BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 170
Offentligt

Viden der virker –

Samskabelse af det

gode arbejdsmiljø

Effekt- og procesevaluering af spredningsprocessen

IDEN DER VIRKER

– S

AMSKABELSE AF DET GODE

ARBEJDSMILJØ

Effekt- og procesevaluering af

spredningsprocessen

Dea Busk Larsen, Line Rosendahl Meldgaard Pedersen, Anne-

Sophie Krarup Hansen, Mari-Ann Flyvholm og Nina Føns Johnsen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

ORORD

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med Sorø Kommune igangsat et projekt

for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje (Sundhed og Omsorg).

Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at

styrke medarbejdernes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i

sidste ende forbedre arbejdsmiljøet og øge trivslen blandt kommunens medarbejdere i

ældreplejen. Ydermere er formålet med projektet at få erfaring med, hvordan

arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser.

Evalueringen af projektet er bestilt og finansieret af Arbejdstilsynet. Det er gennem-

ført i et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og

Arbejdstilsynet, men med skarp opdeling af opgaverne: Arbejdstilsynet har haft

ansvaret for implementeringen af indsatsen, og Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø har stået for indsamling af data og evaluering af indsatsen.

De primære samarbejdspartnere i Arbejdstilsynet har været Lars Uldall Beck og Per

Lunde-Jensen, som vi gerne vil takke for løbende sparring omkring projektet.

Desuden tak til Sorø Kommune, især Pia Nyborg Hansen, Anne Mette Søndergaard

Jensen og Claes Rosenkrands, der i stort omfang har bidraget til den praktiske

implementering. En helt særlig tak til alle medarbejderne, som har besvaret

spørgeskemaer og deltaget i interviews.

Rapporten er udarbejdet af Dea Busk Larsen, Line Rosendahl Meldgaard Pedersen,

Anne-Sophie Krarup Hansen, Mari-Ann Flyvholm og Nina Føns Johnsen. Ebbe

Villadsen, Helle Soll-Johanning og Kirsten Jürgensen har varetaget dataindsamling og

datamanagement.

Peter Linde

Forsknings- og analysechef

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

iii

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

AMMENFATNING

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med Sorø Kommune igangsat et projekt

for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje (Sundhed og Omsorg).

Formålet med projektet var at implementere arbejdsmiljøtiltag med fokus på at styrke

medarbejdernes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skulle i sidste

ende forbedre arbejdsmiljøet og øge trivslen blandt kommunens medarbejdere.

Ydermere var formålet med projektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag

kunne spredes på tværs af organisationens arbejdspladser. Projektet har været en

systematisk og koordineret indsats, der har sat Arbejdstilsynet, kommunen og

arbejdspladserne i spil for at forbedre og arbejde forebyggende med arbejdsmiljøet.

Evalueringen fokuserer på spredningsprocessen i projektet og evaluerer således ikke

de elementer, der ligger forud i forløbet.

Effektevalueringen viser, at der ikke var en statistisk signifikant effekt af indsatserne i

projektet på medarbejderniveau. Medarbejderne rapporterede generelt et relativt godt

arbejdsmiljø før projektets start og stort set uændret ved opfølgningen.

Procesevalueringen viser, at spredning af arbejdsmiljøtiltagene har fundet sted i

organisationen til alle de involverede arbejdspladser, og Arbejdstilsynets arbejde er

derved nået ud til plejegrupperne. Der ses således positive resultater af projektet på

Lokal-MED niveau. Den konkrete effekt af denne spredning af handleplanerne til alle

plejegrupper kan dog ikke måles på medarbejderniveau i effektevalueringen. Det kan

derfor ikke konkluderes, at projektet har haft betydning for medarbejdernes

arbejdsmiljø, selvom det har haft betydning i MED-systemet og at

arbejdsmiljøtiltagene generelt er spredt. Det bemærkes, at det tyder på, at indsatsen

ikke har været fuldt implementeret på tidspunktet for undersøgelsen, hvilket kan

have haft betydning for resultaterne.

Set i forhold til evt. kommende samarbejdsprojekter med samme formål, har

motivation og engagement hos kommunens centralt ansatte, lederne og Lokal-MED,

som skulle stå for implementering og spredning af indsatsen, været en styrke for

projektet. Ved planlægning af tilsvarende projekter kan det anbefales at indarbejde en

form for midtvejsstatus og overveje timingen i forhold til ferieperioder, hvor projekt-

aktiviteter ofte sættes på pause.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

NDHOLD

Forord............................................................................................................................................. iii

Sammenfatning............................................................................................................................. iv

Indhold ........................................................................................................................................... v

Baggrund og formål .............................................................................................................. 7

Et strategisk samarbejde .................................................................................................... 8

Formål ................................................................................................................................... 8

Metode .................................................................................................................................. 11

2.1 Projektets design ............................................................................................................. 12

2.2 Evalueringens design ..................................................................................................... 14

Population .......................................................................................................................... 14

Data til effektevalueringen .............................................................................................. 15

Data til procesevalueringen ............................................................................................. 16

Effektevaluering................................................................................................................... 17

3.1 Statistisk metode ............................................................................................................. 19

3.2 Resultater ......................................................................................................................... 20

Populationens karakteristika ........................................................................................... 20

Resultater ........................................................................................................................... 22

Sensitivitetsanalyser ......................................................................................................... 25

3.3 Diskussion for effektevalueringen ............................................................................... 26

3.4 Konklusion for effektevalueringen .............................................................................. 27

Procesevaluering ................................................................................................................. 29

4.1 Metode ............................................................................................................................. 29

4.2 Resultater ......................................................................................................................... 29

Forskningsspørgsmål A: Hvilke konkrete tiltag medfører arbejdet med

handleplanerne? ................................................................................................................ 29

Forskningsspørgsmål B: Hvordan oplever Lokal-MED spredningsprocessen? ...... 33

Forskningsspørgsmål C: Hvad har betydning for projektets implementering? ...... 38

4.3 Diskussion for procesevalueringen.............................................................................. 43

4.4 Konklusion for procesevalueringen............................................................................. 44

Samlet diskussion ................................................................................................................ 45

5.1 Undersøgelsens styrker og svagheder......................................................................... 45

5.2 Perspektivering og anbefalinger til fremtidige projekter ......................................... 46

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Konklusion............................................................................................................................ 49

Bilag ....................................................................................................................................... 51

Bilag 1. Spørgeskema og besvarelser .................................................................................... 53

Bilag 2. Sensitivitetsanalyser .................................................................................................. 61

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

1. B

AGGRUND OG FORMÅL

’Viden der virker – Samskabelse af det gode arbejdsmiljø’ er iværksat ud fra et ønske om

at skabe en større synergi mellem kommunerne og Arbejdstilsynet i arbejdsmiljø-

arbejdet. Arbejdstilsynet inviterede i efteråret 2016 en række kommuner til en

samskabelsesproces om at samarbejde mere målrettet om læring og spredning af tiltag

på arbejdsmiljøområdet. Baggrunden for projektet var at gøre noget andet end normalt i

arbejdet med arbejdsmiljøet. For Arbejdstilsynets vedkommende bestod det nye i, at

Arbejdstilsynet i højere grad end i dag ville vejlede og understøtte kommunens eget

arbejde med forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer samt i højere grad end hidtil tage

udgangspunkt i kommunens egne formuleringer af, hvad de væsentligste arbejdsmiljø-

problemer består i.

Som et forsøg på at styrke spredning af læring mellem Arbejdstilsynet og kommunerne

blev projekt ’Viden der virker – Samskabelse af det gode arbejdsmiljø’ til. Formålet med

projektet var at afprøve en ny tilgang inden for et udvalgt område i en af de kommuner,

der deltog i projektet.

Projektet benytter sig af det kommunale MED-system (se Figur 1) i den udvalgte

kommune med en grundtanke om, at læring fra Arbejdstilsynets dialogbesøg på

udvalgte arbejdspladser kan spredes til lignende arbejdspladser på tværs af kommunen.

Derudover at denne viden og læring vil bidrage til et bedre arbejdsmiljø på de

involverede arbejdspladser.

Figur 1. Beskrivelse af MED-systemet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Et strategisk samarbejde

Efteråret 2016 indbød Arbejdstilsynet fire kommuner til at deltage i projektet, da

Arbejdstilsynet ønskede at udvikle og afprøve, hvordan samarbejdet med kommunerne

kunne forbedres. I det nye projekt ville Arbejdstilsynet i højere grad end normalt vejlede

og understøtte kommunens arbejde med at forebygge arbejdsmiljøproblemer. Herunder

kommunens arbejde med spredning af de gode løsninger og erfaringer på tværs af

organisationen. Arbejdstilsynet tilbød i den forbindelse processuelle ydelser og dialog

med udgangspunkt i kommunens egne formuleringer af, hvad de væsentligste

arbejdsmiljøproblemer var. Projektet blev afprøvet i Sorø Kommune, og de andre

kommuner indgik i projektet som følgegruppe sammen med FOA og KL.

Ved starten af Arbejdstilsynets samarbejde med Sorø Kommune blev der indgået en

partnerskabsaftale. Det betød, at der i samarbejdet både skulle arbejdes på et strategisk

niveau med henblik på at understøtte den organisatoriske forankring og spredning samt

på et konkret niveau med udvikling af konkrete indsatser på de enkelte arbejdspladser.

Det blev besluttet at afprøve indsatsen i kommunens ældrepleje (Sundhed og Omsorg),

med fokus på arbejdsmiljøudfordringer forbundet med samarbejdet med borgere og

pårørende, som er centralt for organisationens løsning af kerneopgaven.

Formål

Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke

medarbejdernes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende

forbedre arbejdsmiljøet og øge trivslen blandt kommunens medarbejdere. Ydermere er

formålet med projektet at få erfaring med, hvordan Arbejdstilsynet kan bidrage til en

koordineret indsats i en større organisation, således at der sker en spredning af arbejds-

miljøtiltag på tværs af organisationens enheder. Nærværende undersøgelse har til hen-

sigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationen, altså ældreplejens

arbejdspladser. Evalueringen har både fokus på effekt og proces. Det er vigtigt at under-

strege, at evalueringen fokuserer på spredningsprocessen og derfor ikke evaluerer de

elementer, der ligger forud i forløbet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Følgende forskningsspørgsmål ønskes belyst i henholdsvis effekt- og proces-

evalueringen:

Forskningsspørgsmål, som ønskes besvaret i effektevaluering:

1. Oplever medarbejderne, at arbejdspladsen har øget fokus på samarbejdet med

borgere og pårørende?

2. Oplever medarbejderne et bedre samarbejde med borgere og pårørende?

3. Går medarbejderne mindre på kompromis med deres fysiske og psykiske

arbejdsmiljø?

Forskningsspørgsmål, som ønskes besvaret i procesevaluering:

A. Hvilke konkrete tiltag medfører arbejdet med handleplanerne?

B. Hvordan oplever Lokal-MED spredningsprocessen?

C. Hvad har betydning for projektets implementering?

Forskningsspørgsmålene hørende til effektevalueringen undersøges via en spørgeskema-

undersøgelse med to identiske spørgeskemaer udsendt henholdsvis før og efter

indsatsen. Alle spørgsmål i spørgeskemaet inklusive svarkategorier fremgår af Bilag 1

(side 53).

Forskningsspørgsmålene hørende til procesevalueringen undersøges primært gennem

interviews med repræsentanter fra de syv Lokal-MED; altså repræsentanter fra hver

arbejdsplads (fremadrettet også kaldet plejegrupper). Derudover har der også været

foretaget baggrundsinterviews og deltagerobservation, som beskrives nærmere i

afsnittet ’Evalueringens design’ (side 14).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

2. M

ETODE

For at forstå hvordan projektet og evalueringen spiller sammen bruges forandringsteori,

der både inkluderer undersøgelsens effekt- og procesevaluering. Aktiviteterne i projektet

vil i en forandringsteorimodel udgøre det første led, som kaldes ’Indsats’ (se Figur 2).

Projektets ’Leverancer’ udgør et

øget fokus på samarbejdet med borgere og pårørende,

som

skal føre til et

forbedret samarbejde med borgere og pårørende

– det vil sige projektets

’Resultater’. Den tilsigtede ’Langsigtet virkning’ er, at medarbejderne går

mindre på

kompromis med deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø

og dermed generelt oplever et bedre

arbejdsmiljø og trivsel. Forskningsspørgsmålene hørende til effektevalueringen søger at

måle på netop disse tre parametre; leverancer, resultater og langsigtet virkning. Når

forandringsteorimodellen bruges til at forstå

processen

bag projektets implementering er

der tale om et fokus på modellens pile. Projektets proces ligger således i forandrings-

teorimodellens pile, hvor den første pil evalueres på baggrund af,

hvilke konkrete tiltag

arbejdet med handleplanerne medfører, hvordan Lokal-MED oplever spredningsprocessen

samt

hvad der har betydning for projektets implementering

(se Figur 3).

