BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Forslag til lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Lovforslag nr.

L 161

Folketinget 2019-20

Fremsat den 31. marts 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19

§ 1.

Loven finder anvendelse på feriedage, som er optjent

efter lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. okto‐

ber 2019 til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte ferieår

fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Stk. 2.

Loven finder også anvendelse for andre lønmodta‐

gere, som ikke er omfattet af stk. 1.

§ 2.

Loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive

overenskomster og aftaler samt regler fastsat i medfør af § 3

i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober

2019 samt anden lovgivning og kan ikke fraviges ved aftale,

jf. dog § 4.

§ 3.

Gør væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn

det nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie, som

ikke kan holdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende af‐

holdelsesperiode. Udskydelse af ferie kan enten ske ved af‐

tale mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver eller efter ar‐

bejdsgiverens pålæg.

Stk. 2.

En lønmodtagers eventuelle økonomiske tab som

følge af udskydelsen skal erstattes af arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Hvis der er optjent feriegodtgørelse til brug i ferie‐

året 2019/2020, skal arbejdsgiveren give Feriepengeinfo be‐

sked om, at ferien udskydes.

§ 4.

Der kan indgås kollektiv overenskomst eller aftale

om, i hvilke andre særlige situationer i forbindelse med co‐

vid-19, der kan ske udskydelse af ferie til den efterfølgende

afholdelsesperiode.

§ 5.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden‐

de.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta‐

gelse.

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BE008363

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/05649

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Forslag til lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Udskydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Inden for visse brancher opleves aktuelt mangel på særlig

arbejdskraft som følge af mange sygdoms- eller karantæne‐

ramte lønmodtagere eller på grund af særlige opgaver i for‐

bindelse med covid-19. Det er derfor et problem, hvis løn‐

modtagere i de brancher i større omfang skal holde resteren‐

de ferie inden 1. maj 2020.

Efter § 15, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.

1025 af 4. oktober 2019, herefter ferieloven, kan en arbejds‐

giver såfremt væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hen‐

syn gør det nødvendigt, ændre tidligere fastsat ferie uden

varsel. Det er forudsat, at den ændrede ferie skal kunne af‐

holdes i ferieåret. Det følger af § 19, stk. 1, i ferieloven, at

en lønmodtager og en arbejdstager kan aftale, at optjent ferie

ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.

Gældende regler giver ikke mulighed for, at en arbejdsgi‐

ver kan udskyde ferien, hvis ferien ikke kan placeres inden

ferieårets udløb, hvilket for indeværende ferieår er den 30.

april 2020. Gældende regler giver desuden heller ikke mu‐

lighed for, at der kan overføres ferie ud over optjent ferie ud

over 20 dage til en efterfølgende afholdelsesperiode.

Som følge af covid-19 foreslås det, at såfremt væsentlige,

upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i for‐

bindelse med covid-19, kan ferie, som ikke kan holdes i fe‐

rieåret, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode.

Udskydelsen omfatter både ferie, som er fastlagt og ferie,

der ikke er fastlagt. Udskydelse af ferie vil enten kunne ske

efter aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager eller

efter arbejdsgiverens pålæg. Herved imødekommes et behov

for, at berørte lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne ar‐

bejde i den forestående periode, hvor behovet for særlig ar‐

bejdskraft vil kunne være påtrængende.

For ikke at forspilde formålet med forslaget – at give ar‐

bejdsgiveren en hurtig men midlertidig bedre mulighed for

at imødekomme en efterspørgsel på særlig arbejdskraft –

foreslås, at loven finder anvendelse på alle lønmodtagere,

forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt. Loven vil derfor

som udgangspunkt gælde uanset andre fastsatte regler her‐

om, herunder regler fastsat ved kollektiv overenskomst. Dog

foreslås det, at der kan indgås kollektiv overenskomst eller

aftale om, i hvilke andre situationer i forbindelse med co‐

vid-19, der kan ske udskydelse af ferie til en efterfølgende

afholdelsesperiode. Herved får arbejdsmarkedets parter mu‐

lighed for selv at fastsætte nærmere regler om, i hvilke si‐

tuationer i forbindelse med covid-19 en udskydelse af ferie

til en efterfølgende afholdelsesperiode skal ske.

Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af co‐

vid-19, vil forslaget kun gælde ferie, der er optjent efter den

gældende ferielov til brug i ferieåret 2019/2020 og det korte

ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse på

alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag

udfører arbejde i et tjenesteforhold. Der er dog visse løn‐

modtagergrupper, som enten er undtaget fra ferieloven fx

tjenestemænd, eller hvor der er mulighed for at fastsætte an‐

dre regler, fx forsvaret, jf. ferielovens § 2 og § 3. En række

kollektive overenskomster og aftaler indeholder desuden

regler om ferie. Reglerne om varsling af ferie gælder således

kun, hvis andet ikke er fastsat ved kollektiv overenskomst

eller individuel aftale.

Ferie optjenes i kalenderåret (optjeningsåret) og afholdes i

ferieåret, fra den 1. maj året efter til den 30. april i det efter‐

følgende år. Som led i overgangen til den nye ferielov, som

træder i kraft den 1. september 2020, afholdes ferie, som er

optjent fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019, i det

korte ferieår fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Forslag til lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19, fra beskæftigelsesministeren

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Baggrunden for forslaget er den hurtige udvikling i spred‐

ningen af covid-19 tilfælde i Danmark. Formålet med lov‐

forslaget er at give arbejdsgivere en midlertidig men hurtig

adgang til i helt særlige situationer i forbindelse med co‐

vid-19 at udskyde en lønmodtagers ferie til en efterfølgende

afholdelsesperiode. Herved imødekommes et behov for, at

berørte lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne arbejde i

den forestående periode, hvor behovet for særlig arbejds‐

kraft vil kunne være påtrængende.

For ikke at forspilde formålet med forslaget foreslås, at lo‐

ven finder anvendelse på alle lønmodtagere uanset overens‐

komstforhold, og uanset hvad der i øvrigt måtte gælde for

lønmodtageren. Tjenestemænd vil derfor også blive omfattet

af forslaget. Det foreslås desuden, at loven kun finder an‐

vendelse for ferie til brug i ferieåret 2019/2020 og det for‐

kortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

For at undgå tvivl om hvilke regler, der vil gælde, finder

Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssig, at forslaget

får forrang for modsatrettede bestemmelser i kollektive eller

individuelle aftaler samt andre fastsatte regler. Det foreslås

derfor, at loven gælder som udgangspunkt uanset individuel‐

le aftaler, kollektive overenskomster samt regler fastsat i

medfør af § 3 i ferieloven, samt anden lovgivning og kan ik‐

ke fraviges ved aftale.

Dog foreslås det, at der kan indgås kollektiv overenskomst

eller aftale om, i hvilke andre situationer i forbindelse med

covid-19, der kan ske udskydelse af ferie omfattet af loven

til en efterfølgende afholdelsesperiode. Herved får arbejds‐

markedets parter mulighed for selv at fastsætte nærmere reg‐

ler om, i hvilke situationer i forbindelse med covid-19 en

udskydelse af ferie til den efterfølgende afholdelsesperiode

vil kunne ske.

Der henvises til bemærkningerne til §§ 1, 2 og 4.

2.2. Udskydelse af ferie til en efterfølgende

afholdelsesperiode

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 1, at en arbejdsgiver

efter forhandling med lønmodtageren fastsætter, hvornår fe‐

rien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til

virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodta‐

gerens ønske om, hvornår ferien skal holdes.

Det følger af ferielovens § 15, stk. 3, at hvis væsentlige,

upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan

arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Det er i den for‐

bindelse forudsat, at den omplacerede ferie skal afholdes in‐

den ferieårets udløb. Lønmodtageren skal have erstattet et

eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede

påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. Bestemmelsen kan fravi‐

ges ved kollektiv overenskomst, jf. ferielovens § 20, stk. 2.

Der kan dog ikke indgås aftale om, at ferien kan udskydes til

et efterfølgende ferieår.

