BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 17
Offentligt

ISAF10

- 6,5 år efter hjemkomst

ISAF10

- 6,5 år efter hjemkomst

Udarbejdet ved Veterancentret

Anni Brit Sternhagen Nielsen, ph.d., cand. scient. pol, sygeplejerske

Søren Bo Andersen, ph.d.

Karen-Inge Karstoft, ph.d., cand. psych.

Samarbejdspartnere

Veterancentrets Militærpsykologiske Afdeling

Ask Elklit, professor, Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk

Universitet

Udgiver

Veterancentret

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Garnisonen 1

4100 Ringsted

veteran.forsvaret.dk

Version: 1.0 Udgivet af Veterancentret, oktober 2019

English title: ISAF10: Mental health of a cohort of Danish soldiers 6.5

years after homecoming from deployment

ISBN: 978-87-998252-9-5

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Forside: Besøg ved afghanske soldater ISAF 10 Foto: Forsvarsgalleriet

Foreslået kildeangivelse

Nielsen, A.B.S., Andersen, S.B. & Karstoft, K.I. 2019. ISAF10 - 6,5 år

efter hjemkomst. Ringsted: Veterancentret.

Nielsen ABS, Andersen SB, Karstoft KI. ISAF10 - 6,5 år efter hjemkomst.

Ringsted: Veterancentret; 2019.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Indhold

Forord

............................................................................................................................ 2

Resume af rapportens hovedfund

............................................................................... 3

English summary

.......................................................................................................... 4

Baggrund

...................................................................................................................... 5

4.1

Sammenligning af ISAF7 og ISAF10

.................................................................... 5

Metode

.......................................................................................................................... 7

5.1

5.2

Sammenligning af ISAF7 og ISAF10

.................................................................... 8

Deltagere

............................................................................................................... 9

Forekomsten af PTSD- og depressionssymptomer

.................................................. 10

Sammenfald mellem PTSD- og depressionssymptomer

.......................................... 13

Udsendelser og kampeksponering vs. PTSD-symptomer

........................................ 14

8.1

8.2

Udsendelser efter ISAF10

................................................................................... 14

Oplevede traumatiske begivenheder gennem livet for ISAF10

....................... 15

8.3

Risikofaktorer for moderat/højt PTSD-symptomniveau 6,5 år efter

hjemkomst

...................................................................................................................... 16

Selvmordstanker og selvmordsplaner inden for det sidste år

................................ 21

9.1

PTSD-symptomer, selvmordstanker og selvmordstanker

................................ 21

Kan viden om PTSD fra ISAF10 overføres til andre hold?

................................... 22

Sammenfatning

...................................................................................................... 23

Perspektiver

............................................................................................................ 24

Bilag 1. Beskrivelse af anvendte test og spørgeskemaer

.................................... 25

Bilag 2. Multivariat analyse – yderligere beskrivelse

........................................... 27

Litteratur

................................................................................................................. 28

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Forord

Denne rapport udgår fra Videncentret i Veterancentret. Videncentrets funktion er at producere og

formidle viden om veteraners psykiske helbred, sociale forhold og generelle tilstand på et kvalificeret

og videnskabeligt grundlag.

Formålet med undersøgelsen er at belyse det psykiske helbred blandt dansk personel udsendt med

International Security Assistance Force (ISAF) hold CD til Afghanistan fra august EDCD til februar

EDCC, bl.a. i form af symptomer på depression og posttraumatisk stresslidelse (PTSD) H,I år efter

hjemkomst. Der er også foretaget dataindsamling K måneder efter hjemkomst fra udsendelse. Dette

giver mulighed for at undersøge, om symptomer på PTSD H,I år efter hjemkomst afspejler

oplysninger indsamlet K måneder efter hjemkomst. Samtidig giver dataindsamlingen H,I år efter

hjemkomst mulighed for at sammenholde resultaterne om det psykiske helbred på ISAFCD med

personel udsendt til Afghanistan i perioden februar – august EDDM (ISAF hold K), hvor der også blev

foretaget dataindsamling H,I år efter hjemkomst.

Flere medarbejdere fra Videncentret har deltaget i en eller flere af undersøgelsens dele, dvs.

planlægning, dataindsamling, analyse af data og udarbejdelse af denne rapport, herunder bl.a. ph.d.,

cand.scient.pol., sygeplejerske Anni Brit Sternhagen Nielsen, ph.d., cand.psych. Karen-Inge Karstoft

og ph.d. Søren Bo Andersen. Videncentrets overassistent Michala Janussen Bentsen har sammen

med ansatte fra Veterancentrets Drift- og Støtteelement, Militærpsykologisk Afdeling samt

Rådgivnings- & Rehabiliteringsafdelingen hjulpet med det praktiske vedrørende dataindsamlingen.

Datamanager Bjarke Wæhrens Schmidt har forestået datarensning. Desuden har professor Ask Elklit,

Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, fungeret som ekspert og

samarbejdspartner på denne undersøgelse. Slutteligt har oberst Lennie Fredskov Hansen, chef for

ISAF hold CD, kaptajn Eskil Berger, kompagnichef for C-COY på ISAF hold CD og chef for

Veterancentrets Ledelseselement og Veteransekretariat, major Brian Kæmpe Berthelsen,

kompagnichef for VIDAR-COY på ISAF hold K, givet viden om operationsvilkårene under holdenes

udsendelser. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet.

Videncentret ønsker at sige tak til alle på ISAF hold CD - uden jeres indsats og tålmodighed i

forbindelse med besvarelse af spørgeskemaerne havde det ikke været muligt at gennemføre denne

undersøgelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Resume af rapportens hovedfund

På ISAFCD er der M,_ %, der har et højt PTSD-symptomniveau H,I år efter hjemkomst fra

Afghanistan, mens andelen med moderat PTSD-symptomniveau udgør Ca,H %. Andelen med

moderate eller svære depressionssymptomer udgør hhv. I,_ % og b,E %. Der er i alt Ca,H %, der

enten har højt niveau af PTSD-symptomer, moderate eller svære depressionssymptomer eller begge

dele. De, der har moderat eller højt niveau af PTSD-symptomer H,I år efter hjemkomst, har

ikke

højere grad været udsendt igen efter deres udsendelse med ISAFCD i forhold til dem, der har lavt

niveau af PTSD-symptomer. Til gengæld har de med moderat eller højt niveau af PTSD-symptomer

H,I år efter hjemkomst oplevet flere potentielt traumatiske begivenheder igennem deres liv end dem

med lavt niveau af PTSD-symptomer. Inden for det sidste år har KC personer (Cb,_ %) haft

selvmordstanker, mens Eb personer (I %) har haft selvmordsplaner og to personer (D,b %) har

forsøgt selvmord. Forekomsten af selvmordstanker er højere blandt dem, der har moderat og højt

niveau af PTSD-symptomer, end blandt dem, der har lavt niveau af PTSD-symptomer. I en

sammenligning med ISAFK, der var udsendt til Afghanistan i EDDM, finder vi, at der H,I år efter

hjemkomsten overordnet set er et lavere PTSD-symptomniveau på ISAFCD. Denne forskel tilskrives

særligt, at der var relativt flere på ISAFK (CM,D %), der havde moderate PTSD-symptomer

sammenlignet med ISAFCD (Ca,H %). Vi finder derimod ingen statistisk signifikant forskel i

forekomsten af højt PTSD-symptomniveau mellem ISAFK og ISAFCD (Ca,K % vs. M,_ %). Ligeledes

finder vi ingen statistisk signifikant forskel i depressions-symptomniveau mellem ISAFK og ISAFCD,

heller ikke hvis forekomsten af svære depressions-symptomer vurderes separat (H,I % vs. b,E %).

Sluttelig undersøger vi, om PTSD-symptomer på screeningsniveau målt K måneder efter hjemkomst

forudsiger, at man H,I år efter hjemkomst har et moderat/højt PTSD-symptomniveau. Vi finder, at

PTSD-symptomer på screeningsniveau samt mindre social støtte øger en persons risiko for et

moderat/højt PTSD-symptomniveau H,I år efter hjemkomst. Hverken graden af eksponering for fare

og kamp under udsendelsen, alder, antal tidligere missioner inden ISAFCD eller depressions-

symptomer på screeningsniveau målt K måneder efter hjemkomst har betydning for, om man havner

i gruppen med et moderat/højt PTSD-symptomniveau.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

English summary

This report presents the findings of a study of Danish military personnel deployed to Afghanistan

with the International Security Assistance Force (ISAF) team CD from August EDCD to February to

EDCC. The aim is to establish rates of severe and moderate symptoms of post-traumatic stress

disorder (PTSD) and depression H.I years after home coming. Further, we wish to compare those

with severe PTSD-symptoms H.I years after deployment to those without with regards to

deployments after ISAFCD, traumas experienced throughout their lifetime, and suicidal thoughts

within the last year. In short, we find that M._ % report severe PTSD symptoms, while I._ % report

moderate depression symptoms and b.E % report severe depression symptoms H.I years after home

coming. There is substantial overlap in persons with symptoms of PTSD and depression, resulting in

Ca.H % having either severe PTSD symptoms, moderate or severe depression symptoms, or both H.I

years after home coming. Persons experiencing severe PTSD-symptoms H.I years after home coming

have not been more frequently re-deployed than those without symptoms. However, they have

experienced more traumatic life events throughout their life. Within the last year, Cb._ % had

suicidal thoughts, while I.D % had suicidal plans. Suicidal thoughts are more frequently occurring

among those with severe or moderate PTSD-symptoms compared to those with a low symptom level.

We compared these results with the results from another team, ISAFK, who deployed to Afghanistan

in EDDM. We found a lower overall PTSD symptom level on ISAFCD compared to ISAFK H.I years after

home coming. This difference is mainly due to a lower rate of moderate PTSD-symptoms on ISAFCD

compared to ISAFK (Ca.H vs. CM.D %). The rate of severe PTSD symptoms was not significantly lower

for ISAFCD compared to ISAFK (M._ % vs. Ca.K %). We also compared the rates of depression

symptoms on the two teams and found no statistically significant difference – also not when

comparing severe depression in the two cohorts (H.I % vs. b.E %).

Finally, we examined whether screening-level PTSD measured K months after home coming was

related to moderate/severe PTSD-symptoms H.I years after home coming for ISAFCD. We found that

screening-level PTSD and the level of social support measured K months after home coming

increased a person’s risk of being in the moderate/severe PTSD group H.I years after home coming.