Figur 2. Forandringsteori.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3. Forandringsteori for undersøgelsen.

2.1 Projektets design

Ved projektets start meldte tre plejegrupper (fremadrettet kaldet pilotgrupper) sig til at

indgå i et projekt, der skulle definere den indsats, som efterfølgende blev spredt til alle

plejegrupperne. Indledningsvis gennemførte Arbejdstilsynet dialogbesøg i disse

pilotgrupper. Formålet med dialogbesøgene var at indhente viden om, hvordan

samarbejdet med borgere og pårørende fungerer, herunder hvilke konsekvenser det har

for arbejdsmiljøet i plejegrupperne. Før og efter dialogbesøgene fik pilotgrupperne en

hjemmeopgave, hvor de dels skulle reflektere over, hvad de var optaget af i forhold til

temaet før selve dialogbesøget og efterfølgende hvad dialogbesøget gav anledning til af

refleksioner.

Til et overleveringsmøde præsenterede Lokal-MED fra de tre pilotgrupper deres

hjemmeopgaver og udbytte af dialogbesøgene. På samme møde præsenterede Arbejds-

tilsynet deres observationer fra dialogbesøgene. I samarbejde med Arbejdstilsynet

arbejdede Lokal-MED fra de tre pilotgrupper og repræsentanter fra Sundhed og Omsorg

med, hvordan de kunne optimere og videreudvikle deres samarbejde med borgere og

pårørende med udgangspunkt i deres egne refleksioner og de observationer, som

Arbejdstilsynet havde. Handleplaner blev udarbejdet på en handleplansworkshop kort

efter. Herefter arbejdede de tre pilotgrupper hver især med at implementere handle-

planerne på deres arbejdsplads.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Senere mødtes Sundhed og Omsorgs repræsentanter og Lokal-MED fra de tre pilot-

grupper og samlede op på deres erfaringer med handleplanerne til et formøde inden

Område-MED mødet. Efter denne opsamling blev der holdt et Område-MED møde, hvor

Lokal-MED fra pilotgrupperne videregav deres erfaringer og forslag til løsninger i form

af konkrete handleplaner. Herefter valgte de syv plejegrupper en af de fremførte handle-

planer, som de ønskede at implementere. Det er spredningen fra pilotgrupperne til de

syv plejegrupper, der evalueres i nærværende undersøgelse, det vil sige forløbet fra april

2018 og frem. Figur 4 viser projektets aktiviteter samt dataindsamlingen i forbindelse

med NFA's evaluering.

Figur 4. Overblik over projektets aktiviteter og dataindsamlingen, revideret maj 2018.

Ifølge den oprindelige tidsplan skulle plejegrupperne vælge en handleplan umiddelbart

efter Område-MED mødet april 2018. Det blev imidlertid forsinket og i praksis valgte to

af plejegrupperne en handleplan i maj 2018, mens de resterende valgte den handleplan,

de ville arbejde med, i juli 2018.

Der blev i alt udarbejdet seks handleplaner, hvoraf fire kunne vælges af de syv pleje-

grupper. De sidste to handleplaner krævede en mere tværgående indsats og egnede sig

ikke til selvstændig implementering lokalt i plejegrupperne. Én af de handleplaner,

kaldet Samarbejdstrappen, arbejdede Sundhed og Omsorg videre med. Seks af pleje-

grupperne valgte handleplanen vedrørende arbejdspladskultur, kaldet Kultur, mens den

syvende plejegruppe valgte handleplanen om døgnrytmeplaner, kaldet

Døgnrytmeplaner (se Tabel 1).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Beskrivelse af handleplanerne udarbejdet i projektet.

Tema

Kultur

Beskrivelse

Arbejdspladskultur

omkring

samarbejdet med

borgere og

pårørende

Ensretning af

opgavehåndtering

ved komplekse

borgere

Ensretning af

forflytninger på

tværs af vagtlag

Videndeling på

tværs af vagtlag

omkring nye

hjælpemidler

Tættere samarbejde

med visitationen

omkring

formidlingen af

ydelser til borgere

og pårørende

Forbedring af

kommunikation og

dialog med borgere

og pårørende

Udarbejdet

Pilotgruppe

Lokal eller

strategisk

Lokal

Valgt af

Seks

plejegrupper

Døgnrytmeplaner

Pilotgruppe

Lokal

Én

plejegruppe

Forflytninger

Pilotgruppe

Lokal

Hjælpemidler

Pilotgruppe

Lokal

Visitation af

ydelser

Pilotgruppe

Strategisk

Samarbejdstrappen

Sundhed og

Omsorg

Strategisk

Sundhed og

Omsorg

2.2 Evalueringens design

Evalueringen er designet med målinger før og efter indsatsen samt indsamling af viden

om proces og implementering. Indsatsen skal forstås som

spredningen

af projektet til de

syv plejegrupper. Der indgår både kvantitative og kvalitative metoder i evalueringen. De

anvendte datakilder er beskrevet kort nedenfor, se også Tabel 3, side 16.

Population

Populationen, der indgår i effektevalueringen, består af alle medarbejderne fra de syv

plejegrupper i ældreplejen. Spørgeskemaerne blev udsendt til alle, der var ansat under

dataindsamlingen. Det betyder, at antallet af inviterede til spørgeskemarunderne er

forskelligt alt efter, hvor mange der var ansat på det givne tidspunkt.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

For procesevalueringen er populationen repræsentanter fra de syv Lokal-MED. De tre

pilotgrupper indgår ikke, da de ikke er en del af den spredningsproces, der evalueres.

Data til effektevalueringen

I effektevalueringen er der anvendt kvantitative data fra to identiske baseline- og

opfølgningsspørgeskemaer. Spørgeskemaet bestod af spørgsmål om medarbejdernes

arbejdsmiljø, trivsel og samarbejdsforhold til borgere og pårørende og blev udviklet

specifikt til at måle disse forhold. Spørgsmålene blev valideret ved hjælp af kognitive

tests blandt medarbejdere fra de tre pilotgrupper. Der blev sendt et spørgeskema ved

baseline, inden spredningsprocessen, til de syv plejegrupper. Opfølgningsspørgeskemaet

blev udsendt syv måneder efter spredningsprocessen begyndte. Spørgeskemaerne blev

sendt til medarbejdernes arbejdsmails samt med posten til deres arbejdsplads. I alt blev

der opnået 165 besvarelser ved baseline med en svarprocent på 57,7 % og 197 besvarelser

ved opfølgning med en svarprocent på 66,3 %. Heraf har 130 medarbejdere svaret i

begge runder (se Tabel 2). Antallet af observationer i de statistiske analyser kan dog

variere, da dette afhænger af antallet af medarbejdere, der har besvaret de enkelte

spørgsmål.

Spørgeskemaundersøgelsen er en totaludvælgelse med en svarprocent på omkring 60 %.

Man kan lave en statistisk vurdering af usikkerheden, hvor bortfaldet medregnes som en

tilfældig komponent. Det vil med den pæne opnåelse betyde, at forskelle skal være på 5-

7 % for at være statistisk signifikante. Hvis spørgeskemaundersøgelsen skal generali-

seres til hele landet, skal der tages et principielt forbehold, nemlig at stikprøven ikke er

trukket i hele landet. Der er i effektevalueringen lavet en statistisk analyse som om

forskellen mellem stikprøven og resten af landet er en klassisk stikprøveundersøgelse

med en begrænset stikprøve, hvor populationen svarer til ansatte i ældreplejen i hele

landet.

Tabel 2. Svarprocenter i spørgeskemaundersøgelserne.

Spørgeskema-

runde

Inviterede

Besvarelser

Svarprocent

Svaret i

begge

runder

130

Baseline

Opfølgning

286

297

165

197

57,7

66,3

N = antal

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Data til procesevalueringen

I procesevalueringen er der anvendt kvalitative data indsamlet gennem interviews med

otte repræsentanter fra de syv Lokal-MED, hvilket udgør procesevalueringens primære

datagrundlag. Data fra deltagerobservation til Område-MED mødet samt Sundhed og

Omsorgs årlige arbejdsmiljødrøftelse indgår som sekundært datagrundlag.

Med henblik på at opnå indsigt i projektets kontekst samt baggrunden for projektet,

herunder processen forud for spredningsprocessen, foretog NFA baggrundsinterviews

med to af de tilsynsførende, der udførte dialogbesøgene samt deltagerobservation ved

overleveringsmødet, handleplansworkshoppen og formødet inden Område-MED mødet.

Disse datakilder indgår imidlertid ikke direkte i evalueringen. Derudover har der været

en løbende dialog med Sundhed og Omsorg, som også har bidraget til evalueringen.

Samtlige datakilder er beskrevet i Tabel 3.

Tabel 3. Datakilder i undersøgelsen.

Datakilde

Interviews med

tilsynsførende

Deltagerobservation

Beskrivelse

Interviews med to af de

tilsynsførende, der udførte

dialogbesøgene.

Deltagelse ved overleverings-

mødet, handleplansworkshoppen

samt formødet inden Område-

MED mødet.

Deltagelse ved Område-MED

mødet, hvor spredningen fandt

sted samt ved Sundhed og

Omsorgs årlige arbejdsmiljø-

drøftelse.

Spørgeskemaet bestod af 58

spørgsmål om medarbejdernes

arbejdsmiljø, trivsel og

samarbejdsforhold med borgere

og pårørende.

Otte interviews med

repræsentanter fra de syv Lokal-

MED. De var enten

arbejdsmiljørepræsentant,

tillidsrepræsentant eller leder.

Spørgeskemaet var identisk med

baseline-spørgeskemaet.

Dialog med

forebyggelseskonsulenten,

arbejdsmiljøkonsulenten og

områdelederen, som tog del i

projektet.

Periode

Januar 2018

Del af

evalueringen

Nej

Januar og april

2018

Nej

Deltagerobservation

April og

september 2018

Baseline-

spørgeskema

Marts – april

2018

Interviews med

repræsentanter fra

Lokal-MED

September

2018

Opfølgnings-

spørgeskema

Dialog med

Sundhed og Omsorg

November –

december 2018

Løbende

Delvis

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

3. E

FFEKTEVALUERING

Forskningsspørgsmål 1, om hvorvidt medarbejderne oplever et øget fokus fra

arbejdspladsen på samarbejdet med borgere og pårørende, blev undersøgt ud fra

følgende spørgeskemaspørgsmål:

•

I hvilken grad har din arbejdsplads fokus på at forbedre samarbejdet med

borgere?

I hvilken grad har din arbejdsplads fokus på at forbedre samarbejdet med

pårørende?

Forskningsspørgsmål 2, vedrørende medarbejdernes oplevelse af et forbedret

samarbejde med borgere og pårørende, blev undersøgt ud fra følgende spørgeskema-

spørgsmål:

•

I hvilken grad har du samarbejdsproblemer med borgere?

I hvilken grad har du samarbejdsproblemer med pårørende?

Forskningsspørgsmål 3, om hvorvidt medarbejderne går på kompromis med deres

fysiske og psykiske arbejdsmiljø, blev undersøgt ud fra følgende

spørgeskemaspørgsmål:

•

I hvilken grad går du på kompromis med dit

fysiske

arbejdsmiljø for at tage

hensyn til borgere?

I hvilken grad går du på kompromis med dit

fysiske

arbejdsmiljø for at tage

hensyn til pårørende?

I hvilken grad går du på kompromis med dit

psykiske

arbejdsmiljø for at tage

hensyn til borgere?

I hvilken grad går du på kompromis med dit

psykiske

arbejdsmiljø for at tage

hensyn til pårørende?

Tabel 4 indeholder en oversigt over hvilke spørgsmål fra spørgeskemaet, der indgår i

hvert af de tre forskningsspørgsmål, samt de tilhørende svarmuligheder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4. Tabeloversigt over effektmålene til hvert forskningsspørgsmål.

Effektmål til at besvare forskningsspørgsmål 1:

Medarbejderne oplever, at arbejdspladsen har øget fokus på samarbejdet

med borgere og pårørende.

