Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 174
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret
ved § 7 i lov nr. 1430 af 5. december 2028 og § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 55
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i
opgørelsen af forbruget af dagpengeperioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj
2020. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020.«
2.
I
§ 56 a
indsættes som stk. 9:
»Stk. 9.
Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den
31. maj 2020 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i
perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020 medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.«
3.
I
§ 60
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra
og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til
supplerende dagpenge.«
4.
I
§ 73
indsættes som
stk. 10:
»Stk. 10.
Uanset stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden
fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til
supplerende dagpenge.«
5.
I
§ 84
indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11.
Uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med
lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Stk. 3.
§ 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-4, ophæves den 1. marts 2021.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Indførelse af perioder der ses bort fra ved karens hver fjerde måned
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge
2.3.1.Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag i særlige tilfælde
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Covid-19 situationen betyder, at Danmark på mange måder er lukket ned. Det har stor
betydning for de dagpengemodtagere, som står til at miste deres dagpenge. De kan have svært ved
at finde jobs, når mange virksomheder overvejer at opsige medarbejdere fremfor at ansætte.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet
er derfor bl.a. enige om, at sætte lediges dagpengeanciennitet på pause frem til 31. maj 2020.
Det betyder, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke vil
tælle med i den lediges dagpengeanciennitet. Dagpengemodtagere kan derved modtage dagpenge i
op til tre måneder længere. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af
forbruget af dagpenge.
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Det er en betingelse for at være omfattet af tiltaget, at borgeren er medlem af en
arbejdsløshedskasse i perioden frem til 31. maj 2020.
De borgere, der har opbrugt deres dagpengeret siden 1. marts 2020 og eventuelt har meldt sig
ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig og herved opnå ret til dagpenge indtil
31. maj 2020. De skal i så fald genindmelde sig i arbejdsløshedskassen fra udmeldelsestidspunktet.
Det foreslås, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-
dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet
af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31 maj
2020.
Forslaget vil begrænse virksomhedernes omkostninger samt administration ved arbejdsfordeling
og hjemsendelse i perioden og betyder at den ledige får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, hvis de i
øvrigt er berettiget hertil.
Forslaget skal ses i sammenhænge med at dagpengeperioden er forlænget med 3 måneder for alle
dagpengemodtagere i den politiske aftale om covid-19 initiativer af 11. marts 2020. Dette forslag
betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj
2020, ikke forbruger af dagpengeperioden. Konsekvensen af dette er, at dagpenge, som vil blive
udbetalt som følge af suspensionen af G-dage ved hjemsendelse og arbejdsfordeling ikke vil indgå i
personens dagpengeforbrug i denne periode.
Dagpenge udbetales med en individuel sats og G-dage med højeste dagpengesats. Derfor kan
nogle få en lavere ydelse for de to første ledighedsdage, end de kunne have fået, hvis de fik G-dage
fra arbejdsgiveren.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19 situationen, er der i lovforslaget
indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. marts 2021 svarende til den
ophørsklausul, som er fastsat i den sundhedsmæssige lovgivning, som har håndteret covid-19
situationen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge
2.1.1. Gældende ret
Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020. Det følge af
bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge, herunder opfylder et indkomst- eller
beskæftigelseskrav, kan modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er sammenlagt 2
år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der opnås ret til
påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et
indkomst- eller beskæftigelseskrav.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på
baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år
inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1�½ år
(referenceperioden).
I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden er der i § 3 fastsat
nærmere regler om, at dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for fuldtidsforsikrede og
3.120 timer for deltidsforsikrede (ydelsesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).
Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dagpengeperioden kan et medlem, som har ret
til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og
1.560 timer for deltidsforsikrede inden for 18 måneder.
Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2 år
(ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af
perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter
kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16.
maj 2020,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller
private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet
dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de
skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.
Udtrykket ”dagpenge” omfatter også feriedagpenge, jf. §
75 h i loven.
Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i den måned, hvori personen tilmelder
sig som ledig og starter med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales dagpenge fra den
dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden
begynder fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.
Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1�½ år for den forlængede dagpengeperiode løber fra den
1. i den måned, hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpenge (indplacering).
Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter, hvilken dato for udløb af ydelsesperioden eller udløb
af referenceperioden der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og udløb af den forlængede
dagpengeperiode efter § 56 i loven.
Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år eller
højst 1�½ år i hele måneder, og der medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i
loven,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, og
3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august
2019 til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø
i eget hjem.
5
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme
medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som
følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne.
Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse har et medlem, hvis dagpengeperiode er
udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på
beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.
Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at
få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er
registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer
inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, modtage
dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½ år, hvis personen har ret til at få forlænget.
dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode
Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet kan løbende
fremsætte sit ønske om udbetaling af dagpenge og dermed forlængelse af dagpengeperioden. Dette
sker ved indsendelse af dagpengekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned ad
gangen.
Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel ydelses- som referenceperioden sker
fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Covid-19 situationen betyder, at Danmark på mange måder er lukket ned. Det har stor
betydning for de dagpengemodtagere, som står til at miste deres dagpenge. De kan have svært ved
at finde jobs, når mange virksomheder overvejer at opsige medarbejdere fremfor at ansætte.
Det foreslås derfor, at lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt
eventuelt en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1�½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i loven
sættes på pause. Dette omfatter også forbrug som følge af udbetaling af feriedagpenge.
Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den samme ret til dagpenge efter den 31.
maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.
Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Det betyder, at
der ikke vil være nogle indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i
perioden. Periode betragtes derfor som såkaldt død periode ved opgørelsen af forbruget af
dagpenge.
Hvis personen indplaceres i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling i perioden ikke blive
medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget, og personen vil den 1. juni 2020 have en dagpengeret
på 2 år inden for 3 år.
Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at personen skal være medlem af en
arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Det er derfor en betingelse, at personen vil være
medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til og med den -31. maj.
Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts 2020 og til lovens ikrafttræden, og
eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig.
6
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Det er hensigten, at der administrativt vil blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil
kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene
–
dvs. perioden fra og
med den 1. marts til 2020 og med den 31. maj 2020, og at medlemmet skal efterbetale
medlemsbidrag for perioden.
Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet
således, at medlemmet vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den
31. maj 2020. Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personen vil
fra genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet
ikke allerede er det.
Det foreslås, at lovens øvrige regler vil skulle finde anvendelse for udbetaling af dagpenge i
perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Det betyder f.eks.:
o
At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvis personen overgår til
dagpenge i perioden.
o
At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis personen overgår til dagpenge i
perioden.
o
At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for
dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på
grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
o
At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på
beskæftigelseskontoen.
o
At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i dagpenge udbetalt i perioden fra om
med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020. Det drejer sig om karantæner for personer, der
uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed) og ved selvforskyldt ledighed,
f.eks. personer, der selv opsiger deres job.
o
At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a.
indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning
af covid-19, finder anvendelse.
2.2. Indførelse af perioder der ses bort fra ved karens hver fjerde måned
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes
dagpengene hver 4. måned med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet. 4-
månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder sin
dagpengeperiode. Der sker dog ikke nedsættelse af dagpengene, hvis medlemmet for 4-
månedersperioden som lønmodtager har fået indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister som fuldtidsforsikret eller 97 løntimer som deltidsforsikret lønmodtager, jf.
§ 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 måneder forlænges med antallet af måneder,
hvor medlemmet har modtaget
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Bestemmelsen er udtømmende.
7
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dagpengemodtagere kan miste én dags dagpenge hver 4. måned (karensdag), hvis de ikke har
haft en vis beskæftigelse i perioden, jf. pkt. 2.2.1.
Det foreslås derfor, at perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke
indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden. Periode betragtes derfor som en såkaldt død periode ved
opgørelsen af 4-månedersperioden.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk vil få en karens som følge af
manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020.
Det foreslås videre, at løntimer, som vil være indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil blive
medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.
Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for perioden fra og med
den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 samt løntimer indberettet til indkomstregisteret i
perioden, vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet i bestemmelsens stk. 2. Dette
tyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en
karens.
Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 fortsætter
”forbruget” af 4-månedersperioden,
og dagpengemodtagere kan herefter igen få en karens.
2.3. Indførelse af perioder der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge
2.3.1.Gældende ret
Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuldtidsforsikrede og § 73, stk. 2, 1. pkt., for
deltidsforsikrede i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge,
når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger
inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.
Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer for
fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1.
pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 for fuldtidsforsikrede og
30 timer for deltidsforsikrede vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed,
jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen, uanset
om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed.
Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, og § 73, stk. 4, i loven for fuldtids- henholdsvis
deltidsforsikrede, har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget
den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge
med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.
Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og
ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-
indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende
dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-
dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger,
hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget
dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden
med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været
registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.
8
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som ved udbetaling af ordinære dagpenge og eventuelle forlængede dagpenge, betyder covid-
19 situationen, at Danmark på mange måder er lukket ned. Det har stor betydning for de
dagpengemodtagere, som står til at miste deres dagpenge, herunder ret til supplerende dagpenge
eller en eventuel ret til en forlænget periode med supplerende dagpenge.
Dagpengemodtagerne kan have svært ved at finde jobs, når mange virksomheder overvejer at
opsige medarbejdere fremfor at ansætte. Dette gælder også for personer, som modtager
supplerende dagpenge
Det foreslås derfor, at lediges forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en
forlænget periode med supplerende dagpenge, sættes på pause.
Konkret foreslås det, at udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget
periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj
2020, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder
eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge. Periode betragtes derfor som en såkaldt død
periode ved opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge.
Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge,
herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter den 31. maj 2020, som
personen havde forud for den 1. marts 2020.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en
forlænget periode med supplerende dagpenge, vil den 1. juni 2020 have ret til supplerende
dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
2.4. Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag i særlige tilfælde
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en
arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra
arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og
lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.
Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr.
dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020 niveau). Ved ledighed
på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af
beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Efter § 84, stk. 2, i loven indtræder arbejdsgiverens forpligtelse kun, når medlemmet inden for de
sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig
arbejdstid i 2 uger, hvilket typisk svarer til 74 timer. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes
alle timer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde, herunder evt. overarbejde.
Efter § 84, stk. 3, i loven bortfalder arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse
,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der
modtages sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,
9
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret
er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i
henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af § 6, stk. 1, i den i medføre af § 84, stk. 10, i loven udstedte bekendtgørelse nr.
400 af 26. april 2017 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), at arbejdsgiveren
heller ikke skal betale G-dage, hvis
1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse
svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,
2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller rekonstruktion under
tilsyn af skifteretten,
3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,
4) arbejdsophøret skyldes force majeure,
5) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn, eller
6) medlemmet er partsfisker.
Efter § 84, stk. 4, i loven kan arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til
samme person højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Ved opgørelsen heraf tæller en hele
og halve G-dage hver som en gang.
Efter § 84, stk. 5, i loven udbetales dagpengegodtgørelsen snarest muligt, dog senest ved
virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter
medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som et led i beredskabet om covid-19 situationen foreslås det, at arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller
hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.
Forslaget vil begrænse virksomhedernes omkostninger samt administration ved arbejdsfordeling
og hjemsendelse i perioden.
Ved en suspendering af G-dage kan den afskedigede person modtage dagpenge, hvis den
pågældende er dagpengeberettiget. Ikke-dagpengeberettigede personer vil evt. kunne få
kontanthjælp, såfremt de opfylder betingelserne herfor.
Forslaget skal ses i sammenhænge med den politiske aftale om covid-19 initiativer af 11. marts
2020, hvorefter forbruget af dagpengeperioden er suspenderet i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. maj 2020 for alle dagpengemodtagere.
Det betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31.
maj 2020, ikke forbruger af dagpengeperioden. Konsekvensen af dette er, at dagpenge, som vil
blive udbetalt som følge af suspensionen af G-dage ved hjemsendelse og arbejdsfordeling, ikke vil
indgå i personen dagpengeforbrug i denne periode
.
Dagpenge udbetales med en individuel sats og G-dage med højeste dagpengesats. Derfor kan
nogle få en lavere ydelse for de to første ledighedsdage, end hvis de ville have fået udbetalt G-dage
fra arbejdsgiveren.
10
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
2167304_0011.png
Det foreslås, at suspensionen omfatter arbejdsgivernes betaling af G-dage for medlemmer af
en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med
lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.
