborg,

der har den syvende største samlede omkostning

til trods for i fjerde kvartal 2018 at være den 28. største by i Danmark. Afvigelserne mht. Guldborgsund og

Svendborg har det til fælles, at de begge har flere sager (hhv. 89 pct. og 43 pct.) end man kunne forvente

ud fra befolkningsstørrelsen, hvorfor ganske moderate enhedsomkostninger ikke slår igennem. Derudover

har Svendborg og Guldborgsund ikke fulgt ovenstående trend i udgiftsstigningen, og står derfor andels-

mæssigt for en mindre del af de samlede udgifter i 2018 end de gjorde i 2010. Dermed synes de to kom-

muner altså at have etableret afvigelsen i de samlede omkostninger i starten af perioden.



Aabenraa,

der har den niende største samlede omkostning til trods for i fjerde kvartal 2018 at være den

27. største by i Danmark. Aabenraas omkostninger kan muligvis forklares ved, at de samtidigt har de sy-

vende højeste enhedsomkostninger pr. sag i 2018, hvilket måske kan forklares af bevillingspraksis, fordi de

har en høj varighed på mere end 9 år samtidig med, at de har minimum dobbelt så mange sager, som de

kommuner, der har højere enhedsomkostninger. Dette kan lede til højere samlede omkostninger til trods

for, at kommunen har færre sager i 2018, end man kunne forvente ud fra kommunens størrelse.

Derfor fremstilles både de samlede udgifter og enhedsomkostningerne fordelt på kommuner i figur 4 og 5.

De øvrige kommuner i 6-by-samarbejdet står får en nogenlunde konstant andel af de samlede udgifter i perioden (Aarhus: -1; Esbjerg: +1; Odense: +2; Aalborg: 0;

Randers; +1). De seks kommuner står i 2018 for 24 pct. af de samlede udgifter. I 2018 er 28 pct. af Danmarks befolkning bosiddende i de seks byer.

De tre afvigelser er baseret på data for udgifterne for hele perioden 2010-2018, imens de følgende argumenter pga. databegrænsningen er baseret på data fra

2018 og frem. Argumenterne skal derfor ses med dette forbehold.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

150

200

250

300

350

400

100

København

Odense

Aarhus

Esbjerg

Vejle

Guldborgsund

Svendborg

Herning

Aabenraa

Kolding

Faaborg-Midtfyn

Silkeborg

Aalborg

Høje-Taastrup

Ringkøbing-Skjern

Skanderborg

Frederiksberg

Vordingborg

Varde

Sønderborg

Gladsaxe

Norddjurs

Faxe

Nordfyns

Haderslev

Favrskov

Holstebro

Bornholm

Lolland

Randers

Viborg

Middelfart

Slagelse

Vejen

Næstved

Skive

Fredericia

Syddjurs

Horsens

Tønder

Thisted

Jammerbugt

Roskilde

Lyngby-Taarbæk

Holbæk

Helsingør

Hedensted

Assens

Hvidovre

Ikast-Brande

Sorø

Gentofte

Nyborg

Morsø

Rudersdal

Stevns

Hjørring

Rebild

Vesthimmerlands

Odder

Billund

Brøndby

Køge

Langeland

Rødovre

Ringsted

Herlev

Ballerup

Odsherred

Lemvig

Albertslund

Kalundborg

Frederikssund

Struer

Brønderslev

Mariagerfjord

Glostrup

Tårnby

Fredensborg

Kerteminde

Frederikshavn

Gribskov

Egedal

Solrød

Hillerød

Allerød

Greve

Hørsholm

Furesø

Halsnæs

Lejre

Ishøj

Vallensbæk

Ærø

Fanø

Figur 4: Samlede udgifter til personlig assistance 2010-2018, kommune (mio. DKK)

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank

Samlede udgifter (mio. kr.)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

100

150

200

250

300

350

400

450

Sorø

Herlev

Struer

Vejen

Slagelse

Furesø

Aabenraa

Ringsted

Varde

Hørsholm

Lemvig

Kerteminde

Stevns

Helsingør

Egedal

Glostrup

Viborg

Gentofte

Holbæk

Kolding

Lyngby-Taarbæk

Nyborg

Morsø

Hedensted

København

Lolland

Frederikshavn

Ringkøbing-Skjern

Vejle

Faaborg-Midtfyn

Skive

Halsnæs

Middelfart

Gribskov

Rebild

Gladsaxe

Aalborg

Faxe

Næstved

Roskilde

Hvidovre

Vordingborg

Horsens

Fredensborg

Herning

Svendborg

Høje-Taastrup

Tårnby

Guldborgsund

Billund

Nordfyns

Langeland

Thisted

Hillerød

Brønderslev

Aarhus

Vesthimmerlands

Ærø

Frederikssund

Vallensbæk

Norddjurs

Kalundborg

Køge

Hjørring

Bornholm

Odense

Tønder

Assens

Ballerup

Syddjurs

Greve

Fredericia

Brøndby

Haderslev

Holstebro

Rudersdal

Odsherred

Jammerbugt

Allerød

Rødovre

Frederiksberg

Favrskov

Odder

Silkeborg

Skanderborg

Esbjerg

Solrød

Ikast-Brande

Fanø

Lejre

Ishøj

Randers

Albertslund

Mariagerfjord

Sønderborg

Figur 5: Enhedsomkostninger 2018, kommune (1000 DKK)

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Indikation af

at mindre

kommuner

mht. antal sa-

ger har større

enhedsom-

kostning

Figur 6 viser antallet af sager påbegyndt i 2018 for hver kommuner. Derudover viser figuren de gennemsnitlige

enhedsomkostninger pr. sag i samme år for hver kommune. Figuren er sorteret, så kommunerne fra venstre

mod højre har et faldende antal sager. Samlet set giver sammenstillingen af de to variable en indikation af en

stigende trend i enhedsomkostningerne fra venstre mod højre. Det betyder, at kommuner med et lavere antal

sager tenderer mod at have en højere gennemsnitlig omkostning pr. sag. Dette underbygges af interviews med

nøglepersonerne, der forklarer dette med, at man opnår en højere grad af specialisering, jo flere sager man

arbejder med. Nøglepersonernes erfaring er, at man via erfaring med administrationen af personlig assistance

opnår en øget kompetence ift. at indrette ordningen efter individuelle behov hos borgerne, herunder at få

konkretiseret de arbejdsopgaver, der skal bruges personlig assistance til. Omvendt er risikoen ved sjældent at

bevillige personlig assistance at man tyr til standardvurderinger eller imødekommelse af borgerens maksi-

mumsrettigheder i stedet for at indgå i en korrekt, konkret vurdering.

Også i forhold til enhedsomkostningerne i figur 5 ses en større variation, hvor der er en standardafvigelse på

DKK 99.000,- og et gennemsnit på DKK 154.000,- på tværs af kommunerne. I den ene ende af skalaen har Fanø,

Lejre, Ishøj, Randers, Albertslund, Mariagerfjord og Sønderborg de laveste enhedsomkostninger på under DKK

50.000,- i gennemsnit pr. sag. I den anden ende af skalaen har Sorø, Herlev, Struer, Vejen, Slagelse, Furesø og

Aabenraa de højeste enhedsomkostninger på over DKK 350.000,- i gennemsnit pr. sag.

Stor variation

i enhedsom-

kostningerne

pr. sag

Figur 6: Gennemsnitlig omkostning pr. sag (1000 DKK) og antal sager pr. kommune i 2018

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Odense

Sønderborg

Esbjerg

København

Aarhus

Silkeborg

Randers

Skanderborg

Herning

Frederiksberg

Favrskov

Guldborgsund

Vejle

Holstebro

Fredericia

Høje-Taastrup

Albertslund

Svendborg

Kolding

Ringkøbing-Skjern

Vordingborg

Ikast-Brande

Haderslev

Nordfyns

Odder

Aalborg

Bornholm

Tønder

Faaborg-Midtfyn

Norddjurs

Mariagerfjord

Faxe

Assens

Syddjurs

Thisted

Rudersdal

Rødovre

Jammerbugt

Horsens

Ballerup

Middelfart

Odsherred

Gladsaxe

Hvidovre

Køge

Aabenraa

Næstved

Roskilde

Hedensted

Lejre

Hjørring

Skive

Varde

Lolland

Vesthimmerlands

Langeland

Brøndby

Solrød

Tårnby

Frederikssund

Kalundborg

Gentofte

Nyborg

Rebild

Holbæk

Billund

Greve

Slagelse

Viborg

Allerød

Lyngby-Taarbæk

Gribskov

Ishøj

Morsø

Fredensborg

Vallensbæk

Helsingør

Vejen

Stevns

Hillerød

Brønderslev

Sorø

Glostrup

Halsnæs

Lemvig

Struer

Ringsted

Frederikshavn

Ærø

Herlev

Egedal

Fanø

Furesø

Hørsholm

Kerteminde

Antal sager (2018)

Enhedsomkostning (2018)

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank

For de 271 gennemgåede sager fordelt på 15 casekommuner udgør den gennemsnitlig månedlig udgift til per-

sonlig assistance DKK 4.931,93. Fordelingen af udgifter til personlig assistance pr. måned fremgår af nedenstå-

ende figur.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7: Fordeling af udgifter til personlig assistance pr. måned

30,0%

25,0%

20,0%

24 pct.

20 pct.

16 pct.

14 pct.

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Under DKK 2.000,-

DKK 2.000-3.999,-

DKK 4.000-5.999,-

DKK 6.000-7.999,-

3 pct.

DKK 8.000-10.000,-

Over DKK 10.000,-

Kilde: Sagsgennemgang

N = 271

Cost-drivers

På baggrund af sagsgennemgangen viser følgende forhold at påvirke udgiftsudviklingen i opadgående retning

på tværs af kommuneforskelle:

Alder: Jo ældre desto større udgift til personlig assistance.

Funktionsnedsættelsens karakter: Borgere med en fysisk funktionsnedsættelse udgør en større udgift

end psykisk funktionsnedsættelse. Funktionsnedsættelse i arme og hænder efterfulgt af ditto i ryg og

nakke medfører de to største udgiftsposter. Fysisk aflastning tegner sig for 45 pct. af sagerne om per-

sonlig assistance, mens den næst hyppigste støttefunktion med 23 pct. er hjælp til strukturering og/eller

kvalitetssikring af arbejdet.

Ansættelsesforholdets karakter: Der er større udgift forbundet med personlig assistance til selvstændige

versus lønmodtagere, hvor udgiften til selvstændige er DKK 6.045,11 udgør den i gennemsnit pr. måned

DKK 4.766,84 for lønmodtagere.

Opfølgning: I takt med at omfanget af opfølgninger på bevillingen for personlig assistance stiger, så fal-

der udgiften. Dette gør sig særligt gældende ift. selvstændige, der har bevilget personlig assistance. 88

pct. af bevillingerne er tidsbestemte, og 91 pct. er af et års varighed.

At udgifterne falder ved øget opfølgning, kan hænge sammen med, at jobcentrene typisk er mere opsøgende

i de situationer, hvor man har en begrundet formodning om, at der kan ske justeringer i bevillingens omfang

og karakter. Denne udlægning finder opbakning i interview med nøglepersonerne i de 15 casekommuner.

Der bevilges i gennemsnit 9,2 timer ugentligt, mens der i gennemsnit anvendes 7,7 timer ugentligt. Data fra

sagsgennemgangen viser desuden, at der i 78 pct. af sager alene bevilges personlig assistance. Ser man på

hvilke tilstødende ordninger, der typisk iværksættes parallelt med brugen af personlig assistance, begrænser

dette sig primært til hjælpemidler (11 pct.) og §56-aftale (8,9 pct.).

3.4: Business cases

Økonomisk

potentiale

I januar 2014 udgav Det Centrale Handicapråd rapporte

”Samfundsøkonomiske

gevinster ved arbejds-

markedsrettede indsatser for personer med handicap”,

h oraf det fre går, at h is p t. af gruppe af

personer med handicap gik fra førtidspension til fleksjob, ville det medføre

en samtidig gevinst på de of-

fentlige budgetter på knapt DKK 1,6 milliarder. Denne målgruppe udgjorde ca. 6.000 personer i 2014. Hvis

bevægelsen går fra førtidspension til ordinær beskæftigelse, ville den budgetøkonomiske gevinst være på godt

DKK 5,9 milliarder. Der er således en både samfundsøkonomisk og budgetøkonomisk gevinst ved, at flere

Resultatet baserer sig på data fra 271 sager i 15 repræsentativt udvalgte kommuner. Der er gennemført en regressionsanalyse med p-værdi < 0,05.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

personer med handicap kommer i arbejde. Set i det lys, er det interessant, at udgifterne til brugen af ordningen

med personlig assistance har været stigende siden 2011 (jf. afsnit 3.3), fordi ordningen netop kan bruges til

akti t at åde fastholde og ”løfte” ledige i d på ar ejds arkedet. So

eskre et i dled i gs ist idrager ord-

i ge ed perso lig assista e til, at Da ark le er op til FN’s

Handicapkonventionen artikel 27, der fastslår,

at personer med handicap har ret til beskæftigelse på lige fod med andre. Ifølge konventionen skal staterne

tage passende skridt til at fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med funkti-

onsnedsættelser, herunder gennem lovgivning. Spørgsmålet er blot, om udgiften til personlig assistance mod-

svares af en tilsvarende besparelse på udgifter til offentlig forsørgelse? I det følgende belyses dette spørgsmål

gennem fem cases.

5 cases

Fokus i nedenstående business cases er rettet mod de økonomiske forhold ved anvendelse af personlig assi-

stance. De enkelte cases medregner ikke den kommunale refusion på 50 pct. ved brugen af ordningen ej heller

refusion på ydelsen. Baggrunden herfor er, at det er de samlede offentlige udgifter, der er i fokus

–

ikke den

kommunale økonomi. For hver case er indsatsen, ydelsen, økonomien og resultatet beskrevet. De fem cases

er udvalgt, så de afspejler målgruppens sammensætning ift. funktionsnedsættelse, muligheden for hjælpemid-

ler i kombination med personlig assistance og tidligere beskæftigelsesstatus.

CASE 1: Borger med fysisk funktionsnedsættelse, fastholdt i job og tidligere sygedagpengemodtager

Susanne er 50 år gammel. I 1996 blev hun uddannet pædagog og arbejdede i faget frem til 2006, hvor hun læste

til social- og sundhedsassistent. Efter endt uddannelse arbejdede hun på et sygehus i et par år, men savnede den

pædagogiske verden, så i 2009 søgte hun til et bosted for udviklingshæmmede, og har været ansat der som soci-

alpædagog siden 2009. I 2018 springer hun sin akillessene. Operationen fejler, så senen skal fjernes helt. Det gi-

ver samlet set en sygemelding over en periode på 11 måneder.

Den manglende sene betyder, at Susanne har funktionsnedsættelse i benet, og at hun ikke kan køre bostedets

bus og ikke kan arbejde i vådområder, fordi hendes specielle sko med skinne ikke tåler vand. Arbejdsgiver har til-

passet Susannes opgaver med nye administrative opgaver, der krævede sundhedsfaglig indsigt. På den måde er

hendes erfaring fra sygehus kommet i spil igen. De administrative opgaver fylder 8 timer ud af den 34 timers ar-

bejdsuge. Ideen med personlig assistance kom fra sagsbehandleren fra sygedagpengeopfølgningen. Nøgleperso-

nen tog på virksomhedsbesøg, hvor arbejdsopgaver blev analyseret og brudt ned i timer og minutter. Herefter

blev der bevilget 6,5 timers personlig assistance. Bevillingen er 3 måneder gammel.

Et tilsyn vedr. patientsikkerhed har betydet ekstraordinært meget administrativt arbejde, og de opgaver har Su-

sanne fået. Derfor har hun endnu ikke fundet rutinen med de opgaver, der kræver personlig assistance. Ressour-

cerne til assistance er tildelt gruppen, men det er svært at få logistikken til at fungere, fordi de arbejder med rul,

hvor én person passer én borger og selv kører bussen osv. For at få det til at fungere med personlig assistance i

sådan en hverdag kræver det grundig planlægning og fleksibilitet fra kollegaerne. Det er en udfordring at stykke

det sammen på en fornuftig måde.

Der er p.t. ikke bevilget hjælpemidler, men de har talt om, om der kunne skaffes specielle støvler, som kunne an-

vendes, når Susanne bader en beboer.

Susanne mener selv, at hvis ikke det var for denne ordning, så var det ikke sikkert, at hun kunne opretholde an-

sættelse : ”Det

ville være et tålt ophold, fordi mine kollegaer skulle løbe stærkere. Det er ubehageligt for både

dem og mig, så det er godt, at der bliver givet ekstra ressourcer til teamet.”

Susanne er bekymret for fremtiden, fordi hun er usikker på, hvordan hendes smerter vil udvikle sig, og hvordan

det kommer til et at fungere. Susanne er en meget vellidt kollega, og alle parter har været interesseret i at fast-

holde hende på arbejdspladsen.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

INDSATS:



Personlig assistance 6,5 timer pr. uge

YDELSE:



Sygedagpenge i 11 måneder



DKK 174.202,00 inkl. arbejdsgiverbidrag de før-

ste 30 dage

ØKONOMI:



6,5 time pr. uge



Timepris: DKK 121,19



Udgift pr. måned: 6,5 timer * 4 uger * DKK

121,19 = DKK 8.665,09



Alternativomkostning: Jobcentret har et min-

dre forbrug på ydelsen svarende til DKK

8.754,92 pr. måned ved bevilling af personlig

assistance kontra udgift til sygedagpenge

RESULTAT:



Raskmeldt borger, fastholdt i job



Ingen udgifter til sygedagpenge eller hjælpemid-

ler



Løbende udgift til personlig assistance pr. må-

ned: DKK 8.665,09



Personlig assistent opleves som afgørende for re-

sultatet for både borger og arbejdsgiver

CASE 2: Borger med psykisk funktionsnedsættelse ansat i fleksjob på få timer

Lene er 43 år og har haft tilbagevendende stress og depression og diagnosen borderline. For 12 år siden fik Lene

bevilget et fleksjob som rengøringsassistent. Nuværende ansættelse har hun haft i 5�½ år. Fleksjobbet er på 5 ti-

er o uge

ed e effekti itet på p t. Opga er e ha dler o at ”holde hus”. I for i delse ed a sættelse

i fleksjob blev der koblet en personlig assistent på. Den personlige assistent skal støtte Lene med at strukturere

hendes opgaveløsning og i at navigere i det sociale på arbejdspladsen.

Forud for ansættelsen har Lene været i forskellige prøvejob. Nuværende ansættelse startede som en midlertidig

stilling i 10 måneder, hvor der var koblet mentor på i én time om ugen. Da stillingen overgik til en fastansættelse,

blev mentorordningen konverteret til personlig assistance.

Det er i dag en kollega, der fungerer som personlig assistent for Lene. Når de mødes, sætter de sig sammen og

taler om dagens opgaver, og hvordan de skal løses. Andre gange er det mere akut. Det kan være, fordi Lene bliver

irriteret og hidser sig op. Le e ka so

etider ha e s ært ed at sige ”pyt”, og i de situatio er er der eho for,

at den personlige assistent lytter og hjælper med at navigere i samværet med kollegerne. I starten kunne Lene

ikke få hjælp nok. Hun blev nærmest holdt i hånden med alt. I takt med at hun lærte opgaverne at kende, faldt

eho et. I dag er Le e ifølge ar ejdsgi er ” eget sel hjulpe ”.

Bevillingen er et-årig og er blevet justeret ned fra én time om ugen til to timer om måneden. Arbejdsgiver vil ikke

søge om genbevilling næste gang, fordi Lene efterhånden er blevet så trænet, at hun er meget selvhjulpen og selv

kan opsøge kollegasparring, når det er relevant.

Der er ingen hjælpemidler koblet på, men Lene har foruden personlig assistance også en støttekontaktperson,

der hjælper hende efter arbejdstid.

Hvis det ikke var for de her ordninger, så mener Lene selv, at hun var blevet førtidspensionist:

”Jeg

er vokset 100.000 siden jeg startede. Jeg ville ikke kunne undvære det, så ville jeg ikke være i job i dag.”

Både Lene og den personlige assistent mener, at jobbet hjælper Lene til at holde den lukkede psykiatriske afde-

ling på afstand.

Lenes mål og allerhøjeste ønske er at være helt fri for personlig assistance og fleksjob:

”Det

er ikke sjovt at være afhængig af andre. Men jeg har også lært at indse, at jeg ikke kan undvære den her

hjælp på nuværende tidspunkt i mit liv”.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

INDSATS:



Personlig assistance 2 timer pr. måned



Støttekontaktperson 6 timer pr. uge efter ser-

vicelovens § 85

YDELSE:



Fleksjob, 5 timer pr. uge med en effektivitet på

75 pct.



DKK 17.173,00 pr. måned i fleksydelse

ØKONOMI:



2 timers personlig assistance pr. måned



Timepris: DKK 121,19



Udgift pr. måned til personlig assistance: 2 ti-

mer * DKK 121,19 = DKK 243,38



Alternativomkostning: Førtidspension til en-

lige udgør DKK 18.875,00 pr. måned efter den

nye ordning. Udgiften til fleksydelse og per-

sonlig assistance udgør DKK 17.415,38



Månedlig reduktion i udgifterne på DKK

1.459,62

RESULTAT:



Fastholdt i fleksjob



Ingen udgifter til førtidspension



Løbende udgift til personlig assistance pr. må-

ned: DKK 243,38



Personlig assistent opleves som afgørende for re-

sultatet for både borger og arbejdsgiver

CASE 3: Borger med fysisk funktionsnedsættelse, tidligere forsikret ledig og nu ansat på fuld tid

Flemming er 32 år, han lider af cerebral parese (hjerneskade) og har talevanskeligheder, hvilket gør at han

f.eks. har svært ved at skrive mails eller gøre sig selv fuldt forståelig i kommunikationen med andre på arbejdet

- herunder kunder. Han har en kandidatuddannelse og arbejder som kommunikationschef og konsulent. Han

arbejder fuld tid, og har en personlig assistent 20 timer om ugen.

Flemming tog kort tid efter sin uddannelse kontakt til Beskæftigelsesministeriet, fordi han havde fundet infor-

mation omkring personlig assistance gennem en pjece fra Specialfunktion Job & Handicap. Flemming ønskede

at starte sit eget firma og ville i den forbindelse gerne have personlig assistance. Herefter tog han fat i en nøg-

leperson fra jobcentret og aftalte et møde, hvor han fortalte om sine behov for støtte.

I dag hjælper den personlige assistent med at skrive mails og gentage, hvad Flemming siger til møder, hvis der

er noget de deltagende til mødet ikke forstår. Derudover hjælper den personlige assistent med at bære ting for

Flemming

–

det kan være en PC eller lignende.

I udgangspunktet var Flemming ikke ansat på fuld tid, men efter ét år blev der lavet en opfølgning på virksom-

heden, hvorefter omfanget af assistance blev opjusteret til 20 timer pr. uge. Det gjorde det muligt for Flem-

ming at trappe op til 37 timer.

Flemming skiftede sidenhen arbejde. Efter dialog med jobcentret valgte man at fortsætte bevillingen, fordi det

var samme type af arbejdsopgaver, som Flemming skulle varetage.

Flemming har ikke andre hjælpemidler end den personlige assistent og en speciel kontorstol.