Neither age, number of previous deployments, perceived exposure to danger and combat during

deployment nor screening-level depression had an impact on whether a person belonged to the

moderate/severe PTSD group H.I years after home coming.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Baggrund

Rapporten omhandler det psykiske helbred blandt dansk personel udsendt med International

Security Assistance Force (ISAF) hold CD til Afghanistan fra august EDCD til februar EDCC. Det mere

specifikke formål er at undersøge forekomsten af symptomer på depression og posttraumatisk

stresslidelse (PTSD) H,I år efter hjemkomst med særligt fokus på dem, der har højt niveau af PTSD-

symptomer. For dem vil vi undersøge, om de har været udsendt igen efter ISAFCD samt antallet af

traumatiske oplevelser, de har været udsat for gennem deres liv, i sammenligning med dem, der ikke

har symptomer på PTSD H,I år efter hjemkomst. Ligeledes vil vi præsentere forekomsten af

selvmordstanker og selvmordsplaner. Slutteligt vil vi undersøge, om forekomsten af moderat/højt

niveau af PTSD-symptomer H,I år efter hjemkomst kan forudsiges af PTSD-symptomer og andre

sårbarhedsfaktorer målt K måneder efter hjemkomst.

I rapporten vil der, hvor det er muligt, blive sammenlignet med resultater fra et andet hold, ISAFK,

der var udsendt til Afghanistan i EDDM. ISAFK er via den såkaldte USPER-undersøgelse blevet fulgt

tæt både før, under og efter hjemkomst – heriblandt K måneder og H,I år efter hjemkomst (Karstoft,

Nielsen, & Andersen, EDCK).

4.1 Sammenligning af ISAF7 og ISAF10

I sammenligningen af de to ISAF hold er det vigtigt at have in mente, at selvom udsendelserne ikke

lå langt fra hinanden rent tidsmæssigt, kan der være faktorer af betydning for soldaterne under

udsendelserne, som har været forskellige. Eksempelvis kan både opgaver og risikovurdering ved

opgaveløsningen være divergerende, ligesom soldaternes erfaring og ledelsen af soldaterne kan

variere (Elrond, Hogh, & Andersen, EDC_). Sidstnævnte er også vigtig for oplevelsen af

meningsfuldhed med de stillede opgaver. En konkret forskel mellem de to hold er, at ISAFCD allerede

før udsendelsestidspunktet oplevede tab, idet to unge konstabelelever, der skulle have været udsendt

med ISAFCD, mistede livet ved en eksplosionsulykke i Oksbøl. Noget sådant skete ikke for ISAFK.

ISAFCD opererede overordnet ud fra fire hovedopgaver, som var at støtte regeringsudbredelse og civil

genopbygning, kapacitetsopbygge de afghanske styrker i form af både hær- og politienheder og

forbedre den generelle sikkerhedssituation. Alle fire opgaver havde tyngde i og omkring Gereshk.

Støtten til regeringsudbredelse og den civile genopbygning skete bl.a. ved at støtte

valggennemførelse, skabe forudsætning for renovering af Gereshk vandkraftværk og sikre diverse

vejprojekter. De danske enheder interagerede både på stabs- og kompagniniveau med de afghanske

hærenheder for at gennemføre patruljer sammen i området omkring Gereshk. Ligeledes blev der

gennemført støtte og træning af de afghanske politienheder, primært i Gereshk, for at

kapacitetsopbygge de afghanske politienheder. For at forbedre den generelle sikkerhedssituation var

de danske enheder fra kampgruppen indsat i nøgleområder med det formål at beskytte samt sikre

myndigheder og lokales frie bevægelighed ad hovedfærdselsårer. For at opnå dette blev der

gennemført patruljer omkring Gereshk og Helmandfloden, som var den danske kampgruppes

primære operationsområde. Patruljerne blev gennemført både i svært fremkommeligt terræn og i

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

terræn med gode oversigtsforhold og havde til formål både at interagere med de lokale og offensivt

forsøge at nedkæmpe oprørerne.

Allerede fra begyndelsen af missionen blev soldaterne fra ISAFCD hårdt belastet. To soldater fra

ISAFM blev dræbt, mens ISAFCD var ved at rotere ind i området. Mange enheder havde til opgave at

sikre de mange faste baser, som soldaterne var indsat fra, og skulle samtidig patruljere for at

opretholde den frie bevægelighed for lokale og soldater i området. I løbet af holdets udsendelsestid

lukkede kampgruppen et par baser, men da der samtidig blev åbnet to nye patruljebaser tæt på

Gereshk, betød det et vedvarende pres på soldaterne for både at indgå i vagtstyrken og tage med ud

på patruljer. Det danske kompagni med reaktionsstyrkesoldater (soldater med lidt over et års

uddannelse) var tildelt deres eget kompagniområde, der bestod af flere mindre baser. Soldaterne fra

dette kompagni var hårdt belastet af vagttjeneste, gennemførelse af patruljer, men også af hårdt

fysisk arbejde for at udbygge og sikre baserne. Det samme mønster tegnede sig for en stor del af

soldaterne fra panserinfanterikompagniet med de fastansatte soldater. De startede også missionen

med at holde vagt og gennemføre patruljer. Kompagniet var til tider også meget adskilt, da

kompagniets delinger var spredt over store afstande for at løse opgaver i rammen af kampgruppen.

ISAFCD oplevede fra start kamphandlinger fra oprørernes side såsom beskydninger og

bagholdsangreb. Efterhånden som de danske enheder selv blev mere aktive og offensive steg antallet

af kamphandlinger også, herunder antallet af IED-eksplosioner (Improvised Explosive Device – også

benævnt ”vejsidebomber”). IED-eksplosioner ramte både køretøjer og afsiddede personel (f.eks.

patruljering til fods) - i sidstnævntes tilfælde oftest med såret personel til følge. Kompagniet

bestående af reaktionsstyrkesoldater gennemførte mange gående patruljeringer i deres tildelte

operationsområde, men de var også udsatte i forhold til IED’er. Kompagniet var nemlig fastlåst

omkring deres baser, så oprørerne kunne regne ud, i hvilke områder soldaterne ville bevæge sig.

ISAFCD gennemførte, ligesom ISAFK, en del større operationer. Hvor de større operationer på ISAFK i

flere tilfælde blev gennemført i andre områder end den normale patruljeaktivitet, blev de større

operationer på ISAFCD oftest gennemført i de områder, hvor der i forvejen var stor aktivitet - og

dermed stor bevågenhed fra oprørernes side. ISAFCD var dermed med sin mere stationære

positionering i området sandsynligvis mere udsat for IED’er og mulige bagholdsangreb end ISAFK.

Det øgede samarbejde med de afghanske enheder igennem holdets udsendelse medførte en

forbedring i kontakten til de civile henover perioden, da man kunne gennemføre patruljer sammen

med afghanske soldater.

ISAFCD oplevede en bedring i situationen henimod slutningen af deres udsendelse i forhold til

antallet af kamphandlinger og kontakt med IED’er. Dette forhold ses dels at være sæsonbetinget, da

den manglende vegetation (majsplanterne var høstet, og bladene faldt af træerne) omkring

Helmandfloden ikke er til fordel for oprørerne, og dels at være en følge af, at koalitionsenheder lagde

pres på oprørerne andre steder i operationsområdet.

På ISAFCD såvel som ISAFK var der stor opmærksomhed på at imødegå IED’er samt at sikre vejene

mest muligt. ISAFCD undgik dog ikke påkørsler eller at afsiddede personel udløste IED’er. I alt tre af

de fire faldne soldater blev dræbt af IED’er i forbindelse med operationer. Endvidere blev flere

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

udsendte med ISAFCD også hårdt sårede i forbindelse med kontakt med IED’er samt i forbindelse

med kamphandlinger. Ligeledes oplevede de danske enheder, at deres britiske og afghanske

samarbejdspartnere fik tab i form af faldne og sårede.

ISAFCD havde flere faldne under udsendelsen i sammenligning med ISAFK (b vs. a) – og hertil

kommer tabet af de to soldater før udsendelsen. Tabene på ISAFCD skete med ca. en måneds

mellemrum, hvor det på ISAFK var en enkelt hændelse, som udløste de tre dræbte soldater.

Generelt kan man sige, at trusselsituationen og vilkårene for opgaveløsningen ikke var så forskellig

på de to hold. Begge hold skulle håndtere betydelige trusler med patruljeringer, IED’er og hyppige

angreb. Angreb, der på ISAFCD ofte skete mod de patruljebaser, som de var indsat fra. Indsættelsen

fra patruljebaserne betød et meget højt aktivitetsniveau, da man enten var på vagt, ved at forbedre at

gå på patruljer eller ude på patrulje. Især i begyndelsen af udsendelsen var reaktionsstyrke-

kompagniet under hyppige angreb, og de vedblev med konstant at være indsat i kamplinjen og holde

et højt aktivitetsniveau. På ISAFK blev der oftere gennemført større operationer i områder, hvor man

ikke tidligere havde været så aktive. Dette medførte en mindre IED trussel end på ISAFCD. ISAFCD

var tættere knyttet til de afghanske enheder, som en del af kapacitetsopbygningen, hvilket betød at

forholdet til civilbefolkningen sammen med den sæsonbetingede nedgang i kamphandlinger gjorde,

at ISAFCD oplevede en bedring af situationen frem mod deres afslutning af udsendelsen.

Hovedopgaverne under udsendelsen for ISAFCD betyder, at der var en forholdsvis stor ensartethed i

organisationen imellem ISAFK og ISAFCD, hvilket organisationsskemaerne for de to hold også

bekræfter (ikke vist). Dermed er det muligt at sammenligne de to hold på mange parametre og

således danne sig et indtryk af, hvad mindre forskelle i trusselsniveau og opgaver betyder for

udviklingen af psykiske efterreaktioner.

Metode

Undersøgelsen af ISAFCD H,I år efter hjemkomst er udformet som en spørgeskemaundersøgelse. De

tidligere udsendte soldater blev inviteret til at svare på en række spørgeskemaer enten i programmet

SurveyMonkey eller på papir.

