Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Anvendelse af force majeure-bestemmelse i arbejdsmiljølovens
regler om hviletid
CVR 10172748
15. marts 2020
Til Beskæftigelsesudvalget
Jeg kan orientere udvalget om, at Arbejdstilsynet har besluttet at tage force maje-
ure-bestemmelsen i arbejdsmiljølovens regler om hviletid i brug i forbindelse med
COVID-19 pandemien.
Det betyder, at virksomheder, som kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på
grund af COVID-19 pandemien
–
som fx hospitaler, døgninstitutioner, hjemme-
pleje og beredskab
–
kan fravige 11-timers reglen, hvis det er nødvendigt for at op-
retholde deres aktiviteter. Det kan også gælde for fx dagligvarelagre, som kommer
under pres med levering af fødevarer til butikkerne. Force majeure-perioden for
hviletidsreglerne gælder i de næste to uger frem til den 27. marts 2020.
Reglen om, at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende ti-
mer i døgnet og et ugentligt fridøgn,
vil kunne fraviges ”i nødvendigt omfang” i
virksomheder, der er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af COVID-19 pan-
demien.
Arbejdet skal
–
også i en force majeure-situation
–
tilrettelægges, så de ansatte kan
arbejde uden unødig risiko for deres sikkerhed eller sundhed.
Jeg vedlægger Arbejdstilsynets nyhed herom.
J.nr.
2020 - 1474
Med venlig hilsen
Peter Hummelgaard