I hvilken grad har din arbejdsplads fokus på at forbedre

samarbejdet med borgere?

meget ringe grad

ringe grad

nogen grad

høj grad

meget høj grad

meget ringe grad

ringe grad

nogen grad

høj grad

meget høj grad

I hvilken grad har din arbejdsplads fokus på at forbedre

samarbejdet med pårørende?

Effektmål til at besvare forskningsspørgsmål 2:

Medarbejderne oplever et bedre samarbejde med borgere og pårørende.

I hvilken grad har du samarbejdsproblemer med

borgere?

meget ringe grad

ringe grad

nogen grad

høj grad

meget høj grad

meget ringe grad

ringe grad

nogen grad

høj grad

meget høj grad

I hvilken grad har du samarbejdsproblemer med

pårørende?

Effektmål til at besvare forskningsspørgsmål 3:

Medarbejderne går mindre på kompromis med deres fysiske og psykiske

arbejdsmiljø.

I hvilken grad går du på kompromis med dit

fysiske

arbejdsmiljø for at tage hensyn til borgere?

meget ringe grad

ringe grad

nogen grad

høj grad

meget høj grad

meget ringe grad

ringe grad

nogen grad

høj grad

meget høj grad

meget ringe grad

ringe grad

nogen grad

høj grad

meget høj grad

meget ringe grad

ringe grad

nogen grad

høj grad

meget høj grad

I hvilken grad går du på kompromis med dit

fysiske

arbejdsmiljø for at tage hensyn til pårørende?

I hvilken grad går du på kompromis med dit

psykiske

arbejdsmiljø for at tage hensyn til borgere?

I hvilken grad går du på kompromis med dit

psykiske

arbejdsmiljø for at tage hensyn til pårørende?

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

3.1 Statistisk metode

Spørgeskemadata analyseres ud fra tre forskellige metoder og tilgange til data. Dette

skyldes den forholdsvis lille population og ønsket om at udnytte data bedst muligt.

Derfor undersøges både den parrede stikprøve, det vil sige respondenter, der har svaret

på både baseline- og opfølgningsspørgeskemaet, samt den uparrede stikprøve, hvor alle

besvarelser indgår i analyserne som uafhængige stikprøver ved baseline og opfølgning.

Først betragtes respondenter, der har svaret på både baseline og opfølgning, altså den

parrede population. Her optælles andelen af respondenter, der har angivet et mere

positivt eller mere negativt svar ved opfølgningstidspunktet i forhold til baseline. Der

kommenteres på effektmål med betydelige forskelle i andele med fremgang og tilbage-

gang mellem baseline og opfølgning.

tidspunkt. Svarfordelingerne testes med en

��

-test for at undersøge, om der er statistisk

Herefter analyseres hele datasættet som to uafhængige stikprøver – én til hvert

signifikant forskel på svarfordelingerne ved baseline og opfølgning. Derudover

analyseres data med en t-test for at undersøge om den gennemsnitlige score for hvert

spørgsmål er forskellig ved baseline og opfølgning. Dette under antagelserne, at stik-

på den parrede population uden disse antagelser.

��

-testen kan detektere forskelle i

svarfordelingerne, mens t-testen undersøger, om der er en generel forskel. Ved at

svaret forskelligt ved baseline og opfølgning, samt hvorvidt en potentiel forskellig

svarfordeling har indflydelse på gennemsnittet. Alle statistiske test er tosidede og

udføres med et signifikansniveau på 0,05.

På baggrund af de kvalitative data fra procesevalueringen var det muligt at opgøre

implementeringsgraden af indsatsen for hver plejegruppe, som en variabel med tre

prøverne er uafhængige og har forskellig varians. Desuden udføres en supplerende t-test

sammenholde

��

-testen med t-testen kan det både undersøges, om respondenterne har

niveauer: ’Ingen’, ’Delvis’ og ’Høj implementering’ (Se Tabel 8, side 30). Denne vil blive

brugt til sensitivitetsanalyserne, hvor plejegrupper med ’Ingen implementering’

ekskluderes, idet effekten af indsatsen forventes at være stærkest i plejegrupper med

delvis eller høj implementering.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

3.2 Resultater

Populationens karakteristika

Populationens sammensætning ved baseline og opfølgning er vist i Tabel 5 nedenfor.

Heri ses gennemsnit og andele for en række baggrundsvariable for de 165 medarbejdere,

der svarede ved baseline, og de 197 medarbejdere, der svarede ved opfølgning. Blandt

disse svarede 130 medarbejdere ved begge tidspunkter.

Populationen er ved baseline karakteriseret ved, at hovedparten er kvinder (95,2 %),

gennemsnitsalderen er 49,8 år, og gennemsnitlig anciennitet er 9,7 år. Ved opfølgningen

er andelen af kvinder 94,9 %, gennemsnitsalderen er 49,3 år, og ancienniteten gennem-

snitligt 8,7 år. Derudover indgår der flere medarbejdere med tidsbegrænsede eller time-

lønnede ansættelser samt med skiftende vagter uden nattevagter i besvarelserne ved

opfølgningen end ved baseline.

Tabel 5. Andele (%) og gennemsnit, samt spredning for baggrundvariable ved baseline og

opfølgning for alle respondenter i spørgeskemaundersøgelserne.

Variabel

Andel / Gennemsnit (SD)

Baseline

N = 165

Opfølgning

N = 197

5,1

94,9

49,3 (11,2)

31,0 (6,1)

86,8

6,1

7,1

8,7 (9,6)

34,0

29,9

18,8

3,0

6,1

8,2

57,7

21,9

6,1

2,6

11,7

Køn i %

Mand

Kvinde

Alder i år

Ugentlig arbejdstid i timer

Ansættelsestype i %

Fastansat

Tidsbegrænset

Timelønnet

Anciennitet i år

Stillingskategori i %

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedsassistent

Sygeplejerske

Leder (herunder mellemleder)

Uuddannet personale

Alle øvrige

Vagttype i %

Dagvagt

Aftenvagt

Nattevagt

Skiftende vagter med nattevagt

Skiftende vagter uden nattevagt

62,0

23,3

6,8

1,8

6,1

4,8

95,2

49,8 (10,3)

31,4 (5,4)

91,4

4,3

9,7 (9,7)

35,2

32,1

20,6

4,2

1,8

6,1

N = antal, SD = spredning.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

I Figur 5 ses et søjlediagram over fordelingen af borgerkontakt for populationen ved

baseline og opfølgning, mens Figur 6 viser fordelingen af kontakt med pårørende til

begge tidspunkter. Der er stor variation i graden af kontakt med borgere og graden af

kontakt med pårørende. Hovedparten (ca. 95 %) af respondenterne svarer, at de ’Ofte’

eller ’Altid’ har borgerkontakt, mens godt halvdelen (54-55 %) af respondenterne svarer,

at de ’Ofte’ eller ’Altid’ har kontakt med pårørende. Det ses også, at 10-15 % svarer, at de

’Sjældent’ eller ’Aldrig’ har kontakt med pårørende, hvilket er omkring 2,5 % for

borgerkontakt.

Figur 5. Søjlediagram over fordelingen af respondenternes kontakt med borgere.

Figur 6. Søjlediagram over fordelingen af respondenternes kontakt med pårørende.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Resultater

Som beskrevet i afsnittet ’Statistisk metode’ (side 19) undersøges ændringen mellem

baseline og opfølgning ud fra tre tilgange. Først betragtes antallet og andelen af

respondenter, der henholdsvis rapporterer en fremgang eller tilbagegang af arbejds-

miljøet mellem baseline og opfølgning. Denne analyse benytter den parrede stikprøve,

Resultaterne er vist i Tabel 6 (side 24). Dernæst analyseres alle 165 besvarelser fra

baseline i forhold til alle 197 besvarelser fra opfølgning med

��

-test og en t-test. Mens

den overordnede tendens. Resultaterne kan ses i Tabel 7 (side 25).

hvor alle medarbejderne, der har besvaret både ved baseline og opfølgning indgår.

��

-testen kan detektere forskelle i, hvordan medarbejderne har svaret, afdækker t-testen

Spørgeskemaundersøgelserne viser, at medarbejderne generelt rapporterede et relativt

godt arbejdsmiljø ved baseline. Tabel 6 viser, at mere end 40 % af de adspurgte (42,4-64,1

%) ikke har rapporteret en ændring mellem baseline og opfølgning. For fire ud af otte

effektmål er dette tal cirka 60 %. Betragtes antallet og andelen af respondenter, der

rapporterer henholdsvis en tilbagegang og en fremgang mellem baseline og opfølgning,

er den generelle tendens, at flere rapporterer en tilbagegang (forskellen er negativ).

Forskningsspørgsmål 1

Der var statistisk signifikant forskel i svarfordelinger for effektmålene tilhørende

forskningsspørgsmål 1 om arbejdspladsen har øget fokus på samarbejdet med borgere

og pårørende, med p-værdierne 0,01 og 0,02 jf. Tabel 7. Der er altså forskel på fordelin-

gen af svar mellem baseline og opfølgning, men denne forskel er ikke stor nok til at have

indflydelse på gennemsnittene, der ikke er statistisk signifikant forskellige, da p-værdier

for t-testene er på henholdsvis 0,32 og 0,21. Dette understøttes af t-testen på den parrede

stikprøve. Det skal dog understreges, at gennemsnittet ved baseline for begge effektmål

er relativt højt (henholdsvis 3,76 og 3,68 på en skala fra 1 til 5), svarende til høj grad af

fokus på at forbedre samarbejdet.

Forskningsspørgsmål 2

For effektmålene tilhørende forskningsspørgsmål 2 om graden af samarbejdsproblemer,

ses af Tabel 6, at der er en forskel på -8,9 og -12,1 procentpoint svarende til, at henholds-

vis 11 og 15 personer mere rapporterer tilbagegang end fremgang. Det understøttes dog

ikke af resultaterne i Tabel 7, hvor det ses, at der ikke er statistisk signifikant forskel i

gennemsnit, mens den ene svarfordeling er på grænsen til at være signifikant. For effekt-

målet om graden af samarbejdsproblemer med pårørende viser den supplerende t-test

på den parrede stikprøve en statistisk signifikant forskel. Her er den gennemsnitlige

forskel på 0,18 mellem baseline (gennemsnit 1,50) og opfølgning (gennemsnit 1,69)

signifikant med en p-værdi på 0,04. De gennemsnitlige baselineværdier for effektmålene

er lave, svarende til en lav grad af samarbejdsproblemer med borgere og pårørende.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Forskningsspørgsmål 3

For to af effektmålene hørende til forskningsspørgsmål 3 rapporterer medarbejderne

stort set ens ved baseline og opfølgning; det gælder om de går på kompromis med deres

fysiske arbejdsmiljø af hensyn til pårørende, samt om de går på kompromis med deres

psykiske arbejdsmiljø af hensyn til borgere. For de to andre effektmål for dette

forskningsspørgsmål ses en lille tendens til tilbagegang, hvor flere rapporterer, at de i

højere grad går på kompromis ved opfølgningen (Tabel 6). Igen er denne tendens ikke

understøttet af forskellen i gennemsnit, der ikke er statistisk signifikant mellem baseline

og opfølgning (Tabel 7) eller af den supplerende t-test på den parrede stikprøve.

Se Bilag 1 (side 53) for en oversigt over alle spørgsmål fra spørgeskemaet, samt

resultaterne fra de statistiske analyser.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6. Antal og andele af respondenter, der rapporterer en fremgang eller tilbagegang

mellem baseline og opfølgning, samt forskellen i procentpoint for respondenter, der har

besvaret spørgeskemaundersøgelsen både ved baseline og opfølgning.

Spørgsmål

I hvilken grad …

har din arbejdsplads

fokus på at forbedre

samarbejdet med

borgere?

har din arbejdsplads

fokus på at forbedre

samarbejdet med

pårørende?

har du samarbejds-

problemer med

borgere?

har du samarbejds-

problemer med

pårørende?

går du på kompromis

med dit

fysiske

arbejdsmiljø for at

tage hensyn til

borgere?

går du på kompromis

med dit

fysiske

arbejdsmiljø for at

tage hensyn til

pårørende?

går du på kompromis

med dit

psykiske

arbejdsmiljø for at

tage hensyn til

borgere?

går du på kompromis

med dit

psykiske

arbejdsmiljø for at

tage hensyn til

pårørende?

(64,1)

(16,4)

(19,5)

Uændret

(%)

Ændret

Fremgang

Tilbagegang

(%)

Forskel

(procentpoint)

128

-3,1

128

(60,9)

(16,4)

(22,7)

-6,2

124

(62,1)

(14,5)

(12,9)

(23,4)

(25,0)

-8,9

124

-12,1

126

(52,4)

(19,8)

(27,8)

-7,9

126

(51,6)

(23,8)

(24,6)

-0,8

125

(42,4)

(28,0)

(29,6)

-1,6

125

(44,0)

(24,8)

(31,2)

-6,4

N = antal.