Den personlige assistent gør det muligt for Flemming at fokusere på de ting, som han er god til. Samtidig behø-

ver han ikke bekymre sig om de udfordringer, som hans handicap kan medføre i dialogen med kolleger og kun-

der. Derudover betyder ordningen, at flere af Flemmings arbejdsopgaver som f.eks. at skrive mails, tager den

halve tid ifølge Flemming. Det er Flemmings oplevelse, at han alene kan varetage sit arbejde som kommunika-

tionschef og konsulent, i kraft af den assistance han modtager.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

INDSATS:



Personlig assistance 20 timer pr. uge



Kontorstol med elektrisk højdeindstilling

YDELSE:



Dimittend, fuldtidsforsikret ledig uden forsørger-

pligt



DKK 13.489,00 pr. måned

ØKONOMI:



20 timer pr. uge



Timepris: DKK 121,19



Udgift pr. måned: 20 timer * 4 uger * DKK

121,19 = DKK 26.661,80



Kontorstol: DKK 6.875,00



Alternativomkostning: Udgift til dagpenge =

DKK 13.489,00. Det svarer til et merforbrug på

DKK 13.172,80 pr. måned ved bevilling af per-

sonlig assistance kontra udgift til dagpenge

RESULTAT:



Formidlet til ordinær beskæftigelse



Ingen udgifter til dagpenge



Løbende udgift til personlig assistance pr. må-

ned: DKK 26.661,80



Personlig assistent opleves som afgørende for re-

sultatet for både borger og arbejdsgiver

CASE 4: Pædagog med ADHD, tidligere forsikret ledig

Rolf er år og først udda et ager og side pædagog. For år side ”ra lede alt”, da Rolf åde le skilt og

fyret på én gang. Den psykiatriske udredning viste, at han havde ADHD. I en periode troede Rolf ikke, at han no-

gensinde ville komme til at arbejde som pædagog igen. I dag arbejder han på fuld tid som pædagog med 8 ti-

mers ugentlig personlig assistance. Den personlige assistent hjælper med at holde fokus og struktur.

Efter en årrække med ledighed og kortvarige ansættelser startede Rolf for 7 år siden hos sin nuværende arbejds-

giver i en 30-32 timers ansættelse med løntilskud. Da arbejdsgiver efterfølgende gerne ville fastansætte Rolf i en

fuldtidsstilling, så kontaktede arbejdsgiver jobcentret for at høre om muligheden for at få bevilget en personlig

assistent til Rolf. Bevillingen blev givet på 13 timers personlig assistance om ugen. Den er i dag justeret ned til 8

timer om ugen.

Den primære personlige assistent er en kollega, der også er uddannet pædagog. Rolf har primært behov for assi-

stance til PC-arbejde. Om fredagen, når der er skrivedag med dokumentationsopgaver og handleplaner sidder de

sammen, hvor assistenten hjælper med at strukturere og nedskrive det, som Rolf tænker. Indimellem får han

også hjælp af en timelønnet, som ikke er pædagoguddannet. Det er f.eks. til opgaver med opsyn ved hoppebor-

gen.

Der bliver årligt søgt om genbevilling, hvor Rolf udfylder dialogskemaet med de opgaver, som han har og antal

timer.

Rolf anvender ikke hjælpemidler - ikke udover ADHD-medicin.

Rolf sy es, at ”det

er en genial ordning, der har betydet, at jeg har det godt. Det spiller ind på mit privatliv, at jeg

ikke er så stresset”.

Rolf er meget glad for sit arbejde og kan ikke se sig selv et andet sted, men han tror på, at antallet af timer med

personlig assistance på et tidspunkt igen kan sættes lidt ned.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

INDSATS:



Personlig assistance 8 timer pr. uge

YDELSE:



Fuldtidsforsikret ledig



DKK 18.866,00 pr. måned

ØKONOMI:



8 timer pr. uge



Timepris: DKK 121,19



Udgift pr. måned: 8 timer * 4 uger * DKK

121,19 = DKK 10.664,72



Alternativomkostning: Udgift til dagpenge =

DKK 18.866,80. Det er svarende til et mindre

forbrug på DKK 8.201,28 pr. måned inkl. refu-

sion ved bevilling af personlig assistance kon-

tra udgift til dagpenge

RESULTAT:



Formidlet til ordinær beskæftigelse



Ingen udgifter til dagpenge



Løbende udgift til personlig assistance pr. må-

ned: DKK 10.664,72



Udsigt til yderligere reduktion i antallet af timers

personlig assistance



Personlig assistent opleves som afgørende for re-

sultatet for både borger og arbejdsgiver

CASE 5: Borger med fysisk funktionsnedsættelse, tidligere sygemeldt ifm. trafikulykke

Victor er 33 år og uddannet elektriker. Han har altid arbejdet som elektriker. For 10 år siden kom han ud for et

trafikuheld, hvor hans hånd blev skadet. Som følge af ulykken kan han ikke løfte eller løse arbejdsopgaver, der

kræver finmotorik eller vrid i hånden. Victor har anvendt personlig assistance i 10 år med en nedjustering fra

oprindeligt 12 timer til nu 8 timer om ugen. Han arbejder fuld tid og på ordinære vilkår.

Ulykken betød, at Victor ikke længere kunne arbejde som almindelig elektriker. Efter ulykken fik han arbejde på

værksted med at forberede tavler til andre elektrikere. Arbejdsgiver kendte ordningen med personlig assi-

stance, og der blev taget kontakt til jobcentret. Nøglepersonen fra jobcentret kom på virksomhedsbesøg og

igangsatte arbejdet med at kortlægge, hvilke arbejdsopgaver der kunne løses med og uden støttet. Herefter

blev der bevilget 12 timers personlig assistance.

Den personlige assistent er en kollega, der hjælper med de arbejdsopgaver, der kræver løft og vrid. Det er ikke

én fast person, der er personlig assistent, men den kollega, som fysisk står tættest på. Nogle gange kobles en

ung medarbejder på, som ikke er så erfaren i faget, så kan Victor vejlede ham, og på den måde får begge par-

ter noget ud af samarbejdet. Arbejdsgiver sikrer, at alle i produktionen er bekendt med Victors skånebehov og

behov for hjælp til udvalgte opgaver.

Et hjælpemiddel i form af et specielt hæve-sænkebord har betydet færre løft i opgaveløsningen. Efter bevilling

af bordet er antallet af timer med personlig assistance nedjusteret til otte timer. Kendskabet til det specielle

bord kom, da arbejdsgiver deltog på messe i udlandet, hvor han havde set bordet demonstreret.

Victor fortæller, at ordningen har betydet, at han kan opretholde sin ansættelse som elektriker og levere en

arbejdsindsats, der svarer til hans kollegaers. Uden ordningen ville Victor gå hjem fra arbejde med ondt i ar-

men. Det ville gå ud over hans arbejdsindsats, og han ville have flere sygedage.

Nøglepersonen i jobcentret har udfordret ham på at læse videre. Victor

fortæller: ”Jeg

ser ikke mig selv, som

sådan en person. Jeg er elektriker. Jeg har et hus og to børn. Jeg kan ikke klare mig på sygedagpenge eller SU.

Det interesserer mig ikke at sidde på et kontor”.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

INDSATS:



Personlig assistent 8 timer pr. uge



Hæve-sænkebord

YDELSE:



Sygedagpenge i 5 måneder



DKK 41.808,00 inkl. refusion og arbejdsgiverbi-

drag de første 30 dage

ØKONOMI:



8 timer pr. uge



Timepris: DKK 113,65



Udgift pr. måned: 8 timer * 4 uger * DKK

113,65 = DKK 10.001,20



Hæve-sænkebord: DKK 22.800,00



Alternativomkostning: Udgift til sygedag-

penge = DKK 17.420,00. Det er svarende til et

mindre forbrug på DKK 7.418,80 pr. måned

ved bevilling af personlig assistance kontra ud-

gift til sygedagpenge

RESULTAT:



Raskmeldt borger, fastholdt i job



Ingen udgifter til sygedagpenge



Løbende udgift til personlig assistance pr. må-

ned: DKK 10.001,20



Personlig assistent opleves som afgørende for re-

sultatet for både borger og arbejdsgiver

Det er et gennemgående fund i ovenstående business cases og de ti gennemførte 360 graders interview, der

både omfatter borger, personlig assistent, arbejdsgiver og nøgleperson, at ordningen med personlig assistance

virker efter hensigten. Dvs. at beskæftigelsesmulighederne og karrieremulighederne for personer med funkti-

onsnedsættelser fremmes.

Potentiale

91 pct. af nøglepersonerne i landets jobcentre svarer tilsvarende, at

de i ’ eget høj’ eller ’høj grad’ ople er,

at ordningen med personlig assistance styrker og stimulerer borgere med funktionsnedsættelses muligheder

for beskæftigelse.

Ser man på borgernes primære ydelse over et år, så viser DREAM-data samtidig, at bor-

gerne i gennemsnit er 28,95 uger på offentlig forsørgelse inkl. SU

inden

bevilling af personlig assistance mod

18,27 uger et år

efter

bevilling af personlig assistance. Sammenhængen må ikke forveksles med en kausalitets-

betragtning, der er blevet underlagt en egentlig effektevaluering, der kontrollerer for øvrige forklaringsfakto-

rer. Dette er derfor alene en indikation af potentialet i brugen af personlig assistance. En ordning, der som

beskrevet indledningsvis, beløber sig til en gennemsnitlige månedlig udgift på DKK 4.931,93.

Som beskrevet ovenfor, er den største målgruppe for personlig assistance selvforsørgende (42 pct.), herefter

følger borgere på ledighedsydelse/fleksjob (31 pct.), og sygedagpengemodtagere (8 pct.). Gruppen af kontant-

hjælpsmodtagere udgør 2,5 pct. af de borgere, der modtager personlig assistance, selvom den seneste analyse

fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at 10 pct. af kontanthjælpsmodtagerne lider af fysiske helbredsgener,

40 pct. har psykiske gener, mens 40 pct. har både fysiske og psykiske helbredsgener. I knap en fjerdedel af

sagerne melder sagsbehandlerne, at der for modtagerne af kontanthjælp er tale om kronisk fysiske sygdomme

eller fysiske handicaps. Helbredsproblemer udgør iflg. sagsbehandlerne den største barriere for kontant-

hjælpsmodtagernes vej mod beskæftigelse.

”Jeg

bliver nysgerrig på det med kontanthjælpssiden. Og så har jeg det generelt med de her redskaber; de

er jo lavet for, at vi kan bruge dem. Og når man så laver de her reformer, hvor flere og flere skal blive på

arbejdsmarkedet, så har de jo også deres berettigelse for, at borgerne rent faktisk skal kunne det.”

Kilde:

Jobcenterchef)

Landsdækkende survey blandt landets nøglepersoner (2019) Marselisborg Consulting for STAR

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

”Jeg

ser helt klart et potentiale blandt vores kontanthjælpsmodtagere. Der har jeg ikke været opmærksom

frem til i dag, men det ville jo være oplagt, da mange i målgruppen har en funktionsevnenedsættelse”

(Kilde: Jobcenterchef)

Dette kan måske også forklare, hvorfor flere af de interviewede jobcenterchefer (jf. ovenstående citater) ønsker at

sætte yderligere fokus på ordningen. Særligt med øje for potentialerne blandt de ydelsesgrupper, der ikke aktuelt

set fylder i statistikken.

3.5: Den potentielle betydning af tilstødende reformer

3 potenti-

elt afgø-

rende re-

former

Parallelt med den beskrevne udvikling på området er der særligt tre reformer af potentiel betydning for bru-

gen af personlig assistance. Otte ud af 15 casekommuner fremhæver reformerne som afgørende for stignin-

gen i brugen af personlig assistance. Det drejer sig især om tilbagetrækningsreformen fra 2011, førtidspensi-

ons- og fleksjobreformen fra 2013 samt sygedagpengereformen fra 2014. Reformerne havde til hensigt at

styrke arbejdsudbuddet ved bl.a. at inkludere flere borgere på arbejdsmarkedet (selv i få timer) og dermed

sikre virksomhederne arbejdskraft på trods af befolkningsudviklingen, der medfører et fald i arbejdsudbuddet

i de kommende år, mens antallet af ældre uden for arbejdsmarkedet stiger. Befolkningens aldring vil isoleret

set reducere den årlige vækst i BNP pr. hoved med 0,3 procentpoint frem mod 2050. Hvis de aldersbetingede

beskæftigelsesgrader skubbes fem år frem i alder, så fx en 65-årig i 2050 arbejder i samme omfang som en

60-årig i dag, opvejes aldringens effekt på BNP pr. hoved.

Tilbagetrækningsreformen, der blandt andet indebar, at efterløns- og pensionsalderen gradvist hæves. Re-

formen bygger på tre hovedelementer:



Fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med fem år



En treårig efterlønsordning



En seniorførtidspension for nedslidte

Ved at hæve alderen for borgere i den erhvervsaktive alder vil der alt andet lige opstå et behov for mere

rummelige løsninger på arbejdsmarkedet

–

som fx personlig assistance, der specifikt kan afhjælpe bl.a. al-

dersbetingede sygdomme. Dette finder støtte i

VIVE’s rapport ”Handicap,

Beskæftigelse og Uddannelse i

2016”

, der doku e terer, at for p t.’s edko

e de opstod ha di appet i aldere

-64 år.

FØP-/fleks-

jobreform

Målet med førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet

–

herunder at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kunne blive en del af arbejdsmarkedet. Adgangen

til førtidspension blev begrænset, og ressourceforløb blev indført som led i en tidligere, tværfaglig og sam-

menhængende indsats for borgere med problemer udover ledighed. Evaluering af reform af førtidspension

og fleksjob viser, at færre i dag er i varig passiv forsørgelse på førtidspension, og flere er i ordninger med en

vis tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket som beskrevet også var intentionen med reformen.

”Jeg

ser en klar sammenhæng mellem brugen af personlig assistance og en reform som førtidspensi-

ons- og fleksjobreformen. Vi har jo også arbejdet med målgrupper, hvor det har været minifleksjob.

Hvis borger ikke havde modtaget personlig assistance i de job, så havde det været førtidspension. Og

det er jo bedre at have folk på arbejdsmarkedet end på pension”

Kilde: Jo e ter hef

"En

del har tidligere fået en førtidspension, og det får de ikke mere.”

Kilde: Faglig koordi ator

"Der

er grundlæggende etableret flere fleksjob, og så har man også mere fokus på at understøtte det

at være i fleksjob."

(Kilde: Faglig koordinator)

”Må jeg ko

e ed et ekse pel? Vi fik visiteret e u g pige

sidste år som ingenting kan huske. Hun er

født alkoholskadet og har fået §85-støtte, været i pleje selvfølgelig, men bliver visiteret til fleksjob, hun

Tilbage-

træknings-

reform

”Vækste i elsta d er i de ografisk od i d”, A alyse ge e ført af Da arks Natio al a k i ja uar

”E alueri g af refor af førtidspe sio og fleksjo : ho edrapport”,

, Deloitte for STAR.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

er jo ung. Hun burde kunne lave noget. Det er lykkedes at få hende ind et sted, hvor de har udviklings-

hæmmede i forvejen. Det er hun ikke, men hun er bare i den kategori, og de ville gerne ansætte hende,

hvis vi kunne finde ud af, at de skulle betale mindst muligt for det. Hun er ikke en arbejdskraft for dem,

men de ville gerne beholde hende. Og det er jo sådan en sag, hvor vi går ind og ser, hvordan kan vi gøre

det uden at overkompensere virksomheden, men samtidig have en borger i beskæftigelse. Fordi vi får

en svær opgave, og dem får vi flere af. Så der er personlig assistance et af de redskaber, vi kan bruge.

Ellers har vi are e ledig fleksjo er eller e førtidspe sio ist.”

(Kilde: Nøgleperson)

Arbejdsudbuddet er dermed blevet styrket og samtidig er der indikationer af, at personlig assistance kan

ære e igtig ” rik i det sa lede puslespil”, år orger skal sikres de edste ra

e eti gelser for e plads

på arbejdsmarkedet til trods for en varig funktionsnedsættelse. Ca. 30 pct. af den danske befolkning i alderen

16-64 år vurderer, at de har mindst ét handicap. Andelen af personer, der oplyser, at de både har fysisk og

psykisk handicap, er steget fra 4,3 pct. i 2012 til 6,1 pct. i 2016.

Sygedag-

pengere-

form

Hensigten med sygedagpengereformen fra juli 2014 var, at det enkelte menneske skulle kunne deltage på

arbejdsmarkedet med den livskvalitet, og den samfundsgevinst det indebærer. Samtidig indebærer refor-

men, at det skal ske tidligere (indenfor 22 uger frem for tidligere 52 uger) og med et endnu større fokus på

virksomhedssamarbejdet end tidligere. Hjælpemidler eller personlig assistance kan i den forbindelse være

vigtige redskaber, fordi vi ofte taler om mennesker, der har tabt

”balancepunktet

i deres liv”. Her kan ordnin-

gen ifølge interview med jobcenterchefer, teamledere, nøglepersoner, faglige koordinatorer og sagsbehand-

lere i 15 jobcentre vise sig nyttig. Ad den vej understøtter man ydermere intentionerne i sygedagpengerefor-

men samt yder en service til virksomhederne i form af fastholdelses af arbejdskraft.

Tal fra Finansministeriet viser, at allerede vedtagne reformer øger arbejdsudbuddet med mere end en kvart

million personer i 2025. En stor del af stigningen i arbejdsudbuddet skyldes reformer af tilbagetrækningsal-

deren i 2006 og 2011, der vil betyde, at Danmark i 2040 kommer til at have Europas højeste pensionsalder.

Konjunktu-

rerne kan

have en

indflydelse

I interview med jobcenterchefer, afdelingsledere og faglige koordinatorer er der to ud af i alt 15 casekommu-

ner, hvor udviklingen i brugen af personlig assistance i højere grad tilskrives konjunkturerne frem for refor-

merne:

”Vi

mangler arbejdskraft. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at fastholde folk i deres job. Det vil også sige, at

arbejdstager og arbejdsgiver er mere fleksible, hvorfor de også efterlyser andre typer af ordninger. Jeg

er ikke i tvivl om, at konjunkturerne har en betydning."

(Kilde: Teamleder)

"Jeg

har ikke et billede af, at der er nogen politiske reformer, som har spillet ind [ift. udviklingen i bru-

gen af personlig assistance]. Jeg tror det er konjunkturerne. Ledigheden er rekordlav. Det er den også

for [kommunen], også selvom vi ligger over landsgennemsnittet. Det er mange år siden ledigheden var

så lav i [kommunen], som den er lige nu. Det er klart, at virksomheder så leder efter alternativer. Så er

man mere villig til at ansætte medarbejdere, der har behov for støtteordninger. Det tror jeg har en klar

betydning for udviklingen."

(Kilde: Jobcenterchef)

Øget be-

vidsthed

I tillæg til reformsporet og konjunkturerne italesætter halvdelen af jobcentercheferne og nøglepersonerne,

at der generelt er skabt en øget opmærksomhed omkring ordningens eksistens, hvilket influerer positivt på

brugen af ordningen. 42 pct. af jobcentrets

øgleperso er erklærer sig ’ eget e ige’ eller ’e ige’ i, at deres

kolleger er fagligt klædt på til at rådgive om lovens muligheder for mennesker med handicap. 27 pct. forhol-

der sig eutralt til spørgs ålet, p t. s arer ’ ed ikke’, e s p t. ople er,

at deres kolleger

ikke

er fagligt

klædt på til opgaven.

”Personer

med handicap. Hverdagsliv og levevilkår 2016”,

, VIVE.

https://www.ae.dk/analyser/vedtagne-reformer-oeger-arbejdsudbuddet-med-mere-end-14-mio-i-2025

Landsdækkende survey blandt landets nøglepersoner (2019) Marselisborg Consulting for STAR.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

3.6: Delkonklusion

Målgruppens sammensætning

Målgruppen for personlig assistance spænder bredt, men der er også tendenser i målgruppens sammensæt-

ning. Der er en stort set ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, som får personlig assistance. Målgruppen

er typisk ældre end 50 år. De har som oftest en fysisk funktionsnedsættelse og får hjælp til fysisk aflastning.

Der er dog store tværkommunale forskelle i typen af personlig assistance, der bevilges. Noget af denne vari-

ation kan forklares af målgruppens alderssammensætning, der er forskellig kommunerne imellem.

Samlet set får 45 pct. bistand til fysisk aflastning. Ca. en tredjedel af de borgere, som får bevilget personlig

assistance, har en psykisk funktionsnedsættelse, hvorfor strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejdet

også udgør en stor andel af det, der bliver bevilget personlig assistance til. Anvendelsen af fysisk aflastning er

nogenlunde ligeligt fordelt på de bevilligede timeintervaller, men udgør 54 pct. af sagerne på 11-15 timer og

57 pct. af sagerne på 16-20 timer. Der er en tendens til at strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde

anvendes i faldende omfang desto flere timer om ugen der bevilliges. Derudover ses det at 21 pct. af sagerne

af 1-5 timers omfang falder i denne kategori.

Herudover arbejder målgruppen typisk 21-36 timer om ugen og får personlig assistance i 1-10 timer pr. uge.

I praksis anvendes 7,7 timer pr. uge, hvoraf de 46 pct. er under 6 timer om ugen.

Hovedparten af de borgere, der har personlig assistance, er lønmodtagere (67 pct.), mens 13 pct. er selv-

stændige. De selvstændige modtager flere timer i personlig assistance, og udgør samlet set en større udgifts-

post kontra lønmodtagere.

Personlig assistance anvendes hovedsageligt til fastholdelse

42 pct. af målgruppen var selvforsørgende forud for bevilling af personlig assistance, mens f.eks. kontant-

hjælp udgør 3 pct., selvom analyser peger på, at netop denne målgruppe er præget af både fysiske og psyki-

ske problemstillinger, der fungerer som barriere på deres vej mod job og uddannelse.

Få har parallelindsatser

Der er gennemgående en lav grad af anvendelse af parallelindsatser i sager om bevilling af personlig assi-

stance. Det er fortrinsvis §56-aftaler (10 pct.) og tekniske hjælpemidler (7 pct.), der bringes i spil parallelt med

brugen af personlig assistance.

Antallet af bevilgede timer pr. bevilling falder, men udgifterne stiger

Der er stor variation i antallet af sager om personlig assistance på tværs af kommunerne, hvilket hænger

naturligt sammen med kommunestørrelse, men enkelte kommuner skiller sig dog ud fra denne tendens. Det

drejer sig om Sønderborg, Silkeborg og Skanderborg, der har den højeste koncentration af sager om personlig

assistance set ift. til indbyggerantallet i kommunen.

Kontrolleret for enhedsomkostninger pr. sag tegner der sig et billede af, at kommuner med et lavere antal

sager tenderer mod at have en højere gennemsnitlig omkostning pr. sag. Dette har en faglig begrundelse,

fordi der er en risiko for, at man tyr til standardvurderinger eller imødekommelse af borgerens maksimums-

rettigheder, når man har begrænset erfaring med hele bevillingsprocessen og rammerne herfor.

