Lovforslag nr.
L 161
Folketinget 2019-20
Fremsat den 31. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19
§ 1.
Loven finder anvendelse på feriedage, som er optjent
efter lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. okto‐
ber 2019 til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår
fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.
Stk. 2.
Loven finder også anvendelse for andre lønmodta‐
gere, som ikke er omfattet af stk. 1.
§ 2.
Loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive
overenskomster og aftaler samt regler fastsat i medfør af § 3
i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019 samt anden lovgivning og kan ikke fraviges ved aftale,
jf. dog § 4.
§ 3.
Gør væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn
det nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie, som
ikke kan holdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende af‐
holdelsesperiode. Udskydelse af ferie kan enten ske ved af‐
tale mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver eller efter ar‐
bejdsgiverens pålæg.
Stk. 2.
En lønmodtagers eventuelle økonomiske tab som
følge af udskydelsen skal erstattes af arbejdsgiveren.
Stk. 3.
Hvis der er optjent feriegodtgørelse til brug i ferie‐
året 2019/2020, skal arbejdsgiveren give Feriepengeinfo be‐
sked om, at ferien udskydes.
§ 4.
Der kan indgås kollektiv overenskomst eller aftale
om, i hvilke andre særlige situationer i forbindelse med co‐
vid-19, der kan ske udskydelse af ferie til den efterfølgende
afholdelsesperiode.
§ 5.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden‐
de.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta‐
gelse.
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BE008363
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/05649