Forskellen er beregnet som andelen med fremgang minus andelen med tilbagegang.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7. Gennemsnitlig scorer ved baseline og opfølgning, samt forskellen og dets konfidens-

interval. P-værdier for

��

-test af svarfordelinger og t-test for forskellen i gennemsnit for alle

respondenter, der har besvaret spørgeskemaundersøgelserne.

Spørgsmål

I hvilken grad …

har din arbejdsplads fokus

på at forbedre samarbejdet

med borgere?

har din arbejdsplads fokus

på at forbedre samarbejdet

med pårørende?

har du samarbejds-

problemer med borgere?

Baseline

Gennemsnit

Opfølgning

Gennemsnit

Forskel

Gennemsnit

p-værdi

t-test

0,32

p-værdi

��

-test

0,01

[N]

3,76

[160]

[N]

3,70

[194]

(95 % KI)

-0,07

(-0,20; 0,07)

3,68

[161]

3,59

[193]

-0,09

(-0,23; 0,05)

0,21

0,02

1,52

[158]

1,61

[188]

0,09

(-0,07; 0,26)

0,27

0,05

har du samarbejds-

problemer med pårørende?

går du på kompromis med

dit

fysiske

arbejdsmiljø for

at tage hensyn til borgere?

går du på kompromis med

dit

fysiske

arbejdsmiljø for

at tage hensyn til

pårørende?

går du på kompromis med

dit

psykiske

arbejdsmiljø for

at tage hensyn til borgere?

går du på kompromis med

dit

psykiske

arbejdsmiljø for

at tage hensyn til

pårørende?

1,56

[158]

1,69

[188]

0,13

(-0,04; 0,29)

0,13

0,37

2,42

[158]

2,53

[190]

0,11

(-0,09; 0,31)

0,28

0,25

2,03

[158]

2,04

[190]

0,01

(-0,18; 0,20)

0,90

0,78

2,35

[158]

2,41

[189]

0,05

(-0,13; 0,24)

0,58

0,33

2,20

[158]

2,29

[189]

0,09

(-0,11; 0,28)

0,37

0,66

N = antal, Gennemsnit = gennemsnitlig score, KI = konfidensinterval.

Forskellen i procentpoint er beregnet som andelen med fremgang minus andelen med tilbagegang.

Bemærk, at en højere gennemsnitlig score angiver en højere grad af den målte variabel.

Svarskala 1-5, hvor 1: ”I meget ringe grad” og 5: ”I meget høj grad”.

Sensitivitetsanalyser

I sensitivitetsanalyserne begrænses populationen til kun at omfatte de plejegrupper,

hvor der har været en vis grad af implementering af indsatsen. Implementeringsgraden

blev opgjort i den kvalitative analyse og er defineret i afsnittet ’Implementeringsgrad’

(side 30). I sensitivitetsanalyserne ekskluderes alle besvarelser fra medarbejdere i de to

plejegrupper uden implementering.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Bortset fra to af effektmålene ses den samme tendens som i hovedanalysen, nemlig at

flere personer rapporterer tilbagegang end fremgang ved opfølgningen. For disse to

effektmål om arbejdspladsens fokus på at forbedre samarbejdet med pårørende og om

graden af at gå på kompromis med det fysiske arbejdsmiljø af hensyn til pårørende,

tilhørende forskningsspørgsmål 2 og 3 ses, at tendensen er ophævet, når vi kun ser på

medarbejdere i plejegrupper med implementering (cirka lige mange personer melder om

en fremgang henholdsvis tilbagegang). Gennemsnittene var dog ikke statistisk

signifikant forskellige jævnfør t-testene. Se Bilag 2. Sensitivitetsanalyser (side 61).

3.3 Diskussion for effektevalueringen

Hovedparten af medarbejderne rapporterede ingen ændring i arbejdsmiljøet mellem

baseline og opfølgning, mens en mindre del rapporterede en svag tilbagegang. Hvor

enkelte effektmål viste en statistisk signifikant forskellig svarfordeling, var dette ikke

understøttet af t-testene på gennemsnittene. Lignende resultater viste sensitivitets-

analyserne, hvor der blev taget højde for implementeringsgrad.

Der er flere mulige forklaringer på den manglende effekt. Én forklaring kan være, at

medarbejderne generelt rapporterede et relativt godt arbejdsmiljø ved baseline;

potentialet for en forbedring var således lille. Eksempelvis var gennemsnittet for

samarbejdsproblemer med borgere og pårørende omkring 1,5 på en skala fra 1 til 5 – det

vil sige, at det gennemsnitlige svar, vedrørende samarbejdsproblemer, lå mellem ’I ringe

grad’ eller ’I meget ringe grad’.

En anden mulig forklaring er, at implementeringen ikke var optimal, enten fordi

compliance var dårlig, eller fordi målingen skete før implementeringen havde nået at

påvirke medarbejdernes arbejdsmiljø. Interviews med Lokal-MED fra september 2018

viser, at der i meget begrænset omfang var sket spredning til medarbejderne på dette

tidspunkt, og det kan derfor ikke afvises, at indsatsen ikke har været fuldt implemen-

teret på medarbejderniveau på tidspunktet for udsendelsen af opfølgningsspørge-

skemaet i november 2018.

En tredje mulighed er, at der var for få deltagere til, at der rent statistisk kunne påvises

en effekt i spørgeskemaundersøgelsen. Selvom cirka havdelen af respondenterne

rapporterede en ændring mellem baseline og opfølgning, er ændringerne for små i

forhold til stikprøven til, at t-testene bliver signifikante.

Desuden bemærkes følgende to pointer angående rapporteringen af en svag tilbagegang:

Når en arbejdsplads tager en problemstilling op, bliver medarbejderne mere opmærk-

somme på problemet, og får derved lettere ved at se problemerne og vurderer derfor

arbejdsmiljøet mere kritisk. Ydermere har fokus i projektet været på

samarbejdsproblemer, som der forsøges taget hånd om fra kommunens side. Dette kan (i

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

enhver opstartsfase) give flere konflikter og problemer, hvis medarbejderne er mere

opmærksomme på regler, procedurer og egne grænser, indtil indsatsen virker. Dette kan

have haft betydning for spørgeskemabesvarelserne.

3.4 Konklusion for effektevalueringen

Overordnet set viste effektevalueringen, at der ikke kunne påvises en effekt af indsatsen

i plejegrupperne i kommunens ældrepleje. Forskellene var relativt små og var som

nævnt ikke statistisk signifikante; heller ikke når der blev taget højde for implemen-

teringsgrad. Dette kan skyldes flere ting, herunder den forholdsvis lille stikprøve og den

korte opfølgningstid, de relativt gode baselinerapporteringer, samt det øgede fokus, der

kan have bidraget til en mere kritisk vurdering af arbejdsmiljøet ved opfølgningen.

Opdelt på forskningsspørgsmål viste effektevalueringen:

1. Oplever medarbejderne, at arbejdspladsen har øget fokus på samarbejdet med

borgere og pårørende?

•

Gennemsnittet for rapporteringen af fokus på samarbejdet med borgere og

pårørende er relativt højt både ved baseline og opfølgning. Der er et mindre

fald ved opfølgning, hvor forskellen ikke er statistisk signifikant for gennem-

snittene, men udelukkende for svarfordelingen.

2. Oplever medarbejderne et bedre samarbejde med borgere og pårørende?

•

Der rapporteres lav grad af samarbejdsproblemer med borgere og pårørende

både ved baseline og opfølgning, med en mindre stigning ved opfølgning.

Svarfordelingerne for effektmålet om graden af samarbejdsproblemer med

borgere er på grænsen, mens der ikke er statistisk signifikant forskel på

gennemsnittene i den uparrede stikprøve. For den parrede stikprøve viser

den en statistisk signifikant forskel for effektmålet om graden af samarbejds-

problemer med pårørende, der var steget ved opfølgning.

3. Går medarbejderne mindre på kompromis med deres fysiske og psykiske

arbejdsmiljø?

•

Der rapporteres i ringe til nogen grad, at medarbejderne går på kompromis

med deres fysiske eller psykiske arbejdsmiljø af hensyn til borgere og

pårørende, men ingen statistisk signifikante ændringer fra baseline til

opfølgning. Dog var der en tendens til tilbagegang for effektmålene

vedrørende kompromis med det fysiske arbejdsmiljø af hensyn til borgere,

samt kompromis med det psykiske arbejdsmiljø af hensyn til pårørende.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

4. P

ROCESEVALUERING

Procesevalueringen fokuserer på, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af

plejegrupperne. Det sker ved at undersøge de konkrete tiltag der er blevet spredt, forstå

hvordan Lokal-MED oplevede spredningsprocessen samt ved at undersøge, hvad der

har haft betydning for projektets implementering.

Procesevalueringens formål er at besvare følgende forskningsspørgsmål:

A. Hvilke konkrete tiltag medfører arbejdet med handleplanerne?

B. Hvordan oplever Lokal-MED spredningsprocessen?

C. Hvad har betydning for projektets implementering?

4.1 Metode

I procesevalueringen er der anvendt kvalitative data indsamlet gennem interviews med

repræsentanter fra de syv Lokal-MED. De enkelte Lokal-MED besluttede selv, om der

skulle interviewes én eller to fra deres Lokal-MED; hvis de valgte én, skulle det være den

person, der havde arbejdet mest med projektet. NFA gennemførte i alt otte interviews,

hvor der var to interviews med ét Lokal-MED og ét interview med hver af de resterende

seks. Interviewpersonerne var enten arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller

leder. Dette udgør procesevalueringens primære datagrundlag og er indsamlet

september 2018 (se Figur 4, side 13). Efterfølgende er alle interviews transskriberet og

kodet. I forbindelse med udviklingen af interviewguiden blev flere kodningstemaer

defineret. I takt med dataanalysen blev disse kodningstemaer udviklet yderligere.

Derudover er der inddraget data fra deltagerobservation ved Område-MED mødet april

2018, hvor spredningen fandt sted og ved Sundhed og Omsorgs årlige arbejdsmiljø-

drøftelse, afholdt september 2018 (se Figur 4, side 13), samt løbende dialog med

repræsentanter fra Sundhed og Omsorg.

4.2 Resultater

Forskningsspørgsmål A: Hvilke konkrete tiltag medfører

arbejdet med handleplanerne?

Dette afsnit omhandler det første forskningsspørgsmål vedrørende

hvilke konkrete tiltag

arbejdet med handleplanerne medfører.

Først gives der et overblik over plejegruppernes

arbejde med projektet, altså i hvor høj grad projektet blev implementeret på de syv

arbejdspladser. Dernæst dokumenteres hvad arbejdet med handleplanerne har bragt

med sig af konkrete tiltag. Det konkluderes, at arbejdet med handleplanerne har med-

ført, at flere forskellige konkrete tiltag blev spredt til samtlige plejegrupper: det drejer sig

om døgnrytmeplaner; workshops, brochurer og personalemøder om kultur; samt et

redskab til at forbedre samarbejdet med borgere og pårørende. På interviewtidspunktet

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

var det dog især

intentionen

om tiltag der viste sig, men der er fulgt op på tiltagene efter

interviewene, og mange af dem blev efterfølgende igangsat.

Implementeringsgrad

For at få et overblik over plejegruppernes arbejde med projektet blev de kategoriseret

efter implementeringsgrad. Der er defineret tre implementeringsgrader: ’Ingen

implementering’, ’delvis implementering’ og ’høj implementering’:

•

Ingen implementering:

der har ikke været tiltag eller der er ikke planlagt tiltag på

baggrund af projektet.

Delvis implementering:

der er planlagt tiltag i begrænset omfang, hvor dét der er

planlagt enten er så ukonkret, at det ikke kan gennemføres på nuværende

tidspunkt eller der er en intention om at arbejde med projektet, som ikke er

indfriet endnu.

•

Høj implementering:

der har været eller er planlagt flere tiltag som er så konkrete,

at de er gennemførbare.