Mens antallet af bevilgede timer pr. bevilling falder, så stiger varigheden af bevillingerne. 70 pct. af sagerne

har en varighed på et år eller derunder, men der er store forskelle kommunerne imellem, hvilket afspejler en

forskel i bevillingspraksis. Nogle kommuner opererer typisk med en opfølgningspraksis inden for et år, mens

andre kommuner i vid udstrækning bevilger personlig assistance i perioder over to år. Samtidig viser analysen,

at den gennemsnitlige enhedsomkostning for bevillinger til personlig assistance under et år udgør DKK 61.000

mod DKK 145.000 for bevillinger over to år. Der er dermed en indikation af, at forskelle i bevillingspraksis har

betydning for omkostningsniveauet.

Typisk

over 50 år

med brug

for hjælp

til fysisk

aflastning

Størstede-

len får

hjælp un-

der 6 ti-

mer pr.

uge

Fasthol-

delse i fo-

kus

Store kom-

munale

forskelle i

omkost-

ningsni-

veauet

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Siden 2010 er der på landsplan sket en stigning i de samlede udgifter til personlig assistance på 58 pct. Udgif-

ten var i 2018 på DKK 537 mio. mod DKK 339 mio. i 2010.

Tæt op-

følgning

reducerer

udgifterne

Hvad driver udgifterne?

Sagsgennemgangen viser, at alder, funktionsnedsættelses karakter, ansættelsesforholdets karakter og op-

følgning påvirker udgiften til personlig assistance. Jo ældre borger er desto større udgift til personlig assi-

stance. Funktionsnedsættelse i arme og hænder efterfulgt af ditto i ryg og nakke medfører de to største ud-

giftsposter. Der er større udgifter forbundet med personlig assistance til selvstændige versus lønmodtagere.

I takt med at omfanget af opfølgninger på bevillingen for personlig assistance stiger falder udgiften.

En sag om personlig assistance koster i gennemsnit DKK 4.931,93 pr. måned.

Bevillingsprocessen understøtter, at borger får den støtte, som han/hun har brug for

38 pct. får bevilliget mindre end 6 timers personlig assistance pr. uge mod det maksimale timetal på 20. Ca.

en tredjedel af de opfølgninger, der sker, munder ud i en nedjustering af timetallet. Den udbredte brug af

dialogskemaet fra STAR er i den sammenhæng medvirkende til en entydig og dækkende beskrivelse af borgers

konkrete behov for støtte. Systematikken og gennemsigtigheden styrker samlet set opfølgningsarbejdet og

understøtter, at borger får den støtte, der konkret er brug for.

Ordningen

styrker ud-

buddet af

arbejds-

kraft

Tilstødende reformer og konjunkturer kan have betydning for den øgede brug af ordningen

Førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013 samt sygedagpengereformen fra 2014 har potentielt betyd-

ning for brugen af personlig assistance, fordi arbejdsudbuddet er steget og efterspørgslen på arbejdskraft

ditto. Kombinationen af et øget arbejdsmarkedsudbud, primært gennem en højere tilbagetrækningsalder, og

et konjunkturskifte efter finanskrisen i 2008, der har medført en stigende efterspørgsel på arbejdskraft, kan

begge være mekanismer, der kan have stimuleret brugen af personlig assistance. Dels fordi det kan være et

virkningsfuldt håndtag ift. at udvide arbejdsstyrken og dels fordi arbejdsstyrkens sammensætning ændres

over tid grundet en højere tilbagetrækningsalder og krav til inklusion. Det sidste forhold vil alt andet lige be-

tyde, at flere med en funktionsnedsættelse vil skulle inkluderes på arbejdsmarkedet.

En ordning med stigende bevågenhed

I tillæg til reformsporet og konjunkturerne så italesætter halvdelen af jobcentercheferne og nøglepersonerne,

at der generelt er skabt en øget opmærksomhed omkring ordningens eksistens, hvilket influerer positivt på

brugen af ordningen. 42 pct. af jobcentrets nøglepersoner erklærer sig desuden enige i, at deres kolleger er

fagligt klædt på til at rådgive om lovens muligheder for mennesker med handicap, mens 30 pct. er uenige

heri.

Oplever ordningen virker

91 pct. af nøglepersonerne i landets jobcentre oplever, at personlig assistance styrker og stimulerer borgere

med funktionsnedsættelses muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Samtidig er der en tendens til, at

borgerne i gennemsnit er 28,95 uger på offentlig forsørgelse

inden

bevilling af personlig assistance mod 18,27

uger et år

efter

bevilling af personlig assistance. Fire ud af fem business cases viser samtidig et økonomisk

potentiale, da de direkte offentlige udgifter ved brugen af ordningen med personlig assistance ikke overstiger

besparelserne på ydelserne til offentlig forsørgelse.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

4: Administrationsmodellen

Fra lov til

kommunal

implemente-

ring af ord-

ningen

Kapitlet undersøger, hvordan administrationsmodellen, som bevilling af personlig assistance bør følge, er im-

ple e teret i de ko

u ale praksis. ’Ad i istratio s odelle ’ he iser

i denne sammenhæng til det re-

gelgrundlag, som administrationen af ordningen er underlagt. For det første de lovfæstede regler, som fore-

findes i

Lov om Kompensation til handicappede i erhverv mv.

(herefter Kompensationsloven) samt den tilhø-

rende bekendtgørelse.

For det andet de principafgørelser, som Ankestyrelsen har offentliggjort med henblik

på at sikre den faglige linje i fortolkningen af lovgivningen (se bilag 2). For det tredje kommunernes egne ret-

ningslinjer, arbejdsgange og øvrige instrukser, som er udarbejdet for at understøtte en lovmedholdelig imple-

e teri g af ord i ge i praksis. Dette ’regelhierarki’ er illustreret ede for.

Figur 8: Administrationsmodellen for personlig assistance

Lov om kompensation til

handicappede i erhverv mv.

Bekendtgørelse af kompensation til

handicappede i erhverv

Principafgørelser fra Ankestyrelsen

Kommunale retningslinjer, vejledninger,

arbejdsgange

Kompensationsloven kan betegnes som en rammelov, idet den opstiller de overordnede rammer og principper

for anvendelsen af handicapkompenserende ordninger men overlader til bevillingsmyndigheden at foretage

den faglige vurdering af den enkelte sag uden detaljerede pejlemærker. Det betyder, at både bevilling og stør-

relsen på bevillingen indebærer en høj grad af skøn, som bevillingsmyndigheden (typisk nøglepersonen) dels

kan støtte på bekendtgørelsens uddybning af loven samt på principafgørelser, som Ankestyrelsen har behand-

let og fremhævet som principielle. Endelig er det praksis i kommunerne, at der udarbejdes sagsbehandlings-

understøttende retningslinjer, vejledninger og arbejdsgange, som skal følges og lægges til grund for vurderin-

ger og afgørelser.

I det følgende undersøges, hvordan kommunerne arbejder med at omsætte rammelovgivningen og de faglige

skøn i praksis, og om intentionerne med ordningen overholdes.

Evalueringens undersøgelsesspørgsmål afdækker:

Undersøgel-

sesspørgs-

mål

1. Om der er fastsat en kommunal strategi for brugen af ordningen?

2. Om kommunernes administrationsgrundlag honorerer de lovgivningsmæssige krav til administrationen af

ordningen?

3. Om administrationsgrundlaget er tilstrækkeligt til at understøtte medarbejderne i at forvalte lovgivningen

efter hensigten - og herunder hvilke modeller/arbejdsgange, retningslinjer og procedurer, der er lagt for

administrationen af ordningen?

4. Om ordningen anvendes separat eller i samspil med andre ordninger, og herunder hvordan, der tages højde

for ny teknologi/viden på området?

Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v., nr. 817 af 26. juni 2013. (Ændringsbekendtgørelsen fra 2018 vedrørende tolkning indgår ikke i

undersøgelsen).

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

4.1: Strategi og organisering

Som led i undersøgelsen af implementeringen af ordningen præsenteres indledningsvist det ledelsesmæssige

fokus på og engagement i handicapområdet generelt og personlig assistance specifikt.

Første led i den kommunale implementering af ordningen med personlig assistance er det strategiske fokus,

som ordningen får.

Det ses i tre af de 15 kommuners beskæftigelsesplaner, at indsatsen for borgere med handicap er særligt pri-

oriteret. Det dækker over det forhold, at der er formuleret en egentlig strategi for f.eks. anvendelsen af de

handicapkompenserende ordninger og/eller formidling af ordningerne til virksomhederne med henblik på at

udbrede kendskab og anvendelse. Personlig assistance er nævnt i tre af beskæftigelsesplanerne som et ek-

sempel på en handicapkompenserende ordning.

Ikke et stra-

tegisk fokus-

område

Interviews med jobcenterledelsen i de 15 casekommuner viser desuden, at personlig assistance

ikke

udgør et

strategisk fokusområde, hvorfor der kun i få tilfælde er formuleret egentlige passager i kommunernes beskæf-

tigelsesplaner eller handicappolitikker om ordningen. Personlig assistance opfattes snarere som en ordning og

et redskab blandt flere andre, hvis formål samlet set er at understøtte borgere med handicap i at få en tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet.

Flere jobcenterchefer anfører derudover, at set i sammenligning med jobcentrets øvrige forbrug, fylder per-

sonlig assistance forholdsmæssigt lidt, hvilket kan være en forklaring på, at der ikke er en selvstændig strategi.

Således er der jf. interviewene ikke nogen grund til at have en afgrænset strategi for anvendelsen af ordningen

med personlig assistance, selv om ordningen godt kan have administrationens og ledelsens opmærksomhed.

En opmærksomhed, der kan have betydning for brugen af personlig assistance, hvilket også kommer frem i

interview med nøglepersonerne:

”Jeg

vil sige det på den måde. Nu er [navn] den første chef, der har meget fokus på personlig assistance,

og det kan mærkes med det samme. Det er ledelses- og personbåret, at man brænder for tingene."

(Kilde: Nøgleperson)

Primært fast-

holdelsesfo-

kus

Hovedparten af de interviewede ledere oplyser desuden, at jobcentret primært anvender personlig assistance

til fastholdelse af borgere i erhverv. Dette afspejles ligeledes i sagsgennemgangen, hvoraf det fremgår, at 87

pct. af sagerne er bevilget til fastholdelse, mens 13 pct. er bevilget til nyansættelser.

Personlig assistance opleves ikke omfattende nok til at kunne bære en egentlig strategi. Omvendt har ledelsen

ofte en forventning om, at ordningen anvendes med et fastholdende sigte, og primært udgør et redskab, der

understøtter fastholdelse af borgere, som allerede er i beskæftigelse (f.eks. sygemeldt), men er i risiko for at

miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Oplever ikke

nødvendigvis

udgiften som

styrbar

Der er stor variation kommunerne imellem ift. deres perspektiv på, hvor styrbar udgifterne til personlig assi-

stance er. Enkelte casekommuner italesætter, at der på månedlig basis gennemføres budgetopfølgning med

specifikt fokus på brugen af personlig assistance, men for flertallet er der som beskrevet ovenfor tale om en

ordning med begrænset strategisk fokus, fordi den udgør en relativt lille andel af de samlede aktiviteter:

”Vi styrer ikke på udgifter e til perso lig assista e. Me jeg tæ ker, at edar ejder e er skolet til at

være omkostningsbevidste og afveje, om det her [personlig assistance] er en god investering. Og hvad

er alter ativet?”

(Kilde: Jobcenterchef)

”Vi styrer ikke udgifter e til perso lig assista e. Vi o iterer det,

re de er de udgifter trods alt ikke.”

(Kilde: Jobcenterchef)

e vi styrer det ikke. Så alar e-

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Omfanget af

opfølgning

varierer

På tværs af casekommunerne er der ligeledes variation i det strategiske fokus og prioritering af virksomheds-

besøg ifm. bevilling af personlig assistance og opfølgning ved genbevillinger. Som beskrevet i afsnit 3 er der en

sammenhæng mellem omfanget af opfølgning og kommunernes enhedsomkostninger til personlige assi-

stance: I takt med at omfanget af opfølgninger på bevillingen stiger, så falder udgiften signifikant kontrolleret

for kommunale forskelle. Denne sammenhæng kan ifølge en af jobcentercheferne tilskrives det forhold, at

både opgavesammensætning og den pågældende branche udvikler sig over tid, hvorfor betingelserne for selve

bevillingen ditto ændrer sig:

”Ikke

alle kommuner laver tidsbegrænsede bevillinger. Vi følger borger et par timer ift. vurdering af,

hvad der sker på arbejdspladsen. Det kan handle om opgavesammensætning og det forhold, at selve

branchen udvikler sig, hvorfor kravene til medarbejderne ændrer sig. Så vi prioriterer at observere ude

på arbejdspladserne. I min verden kalder området på tæt og håndholdt opfølgning."

(Kilde: Jobcenter-

chef)

Central rolle

til nøgleper-

sonerne

Det er Marselisborgs vurdering, at nøglepersonerne besidder en afgørende specialistviden ift. forvaltningen af

loven, og samtidig understøtter de en ensartet sagsbehandling:

”Det

der er hensigtsmæssigt er, at det er den samme, eller de samme, der laver skønnet. Det er særlig

vigtigt her, fordi lige præcis den her ordning er omgærdet af så vide rammer af skøn. Her tænker jeg

l.a. på egre et o ’fore elighed’.”

(Kilde: Nøgleperson)

”Alle

kender [navn], som er nøgleperson, og alle ved, at de kan gå ind til hende og spare med hende og

drøfte sagerne med hende. Vi har et meget højt niveau af viden og opmærksomhed på området og

sørger for at få bredt det ud.”

(Kilde: Jobcenterchef)

”Det kræver e vis ruti e og ko kret vide o se este praksisafgørelser på

området. Ellers kan vi ikke

sikre en ensartet sagsbehandling.”

Kilde: Nøgleperson)

Ifølge nøglepersonerne er det ligeledes dem, der har det primære ansvar for den interne og eksterne formid-

ling af ordningen. Den eksterne formidling støttes dog tilsvarende af fastholdelseskonsulenter i sygedagpen-

geafdelingen, virksomhedskonsulenterne og en enkelt kommune anfører ligeledes, at arbejdsmarkedschefen

orienterer om ordningen til de lokale erhvervsledere.

Styrken ved nøglepersonernes centrale rolle er samtidig dens bagside, fordi forvaltningen af lovgivningen alt

andet lige er sårbar ved sygdom og jobskifte blandt de relativt få nøglepersoner.

4.1.1: Organisering i jobcentret

Jobcentercheferne har i flertallet af casekommunerne en holdning til anvendelsen af ordningen, hvilket afspej-

les i organiseringen og uddelegeringen af bevillingskompetencen i organisationen. Samtlige deltagende kom-

u er har særlige ’ øgleperso er’

i jobcentret, som forestår administrationen af de handicapkompense-

rende ordninger, herunder særligt hjælpemidler og personlig assistance. I flere tilfælde er denne opgave delt

mellem nøglepersonerne, så én har det faglige ansvar for de tekniske hjælpemidler, mens den anden har ditto

for brugen af personlig assistance.

I figur 8 fremgår nøglepersonernes forankring i jobcentrene: 48 pct. er tilknyttet den afdeling, som arbejder

med sygedagpenge/jobafklaring, 17 pct. er placeret i virksomhedsteamet, men 15. pct. er forankret i afdelin-

gen for fleksjob/ledighedsydelse. 19 pct. har placeret nøglepersonerne andetsteds.

Jf. STAR er en nøgleperson en fælles betegnelse for de

medarbejdere i jobcenteret, der har en nuanceret viden om de handicapkompenserende ordninger. Formålet

med nøglepersonerne er at sikre, at alle medarbejdere i jobcentret kan yde en målrettet indsats og løbende få relevante oplysninger om job og handicap.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8: Forankring af nøgleperson i jobcentrets organisation

60%

50%

40%

30%

20%

10%

17%

15%

48%

Kilde: Survey nøglepersoner, 2019

N = 77

At den overvejende del af nøglepersonerne er placeret i tilknytning til sygedagpengeafdelingen, afspejler le-

delsens fokus på, at de handicapkompenserende ordninger - herunder særligt personlig assistance - primært

anvendes til fastholdelse af de borgere, som allerede har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Således forventes

organiseringen at understøtte det fastholdende fokus.

Bevillings-

kompe-

tence på

få hænder

Samtlige interviews om organisering af ordningen med personlig assistance peger på et ledelsesmæssigt di-

lemma, som på den ene side indbefatter et ønske om at begrænse bevillingskompetencen til få personer for

at sikre en ensartet sagsbehandling og bevillingspraksis. På den anden side at sikre, at den specialistviden og

de særlige kvalifikationer, som følger med bevillingskompetencen, ikke bliver for sårbar f.eks. ved jobskifte

eller sygdom.

Interviews med ledere og nøglepersoner viser, at det i flertallet af kommunerne er nøglepersonerne, der er

udstyret med bevillingskompetencen, for så vidt angår personlig assistance (og øvrige handicapkompense-

rende ordninger). I en mindre andel af kommunerne er nøglepersonens bevillingskompetence i de dyre sager

(typisk opereres med en beløbsramme op til DKK 10.000) afhængig af en godkendelse fra faglige koordinator

eller leder.

Styring

De jobcenterchefer, som tilkendegiver i interviews, at de følger økonomien, giver samtidig udtryk for, at de

ikke som sådan udgiftsstyrer bevillingerne. Dog er der en andel, som oplyser, at de i jobcentret har gennemført

e pro es, h or der er ’ryddet op’

i bevillingerne grundet en periode med manglende fokus på opfølgning og

eventuel revurdering. Således anfører en lille tredjedel af jobcentercheferne også, at der er kommet mere

fokus på opfølgning på bevillingerne.

4.1.2: Udbredelse og formidling om ordningen med personlig assistance

Formidling af

personlig as-

sistance in-

ternt

Det fremgår af interview i kommunerne, at formidlingen og udbredelsen af personlig assistance internt i kom-

munerne foregår på forskellige vis. Typisk deltager nøglepersonerne i teammøder og fortæller om de handi-

capkompenserende ordninger, og hvordan borger kan henvises til nøglepersonen. Derudover er der flere kom-

muner, som informerer om personlig assistance ved informationsmøder. I nogle kommuner er det kollegerne

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

selv, som efterspørger viden, eller ordningen formidles ved ad hoc kontakt. I en enkelt kommune nævnes

nyhedsbreve som en måde at formidle viden om personlig assistance på.

Formidling af

personlig as-

sistance eks-

ternt

Kommunerne formidler desuden viden om personlig assistance til virksomheder i kommunen. Kommunerne

formidler også til uddannelsesinstitutioner samt på uddannelses- og jobmesser. Herudover nævner kommu-

nerne også, at personlig assistance formidles til handicaporganisationer og på informationsmøder for syge-

meldte. I en kommune med interview med faglig koordinator nævnes det, at medierne

– heru der CABI’s

kampagne - også er med til at udbrede viden om personlig assistance.

4.2: Faglig ledelse og opfølgning

Den faglige ledelse af og opfølgning på nøglepersonernes administration af ordningen indbefatter ifølge inter-

views og fremsendt materiale fra kommunerne følgende elementer:



Administrationsgrundlag i form af skriftlige vejledninger og retningslinjer/arbejdsgange



Sagssparring (både uformelle og planlagte møder mellem leder og medarbejder)



Ledelsestilsyn (systematisk sagsgennemgang af udtrukket stikprøve)

4.2.1: Administrationsgrundlaget

En gennemgang af 12 af casekommunernes

administrationsgrundlag viser, at:



Der er tydelige arbejdsgange for henvisning af en borger med betydelig og varig funktionsnedsættelse til

nøglepersonen i jobcentret.



Kommunerne i høj grad anvender Specialfunktionen Job og Handicaps støtteredskaber fx ansøgningsskemaet

og dialogskemaet.



Ti kommuner har retningslinjer for bevilling af personlig assistance, hvoraf de fire mest har karakter af ar-

bejdsgange, og seks indeholder varierende grader af vejledning, som kan understøtte nøglepersonens skøn

og vurdering. Fælles for retningslinjerne er, at der ofte henvises direkte til reglerne i lov og bekendtgørelse,

og at der kun i få tilfælde følger en udlægning, som nøglepersonen kan støtte sig til. Hertil kommer, at fem

af de 15 deltagende kommuner ikke har retningslinjer på området.



Syv af kommunerne har beskrevet arbejdsgangene i forbindelse med registrering af bevilling af personlig

assistance i jobcentrets fagsystem.



Otte kommuner har præciseret i deres administrationsgrundlag om og i så fald, hvornår der skal følges op på

en bevilling.

21 pct. efter-

spørger en

klarere faglig

linje

Vurdering af

administrati-

onsgrundlag

og faglig le-

delse

Samlet set vurderer Marselisborg, at administrationsgrundlaget, sammenlignet med administrationsgrundlag

på f.eks. sygedagpengeområdet, er meget overordnet. 21 pct. af nøglepersonerne vurderer i denne sammen-

hæng, at den faglige linje ift. brugen af personlig assistance er uklar, og at der mangler en præcisering af, hvad

der kan udlægges, og hvilke overvejelser man som medarbejder skal gøre sig ift. at foretage vurderingen.

Det kan på den ene side undre, når lovgrundlaget samtidig lægger op til en forholdsvis høj grad af skøn, at der

fra ledelsesmæssigt hold ikke er mere fokus på at etablere en faglig linje. På den anden side er nøgleperson-

ordningen etableret med henblik på at sikre specialistviden på få hænder, og lederne stoler jf. interviews på,

at nøglepersonerne får deres specialviden fra blandt andet Specialfunktionen Job og Handicap. I tilknytning

hertil anfører flere ledere, at ordningen med personlig assistance varetages og forvaltes af nøglepersonerne

uden den store ledelsesmæssige indblanding, med mindre det efterspørges af nøglepersonerne.

4.2.2: Sagssparring og ledelsestilsyn

Ovenstående underbygges af interviews med nøglepersoner, faglige koordinatorer og ledere, som viser, at

flertallet af kommunerne har en uformel faglig ledelse af ordningen med personlig assistance.

Marselisborg har kun modtaget administrationsgrundlag fra 12 af de 15 deltagende kommuner.

Kilde: Landsdækkende survey blandt nøglepersoner, 2019.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Interviewpersonerne fremhæver i den forbindelse, at der typisk er sparring om de svære sager, og at det ofte

er nøglepersonerne, som initierer sparring hos nærmeste leder eller faglige koordinator. Sagssparring foregår

dog også mere systematisk i en mindre andel af kommunerne.

Fælles for kommunerne er, at personlig assistance ikke indgår som del af det almindelige ledelsestilsyn, men

kan være underlagt et tematiseret ledelsestilsyn.

I det følgende undersøges kommunernes administration af bevillingsprocessen.

4.3: Bevillingsprocessen

Målgruppen

for personlig

assistance

For at være berettiget til personlig assistance skal funktionsnedsættelsen jf. kapitel 3 være varig og betydelig.