De anvendte spørgeskemaer for ISAFCD er oplistet og beskrevet i bilag C og svarer for en stor del af

dem til spørgeskemaer brugt i en afrapportering af undersøgelsen af ISAFK, bl.a. i rapporten ”Efter

Afghanistan – rapport over soldaters psykiske velbefindende to et halvt år efter hjemkomst”

(Andersen et al., EDCa), og vil derfor ikke her blive gennemgået i dybden. Det skal dog nævnes, at

PTSD-symptomer i undersøgelsen af ISAFCD H,I år efter hjemkomst er målt med PTSD-Checklist

(PCL, (Weathers, Litz, Herman, Huska, & Keane, CMMa)), civilian version IV, og at højt PTSD-

symptomniveau er defineret ved en PCL-score ≥ bb, mens moderat PTSD-symptomniveau er

defineret ved en PCL-score fra aD-ba, og lavt PTSD-symptomniveau er defineret ved PCL-score

under aD.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Depression H,I år efter hjemkomst er målt med Beck Depression Inventory (BDI, (Beck, Steer, &

Brown, CMMH)), og her er minimal depression defineret ved en BDI-score på D-Ca, mild depression

ved en BDI-score på Cb-CM, moderat depression ved BDI-score på ED-E_, og svær depression er

defineret som BDI-score på EM-Ha.

Analyserne i undersøgelsen er primært deskriptive med opgørelser af forekomst, prævalens (for

kategoriske data) og udregning af gennemsnit og/eller median (for kontinuerte data). Kategoriske

data fremstilles i krydstabuleringer og testes med non-parametriske tests for statistisk signifikans

(p<D,DI) af forskelle mellem grupper, dvs. eksempelvis når der for ISAFCD sker sammenligninger af

grupper med lavt, moderat og højt symptomniveau på forskellige parametre. Uafhængig t-test er

blevet brugt til test af forskel for normalfordelte, kontinuerlige variable, og Wilcoxon test er brugt

ved test af ikke-normalfordelte kontinuerlige variable.

Størstedelen (HK,K %) af de udsendte fra ISAFCD har også ca. K måneder efter hjemkomst udfyldt den

rutinemæssige opfølgningsundersøgelse af udsendte ”Psykologiske Reaktioner efter Internationale

Missioner” (PRIM, (Andersen, CMM_)). PRIM udsendes til alle udsendte soldater ca. H måneder efter

hjemkomst (afhængig af missionstype). Da PRIM-spørgeskemaet er brugt i en afrapportering af

ISAFCI, vil det ikke blive gennemgået i dybden her (Løngaard, Nielsen, Andersen, & Karstoft, EDCH).

PRIM-spørgeskemaet spørger bl.a. ind til hovedbeskæftigelse efter hjemkomst, hverdagen under

udsendelsen i form af arbejdsmiljø, hændelser og erfaring fra missionsområdet samt psykisk helbred

og social trivsel efter hjemkomsten - herunder PTSD-symptomniveau (Karstoft, Andersen, & Nielsen,

EDCK). For ISAFCD vil der være enkelte analyser, hvor det vil blive undersøgt, om forekomst af PTSD-

symptomer på screeningsniveau i PRIM forudsiger et moderat/højt niveau af PTSD-symptomer H,I

år efter hjemkomst. I disse analyser vil kun de, der har gyldige målinger K måneder og H,I år efter

hjemkomst, blive medtaget, og PTSD-symptomer på screeningsniveau vil sammen med andre mulige

sårbarhedsfaktorer for udvikling af PTSD- symptomer blive testet i uni- og multivariate logistiske

regressionsanalyser. De mulige sårbarhedsfaktorer, der indgår i de multivariate analyser, beskrives i

det afsnit, der omhandler regressionsanalyserne.

Indtastede data for ISAFCD H,I år efter hjemkomst er blevet renset og kontrolleret i programmet R

version a.I.C, og analyserne er gennemført i SPSS version EE og i SAS version M.b.

5.1 Sammenligning af ISAF7 og ISAF10

Hvor det er muligt, vil resultaterne fra ISAFCD, som beskrevet tidligere, blive sammenlignet ISAFK,

der som ISAFCD ligeledes er blevet undersøgt K måneder og H,I år efter hjemkomst (Karstoft,

Nielsen, & Andersen, EDCK).

Selvom samme resultater fremkommer i undersøgelsen af ISAFCD og ISAFK, kan vi ikke konkludere,

at resultaterne også kan udbredes til andre hold udsendt til Afghanistan i samme periode. Som

beskrevet ovenfor er der mange faktorer, der kan påvirke det militære personel under udsendelserne.

Hvert hold kan have forskellige vilkår, hvorfor opgaver og risikoopfattelse med løsningen af

opgaverne sat over for soldaternes erfaring samt ledelsen af soldaterne varierer. Det vil derfor kræve,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

at man undersøger flere hold for at kunne drage konklusioner – og også at undersøgelserne er

designet på samme måde. For at kunne drage konklusioner om eventuelle årsagssammenhænge er

det påkrævet, at der også er en undersøgelse af holdet

før

selve udsendelsen. Undersøgelsen af

ISAFCD har i modsætning til undersøgelsen af ISAFK ikke en måling før udsendelsen eller måling

umiddelbart efter hjemkomst. Vi har derfor ikke viden om, hvordan de målinger, der fokuseres på i

denne rapport, tidligere har set ud. Ligeledes har vi ikke mulighed for at vurdere, hvornår eventuelle

psykiske efterreaktioner er opstået, og om de kan kobles direkte til den militære udsendelse med

ISAFCD.

Nedenfor vil deltagerne i undersøgelsen af ISAFCD H,I år efter hjemkomst kort blive beskrevet og

sammenlignet med ikke-deltagere. Dette sker med det formål at afdække repræsentativiteten af det

udsnit, der har deltaget i undersøgelsen.

5.2 Deltagere

I alt blev KI_ personer udsendt med ISAFCD i EDCD. Fire personer døde under missionen. C_ af de

KIb personer, som kunne være mulige deltagere i undersøgelsen af ISAFCD H,I år efter hjemkomst,

var også udsendt med ISAFK, der er et hold, som er blevet undersøgt gentagne gange. Disse C_

personer er derfor ikke blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen af ISAFCD. Populationen for

undersøgelsen af ISAFCD er således KaH personer. I alt har ICD af disse (HM,a %) deltaget i

undersøgelsen H,I år efter hjemkomst.

For at vurdere hvorvidt deltagerne H,I år efter hjemkomst ligner det samlede hold, er der foretaget

en række sammenlignende analyser mellem deltagere og ikke-deltagere på de oplysninger, som er

tilgængelige for begge grupper (se Tabel C).

Tabel '. Sammenligning af deltagere og ikke-deltagere fra ISAF'8 9,; år efter hjemkomst.

Ikke deltaget H,I år

efter (N=EEH*)

EK,_ (_,D)

Eb,H (EE,D-aE,C)

b,D

C,C (C,K)

D,D (D,D-C,D)

EC,_

Deltaget H,I år efter

(N=ICD*)

aD,a (M,I)

EH,_ (EE,K-aI,M)

H,M

C,C (C,I)

D,D (D,D-E,D)

C_,a

P-værdi for

vurdering af

forskel

Karakteristika målt før udsendelse

Alder

Mi (SD)

Me (Kv)

Køn (% kvinder)

Antal tidligere udsendelser

Mi (SD)

Me (Kv)

Funktion under udsendelsen (%

Kampsoldat (vs. andre funktioner))

P<D.DDC

p=D,CE_

p=D,EMH

p=D,EKE

Note: For kategoriske variable er angivet procent, hvor der for normalfordelte kontinuerlige variable er angivet middelværdi

(Mi) samt standardafvigelse (SD). For ikke normalfordelte kontinuerlige variable er der også angivet median (Me) samt CD. og

ED. kvartil (Kv). CD. og ED. kvartil svarer til, hvad værdien er, hvis man gik til den værdi, der opdeler et sorteret datasæt i hhv.

en fjerdel og tre-fjerdedele. Der er testet for statistisk signifikans med hhv. Chi-square test (for kategoriske variable),

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

uafhængig t-test (for normalfordelte kontinuerlige variable) og Wilcoxon test (for ikke-normalfordelte kontinuerlige variable),

hvor en forskel vurderes at være til stede hvis p<N,ND.

Det ses af tabel C, at personer, der har deltaget H,I år efter hjemkomst, gennemsnitligt er ældre, men

der findes ingen forskel, hvad angår køn, antallet af tidligere udsendelser eller den funktion man har

haft under udsendelsen. Da der ikke er baselinemåling for ISAFCD, har vi ikke mulighed for at

undersøge, hvorvidt der var forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere i forekomsten af

eksempelvis PTSD- eller depressionssymptomer før udsendelsen. Også i undersøgelsen af ISAFK H,I

år efter hjemkomst sås, at deltagerne var ældre end ikke-deltagerne (Karstoft, Nielsen, & Andersen,

EDCK).

Forekomsten af PTSD- og depressionssymptomer

I tabel E ses forekomsten af hhv. lavt, moderat og højt niveau af PTSD-symptomer H,I år efter

hjemkomst. Det ses, at M,_ % har et højt niveau, og Ca,H % har et moderat niveau.

Tabel @. Andelen med hhv. lavt, moderat og højt symptomniveau for PTSD på ISAF'8 9,; år efter

hjemkomst (N=KL@).

H,I år efter hjemkomst

PTSD-symptomniveau

Lavt

Moderat

Højt

aKK (KH,H %)

HK (Ca,H %)

b_ (M,_ %)

I figur C ses, hvordan fordelingen af PTSD-symptomer er for ISAFCD H,I år efter hjemkomst i forhold

til, hvordan det fordelte sig på ISAFK. H,I år efter hjemkomst er fordelingen af PTSD-symptomniveau

forskellig for ISAFCD og ISAFK (p=D,DDK).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Figur '. Andelen med hhv. lavt, moderat og højt symptomniveau for PTSD 9,; år efter hjemkomst på

ISAFN (N=KO') og ISAF'8 (N=KL@).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Lavt symptomniveau

(PCL=17-29)

Middel symptomniveau

(PCL=30-43)

Højt symptomniveau

(PCL=44-85)

ISAF7

ISAF10

Ser man på gruppen med et højt PTSD-symptomniveau på hhv. ISAFK og ISAFCD (Ca,K% vs. M,_ %)

sat overfor dem, der ikke har et højt PTSD-symptomniveau (dvs. middel/lavt), er forskellen ikke

statistisk signifikant (p=D,DHI, Fisher’s), heller ikke i analyser justeret for alders- og kønsforskel

(p=D,DMK). Den fundne forskel i fordelingen af PTSD-symptomniveau mellem de to hold H,I år efter

hjemkomst kan derfor udelukkende tilskrives, at andelen med moderate PTSD-symptomer var

højere på ISAFK end på ISAFCD (CM,D % vs. Ca,H %), og at andelen med et lavt PTSD-symptomniveau

var lavere på ISAFK end på ISAFCD (HK,a % vs. KH,H %).