Forslaget betyder, at hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, som er startet forud for lovens
ikrafttræden, og hvor de ledige dage ligger efter fra og med lovens ikrafttræden, ikke bliver omfattet
af suspensionen.
For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der vil starte forud for den 1. juni 2020, og hvor de
ledige dage vil ligge efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til
at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af
arbejdsfordelingen/hjemsendelse.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringsomkostninger for det offentlige
Med baggrund i COVID-19 situationen, hvor Danmark på mange måder er lukket ned, og det
er svært at finde jobs, når mange virksomheder overvejer at opsige medarbejdere fremfor at ansætte
foreslås det, at lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuel
forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1�½ år, sættes på pause.
Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til dagpenge efter den 31. maj 2020, som
personen havde forud for den 1. marts 2020.
Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Det betyder, at
der ikke vil være nogle indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i
perioden.
Forslaget vurderes at have konsekvenser i 2020, 2021 og 2022. Samlet set skønnes forslaget at
medføre direkte merudgifter på ca. 380 mio. kr. i hele perioden før skat og tilbageløb. Forslaget
skønnes at medføre merudgifter på i alt ca. 575 mio. kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt de
adfærdsmæssige konsekvenser. Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i
beskæftigelsen på 2.200 fuldtidspersoner.
Forslaget medfører merudgifter til dagpenge, samt merudgifter til aktivering af
dagpengemodtagere efter ydelsesperiodens ophør. Herunder ligeledes merudgifter til samtaler i
perioden efter ydelsens ophør.
Merudgifterne modgås delvist af mindreudgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, og seniorjob,
samt mindreudgifter til aktivering af modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en følge
af, at perioden på dagpenge forlænges, og overgangen til disse ydelser dermed udskydes.
Der er generelt i beregningen af aktiveringsudgifter (for alle berørte grupper) forudsat, at der
alene er tale om driftsudgifter. Der er således ikke regnet med afledt aktivitet på løntilskud som
følge af forslaget.
Det er skønnet, at forslaget fordelt over årene 2020-2022 medfører ca. 2.400 flere
dagpengemodtagere, samt 150 færre sygedagpengemodtagere, 365 færre kontanthjælpsmodtagere
og 80 færre personer i seniorjob (al aktivitet i fuldtidspersoner).
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser
af periodevis ”døde” perioder ved
forbrug af dagpenge fordelt på stat og kommuner.
Tabel 1. Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge
Mio.kr. (2020-pl)
2020
Stat
51,6
Arbejdsløshedsdagpenge
67,9
Aktivering af dagpengemodtagere
0,0
2021
51,5
67,8
0,0
2022
24,1
33,9
0,0
11
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
2167304_0012.png
Sygedagpenge
Aktivering af sygedagpengemodtagere
Kontanthjælp
Aktivering af kontanthjælpsmodtagere
Seniorjob
Samtaler
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)
Heraf DUT (administrativ DUT)
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt (efter skat og tilbageløb)
Der er foretaget afrundinger.
-4,7
0,0
-6,8
0,0
-4,8
0,0
98,9
128,1
-22,3
-7,5
0,6
150,5
229,9
-4,7
0,0
-6,8
0,0
-4,8
0,0
100,2
128,2
-21,7
-7,5
1,2
151,7
230,8
-2,3
0,0
-3,4
0,0
-4,1
0,0
51,7
64,1
-9,2
-3,8
0,6
75,8
115,4
Som led i beredskabet om COVID-19 situationen foreslås endvidere, at arbejdsgivernes betaling
af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for
medlemmer af en a-kasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med
lovens ikrafttræden til og med den 31 maj 2020. Forslaget vil begrænse virksomhedernes
omkostninger samt administration ved arbejdsfordeling og hjemsendelse i perioden.
Det er på baggrund af bl.a. omfanget af arbejdsfordelinger i 2009 skønnet med betydelig
usikkerhed, at suspendering af G-dage for disse grupper vil medføre offentlige merudgifter til
dagpenge på 75,3 mio. kr. i 2020, svarende til udbetalinger for ca. 88.200 hele G-dage.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af en midlertidig suspension af
arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 2 Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af G-dage
Mio.kr. (2020 PL)
2020
Stat
26,1
Arbejdsløshedsdagpenge (G-dage)
26,1
Kommune
49,2
Heraf beskæftigelsestilskud
49,2
Heraf budgetgaranti
0,0
Heraf DUT
0,0
I alt (før skat og tilbageløb)
75,3
Der er foretaget afrundinger.