Det gælder både personer med fysiske og psykiske handicap. Jf. Lov om kompensation til handicappede i er-

hverv mv., kapitel 3 og 4 kan personlig assistance søges af personer med funktionsnedsættelse, der:



Søger ansættelse eller er ansat i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår



Søger ansættelse eller er ansat i seniorjob



Søger ansættelse eller er ansat i job med løntilskud - herunder også førtidspensionister i løntilskud



Søger ansættelse eller er ansat i fleksjob



Deltager i tilbud om virksomhedspraktik



Påtænker at etablere selvstændig virksomhed eller er selvstændig erhvervsdrivende på det almindelige ar-

bejdsmarked



Er beskæftigede og uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det

pågældende erhverv



Er ledige og deltager i selvvalgt uddannelse samt tilbud om vejledning og opkvalificering



Modtager a-dagpenge



I forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. rummer en række kriterier for vurde-

ringen af behovet for personlig assistance. Det fremgår af bekendtgørelsens §21, stk. 2, at ansøgningen skal

indeholde oplysning om:



Navn, adresse, CPR-nr. og stilling



Personen er ansat som lønmodtager eller er selvstændig erhvervsdrivende



Funktionsnedsættelsens art



De bestemte arbejdsfunktioner eller funktioner i forbindelse med deltagelse i uddannelse/kurser, der øn-

skes assistance til



Antal timer, hvortil der ønskes assistance



Den periode, hvortil der ønskes assistance

Figur 9: Bevillingsprocessen

Første

kontaktpunkt

Afdækning/

oplysning af sagen

Kriterier for

vurdering af

behovet for

personlig as-

sistance

Vurdering og

fastsættelse af

timer

Afgørelse

og bevilling

Opfølgning

og genbevilling

Henvendelse til

nøgleperson fra

1) borger eller 2)

sagsbehandler

Ansøgningsskema

påbegyndes

Dialogskema ift.

afdækning af

arbejdsopgaver

Lægelig

dokumentation

Kriterier ift.

bevilling af

personlig

assistance og

fastsættelse af

timer

Bevillingens

varighed og

kvalitet

Procedure for

opfølgning og

genbevilling

Samarbejde med

udbetalingsenhed

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Officialprin-

cippet

I dette afsnit beskrives bevillingsprocessen med udgangspunkt i ovenstående figur med afsæt i principperne

for god forvaltningsskik og ud fra officialprincippet (eller undersøgelsesprincippet). Officialprincippet er ikke

lovfæstet, men er udtryk for en almindelig retsgrundsætning. Formålet med officialprincippet er at under-

støtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Princippet forpligter myndigheden til at kende det

retlige grundlag, den skal træffe afgørelse efter, og til at tilvejebringe relevante oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder.

Endelig giver det et oplyst grundlag for den løbende vurdering af behovet for personlig

assistance jf. retssikkerhedslovens §10.

4.3.1: Første kontaktpunkt

Trin 1

En sag om personlig assistance opstår enten ved at:

1. Nøglepersonen får en henvendelse fra en kollega i jobcentret om en borger, som kan være i målgruppen

for personlig assistance. Det kan også være, at nøglepersonen er sagsbehandler for en borger, der er i

målgruppen for personlig assistance.

2. Borger eller virksomheden henvender sig til jobcentret. Henvendelsen drejer sig ikke nødvendigvis om

personlig assistance, men kan handle om handicapkompenserende ordninger og hjælpemidler generelt.

Som tidligere beskrevet er hovedparten af de borgere, der gør brug af ordningen med personlig assistance

selvforsørgende (42 pct.), hvilket understreger betragtningerne fra interview med nøglepersonerne i casekom-

munerne, der giver udtryk for, at ordningen i vid udstrækning initieres af borger (virksomheden) selv.

Trin 2

Samtale

4.3.2: Oplysning af sagen

Henvendelsen følger hovedparten af kommu-

nerne op med et besøg på borgers arbejdsplads.

55 pct. gør det altid, 22 pct. gør det ofte, mens 17

pct. gør det af og til jf. survey blandt alle landets

nøglepersoner (se figur 10). Det samme billede

går igen i interview med nøglepersonerne i de 15

casekommuner.

Af interview med nøglepersonerne fremgår det

også, at mange kommuner typisk følger op på en

henvendelse om en potentiel sag om personlig

assistance med en trepartssamtale med borger,

sagsbehandler og nøgleperson. Her drøftes bl.a.

arbejdsopgaver, behovet for støtte og mulighe-

derne for mindst mulig indgriben via tekniske

hjælpemidler.

Figur 10: Virksomhedsbesøg forud for bevilling

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

22 pct.

17 pct.

1 pct.

0 pct.

5 pct.

55 pct.

Altid

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde: Survey, nøglepersoner, 2019

Formålet med samtalerne er at informere om personlig assistance, få talt med borgeren og arbejdsgiver om-

kring arbejdsopgaverne, mulighederne for at imødekomme skånehensyn via tekniske hjælpemidler og/eller

personlig assistance og påbegynde trin to: Oplysning af sagen.

Det fremgår ikke af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., hvordan en sag om personlig assi-

§13, stk.1

stance skal oplyses. Til gengæld fremgår det af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, at den personlige assistent skal

§14, stk. 1 og

bistå personen med praktiske arbejdsfunktioner og funktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den på-

gældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig assistance til. Det fremgår desuden af be-

kendtgørelsens § 14, stk. 1, at der ikke kan ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt

med funktionsnedsættelsen. Personen med funktionsnedsættelsen skal selv kunne udføre de

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltningsret/officialprincippet/

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

indholdsmæssige arbejdsopgaver. Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 14, stk. 2, at ansættelsen af den

personlige assistent ikke må have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp. For at kunne tage stilling

til disse kriterier, skal nøglepersonen have indblik i borgers arbejdsopgaver og evt. lægelig dokumentation ift.

borgers funktionsnedsættelse.

Dokumen-

tation for

funktions-

nedsæt-

telse

Figur 11: Varig og væsentlig funktionsnedsættelse

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

76 pct.

8 pct.

7 pct.

9 pct.

Lægelig

dokumentereret

Åbenbar

Lidelsen er ikke

varig/det kan ikke

vurderes om lidelsen

er varig

Fremgår ikke

Som det fremgår af figur 11, indeholder 76

pct. af sager om personlig assistance læge-

lig dokumentation for borgers funktions-

nedsættelse, mens funktionsnedsættel-

sen i ca. 8 pct. af sagerne er åbenbar. I

godt 9 pct. af sagerne fremgår, der ingen

lægelig dokumentation og samtidig er det

ikke muligt at vurdere, om funktionsned-

sættelsen er åbenbar.

Kilde: Sagsgennemgang, 2019

271

Dialogskema

Det fremgår af både interview med nøgleperso-

nerne og casekommunernes administrations-

grundlag, at ansøgningen om personlig assi-

sta e sker ed afsæt i STAR’s

dialogskema. 13

ud af 15 casekommuner giver udtryk for, at ska-

belonen fra STAR anvendes som dialogværktøj

ifm. konkretisering af hvilke arbejdsopgaver, der

kræver assistance samt omfanget heraf:

”Da jeg overtog det i

7 lød alle evilli ger

også på 20 timer. Der begyndte vi så at bruge

dialogskemaet. Dialogskemaet har været med

til at splitte opgaverne op og gøre det synligt,

hvad borger kan lave,

og hvad der ikke dur.”

(Kilde: Faglig koordinator)

Det varierer, om borger og virksomhed udfylder dialogskemaet alene, eller om nøglepersonen er med til at

udfylde skemaet, men formålet med skemaet er, at få arbejdsopgaverne konkretiseret

–

både de opgaver, der

kræver assistance og de opgaver, som borger kan varetage selvstændigt. Det skaber det nødvendige grundlag

for at gennemføre en socialfaglig vurdering af borgers støttebehov

–

herunder muligheder for en mindre ind-

gribende indsats som tekniske hjælpemidler.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Sagens op-

lysning

Sagens oplysning beror på to parametre:



Er det lægeligt dokumenteret eller åbenbart,

at lidelsen er væsentlig og varig?



I hvor høj grad er borgernes arbejdsopgaver

afdækket?

Figur 12 afspejler den faglige kvalitet ift. sagens

oplysning. 81 pct. af sagerne om personlig assi-

stance er tilstrækkeligt oplyste, fordi borgernes

arbejdsopgaver er beskrevet, både ift. hvad bor-

ger selvstændig kan varetage, og hvad borger ikke

kan varetage. Dertil er lidelsen lægeligt dokumen-

teret eller åbenbar.

Figur 12: Sagens oplysning

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 pct.

13 pct.

6 pct.

81 pct.

Kilde: Sagsgennemgang, 2019

N = 271

I 13 pct. af sagerne er lidelsen enten ikke afdækket, eller også er de arbejdsopgaver, som borger kan varetage

selvstændigt, ikke beskrevet i tilstrækkelig grad.

Trin 3

4.3.3: Vurdering og fastsættelse af timer

Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. indeholder en række kriterier ift. vurdering af, hvor

mange timers personlig assistance en borger kan bevilges:



Der kan bevilges personlig assistance i op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal ved en arbejdstid på

37 timer. Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt (§ 15, stk. 1)



Ved en meget betydelig funktionsnedsættelse eller ved flere funktionsnedsættelser kan tilskuddet være

op til fuld tid (§ 15, stk. 4)

Personkreds

Det fremgår af interview i de 15 casekommuner, at der er forskellige udlægninger af, hvem der kan få bevilget

personlig assistance. F.eks. er der forskellige opfattelser af, hvorvidt en borger kan få bevilget personlig assi-

stance, hvis arbejdet forværrer borgers helbred. I tre kommuner fremhæver de, at jobbet

ikke

må forværre

borgers helbred, mens en kommune fortæller, at jobbet gerne må forværre borgers helbred. Et andet eksem-

pel er en kommune, som først bevilger personlig assistance, når der ikke er andre muligheder, to kommuner

udtaler, at personlig assistance kun skal anvendes til ordinær beskæftigelse.

”Vi siger, I skal ikke æv e det,

ed i dre, der slet ikke er flere

uligheder.”

(Kilde: Nøgleperson)

”Der er virkelig la gt i elle , at i e kolleger tæ ker, at perso lig assista e er e

ulighed. Måske fordi de

er lidt opdraget til det. Det er ikke så lang tid siden, at vi havde en kollega, der sagde, jamen det tænker jeg

slet ikke, fordi jeg jo med det

e tæ ker, at det ikke er e

ulighed.”

(Kilde: Nøgleperson)

Ovenstående citater afspejler den usikkerhed, der er i kommunerne ift. personkredsen for Lov om kompensa-

tion til handicappede i erhverv mv. 30 pct. af nøglepersoner svarer samtidig i den landsdækkende survey, at

deres kolleger

ikke

er fagligt klædt på til at rådgive om lovens muligheder for mennesker med handicap. Det

kommer også til udtryk i følgende citat fra en af nøglepersonerne:

”Vi har u dret os over, at i de folk får tilke dt et fleksjo , hvilket vi er rigtig gode til her, så ko

er de ikke

fra sygedagpe ge og spørger, o det ku e være perso lig assista e i stedet for fleksjo ”

(Kilde: Nøgleper-

son)

Varig og be-

tydelig funk-

tionsnedsæt-

telse

Ift. om funktionsnedsættelsen er varig og væsentlig er det særligt fortolkningen af funktionsnedsættelsens

varighed, der fylder i interviewene med nøglepersonerne i casekommunerne. Gennemgående for casekom-

munerne vurderes lidelsens væsentlighed i sammenhæng med borgers arbejdsopgaver. Vurderingen, af om

funktionsnedsættelsen er varig, beror på en lægelig vurdering. Som det også fremgår af figur 10 under trin 2

foreligger der lægelig dokumentation for lidelsens karakter og varighed i 76 pct. af sagerne.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Forenelighed

I vurderingen af om erhvervet er foreneligt med funktionsnedsættelsen ser hovedparten af kommunerne på

forholdet mellem borgers funktionsnedsættelse og arbejdsfunktioner. 5 ud af 15 kommuner mener, at skønnet

i denne vurdering er svær at håndtere, mens to kommuner fortæller, at deres linje er den bredest mulige

tolkning af kriteriet:

”Jeg tæ ker,

vi har den bredeste tolkning af adgangen til personlig assistance. For mig at se, skal der meget til,

føre d det ikke er fore eligt.”

(Kilde: Nøgleperson)

Dette stemmeroverens overens med, at 7 ud af 15 nøglepersoner mener, at principafgørelser efterlader dem

med en uklar linje ift. fortolkningen af lovgivningen. Det er særligt ift. forenelighed, at dette fremhæves.

”Ja,

jeg kender principafgørelserne, og jeg er udmærket klar over, at de principafgørelser også er meget i hver

deres

ret i g.”

(Kilde: Nøgleperson)

”Da sage

ed […]

kom, der havde vi dagen før siddet på et ERFA-møde, hvor en havde en ansøgning fra et

ægtepar, hvor de ville have vildt mange timer begge to, hvor min kollega simpelthen bare tænkte, at det kan

overhovedet ikke lade sig gøre. Det er ikke foreneligt. Så kom den fra Ankestyrelsen. Vi sad på mødet og argu-

menterede for, hvorfor min kollega ikke skulle bevilge. Hun kunne bevilge lidt, men ikke alle de timer. Og så

kom den fra Ankestyrelsen. Min kollega smed det hele på bordet, og så bevilgede hun det, de havde søgt om.

Hun kunne ikke

forholde sig til det. […] Det gør det svært for os. Det gør det rigtig svært.”

(Kilde: Nøgleperson)

Vurdering af

timer

Vurderingen af antal timer tager som tidligere beskrevet udgangspunkt i dialogskemaet fra STAR, hvor nøgle-

personen gennemfører et virksomhedsbesøg til observation af borgerens arbejdsopgaver, støttebehov og om-

fang. Alternativt tages der udgangspunkt i dialogen med borger og arbejdsgiver med afsæt i dialogskemaets

fokuspunkter. Kommunerne fremhæver, at det kan være udfordrende at vurdere varigheden af en arbejdsop-

gave samt at gennemskue, om det er noget, som borgeren reelt har behov for personlig assistance til. Dette

beskrives som en særlig udfordring ift. de borgere, der har egen virksomhed. De udgør som tidligere beskrevet

13 pct. af populationen, men samtidig er det en delmålgruppe, der udgør en selvstændig cost-driver jf. afsnit

3.4. Nøglepersonerne oplever, at opgavesammensætningen er mindre gennemskuelig blandt de selvstændige

end blandt lønmodtagerne.

4.3.4: Afgørelse og bevilling

Trin 4

Bevillingen af personlig assistance kan gives for en bestemt periode eller indtil videre. Herudover har kommu-

nerne (myndigheden) ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt jf. officialprincippet eller undersøgelsesprin-

cippet. Med afsæt heri er alle 271 sager i sagsgennemgangen vurderet ift. følgende kriterier:



Fremgår lovhjemmel og henvisning til bestemt paragraf?



Fremgår det tydeligt, hvilke forhold, oplysninger og dokumentation der er lagt til grund for bevillingen?



Fremgår de opgaver, som borger selv varetager (det indholdsmæssige)?



Fremgår borgers funktionsnedsættelses betydning for opgaveløsningen?



Er behovet for personlig assistance godtgjort/beskrevet (hvilke opgaver)?

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Bevillin-

gens kvali-

tet har

konsekven-

ser for op-

følgningen

Med afsæt i ovenstående kriterier er samtlige sa-

Figur 13: Bevillingens kvalitet

ger vurderet fra en skala fra et til fem, hvor et af-

100 %

90 %

spejler det forhold, at bevillingen opfylder ét af

80 %

de fem kriterier, mens fem betyder, at alle fem

70 %

parametre er opfyldt. Ca. 60 pct. af sagerne op-

60 %

45 pct.

50 %

fylder et eller to af parametrene, mens ca. 40.

40 %

pct. opfylder tre eller flere parametre (jf. figur

30 %

13 pct.

20 %

13). Lovhjemmel og henvisning til bestemt para-

10 %

0 pct.

graf fremgår af 100 pct. af bevillingerne, og af 84

pct. af bevillingerne fremgår det, hvilke opgaver

Bevilling

fremgår

borger selv varetager. I ca. to tredjedele af bevil-

ikke

lingerne mangler der en beskrivelse af hvilke for-

hold, oplysninger og dokumentation, der ligger til

grund for bevillingen, eller borgers funktionsned-

sættelsens betydning for opgaveløsningen.

17 pct.

9 pct.

16 pct.

Kilde: Sagsgennemgang, 2019

N = 269

Behovet for personlig assistance fremgår

ikke

i 80 pct. af bevillingerne. Tabel 12 giver et samlet overblik over

bevillingens kvalitet ift. de fem parametre for god forvaltningsskik.

Tabel 12: Parametre i bevillingens kvalitet

Parameter

Fremgår lovhjemmel og henvisning til bestemt paragraf af bevillingen?

Fremgår det tydeligt i bevillingen hvilke forhold, oplysninger og dokumentation, der er lagt

til grund for bevillingen?

Fremgår de opgaver, som borger selv varetager (det indholdsmæssige) i bevillingen?

Fremgår borgers funktionsnedsættelses betydning for opgaveløsningen af bevillingen?

Er behovet for personlig assistance godtgjort/beskrevet (hvilke opgaver) i bevillingen?

99,6 pct.

33,5 pct.

Nej

0,4 pct.

66,5 pct.

84,0 pct.

30,9 pct.

19,7 pct.

16,0 pct.

69,1 pct.

80,3 pct.

Kilde: Sagsgennemgang, 2019

269

Det er evaluators vurdering, at det kan være svært at følge op på sager med personlig assistance, hvor der ikke

findes ét samlet overblik over bevillingens indhold og forhold, ligesom det er evaluators vurdering, at borgeren

ikke altid er oplyst om, hvad personlig assistance er givet til og under hvilke betingelser.

"Vi har ikke noget kendskab til, om den personlige assistent er en frikøbt kollega eller ekstern. Vi giver

tilskuddet, og hvordan de løser det ude på virksomheden, det ved vi ikke. I forhold til opfølgningen så har

vi kun kontakt med borger og arbejdsgiver. Ikke den personlige assistent.”

(kilde: Jobcenterchef)

Mangelfuld belysning af hvilke forhold, oplysninger og dokumentation, der ligger til grund for bevillingen, eller

borgers funktionsnedsættelsens betydning for opgaveløsningen udfordrer kvaliteten af opfølgningen. Tilsva-

rende er det en udfordring, når det

–

som citeret ovenfor - ikke er gennemsigtigt hvilke opgaver, der løses af

hhv. borger og den personlige assistent.

Trin 5

4.3.5: Opfølgning på bevillingen og genbevilling

Dette afsnit er todelt. Første del omhandler opfølgning på borgers forudsætninger for at få personlig assi-

stance. Jobcentret skal senest et år efter, at bevillingen er givet, tage stilling til, om bevillingen kan fortsætte.

Den anden del omhandler kommunens opfølgning på udbetalingerne.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Opfølg-

ning/genbe-

villing

Kommunerne tager stilling til om borgers bevilling kan fortsætte ved at følge op på bevillingen med henblik på

en eventuel genbevilling. Ca. to tredjedele af de kommuner, som har besvaret spørgeskemaet til nøgleperso-

ner svarer, at proceduren for genbevillinger er beskrevet i deres administrationsgrundlag, mens en fjerdedel

ikke har beskrevet proceduren for genbevillinger jf. figur 14.

Figur 14: Er proceduren for genbevillinger beskrevet i jeres administrationsgrundlag?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nej

Ved ikke

Kilde: Survey nøglepersoner, 2019

N = 77

66 pct.

25 pct.

8 pct.

Det fremgår af figur 16, at opfølgningen sker i de fleste tilfælde (56 pct.). I 5 pct. af sagerne er der ikke fulgt op

på bevillingen, mens det for 39 pct. af sagerne er irrelevant, da der endnu ikke er gået et år. Af interview med

nøglepersonerne fremgår det, at opfølgningen sker årligt. Nøglepersonerne laver typisk tidsbegrænsede gen-

bevillinger af et års varighed. Det fremgår af resultaterne af den landsdækkende survey til nøglepersonerne,

at 56 pct. af kommunerne arbejder med tidsbestemt genbevillinger i 91 til 100 pct. af tilfældene. Af register-

data fremgår det, at ca. en tredjedel bevilges med et års varighed (se kapitel 3). Der er samtidig 25 pct., som

arbejder med tidsbestemte genbevillinger i mindre end 10 pct. af tilfældene (jf. figur 15).

Figur 15: I hvilket omfang arbejder I med tidsbestemte genbevillin-

ger?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1-10%

11-20%

31-40%

81-90%

91-100% Ved ikke

Kilde: Sagsgennemgang, 2019

269

Figur 16: Opfølgning på personlig assistance

100 %

90 %

80 %

70 %

56 pct.

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

56 pct.

39 pct.

11 pct. 14 pct.

1 pct.

3 pct.

13 pct.

10 %

5 pct.

Nej

Irrelevant

Kilde: Survey nøglepersoner, 2019

De tidsbegrænsede genbevillingerne kan være en måde for nøglepersonerne at føre kontrol med rigtigheden

af de oplysninger, som arbejdsgiver og personlig assistent giver. Det fremgår af interview med nøglepersoner

i syv kommuner og faglige koordinatorer i fem kommuner. Der er også kommuner, som mener, at det ikke er

muligt at kontrollere rigtigheden af oplysningerne, fordi opgavesammensætningen kan være uigennemskuelig,

hvilket særligt gør sig gældende blandt de selvstændige. Det fremgår af interviewmaterialet fra fem af case-

kommunerne.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Det er evaluators indtryk, at det kan hænge sammen med de ressourcer, som er afsat til opfølgningen. Opfølg-

ningen sker enten skriftligt, telefonisk eller via virksomhedsbesøg. Størstedelen af kommuner tager på virk-

somhedsbesøg i udvalgte sager. Et fåtal tager altid på virksomhedsbesøg ved første opfølgning. Det fremgår af

sagsgennemgangen, at der i 29 pct. af sagerne sker justeringer på baggrund af en opfølgning. I 63 pct. af til-

fældene handler det om nedjustering af timerne,

e s det for p t.’s edko

e de ha dler o

opjustering

(jf. figur 17).

Figur 17: Ændringens karakter

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Bevilling

begrænset i tid

Takst øget

Flere timer

Færre timer

Kilde: Sagsgennemgang

269

63 pct.

33 pct.

2 pct.

Økonomiaf-

delingens lø-

bende op-

følgning

Den anden type opfølgning drejer sig om opfølgningen på udbetalingen ifm. brugen af personlig assistance.

Det varierer, hvor meget viden nøglepersonerne har om udbetalingen ifm. brugen af personlig assistance. I

nogle kommuner har de tæt kontakt eller sidder i nærheden af de personer, som udbetaler personlig assi-

stance. Det fremgår af interview med nøglepersoner i fem kommuner og med faglige koordinatorer og team-

ledere i fem kommuner. I andre kommuner har nøglepersonerne ikke viden om hvem, der udbetaler personlig

assistance eller sidder ikke nærheden af personerne. I en kommune bliver personerne, som udbetaler person-

lig assistance orienteret via adviser i fagsystemet. I en kommune bortfalder bevilling, hvis borger og arbejdsgi-

ver ikke genansøger, når bevilling udløber.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Figur 18: Hvem fører tilsyn med udbetalingsanmodningen, når den lægges på borgers sag?