I tabel a vises opgørelse over depressionssymptomer for ISAFCD inddelt i minimal, let, moderat og

svær depression.

Tabel O. Andelen med symptomer på hhv. let, moderat og svær depression på ISAF'8 9,; år efter

hjemkomst (N=KQ8).

Depressions-

symptomniveau

Lavt

Let

Moderat

Svær

H,I år efter hjemkomst

a_M (_C,D %)

ba (M,D %)

E_ (I,_ %)

ED (b,E %)

Som det ses af tabellen, har otte ud af CD (_C,D %) få eller ingen depressionssymptomer. I alt har b,E

% svære og I,_ % moderate depressionssymptomer.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Figur E viser fordelingen af depressionssymptomer H,I år efter hjemkomst for ISAFK i forhold til

ISAFCD. Selvom det kunne se ud til, at ISAFCD har et lavere niveau af moderate og svære

depressionssymptomer end ISAFK H,I år efter hjemkomst, er dette ikke tilfældet (p=D,E_I).

Figur @. Andelen med symptomer på hhv

. let, moderat og svær depression 9,; år efter hjemkomst

på ISAFN (N=K@L) og ISAF'8 (N=KQ8).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Minimal

depression

(BDI=0-13)

Let depression

(BDI=14-19)

Moderat

depression

(BDI=20-28)

Svær depression

(BDI=29-63)

ISAF7

ISAF10

Selvom forekomsten af svær depression er lidt lavere på ISAFCD end på ISAFK (b,E % vs. H,I %), er

forskellen ikke statistisk signifikant, hvis forekomsten vurderes overfor en samlet gruppering af

minimale, lette og moderate depressionssymptomer (p=D,CaK, Fisher’s), heller ikke i analyser

justeret for alders- og kønsforskel (p=D,CbE).

Ser man på grupperne med moderate eller svære depressionssymptomer samlet set for hhv. ISAFCD

og ISAFK (CD,D % vs. Cb,D %) sat over for dem, der har lette eller minimale depressionssymptomer, er

der heller ingen statistisk signifikant forskel (p=D,DHH, Fisher’s), heller ikke i analyser justeret for

alders- og kønsforskel (p=D,D_M).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Sammenfald mellem PTSD- og

depressionssymptomer

Da der er flere overlappende symptomer på PTSD og depression, er det sandsynligt, at der vil være et

betragteligt sammenfald mellem personer, der har højt PTSD-symptomniveau og personer, der har

moderate eller svære depressionssymptomer

. I figur a er dette personsammenfald illustreret.

Figur O. Antallet af personer på ISAF '8 9,; år efter hjemkomst med højt niveau af PTSD-symptomer,

moderate eller svære depressionssymptomer eller begge dele.

Højt niveau af PTSD-symptomer

Moderate eller svære

depressionssymptomer

N=18

Højt niveau af PTSD-symptomer OG

moderate eller svære

depressionssymptomer

N=17

N=30

Note: Inkluderet i analysen er alle, som har komplette data for både PTSD- og depressionssymptomer (N=TEU).

Det ses af figur a, at der er et relativt stort personoverlap mellem grupperne med PTSD og

depressionssymptomer. Der er dog CK personer, der har et højt PTSD-symptomniveau uden samtidig

at have moderate eller svære depressionssymptomer, ligesom der er C_ personer, der har moderate

eller svære depressionssymptomer, uden at de samtidig har et højt PTSD-symptomniveau. Der er

næsten lige så mange, aD personer, som både har højt niveau af PTSD-symptomer og moderate eller

svære depressionssymptomer. I alt er der HI personer (Ca,H %), der har højt niveau af PTSD-

symptomer, moderate eller svære depressionssymptomer eller begge dele H,I år efter hjemkomst.

På ISAFK var der CH,H %, der havde højt niveau af PTSD-symptomer, moderate eller svære

depressionssymptomer eller begge dele H,I år efter hjemkomst. I en sammenligning mellem ISAFK

Formålet med opgørelsen er at estimere sammenfaldet mellem dem, der med en vis sandsynlighed vil

opfylde kriterierne for diagnosen PTSD og dem, der med en vis sandsynlighed opfylder kriterierne for

diagnosen depression. For PTSD er dette gruppen med højt niveau af PTSD-symptomer. For depression er

dette grupperne med moderate og svære depressionssymptomer. Det er derfor disse kategorier, der er

sammenlignet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

og ISAFCD findes ingen statistisk sikker forskel i forekomsten holdene imellem (CH,H % vs. Ca,H %,

P= D,EEH, Fisher’s), heller ikke i analyser justeret for alders- og kønsforskel (p=D,EKM).

Udsendelser og kampeksponering vs. PTSD-

symptomer

Med det formål at undersøge, hvad der kendetegner dem, der har moderate/svære PTSD-symptomer

H,I år efter hjemkomst, har vi lavet en række sammenligninger af grupperne med lavt, moderat og

højt PTSD-symptomniveau i forhold til udsendelser efter ISAFCD samt omfanget af traumatiske

begivenheder gennem livet. Ligeledes har vi undersøgt, om forekomst af et moderat/højt niveau af

PTSD- symptomer H,I år efter hjemkomst afspejler faktorer målt K måneder efter hjemkomst,

herunder et moderat PTSD-symptomniveau og selvoplevet kampeksponering.

8.1 Udsendelser efter ISAF10

I tabel b ses andelen af personer, der hhv. har og ikke har været udsendt igen efter ISAFCD, for de tre

PTSD-symptomgrupper.

Tabel K. Andel, der hhv. har og ikke har været udsendt i international mission efter ISAF'8 opdelt på

sværhedsgrad af PTSD-symptomer 9,; år efter hjemkomst.

Har været udsendt efter ISAFCD

PTSD-symptomniveau

Lavt

Moderat

Højt

Nej

EDM (Kb,H %)

aM (Ca,M %)

aE (CC,b %)

CIa (K_,M %)

EK (Ca,M %)

Cb (K,E %)

Note: Der er testet for statistisk signifikans med Chi-square test, hvor der ikke blev fundet forskel mellem grupperne (N=TET).

Trods en tilsyneladende lavere forekomst af et højt symptomniveau mellem dem, der har været

udsendt igen efter ISAFCD og dem, der ikke har (K,E % vs. CC,b %), er der ikke fundet nogen

statistisk signifikante forskelle grupperne imellem (p=D,aDK). Ligeledes findes der heller ingen

statisk signifikant forskel for dem, der har og ikke har været udsendt efter ISAFCD, hvis grupperne

med lavt og moderat PTSD symptomniveau slås sammen og vurderes i forhold til gruppen med et

højt PTSD-symptomniveau (p=D,CIH, Fisher’s), heller ikke i analyser justeret for alders- og

kønsforskel (p=D,CEE).

I undersøgelsen af ISAFK H,I år efter hjemkomst blev der heller ikke fundet forskel i sværhedsgraden

af PTSD-symptomer ud fra, om man havde været udsendt eller ikke udsendt efter ISAFK.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

8.2 Oplevede traumatiske begivenheder gennem livet for ISAF10

I tabel I ses det mediane antal oplevede traumatiske begivenheder gennem livet (f.eks. i form af

naturkatastrofer, trafikulykker, vidne til traumatiske ulykker, dødsfald, overfald, krigsførelse eller

direkte kamp) for udsendte med ISAFCD opdelt efter et lavt, moderat og højt PTSD-symptomniveau.

Der skal gøres opmærksom på, at det i opgørelsen af antallet af traumatiske muligheder

ikke

muligt at skelne mellem traumatiske begivenheder oplevet før, under og efter udsendelsen.

Tabel ;. Mediane antal oplevede traumer gennem livet for ISAF'8 udsendte opdelt for sværhedsgrad

af PTSD-symptomer 9,; år efter hjemkomst.

Antal oplevede traumer gennem livet indtil

H,I år efter hjemkomst (median (EI. og KI.

kvartil))

_ (b-Ca)

Ca (M-ED)

Cb (CD-EI)

PTSD-symptomniveau

Lavt

Moderat

Højt

Note: Medianen er angivet, da data ikke er normalfordelt. Grupperne er vurderet statistisk forskellige (p<N,NNNW, Kruskal-

Wallis test, N=TET).

Af tabel I ses en graduering af det mediane antal af oplevede traumer gennem livet frem til H,I år

efter hjemkomsten ud fra sværhedsgraden af PTSD-symptomer. Det mediane antal går fra _ blandt

gruppen med lavt PTSD-symptomniveau til hhv. Ca og Cb for grupperne med moderat og højt

symptomniveau. I den samlede analyse er forskellene grupperne imellem statistisk signifikant

(p<D,DDC, Kruskal-Wallis test). Dog er der ingen forskel i det mediane antal oplevede traumer for

grupperne med et moderat og højt PTSD-symptomniveau, hvis analysen laves separat for disse

grupper (p=D,EIK, Wilcoxon test). I besvarelsen af, om man har oplevet traumatiske begivenheder,

er det muligt at angive, om man har oplevet begivenheden fra D til mere end I gange. Dette betyder,

at hvis begivenheden er oplevet mere end I gange, er det ikke muligt at vurdere, hvor mange gange

mere end fem gange deltageren reelt har oplevet begivenheden. Dette kan eventuelt være en mulig

forklaring på, at der ikke er forskel på antallet af oplevede traumer mellem grupperne, der har et

moderat og højt PTSD-symptomniveau.