Det følger af ferielovens § 19, stk. 1, at en lønmodtager og

en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage

kan overføres til det følgende ferieår, medmindre andet føl‐

ger af kollektiv overenskomst.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Gældende regler giver ikke mulighed for, at arbejdsgive‐

ren kan udskyde ferie, hvis ferien ikke kan placeres inden

ferieårets udløb, hvilket for indeværende ferieår er den 30.

april 2020. Gældende regler giver desuden heller ikke mu‐

lighed for, at der kan overføres ferie ud over optjent ferie ud

over 20 dage til en efterfølgende afholdelsesperiode.

For i større omfang at sikre den nødvendige arbejdskraft

til udførelse af vigtige samfundsopgaver i den aktuelle situa‐

tion med covid-19, foreslås det, at såfremt væsentlige, upå‐

regnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbin‐

delse med covid-19, kan ferie, som ikke kan holdes i ferie‐

året, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode. Be‐

stemmelsen vil skulle forstås i overensstemmelse med ferie‐

lovens § 15, stk. 3, 1. pkt., hvorefter arbejdsgiveren under

samme betingelser kan ændre tidligere fastsat ferie. Det

foreslås, at udskydelsen såvel gælder fastsat ferie som ferie,

der ikke er fastsat.

Udskydelse af ferie kan enten ske efter aftale med løn‐

modtageren eller efter arbejdsgiverens pålæg. Herved imø‐

dekommes et behov for, at berørte lønmodtagere uden tab af

ferie vil kunne arbejde i den forestående periode, hvor beho‐

vet for særlig arbejdskraft kan være påtrængende.

Dog foreslås det, at der kan indgås kollektiv overenskomst

eller aftale om, i hvilke andre særlige situationer i forbindel‐

se med covid-19, der kan ske udskydelse af ferie til en efter‐

følgende afholdelsesperiode. Herved får arbejdsmarkedets

parter mulighed for selv at fastsætte nærmere regler om, i

hvilke særlige situationer i forbindelse med covid-19 en ud‐

skydelse af ferie til en efterfølgende afholdelsesperiode kan

ske.

Der henvises til bemærkningerne til §§ 3 og 4.

3. De økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser

for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven‐

ser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven‐

ser for borgerne.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Forslag til lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19, fra beskæftigelsesministeren

6. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekven‐

ser.

7. Forholdet til EU-retten

Efter Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF

af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med til‐

rettelæggelse af arbejdstiden har lønmodtagere ret til at hol‐

de 4 ugers ferie. Såfremt en lønmodtager alene holder 3

ugers ferie efter ferieloven i ferieåret 1. maj 2019 – 30. april

2020 opstår der derfor spørgsmål om forholdet til direktivet.

I den forbindelse bemærkes det, at direktivet ikke er til hin‐

der for, at lønmodtageren efter aftale holder den årlige ferie

i en periode, der er over 12 måneder. I den aktuelle situation

må det antages, at langt de fleste vil være interesseret i en

overførsel af ferie, så den kan holdes på et senere tidspunkt.

Det er anerkendt i EU-retten, at force majeure kan udgøre

en begrundelse for, at en medlemsstat i en kortere periode

undlader at opfylde forpligtelser efter EU-retten, jf. C-52/04,

Feuerwer. Den aktuelle situation vurderes at kunne betragtes

som force majeure. Princippet vedrørende force majeure er

9. Sammenfattende skema

udtrykkeligt fastslået for visse offentlige funktioner i artikel

2, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdsta‐

gernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, det såkaldte

rammedirektiv om arbejdsmiljø, der også udgør en overord‐

net ramme for arbejdstidsdirektivet. Fx politi og sundheds‐

personale er således omfattet af den udtrykkelige bestem‐

melse. Det må i situationen også antages at være tilfældet

for privatansatte, i det omfang det er nødvendigt for at op‐

retholde fx forsyningen af fødevarer i en situation, hvor der

kan være mangel på arbejdskraft som følge af sygdom og

karantæne.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da der er et akut behov for at vedtage det til‐

tag, som lovforslaget indeholder. Under hensyn til, at lov‐

forslaget - som det fremgår af fremsættelsestalen - ønskes

hastebehandlet, er lovforslaget heller ikke sendt i høring

samtidig med fremsættelsen.