Plejegrupperne er placeret på et af disse tre niveauer på baggrund af data fra interviews

med Lokal-MED. To plejegrupper havde ingen implementering, to plejegrupper havde

en delvis implementering, mens de resterende tre plejegrupper havde en høj implemen-

tering (se Tabel 8). Det er vurderet, at fem ud af de syv plejegrupper har arbejdet selv-

stændigt med projektet, og at implementeringsgraden i disse tilfælde varierede fra delvis

til høj. Derudover er to af handleplanerne blevet implementeret og spredt til alle pleje-

grupper gennem Sundhed og Omsorgs centralt ansatte medarbejdere, hvorved projektet

er spredt til alle plejegrupper. Baggrunden for de forskellige implementeringsgrader

diskuteres mere uddybende under forskningsspørgsmål B og C.

Tabel 8. Implementeringsgrad for de syv plejegruppers arbejde med handleplanerne.

Plejegrupper

Plejegruppe 1

Plejegruppe 2

Plejegruppe 3

Plejegruppe 4

Implementeringsgrad

Høj implementering

Delvis implementering

Begrundelse

Tiltag i gang, men ikke

gennemført

Tiltag planlagt og gennemført

Intention om tiltag som ikke er

indfriet endnu

Ukonkrete tiltag der ikke kan

gennemføres på nuværende

tidspunkt

Ingen tiltag planlagt

Tiltag planlagt og gennemført

Plejegruppe 5

Plejegruppe 6

Plejegruppe 7

Ingen implementering

Høj implementering

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Hvad implementeringen har ledt til af konkrete tiltag skitseres med udgangspunkt i de

tre forskellige handleplaner, plejegrupperne har arbejdet med. Det vil sige Døgnrytme-

planer, Kultur og Samarbejdstrappen (se Tabel 1, side 14). I dette afsnit holdes fokus

således på et overblik over de konkrete tiltag. Det er de fem plejegrupper og Sundhed og

Omsorg, der har implementeret handleplaner lokalt, som danner datagrundlag for dette

forskningsspørgsmål.

Døgnrytmeplaner

Intentionen med Døgnrytmeplaner var at skabe en ensartet tilgang til opgaverne

omkring den enkelte borger og afklare tvivlsspørgsmål. Handleplanen har ført til, at den

plejegruppe, der valgte den, har sat fokus på at lave døgnrytmeplaner for deres kom-

plekse borgere. Denne opgave havde de delt ud til de enkelte teams, så hvert team stod

for at implementere for borgere i deres eget team. På sigt ønsker de at udbrede det til alle

deres borgere, men valgte at starte med de borgere, hvor behovet er størst. Interview-

personen fremhæver, at handleplanen skaber kontinuitet og overblik og er et konkret

samt godt arbejdsredskab for dem:

Vi har jo også det der med splitting, at borgerne siger: ’Jamen alle de andre, de gør

sådan’ eller ’hvorfor er der nogen, der kan og nogen, der ikke kan’. Det er det her,

vi forholder os til, og det er den rettesnor, vi kører efter. Den

[døgnrytmeplanen]

kører vi efter allesammen. Så det vil jo også gøre det lidt nemmere. Og så ved jeg,

at det ikke er det, der er aftalt. Vi har aftalt sådan og sådan.

Derudover taler handleplanen ind i en eksisterende udfordring, hvorfor de ikke var i

tvivl om, at det var den, de ønskede at arbejde med. Efter dataindsamlingen var afsluttet

har kommunen fra centralt hold valgt, at alle plejegrupper skal lave døgnrytmeplaner

for alle borgere. Dette sammenfald mellem prioriteringen af området lokalt og centralt i

kommunen har forstærket implementeringen af denne handleplan..

Kultur

Langt de fleste plejegrupper valgte at arbejde med handleplanen om kultur. Pleje-

grupperne valgte at arbejde meget forskelligt, hvilket skabte forskellige tiltag under

samme paraply.

Et af de konkrete tiltag var workshops om Energibarometeret. Det handler om at placere

opgaver eller arbejdssituationer alt efter, om de er energigivende; gør en presset, men

man er stadig i kontrol; eller energislugende. Derefter forsøger man at finde løsninger

på, hvordan flere opgaver kan blive energigivende og altså flytte dem op af Energi-

barometeret. Andre afholdt et møde, hvor de diskuterede, hvornår samarbejdet med

borgere og pårørende blev udfordret som både handlede om at se tegnene på det samt

hvordan man løser det. Derudover er der blevet udviklet flere brochurer, hvor pleje-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

grupperne præsenterer sig selv, og hvad de kan hjælpe med. Disse blev især udviklet til

nye borgere og pårørende for at forventningsafstemme, men én plejegruppe lavede også

en brochure til deres kolleger i de andre plejegrupper for at tydeliggøre deres rolle i for-

hold til hinanden, og hvordan de bedst kan hjælpe hinanden (og derved hjælpe borgere

og pårørende bedst). Andre plejegrupper havde planlagt at tage emnet op på forskellige

måder på de følgende personalemøder, hvor de blandt andet skulle diskutere kultur i

forhold til serviceniveauet samt sygefravær og trivsel. Udover de forskellige konkrete

tiltag, mente interviewpersonerne også, at projektet havde ledt til et øget fokus på

arbejdsmiljø generelt og øget samarbejde på tværs af plejegrupperne:

Jeg synes, der er kommet rigtig meget godt ud af det

[arbejdet med

handleplanen],

og jeg synes, vi fik rigtig mange gode snakke. Også med

hinanden, for vi plejer ikke at møde hinanden jo. Så nu er det bare om at komme

videre med det.

Samarbejdstrappen

Samarbejdstrappen blev udarbejdet af områdelederen og forebyggelseskonsulenten i

Sundhed og Omsorg. Sundhed og Omsorg arbejdede videre med denne handleplan som

et redskab der blev spredt til alle plejegrupperne. Samarbejdstrappen har til formål at

forbedre kommunikationen og skabe en mere åben dialog med borgere og pårørende.

Den forebygger konflikter og giver et bedre samarbejde, hvor der er fokus på at løse

problemer sammen. Medarbejderne bruger Samarbejdstrappen, når de oplever

udfordringer i den daglige kontakt med borgere og pårørende. Repræsentanter fra

Sundhed og Omsorg har besøgt plejegrupperne for at præsentere det nye redskab, og

derved blev det en handleplan fra projektet, som alle plejegrupper blev en del af. De

plejegrupper, der ikke selv arbejdede med implementering af handleplaner, fik således

udbytte af projektet gennem denne centralt styrede indsats. Handleplanen Samarbejds-

trappen blev implementeret på tværs af alle plejegrupper og har haft stor betydning for

projektets resultater generelt. Det er tydeligt, at interviewpersonerne føler, at det er et

meget konkret redskab, der har stor betydning for deres arbejde:

Altså, personligt, så har det jo rykket sig, at jeg bruger trappen – Samarbejds-

trappen. Så jeg prøver meget at kigge faresignaler, og hvornår jeg skal gøre det ene

og gøre det andet.

[…]

Det er helt klart, at når medarbejderne først får lov til at

bruge det redskab, så vil det jo rykke. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.

[…]

For

det er virkelig godt. Og det er beskrevet godt, og det er også visuelt. Og alle kan

være med.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Det er helt klart, at personalet udtaler klart, at de har været i tvivl før Samarbejds-

trappen kom, så har de været i tvivl om, hvornår de skulle sige noget til mig

[deres

leder]

eller hvornår noget lignende var for meget.

Men Samarbejdstrappen, hold da op, hvor godt et redskab, jeg lover dig, vi er glade

for det. Rigtig glade! Det giver så meget mening, og jeg tror, at der ville være

andre kommuner, der ville være lykkelige for at have sådan én, også fordi den er

soleklar i, hvornår vi skal handle, og hvornår vi ikke skal. Ja, jeg bruger den meget!

Opsummering

Samlet kan det for Forskningsspørgsmål A konkluderes, at arbejdet med handleplanerne

overordnet set har medført flere forskellige konkrete tiltag som inkluderer døgnrytme-

planer; workshops, brochurer og personalemøder om kultur; samt et redskab til at

forbedre samarbejdet med borgere og pårørende. Overordnet set er der implementeret

arbejdsmiljøtiltag i alle plejegrupperne, hvor fem af de syv plejegrupper selvstændigt

har implementeret en handleplan. På interviewtidspunktet var det dog mest intentionen

og planlægningen af tiltag der viste sig. Der er efterfølgende fulgt op på tiltagene, og

mange af dem blev igangsat. Udover de konkrete tiltag har projektet også ført til et øget

fokus på arbejdsmiljø og samarbejdet på tværs af plejegrupperne generelt.

Forskningsspørgsmål B: Hvordan oplever Lokal-MED

spredningsprocessen?

Dette afsnit omhandler det andet forskningsspørgsmål vedrørende

hvordan Lokal-MED

oplever spredningsprocessen.

For at vurdere det undersøges betydningen af, at forarbejdet

var lavet af de tre pilotgrupper; hvor relevante Lokal-MED fandt de handleplaner, der

blev spredt; Lokal-MEDs følelse af ejerskab i projektet; samt betydningen af et fælles

projekt på tværs af plejegrupperne. Det konkluderes, at det havde stor betydning i

spredningsprocessen, at handleplanerne var udarbejdet af pilotgrupperne og at Lokal-

MED fandt handleplanerne relevante. De to elementer var positive faktorer for følelsen

af ejerskab. Oplevelsen af manglende inddragelse og ønsket om information tidligere i

projektet ser ud til at have været en barriere for udvikling af ejerskabsfølelse.

Handleplanerne var udviklet af de tre pilotgrupper

Det har været en ny måde at arbejde på både for Arbejdstilsynet og for kommunen, bl.a.

fordi arbejdsmiljøarbejdet i projektforløbet har været inddelt i flere faser, som efter-

hånden har spredt sig til alle arbejdspladser indenfor ældreplejen. Det har haft

betydning for de syv plejegrupper, at deres kolleger i pilotgrupperne har lavet for-

arbejdet. Både fordi det blev set som et kvalitetsstempel for handleplanerne samt fordi

de føler, at projektet ikke kommer oppefra eller udefra. Det er lavet af kolleger, der

kender deres hverdag. Plejegrupperne satte pris på, at der var lavet et relevant

forarbejde, så de ikke selv skulle ”opfinde den dybe tallerken”:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Jeg tror, det er meget godt at have noget – altså nogen, der har prøvet noget af.

Ligeså meget for at blive sporet lidt ind på, hvad er det, vi kan bruge.

[…]

I stedet

for vi bare sidder låst fast i vores egen lille verden. Så kan man godt bruge noget

udefra engang imellem.

[…]

Jeg synes, det er godt, når der er nogen andre, der har

lavet noget, og man kan få lov til at kigge på det. Der er ingen, der siger, at det er

dét, vi skal bruge. Men bare dét, at man lige får en idé om det.

Man kunne frygte, at det ville kompromittere deres ejerskab over projektet, men det

havde tilsyneladende en positiv betydning.

Relevans af de handleplaner der blev spredt

Plejegrupperne fandt handleplanerne og forarbejdet relevant, også de plejegrupper der

ikke kom i gang med arbejdet. Det havde stor værdi, at projektet byder ind med, hvad

arbejdspladserne kan arbejde med ret konkret med mulighed for at tilpasse det deres

egen kontekst, samtidig med at det taler ind i det eksisterende arbejdsmiljøarbejde:

Vi har brugt dem

[handleplanerne]

som inspiration til, hvordan vi selv vil

arbejde og så fundet vores egen vej, men knap så skematisk tilrettelagt. Altså, det

har været mere behovstyret, vil jeg sige, hvad vi har brug for. Så vi har set, hvad de

har gjort og lænet os op af det, men alligevel gjort, hvad vi fandt i orden herude.

Særligt fokusset på det psykosociale arbejdsmiljø, som alle de valgte handleplaner

omhandlede, var noget interviewpersonerne ikke altid følte blev prioriteret i arbejds-

miljøarbejdet:

Altså, jeg synes bare, at det fysiske har fået lov til at fylde alt for meget

[i forhold

til det psykosociale arbejdsmiljø]

og alligevel ikke nok.