77%

38%

Regnskabs-/økonomiafdelingen

Ved ikke

Myndighedssagsbehandler i jobcentret

Nøgleperson i jobcentret

12%

Afdelings-/teamleder i jobcentret

10%

Faglig koordinator i jobcentret

Anden*

23%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Svar fra nøgleperson

Svar fra økonomi-/regnskabsansvarlig

* Anden angives som administrativ medarbejder i jobcenter; leder; ydelsesafdeling/team; kontorassistent; nøgleperson i betalingsenheden; faglig koordinator i ydelsescenteret; sektionslede-

ren; udbetaling i jobs; analysemedarbejder; eller økonomiansvarlig.

Kilde: Survey for nøglepersoner & økonomiansvarlige/regnskabsmedarbejdere, 2019

51 (nøglepersoner) N

49 (økonomi-/regnskabsansvarlige)

Tvivl om

konterings-

praksis og til-

synsansvaret

Det fremgår af figur 18, at det fortrinsvis er økonomiafdelingen, der fører tilsyn med udbetalingsanmodningen,

når den lægges på borgers sag. Der er dog ikke fuld overensstemmelse mellem fordelingerne fra survey blandt

nøglepersoner og blandt de økonomi-/regnskabsansvarlige for ordningen, hvilket kan være en indikation af, at

arbejdsgangen ikke er entydig. 77 pct. af nøglepersonerne er af den opfattelse, at det er økonomiafdelingen,

der fører tilsyn med udbetalingsanmodningen, mens det tilsvarende tal er 38 pct. for de økonomi-/regnskabs-

ansvarlige for ordningen. 20 pct. af de økonomi-/regnskabsansvarlige for ordningen svarer samtidig, at de ikke

har kendskab til den aktuelle konteringspraksis, mens 73 pct. konterer udgifter til personlige assistance på

konto 056891-1-007 (personlig assistance for borgere i erhverv) og 056891-1008 (personlig assistance for bor-

gere i uddannelse).

43 pct. af kommunerne har

ikke

en økonomiinstruks eller de økonomiansvarlige/regnskabsmedarbejdere ved

ikke, om de har en instruks til økonomifunktionen. Det kan være en indikation af, at der i visse tilfælde er tvivl

om de administrative arbejdsgange ifm. brugen af personlig assistance.

Få har en

økonomiin-

struks

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Figur 19: Handlinger forbundet med udbetalingen ift. at sikre sammenhæng mellem bevilling og udbetalingsanmodning

Jeg får et begrænset antal udbetalingsanmodninger, og er

derfor i tvivl om proceduren

Jeg antager, at udbetalingsanmodningen følger bevillingen

og betaler

Jeg sender udbetalingen til orientering til sagsbehandler,

som er ansvarlig for sammenhæng med bevilling

Jeg undersøger bevillingsgrundlaget, inden jeg udbetaler

Jeg sikrer, at bevillingen er aktiv og betaler dernæst

fakturaen/udbetalingsanmodningen

Andet

0 pct.

4 pct.

30 pct.

46 pct.

13 pct.

7 pct.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Kilde: Survey økonomi-/regnskabsansvarlige for brugen af personlig assistance, 2019

Ved ikke

Praksis ved

ændringer

Når de økonomi-/regnskabsansvarlige for brugen af personlig assistance skal sikre sammenhæng mellem be-

villing og udbetalingsanmodning ift. udbetalingen af personlig assistance, undersøger 46 pct. bevillingen aktivt

og betaler dernæst udbetalingsanmodning, mens 30 pct. sender udbetalingen til orientering til sagsbehandler,

som er ansvarlig for bevillingen jf. ovenstående figur.

4.4: Kvaliteten af registreringspraksis

STAR har indledt en proces for at forbedre kvaliteten af registerdata i DFDG. I det følgende gives en analyse

af om registerdata i 2018 stemmer overens med kommunens egne registreringer. Analysen foretages med

henblik på at danne et billede af kvaliteten af registreringspraksis samt eventuelle områder, hvor der er for-

bedringspotentiale.

Værdikæ-

den

Registerdata dannes med udgangspunkt i de indberetninger, som DFDG modtager fra de kommunale fagsy-

stemer. Værdikæden i generering af data består groft sagt af tre led, som illustreres i det følgende:

Figur 20: Værdikæden for dannelsen af registerdata

Kommunal

registreringspraksis

Fagsystemerne

Fasit/Momentum

DFDG

Eventuelle fejlkilder, der påvirker datakvaliteten, kan således enten opstå i den kommunale registreringsprak-

sis eller i fagsyste ets o ersættelse og le eri g af data. DFDG er ’ lot’ e data odel, der

henter og samler

de data, som fagsystemerne leverer.

Kvaliteten

af regi-

streringer

For at vurdere om kommunernes egne registreringer stemmer overens med registerdata har evaluator gen-

nem survey spurgt nøglepersonerne om antal bevillinger og genbevillinger af personlig assistance i 2018.

Resultatet heraf er sammenlignet med registerdata fra DFDG på kommuneniveau. For at komme et skridt

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

nærmere ift. hvor i værdikæden eventuelle fejlkilder er opstået, er differencerne krydset med det fagsystem,

som det enkelte jobcenter anvender (Fasit eller Momentum).

I 2018 var der fortsat en betydelig grad af uoverensstemmelse mellem kommunernes egen registreringer og

registerdata. Samtidig viser analysen, at der er forskel i tyngden af differencen de to fagsystemer imellem.

Den gennemsnitlige difference i antal sager er 27 for jobcentre, der anvender Fasit, og 42 for jobcentre, der

a e der Mo e tu . Ser a ær ere på ”datas ej ge e de to fagsyste er”, så er der forskel på,

h orda fagsyste er e ” apper” data, d s.,

hvordan fagsystemet oversætter data til de typevalg, som DFDG

beder om.

Fasits

arbejds-

gang

Brugerfladen i Schultz Fasit anvender samme typevalg, som indberettes til DFDG. Det vil sige, at der mappes

1:1. De kategorier, som DFDG beder om, er de samme kategorier, som sagsbehandlerne præsenteres for.

Det betyder, at Schultz Fasit ikke oversætter data, men sender data direkte videre til DFDG. Når der oprettes

et til ud o perso lig assista e i Fasit ælges ålgruppe ” eskæftigede”. Herefter oprettes

en placering i

tilbudskategorie

”Perso lig assista e”. Sags eha dler e ople er, at der ku er é åde at registre på, h il-

ket må formodes at styrke datakvaliteten. Historisk er der dog en fejlkilde, idet sagsbehandlerne tidligere har

været nødsaget til

at huske at trykke ”pu li er” for, at data slog ige e til DFDG. De e fejlkilde er afhjulpet

ed at fjer e ”ge

-k

appe ”, så sags eha dler e u auto atisk trykker pu li er for at ge

e. Æ dri ge

blev publiceret i marts 2019, hvilket betyder, at fejlkilden optræder i data for 2018.

Momentum er først og fremmest bygget op om kategorier og typevalg, der skal give mening for sagsbehand-

lerne i den daglige drift. Når en sag oprettes, vælges først målgruppe efter beskæftigelsesloven. Ved tilbud

om personlig assistance til en person i ordinær ansættelse oprettes en fiktiv målgruppe, oftest 2.10 (ledige

uden ydelse), som efterfølgende fjernes igen. Ved oprettelse af tilbud vælges mellem tre typer af tilbud:



Uddannelsestilbud



Støttetilbud



Jobtilbud

Som oftest registreres personlig assistance som støttetilbud. Er modtageren en person, der f.eks. tilbydes

fleksjob samtidig, kan det registreres som jobtilbud. Registreringspraksis varierer, og det opleves ikke enty-

digt, hvordan der skal registreres. Når Momentum indberetter til DFDG er der ved kodning truffet valg om,

h orda oplys i ger e appes, eller ed a dre ord, h orda data o ersættes til DFDG’s type alg.

Momen-

tums ar-

bejdsgang

Regneark

Sagsbehandlernes umiddelbare motivationen for at registrere er, at de skal sikre, at kommunen selv ved,

hvilken bevilling, der er givet. F.eks. kan udbetalingen anvende registreringen til at tjekke om en anmodning

om refusion ligger indenfor rammen af bevillingen. Når udbetalingen tjekker det, er det underordnet, hvor

bevillingen er registret. I mindre kommuner forekommer det, at bevillingerne samles i regneark, som sendes

på mail til udbetalingen, idet det i den daglige drift ikke opleves som afgørende, om det er registeret i fagsy-

stemet. 5 pct. af nøglepersonerne anfører, at dette er deres praksis, mens 42 pct. sender en mail til økono-

mifunktionen. 42 pct. anvender alene deres fagsystem, mens 6 pct. bruger fagsystemet i kombination med

en mail. At fagsystemet slet ikke anvendes, kan således også være en fejlkilde.

92 pct. af kommunerne angiver i surveyen til nøglepersonerne, at de har fælles praksis for registrering af

personlig assistance.

Udgifter til ordningen med personlig assistance håndteres ikke i fagsystemet, men i økonomisystemer, hvor

der konteres på konto 5.68.91-1-007 og 5.68.91-1-008. Kommunerne vurderer, at kontoplanen er retvisende

for udgifterne anvendt til personlig assistance.

Konklusionen er, at der også for 2018 er betydelige uoverensstemmelser mellem kommunernes egne regi-

streringer og registerdata (DFDG). Analysen indikerer samtidig, at Fasit har udviklet en mere hensigtsmæssig

model for indberetning til DFDG sammenlignet med Momentum.

Fælles

praksis

Økonomi-

ske nøgle-

tal

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

4.5: Samspil med andre ordninger

Det fremgår af interview på alle niveauer, at der er mange ordninger, som har et samspil med personlig assi-

stance. I dette afsnit afdækker evaluator ordningen om personlig assistances samspil med andre ordninger.

Indledningsvis rangeres de forskellige ordninger. Derefter afdækkes samspillet med hjælpemidler og fleksjob,

for til sidst at se på samspillet mellem personlig assistance og andre ordninger på beskæftigelses- og social-

området.

Rangering

Casekommunerne fremhæver, at personlig assistance er en af de ordninger, som de kan anvende, der mindst

indgribende.

Figur 21: Indsatstrappen

–

princippet om mindste indgriben

Førtidspension

Fleksjob

Revalidering

P ersonlig assistance

Mentor

Hjælpemidler

56-aftale

Omplacering

Nedsat arbejdstid

Det fre går af i ter ie

ed øgleperso er e, at ’ord i ger’ ses

som en indsatstrappe, hvor ordningen er

mere indgribende for hvert trin vi bevæger os op ad indsatstrappen, som også illustreret i figur 20. Det skal

dog i den sammenhæng bemærkes, at princippet om mindste indgriben alene kan anvendes i sager om an-

vendelse af magt eller tvang jf.

Ankestyrelsens principafgørelse 51-18 om midlertidigt botilbud - mindre ind-

gribende foranstaltninger

–

kompensationsprincip.

Heraf fremgår det, at kommunen skal sørge for, at sagen

er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kan foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov

for hjælp og støtte som følge af borgerens funktionsnedsættelse. Kommunen kan ikke undlade at oplyse sa-

gen og undlade at vurdere, hvilket behov for hjælp og støtte, borgeren har behov for, under henvisning til et

princip om mindsteindgreb, da kommunen skal sørge for, at borgeren bliver kompenseret for følgerne af den

nedsatte funktionsevne.

I det tilfælde, hvor borger har en varig nedsat funktionsevnenedsættelse, vil det derfor ikke være korrekt at

tale om omplacering, da borger kan være berettiget til personlig assistance. 4 ud af 15 nøglepersoner i case-

kommunerne nævner, at muligheden for omplacering italesættes, før de bevilger personlig assistance. Om-

placering skal her forstås som omplacering til et nyt job/nye arbejdsfunktioner inden for den pågældende

virksomhed eller i en ny virksomhed.

Der er variation i, hvilke ordninger, og til dels også rangeringen af dem, som kommunerne fremhæver. Oven-

stående indsatstrappe er derfor en illustration, som samler kommunernes nævnte ordninger og rangering i

én model.

4.5.1: Hjælpemidler

Figur 22 gengiver nøglepersonernes vurdering af, i hvilken grad hjælpemidler har medført et fald i brugen af

perso lig assista e. p t. a gi er, at hjælpe idler i ’ eget høj grad’ eller i ’høj grad’ har edført et fald,

mens det ikke er tilfældet for de resterende besvarelser. Hovedparten (37 pct.) vurderer, at hjælpemidler

hverken har en positiv eller negativ indvirkning på brugen af ordningen om personlig assistance.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Figur 22: I hvilken grad har hjælpemidler medført et fald i brugen af personlig assistance?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

I meget høj grad

I høj grad

Hverken i høj eller

lav grad

I lav grad

I meget lav grad

Ved ikke

1 pct.

6 pct.

37 pct.

22 pct.

15 pct.

18 pct.

Kilde: Survey nøglepersoner, 2019.

N: 77

Herudover fremgår det af sagsgennemgangen, at 11 pct. modtager hjælpemidler samtidig med personlig as-

sistance. På landsplan er der, som beskrevet i kapitel 3, registreret 568 sager, hvor der parallelt med personlig

assistance er bevilliget et hjælpemiddel. Det svarer til 7 pct. af sagerne, hvilket afviger med 4 pct.-point ift.

resultatet af sagsgennemgangen.

Fokus på

hjælpe-

midler

Det fremgår af interview med jobcenterchefer i to kommuner, med faglige koordinatorer og ledere i otte

kommuner samt med nøglepersoner i 11 kommuner, at brugen af hjælpemidler

ikke

er et udslag af mang-

lende fokus på området. Gennemgående i interviewrækken er det forståelsen, at hjælpemidler foretrækkes

frem for personlig assistance, da det i endnu højere grad gør borger selvhjulpen. Derudover er der det øko-

nomiske perspektiv, som både på chefniveau og blandt nøglepersonerne taler for en engangsinvestering

–

som hjælpemidler - frem for en løbende udgift til personlig assistance. Der er dog ikke tale om et enten/eller

perspektiv. Som det også fremgår af rapportens business cases kan hjælpemidler i flere tilfælde være en med-

virkende årsag til, at omfanget af personlig assistance kan reduceres til glæde for både borger og kommune-

økonomien.

En af de udfordringer, som nøglepersonerne fremhæver, er dog, at det er svært at holde sig opdateret på den

teknologiske udvikling inden for hjælpemidler, da det ofte både er branchespecifikt og præget af relativt høj

udviklingshastighed. Det fremgår af interview med de faglige koordinatorer og ledere, at kommunerne har

vanskeligt ved at holde sig opdateret på hjælpemidler. De hyppigste måder, hvorpå kommunerne forsøger at

holde sig opdaterede, er gennem:



Andre aktører med viden om teknologi og hjælpemidler

–

f.eks. kommunernes ergoterapeuter, som fore-

står arbejdspladsvurderinger og sælgere af hjælpemidler



Kurser og messer



ERFA-netværk for nøglepersonerne



De konkrete borgere og virksomheder, der selv henvender sig med viden

4.5.2: Fleksjob

Opdate-

ring ift.

udvikling

af hjæl-

pemidler

Som beskrevet i kapitel 3 er 30 pct. i målgruppen for personlig assistance bevilget et fleksjob. I den sammen-

hæng er der flere af casekommunerne, der fremhæver en række udfordringer ift. snitfladerne mellem de to

ordninger. Det drejer sig om en oplevet risiko for dobbeltkompensation, samt at personlig assistance kan

anvendes som et forhandlingsgreb ifm. etablering af fleksjob.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Dobbelt-

kompen-

sation?

Overvejelserne, om hvorvidt brugen af personlig assistance i kombination med fleksjob er dobbeltkompensa-

tion, er et gennemgående emne i interview med både ledere, faglige koordinatorer, nøglepersoner og sags-

behandlere. Jf.

Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv., kapitel 3, §11

er der mulig-

hed for at bevilge mentor eller personlig assistance i forbindelse med fleksjobbet, hvis det kan fremme, at

personen kommer ind på eller fastholdes på arbejdsmarkedet. I disse situationer vil der således ikke være tale

om dobbeltkompensation, men som en af nøglepersonerne fremhæver, handler det om at skelne mellem

arbejdsopgaverne og personen:

”Når a a sættes i fleksjo , så ereg es i te sitete ud fra, hvad ar ejdsgiver skal stå på ål for, heru -

der fx en medarbejders behov for at hvile sig. Ordningen med personlig assistance er knyttet til personen.

Men det er selvfølgelig ikke nemt at lave denne skelnen.”

(Kilde: Nøgleperson)

Problemstillingen her er borgerens retssikkerhed. Der er som beskrevet ikke tale om dobbeltkompensation,

når borger modtager personlig assistance og samtidig er visiteret til et fleksjob, men hvis dette er oplevelsen

i enkelte kommuner, så er der en risiko for, at det ikke er alle i målgruppen for personlig assistance, der rent

faktisk modtager denne hjælp.

Forhand-

ling?

Det fremgår desuden af interview på alle fire niveauer i casekommunerne, at personlige assistance kan være

et forhandlingsgreb ifm. etablering af fleksjob:

”Der er sket oget i

if . førtidspe sio s-

og fleksjobreformen. Jeg taler også med andre jobcentre,

der oplever, at vi bruger mange flere ressourcer på at fastholde i fleksjob, fordi målgruppen kræver en

mere rummelig arbejdsplads. Og her kan personlig assistance være et forhandlingsgreb, fordi det er penge

lige ned i lommen på arbejdsgiver, og så er det jo ikke så svært at være virksomhedskonsulent. Samtidig

måler vi jo typisk på antal fleksjob, der bliver etableret. Det kan jo give den enkelte virksomhedskonsulent

et incitament til at bruge personlig assistance som et forhandlingsgreb. Sådan har det været tidligere her i

huset, men efter at bevillingskompetence er lagt hos nøglepersonerne, er det blevet stoppet."

(Kilde:

Teamleder)

”Vi å ikke kigge

på økonomien, det kun er arbejdsopgaven. Men vi kan bare se, at der er noget økono-

misk tænkning i det her fra arbejdsgivers side. Og selvfølgelig også kollegaer, da det er nemmere at få an-

sat e orger, hvis a ka sku e ogle pe ge efter de .”

(Kilde: Nøgleperson)

Som også beskrevet i ovenstående citat, så er det oplevelsen blandt casekommunerne, at personlig assistance

tidligere kan være blevet brugt som et forhandlingsgreb ifm. etablering af fleksjob, men siden indførelsen af

nøglepersonsordningen og en øget centralisering af bevillingskompetence, er det vurderingen, at dette sce-

narie ikke længere er gennemgående.

4.5.3: Andre ordninger

Mentor

Den personlige assistent assisterer ved de arbejdsfunktioner, som personen med funktionsnedsættelsen ikke

selv kan klare. Personlig assistance er derfor en ordning, der har sin funktion, når personen er på job eller i

uddannelse. Modsat personlig assistance er hensigten med mentorordningen at løse en overgangsituation.

Mentorstøtte bevilges mhp., at en person opnår eller fastholder beskæftigelse mm. Dertil er målgruppen for

mentorstøtte langt bredere, fordi alle personer, der er omfattet af beskæftigelsesindsatsloven samt personer

i beskæftigelse og uddannelse, er omfattet af ordningen. Som beskrevet i kapitel 3 er der i 3 pct. af sagerne

om personlig assistance bevilget en mentor (2018-tal).

Enkelte nøglepersoner beskriver, at de kan bruge mentor i en opstartsfase til vurdering af det faktiske behov

for støtte. Ved varigt behov for støtte overgår man til personlig assistance. Dette sker ud fra princippet om

mindste indgriben.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

§56-58a-

aftale

10 pct., svarende til 607 borgere på landsplan, har på et tidspunkt fået en §56-58a-aftale i kombination med

personlig assistance. Det er isoleret set den ordning, der er mest udbredt i samspil med ordningen om brugen

af personlig assistance.

§56-58a-aftalen er en mulighed for arbejdsgiver (§56 i Lov om sygedagpenge) og selvstændige (§58a i Lov om

sygedagpenge) til at få refunderet udgiften til sygedagpenge, når en medarbejder på grund af en kronisk eller

langvarig lidelse har en væsentligt forøget fraværsrisiko. Normalt udbetaler arbejdsgivere sygedagpenge eller

løn under sygdom i medarbejderes første 30 fraværsdage af ethvert sygefravær. Selvstændige erhvervsdri-

vende er først berettiget til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygefravær, medmindre de har tegnet

en frivillig forsikring. Aftalen skal godkendes i jobcenteret og forudsætter en lægelig vurdering af, at lidelsen

vil medføre mindst 10 fraværsdage på et år.

Servicelo-

vens ord-

ninger

I 61 tilfælde (0,8 ct.) har der været samtidig bevilling af personlig assistance og en ydelse efter Serviceloven

(jf. kapitel 3). Det er overlappene mellem serviceloven, særligt ift. hjælpemidler, som er det, casekommu-

nerne fremhæver som relevant. I to interview fremhæver de, at det er sjældent, der er sager, hvor der både

er er en borgerstyret personlig assistent efter serviceloven og en personlig assistent efter lov om handicap-

kompenserende ordninger. I to interview fremhæver de, at det er svært, når de to typer af assistance er i

brug på samme borger.

Ser man igen på principafgørelse 51-18 fra Ankestyrelsen, så skal borgere med nedsat funktionsevne tilbydes

den ydelse, som bedst muligt kompenserer for følgerne, fordi de har ret til at leve et liv på lige fod med andre.

Kompensationsprincippet indgår i de regler i serviceloven, der har et handicapkompenserende sigte. Det er

f.eks. regler om merudgifter, bostøtte og hjælpemidler, der således skal vurderes i samspil med brugen af

personlig assistance ift., hvad der udgør en mindst mulig indgribende indsats. Som det fremgår af analysen,

er det kun i begrænset omfang tale om, at parallelindsatser iværksættes sammen med personlig assistance.

4.6: Delkonklusion

Ordning

med be-

grænset

ledelses-

mæssigt

fokus

Strategi og organisering: Personlig assistance har ikke den store strategiske opmærksomhed i kommunerne

Personlig assistance er en handicapkompenserende ordning, der i vid udstrækning ikke får et særskilt strate-

gisk fokus i kommunerne, men først og fremmest opfattes som en ordning og et redskab blandt flere andre.

Samtidig oplever kommunerne ikke nødvendigvis, at udgiften til personlig assistance er styrbar. Det skal ses i

sammenhæng med, at det strategiske fokus på og prioriteringen af opfølgning på bevillinger varierer meget

på tværs af kommuner. Ca. en tredjedel af casekommunerne tilkendegiver, at de har sat øget fokus på op-

følgning på bevillingerne.

Med blik for hvilke målgrupper, der primært får bevilliget personlig assistance (selvforsørgende) og organise-

ringen af nøglepersonsordningen, hvor ca. halvdelen er forankret i sygedagpengeafdelingen, så er der en ten-

dens til, at kommunerne fortrinsvis bruger ordningen ifm. fastholdelse af borgere i job. Endelig viser sagsgen-

nemgangen, at 87 pct. af sagerne er bevilget til fastholdelse, mens 13 pct. er bevilget til nyansættelser.