Samlet set vil lovforslaget medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 225,8
mio. kr. i 2020, 151,7 mio. kr. i 2021 og 75,8 mio. kr. i 2022. Heraf vil staten samlet set have
merudgifter på 77,7 mio. kr. i 2020, 51,5 mio. kr. i 2021 og 24,1 mio. kr. i 2022, og kommunerne
vil samlet set have merudgifter på 148,1 mio. kr. i 2020, 100,2 mio. kr. i 2021 og 51,7 mio. kr. i
2022. Alle beløb er angivet i 2020-pl.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat
og kommuner.
12
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
2167304_0013.png
Tabel 3. Samlet økonomi
Mio.kr. (2020-pl)
Stat
Arbejdsløshedsdagpenge (herunder betaling for
G-dage vedr. 2020)
Aktivering af dagpengemodtagere
Sygedagpenge
Aktivering af sygedagpengemodtagere
Kontanthjælp
Aktivering af kontanthjælpsmodtagere
Seniorjob
Samtaler
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)
Heraf DUT (administrativ DUT)
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt (efter skat og tilbageløb)
Der er foretaget afrundinger.
2020
77,7
94,0
0,0
-4,7
0,0
-6,8
0,0
-4,8
0,0
148,1
177,3
-22,3
-7,5
0,6
225,8
229,9
2021
51,5
67,8
0,0
-4,7
0,0
-6,8
0,0
-4,8
0,0
100,2
128,2
-21,7
-7,5
1,2
151,7
230,8
2022
24,1
33,9
0,0
-2,3
0,0
-3,4
0,0
-4,1
0,0
51,7
64,1
-9,2
-3,8
0,6
75,8
115,4
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bliver indarbejdet på lov om
tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser for 2021 og 2022 indarbejdes på forslag til
finansloven for 2021.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget
understøtter, at administrationen af den
”døde” periode
samt eventuel genindmeldelse i en
arbejdsløshedskasse som udgangspunkt kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes
retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.
Tilsvarende understøtter lovforslaget, at arbejdsløshedskassernes administration af
medlemmernes eventuel ret til dagpenge i forhold til de situationer, hvor medlemmet ikke længere
skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, vil ske inden
for rammerne af arbejdsløshedskassernes administrative systemer, og som udgangspunkt kan dette
ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som
arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.
Der genbruges data, som allerede er tilgængelig i arbejdsløshedskasserne om medlemskab af en
arbejdsløshedskasse, og der benyttes allerede gældende regler ved administrationen af den såkaldte
døde periode og ved eventuel tildeling af dagpenge.
Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette lovforslag.
Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vi få en større meradministration i perioden marts-juni
2020 som følge af, at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at udbetalte dagpenge i perioden fra og
med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke forbruger af retten til dagpenge, herunder
supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4. måned ikke gennemføres således, som de
administrative systemer ellers er indrettet til.
13
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
2167304_0014.png
Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vi få en større meradministration i perioden fra og med
den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 som følge af, at arbejdsløshedskasserne skal sørge
for, at der kan udbetaltes dagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke længere skal
have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsendelser og arbejdsfordeling.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved hjemsendelser eller
arbejdsfordelinger vurderes at medføre besparelser for arbejdsgiverne på 77,7 mio. kr.
Det vurderes videre, at arbejdsgiverene vil opnår en administrativ mindreudgifter som følge af, at
arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordelinger. Det har ikke være
muligt at få udarbejdet en vurdering heraf henset til tidsfaktoren omkring covid-19 situationen.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget. Det skyldes, at lovforslaget medfører såvel en økonomisk som
administrativ mindrebelastning, som kan gennemføres uden at påvirke virksomhedernes
forretningsmodeller og anvendelse af nye teknologier.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslagene om, at udbetalte dagpenge i perioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020 ikke forbruger af retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at
opgørelsen af karens hver 4. måned ikke gennemføres, vurderes ikke at medføre konsekvenser for
medlemmerne af en arbejdsløshedskasse, da arbejdsløshedskasserne forventes at gennemføre
tilpasningen af arbejdsløshedskassernes administrative systemer på en måde, så det berører
borgerne mindst muligt.