Interviewpersonen efterspørger mere fokus på arbejdsmiljø generelt, men særligt

psykosocialt arbejdsmiljø, hvilket de valgte handleplaner taler ind i. Det gav pleje-

grupperne noget ekstra til det arbejdsmiljøarbejde, de allerede laver. Én plejegruppe

havde overvejet handleplanen om forflytninger, da den også var relevant for dem, men

de følte, at den overlappede for meget med det arbejde, de allerede prioriterer:

Vi overvejede i hvert fald den

[handleplan]

med ens forflytninger. Der er jeg jo

selv forflytningsvejleder også, og vi har jo de der tre timer om året, hvor vi må

undervise kolleger, og det kommer nu, så det var ligesom om – jamen så ville vi

bare arbejde dobbelt med noget

[…]

Så det synes vi, at det er noget

[forflytninger],

vi løbende tager op, så det skal vi ikke sætte så meget fokus på nu,

vel. Og derfor den der

[handleplan om]

kultur, for den trængte vi til.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Det var som sådan ikke nyt for nogen af arbejdspladserne at arbejde med kultur eller

døgnrytmeplaner, men dette projekt satte det lidt i system og gav dem en ramme at

arbejde målrettet ind i. Handleplanerne talte ind i det arbejdsmiljøarbejde, de allerede

lavede og i særdeleshed handleplanen om arbejdspladskultur. Kun en enkel plejegruppe

overvejede andre handleplaner end den, de endte med at vælge. Samtidig med at det

talte ind i det eksisterende arbejdsmiljøarbejde, følte alle stadig, at den handleplan, de

valgte, gav noget ekstra, som de ikke nødvendigvis havde fokus på i hverdagen.

Plejegrupperne fandt handleplanerne relevante, da de kom med konkrete eksempler fra

pilotgruppernes arbejde med dem. Samtidig var opdraget stadig så frit, at pleje-

grupperne selv kunne vælge, hvordan de ønskede at implementere dem. Derudover

følte interviewpersonerne, at handleplanerne, de valgte, gav noget ekstra til deres

arbejdsmiljøarbejde, som ellers ikke ville være på dagsordenen. Særligt fokusset på det

psykosociale arbejdsmiljø fandt de relevant.

Ejerskab

Følelsen af ejerskab over et projekt har betydning for, hvor engageret og forpligtet, man

føler sig. Derfor kan manglende ejerskab lede til begrænset implementering. Det havde

som nævnt betydning, at handleplanerne kom fra kolleger, da det derved ikke var nogen

udefra, der blev afsender på arbejdet samt at handleplanerne var relevante. Disse

faktorer bidrog positivt til plejegruppernes ejerskabsfølelse. Alligevel var der flere

barrierer for udvikling af ejerskabsfølelse, da nogle plejegrupper følte sig lidt overset i

processen. Bredt var der et ønske om at være blevet inddraget tidligere, hvilket måske

kunne have medført, at flere plejegrupper havde haft en højere grad af implementering.

Den ene plejegruppe, der ikke havde nogen selvstændig implementering, følte ikke

tilstrækkeligt ejerskab over projektet til aktivt at implementere det. En interviewperson

gav i forlængelse deraf udtryk for, at tidligere inddragelse i projektet ville have hjulpet

på ejerskabsfølelsen:

Jeg synes stadigvæk altid, at hvis du skal tage ejerskab af nogen ting, så skal du

selv også gøre det. Det er helt klart! Det ligger der jo en forskel i. Men når man nu

får trukket noget ned over hovedet, så bliver det som en 'skal', og så gør du det

bare. Men hvor meget får du taget det til dig? Det er dér, hvor jeg ser forskellen i

det.

Ønsket om at blive inddraget tidligere i processen var også et ønske om at få mere

information, så særligt lederne følte sig bedre klædt på til at igangsætte arbejdet med

handleplanerne. Flere interviewpersoner gav udtryk for, at de ikke følte sig godt nok

informeret, og de følte, de var blevet kastet ud i noget, de ikke vidste særlig meget om.

Det var særligt dem, der ikke repræsenterede deres Lokal-MED i Område-MED, og

derfor ikke havde deltaget i Område-MED mødet, hvor pilotgrupperne havde

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

præsenteret deres arbejde. I forlængelse af det kom en af interviewpersonerne med

denne vigtige anbefaling til fremtidige projekter:

Jeg tænker, hvis man igen ville lave et projekt, så er det fint nok at vælge nogen ud

til at være dem, der går i søen med det. Men jeg synes, at det ville være fantastisk

dejligt, at informationen kom til alle lederne

[…],

så man fik samme informationer

og man fik de samme muligheder for at gøre det her. Det er i hvert fald noget af det,

jeg tænker, at det ville være rigtig godt, at man var med i de her orienteringsfaser,

så det ikke kun lige er i kredsen, det besluttes.

De fleste plejegrupper satte som nævnt stor pris på, at andre havde lavet forarbejdet, og

at de blot kunne plukke de idéer, de synes havde værdi for dem. Dog følte nogen sig lidt

overset, da de hørte om pilotgruppernes udbytte. Dette vil formentligt kunne afhjælpes

ved tidligere inddragelse og mere information:

Der opstår altid en misundelse i, når man ikke er den udvalgte gruppe jo; altså

ligesom du ved, da de

[pilotgrupperne]

fremlagde for os andre, der skulle høre om

det for første gang, så sidder der jo altid nogen af ens egne medarbejdere, og siger

’hvorfor har vi ikke fået lov til det her spændende arbejde’. Omvendt er der måske

nogen, der kunne tænke, ’godt det ikke var os, så slap vi for det’, men det er jo ikke

lige det, jeg har hørt.

Det fungerede som positive faktorer for ejerskabet, at handleplanerne kom fra kolleger

samt at handleplanerne var relevante. Alligevel var der barrierer som nok kunne

afhjælpes ved mere og tidligere inddragelse og information.

Fælles projekt på tværs af plejegrupperne

Udover at pilotgruppernes forarbejde blåstemplede handleplanerne, skabte det også en

følelse af fællesskab i arbejdsmiljøarbejdet. Det koordinerende fokus i projektet, hvor de

alle arbejdede i deres egen plejegruppe på en fælles indsats havde også betydning for

motivationen hos plejegrupperne:

Og der kan jeg ligesom forstå, at det er en

[et emne],

vi ligesom allesammen på en

eller anden måde skal integrere. Hvilket jeg synes er helt perfekt. Jeg tror faktisk, at

det var der

[på Område-MED mødet],

da jeg hørte dét, så tænkte jeg, at det ville

være rigtig, rigtig godt at have sammenhængen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

For Lokal-MED var det motiverende, at projektet havde til formål, at plejegrupperne på

tværs arbejdede på samme projekt. I praksis savnede de imidlertid at samarbejde på

tværs af plejegrupperne om projektet:

Jeg har slet ikke hørt noget om, hvordan det går

[med de andre plejegruppers

arbejde]

– overhovedet ikke! Men vi snakker heller ikke meget sådan, vi snakker

ikke meget sammen, det gør vi ikke. Og slet ikke her efter en lang sommer, så vi har

ikke fået snakket ordentlig sammen, men det skal vi. Vi skal snakke om, hvordan

tackler vi det her. Fordi vi skal jo have inspiration af hinanden. Men så tror jeg ikke

på, at vi klarer det igennem hver især, hvis ikke vi får inspiration af hinanden.

De havde alle arbejdet videre på baggrund af præsentationerne på Område-MED mødet

og ud fra det skriftlige materiale, der var udarbejdet. Derudover har de arbejdet selv-

stændigt eller inddraget forebyggelseskonsulenten fra Sundhed og Omsorg. Med den

hverdag plejegrupperne har hver for sig, har det ikke været naturligt for dem at tage

kontakt til kolleger i de andre plejegrupper for at få inspiration. Det er dog noget, de

efterspørger og flere interviewpersoner føler, at de har manglet noget mere at læne sig

op af. Særligt den ene plejegruppe uden implementering lægger vægt på oplevelsen af

denne mangel. Senere i projektforløbet benyttede Sundhed og Omsorg den årlige

arbejdsmiljødrøftelse til at plejegrupperne kunne videndele på tværs. Derved spillede

Sundhed og Omsorg en vigtig rolle i, at plejegrupperne blev motiveret af hinandens

arbejde.

Opsummering

Overordnet for Forskningsspørgsmål B kan det konkluderes, at det havde stor betydning

for Lokal-MEDs oplevelse af spredningsprocessen, at handleplanerne var udarbejdet af

pilotgrupperne, fordi Lokal-MED opfattede det som en kvalitetssikring af handle-

planerne. Lokal-MED fandt handleplanerne relevante, da de kom med konkrete

eksempler fra pilotgruppernes arbejde med dem. Samtidig med at opdraget stadig var så

frit, at Lokal-MED selv kunne vælge, hvordan de ønskede at implementere dem.

Derudover følte interviewpersonerne, at handleplanerne, de valgte, gav noget ekstra til

deres arbejdsmiljøarbejde, som måske ellers ikke var kommet på dagsordenen. Særligt

fokusset på det psykosociale arbejdsmiljø fandt de relevant. Lokal-MED følte generelt et

ejerskab, som dog blev udfordret af manglende inddragelse og et ønske om information

tidligere i projektforløbet, så især ledere havde været bedre klædt på til arbejdet med

handleplanerne. Derudover var Sundhed og Omsorgs rolle vigtig i forhold til at skabe et

fællesskab om projektet på tværs af plejegrupperne.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Forskningsspørgsmål C: Hvad har betydning for projektets

implementering?

Dette afsnit omhandler det sidste forskningsspørgsmål vedrørende

hvad der har betydning

for projektets implementering.

Det har til formål at se på projektet fra et helikopter-

perspektiv samt at give nogle anbefalinger til videreudvikling af projektet. De fore-

gående forskningsspørgsmål har set på de mere konkrete resultater af projektet. I dette

afsnit diskuteres tid og branchevilkår, Arbejdstilsynets rolle i projektet samt hvad der

overordnet har været vigtigt for projektet. Det konkluderes, at tid og branchens vilkår

var en udfordring for projektets implementering. Plejegrupperne og Sundhed og

Omsorg fandt løsninger, som skabte tid til at arbejde med projektet i en branche, hvor

der i hverdagen ikke er tid til ret meget andet end kerneopgaven. Arbejdstilsynets rolle i

projektet har ændret plejegruppernes holdninger til Arbejdstilsynet som værende mere

dialogbaseret. Emnet, samarbejdet med borgere og pårørende, var meget velvalgt, og

projektet sætter stadig sit præg på arbejdsmiljøarbejdet i kommunen.

Tid og branchevilkår

Den største udfordring har været at finde tid til at arbejde med projektet. Det er både

noget som Lokal-MED og repræsentanterne fra Sundhed og Omsorg rapporterer

samtidig med, at det har været tydeligt i forløbet, hvor projektet blev forsinket både i

forhold til den oprindelige tidsplan og den reviderede tidsplan (se side 13 og Figur 4).

For de to plejegrupper der ikke har implementeret handleplanerne har manglen på tid

spillet en væsentlig rolle, da de har prioriteret at bruge deres tid og ressourcer på andre

udfordringer. Den ene plejegruppe stod på spredningstidspunktet med en større

organisatorisk omstrukturering, som førte til, at de prioriterede dét fremfor at indgå i

projektet. Projektets udformning havde som sådan ikke betydning for deres manglende

engagement i projektet, da de udgik kort efter valget af handleplan. Den anden pleje-

gruppe har, i forbindelse med, at de ikke har følt ejerskab over projektet, ikke prioriteret

tiden til det. I forhold til denne plejegruppe har projektet ikke været robust nok til at

engagere dem i spredningsprocessen på tidspunktet for interviewet.

Udfordringen med manglen på tid generelt handler i høj grad om, at projekter som dette

tager tid fra kerneopgaven, som foregår hos borgerne. I denne branche er det et vilkår

med arbejdsopgaver, der er fastlagt ned til minutter, begrænset tid til møder og

forskellige vagtlag. Det var derfor fx svært for Lokal-MED at skynde på processen, da de

havde nogle fastlagte Lokal-MED møder, hvor de kunne drøfte handleplanerne. Det var

svært for dem at finde tiden til at afholde ekstraordinære Lokal-MED møder, særligt for

dem, hvor Lokal-MED bestod af medlemmer fra forskellige vagtlag. Der er dog forskel-

lige måder, hvorpå plejegrupperne og Sundhed og Omsorg har skabt tid til at arbejde

med handleplanerne. Det bedste resultat for implementering af handleplanerne er set

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

der, hvor de har formået at integrere projektet i deres øvrige arbejdsmiljøarbejde, så det

ikke er blevet endnu en ting på opgavelisten.

I projektperioden var der besparelser i kommunen som berørte arbejdspladserne i

projektet. En af plejegrupperne kombinerede deres arbejde med handleplanen om kultur

med den nødvendige snak om besparelser på arbejdspladsen. De valgte at tage

serviceniveauet op på et personalemøde, hvor de koblede en diskussion om forvent-

ninger til deres arbejdsopgaver og ensartethed i opgaveløsningen til besparelserne. En

anden plejegruppe tog kontakt til forebyggelseskonsulenten i forbindelse med

besparelserne for at kigge på ’kan, skal og bør’ opgaver:

Kulturen er faktisk i alt, så kultur det er et kæmpeområde. Så vi må tage det sådan i

bidder, men lige nu, der kontakter vi forebyggelseskonsulenten for at få sådan nogle

plancher over 'kan, skal og bør' opgaver, og det har vi været nødt til, fordi nu er vi

jo nået ind til en spareperiode.