Den fag-

lige linje

udstikkes

af nøgle-

perso-

nerne

Faglig ledelse og opfølgning: Overordnet administrationsgrundlag

Kommunernes administrationsgrundlag for personlig assistance vurderes at være på et overordnet niveau,

men det honorerer de lovgivningsmæssige krav til administrationen af ordningen. Samtidig er bevillingen af

ordningen en opgave, som forudsætter en høj grad af specialistviden, hvilket udfordrer lederne i forhold til at

bedrive faglig ledelse, herunder at lægge den faglige linje for vurderinger forinden bevilling. Nøglepersonord-

ningen er etableret af samme grund

–

nemlig for at sikre specialistviden i kommunerne, så både borgere og

virksomheder får den rette rådgivning og støtte. I praksis bliver det dog ofte sådan, at nøglepersonerne i

nogen grad selv må lægge den faglige linje og derfor også er meget afhængige af principafgørelserne fra

Ankestyrelsen, fordi lovgivning og bekendtgørelse (ligesom det kommunale administrationsgrundlag) er af en

overordnet karakter, som overlader høj grad af skøn til bevillingsgiver. Kommunerne fremhæver i den forbin-

delse, at det er vanskeligt at gennemskue konsistensen i principafgørelserne og dermed også i Ankestyrelsens

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

faglige linje. En femtedel af nøglepersonerne oplever, at den faglige linje ift. brugen af personlig assistance er

uklar, og at der mangler en præcisering af, hvad der kan udlægges, og hvilke overvejelser man som medar-

bejder skal gøre sig ift. at foretage vurderinger.

Bevillingsprocessen består af fem trin

Bevillingsprocessen indeholder fem trin: 1) Første kontakt, 2) oplysning af sagen, 3) vurdering og fastsættelse

af timer, 4) afgørelse og bevilling samt 5) opfølgning på bevilling og genbevilling.

Trin 1,

første kontaktpunkt,

initieres typisk af borger. Alternativt er det en sagsbehandler i jobcentret, der

henvender sig til nøglepersonen ift. en borger, der evt. kan profitere af personlig assistance.

Udbredt

anven-

delse af

STAR’s dia-

logskema

Trin 2,

oplysning af sagen,

sker vha. af et virksomhedsbesøg eller en trepartssamtale mellem sagsbehandler,

nøgleperson og borger. Her informeres borger og evt. virksomhed om mulighederne for personlig assistance

og andre muligheder for at imødekomme skånehensyn som fx tekniske hjælpemidler. Nøglepersonen kort-

lægger orgers ar ejdsopga er og fu ktio s edsættelse. Dette sker fortri s is ia STAR’s dialogske a. Sa-

gerne om personlig assistance er tilstrækkeligt oplyste, fordi borgernes arbejdsopgaver er beskrevet, både ift.

hvad borger selvstændig kan varetage, og hvad borger ikke kan varetage. Dertil er lidelsen lægeligt dokumen-

teret eller åbenbar.

Trin 3,

vurdering og fastsættelse af timer,

sker af nøglepersonen, der vurderer funktionsnedsættelsens varig-

hed med udgangspunkt i lægelig dokumentation, mens funktionsnedsættelsens betydelighed vurderes i sam-

e hæ g ed orgeres ar ejdsopga er. Der er t i l o

egre et ’fore elighed’, d s. forholdet elle

or-

gers funktionsnedsættelse og arbejdsfunktioner, og desuden kan der være usikkerhed om personkredsen for

personlig assistance.

Trin 4,

afgørelse og bevilling,

er udfordret af, at det kan være vanskeligt at vurdere varigheden af en arbejds-

opgave samt at gennemskue, om det er noget, som borgeren reelt har behov for personlig assistance til. Det

udgør en særlig udfordring ift. selvstændige. I ca. to tredjedele af bevillingerne mangler der en beskrivelse af

hvilke forhold, oplysninger og dokumentation, der ligger til grund for bevillingen, eller borgers funktionsned-

sættelsens betydning for opgaveløsningen. Behovet for personlig assistance fremgår

ikke

i 80 pct. af bevillin-

gerne. Det kan derfor være svært at følge op på sager med personlig assistance, hvor der ikke findes ét samlet

overblik over bevillingens indhold og forhold, ligesom det er evaluators vurdering, at borgeren ikke altid er

oplyst om, hvad personlig assistance er givet til og under hvilke betingelser.

Trin 5,

opfølgning på bevilling og genbevilling,

drejer sig om opfølgning på borgers forudsætninger for at få

personlig assistance. Hovedparten af kommunerne har en procedure for genbevillinger, og de får fulgt op på

sagerne. Genbevillingerne er i de fleste tilfælde tidsbegrænsede. Det drejer sig også om kommunens opfølg-

ning på udbetalingerne, som i de fleste tilfælde foretages af økonomiafdelingen. Der er dog en indikation af

tvivl om konteringspraksis og tilsynsansvaret. 77 pct. af nøglepersonerne er af den opfattelse, at det er øko-

nomiafdelingen, der fører tilsyn med udbetalingsanmodningen, mens det tilsvarende tal er 38 pct. for de

økonomi-/regnskabsansvarlige for ordningen. 20 pct. af de økonomi-/regnskabsansvarlige for ordningen har

ikke kendskab til den aktuelle konteringspraksis, og der foreligger ingen økonomiinstruks i 43 pct. af kommu-

nerne.

data er

usikre

Usikker

forståelse

af ’fore e-

lighed’

Brug for

bedre be-

lysning af

forhold,

der ligger

til grund

for per-

sonlig assi-

stance

Der er betydelige uoverensstemmelser mellem kommunernes egne registreringer og registerdata

Der er fortsat betydelige uoverensstemmelser mellem kommunernes egne registreringer og registerdata

(DFDG). Analysen indikerer samtidig, at Fasit har udviklet en mere hensigtsmæssig model for indberetning til

DFDG sammenlignet med Momentum, hvilket kan hænge sammen med, at brugerfladen i Fasit anvender

samme typevalg, som indberettes til DFDG.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

I mindre kommuner forekommer det, at bevillingerne samles i regneark, som sendes på mail til udbetalingen,

fordi det i den daglige drift ikke opleves som afgørende, om det er registreret i fagsystemet. 5 pct. af nøgle-

personerne anfører, at dette er deres praksis. Typisk håndteres denne arbejdsgang i fagsystemet og/eller via

en mail til økonomifunktionen, hvor udgifter til ordningen med personlig assistance konteres på konto

5.68.91-1-007 og 5.68.91-1-1-008.

Komplekst

og res-

source-

krævende

at holde

sig opda-

teret på

hjælpe-

midler

Samspil med andre ordninger: Hjælpemidler bruges i begrænset omfang

–

vanskeligt at holde sig opdateret på

området

Ca. en tiendedel modtager hjælpemidler samtidig med personlig assistance. I afdækningen af behovet for

personlig assistance, er der også fokus på afdækningen af behov for hjælpemidler. Alligevel vurderer godt en

tredjedel af kommunerne, at hjælpemidler ikke har en indvirkning på brugen af ordningen om personlig assi-

stance.

Det er vanskeligt for kommunerne at holde sig opdateret på udviklingen af hjælpemidler, da det er branche-

specifikt og præget af en relativt høj udviklingshastighed.

Udover hjælpemidler er det typisk §56-aftalen, der anvendes i kombination med personlig assistance. Ser-

viceloven anvendes kun i meget begrænset omfang i samspil med personlig assistance. Tilsvarende gør sig

gældende for mentorordningen.

Misfor-

ståelse af

dobbelt-

kompen-

sation

Kombinationen af fleksjob og personlig assistance har givet udfordringer

Enkelte kommunerne arbejder efter et princip om ikke at ville dobbeltkompensere borgerne. Det betyder i

praksis, at borgere, som har fået bevilget et fleksjob, ikke lokalt omfattes af ordningen med personlig assi-

stance, fordi man vurderer, at de med fleksjobvisitationen bør være kompenseret for deres funktionsnedsæt-

telse. Dette vurderer Marselisborg ikke som værende i tråd med lovgivningens intentioner (Kompensations-

loven §5, stk. 3), og det kan potentielt medføre, at borgere, som reelt er i målgruppen for ordningen, ikke

kommer i betragtning i disse kommuner.

Det er oplevelsen blandt casekommunerne, at personlig assistance tidligere kan være blevet brugt som et

forhandlingsgreb ifm. etablering af fleksjob, men siden indførelsen af nøglepersonsordningen og en øget cen-

tralisering af bevillingskompetence, er det vurderingen, at dette scenarie ikke længere er gennemgående.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

5: Drivere og barrierer i anvendelsen

Kvalitativt da-

Formålet med delanalysen er at afdække, hvilke faktorer der understøtter og modvirker en hensigtsmæssig

tagrundlag

brug af personlig assistance. Hensigtsmæssig forstås som en anvendelse, der både er i overensstemmelse med

lovens intentioner, og som opleves som udbytterig og formålstjenligt af brugerne. I det følgende beskrives

drivere og barrierer for brugen af ordningen med personlig assistance langs hele opgavekæden. Lige fra den

lovgivningsmæssige ramme over strategi og ledelse til selve driften, hvor både kommune- og brugerperspek-

tivet belyses. Hvert trin i opgavekæden indledes med en opsamlende tabel, der i punktform beskriver de cen-

trale drivere og barrierer.

Analysen baserer sig primært på kvalitative data fra individuelle interview med hhv. 10 borgere, virksomheder,

personlige assistenter og sagsbehandlere.

5.1: Lovgivning

Drivere



Barrierer



Bevilling af personlig assistance er administrativt

let.

Inkluderende lovgivning: Regler er ens på tværs

af målgrupper.

Vide rammer for skøn virker befordrende.



Vide rammer for skøn (21 pct. af nøglepersonerne

udtrykker usikkerhed om den faglige linje) kan også

virke hæmmende.

Store krav til udbetaling fx i sammenligning til løn-

tilskud.

Stort skøn kombineret med principafgørelser, som

opleves modstridende.

Risiko for afslag selv om borger er i målgruppen,

fordi nogle jobcentre ikke vil dobbeltkompensere

(både visitere til fleksjob og bevilge personlig assi-

stance).

5.1.1: Drivere

En ordning

som er let

at admini-

strere

Generelt oplever nøglepersonerne, at personlig assistance er en nem ordning at administrere. Det skal ses

i lyset af, at forudsætningen for at være i målgruppen for ordningen er en lægelig vurdering af, at der er tale

om en betydelig og varig funktionsnedsættelse. Hertil kommer, at kompensationsbegrebet er nemt at ar-

bejde med, fordi borgeren skal kompenseres, så vedkommendes muligheder for at varetage jobbet ligestil-

les med en borger uden funktionsnedsættelse. Det vil sige, at flertallet af nøglepersonerne ikke oplever, at

der er unødigt bureaukrati forbundet med bevillingsprocessen, eller at lovgivningens intentioner er uklare.

Derimod er muligheden for at foretage et skøn ud fra den konkrete sag et forhold, som vurderes højt af

flertallet af de interviewede.

Der peges desuden på det forhold, at lovgivningen inkluderer samtlige målgrupper i LAB-loven og ikke son-

drer mellem disse eller f.eks. opstiller varighedsbegrænsninger eller forudsætter ledighedsanciennitet, før-

end personlig assistance kan bevilges. Af samme grund udtrykker repræsentanter fra samtlige interviewede,

at ord i ge ’gi er e i g og irker i de forsta d, at orger e sikres e tilk yt i g til ar ejds arkedet’.

Ledere, faglige koordinatorer, nøglepersoner, borgere, virksomheder og personlige assistenter.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Endelig er det ikke en ordning, som lovmæssigt fordrer en stram styring i jobcentrene, hvilket kan fungere

som en driver i den daglige praksis, hvor bevillingsprocesserne er båret frem af faglige skøn frem for lokal

rammestyring.

5.1.2: Barrierer

Usikker-

hed om

principaf-

gørelser

Kompensationsloven fordrer en høj grad af socialfagligt skøn i vurderingen af den enkelte i forhold til bevil-

ling og bevillingens omfang. Selv om dette skøn gennemgående vurderes positivt i kommunerne, er der

samtidig en andel (21 pct.) af nøglepersonerne, som udtrykker frustration over, at den faglige linje i forhold

til reglen om forenelighed er uklar. Når der ses på forholdet mellem lovgivning/bekendtgørelse og de prin-

cipafgørelser, som Ankestyrelsen har offentliggjort, så er det ikke tydeligt for nøglepersonerne, hvordan

funktionsnedsættelsen er foreneligt med borgerens erhverv. Det skaber usikkerhed i vurderingerne, og det

kan medføre en uensartet bevillingspraksis, som potentielt udfordrer borgernes retssikkerhed. Det ses des-

uden i kommunernes egne administrationsgrundlag, at der ikke er udarbejdet egentlige vejledninger, som

nøglepersonerne kan støtte sig til.

Interview med nøglepersoner, økonomiansvarlige og arbejdsgivere peger på, at i modsætning til løntilskuds-

ordningen, så er udbetalingsprocessen i forbindelse med personlig assistance administrativt tung. Det skyl-

des, at det er arbejdsgiver, der skal anmode om udbetaling og medsende en opgørelse over anvendte timer

det seneste kvartal. Det vil sige, at det ikke er en udbetalingsprocedure, som kan automatiseres, fordi stør-

relsen på udbetalingen potentielt kan variere fra kvartal til kvartal. I tillæg hertil skal ferie, arbejdsmarkeds-

og pensionsbidrag iberegnes, hvilket komplicerer udbetalingen yderligere. Det er dog ikke et forhold, som

vurderes at påvirke antallet af bevillinger.

Endelig har evalueringen afdækket, at enkelte kommunerne arbejder efter et princip om ikke at ville dob-

beltkompensere borgerne. Det betyder i praksis, at borgere, som har fået bevilget et fleksjob, ikke lokalt

omfattes af ordningen med personlig assistance, fordi man vurderer, at de med fleksjobvisitationen bør

være kompenseret for deres funktionsnedsættelse. Dette vurderer Marselisborg ikke som værende i tråd

med lovgivningens intentioner (Kompensationsloven §5, stk. 3), og det kan potentielt medføre, at borgere,

som reelt er i målgruppen for ordningen, ikke kommer i betragtning i disse kommuner.

5.2: Strategi, ledelse og organisering af ordningen med personlig assistance

Drivere



Besværlig

udbeta-

lingspro-

ces

Spørgsmål

om retssik-

kerhed

Barrierer



Etablering af nøglepersonsordningen (specialister)

Faglig ledelse og prioriteri g af ord i ge so ’løf-

testa g’.

Udbredelse af kendskab til ordningen.

En af de få ordninger, der kan bruges til forebyg-

gelse.

’S ree i g’ og opspori g af orgere i ålgruppe .

Nøglepersonerne anvender ERFA-netværk til at

styrke og ensrette den faglige linje.



Bevidst begrænset anvendelse.

Risiko for

’gatekeeperfunktion’

(viden sidder på få

hænder).

Organiseringen kan have betydning for brugen af

personlig assistance (fx selvstændige og lønmodta-

gere fremfor kontanthjælp).

Bevillingskompetence

–

risiko hvis den er forankret

hos virksomhedsservice, som ofte bliver målt på

etablering af antal fleksjob.

Begrænset økonomisk opfølgning.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

5.2.1: Drivere

Nøgleper-

soner øger

kendskab

og bidra-

ger med

specialist-

viden

Etableringen af nøglepersonordningen har ifølge interviews haft stor betydning for jobcentrenes fokus på

og håndtering af beskæftigelsesindsatsen for borgere med handicap. Nøglepersonernes opgave er at sikre,

at informationen fra Specialfunktionen bliver videreformidlet til medarbejderne i jobcentret. Nøglepersoner

skal kontakte Specialfunktionen med spørgsmål omkring beskæftigelse for personer med handicap. De skal

videreformidle spørgsmål omkring beskæftigelse for personer med handicap fra kolleger i jobcentret til Spe-

cialfunktionen, og de skal bidrage til at arbejdsfastholdelse og integration af personer med handicap

bliver en prioriteret del af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Nøglepersonerne besidder en unik viden

om de handicapkompenserende ordninger og har i kraft af deres rolle et netværk blandt andre nøgleperso-

ner (ERFA-netværk) og kendskab til hvor, og hvordan yderligere specialistviden kan indhentes. Således fun-

gerer de ikke bare som specialister, de indtager også rollen som oplægsholdere for jobcentrenes teams, og

de udbreder kendskab til personlig assistance specifikt og jobcentrenes tilbud generelt til virksomheder og

handicaporganisationer.

Evalueringen indikerer, at faglig ledelse og ledelsesmæssigt fokus på anvendelsen af ordningen også kan

fungere som en driver. Ikke mindst fordi ledelsesfokus ofte prioriterer en systematisk formidling om ordnin-

gen til jobcentrets øvrige medarbejdere. Det skaber øget opmærksomhed omkring opsporing af borgere,

der potentielt er i målgruppen for ordningen.

Desuden er der blandt de interviewede nøglepersoner flere, som tilkendegiver, at det ledelsesmæssige fo-

kus i jobcentret har medført et øget fokus på screening af borgere, som potentielt kunne være i målgruppen

for handicapkompenserende ordninger og herunder også personlig assistance.

Faglig le-

delse

Forebyg-

gende per-

spektiv

Personlig assistance adskiller sig desuden fra øvrige ordninger på den måde, at den kan ansøges af beskæf-

tigede borgere, som ikke ellers har en tilknytning til jobcentret, men er i risiko for at miste tilknytningen til

arbejdsmarkedet grundet deres funktionsnedsættelse. Dette forebyggende forhold fremhæves af jobcen-

trets interviewpersoner som et særligt forhold ved ordningen, der i høj grad fungerer som en katalysator i

den forstand, at personlig assistance ikke kun er initieret fra jobcentrets side.

Møderne i ERFA-netværkene fremhæves af nøglepersoner som afgørende for vidensdeling og udbytterige

ift. fortolkning af en dynamisk lovgivning med afsæt i konkrete sager. Halvdelen af nøglepersonerne giver

selv udtryk for, at netværket er deres primære kilde til viden om både lovgivningspraksis og den teknologiske

udvikling inden for hjælpemidler.

5.2.2: Barrierer

ERFA-net-

værk

Begrænset

udbre-

delse

Interviews med faglige koordinatorer og nøglepersoner har henledt Marselisborgs opmærksomhed på, at

nogle kommuner begrænser formidlingen af personlig assistance ud fra et økonomisk perspektiv, som retter

sig mod det forhold, at det er en fast, løbende udgift, når den først er bevilget. Ordningen beskrives jf. et

ad i istratio sgru dlag so ”e ar ejdsgi erstyret ord i g”, h ilket også ka he føre til, at ord i ge ku

i begrænset omfang initieres fra jobcentrets side. Denne begrænsning af anvendelsen kommer særligt til

udtryk ved, at vejledning om ordningen primært gives, hvis borger/virksomhed ansøger eller har spørgsmål

om ordningen.

Udbredelsen af ordningen kan jf. de foregående afsnit både fungere som driver og som barriere. I interviews

har ledelsesrepræsentanter selv peget på, at de er helt afhængige af deres nøglepersoner og den viden, de

besidder. Lederne peger dermed også på den risiko, der er forbundet med, at vigtig specialviden er samlet

på 1-2 personer, hvilket er sårbart ved sygdom, barsel og jobskifte.

Organiseringen af nøglepersonfunktionen kan have betydning for det fokus, der lægges ned over anvendel-

sen af personlig assistance. Evalueringen indikerer, at organisering og fokus er intent forbundet og

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

forstærker hinanden. Hvis ledelsen forudsætter, at ordningen skal anvendes til fastholdelse, vil nøglefunk-

tionen ofte blive forankret i sygedagpengeafdelingen, hvor dette fokus har tendens til at blive forstærket,

ligesom jobcentrets øvrige afdelinger er mindre tilbøjelige til at bringe ordningen i spil for andre målgrupper.

Ikke opti-

malt ud-

nyttet

Evalueringen viser desuden, at der generelt ikke er strategiske overvejelser forbundet med målretning af

anvendelsen af personlig assistance til en bredere målgruppe og med et bredere arbejdsmarkedsperspektiv.

Ordningen bliver således primært brugt til fastholdelse af borgere, som er beskæftiget (anvendes forebyg-

gende) eller sygemeldt fra beskæftigelse.

I de kommuner, hvor samspillet mellem kontanthjælp og personlig assistance italesættes, påpeger de, at

personlig assistance typisk ikke anvendes til målgruppen, fordi funktionsnedsættelsen sjældent er afklaret.

Det er Marselisborgs vurdering, at der er et potentiale for i langt højere grad at investere i at anvende per-

so lig assista e til ’løfte’

ledige borgere ind på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt gruppen af kontant-

hjælpsmodtagere og/eller ressourceforløbsmodtagere.

Risici ved

forankring

i virksom-

hedstea-

met

Erfaringen viser, jf. interviews med ledere og faglige koordinatorer, at hvis bevillingskompetencen til per-

sonlig assistance forankres i virksomhedsteamet, kan det få den afledte konsekvens, at ordningen bruges

som forhandlingsgreb. Det skal ses i lyset af, at virksomhedskonsulenter ofte bliver målt på antal etablerede

fleksjo

, h orfor ord i ge

ed perso lig assista e i ogle tilfælde ’lægges til aftale ’ so e for for

virksomhedsstøtte, hvilket ikke er i henhold til lovgivningens intention, selv om det kan virke i forhold til at

få etableret fleksjobbet.

Endelig peger evalueringen på, at den økonomiske opfølgning på udbetalingsanmodningerne varierer fra

kommune til kommune, hvilket ikke udgør en barriere for anvendelsen af ordningen, men rejser en op-

mærksomhed på, om der er bevillinger, som reelt burde være lukket.

5.3: Udmøntning af lovgivningens hensigter i driften

Drivere



Barrierer



Fælles støtteredskaber, herunder dialogskemaet,

som giver fælles metodisk tilgang, og skaber gen-

nemsigtighed for alle parter.

Virksomhedsbesøg forud for bevilling af personlig

assistance og ifm. Genbevilling.

Høj faglighed.

Fast kontaktperson som kender borger og virksom-

hed, og som gør det overskueligt for borger og virk-

somhed at tage kontakt til jobcentret (fra 360 gra-

ders interview).



1/3 af medarbejderne er

ikke

klædt fagligt på til at

rådgive om lovens muligheder.

Når der ikke gennemføres virksomhedsbesøg ifm.

bevillingsprocessen

–

særlig udfordring ift. grup-

pen af selvstændige.

Det er udfordrende at være opdateret på den tek-

nologiske udvikling og deraf også aktuelle hjælpe-

midler (arbejdsmiljøloven).

Udfordret samarbejde med socialområdet.

5.3.1: Drivere

Specialfunktionen Job og Handicaps støtteredskaber fungerer jf. interviews rigtig godt i bevillingsprocessen.

De understøtter både dialogen om arbejdsopgaver og støttebehov, og de sikrer samtidig, at sagen oplyses

korrekt, hvis samtlige felter i skemaerne (ansøgningsskema, dialogskema og udbetalingsanmodning) er ud-

fyldt fyldestgørende.

Virksom-

hedsbesøg

skærper

Hertil kommer, at flertallet af nøglepersonerne anfører, at virksomhedsbesøg kan skærpe vurderingen af

ansøgningen, fordi nøglepersonen får et langt bedre indblik i opgaveløsningens karakter ved at se omgivel-

serne og jobfunktionerne, som borger selv skal udføre, kan udføre med støtte og ikke kan udføre. Derudover

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

vurderin-

gen

er det også ved besøg på arbejdspladsen, at nøglepersonen får tilstrækkelig viden om virksomheden til at

kunne udfordre ansøgningen og vurdere det faktiske behov for støtte. F.eks. ved at pege på omfordeling af

arbejdsopgaver kollegerne imellem eller at arbejdsgiver - jf. arbejdsmiljøloven - forventes at investere i hjæl-

pemidler, som også kan understøtte ansøger.