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor‐

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angi‐ (hvis ja, angiv omfang)

ve »Ingen«)

Ingen

Efter Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003

om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden har løn‐

modtagere ret til at holde 4 ugers ferie. Såfremt en lønmodtager alene holder 3

ugers ferie efter ferieloven i ferieåret 1. maj 2019 – 30. april 2020 opstår der

derfor spørgsmål om forholdet til direktivet. I den forbindelse bemærkes det,

at direktivet ikke er til hinder for, at lønmodtageren efter aftale holder den årli‐

ge ferie i en periode, der er over 12 måneder. I den aktuelle situation må det

antages, at langt de fleste vil være interesseret i en overførsel af ferie, så den

kan holdes på et senere tidspunkt.

Det er anerkendt i EU-retten, at force majeure kan udgøre en begrundelse for,

at en medlemsstat i en kortere periode undlader at opfylde forpligtelser efter

EU-retten, jf. C-52/04, Feuerwer. Den aktuelle situation vurderes at kunne be‐

tragtes som force majeure. Princippet vedrørende force majeure er udtrykke‐

ligt fastslået for visse offentlige funktioner i artikel 2, stk. 2 i Rådets direktiv

89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbed‐

ring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, det såkaldte ram‐

medirektiv om arbejdsmiljø, der også udgør en overordnet ramme for arbejds‐

tidsdirektivet. Fx politi og sundhedspersonale er således omfattet af den ud‐

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Forslag til lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19, fra beskæftigelsesministeren

trykkelige bestemmelse. Det må i situationen også antages at være tilfældet for

privatansatte, i det omfang det er nødvendigt for at opretholde fx forsyningen

af fødevarer i en situation, hvor der kan være mangel på arbejdskraft som føl‐

ge af sygdom og karantæne.

Er i strid med de fem principper for

NEJ

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end minimums‐

krav i EU-regulering

af § 3 i ferieloven samt anden lovgivning og kan ikke fravi‐

ges ved aftale. Det betyder, at forslaget vil have forrang for

anden regulering. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng

med forslagets § 4, hvorefter der kan indgås kollektiv over‐

enskomst eller aftale om, i hvilke andre situationer i forbin‐

delse med covid-19, der kan ske udskydelse af ferie til en ef‐

terfølgende afholdelsesperiode. § 4 giver ikke mulighed for

at afskære muligheden for at udskyde ferien i overensstem‐

melse med § 3.

Til § 3

Efter § 12, stk. 1, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.

1025 af 4. oktober 2019, herefter ferieloven, skal ferie hol‐

des i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som

følger efter optjeningsåret.

Det fremgår af § 48 a, stk. 1, i ferieloven, at ferie optjent i

perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 og

ferie overført fra tidligere ferieår kan holdes i perioden fra

den 1. maj 2020 til den 31. august 2020 og derefter efter den

nye ferielov, som træder i stedet for denne lov, dog således

at hovedferien, jf. § 14, stk. 1, skal gives i sammenhæng i

perioden fra den 1. maj til den 30. september 2020, og såle‐

des at der indtil ikrafttrædelsen af den nye ferielov kan vars‐

les afholdelse af ferie til afholdelse inden den 30. september

2020 efter denne lov.

Det fremgår af § 48, stk. 1, 2. pkt., i den nye ferielov, jf.

lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, herefter den nye fe‐

rielov, som træder i kraft den 1. september 2020, at ferie,

som en lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbetalt se‐

nest den 31. august 2020 efter ferieloven, og som ikke er

varslet til afholdelse i september 2020, overføres til afhol‐

delse efter den nye ferielov.

Det fremgår af ferielovens § 15, stk. 1, at arbejdsgiveren

efter forhandling med lønmodtageren fastsætter, hvornår fe‐

rien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til

virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodta‐

gerens ønske om, hvornår ferien skal holdes.