Laves analysen i tabel I uden inddragelse af antallet af gange, de udsendte på ISAFCD har oplevet en

traumatisk begivenhed i form af krigsførelse eller direkte kamp, er antallet lavere (resultatet ikke

vist). Dog er samme tendens som vist i tabel I gældende, dvs. der er ingen forskel i antal oplevede

traumer for grupperne med et moderat og højt PTSD-symptomniveau. Lignende tendens som i tabel

I findes også, hvis hver type af oplevet traumatisk begivenhed gennem livet kun bliver talt med én

gang, uanset om den er oplevet flere gange (=unik traumatisk begivenhed). Dvs. så gradueres

antallet fortsat i forhold til PTSD-symptomniveauet (resultatet er ikke vist), og der findes ingen

forskel for grupperne med et moderat og højt PTSD-symptomniveau.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

8.3 Risikofaktorer for moderat/højt PTSD-symptomniveau 6,5 år efter

hjemkomst

Flere undersøgelser har fundet en række faktorer, der har betydning for, om man udvikler

symptomer på PTSD efter et traume/en udsendelse (Brewin, Andrews, & Valentine, EDDD; Ozer, Best,

Lipsey, & Weiss, EDDa; Xue et al., EDCI). Dette kan både være faktorer, der er til stede før

udsendelsen, under udsendelsen og efter hjemkomst. Nedenfor vil faktorer af betydning for

udvikling af symptomer på PTSD kort blive præsenteret. For yderligere uddybning henvises til en

tidligere rapport udgivet af Veterancentret, der omhandler en undersøgelse af ISAFCI’s psykiske

velbefindende K-_ måneder efter hjemkomst (Løngaard et al., EDCH).

Før udsendelsen fremhæves følgende risikofaktorer:

•

Tidligere traumatiske begivenheder (jo flere desto større risiko)

Uddannelsesniveau (jo lavere desto større risiko)

Negative barndomsoplevelser

Psykiatriske problemer f.eks. symptomer på depression

Antal tidligere udsendelser (>=E)

Ung alder ved udsendelse

Køn (kvinde)

Under udsendelsen fremhæves følgende faktorer:

•

Eksponering for fare og kamp samt det at have været vidne til krigens følger og konsekvenser

Traumegrad (svær)

Arbejdsopgaver (kampsoldat)

Lav social støtte fra bl.a. enhed

Efter hjemkomst fremhæves følgende faktorer:

•

Lav social støtte fra partner, familie og den bredere omgangskreds

Symptomer på PTSD og/eller depression efter hjemkomst

I undersøgelsen af sårbarhedsfaktorer for udvikling af moderat/højt PTSD-symptomniveau H,I år

efter hjemkomst har vi desværre ikke mulighed for at inddrage alle de ovennævnte risikofaktorer, da

ISAFCD netop kun er undersøgt K måneder og H,I år efter hjemkomst. Det betyder, at vi har

oplysninger om antal tidligere udsendelser, alder ved nuværende udsendelse og køn. Endvidere har

vi fra PRIM-spørgeskemaet udfyldt K måneder efter hjemkomst information om eksponering for fare

og kamp samt det at have været vidne til krigens følger og konsekvenser, funktion under

udsendelsen, oplevet social støtte fra familie/venner og den bredere omgangskreds efter hjemkomst.

Endelig har vi også måling af depressions- og PTSD-symptomer K måneder efter hjemkomst, der

muliggør inddeling i PTSD- og depressions-symptomer på screeningsniveau. Scoringen og

inddelingen af informationer indhentet K måneder efter hjemkomst, herunder PTSD- og

depressionssymptomer, samt spørgsmål til måling af kampeksponering og det at være vidne til

krigens følger er nærmere beskrevet i flere af Videncentrets publikationer (Karstoft, Andersen, et al.,

EDCK; Karstoft, Nielsen, & Nielsen, EDCK, EDC_; Nissen et al., EDCM). Konstruktion af skala for social

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

støtte efter hjemkomst er valideret i samarbejde med lektor Tine Nielsen, Psykologisk Institut,

Københavns Universitet, og forventes afrapporteret videnskabeligt i løbet af EDCM. De spørgsmål, der

danner skalaen for social støtte, er beskrevet i bilag C.

Vi undersøger derfor, om PTSD-symptomer på screeningsniveau og andre faktorer beskrevet i

afsnittet ovenfor har betydning for, om man havner i gruppen med moderat/højt PTSD-

symptomniveau. Indledningsvist undersøges det med Chi

test og non-parametriske analyser for

hhv. kategoriske og kontinuerte variable, om der er statistisk signifikant relation mellem de

inkluderede variable og PTSD-symptomniveau H,I år efter hjemkomst. Den behæftede risiko ved en

given faktor for at havne i gruppen med et moderat/højt PTSD-symptomniveau H,I år efter

hjemkomst, vs. gruppen med et lavt PTSD-symptomniveau, undersøges herefter ved hjælp af

univariate analyser. Faktorer, der i analyserne er relateret til PTSD-symptomniveau H,I år efter, vil

indgå i den endelige multivariate analyse. Signifikansniveau for inklusion i analysen vil være p<D,CD.

I den endelige multivariate analyse anvendes et statistisk signifikansniveau på p<D,DI.

Tabel H viser forskelle i frekvens eller grad af hver enkelt sårbarhedsfaktor for de tre PTSD-

symptomgrupperinger samt for gruppen, der kombinerer personer med moderat og højt PTSD-

symptomniveau H,I år efter hjemkomst. Yderst til højre i tabel H ses analysen af hver enkelt

sårbarhedsfaktors betydning for, hvorvidt personer med større eller mindre grad af denne faktor

tilhører gruppen med moderat/højt PTSD-symptomniveau eller lavt PTSD-symptomniveau. Som det

ses, er næsten alle sårbarhedsfaktorer statistisk signifikante i den logistiske regressionsanalyse

bortset fra køn og funktion under udsendelse (begge med p>D,CD, hvorfor de ikke tages med i den

multivariate analyse).

Flere af de ovenfor nævnte risikofaktorer overlapper indholdsmæssigt og forventes dermed også at

påvirke udviklingen af PTSD-symptomer på samme måde. For at kunne bestemme hver enkelt

faktors unikke indflydelse på, om man tilhører gruppen med et moderat/højt PTSD-symptomniveau,

laver vi derfor en analyse, hvor alle sårbarhedsfaktorer inddrages simultant som prædiktorer for, om

man havner i gruppen med et moderat/højt PTSD-symptomniveau.

Forud for den multivariate logistiske regressionsanalyse er det blevet undersøgt, om nogle de enkelte

sårbarhedsfaktorer i problematisk grad overlapper med hinanden (multikollinearitet – se nærmere

beskrivelse af dette i bilag E).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Tabel '. Sammenligning af risikofaktorer på tværs af de tre PTSD-symptom grupper ',? år efter hjemkomst, samt sammenligning af risikofaktorer for at

havne i gruppen med moderat/højt PTSD-symptomniveau vs. lavt symptomniveau .

Grupper

1 + 2'

Sammenlagt

moderat & højt

(N=LR)

1L,RL (12,XP)

N,L

Y,X1 (Y,YY)

H(1, 2MX) = 01,L0 **

(1, 2MX) = 2,LL ns

H(1, 22P) = R,NN ns

Gruppe forskelle

Alle grupper

(0, 1, 2)

Moderat/højt PTSD

symptomniveau

(1+2) vs. lavt (0)

OR (PR % KI)

(univariate)

Y,PR (Y,P1-Y,PX)**

0,0R (Y,M0-2,1M) ns

Y,X0 (Y,NN-Y,PP)*

Risikofaktor

Målinger før udsendelse

Alder i år gns. (median)

Kvinder (%)

Antal tidligere missioner inden ISAF0Y gns.

(median)

Målinger L måneder efter hjemkomst

Kampsoldat (%)

Eksponering for fare og kamp score gns. (median)

Vidne til krigens følger og konsekvenser score gns.

(median)

Social støtte score gns. (median)

Screeningsniveau for depressions-symptomer (%)

Screeningsniveau for PTSD-symptomer (%)

*p<$,$&, ** p<$,$(, *** p<$,$$(, ns = ikke signifikant

Lavt

(N=1L2)

20,RM (1X,RL)

R,P

0,1N (0,YY)

Moderat

(N=MN)

1L,2N (1M,YM)

0Y,P

Y,XL (Y,YY)

Højt

(N=1P)

1L,P0 (12,XP)

Y,LN (Y,YY)

0L,M

0Y,LN (00,YY)

L,YN (L,YY)

0Y,MY (0Y,YY)

L,Y

M,X

02,2

01,LN (0M,YY)

X,0R (X,YY)

00,N2 (01,YY)

1M,M

12,P

02,X

01,LX (02,YY)

L,20 (L,YY)

01,R (01,YY)

11,1

2L,P

02,R

01,LN (02,YY)

L,X2 (X,YY)

00,PN (01,YY)

12,N

1P,2

(1, 22P) = Y,N1 ns

(1, 22P) = 0X,2N ***

H(1, 2MR) = 00,XM **

H(1, 2MN) = 0R,NX ***

(1, 2MR) = 0N,PP ***

(1, 2MX) = M2,02 ***

Y,LM (Y,2N-0,RN) ns

0,0P (0,0Y-0,1X)***

0,11 (0,YL-0,MY)**

0,0N (0,YL-0,1N)***

M,02 (1,Y1-X,MN)***

X,2Y (2,PM-0L,R1)***

OR, odds ratio; KI, konfidensinterval; H analyse af varians med Kruskal-Wallis test inklusive df, N og Chi-square;

Pearson's inklusive df, N og Chi-square

I tabellen indgår kun de, der har gyldig scoring for screenings niveau for PTSD symptomer Q måneder efter hjemkomst og har svaret på spørgsmål om PTSD-symptomer T,& år efter hjemkomst.

Skalaen for social støtte er vendt. Høj score er lig lav social støtte.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Tabel E. Sammenligning af risikofaktorer for at have moderat/højt PTSD-symptomniveau ',? år efter hjemkomst vs. lavt PTSD-symptomniveau. Multivariat

logistisk regressionsanalyse.

Model 0

OR (PR % KI)

Trin 0. Målinger før udsendelse

Alder

Antal tidligere missioner inden ISAF0Y

Trin 1. Målinger L måneder efter hjemkomst

Eksponering for fare og kamp score

Vidne til krigens følger og konsekvenser score

Social støtte score

Model 1

OR (PR % KI)

Y,PX (Y,PM – 0,Y1) ns

Y,P2 (Y,L1 – 0,0P) ns

Y,PN (Y,P2 – Y,PPX)*

Y,P0 (Y,L2 – 0,0M) ns

0,0Y (Y,PP – 0,12) ns

0,YM (Y,XN – 0,1R) ns

0,0Y (0,YY – 0,10)*

0,1R (Y,MN – 2,MM) ns

2,MX (0,1P – P,2M)*

Screeningsniveau for depressions-symptomer/JA

Screeningsniveau for PTSD-symptomer/JA

Sensitivitet

Specificitet

Nagelkerke (pseudo) R²

-1 Log likelihood

χ1(df)

0YY %

Y,YMM

2MR,XLP

P.XPY (1)**

12,R %

PR,L %

Y,0XM

1P1,N22

MY,LLR (L)***

”moderat/højt PTSD symptom-niveau” gruppen, N=Q&; ”lavt PTSD-symptomniveau” gruppe, N=GQY.

ns, ikke signifikant; * p < $,$&, ** p < $,$(, *** p < $,$$(; OR, odds ratio; KI, konfidensinterval.

