AFC/JF og KOM
15. marts 2020
Hviletidsregler kan fraviges på grund af COVID-19
Arbejdsmiljølovens regler om hviletid indeholder en force majeure-bestemmelse, som nu
tages i brug i forbindelse med COVID-19 pandemien. Det betyder, at virksomheder, som
kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af COVID-19 pandemien
–
som fx
hospitaler, døgninstitutioner, hjemmepleje og beredskab
–
kan fravige 11-timers reglen,
hvis det er nødvendigt for at opretholde deres aktiviteter. Det kan også gælde for fx
dagligvarelagre, som kommer under pres med levering af fødevarer til butikkerne. Force
majeure-perioden for hviletidsreglerne gælder i de næste to uger frem til den 27. marts
2020.
Reglen om, at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i
døgnet og et ugentligt fridøgn, vil kunne fraviges
”i
nødvendigt omfang” i virksomheder, der
er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af COVID-19 pandemien.
Arbejdstilsynet understreger, at arbejdet
–
også i en force majeure-situation
–
skal
tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde uden unødig risiko for deres sikkerhed eller
sundhed.
Arbejdstilsynet oplyser endvidere, at medarbejderne skal have kompensation for de aflyste
hvileperioder og fridøgn på et senere tidspunkt eller passende beskyttelse, hvis det rent
undtagelsesvis ikke er muligt at kompensere medarbejderne med hvileperioder.
Endelig understreger Arbejdstilsynet, at der er tale om en midlertidig foranstaltning. Force
majeure-situationen gælder derfor foreløbig i de to uger, som regeringen har meldt ud, altså
fra i dag og frem til den 27. marts 2020.