Medlemmerne af en arbejdsløshedskasse undgår dermed, at retten til dagpenge, herunder
supplerende dagpenge udløber, og de undgår ligeledes at blive mødt med en karens hver 4. måned i
Dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse vil ikke skulle opkræve betaling for G-
dage, herunder eventuelt med hjælp fra arbejdsløshedskassen, men alene modtage dagpenge fra
arbejdsløshedskassen. Dette vurderes at være en mindre administrativ lettelse for medlemmerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde
i kraft hurtigst muligt.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
angive »Ingen«)
Negative
konsekvenser/Merudgifter
(Hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, angive
»Ingen«)
Mio. kr. (2020-pl.)
14
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
2167304_0015.png
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Stat:
2020; 16,3
2021; 16,3
2022; 9,8
Kommuner;
2020; 23,8
2021; 24,7
2022; 10,7
Regioner ; Ingen
Stat:
2020; 94,0
2021; 67,8
2022; 33,9
Kommuner;
2020; 179,4
2021; 132,4
2022; 66,3
Regioner ; Ingen
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
2020; 77,7
Det vurderes, at arbejdsgiverene Ingen
vil opnå en administrativ
mindreudgift som følge af, at
arbejdsgiverne ikke skal betale G-
dage ved hjemsendelser og
arbejdsfordelinger.
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering/-Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
15
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der
har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der
opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et
indkomst- eller beskæftigelseskrav.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter
udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½
år.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år
(ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer.
Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter
kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller
private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet
dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de
skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres
referenceperioden på 3 år eller højst 1�½ år (den forlængede dagpengeperiode) i hele måneder, og
der medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i
loven,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, og
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem,
hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer,
som er registreret på beskæftigelseskontoen.
16
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at
få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er
registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer
inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode,
modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½ år, hvis personen har ret til at få forlænget
dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i
§ 55
som
stk. 7, 1. pkt.,
indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, vil
perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke kunne medregnes i opgørelsen af forbruget af dagpengeperioderne
fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den samme ret til dagpenge efter den 31.
maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.
Forslaget betyder videre, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. maj 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil
således ikke være nogle indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i
perioden.
Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af
perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget.
Personen vil den 1. juni 2020 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den
ordinære dagpengeperiode.
Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til reglerne om forbrug af dagpenge
betragtes som dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også udbetaling af
feriedagpenge, hvorefter disse således heller ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.
Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at personen er medlem af en
arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Det er derfor en forudsætning, at personen vil være
medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til 31. maj 2020.
Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts 2020 og til lovens ikrafttræden, og
eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig, og vil herved
kunne opnå ret til dagpenge til og med den 31. maj 2020.
Det er hensigten, at der administrativt vil blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil
kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene
–
dvs. perioden fra og
med den 1. marts til 2020 og med den 31. maj 2020, og at medlemmet skal efterbetale
medlemsbidrag for perioden.
Det betyder, at medlemskabet vil skulle genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet
således, at medlemmet vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den
31. maj 2020.
Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personer vil fra
genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet
ikke allerede er det.
Medlemsskabet vil kunne genoprettes i den tidligere arbejdsløshedskasse såvel som i en ny
arbejdsløshedskasse.
17
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Der vil med hjemmel i § 41, stk. 7, og § 77, stk. 9, i loven blive fastsat nærmere administrative
regler om genindmeldelse i disse situationer herunder om efterbetaling af medlemsbidrag.
Det forudsættes, at lovens øvrige regler vil skulle finder anvendelse for udbetaling af dagpenge i
perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, jf. dog 2. pkt. i bestemmelsen.
Det betyder f.eks.:
o
At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvis personen overgår til
dagpenge i perioden.
o
At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis personen overgår til dagpenge i
perioden.
o
At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for
dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på
grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
o
At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på
beskæftigelseskontoen.
o
At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i dagpenge udbetalt i perioden fra om
med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020. Det drejer sig om karantæner for personer, der
uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed), og ved selvforskyldt ledighed,
f.eks. personer, der selv opsiger sit job.
o
At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a.
indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning
af covid-19, finder anvendelse.