Multivariat hierarkisk logistisk regression: Trin (= målinger før udsendelse (model (), Trin G = målinger Q måneder efter hjemkomst (model G).

Skalaen for social støtte er vendt. Høj score er lig lav social støtte

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Tabel ' viser resultatet af en multivariat logistisk regressionsanalyse i to hierarkiske trin, hvor det

undersøges, om de selekterede sårbarhedsfaktorer er sammenhængende med at tilhøre gruppen med

moderat/højt PTSD-symptomniveau i forhold til gruppen med lavt PTSD-symptomniveau. I Model

E, som udelukkende inkluderer variable målt før udsendelsen, er kun alder en statistisk signifikant

risikofaktor for at havne i gruppen med moderat/højt PTSD-symptomniveau. I den samlede model,

trin F, ses, at lavere social støtte fra omgivelserne og i særdeleshed PTSD-symptomer på

screeningsniveau (OR=L,MN, OP % KI=E,FO-O,LM) øger risikoen for at tilhøre gruppen med et

moderat/højt PTSD-symptomniveau T,P år efter hjemkomsten. Graden af eksponering for fare og

kamp under udsendelsen nærmer sig statistisk signifikans.

Det er også relevant at vide noget om, hvilke sårbarhedsfaktorer der er sammenhængende med at

tilhøre gruppen med et højt PTSD-symptomniveau. De sårbarhedsfaktorer, der blev fundet i

analysen ovenfor, er de samme, der gør sig gældende, hvis man undersøger sårbarhedsfaktorer for at

havne i gruppen med et højt vs. lavt/moderat PTSD-symptomniveau T,P år efter hjemkomst, dvs.

lavere social støtte (OR=E,E', OP % KI=E,VF-E,LM) og PTSD-symptomer på screeningsniveau

(OR=',FL; OP % KI=F,VN-FP,EM) målt ' måneder efter hjemkomst (data ikke vist).

Vores fund af at PTSD-symptomer på screeningsniveau og graden af social støtte fra omgivelserne

målt ' måneder efter hjemkomst øger risikoen for at havne i såvel gruppen med et moderat/højt

PTSD-symptomniveau, som i gruppen med et højt PTSD-symptomniveau T,P år efter hjemkomst, er

relevant viden for Veterancentret. I praksis tyder det på, jfr. at sensitiviteten er FL,P % (præcision i

identifikation af personer, der har moderat/højt PTSD-symptomniveau) og

specificitet

er OP,' %

(præcision i identifikation af personer, der ikke har moderat/højt PTSD-symptomniveau), at vores

rutinemæssige undersøgelse af udsendte ' måneder efter hjemkomst (PRIM) giver et pejlemærke

om, hvem vi skal og ikke skal holde øje med i forhold til opfølgning og støttende tiltag. Dog er det

vigtigt at være opmærksom på, at vi med rutineundersøgelsen efter hjemkomst ikke vil være i stand

til at identificere alle dem, der vil udvikle symptomer på PTSD senere hen. Vores fund er dog i tråd

med flere andre undersøgelser, der har undersøgt sårbarhedsfaktorer for PTSD (Brewin et al., FVVV;

Ozer et al., FVVL; Xue et al., FVEP). Manglende social støtte er blevet udpeget som en vigtig

risikofaktor for PTSD efter traumer (Brewin et al., FVVV; Kaspersen, Matthiesen, & Gotestam, FVVL),

ligesom højere grad af opfattet social støtte har vist sig at have en beskyttende virkning og mindske

risikoen for PTSD efter udsendelse (Norris & Kaniasty, EOOT). Ligeledes er subkliniske PTSD-

symptomer målt efter udsendelsen og bl.a. målt mere end T måneder efter udsendelsen identificeret

til at hænge sammen med senere symptomer på PTSD (Utzon-Frank et al., FVEM). Andre

undersøgelser finder dog også, at betydningen af eksponering for fare og kamp er en vigtig

risikofaktor for udviklingen af PTSD (Fear et al., FVEV; Rona et al., FVVO; Xue et al., FVEP). Vores

fund af, at effekten af eksponering for fare og kamp nærmer sig signifikans, kunne derfor betyde, at

man med fordel kan undersøge for en mulig sammenhæng blandt andre udsendte hold.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Selvmordstanker og selvmordsplaner inden for

det sidste år

I undersøgelsen har vi spurgt til selvmordstanker og selvmordsplaner inden for det sidste år, dvs.

dækkende fra P,P - T,P år efter hjemkomst. Tabel N viser, hvor ofte deltagerne i undersøgelsen T,P år

efter hjemkomst har haft selvmordstanker og planer inden for det sidste år.

Tabel '. Andel på ISAF12, der 5,6 år efter hjemkomst har haft selvmordstanker og selvmordsplaner

inden for det sidste år.

Hvor ofte har du haft…

Aldrig

En gang

Mere end en gang

Ofte

Meget ofte

Selvmordstanker

MVO (NP,F %)

LM (',E %)

FT (P,M %)

N (E,' %)

L (V,T %)

Selvmordsplaner

MPT (OP,V %)

' (E,P %)

EM (F,O %)

E (V,F %)

F (V,M %)

Det ses i tabel N, at EM,N % har tænkt på selvmord mindst én gang inden for det sidste år, mens NP,F

% aldrig har haft tanker om selvmord. Tilsvarende har P,V % haft planer om selvmord inden for det

sidste år, mens OP,V % aldrig har haft planer om selvmord.

Vi har ligeledes spurgt til faktiske selvmordsforsøg inden for det sidste år og fundet, at to personer

(V,M %) inden for det sidste år har forsøgt selvmord. Slutteligt har vi spurgt til selvmordsforsøg

nogensinde.

Her er der N (E,' %) ud af MNV personer, der deltager i undersøgelsen T,P år efter

hjemkomst, som har forsøgt selvmord én gang, mens F (V,M %) personer har forsøgt selvmord mere

end én gang.

På ISAF' var der NM,M %, der i undersøgelsen T,P år efter hjemkomst aldrig havde haft

selvmordstanker inden for det sidste år. Der var tilsvarende OL,V %, der aldrig havde haft

selvmordsplaner inden for det sidste år. På ISAF' var der én person (V,F %), der inden for det sidste

år havde forsøgt selvmord. Der blev ikke fundet nogen forskel mellem ISAF' og ISAFEV i

forekomsten af selvmordstanker, selvmordsplaner eller selvmordsforsøg inden for det sidste år.

Derimod var andelen, der

nogensinde

havde forsøgt selvmord, større på ISAF' end på ISAFEV.

Således var der M,F % på ISAF' og E,' % på ISAFEV, der angiver at have forsøgt selvmord én gang,

mens hhv. F,E % og V,M % har forsøgt selvmord mere end én gang. Forskellen er statistisk sikker både

vurderet ud fra ujusterede (p=V,VVL) samt alders- og kønsjusterede analyser (p=V,VFT).

9.1 PTSD-symptomer, selvmordstanker og selvmordstanker

For at få et indblik i hvordan PTSD-symptomer og selvmordstanker hænger sammen T,P år efter

hjemkomst, har vi opgjort andelen med selvmordstanker for de tre PTSD-symptomgrupper.

Resultatet er vist i tabel O.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Tabel B. Andel på ISAF 12, der 5,6 år efter hjemkomst har haft selvmordstanker inden for det sidste år

opdelt efter sværhedsgrad af PTSD-symptomer 5,6 år efter hjemkomst.

Selvmordstanker inden for det sidste år

PTSD-

symptomniveau

Lavt

Moderat

Højt

Aldrig

LMM

OM,L %

TN,' %

LN,L %

Én gang

M,M %

ET,M %

EM,O %

Mere end én

gang

E,E %

',P %

LT,F %

Ofte

V,L %

M,P %

N,P %

Meget ofte

V,V %

L,V %

F,E %

Note: Sammenhængen mellem niveauet af PTSD-symptomer og selvmordstanker i løbet af det sidste år er

statistisk signifikant (N=CDE)

Som det ses af tabel O bliver andelen, der angiver at have haft selvmordstanker inden for det sidste

år, øget i takt med, at PTSD-symptomniveauet øges. I gruppen med højt PTSD-symptomniveau er

der TE,' %, der har haft selvmordstanker en eller flere gange inden for det sidste år, mens dette er

tilfældet for LE,L % i gruppen med moderat symptomniveau og for P,N % i gruppen med lavt

symptomniveau. Sammenhængen mellem niveauet af PTSD-symptomer og selvmordstanker i løbet

af det sidste år er statistisk signifikant (p<V,VVE)

. Samme billede gør sig gældende for

selvmordsplaner og PTSD-symptomniveau (ikke er medtaget her). Fordelingen i ovennævnte tabel

for ISAFEV svarer i stor udstrækning til, hvad der blev fundet i undersøgelsen af ISAF' T,P år efter

hjemkomst.

10 Kan viden om PTSD fra ISAF10 overføres til

andre hold?

For ISAFEV har vi ikke tilbundsgående viden om, hvordan deres mentale helbred var før udsendelsen

eller om, hvordan forskellige sårbarhedsfaktorer for udvikling af PTSD og depression har udviklet sig

over tid. Der er dog en relativt stor andel af holdet, der deltager i undersøgelsen (TO,L %), og vi fandt

ikke forskel mellem deltagere og ikke-deltagere (udover forskel i alder), hvorfor det må forventes, at

resultaterne i vid udstrækning afspejler, hvordan hovedparten af deltagerne på ISAFEV har det T,P år

efter hjemkomst. Fundene for ISAFEV ligner også til forveksling, hvad der blev fundet i

undersøgelsen af ISAF' T,P år efter hjemkomst, hvad angår forekomst af svære PTSD-symptomer og

Testen er usikker grundet de mange celler med under 5 i tabellen. Derfor er testen ligeledes lavet med en

dikotomiseret udgave af variablen selvmordstanker (0=aldrig; 1=én eller flere gange). Med denne variabel

er forskellen mellem grupperne ligeledes signifikant (p<0.001).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

forekomst af depressionssymptomer. ISAF' var også udsendt til Afghanistan – dog E,P år tidligere

end ISAFEV. ISAF' er som tidligere nævnt det hold, der er blevet undersøgt grundigst – og har flest

dataindsamlingspunkter blandt alle de hold, der har været udsendt med det danske Forsvar.