360 graders interviews har peget på, at det er en driver for en smidig proces, at der er tilknyttet en fast

kontaktperson, som kender både borger og virksomhed. Det letter kontakten og sikrer kontinuitet ved op-

følgning på bevillingen.

Faglighed

og viden

om hjæl-

pemidler

som alter-

nativ

Endelig peges der i interview på, at det er en forudsætning for anvendelsen af ordningen, at bevillingskom-

petencen ligger hos medarbejdere med en høj faglighed, hvilket henleder opmærksomheden på, at løbende

kompetenceudvikling ligeledes bør have ledelsens prioritering. Ikke mindst fordi evalueringen også har vist,

at nøglepersonerne har meget vanskeligt ved at holde sig opdateret på denne udvikling og derfor ikke altid

har mulighed for at pege på alternativer til personlig assistance.

5.3.2: Barrierer

Kompe-

tencegab

Den specialistviden, som nøglepersonerne besidder og videreformidler, forankres kun i nogen grad blandt

jobcentrets øvrige medarbejdere. Det vurderer nøglepersonerne i den landsdækkende survey, hvor de an-

giver, at 33 pct. af deres kollegaer ikke er fagligt klædt på til at rådgive om lovens muligheder. Det kan

edføre, at orger e ikke rådgi es tilstrækkeligt, eller at øgleperso er e ople er at ’sa de til’ i he is i -

ger af borgere fra kollegaer, som er i tvivl om, hvorvidt borgeren er i målgruppen for nøglepersonens til-

budsvifte.

På samme måde som virksomhedsbesøg virker befordrende for korrekt og dækkende støtte til borger, er

fraværet heraf en udfordring. Af ressourcemæssige årsager er det ifølge jobcentrene ikke muligt at gen-

nemføre virksomhedsbesøg forud for enhver bevilling, hvilket skaber en informationsasymmetri mellem an-

søger og bevilligende myndighed. Særligt ift. ansøgere, der er selvstændig erhvervsdrivende, kan det være

vanskeligt for nøglepersonerne at gennemskue hvilke konkrete arbejdsopgaver, der skal udføres, og hvilke

der søges støtte til.

Snitfladen mellem Kompensationsloven, LAB-loven og Serviceloven fremhæves af både jobcenterchefer,

faglige koordinatorer og nøglepersoner som en tilbagevendende problemstilling. Snitfladen betyder, at der

i praksis opstår tvist om, hvilken konto der skal bevilges støtte fra. Disse situationer kan opstå, når den per-

sonlige assistent f.eks. skal kombineres med BPA (Borgerstyret Personlige Assistance), som bevilges under

Serviceloven. BPA retter sig mod personlig hjælp og pleje samt støtte til løsning af nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt.

Det bliver i praksis vanskeligt at præcisere et skarpt

skel, hvis der f.eks. er tale om en selvstændig med firma på egen adresse.

"De klassiske historie o , at orgere skal ruge to par støttestrø per. Og så skal ’Ar ejds arked’ e-

vilge det ene,

og ’Ha di ap’ det a det. For det e e par er til ar ejds rug, de a det til privat. Det er Ser-

viceloven. Hvornår er det privatliv, og hvor er grænsen til arbejdsmarkedet? Hvor er det kompensation om

handicap, hvor er det serviceloven? Vi bliver bedre til, at vi i kommunerne siger, så bruger vi kun i den ene

kasse. Så må det være dem, der havde sagen først."

[…]

"Vi kender jo også diskussion fra mentor kontra

støtte-kontaktperson efter servicelovens rammer. Der bliver vi også bedre til i kommunerne at sige, så af-

gørende er det ikke, om det lige er dit eller mit budget."

(Kilde: Jobcenterchef)

Informati-

onsasym-

metri

Snitflade

til social-

området

Problemstillingen fremhæves at være ventetiden, mens afklaringen om bevillingernes fordeling foregår. Det

kan være med til at trække sagsbehandlingen i langdrag og bringe borgerens ansættelse i fare.

Serviceloven §95, stk. 2.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

5.4: Borgernes oplevelse

Drivere



Barrierer



Det giver borger udsigt til at beholde sit arbejde og

udskyde nedslidning.

Borger har mulighed for at varetage enge arbejds-

opgaver.

’Tea

-spirit’ med klare roller, så borger ikke hele

tiden skal bede om hjælp, men assistance indarbej-

des som rutine.

Samarbejdet med jobcentret oplever borgerne

som godt.

Manglende forståelse hos kollegaerne, der giver

grobund for følelsen af eksklusion fra fællesskabet

Ordningen er administrativt tung.

5.4.1: Drivere

Nedenstående figur gengiver og sammenfatter borgernes oplevede udbytte af ordningen med personlig

assistance.

Figur 23: Borgernes oplevelse af udbytte af ordningen

”Det er e ge ial

ordning. Den betyder, at

jeg kan beholde mit job”

Rolf, 54 år

”Ord i ge etyder

meget bedre livskvalitet, det

gør, at jeg kan holde til at

være på ar ejde”

Sigrid, 47 år

”

Jeg er nødt til at sige,

”Med stærkt edsat

syn er der ikke mange muligheder.

Det betyder rigtig meget for mig,

at jeg stadig ka være ed”

Freddy, 54 år

at den har reddet mig. Uden

denne ordning ville jeg være nødt

til at dreje nøglen om og

blive arbejdsløs”

Rita, 54 år

”Hvis jeg ikke havde i

assistent, ville jeg blive nedslidt. Der er

lang tid til, at jeg kan gå på pension.

Ordningen gør, at jeg kan opretholde

min tjans og udføre det

ar ejde, so jeg skal”

Victor, 33 år

”Jeg ville ikke

kunne undvære det,

så havde jeg jo ikke

været i job i dag”

Lene, 43 år

”Det etyder helt klart,

at jeg kan blive ved med at være

på arbejdsmarkedet. Jeg tror

simpelthen, at jeg alternativt ville

være ødt til at give op”

Vivian, 61 år

”Jeg

er taknemlig.

Hvis ikke det var for personlig

assistance, så var det ikke

sikkert, at jeg kunne få lov

at live i it jo ”

Susanne, 50 år

Kilde: 360 graders interview

Ønsket om

et normalt

liv med job

Af 360 graders interviewene fremgår det, at borgerne entydigt er drevet af at ville beholde en plads på

arbejdsmarkedet. Borgerne fortæller, hvordan de har været bekymrede for fremtiden, og hvordan ordnin-

gen gør, at de kan opretholde et normalt liv med et arbejde, og at det samlet set betyder meget for deres

livskvalitet.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Ligeværd

Ros til job-

centrene

Borgerne beskriver også i 360 graders interview, at de er optaget af gerne at ville løfte deres egen del af

arbejdsopgaverne, da de ikke vil lægge kollegerne til last.

Borgerne er glade for samarbejdet med jobcentret. Jobcentret opleves ikke som et system, men er kende-

tegnet ved at være personificeret ved nøglepersonen og den relation, der er etableret her.

5.4.2: Barrierer

Tung ad-

ministra-

tion

Enkelte borgere nævner, at ordningen er administrativ tung, fordi man skal tælle faktiske timer anvendt til

personlig assistance. Den administrative byrde nævnes oftest, hvor bevillingen er relativt ny, og hvor de

enten endnu ikke har søgt refusion eller kun har gjort det få gange. Ved længere tids erfaring med ordningen

fortæller de, at de har udviklet et system og rutine til at tælle og administrere, så det ikke længere fylder så

meget.

5.5: Arbejdsgivers oplevelse

Drivere



Barrierer



Arbejdsgiver har mulighed for at fastholde kompe-

tencer og udvise socialt ansvar overfor medarbej-

dere, som har været ansat i mange år.

Arbejdsgiver oplever accept af personlig assistance

ved en længerevarende kollega.

Oplever samarbejdet med jobcentret som godt.



Selvstændige har svært ved at finde en egnet per-

sonlig assistent, og det kan være svært at finan-

siere i opstartsfasen.

Når arbejdsopgaverne skal udføres på forskellige

lokationer.

Ordningen er administrativt tung.

5.5.1: Drivere

Socialt an-

svarlig

virksom-

hed

Det fremgår af 360 interview, at mange års anciennitet betyder noget for arbejdsgivernes velvilje til at finde

løsninger. Særligt når det er en skattet medarbejder, er arbejdsgiverne optaget af at tage et socialt ansvar.

For arbejdsgiverne handler det både om det menneskelige og om kompetencerne. Er der oparbejdet mange

års anciennitet og erfaring, har arbejdsgiverne også øje for værdien af fastholdelse. Samtidig betones vig-

tigheden af, at borgeren udviser engagement og selv tager medansvar for at finde løsninger og koordinere

med kommunen.

Arbejdsgiverne oplever, at kollegerne har nemmere ved at acceptere ordningen med personlige assistance,

hvis borgeren har været ansat på arbejdspladsen flere år.

Arbejdsgiverne synes, at samarbejdet med jobcentret fungerer godt, fordi deres medarbejder holder dem

orienteret om aftalerne med kommunen.

5.5.2: Barrierer

Accept fra

kolleger

Ros til job-

centrene

Selvstæn-

diges ud-

fordring

For selvstændige enkeltmandsvirksomheder gælder en særlig udfordring for at få ordningen til at fungere.

Det handler om, at den selvstændige selv skal finde den personlige assistent. I enkeltmandsvirksomheder

er der ikke en kollega, hvorfor den selvstændige eksternt skal ansætte assistenten. Det er ofte vanskeligt for

en selvstændig at rekruttere en egnet assistent til et job på f.eks. 5-10 timer om ugen. Her nævnes ordnin-

gen med fleksjob, som en mulighed for at besætte småjobs. Herudover kan det være vanskeligt at finansiere

den personlig assistent indtil den selvstændige har modtaget refusion.

I brancher, hvor borger skal løfte sine arbejdsopgaver på forskellige lokationer (f.eks. SOSU-assistent), er

det en udfordring, hvis støttebehovet er begrænset men samtidig en afgørende forudsætning for, at borger

kan løse arbejdsopgaven. Det stiller store krav til logistikken i de situationer, hvor den personlige assistent,

Forskellige

lokationer

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

skal transportere sig mellem flere forskellige lokationer, mens det samlede timetal begrænser sig til få timer.

Støtten er dermed forbundet med store transaktionsomkostninger, der kan være svære at få til at balancere

økonomisk for arbejdsgiver.

Tung ad-

ministra-

tion

Enkelte arbejdsgivere nævner i 360-graders-interviewene, at ordningen er administrativ tung, fordi man skal

tælle faktiske timer anvendt til personlig assistance. Den administrative byrde nævnes oftest af brugere,

hvor bevillingen er relativt ny, og hvor de enten endnu ikke har søgt refusion eller kun har gjort det få gange.

Brugere, der har længere erfaring med ordningen fortæller, at de har udviklet et system og rutine til at tælle

og administrere, så det ikke fylder så meget

5.6: Den personlige assistents oplevelse

Drivere



Barrierer



Den personlige assistent kan være/er ofte en fri-

købt kollega, og i nogle tilfælde udvikles et fast

makkerpar.

Allokering af ressourcer til rollen som personlig as-

sistent giver ro.

Det motiverer og giver følelsen af mening at bi-

drage til øget livskvalitet hos en kollega med behov

for assistance.

Arbejdsopgaver, som kan tilrettelægges fleksibelt,

passer bedst ift. personlig assistance.

Usikkerhed om funktionsnedsættelsen, og hvad

den betyder, kan give berøringsangst.

Arbejdsopgaver, som kan tilrettelægges snævert,

er svære ift. personlig assistance.

5.6.1: Drivere

Fast mak-

kerpar

Hvem der udpeges til personlig assistent varierer. Oftest er det en kollega. Afhængig af arbejdets organise-

ring og flow kan det være skiftende kollegaer eller én fast person. Når det er en fast person, udtrykker den

personlige assistent entydigt glæde ved, at der er etableret et makkerpar, hvor assistent over tid erfarer,

hvor behovet er, og derefter selvstændigt kan udføre støtten, uden at borgeren behøver at bede om hjælp.

Det giver den personlige assistent ro, at hjælpen er en prioriteret opgave, hvortil der er allokeret ressourcer.

Den personlige assistent har det indtryk, at arbejdsgiver derfor ikke forventer løsning af andre opgaver i det

tidsrum.

Assistenten oplever stor personlig glæde ved at vide, at indsatsen bidrager til, at en kollega kan beholde en

plads på arbejdsmarkedet. Assistenterne betoner selv, at de ved, at det betyder meget for personens hele

liv.

Når arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt, og udføres når det passer ind i den personlige assistents øvrige

opgaver, har ordningen bedst betingelser for at fungere smidigt. Modsat har arbejde, der tilrettelægges

med snævre vagtplaner og opgaver, der skal løses her og nu, sværere betingelser.

5.6.2: Barrierer

Allokeret

ressourcer

giver ro

Glæden

ved at

hjælpe

Arbejdets

karakter

Arbejdets

karakter

Når arbejdet tilrettelægges med snævre vagtplaner og opgaver, der skal løses her og nu, er det svært at få

den personlig assistance til at fungere.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

6: Bilag 1: Metode og datagrundlag

Evalueringen er tilrettelagt som en kombineret præstations- og procesevaluering, hvor der både ses på output af

personlig assistance og på, hvordan ordningen er implementeret og forvaltet i praksis.

Evalue-

ringsde-

sign

Evalueringen et bygget op om tre delanalyser, som flugter med rapportens opbygning. For at operationalisere det

overordnede formål med evalueringen er der formuleret en række underspørgsmål. Det samlede evalueringsdesign

fremgår af nedenstående figur.

Tabel 13: Evalueringsdesign

Pilotundersøgelse

Del A:

Analyse af brugen af person-

lig assistance

At undersøge hvordan ord-

ningen anvendes samt be-

lyse, hvad der har drevet

stigning i udgifter til ordnin-

gen.



Har brugen af PA udviklet

sig, herunder om der er

kommunal variation?



Hvem bevilges PA til og i

hvilken sammenhæng?



Hvordan spiller lovgivnin-

gen om PA sammen med

andre ordninger?



Stemmer kommunernes

registreringer overens

med registerdata?



Hvordan har udgifterne til

PA udviklet sig?



Hvad er omkostningerne

set i forhold til effekterne?



Kvantitativ analyse af ud-

vikling i brugen af PA



Målgruppeanalyse



Analyse af lovgrundlaget



Udgiftsanalyse



Business cases

Del B:

Analyse af administrationsmo-

dellen

At undersøge og vurdere hvor-

vidt administrationen af ordnin-

gen sker efter hensigten og in-

tentionerne i lovgivningen.



Indfrier kommunens admini-

strationsgrundlag de krav til

administration af ordningen,

som lovgivningen indeholder?



Hvordan administreres ord-

ningen i kommunerne?



Er administrationsgrundlaget

implementeret i medarbej-

dernes daglige praksis?



Hvordan bruges PA i samspil

med andre ordninger?



Tages der i anvendelsen højde

for den teknologiske udvikling

på området?



Kvalitativ analyse af admini-

strationsmodellen



Sagsgennemgang

Del C:

Analyse af drivere og barrierer i anven-

delsen

At undersøge hvorvidt ordningen vir-

ker herunder hvilke faktorer, der un-

derstøtter og modvirker brug af ord-

ningen.



Hvilke faktorer understøtter og

modvirker en hensigtsmæssig brug

af PA?



Hvad er borgernes udbytte af ord-

ningen?



Hvordan opleves ordningen for per-

sonlige assistenter og virksomhe-

der?



Er rammebetingelserne for ordnin-

gen ændret?

Formål

Undersøgelsesspørgsmål

At kvalificere temaer,

hypoteser og evalue-

ringsdesign for den vi-

dere evaluering.



Hvilke hypoteser kan

opstilles om udviklin-

gen i anvendelsen af

PA?



Hvilken teknologisk

udvikling er der sket

på området?



Er rammebetingel-

serne for ordningen

ændret?



Indledende kvalitativ

analyse (herunder

sagsgennemgang) af

det indsamlede data-

materiale med hen-

blik på kvalificering af

temaer og konkretise-

ring af hypoteser



Kvalitativ analyse af drivere og barri-

erer i anvendelsen af PA

Analysestrategien er bygget på et mixed-methods design, og hver delanalyse trækker på en vifte af datakilder, som

beskrives mere indgående i det følgende afsnit.

Analysestrategi

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

6.1: Datagrundlag

Data-

grundlag

Evalueringen bygger på et omfattende datagrundlag, som strækker sig over registerdata, såvel som survey, sagsgen-

nemgang og interview med hele implementeringskæden omkring anvendelsen af ordningen. Hvilke analysedele, der

bygger på, hvilke datakilder fremgår af følgende oversigt:

Tabel 14: Oversigt over evalueringens datakilder og -aktiviteter

Pilotunder-

søgelse

Delanalyse A:

Analyse af

brugen af

personlig as-

sistance

Delanalyse B:

Analyse af

administrati-

onsmodellen

Delanalyse C:

Analyse af

drivere og

barrierer i

anvendelsen

Lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger og principafgørelser

Data fra DFDG, DREAM og DST

Landsdækkende survey-undersøgelse blandt nøglepersoner og øko-

nomi-/regnskabsansvarlige for ordningen i kommunerne

Ekspertinterviews med repræsentanter fra DH, ADHD-foreningen, hjer-

neskadeforeningen, landsforeningen for autisme, skleroseforeningen

og Høje Taastrup Kommune

Administrationsgrundlag fra 15 udvalgte kommuner

Individuelle interviews med jobcenterchefer, faglig koordinatorer/le-

dere og nøgleperson i 15 udvalgte kommuner

Interviews med sagsbehandlere i 2 udvalgte kommuner

271 sagsakter fra sager om personlig assistance i 15 udvalgte kommu-

ner

360 graders interviews i 10 udvalgte sager med individuelle interviews

med borger, virksomhed, personlig assistent og sagsbehandler

Interviews med videnspersoner om de kommunale fagsystemer

Lovgrund-

Evalueringen bygger på lovgrundlaget for personlig assistance:

lag §§§



Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. LBK nr. 727 af 07/07/2009



Gældende principafgørelser



Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2011

Eksperter

Dette er suppleret af ekspertinterviews med repræsentanter fra DH, ADHD-foreningen, hjerneskadeforeningen,

landsforeningen for autisme, skleroseforeningen og Høje Taastrup Kommune. Eksperterne er udvalgt i samarbejde

med STAR.

En central del af det kvantitative datagrundlag baserer sig på data fra DFDG, DREAM og Danmarks Statistik. Register-

data er anvendt til at danne et overordnet billede af målgruppen for og anvendelsen af ordningen med personlig

assistance. Endelig gør data det muligt at analysere kommunal variation i brugen af ordningen. Populationen udgøres

af alle borgere, der har modtaget personlig assistance i perioden 2018 og frem.

Følgende data indgår fra Det Fælles Datagrundlag (DFDG), DREAM og Danmarks Statistik:

data

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 15: Data fra DFDG

DFDG

Emne

Baggrund

Variabel

CPR

LAB-målgruppe

Eksempel på værdier (ikke udtømmende)

301297-9999

2.1

2.2

2.13

Perioder på offentlig forsørgelse

Lønmodtager

Selvstændig

Uddannelse

05.04.2019

06.02.2020

Fysisk aflastning

Strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde

Andet

Særlig personlig støtte

Tegnsprogstolkning

Fastholdelse i opgaven

Sekretærarbejde

Oplæsning og/eller forklaring af tekst

Føre bil i arbejdstiden

Introduktion til nye opgaver

Værktøj, udstyr og andre arbejdsredskaber

Arbejdspladsindretning i øvrigt

It-udstyr, software, programmer mv.

Undervisningsmateriale

It-udstyr ifm. undervisning

Tilgængelighedsløsninger som fx rampe, lift, døråbner.

Modtagers ydelseshistorik

Personlig assistance modtagertype

Forløb for personlig assi-

stance

Personlig assistance

Startdato

Slutdato

Timer pr. uge

Minutter pr. uge

Type

Hjælpemiddel

Type

Mentor

Økonomi

Startdato

Slutdato

Mentortype

Antal timer pr. uge

Pris pr. time

–

Type

Pris pr. time

–

Pris

Øvrige udgifter - Type

Øvrige udgifter - Pris

Studentertimesats

117,53 kr.

Tabel 16: Data fra DREAM

DREAM

Indhold

CPR

Modtagers fødselsdato til den 1. i md.

Herkomst

Statsborgerskab

A-kasse tilhørsforhold

Civilstand

Bopælskommune

Fysisk kommunal placering af arbejdssted

Arbejdsstedets sektor (off., privat)

Ugentlig ydelse

Branchekode

Beskæftigelsesgrad

Label

Personnummer

Modtagers fødselsdato til den 1. i md.

Ingen label

Statsborgerskab

A-kasse tilhørsforhold

Civilstand

Bopælskommune

Fysisk kommunal placering af arbejdssted

Arbejdsstedets sektor (off., privat)

Ugentlig ydelse

Branchekode

Beskæftigelsesgrad

Times

PNR

FOEDDT

HERKOMST

STATSBORGERSKAB

AKyyyy

CIVILSTAND

NYKOMyyyy

Arbsted_yyyy_mm

Virkform_yyyy_mm

y_ååuu

Branche_yyyy_mm

Grad_yyyy_mm

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 17: Data fra Danmarks Statistik

Danmarks

Statistik

RAS

Label

Disco-kode for lønmodtagere

Løntimer

Støttet beskæftigelse

Socioøkonomisk status

Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet

I befolkningen på referencetidspunktet

Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse

Personnummer

Skattemæssig personlig indkomst beregnet af Skat

Personnummer

Region

Køn

Kommunekode

Oprindelsesland

Personnummer

CPR-tjek

Højest fuldførte uddannelse

Personnummer

Ydelse efter Lov om Social Service

Samlet funktionsvurdering

Ydelsens startdato

Ydelsens slutdato

Personnummer

Ydelsesmodtagerens målgruppe

Syge- eller barselssagens art

Personnummer

4-cifret foranstaltningskode

Startdato

Slutdato

Personnummer

Diagnosekode

Tillægsdiagnose

LPR-identnummer

Diagnosekode

Tillægsdiagnose

LPR-identnummer

Diagnosekode

Tillægsdiagnose

LPR-identnummer

Personnummer

LPR-identnummer

Personnummer

LPR-identnummer

Personnummer

LPR-identnummer

Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM)

Personnummer

Times

DISCO_KODE

LOENTIMER

STOETTE_BESK_KODE

SOC_STATUS_KODE

PRIMAER_STATUS_KODE

I_BEFOLKNING_KODE

FRAVAER_BESK_KODE

PNR

PERINDKP

PNR

REG

KOEN

KOM

OPR_LAND

PNR

CPRTJEK

HFAUDD

PNR

MODT_YDELSE_KODE

FUNK_VURD

YDELSE_START

YDELSE_SLUT

PNR

MAALGRUPPE

SAGSART

PNR

PTI_TILSTAND_KODE

PTI_VFRA

PTI_VTIL

PNR

C_DIAG

C_TILDIAG

RECNUM

C_DIAG

C_TILDIAG

RECNUM

C_DIAG

C_TILDIAG

RECNUM

PNR

RECNUM

PNR

RECNUM

PNR

RECNUM

BESKST13

PNR

IND

BEFK

UDDA

HANDIC

HANDICM

SGDP

LPR_DIAG

PSYK_DIAG

PRIV_DIAG

LPR_ADM

PSYK_ADM

PRIV_ADM

AKM

Survey

Evalueringen er baseret på en landsdækkende survey blandt nøglepersoner i jobcentrene og økonomi-/regnskabsan-

svarlige for ordningen med personlig assistance. Surveyen er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra pilotunder-

søgelsen, der også involverer interview med udvalgte eksperter. Surveyen er udsendt og gennemført i tredje kvartal

2019 som en CAWI. Der er gennemført tre rykkerprocedurer, hvoraf den tredje indebar telefonisk kontakt. Svarpro-

centen for survey til nøglepersonerne er 82 pct. mod 73 pct. for surveyen blandt de økonomi-/regnskabsansvarlige

for ordningen. Resultaterne vurderes på den baggrund som repræsentative for populationen. Surveyspørgsmålene er

vedlagt som hhv. bilag 3 og 4.