Det følger af ferielovens § 15, stk. 3, at hvis væsentlige,

upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan

arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren

skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af

udskydelsen. Det er forudsat, at den udskudte ferie skal hol‐

des inden ferieårets udløb. Allerede begyndt ferie kan ikke

afbrydes.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse på

alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag

udfører arbejde i et tjenesteforhold, jf. § 1 i lov om ferie, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, herefter fe‐

rieloven. Der er dog visse lønmodtagergrupper, som efter fe‐

rielovens § 2 er undtaget fra ferieloven fx tjenestemænd.

Desuden kan økonomi- og erhvervsministeren efter § 3, stk.

2, fastætte andre regler om ferie for søfarende. Efter ferielo‐

vens § 3, stk. 3, kan forsvarsministeren fastsætte ferieregler

for værnepligtige i forsvaret. Herudover kan forsvarsmini‐

steren efter bestemmelsens stk. 5 fastsætte ferieregler for

værnepligtige i det statslige redningsberedskab samt efter

høring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere

fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat på værnepligt‐

slignende vilkår i det statslige redningsberedskab.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at loven finder anvendelse på fe‐

riedage, som er optjent efter lov om ferie til brug i ferieåret

2019/2020 og det korte ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august

2020. Det betyder, at arbejdsgivere, som har ansat lønmod‐

tagere omfattet af ferieloven, vil kunne udskyde ferie til en

efterfølgende afholdelsesperiode i overensstemmelse med

dette forslag, uanset hvad der måtte være fastsat ved kollek‐

tiv overenskomst eller individuel aftale, jf. forslaget til § 3.

Forslaget har derfor også en begrænset anvendelsesperiode.

Det forslås i

stk. 2,

at loven også finder anvendelse for an‐

dre lønmodtagere, som ikke er omfattet af stk. 1. Det bety‐

der, at arbejdsgivere, som fx har tjenestemænd ansat kan ud‐

skyde ferie efter forslagets § 3. Tilsvarende gælder for søfa‐

rende og militært personel, hvor der er fastsat andre regler.

Til § 2

Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober

2019, herefter ferieloven, finder med enkelte undtagelser an‐

vendelse på alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der

mod vederlag udfører arbejde i et tjenesteforhold, jf. § 1 i

ferieloven. Der er dog visse lønmodtagergrupper, som efter

§ 2 i ferieloven enten er undtaget fra ferieloven fx tjeneste‐

mænd, eller hvor der efter § 3 er mulighed for at fastsætte

andre regler, fx forsvaret.

Det foreslås i

§ 2,

at loven gælder uanset individuelle afta‐

ler, kollektive overenskomster samt regler fastsat i medfør

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Forslag til lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19, fra beskæftigelsesministeren

Efter § 19, stk. 1, kan en lønmodtager og en arbejdsgiver

aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det

følgende ferieår, medmindre andet følger af kollektiv over‐

enskomst.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

at gør væsentlige, upåreg‐

nelige driftsmæssige hensyn det nødvendigt i forbindelse

med covid-19, kan ferie udskydes til den efterfølgende af‐

holdelsesperiode, hvis ferien ikke kan holdes i ferieåret.

Forslaget giver mulighed for under helt særlige omstæn‐

digheder at udskyde ferie, som er optjent i 2018, til det for‐

kortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020. Udsky‐

delsen vil kunne omfatte al ikke afholdt ferie. På samme

måde vil der kunne ske udskydelse af ferie til brug i det for‐

kortede ferieår fra 1. maj 2020 til den 31. august 2020 til

den første ferieafholdelsesperiode efter den nye ferielov,

som træder i kraft den 1. september 2020. Forslaget giver

lønmodtageren ret til at holde den udskudte ferie enten i det

korte ferieår eller i den første ferieafholdelsesperiode efter

den nye ferielov, alt efter hvilket ferieår, ferien udskydes til.

Har lønmodtageren ikke holdt ferien senest den 31. august

2020, eller er ferien ikke fastsat til afholdelse i september på

dette tidspunkt overføres ferien til afholdelse efter den nye

ferielov. Ferien vil således kunne afholdes frem til den 31.

december 2021. Udskydelse af ferien vil desuden kunne ske,

uanset om ferien forinden er fastsat eller ej.