Derudover brugte plejegrupperne handleplanen om kultur til bl.a. at drøfte sygefravær

og generel trivsel. Handleplanen om kultur var den mest komplekse af handleplanerne,

men plejegrupperne brød i høj grad kulturbegrebet ned og tilpassede handleplanen til

det, de ønskede at arbejde med. Derudover har det været en styrke, at kommunens

ressourcepersoner indenfor forebyggelse og arbejdsmiljø har haft projektet integreret i

deres arbejde. Fx har forebyggelseskonsulenten afholdt workshops om Energi-

barometeret. Flere interviewpersoner beskriver også forankringen centralt i kommunen

som essentiel, da det hjælper med at kvalificere den tid, de bruger på projektet:

Jeg synes, forebyggelseskonsulenten har været kanon i det her, også til at bringe os

sammen som budbringer af det hele. Jeg synes, forebyggelseskonsulenten har været

god til at gøre os kloge på det. Én der ligesom arbejder for det her projekt og sørger

for at få det ud. Altså, alle der har et projekt, der er det vigtigt, at der er en

tovholder ... og én man også kan ringe til.

Sundhed og Omsorg integrerede også projektet i deres arbejdsmiljøarbejde. De

benyttede bl.a. den årlige arbejdsmiljødrøftelse til at arbejde videre med handleplanerne.

Alle plejegruppernes Lokal-MED var alligevel samlet, og de fik mulighed for at dele

deres erfaringer som gjorde implementeringen mere konkret og nemmere at følge op på

for de deltagende plejegrupper. Det gjorde det måske også nemmere at kontakte de

andre plejegrupper efterfølgende for hjælp og sparring. Hvorvidt dette skete, er der dog

ikke fulgt op på i procesevalueringen, da det ligger udenfor evalueringens rammer.

Tid var således den største udfordring for projektets implementering. Projektdesignets

fremtidige anvendelse bør tage højde for denne faktor, da det skal implementeres i en

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

virkelighed, hvor tid er en knap ressource i branchen. Der er dog forskellige måder,

hvorpå plejegrupperne og Sundhed og Omsorg har skabt tid til at arbejde med handle-

planerne. Det bedste resultat er set der, hvor de har formået at integrere projektet i deres

øvrige arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdstilsynets betydning

Det har haft positiv betydning for interviewpersonerne, at Arbejdstilsynet har været en

del af projektet. Interviewpersonerne fremhæver, at når Arbejdstilsynet er afsender på

projektet får det dem til at tage projektet mere seriøst. Det legitimerer projektet og

arbejdet med arbejdsmiljø internt på arbejdspladsen:

Man kunne godt forestille sig, at når Arbejdstilsynet er med i det, så blev der lyttet

lidt mere på en eller anden måde.

Samtlige interviewpersoner mener, at det er en klar fordel, at Arbejdstilsynet er en del af

projektet, og at det har ændret deres syn på Arbejdstilsynet:

Det

[at Arbejdstilsynet er med]

synes jeg var rigtig spændende egentlig, vi plejer

jo at få løftet pegefingeren fra Arbejdstilsynet

[…]

Jeg har nok følt, at de har været

lidt modspillere, Arbejdstilsynet, hvor de sådan var fejlfinderkulturen. Og da vil

jeg meget hellere have, at de hjalp mig.

Jeg tænker, at det er en nytænkende måde, når man lægger sablerne hver især

[…]

Så jeg tænker, at det er rigtig godt, at Arbejdstilsynet tør det her, og de skal turde

mere af det, fordi det rykker virkelig, for borgernes skyld i sidste ende.

Denne ændring i holdningen til Arbejdstilsynet, som følge af en mere dialogbaseret og

faciliterende tilgang, kan Arbejdstilsynet antageligt bruge fremadrettet. Det vil muligvis

have en gavnlig betydning for ejerskabet og derved resultaterne af spredningsprocessen,

hvis Arbejdstilsynet i et eller andet omfang kan støtte mere direkte op omkring spred-

ningsprocessen. Samtidig vil det måske kunne afhjælpe udfordringen om manglende

inddragelse og information omkring spredningsprocessen.

Projektet har som nævnt ændret plejegruppernes opfattelse af Arbejdstilsynet. De føler,

de er mere ligeværdige, og at de kan være mere åbne om deres udfordringer. Selvom

rapporten her ikke har til formål at evaluere på pilotgruppernes oplevelse med projektet,

er der dog en enkel ting, som alligevel er relevant at fremhæve. Pilotgrupperne havde i

særdeleshed ændret deres syn på Arbejdstilsynet. Supplerende oplysninger i forbindelse

med et ledermøde viste, at de, gennem det tætte samarbejde, nu ser Arbejdstilsynet som

en medspiller, de fremover gerne vil opsøge for at få hjælp og vejledning. Derudover

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

havde det stor betydning, at besøgene fra Arbejdstilsynet var anmeldt på forhånd, så

pilotgrupperne havde mulighed for at forberede sig både i forhold til at afsætte ressour-

cer til besøget, samt at arbejdsmiljøorganisationen kunne forberede sig og få så meget ud

af besøget som muligt. De gav udtryk for, at de fik mere ud af tilsynsbesøget end ellers.

Projektet har således haft en positiv betydning for plejegrupperne syn på Arbejds-

tilsynet, også i de plejegrupper der ikke selv har arbejdet med handleplanerne. Denne

ændring i forståelsen af Arbejdstilsynet til mere dialogbaseret kan Arbejdstilsynet

antageligt bruge proaktivt fremover. Det vil derudover have betydning for tilsvarende

projekter, hvis Arbejdstilsynet har ressourcer til at være til stede i spredningsprocessen

også.

Betydning for projektet

Ældreområdet i kommunen var allerede genstandsfelt for igangværende arbejdsmiljø-

indsatser, som de forskellige plejegrupper satte pris på. Derfor faldt projektet og emnet

på et tidspunkt, hvor der var gode chancer for momentum. Plejegrupperne ønskede at

arbejde med samarbejdet med borgere og pårørende. Netop dette emne formåede ikke

kun at bidrage til bedre arbejdsmiljø, men også til at øge kvaliteten i kerneopgaven. Når

personalet i ældreplejen har udfordringer med borgere og pårørende kan det både føre

til en oplevelse af dårligere pleje for borgeren og dårligere arbejdsmiljø for medarbejder-

ne. Det var vigtigt for plejegrupperne, at projektet i sidste ende kom borgerne til gode:

Jamen, det her projekt, det handler jo både om personale – men det handler også om

borgerne. Samarbejde, vil jeg sige. Og at vi skal have det godt og få det bedre

sammen. Det er sådan en hovedpointe.

Det er jo rigtig, rigtig vigtigt i forhold til os allesammen et eller andet sted. Det er

vigtigt overfor borgerne, det er vigtigt overfor de pårørende, det er vigtigt for os

imellem.

Emnet, samarbejdet med borgere og pårørende, var velvalgt. Emnet gav mening for hele

organisationen, og det mundede ud i seks forskellige handleplaner, som plejegrupperne

kunne arbejde med ret konkret og samtidigt så frit, at de kunne tilpasse det til deres egen

kontekst. Selvom arbejdspladserne er forholdsvist ens, føler de alligevel, at udfordrin-

gerne de har, er forskellige, alt efter om de er et plejecenter, udekørende, sygeplejen eller

vikarservice. Handleplanen om kultur er nok det bedste eksempel på en handleplan der

var generel, men alligevel havde konkrete redskaber, som plejegrupperne kunne tilpasse

deres kontekst. Selvom de arbejdede på forskellige måder, var det under samme paraply,

hvilket gjorde, at de arbejdede sammen om projektet. Derudover vurderes det, at ved

gennemførelse af lignende projekter fremover vil det være vigtigt at have en eller flere

tværgående handleplaner som kommunen centralt er tovholder på. Her har Samarbejds-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

trappen haft en stor betydning, da den er gennemført i alle plejegrupper; også de pleje-

grupper der ikke selv implementerede en handleplan. Døgnrytmeplaner blev efterføl-

gende udbredt til alle plejegrupper netop fordi Sundhed og Omsorg valgte at indføre

den i alle plejegrupper.

Projektet har nok også haft betydning for, at medarbejderne kunne få taget hul på noget

af det, de mente, der skulle arbejdes med. Det er ikke kun plejegrupperne, der har

forpligtet sig overfor kommunen, men også kommunen, der har forpligtet sig overfor

Arbejdstilsynet gennem den formelle partnerskabsaftale. Derfor har kommunen haft en

særlig interesse i at støtte op om projektet og allokere ressourcer til projektet i hele

organisationen. Det har måske derfor været nemmere for plejegrupperne at komme til

orde, da der har været skabt et rum til det og idéen med medindflydelse og medbestem-

melse i MED-systemet er blevet effektueret mere i denne proces:

Jeg synes, det er godt, at vi får lov til at fordybe os i sådan nogle vigtige ting, som

de emner er, og vi får snakket om det, og at folk kommer til orde. At alle bliver hørt

– det er derfor, det er vigtigt med MED-systemet, fordi så kommer alle til orde, der

har noget på hjertet, eller du har i hvert fald muligheden for det, kan man sige.

Projektet har generelt sat sit præg på arbejdsmiljøarbejdet i ældreplejen i kommunen,

hvor de stadig arbejder med handleplanerne og temaerne. Sundhed og Omsorg er blevet

nomineret til Arbejdsmiljøprisen i februar 2019 i kategorien ’Psykisk arbejdsmiljø’, bl.a.

på baggrund af handleplaner udarbejdet i forbindelse med dette projekt. Kommunens

indsats er blevet rost for at være

”en meget flot og systematisk indsats, hvor hele MED-

systemet har været involveret og samarbejdet om at udvikle de her redskaber og få dem ud og

virke”.

I nomineringen fra Arbejdsmiljørådet fremhæves det ligeledes, at

”ledere og med-

arbejdere har via MED-systemet samarbejdet om at udvikle indsatsen og indføre redskaberne. Det

betyder, at man har lavet nogle enkle redskaber og praktiske løsningsmodeller, som understøtter

kerneopgaven og er lette at indføre i en travl dagligdag”.

Opsummering

Overordnet konkluderes det for forskningsspørgsmål C, at manglen på tid og branche-

vilkårene var den største udfordring for projektets implementering. Der er dog for-

skellige måder, hvorpå plejegrupperne og Sundhed og Omsorg skabte tid til at arbejde

med handleplanerne. Det bedste resultat for implementeringen af handleplanerne er set

der, hvor Sundhed og Omsorg har integreret projektet i deres øvrige arbejdsmiljø-

arbejde. Projektet har haft en positiv betydning for plejegruppernes syn på Arbejds-

tilsynet. Det vil antageligt have endnu større betydning, hvis Arbejdstilsynet har

ressourcer til at være til stede i spredningsprocessen. Emnet, samarbejdet med borgere

og pårørende, var meget velvalgt og projektet sætter stadig sit præg på arbejdsmiljø-

arbejdet i kommunen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

4.3 Diskussion for procesevalueringen

Det har undervejs i dataindsamlingen været vanskeligt at vurdere, hvorvidt det særlige

fokus i arbejdsmiljøarbejdet alene har været et resultat af dette projekt eller et

sammenfald af forskellige tiltag, der allerede var i gang eller nye

arbejdsmiljøudfordringer, som kommunen reagerede på. Det var fx tilfældet ved

Sundhed og Omsorgs implementering af døgnrytmeplaner i alle plejegrupper. Når det er

sagt, vil projekter som dette altid tale ind i det arbejdsmiljøarbejde, der allerede

eksisterer i en organisation.

Selvom to plejegrupper ikke implementerede handleplaner fra projektet selvstændigt,

har de alligevel haft udbytte af projektet, da Samarbejdstrappen og Døgnrytmeplaner

blev spredt til alle plejegrupper, inklusive pilotgrupperne, og den årlige

arbejdsmiljødrøftelse blev brugt til at arbejde videre med projektet. Det er derfor meget

positivt med dette spillover, som ellers ikke kan forventes med de tilsynsmetoder,

Arbejdstilsynet traditionelt har anvendt. Tilsynsindsatsen tager normalt udgangspunkt i

den enkelte arbejdsplads og har ikke fokus på den samlede organisation eller lokal

spredning af erfaringer til lignende arbejdspladser.