Casebesøg

Derudover er der gennemført casebesøg i 15 kommuner, hvor administrationsgrundlaget og 271 sagsakter er gen-

nemgået, mens ledelsen, faglig koordinator og nøglepersoner er interviewet. Endelig er der udvalgt 10 sager, hvor

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

borger, virksomhed, personlig assistent, nøgleperson og i relevante tilfælde sagsbehandler er blevet interviewet ift.

at gengive et 360 graders perspektiv på borgerens rejse fra perioden før, under og efter tilkendelse af personlig assi-

stance.

15 case-

kommu-

ner

Af de 15 casekommuner indgår:



2 kommuner i pilotundersøgelsen



8 kommuner i delanalyse A



15 kommuner i delanalyse B



5 kommuner i delanalyse C

Udvælgel-

De 15 casekommuner er udvalgt med afsæt i at sikre variation på nedenstående tre udvælgelseskriterier:



Kommunens rammevilkår

seskrite-



Anvendelse af ordningen

rier



Kommunestørrelse og geografi

Geografi

De 15 kommuner er udvalgt, således der indgår tre kommuner fra hver region i det samlede antal, og derudover er

der i hver delanalyse så vidt muligt sikret variation på de nævnte udvælgelseskriterier.

Rammevil-

u e s ra

e ilkår er i ddelt ud fra VIVE’s opgørelse af ko

u er es ra

e ilkår

samlet set for ydelseska-

tegorierne: Arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv., sygedagpenge og førtidspension mv.

Ud fra disse ramme-

kår

vilkår er kommunerne inddelt i tre overordnede kategorier:



Mindst favorable rammevilkår = nr. 1-33



Mellem favorable rammevilkår = nr. 34-66



Mest favorable rammevilkår = nr. 67-98

Anven-

u e s a e delse af ord i ge er opgjort på aggru d af tal fra STAR’s otat o a tal e illi ger af perso lig

delse af

assistance i 2018, der divideres med indbyggertallet i kommunen.

Anvendelsen af ordningen udregnes således som:

��

ordningen

, og kommunerne inddeles på baggrund af resultatet i tre overordnede kategorier:

��



Høj anvendelse = Over 0,0010

Mellem anvendelse = 0,0004-0,0010

Lav anvendelse = Under 0,0004

��

Geografi

Der er udvalgt tre kommuner fra hver af de fem regioner for at sikre en geografisk spredning på kommunerne. Der-

og kom-

udover er der så vidt muligt sikret variation på kommunestørrelse mellem de tre kommuner fra hver region. Kommu-

munestør-

nestørrelse opdeles i tre overordnede kategorier på baggrund af kommunens indbyggertal:

relse



Stor = Over 80.000 indbyggere



Mellem = 40.000 - 79.999 indbyggere



Lille = Under 39.999 indbyggere

Interview

I de 15 casekommuner er der gennemført kvalitative interview med jobcenterchefer (i ni kommuner), faglige koordi-

natorer/ledere og nøglepersoner. I to kommuner er der gennemført fokusgruppeinterview med sagsbehandlere.

Interviewene er gennemført med udgangspunkt i interviewguider for hver af de fire grupper. For nøglepersoner, sags-

behandlere og faglig koordinatorer/ledere har der særligt været fokus på at afdække administrationen af personlig

assistance i praksis og udviklingen heraf, mens der særligt har været fokus på styringen af og strategien for brugen af

personlig assistance for interview med jobcenterchefer.

Alle interview er efterfølgende transskriberet og kodet, hvorefter data er opstillet i fire displays, et for hver gruppe.

Dette har gjort det muligt at fokusere på pointer for hver gruppe og samtidig sammenligne på tværs.

https://www.vive.dk/media/pure/10157/2119846

https://star.dk/media/9645/analyse-om-brugen-af-hjaelpemidler-og-personlig-assistance.pdf

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

360 gra-

I fem kommuner er der gennemført 360 graders telefoninterview, hvor en borger, der modtager personlig assistance,

ders inter-

er blevet interviewet. Herudover er den personlige assistent, arbejdsgiver og nøgleperson også blevet interviewet. I

views

de tilfælde, hvor det er relevant, er der også gennemført interview med borgers sagsbehandler.

Interviewene er blevet udvalgt på baggrund af sagsgennemgangen, hvor det har været muligt at tage højde for bl.a.:



Køn



Alder



Funktionsnedsættelse



Målgruppe



Erhverv



Erfaring med personlig assistance



Ændringer i bevilling



Brugen af andre ordninger

Det er evaluator, som har foreslået kommunerne, hvilke sager, der skal danne ramme for 360 graders interview. Nøg-

lepersonerne har været med til at vurdere, om disse borgere har været i stand til at gennemføre interviewet.

Der er gennemført i alt 10 360 graders interview. Alle interview er gennemført med udgangspunkt i interviewguider,

der er tilpasset den enkelte rolle. Der har været fokus på at afdække, hvordan personlig assistance fungerer i daglig-

dagen, men også hvordan samarbejdet med jobcentret og arbejdsgiver foregår.

Efterfølgende er interviewene blevet transskriberet og kodet. Med afsæt i de teoretiske forventninger fra pilotunder-

søgelsen er der udarbejdet et kodetræ for den lukkede kodning. Her er koderne blevet grupperet, alt efter hvilke, der

kan siges at handle om noget af det samme

–

hvilke der kan placeres under den samme overkategori (undersøgelses-

spørgsmål). Kodningen har gjort det muligt at udarbejde displays, hvorved vi kan sammenligne de forskellige infor-

manters udsagn inden for én sag, men også at sammenligne på tværs.

Sagsgen-

nemgang

Evaluator har gennemgået op til 20 sager vedr. personlig assistance i hver af de 15 casekommuner. Kommunerne har

udvalgt de seneste 20 sager, herunder afslag, med personlig assistance fra 2018 og frem til maj 2019.

Gennemgangen af sagerne er foretaget med udgangspunkt i 39 spørgsmål som bl.a. omhandler:



Målgruppe



Alder



Køn



Erhverv



Arbejdsopgaver og -tid



Den personlige assistents arbejdsopgaver og -tid



Bevillingens varighed og kvalitet

Gennemgangen af sagerne har taget udgangspunkt i følgende sagsakter:



Dialogskema



Ansøgning



Bevilling for første bevilling og eventuel genbevilling



De lægelige dokumenter, som ligger til grund for bevillingen



Udbetalingsanmodninger fra arbejdsgiver for det seneste hele år med personlig assistance

Herudover har nøglepersonen slået op i sagen for de informationer, som ikke er fremgået af ovenstående sagsakter.

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

7: Bilag 2: Centrale principafgørelser

Gældende principafgørelser er listet og sorteret tematisk. Samtidig er det indholdsmæssige i afgørelsen

gengivet.

Personkreds

Personkreds, hvem kan få personlig assistance (2 afgørelser)



Hvis man alene modtager et mindre honorar, er man ikke i personkredsen for personlig assistance. Det

afgørende er, at man er ansat i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår (KEN nr. 9963 af

27/09/2005)



Folkepensionister er omfattet af personkredsen, når de enten driver selvstændig virksomhed eller er

ansat i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår (KEN nr. 10082 af 01/09/ 2012)

Personkreds, hvem kan være personlig assistent (4 afgørelser)



Medinteressenter i en virksomhed, f.eks. et medejende familiemedlem, kan ansættes som personlig

assistent for en selvstændig. Det afgørende er, at medinteressenten er ansat i en stilling på ordinære

løn- og ansættelsesvilkår (KEN nr. 10287 af 07/12/2006)



Chaufførhjælp fra et taxaselskab kan ikke anses for at være personlig assistance. Det afgørende er, at

der ikke er tale om personlig bistand, og der foreligger ikke ansættelsesaftale mellem arbejdsgiver og

den personlige assistent (KEN nr. 10412 af 30/11/2010)



Fjernetolkning kan anses for at være personlig assistance. Det afgørende er, at den handicappede god-

kender assistancen som fjerntolkning (KEN nr. 10020 af 27/03/2012)



Det er foreneligt at en virksomhedsejer er personlig assistent for en medarbejder. Fordi den selvstæn-

dige ikke er ansat i egen virksomhed ydes der ikke tilskud til feriepenge og ATP (KEN nr. 9783 af

19/09/2018)

Forenelighed

Forenelighed ml erhverv og funktionsnedsættelse og vikardækning (1 afgørelse fra 2019, der samler 5 tidli-

gere afgørelser fra 2008, 2012, 2016, 2017 og 2018)



Ved vurdering af forenelighed mellem erhverv og funktionsnedsættelse, er det afgørende, at der fortsat

er et betydeligt selvstændigt indhold i arbejdet, når der ses bort fra den personlige assistent. Personlig

assistance kan ikke bevilges, hvis den overvejende del af stillingsindholdet ikke kan udføres af borgeren

selv (KEN nr. 9507 af 18/06/2019).



For vidensarbejderen kan der f.eks. gives personlig assistance til struktur, hukommelse, opmærk-

somhed og koncentration, når vidensarbejderen kan foretage de faglige vurderinger, der udgør

indholdet i jobbet (2017)



Er borgeren selvstændig og er det i den selvstændige virksomhed muligt at tage skånehensyn ved

at fordele arbejdet til andre ansatte, kan der ikke bevilges personlig assistance. Der kan dog ikke

kræves fordeling af opgaver i en sådan grad, at stillingsindholdet udhules (2016).



Den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning (KEN nr. 9507 af 18/06/2019)



Der kan ikke gives personlig assistance til dækning af almindeligt fravær eller til udførelse af arbejde,

som ellers ville blive udført af en anden medarbejder.



Den handicappedes og den personlige assistents arbejde må tilsammen ikke udgøre mere end den han-

dicappedes oprindelige stillingsindhold (2008)



Er disse betingelser overholdt, kan det ikke kræves, at den handicappede og den personlige assistent er

til stede samtidig under arbejdets udførelse (2012)

Udmåling

Udmåling af personlig assistance ved flere ansættelser (2 afgørelser

–

den fra 2019 samler 4 afgørelser fra

2009, 2009, 2010 og 2011)



Person med lønnet deltidsarbejde og selvstændigt bierhverv kan få bevilget personlig assistance/tegn-

sprogstolk til begge dele, når omfanget af bierhvervet sammenlagt med deltidsansættelsen som løn-

modtager svarende til fuldtidsbeskæftigelse (KEN nr.9260 af 06/12/2002)

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren



Der kan ydes personlig assistance i op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal ved en 37 timers

arbejdsuge. Timetallet nedsættes forholdsmæssigt ved færre arbejdstimer. Der kan ikke ydes til skud til

personlig assistance i mere end fuld normal arbejdstid (KEN nr. 9508 af 18/06/2019)

Arbejder den handicappede mindre end 37 timer i én ansættelse og modtager personlig assistance i

denne ansættelse, kan kommunen ikke give afslag på tilskud til personlig assistance i en anden ansæt-

telse alene med henvisning til timetallet (2009)

Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance i ventetiden mellem de opgaver, som borgeren på grund

af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig bistand til (2009)

Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance i mere end fuld normal arbejdstid (2010)

Behov for personlig assistance ud over 20/37 af arbejdstiden kan medføre, at erhvervet må anses for

uforeneligt med funktionsnedsættelsen (2011)

Når en person er ansat i flere ansættelsesforhold, der samlet udgør mere end 37 timer ugentligt, og der

er forenelighed mellem erhverv og funktionsnedsættelsen, vil der være ret til personlig assistance i

begge ansættelsesforhold. Den personlige assistance beregnes ved, at behovet i de enkelte ansættel-

sesforhold lægges sammen og divideres med den samlede arbejdstid ganget med 37. Det samme gæl-

der, hvis personen arbejder mere end 37 timer i samme ansættelsesforhold eller i sin selvstændige

virksomhed med blandede funktioner ((KEN nr. 9508 af 18/06/2019))

Hjælpemidler

Koblingen mellem personlig assistent og hjælpemidler (1 afgørelse)



Personlig assistance kan bevilges samtidig med hjælpemidler, som f.eks. IT-hjælpemidler til en ordblind.

Det afgørende for bevilling af personlig assistance er, at ansøgeren i kraft af hjælpemidlet ikke er kom-

penseret tilstrækkeligt (KEN nr. 10092 af 02/10/2012)

Fleks- og skå-

Koblingen til fleksjob og skånejob (2 afgørelser)

nejob



Ved forværring af funktionsnedsættelsen hos førtidspensionist ansat i skånejob bør hensynet til forvær-

ringen i helbredstilstanden tages ved at tilpasse timetallet i skånejobbet. Ved genbevilling af personlig

assistance er det afgørende, at den handicappede fortsat selv er i stand til at klare de indholdsmæssige

arbejdsopgaver, at erhvervet ikke er uforeneligt med handicappet og at ansættelsen af personlig assi-

stent ikke har karakter af vikardækning (KEN nr. 9392 af 14/03/2003)



Der kan bevilges tilskud til personlig assistance til en selvstændig i fleksjob. Det er en betingelse for

bevilling af tilskud til personlig assistance, at personen med funktionsnedsættelse selv skal kunne udføre

de indholdsmæssige arbejdsopgaver, og at ansættelsen ikke har karakter af vikardækning eller almin-

delig medhjælp (KEN nr. 10206 af 26/02/2010)

SEL

Snitfladen til Serviceloven (2 afgørelser

–

2006, 2019)



Når en døv person har kontaktperson efter Serviceloven, der selv er døv, og hvor den døve kontaktper-

son har behov for personlig assistance, f.eks. for at deltage i personalearrangementer, så henhører be-

hovet for assistance til serviceloven, fordi den første døve ikke er arbejdsgiver for kontaktpersonen, og

der dermed ikke er et ansættelsesforhold mellem den døve og kontaktpersonen (KEN nr. 9623 af

06/02/2006)



Hvis en borger med betydelig og varig nedsat funktionsevne har brug for særlig personlig bistand i for-

bindelse med sit erhverv, skal det bevilges efter lov om kompensation til handicappede i erhverv, og

ikke efter servicelovens bestemmelser om borgerstyret personlig assistance. Både opgaver, der relate-

rer sig til borgerens ordning med borgerstyret personlig assistance, og den hjælp, der bevilges efter

kompensationsloven, kan varetages af samme person, hvis det er muligt (KEN nr. 9521 af 21/06/2019)

Tegnsprogstolkning (1 afgørelse)



Der kan til én person bevilges tolkning ved flere tolkeudbydere. Det afgørende er, at det er tolkebruge-

ren selv, der foretager valget af leverandør. Regelsættet indeholder ikke grænser for antallet af tolkele-

verandører (KEN nr. 10232 af 03/10/2006)

Tegnsprogs-

tolkning

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

8: Bilag 3: Survey til nøglepersoner

1. Hvilket team/hvilken afdeling er du tilknyttet i jobcentret?

a. Sygedagpenge/jobafklaring (fastholdelseskonsulenter)

b. Fleksjob/ledighedsydelse

c. Kontanthjælp

d. A-dagpenge

e. Virksomhedsteamet

f. Andet, skriv venligst:

2. Hvilket fagsystem anvender I?

a. Fasit

b. Momentum

Har I etableret en fælles praksis for registrering af personlig assistance i jeres fagsystem?

a. Ja

b. Nej

c. Ved ikke

4. Hvordan fordeler typen af personlig assistance, der er bevilliget i 2018 i jeres kommune sig?

a. Fysisk aflastning: ___ antal i 2018

b. Tegnsprogstolkning inkl. skrivetolkning, MHS-tolkning og videotolkning: ___ antal i 2018

c. Særlig personlig støtte fx støtte til struktur, overblik og kvalitetssikring af opgaver: ___ antal i 2018

d. Fastholdelse i opgaven: _____ antal i 2018

e. Sekretærarbejde: ____ antal i 2018

f. Oplæsning og/eller forklaring af tekst: ____ antal i 2018

g. Føre bil i arbejdstiden: _____ antal i 2018

h. Andet: ______ antal i 2018

Ved ikke

Hvor ofte sker bevilling af personlig assistance på baggrund af et virksomhedsbesøg?

a. Altid

b. Ofte

c. Af og til

d. Sjældent

e. Aldrig

f. Ved ikke

Hvis e: Hvad ligger til grund for denne beslutning? _____

I hvilken grad har nye tilstødende regler medført et fald i brugen af personlig assistance i jeres kommune?

a. I meget høj grad

b. I høj grad

c. Hverken i høj eller lav grad

d. I lav grad

e. I meget lav grad

f. Ved ikke

Hvis a og b: Hvilke? ____

I hvilken grad har hjælpemidler medført et fald i brugen af personlig assistance i jeres kommune?

a. I meget høj grad

b. I høj grad

c. Hverken i høj eller lav grad

d. I lav grad

e. I meget lav grad

f. Ved ikke

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Hvis a og b:

9.a: Er det udtryk for adgangen til nye teknologiske muligheder? JA / NEJ

9.b: Er det udtryk for ny viden om mulighederne for brugen af hjælpemidler? JA / NEJ

9.c: Andet: ____ (skriv venligst)

8. Hvor mange personer har fået bevilliget personlig assistance i 2018 i jeres kommune?

a. ____ antal nye bevillinger

b. ____ antal genbevillinger

c. Ved ikke

Hvordan fordeler timetallet sig på antal påbegyndte personlige assistenter sig i 2018?

a. Under 1 timer pr. uge: _____ antal

b. 1-5 timer pr. uge: _____ antal

c. 6-10 timer pr. uge: _____ antal

d. 11-15 timer pr. uge: _____ antal

e. 16-20 timer pr. uge: _____ antal

f. Ved ikke

10. Er proceduren for genbevillinger beskrevet i jeres administrationsgrundlag?

a. Ja

b. Nej

c. Ved ikke

11. I hvilket omfang arbejder I med tidsbestemte genbevillinger?

a. 0pct.

b. 1-10pct.

c. 11-20pct.

d. 21-30pct.

e. 31-40pct.

f. 41-50pct.

g. 51-60pct.

h. 61-70pct.

71-80pct.

81-90pct.

k. 91-100pct.

Ved ikke

12.

H or e ig er du i følge de udsag : ”De faglige li je ift. ruge af perso lig assista e er uklar. Jeg sa er e præ iseri g

af, hvad der kan udlægges og hvilke overvejelser, man som medarbejder skal gøre sig ift. at foretage

urderi ge ”.

a. Meget enig

b. Enig

c. Hverken enig eller uenig

d. Uenig

e. Meget uenig

f. Ved ikke

13.

H or e ig er du i følge de udsag : ”Mi e kolleger er klædt fagligt på til at rådgi e o lo e s uligheder for e

ed ha di ap”

a. Meget enig

b. Enig

c. Hverken enig eller uenig

d. Uenig

e. Meget uenig

f. Ved ikke

esker

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

14. Hvem fører tilsyn med udbetalingsanmodningen, når den lægges på borgers sag?

a. Myndighedssagsbehandler i jobcentret

b. Nøgleperson i jobcentret

c. Faglig koordinator i jobcentret

d. Afdelings-/teamleder i jobcentret

e. Regnskabs-/økonomiafdelingen

f. Anden person/afdeling: ______

g. Ved ikke

15. Hvordan orienteres økonomiafdelingen ved ændringer i bevillingen?

_______ (skriv venligst)

16. I hvilken grad oplever du, at ordningen med personlig assistance styrker og stimulerer borgere med funktionsnedsættel-

ses muligheder for beskæftigelse?

a. I meget høj grad

b. I høj grad

c. Hverken i høj eller lav grad

d. I lav grad

e. I meget lav grad

f. Ved ikke

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

9: Bilag 4: Survey til økonomi-/regnskabsansvarlige

Hvor mange personer har fået bevilliget personlig assistance i 2018 i jeres kommune?

a. ____ antal nye bevillinger

b. ____ antal genbevillinger

c. Ved ikke

Hvordan fordeler timetallet sig på antal påbegyndte personlige assistenter sig i 2018?

a. Under 1 timer pr. uge: _____ antal

b. 1-5 timer pr. uge: _____ antal

c. 6-10 timer pr. uge: _____ antal

d. 11-15 timer pr. uge: _____ antal

e. 16-20 timer pr. uge: _____ antal

f. Ved ikke

Hvor mange timer er opgjort til UDBETALING i 2018 i jeres kommune?

a. ____ antal timer (samlet)

b. Ved ikke

4. Hvad var jeres samlede udgifter til personlig assistance i 2018?

a. ____ antal kroner (samlet)

b. Ved ikke

Hvilken konteringspraksis benytter I?

a. Alle udgifter til personlig assistance fremgår af konto 056891-1-007 & 056891-1-008

b. Andet: _______

c. Ved ikke

Foreligger der en instruks til økonomifunktionen?

a. Ja

b. Nej

c. Ved ikke

Hvem fører tilsyn med udbetalingsanmodningen, når den lægges på borgers sag?

a. Myndighedssagsbehandler i jobcentret

b. Nøgleperson i jobcentret

c. Faglig koordinator i jobcentret

d. Afdelings-/teamleder i jobcentret

e. Regnskabs-/økonomiafdelingen

f. Anden person/afdeling: ______

g. Ved ikke

8. Hvilke handlinger er forbundet med udbetalingen ift. at sikre sammenhæng mellem bevilling og faktura/udbetalingsanmod-

ning?

a. Jeg sikrer, at bevillingen er aktiv og betaler dernæst fakturaen/udbetalingsanmodningen

b. Jeg sender udbetalingen til orientering til sagsbehandler, som er ansvarlig for sammenhæng med bevilling

c. Jeg antager, at udbetalingsanmodningen følger bevillingen og betaler

d. Jeg undersøger bevillingsgrundlaget, inden jeg udbetaler

e. Jeg får et begrænset antal udbetalingsanmodninger, og er derfor i tvivl om proceduren

f. Andet, skriv venligst:

Ved ikke

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 189: Orientering om evaluering af personlig assistance, fra beskæftigelsesministeren

Marselisborg Consulting

Hauser Plads 32, 3. th

1127 København K

www.marselisborg.org

Evaluering af ordningen med personlig assistance, December 2019