Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Forlænget anvendelse af force majeure-bestemmelse i arbejds-
miljølovens regler om hviletid
CVR 10172748
Til Beskæftigelsesudvalget
Jeg kan orientere udvalget om, at Arbejdstilsynet har besluttet at forlænge anven-
delsen af force majeure-bestemmelsen i arbejdsmiljølovens regler om hviletid i
brug i forbindelse med COVID-19 pandemien frem til den 13. april. Forlængelsen
følger dermed regeringens øvrige tiltag.
Virksomheder, som kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af CO-
VID-19 pandemien
–
som fx hospitaler, døgninstitutioner, hjemmepleje og bered-
skab
–
kan fravige 11-timers reglen, hvis det er nødvendigt for at opretholde deres
aktiviteter. Det kan også gælde for fx dagligvarelagre, som kommer under pres
med levering af fødevarer til butikkerne.
Fravigelsen kan kun tages i brug i forhold til konkrete arbejdsprocesser i virksom-
heden, som er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af coronavirussen (CO-
VID-19).
Reglen om, at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende ti-
mer i døgnet og et ugentligt fridøgn, vil kunne fraviges ”i nødvendigt omfang” i
virksomheder, der er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af COVID-19 pan-
demien.
Arbejdet skal
–
også i en force majeure-situation
–
tilrettelægges, så de ansatte kan
arbejde uden unødig risiko for deres sikkerhed eller sundhed.
Jeg vil i øvrigt opfordre til, at arbejdsgiverne drøfter sådanne tiltag med medarbej-
derne, så vidt det overhovedet er muligt. Det er altid det bedste for samarbejdet på
virksomheden, at arbejdsgiveren drøfter ændringer i arbejdsforholdene med de an-
satte og deres repræsentanter.
27. marts 2020
J.nr.
2020 - 1474
Med venlig hilsen
Peter Hummelgaard