Under projektperioden har arbejdspladserne været berørt af besparelser, lederskifte og

omstruktureringer. Det vil altid være vilkår i enhver organisation og noget et projekt

som dette vil opleve. Denne metode med en spredningsproces, hvor Arbejdstilsynet ikke

spiller en aktiv rolle, er skrøbeligt i mødet med ’virkeligheden’ i forhold til Arbejds-

tilsynets andre metoder, hvor Arbejdstilsynet interagerer direkte med den enkelte

arbejdsplads i en kortere periode. Hvis det så lykkes med denne metode, tyder denne

evaluering på, at resultatet deraf også er bedre.

Manglen på tid er en betydelig udfordring i denne branche, som gør at et projekt kan

være nok så godt, men hvis der ikke er tid til eller mulighed for at implementere det, så

vil de gavnlige effekter være begrænsede. For projektet her har støtten fra kommunens

centralt ansatte og ledelsen haft væsentlig betydning for at komme rundt om tids-

barrieren. I forhold til generaliserbarheden er dette en afgørende faktor og partnerskabs-

aftalen kan derfor være et væsentligt virkemiddel.

Det skal endvidere bemærkes, at de interviews NFA foretog satte gang i processen med

at implementere handleplanerne. Både fordi det skabte en deadline for, hvornår nogen

forventede at høre om deres resultater, men også fordi det skabte en fornyet motivation

og bedre forståelse af projektet efter interviewet. Flere af interviewpersonerne tog fat i

deres Lokal-MED efter interviewet, fordi de ville videre med deres handleplaner. Det

kan derfor foreslås at indarbejde en ’reminder-procedure’ i fremtidige projekter.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

4.4 Konklusion for procesevalueringen

På baggrund af procesevalueringen konkluderes følgende:

A. Hvilke konkrete tiltag medfører arbejdet med handleplanerne?

•

Der er implementeret arbejdsmiljøtiltag i alle plejegrupperne, hvoraf fem

af de syv plejegrupper selvstændigt har implementeret en handleplan i

delvis eller høj grad.

•

Arbejdet med handleplanerne har overordnet medført flere forskellige

konkrete tiltag.

Af konkrete tiltag kan fremhæves: døgnrytmeplaner; workshops,

brochurer og personalemøder om kultur; samt et redskab til at forbedre

samarbejdet med borgere og pårørende.

B. Hvordan oplever Lokal-MED spredningsprocessen?

•

Det havde stor betydning i spredningsprocessen, at handleplanerne var

udarbejdet af pilotgrupperne, og at Lokal-MED fandt handleplanerne

relevante.

•

Særligt handleplaner med fokus på det psykosociale arbejdsmiljø fandt

Lokal-MED relevante.

Lokal-MED følte generelt et ejerskab, som dog blev udfordret af

manglende inddragelse og et ønske om information tidligere i

projektforløbet.

•

Derudover var Sundhed og Omsorgs rolle vigtig i forhold til at skabe et

fællesskab om projektet på tværs af plejegrupperne.

C. Hvad har betydning for projektets implementering?

•

Manglen på tid og branchens vilkår var en betydelig udfordring. Pleje-

grupperne og kommunen fandt løsninger, som skabte tid til at arbejde

med projektet.

•

Arbejdstilsynets rolle i projektet har ændret plejegruppernes holdninger

til Arbejdstilsynet som værende mere dialogbaseret.

Emnet, samarbejdet med borgere og pårørende, var meget velvalgt, og

projektet sætter stadig i foråret 2019 sit præg på arbejdsmiljøarbejdet i

kommunen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

5. S

AMLET DISKUSSION

Spørgeskemaundersøgelserne viser, at medarbejderne generelt rapporterede et relativt

godt arbejdsmiljø ved baseline. Ved opfølgningen rapporteres stort set uændret på

vurderingen af arbejdsmiljøet, dog med en mindre andel, der rapporterede en svag

tilbagegang. Denne tilbagegang kunne dog ikke understøttes af forskelle i gennem-

snittene ved baseline og opfølgning. Kun stigningen i graden af samarbejdsproblemer

med pårørende var statistisk signifikant, for dem der havde svaret i begge spørgeskema-

undersøgelser. Ellers viste effektevalueringen, at der ikke var en statistisk signifikant

effekt af indsatserne i projektet; heller ikke når der blev taget højde for implementerings-

grad. Der er i effektevalueringen lavet en statistisk analyse som om forskellen mellem

stikprøven og resten af landet er en klassisk stikprøveundersøgelse med en begrænset

stikprøve, hvor populationen svarer til ansatte i ældreplejen i hele landet. Med hensyn til

at generalisere resultaterne til hele landet er den kvalitative del af undersøgelsen det

metodisk vigtigste bidrag.

Procesevalueringen viser, at spredning af arbejdsmiljøtiltagene har fundet sted til alle

plejegrupper i organisationen. Denne spredning er sket selvstændigt i fem af de syv

plejegrupper og ellers gennem Sundhed og Omsorg, hvorfor spredningen også er sket til

plejegrupper uden selvstændig implementering.

Set i forhold til forandringsteorimodellen (Figur 3, side 12) har der ikke kunne påvises en

effekt på de tre forskningsspørgsmål for effektevalueringen. Procesevalueringen viser, at

spredning af arbejdsmiljøtiltagene har fundet sted til alle arbejdspladser i organisatio-

nen. Sammenholdt tyder det på, at indsatsen ikke har været fuldt implementeret på tids-

punktet for opfølgningsundersøgelsen, og undersøgelsens evaluering har derfor ikke

kunne påvise effekt i forhold til hele forandringsteorien. Med andre ord ses der positive

resultater af projektet på Lokal-MED niveau (procesevalueringen), mens dette ikke kan

måles blandt medarbejderne i evalueringen (effektevalueringen).

5.1 Undersøgelsens styrker og svagheder

Undersøgelsens primære styrke er designet, hvor der gennemføres en indsats som

vurderes både ud fra effekt og proces.

For effektevalueringen var det en styrke, at svarprocenten i spørgeskemaundersøgel-

serne var høj, og der var gentagne målinger på en stor del af medarbejderne, samt at

spørgeskemaet var udviklet og kognitivt testet til målgruppen. Det anses som en stor

styrke ved procesevalueringen, at data fra alle involverede plejegrupper blev indsamlet

samt at projektet har været fulgt af forskere fra NFA siden januar 2018 med deltagelse

ved alle milepæle i projektet. Derudover har der været løbende kontakt med kommunen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

efter dataindsamlingen, som har gjort det muligt at følge processen efter interviewene

var indsamlet. Ydermere er alle observationer, interviews, kodning og kvalitative

analyser i forbindelse med procesevalueringen udført af samme forsker fra NFA. Der har

således været en stærk kontinuitet i dataindsamlingen, som har strakt sig både før og

efter spredningsprocessen.

I forhold til svagheder skal det nævnes, at undersøgelsen hverken var mulig at blinde

eller randomisere, og at der var relativt få deltagere. Hertil kommer at tiden afsat til

implementering af indsatsen, inden evalueringen fandt sted, var begrænset, så spred-

ningen og arbejdet med handleplanerne muligvis ikke var nået ud til medarbejderne på

tidspunktet for udsendelse af opfølgningsspørgeskemaet. Hvis opfølgningsperioden

havde været længere, og opfølgningstidspunktet derfor lagt senere, så ville der måske

have været flere tydelige resultater. Flere plejegrupper havde hensigter og intentioner

om at implementere projektet, hvilket der ville have været mere data på ved en senere

opfølgning. Derudover skal det pointeres, at proces- og effektevalueringen måler på

forskellige niveauer i organisationen og på forskellige tidspunkter i projektet.

Procesevalueringen er baseret på interviews med Lokal-MED som var den leder,

arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, der var mest involveret i projektet.

Det er derfor informanter, der var tæt på projektet og ofte har en særlig interesse i

arbejdsmiljøarbejdet. Hvorimod effektevalueringen er baseret på spørgeskemaer

udsendt til medarbejderne generelt. Det er som sådan en styrke, at forskellige niveauer i

organisationen er inddraget i evalueringen. Det har dog haft betydning for de forskellige

resultater i proces- og effektevalueringen, hvor vi ser, at Lokal-MED og medarbejderne

ikke har fået samme udbytte af projektet.

5.2 Perspektivering og anbefalinger til

fremtidige projekter

Dette afsnit giver en kort oversigt over nogle elementer i projektet, som vurderes at have

betydning i forhold til evt. kommende samarbejdsprojekter med samme formål,

herunder planlægning af evt. evaluering.

Kommunen, hvor projektet har fundet sted, har fra starten været meget motiveret for

projektet. Kommunens centralt ansatte, lederne og Lokal-MED, som skulle stå for

implementering og spredning af indsatsen, var generelt engageret i opgaven.

Kommunens forebyggelseskonsulent, der havde et direkte samarbejde med pleje-

grupperne i Sundhed og Omsorg, har haft en tydelig støttefunktion i projektet. Som

bindeled til det organisatoriske niveau har kommunens arbejdsmiljøkonsulent haft en

central rolle i projektet og varetaget den primære kontakt til Arbejdstilsynet. I sam-

arbejde med forebyggelseskonsulenten og områdelederen i Sundhed og Omsorg har

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsmiljøkonsulenten varetaget facilitering af workshops og møder i forbindelse med

projektet via Lokal-MED, Område-MED og ledermøder.

En kommune der ikke er ligeså motiveret eller ikke har mulighed for at afsætte til-

svarende ressourcer til et projekt som dette, vil højest sandsynligt ikke opnå samme

resultater og samme niveau af spredning, som har været tilfældet her, hvor alle

involverede arbejdspladser enten selvstændigt eller via kommunens centrale indsats har

arbejdet med handleplaner udviklet i projektet. Det tyder således på, at partnerskabet

med kommunen er en væsentlig faktor for at nå ud til de øvrige arbejdspladser efter

Arbejdstilsynet har sluppet processen.

Hvis man vælger at anvende metoden med dialogbaseret og faciliterende tilsyn og en

mere koordineret indsats i samarbejdet med kommunerne fremadrettet kan det for-

ventes, at Arbejdstilsynet kan opnå et tættere og mere tillidspræget forhold til arbejds-

pladserne. Det kan måske også være med til at styrke en tilgang, hvor der løbende og

forebyggende arbejdes med arbejdsmiljø, i stedet for lige inden og efter Arbejdstilsynet

har været på besøg, eller når en trivselsundersøgelse er sat i gang.

Udover de mere overordnede betragtninger er der nogle resultater fra interviewene, som

bør overvejes i forbindelse med fremtidig planlægning af tilsvarende samarbejdsprojek-

ter. Det gælder fx ønsker om mere information på et tidligere tidspunkt til dem, der ikke

direkte samarbejder med Arbejdstilsynet i projektet. Især med henblik på at lederne er

bedre forberedt til at arbejde med handleplanerne og for at fremme ejerskabet i for-

bindelse med spredningen. Et andet aspekt er at implementeringsperioden ikke bør

forløbe hen over sommerferieperioden, da det nemt fører til at implementeringsperioden

i praksis bliver kortere end planlagt. Hertil kommer, at NFA's interviews tilsyneladende

fungerede som en reminder for flere deltagere, noget tilsvarende kunne indarbejdes som

en form for midtvejsstatus. Hvis der skal gennemføres evaluering på medarbejderniveau

kunne en midtvejsstatus samtidig give et bud på, hvornår det kan forventes, at indsatsen

har effekt på medarbejdernes arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 170: Orientering om evaluering af samskabelsesprojekt mellem Arbejdstilsynet og Sorø Kommune, fra beskæftigelsesministeren

6. K

ONKLUSION

Formålet med projektet var at implementere arbejdsmiljøtiltag med fokus på at styrke

medarbejdernes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skulle i sidste ende

forbedre arbejdsmiljøet og øge trivslen blandt kommunens medarbejdere. Ydermere var

formålet med projektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kunne spredes på

tværs af organisationens arbejdspladser. Projektet har været en systematisk og

koordineret indsats, der har sat Arbejdstilsynet, kommunen og arbejdspladserne i spil

for at forbedre og arbejde forebyggende med arbejdsmiljøet. Det er vigtigt at under-

strege, at evalueringen fokuserer på spredningsprocessen i projektet og derfor ikke

evaluerer de elementer, der ligger forud i forløbet.