Det foreslås, at der i
§ 55
som
stk. 7, 2. pkt.,
indsættes, at stk. 5, nr. 1-3, ikke vil finde
anvendelse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Forslaget betyder, at § 55, stk. 5, nr. 1-3, i loven, hvor der er fastsat regler om, at visse forhold
ikke medregnes i opgørelsen af forbrug af referenceperioden for udbetaling af dagpenge i perioden
fra og med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020, ikke vil finde anvendelse ved opgørelsen af
forbruget af dagpenge i perioden.
Det drejer sig om følgende forhold:
1) Sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i
loven.
2) Perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel.
3) Perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme
medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som
følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne.
Baggrunden for nærværende forslag er, at det fremsatte forslag til § 55, stk. 7, gælder for en
tidsmæssig afgrænset periode. Hvis § 55, stk. 5, nr. 1-3, skulle være gældende, ville konsekvensen
være, at forslaget til § 55, stk. 7, ikke længere ville være tidsmæssigt afgrænset.
§ 55, stk. 5, som handler om, at referenceperioden opgøres i måneder, vil fortsat skulle finde
anvendelse.
18
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
dagpengemodtagere miste, hvad der svarer til værdien af én dags dagpenge hver 4 måned
(karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i perioden.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Der foreslås, at der i
56 a
som
stk. 9, 1. pkt.,
indsættes, at uanset stk. 1, 2. pkt. om at 4-
månedersperioden regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden,
vil perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke medregnes i opgørelsen
af 4-månedersperioden.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke automatisk vil få en karens som følge af
manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020.
Der vil således i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke være
nogen dagpengemodtagere, som får en karens.
Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 fortsætter
”forbruget” af 4-månedersperioden,
og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karens.
Det foreslås i
stk. 9, 2. pkt.,
at stk. 5, nr. 1-3, ikke vil finde anvendelse i perioderne fra og med
den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.
Forslaget betyder, at § 56 a, stk. 5, nr. 1-3 i loven, hvor der er fastsat regler om, at visse
forhold, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbrug af referenceperioden for udbetaling af
dagpenge i perioden fra og med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020, ikke vil finde anvendelse.
Det drejer sig om
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Muligheden for forlængelse af 4-månedersperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme
medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at opnå beskæftigelse som
lønmodtager, som kunne medregnes til beskæftigelseskravet i stk. 2 således, at personen ikke skulle
have en karens.
Baggrunden for forslaget er, at forslaget til § 55, stk. 7, jf. lovforslags § 1, nr. 1, vil gælde for en
tidsmæssig afgrænset periode. Hvis § 56 a, stk. 5, nr. 1-3, skulle være gældende, ville konsekvensen
være, at forslaget til § 55, stk. 7, ikke længere ville være tidsmæssigt afgrænset.
Det foreslås, at der i
56 a
som
stk. 9, 3. pkt.,
indsættes, at løntimer, som vil være indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020 vil blive medregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.
Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for perioden fra og med
den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 samt løntimer indberettet til indkomstregisteret i
perioden, vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet i bestemmelsens stk. 2. Dette
tyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at det ledige medlem vil kunne undgå en
karens.
Til nr. 3
19
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber
retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig
virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har
fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et fuldtidsforsikret medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge
er udløbet, jf. stk. 1, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse
i et vist omfang.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i
§ 60
som
stk. 9,
indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt., om ret til supplerende
dagpenge i 30 uger inden for 104 uger og eventuelt en forlænget ret til supplerende dagpenge med
op til 12 uger, jf. stk. 3, vil udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. maj 2020, ikke indgå i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende
dagpenge.
Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge herunder eventuelt
en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud
for den 1. marts 2020.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge herunder eventuelt en
forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. maj 2020 vil den 1. juni 2020 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104
uger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber
retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig
virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har
fået udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et deltidsforsikret medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge
er udløbet, jf. stk. 2, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse
i et vist omfang.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i
§ 73
som
stk.10,
indsættes, at uanset stk. 2, 1. pkt., om ret til supplerende
dagpenge i 30 uger inden for 104 uger og eventuel forlænget ret til supplerende dagpenge med op til
12 uger, jf. stk. 4, vil udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. maj 2020, ikke indgå i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge.
Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuel
forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for
den 1. marts 2020.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge herunder eventuelt en
forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med
20
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
den 31. maj 2020 vil den 1. juni 2020 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger
henholdsvis op til 12 uger for en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en
arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra
arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og
lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.
Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr.
dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020 niveau). Ved ledighed
på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af
beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld
dagpengegodtgørelse.
Det foreslås, at der i
§ 84
som
stk. 11,
indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt., om arbejdsgiverens pligt
til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag vil arbejdsgiveren ikke skulle betale
godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil blive omfattet af en hjemsendelse
eller arbejdsfordeling fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.
Ved hjemsendelse henholdsvis arbejdsfordeling forstås i denne forbindelse:
Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, eller anden aftale
mellem overenskomstens parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller ophæver
ansættelsesforholdet med lønfrigørende virkning og uden overholdelse af de
opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på. Hjemsendelsen skal være begrundet i et eller
flere forhold, som fremgår af overenskomsten eller kutymen, f.eks. på grund af vejrmæssige
forhold eller materialemangel m.v.
Ved arbejdsfordeling forstås at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, faglig kutyme
eller kollektiv aftale midlertidigt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af de
opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og således at der kun skal betales løn for den
tid, de ansatte udfører arbejde. Desuden skal følgende være opfyldt:
o
Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af § 47 i bekendtgørelse nr. 1588 af
18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 192
af 12. marts 2020, betinget af:
o
Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overenskomst eller ved anden
kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.
o
Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i
kraft.
o
Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges
arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt
med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på
fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte
mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er
afsluttet.
o
Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en
virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.
21
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) , fra beskæftigelsesministeren
o
Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er
omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage
andet arbejde med en længere arbejdstid.
Forslaget betyder, at arbejdsfordelinger/hjemsendelser, som er startet forud for lovens
ikrafttræden, og hvor de ledige dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, ikke vil blive omfattet af
suspensionen.
For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der vil starte forud for den 1. juni 2020, og hvor de
ledige dage vil ligge efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til
at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af
arbejdsfordelingen/hjemsendelse.
I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver endnu ikke har betalt G-dage ved suspensionsordningens
ikrafttræden, vil betalingspligten ikke bortfalde, og reglerne i § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. vil finde anvendelse, hvorefter arbejdsløshedskassen kan bistå medlemmet med inddrivelsen af
beløbet, herunder at arbejdsløshedskassen kan udlægge beløbet på arbejdsgiverens vegne.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven vil træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, da der
ønskes så tidlig en ikrafttræden, som Folketingsbehandlingen muliggør.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovforslaget vil kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i
særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder
bestemmelse herom.
I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvirke til at afbøde de negative
økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er
afgørende, at dette vil ske snarest. Det skyldes, at indførelse af såkaldte døde periode ved udbetaling
af arbejdsløshedsdagpenge, indførelse af døde periode ved karens hver fjerde måned, indførelse af
døde periode ved udbetaling af supplerende dagpenge og suspension af arbejdsgivernes betaling af
G-dage i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordelinger, tidligst vil kunne finde sted efter
lovens ikrafttrædelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-5, vil blive ophævet den 1. marts 2021.
Forslaget betyder, at forslagene om indførelse af såkaldte døde perioder ved udbetaling af
arbejdsløshedsdagpenge, indførelse af døde perioder ved karens hver fjerde måned, indførelse af
døde perioder ved udbetaling af supplerende dagpenge og suspensionen af arbejdsgivernes betaling
af G-dage i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordelinger, automatisk vil blive ophævet,
medmindre Folketinget forinden vil beslutte at forlænge reglernes gyldighedsperiode.
Det bemærkes, at virkningstidspunkt for ophørsklausulen svarer til virkningstidspunktet for de
tilsvarende ophørsklausuler, som er en del af de ændringer af sundhedslovgivningen, som er
gennemført som følge af covid-19 situationen.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i
loven.
22