Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Igangsættelse af et eftersyn af eksisterende digital understøt-
telse af ungeindsatsen
CVR 10172748
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver til jer for at orientere om, at jeg som opfølgning på den tidligere frem-
sendte
”Analyse af beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet”,
har
igangsat et eftersyn af den digitale understøttelse af ungeindsatsen. Eftersynet har
til formål at se på de væsentlige udfordringer, der eksisterer fsva. de digitale ram-
mer for ungeindsatsen, som bl.a. er blevet pointeret i tidligere evalueringer og i
analysen.
De centrale udfordringer består bl.a. i, at
Den unges Min Plan med uddannelsespålæg primært opfattes som et admini-
strativt redskab, der i begrænset omfang understøtter indholdet i samtalerne med
den fagprofessionelle.
Den digitale understøttelse af kommunikationen mellem kommuner og skoler
fungerer ikke optimalt og understøtter ikke i tilstrækkeligt omfang, at den unge
fastholdes i uddannelsen.
Eftersynet skal munde ud i konkrete anbefalinger med fokus på, at den unge i langt
højere grad oplever at planen giver mening og retning, at de fagprofessionelle står
på et relevant og oplyst grundlag i dialogen med den unge samt at kommunikatio-
nen mellem jobcentre og skoler fungerer, så fastholdelsen af de unge i uddannelse
styrkes.
Eftersynet gennemføres i tæt dialog med de centrale brugere og interessenter på
området, så det sikres, at anbefalingerne bliver anvendelige i praksis.
Jeg vil orientere jer om resultaterne af eftersynet, når de foreligger.
Venlig hilsen
27. marts 2020
J.nr.
2020 - 1678
Peter Hummelgaard