Den udskudte ferie vil skulle holdes efter de regler, som

gælder for ansættelsesforholdet. Forslaget regulerer således

ikke, hvordan den udskudte ferie skal holdes.

Forslaget skal ses i forhold til hvad der forstås ved ”væ‐

sentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn” efter § 15, stk.

3, 1. pkt. i ferieloven.

En udskydelse af ferie til det efterfølgende ferieår eller fe‐

rieafholdelsesperiode vil derfor kun kunne ske, hvis det er

nødvendigt og begrundet i væsentlige og upåregnelige

driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en force ma‐

jeure-lignende situation. Det skal således for arbejdsgiveren

have været uforudsigeligt og uden for arbejdsgiverens kon‐

trol, at situationen opstod, og det skal være nødvendigt, at

det er den pågældende lønmodtager, der skal udføre arbej‐

det, som får ferien ændret. Der skal være tale om væsentlige

hensyn til virksomhedens drift.

I covid-19 situationen og de deraf følgende ekstraordinære

samfundsmæssige hensyn vil sundhedsmyndigheder, politiet

og andre offentlige myndigheder, som har fået flere arbejds‐

opgaver, gøre brug af bestemmelsen. Det vil også være til‐

fældet for private virksomheder, herunder fødevarebranch‐

en, som er hårdt ramt af sygdoms- eller karantænetilfælde,

og hvor det kan være vanskeligt at erstatte specifikke med‐

arbejdere og herved sikre driften.

De særlige forhold vil skulle vare ferieåret 2019/2020 ud

og vil derfor være relevant tæt på ferieårets udløb 30. april

2020. Tilsvarende vil den være relevant op til det korte fe‐

rieårs udløb den 31. august 2020.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

at ferien enten kan udsky‐

des ved aftale mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver el‐

ler efter arbejdsgiverens pålæg. Der skal således ikke være

forskel på, om lønmodtageren efter fælles forståelse med ar‐

bejdsgiveren udskyder afholdelsen af ferien, eller dette sker

efter pålæg fra arbejdsgiveren. Udskydelse af ferie kan ikke

ske alene efter lønmodtagerens ønske. Dette vil eventuelt

skulle ske efter ferielovens § 19, stk. 1, hvorefter en løn‐

modtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud

over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår, medmin‐

dre andet følger af kollektiv overenskomst.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at lønmodtageren skal have er‐

stattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

Hvis ferien udskydes, vil lønmodtageren på samme måde

som en lønmodtager efter gældende ferielovs § 15, stk. 3, 2.

pkt., have krav på erstatning, hvis arbejdsgiver ændrer en

fastsat ferie. Det vil betyde, at lønmodtageren vil have krav

på at få erstattet eventuelle økonomiske tab i forbindelse

hermed, fx afbestilling af rejse eller sommerhus. Arbejdsgi‐

verens forpligtelse til at betale erstatning vil være uafhængig

af, om udskydelsen af ferien sker ved arbejdsgiverens ensi‐

dige pålæg eller efter aftale med lønmodtageren. Efter dansk

rets almindelige erstatningsregler har lønmodtageren på sin

side pligt til at begrænse sine tab mest muligt.

Efter ferielovens § 19, stk. 1, kan en lønmodtager og en

arbejdsgiver aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan

overføres til det følgende ferieår, medmindre andet følger af

kollektiv overenskomst. Det fremgår af § 19, stk. 3 i ferielo‐

ven, at hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte

ferie, skal arbejdsgiveren inden den 30. september efter fe‐

rieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale ferie‐

godtgørelsen, at ferien overføres. Det følger af ferielovens §

36, stk. 1 og 2, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet af løn‐

modtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie

eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden

udløbet af ferieåret, tilfalder som udgangspunkt Arbejds‐

markedets Feriefond eller en privat feriefond. Det fremgår

af § 48, stk. 1, 2. pkt., i den nye ferielov, at ferie, som en

lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbetalt senest den

31. august 2020 efter den gældende ferielov, og som ikke er

varslet til afholdelse i september 2020, overføres til afhol‐

delse efter den nye ferielov.