Spørgsmålet er imidlertid, om viden fra ISAFEV – og ISAF' – kan overføres til andre hold, der har

været udsendt. Der findes ikke ligeså tilbundsgående viden om andre hold, hvorfor det derfor kan

være svært at lave direkte sammenligninger. ISAFEP, der var udsendt til Afghanistan i FVEL, er dog i

lighed med ISAF' blevet undersøgt før udsendelsen, ved hjemkomst, samt ' måneder og F,P år efter

hjemkomst med mange måleredskaber, som bl.a. også undersøger symptomer for PTSD svarende til i

undersøgelsen af ISAF'. Det har derfor været muligt at sammenligne PTSD-symptomforekomsten på

disse to hold F,P år efter udsendelsen. Andelen med højt niveau af PTSD-symptomer på ISAF' F,P år

efter udsendelsen var O,T % (PV personer). Tilsvarende andel på ISAFEP var P,P % (E' personer)

Forskellen i andelen med højt niveau af PTSD-symptomer mellem de to hold var statistisk signifikant

(p=V,VLN). Sidstnævnte indikerer, at fundene fra ISAF' og ISAFEV ikke umiddelbart kan overføres til

andre hold. Som nævnt indledningsvist kan forskel i vilkårene for opgaveløsningen og forskelle i

trusselssituationen bl.a. være afgørende for, hvorvidt der risikoen for traumatiske hændelser er

større eller mindre. Endvidere kan forskel i erfaringsniveau samt forskel i antallet af sårede eller

faldne soldater under missionen også have en betydning for det mentale helbred efter udsendelsen.

Det, der måske kan overføres, er den genererede viden om, hvad der er med til at forudsige

forekomsten af et moderat/svært PTSD-symptomniveau T,P år efter hjemkomst, da den fundne

sammenhæng ikke nødvendigvis er afhængig af det enkelte holds forekomst af PTSD-symptomer.

11 Sammenfatning

Undersøgelsen af ISAFEV T,P år efter hjemkomst fra Afghanistan viser, at O,N % har højt niveau af

PTSD-symptomer T,P år efter hjemkomst, mens EL,T % har moderate PTSD-symptomer. Tilsvarende

er der M,F %, der har svære depressionssymptomer, og P,N %, der har moderate

depressionssymptomer. I alt EL,T % har enten højt niveau af PTSD-symptomer, moderate eller svære

depressionssymptomer eller begge dele.

Grupperne med moderat og højt niveau af PTSD-symptomer har ikke i højere grad være udsendt

igen i international mission efter ISAFEV end dem, der ikke har PTSD-symptomer. Dog har både de

med et moderat og de med højt PTSD-symptomniveau oplevet flere potentielle traumer igennem

deres liv end dem med lavt symptomniveau.

Inden for det sidste år har EM,N % haft selvmordstanker en eller flere gange, mens P % har haft

selvmordsplaner. Andelen med selvmordstanker er større blandt dem med moderate PTSD-

symptomer (LE,L %) og blandt dem med et højt niveau af PTSD-symptomer (TE,' %) end dem, der

har et lavt PTSD-symptomniveau (P,N %).

Personer, der har været udsendt både med ISAF7 og ISAF15 indgår her i ISAF7-gruppen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Sammenlignet med ISAF', der var udsendt til Afghanistan i FVVO, finder vi, at der T,P år efter

hjemkomst var der samlet set et lavere PTSD-symptomniveau på ISAFEV end på ISAF', bl.a. fordi

færre på ISAFEV havde et moderat niveau af PTSD-symptomer sammenlignet med ISAF' (EL,T % vs.

EO,V %). Derimod var der en lige så stor andel på ISAF' (O,T %) og ISAFEV (O,N), der T,P år efter

hjemkomst havde et højt PTSD-symptomniveau.

Vi undersøgte om PTSD-symptomer på screeningsniveau målt ' måneder efter hjemkomst kunne

bruges til at forudsige, om man senere, T,P år efter hjemkomst, har et moderat eller højt niveau af

PTSD-symptomer, når der også blev taget hensyn til andre mulige sårbarhedsfaktorer målt enten før

udsendelsen eller ' måneder efter hjemkomst. Vi fandt, at PTSD-symptomer på screeningsniveau og

at graden af social støtte målt ' måneder efter hjemkomst øger risikoen for at havne i gruppen med

et moderat/højt PTSD-symptomniveau, hvilket dels indikerer, at PTSD-symptomer på

screeningsniveau kræver en yderligere opfølgning for at forebygge et potentielt skævt

livs/karriereforløb i årene op efter hjemkomsten og dels indikerer, at forebyggende/opfølgende

indsats fra Veterancentrets side har en berettigelse også flere år efter hjemkomsten. Det er dog

vigtigt at understrege, at vi med den forhåndenværende rutineundersøgelse ikke er i stand til at

identificere alle dem, der vil udvikle PTSD-symptomer senere hen, og at det derfor er vigtigt til

stadighed at optimere screeningsindsatserne.

12 Perspektiver

Undersøgelsens design rummer mulighed for undersøgelse af, om der blandt hold udsendt til

Afghanistan på næsten samme tidspunkt som ISAF' er en ligeså stor andel, der har et moderat/højt

niveau af PTSD-symptomer T,P år hjemkomst, som man fandt blandt de udsendte på ISAF' T,P år

efter hjemkomst. Undersøgelsen af ISAFEV kan dog ikke, som i undersøgelsen af ISAF', give et lige

så klart indtryk af, hvad der går forud for udviklingen af PTSD- og depressionssymptomer, da ISAFEV

udelukkende er fulgt op ' måneder og T,P år efter hjemkomst. Undersøgelsen rummer dog mulighed

for at undersøge, hvorvidt de samme sårbarhedsfaktorer, som er identificeret for et moderat/højt

niveau af PTSD-symptomer blandt ISAFEV, genfindes for ISAF'. Disse analyser ligger dog udenfor

rammerne af nærværende rapport, men vil blive belyst i et forskningsprojekt, der forventes

afrapporteret både til offentligheden og i videnskabelige artikler i perioden FVEO-FVFV.

Der er i denne rapport fokuseret på dem, der har PTSD- og depressionssymptomer T,P år efter

hjemkomst og slutteligt på at vurdere, hvorvidt PTSD-symptomer på screeningsniveau målt '

måneder efter hjemkomst kunne forudsige, om man T,P år efter hjemkomst havde et moderat eller

højt niveau af PTSD-symptomer. Viden om hvad der fremadrettet er gode markører på, hvad der er

knyttet til et moderat eller højt niveau af PTSD-symptomer, vil kunne medvirke til at kvalificere

fremtidige indsatser for hold udsendt i international mission. Sådanne analyser vil derfor blive

foretaget, blot hvor oplysninger om psykiske efterreaktioner lang tid efter hjemkomsten er indhentet

i sundhedsregistre. Dette vil forventeligt ske i løbet af FVEO.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

13 Bilag 1. Beskrivelse af anvendte test og spørgeskemaer

Test

Beck Depression Inventory II (BDI - II)

Beskrivelse/Formål

Depressionsskala. En af de mest anvendte til måling af graden af

depression.

Skala til vurdering af oplevet kampeksponering under

udsendelsen. Genvalidering af tidligere danger-injury skala, der

spørger til hændelser og erfaringer fra missionsområdet.

PTSD-skala, C[ items. Måler symptomer på posttraumatisk stress

lidelse efter kriterierne fra diagnosesystemet DSM (Diagnostic

and Statistical manual of Mental disorders).

Spørgeskema. Udvalgte spørgsmål fra EPSIS om

selvmordsadfærd (tanker, planer og forsøg)

(Beck et al., CDDE)

Henvisning

Eksponering for fare og kamp

Fra spørgeskemaet ”Psykologiske Reaktioner efter

Internationale Missioner” (PRIM, (Andersen, CDDS;

Karstoft et al., VWCS)).

(Blanchard, Jones-Alexander, Buckley, & Forneris,

CDDE; Weathers et al., CDD`).

Posttraumatic Stress Disorder Checklist -

civilian (PCL-C), version IV

Selvmordsadfærd

(Kerkhof, van Egmond, Bille-Brahe, Platt, &

Schmidtke, CDDC). Allerede oversat fra engelsk til

dansk.

Fra spørgeskemaet ”Psykologiske Reaktioner efter

Internationale Missioner” (PRIM, (Andersen, CDDS;

Karstoft, Nielsen, & Nielsen, VWC[; Nissen et al.,

VWCD)).

Fra spørgeskemaet ”Psykologiske Reaktioner efter

Internationale Missioner” (PRIM, (Andersen, CDDS;

Karstoft, Andersen, et al., VWC[)).

Fra spørgeskemaet ”Psykologiske Reaktioner efter

Internationale Missioner” (PRIM,(Andersen, CDDS)).

Skalakonstruktionen er valideret i samarbejde med

lektor Tine Nielsen, Psykologisk Institut (PI),

Københavns Universitet og forventes afrapporteret

Screeningsniveau for depressions-

symptomer

Skala til vurdering af depressionssymptomer, hvor cutoff er

fastsat ud fra vurdering af, hvornår der er behov for yderligere

vurdering eller klinisk opmærksomhed.

Screeningsniveau for PTSD-symptomer

Skala til vurdering af PTSD-symptomer, hvor cutoff er fastsat ud

fra vurdering af, hvornår der er behov for yderligere vurdering

eller klinisk opmærksomhed.

Skala dannet ud fra seks spørgsmål, der samlet vurderer social

støtte efter hjemkomst fra familie og venner.

De tre af spørgsmålene spørger ind til hhv. i hvor høj grad man

efter hjemkomsten oplevede følgende.

C. Det sagde mig ikke så meget, at være sammen med venner

Social støtte efter hjemkomst

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

og familie.

V. Der var stor interesse, blandt familie og venner, for at høre

om mine oplevelser.

`. Der var stor støtte fra venner/kammerater.

De øvrige tre spørgsmål sørger ind til om man efter

hjemkomsten har oplevet følgende:

e. At forholdet til min nærmeste familie er godt.

f. At det er godt at være sammen med mine

venner/kammerater.