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

at hvis der er optjent feriegodtgø‐

relse til brug i ferieåret 2019/2020, skal arbejdsgiveren give

Feriepengeinfo besked om, at ferien udskydes. Det betyder

omvendt, at arbejdsgiveren ikke skal give besked om udsky‐

delse af ferie fra det forkortede ferieår fra den 1. maj 2020

til den 31. august 2020, til afholdelse efter den nye ferielov.

Det skyldes, at ferie, som ikke er afholdt i det korte ferieår

automatisk overføres til afholdelse efter den nye ferielov, jf.

§ 48, stk. 1, 2. pkt., i den nye ferielov.

Til § 4

Efter den gældende ferielovs § 4, jf. lovbekendtgørelse nr.

1025 af 4. oktober 2019, kan en lønmodtager ikke give af‐

kald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og ferie‐

godtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke fraviges

til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af

de øvrige bestemmelser i loven. Loven er ikke til hinder for

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Forslag til lov om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19, fra beskæftigelsesministeren

videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til

andre love og bestemmelser, kollektiv overenskomst, indivi‐

duel aftale, sædvane m.v. I det omfang lovens bestemmelser

indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at for‐

tolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det

fagretlige system.

Efter ferielovens § 15, stk. 3, kan en arbejdsgiver ændre

tidligere fastsat ferie, hvis væsentlige, upåregnelige drifts‐

mæssige hensyn gør det nødvendigt. Lønmodtageren skal

have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af æn‐

dringen. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes.

Bestemmelsen kan fraviges ved kollektiv overenskomst,

jf. ferielovens § 20, stk. 2.

Med forslaget til § 3 kan ferie, der ikke kan afholdes i fe‐

rieåret udskydes til den følgende afholdelsesperiode, hvis

væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nød‐

vendigt i forbindelse med covid-19. Bestemmelsen skal for‐

stås i overensstemmelse med ferielovens § 15, stk. 3, 1. pkt.,

jf. bemærkningerne til § 3.

Det foreslås i

§ 4,

at der kan indgås kollektiv overens‐

komst eller aftale om, i hvilke andre særlige situationer i

forbindelse med covid-19, der kan ske udskydelse af ferie til

en efterfølgende afholdelsesperiode.

Det betyder, at arbejdsmarkedets parter vil kunne aftale, i

hvilke andre særlige situationer en sådan udskydelse af ferie

til den efterfølgende afholdelsesperiode vil kunne ske. Ar‐

bejdsmarkedets parter vil således kunne lade muligheden

omfatte situationer, som ikke nødvendigvis opfylder kravet

om, at der skal være tale om væsentlige hensyn, upåregneli‐

ge driftsmæssige hensyn til virksomhedens drift, før der kan

ske udskydelse af ferie til den efterfølgende afholdelsesperi‐

ode. Det er dog en betingelse at den særlige situation skal

kunne relatere sig til covid-19 situationen. Derimod vil det

ikke være muligt at afskære muligheden for at udskyde fe‐

rien ved kollektiv overenskomst eller aftale.

Eftersom fravigelsesmuligheden alene gælder i forhold til

hvilke særlige situationer, der kan være tale om, vil fravigel‐

sesmuligheden fx ikke gælde anvendelsesperioden og hvil‐

ken ferie, der kan udskydes.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at loven træder i kraft ved be‐

kendtgørelsen i Lovtidende, da akut mangel på arbejdskraft i

visse arbejdsfunktioner som følge af covid-19 gør, at der er

behov for, at loven træder i kraft så tidligt som muligt.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2,

at lovforslaget kan stadfæstes

straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan

undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde

stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indehol‐

der bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at for‐

slaget skal medvirke til, at en arbejdsgiver kan udskyde løn‐

modtagerens ferie straks for at kunne disponere over ar‐

bejdskraften i forbindelse med covid-19. Udskydelsen af fe‐

rien skal derfor ske hurtigst muligt, da ferieåret 2019/2020

udløber 30. april 2020.

Til § 6

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland svarende til ferielovens geografiske anvendelses‐

område. Færøerne og Grønland har egne ferielove.