E. At kunne dele mine bekymringer og problemer med min

familie/venner.

For alle seks spørgsmål er svarkategorierne: C=Stemmer

fuldstændig, V=Stemmer ret godt, `=Stemmer i nogen grad,

e=Stemmer slet ikke. I scoringen er spørgsmål C omvendt scoret.

The Traumatic Life Event (TLEQ)

videnskabeligt i løbet af VWCD.

Spørgeskema. Undersøger tidligere traumatiske begivenheder i

personens liv.

(Kubany et al., VWWW). Oversat fra engelsk til dansk af

PI. Genoversat af Institut for Militærpsykologi.

Fra spørgeskemaet ”Psykologiske Reaktioner efter

Internationale Missioner” (PRIM, (Andersen, CDDS;

Karstoft et al., VWCS)).

Vidne til krigens følger og konsekvenser

Skala til vurdering af oplevet fare og nød i krigsområdet.

Genvalidering af tidligere danger-injury skala, der spørger til

hændelser og erfaringer fra missionsområdet.

* Skemaet er udfyldt / måneder efter hjemkomst.

# Skemaet er udfyldt 8,: år efter hjemkomst.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

14 Bilag 2. Multivariat analyse – yderligere

beskrivelse

Forud for de multivariate analyser er det blevet undersøgt, om nogen af de variable, der inkluderes,

har et stort overlap med andre variabler således, at to eller flere uafhængige variabler er stærkt

indbyrdes forbundne (multikollinearitet). I tilfælde af et stort overlap mellem to eller flere variable

vil estimeringen af, hvilke faktorer, der er forbundet med at havne i gruppen med moderat/højt eller

højt PTSD-niveau F,G år efter hjemkomst, blive usikker. Ingen af variablene var indbyrdes forbundet

med en korrelation på H,I eller derover, hvilket ville have indikeret store problemer (Schreiber-

Gregory, LHMN). Største korrelationskoefficient var under H,I (r=H,FP) og blev fundet i analysen for

moderat/højt PTSD-symptomniveau F,G år efter hjemkomst mellem graden af eksponering for fare

og kamp og det at have været vidne til krigens følger og konsekvenser. Endvidere var der i test for

multikollinearitet ikke tale om værdier på MH eller derover for Variance Inflation Factor, hvilket ville

have indikeret multikollinearitet (højeste værdi i analysen for moderat/højt PTSD-symptomniveau

F,G år efter hjemkomst var på M,IF).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

15 Litteratur

Andersen, H. E. (MUUI).

Danske FN-soldater - 0 år efter, opfølgningsundersøgelse af DANBAT hold =

og >.

Copenhagen: Forsvarets Center for Lederskab, Psykologisk Afdeling.

Andersen, S. B., Madsen, T., Karstoft, K.-I., Elklit, A., Nordentoft, M., & Bertelsen, M. (LHMP).

Efter

Afghanistan – rapport over soldaters psykiske velbefindende to et halvt år efter hjemkomst.

Ringsted: Veterancentret. Retrieved from

http://veteran.forsvaret.dk/SiteCollectionDocuments/USPER_Efter_afghanistan.pdf

Beck, A., Steer, R., & Brown, G. (MUUF).

Manual for the Beck Depression Inventory-II ( BDI-II ).

Blanchard, E. B., Jones-Alexander, J., Buckley, T. C., & Forneris, C. A. (MUUF). Psychometric

properties of the PTSD checklist (PCL).

Behaviour Research and Therapy, MN(I),

FFU–FNP.

http://doi.org/MH.MHMF/HHHG-NUFN(UF)HHHPP-L

Brewin, C. R., Andrews, B., & Valentine, J. D. (LHHH). Meta-analysis of risk factors for posttraumatic

stress disorder in trauma-exposed adults.

Journal of Consulting and Clinical Psychology, R>(G),

NeI–NFF.

Elrond, A. F., Hogh, A., & Andersen, S. B. (LHMI). Leadership and post-traumatic stress disorder: are

soldiers’ perceptions of organizational justice during deployment protective?

European Journal

of Psychotraumatology, S,

MeeUGGI. http://doi.org/MH.MHIH/LHHHIMUI.LHMI.MeeUGGI

Fear, N. T., Jones, M., Murphy, D., Hull, L., Iversen, A. C., Coker, B., … Wessely, S. (LHMH). What are

the consequences of deployment to Iraq and Afghanistan on the mental health of the UK armed

forces ? A cohort study.

The Lancet, M=U(UNLI),

MNIP–MNUN. http://doi.org/MH.MHMF/XXX

Karstoft, K.-I., Andersen, S. B., & Nielsen, A. B. S. (LHMN). Assessing PTSD in the military: Validation

of a scale distributed to Danish soldiers after deployment since MUUI.

Scandinavian Journal of

Psychology,

eM–eU. http://doi.org/MH.MMMM/sjop.MLPFH

Karstoft, K.-I., Nielsen, A. B. S., & Andersen, S. B. (LHMN).

ISAF= – R,U år efter hjemkomst.

Ringsted:

Veterancentret. Retrieved from

http://veteran.forsvaret.dk/Omos/publikation/Documents/ISAFN_F,G_år_efter_hjemkomst.pdf

Karstoft, K.-I., Nielsen, A. B. S., & Nielsen, T. (LHMN). Assessment of depression in veterans across

missions: A validity study using Rasch measurement models.

European Journal of

Psychotraumatology, >(M).

http://doi.org/MH.MHIH/LHHHIMUI.LHMN.MPLFNUI

Karstoft, K.-I., Nielsen, T., & Nielsen, A. B. S. (LHMI). Perceived danger during deployment: a Rasch

validation of an instrument assessing perceived combat exposure and the witnessing of combat

consequences in a war zone.

European Journal of Psychotraumatology, S,

MeINLLe.

http://doi.org/MH.MHIH/LHHHIMUI.LHMI.MeINLLe

Kaspersen, M., Matthiesen, S. B., & Gotestam, K. G. (LHHP). Social network as a moderator in the

relation between trauma exposure and trauma reaction: a survey among UN soldiers and relief

workers.

Scandinavian Journal of Psychology, NN(G),

eMG–eLP.

Kerkhof, A., van Egmond, M., Bille-Brahe, U., Platt, S., & Schmidtke, A. (MUUM).

WHO/EURO

Multicentre Study on Parasuicide. European Parasuicide Interview Schedule (EPSIS): EPSIS II

Version M.0. Follow-up Interview.

Leiden: Department of Clinical, Health and Personality

Psychology, University of Leiden.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Kubany, E. S., Leisen, M. B., Kaplan, A. S., Watson, S. B., Haynes, S. N., Owens, J. a., & Burns, K.

(LHHH). Development and preliminary validation of a brief broad-spectrum measure of trauma

exposure: The Traumatic Life Events Questionnaire.

Psychological Assessment, _0(L),

LMH–LLe.

http://doi.org/MH.MHPN//MHeH-PGUH.ML.L.LMH

Løngaard, K., Nielsen, A. B. S., Andersen, S. B., & Karstoft, K.-I. (LHMF).

Veteraners psykiske

velbefindende =-> måneder efter hjemkomst. Undersøgelse af udsendte til Afghanistan i perioden

februar-august 0`_M.

Ringsted: Veterancentret.

Nissen, L. R., Karstoft, K.-I., Vedtofte, M. S., Nielsen, A. B. S., Osler, M., Mortensen, E. L., …

Andersen, S. B. (LHMU). Low level cognitive ability in young adulthood increases the risk of

depression after military deployment: an observational cohort study among Danish soldiers.

Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, `(I.

January), H.

http://doi.org/MH.MHHN/sHHMLN-HMI-MFeI-M

Norris, F. H., & Kaniasty, K. (MUUF). Received and Perceived Social Support in Times of Stress: A Test

of the Social Support Deterioration Deterrence Model.

Journal of Personality and Social

Psychology, =_(P),

eUI–GMM. http://doi.org/http://dx.doi.org/MH.MHPN/HHLL-PGMe.NM.P.eUI

Ozer, E. J., Best, S. R., Lipsey, T. L., & Weiss, D. S. (LHHP). Predictors of posttraumatic stress disorder

and symptoms in adults: a meta-analysis.

Psychological Bulletin, _0S(M),

GL–NP.

Rona, R. J., Hooper, R., Jones, M., Iversen, A. C., Hull, L., Murphy, D., … Wessely, S. (LHHU). The

contribution of prior psychological symptoms and combat exposure to post Iraq deployment

mental health in the UK military.

Journal of Traumatic Stress, 00(M),

MM–U.

http://doi.org/MH.MHHL/jts.LHPIP

Schreiber-Gregory, D. N. (LHMN). Multicollinearity: What Is It, Why Should We Care, and How Can

It Be Controlled? In

Oplæg præsenteret på SAS Global Forum, 0-U. april (session _N`N-0`_=)

(pp.

M–ML). Orlando, Florida: SAS Global Forum. http://doi.org/MH.MHMF/j.hrthm.LHMN.MM.HMI

Utzon-Frank, N., Breinegaard, N., Bertelsen, M., Borritz, M., Eller, N. H., Nordentoft, M., … Bonde, J.

P. (LHMe). Occurrence of delayed-onset post-traumatic stress disorder: a systematic review and

meta-analysis of prospective studies.

Scandinavian Journal of Work, Environment & Health,

N`(P),

LMG–LU. http://doi.org/MH.GLNM/sjweh.PeLH

Weathers, F., Litz, B. T., Herman, D. S., Huska, J. A., & Keane, T. M. (MUUP). The PTSD Checklist

(PCL): Reliability, validity, and diagnostic utility (Vol. MUUP). San Antonio: International Society

for Traumatic Stress Studies.

Xue, C., Ge, Y., Tang, B., Liu, Y., Kang, P., Wang, M., & Zhang, L. (LHMG). A meta-analysis of risk

factors for combat-related PTSD among military personnel and veterans.

PloS One, _`(P),

eHMLHLNH. http://doi.org/MH.MPNM/journal.pone.HMLHLNH

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 17: Orientering om rapport om ISAF hold 10 - 6,5 år efter hjemkomsten, fra forsvarsministeren

Garnisonen 1

4100 Ringsted

Telefon + 45 7281 9700

E-mail: [email protected]

veteran.forsvaret.dk

EAN: 5798000201507

CVR: 16287180