BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 168
Offentligt

UDKAST af 11. marts 2020

Forslag

til

Lov om Seniorpensionsenheden

Kapitel 1

Oprettelse af en selvejende institution

§ 1.

Med denne lov oprettes Seniorpensionsenheden som en selvejende institution.

Stk. 2.

Seniorpensionsenhedens hjemsted er Hillerød Kommune.

Kapitel 2

Seniorpensionsenhedens opgaver

§ 2.

Seniorpensionsenheden varetager de opgaver, som tillægges Seniorpensionsenheden i henhold til denne

lov og lov om social pension.

Kapitel 3

Vejledning m.v.

§ 3.

Seniorpensionsenheden skal henvise borgere, som skønnes at have behov for helhedsorienteret

vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller for personlig bistand,

jf. denne lovs § 4, til kommunen. Seniorpensionsenheden skal efter en konkret vurdering formidle den

indledende kontakt til kommunen, hvis Seniorpensionsenheden skønner, at borgeren har brug for bistand, jf.

denne lovs § 4.

§ 4.

Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne

benytte sig af de digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger, som Seniorpensionsenheden stiller til

rådighed.

Stk. 2.

Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til borgere, som vurderes at have særlige behov, og

som ønsker at søge om seniorpension, ved efter foranledning af borgeren at

1) hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Seniorpensionsenheden,

2) sørge for at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos Seniorpensionsenheden, og

3) varetage kontakten til Seniorpensionsenheden på borgerens vegne.

Kapitel 4

Digital kommunikation

§ 5.

Beskæftigelsesministeren kan på Seniorpensionsenhedens sagsområde fastsætte regler om, at

kommunikation mellem Seniorpensionsenheden og andre myndigheder og mellem Seniorpensionsenheden

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige formkrav i

lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan på Seniorpensionsenhedens sagsområde fastsætte regler om, at visse

borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

§ 6.

Afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter regler fastsat

i medfør af § 5, stk. 2, træffes af kommunalbestyrelsen. Kommunen skal give Seniorpensionsenheden

besked, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter 1. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel

10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis en borger klager over en afgørelse

efter stk. 1, 1. pkt., skal Seniorpensionsenheden behandle ansøgningen eller meddelelsen m.v., selv om den

ikke er indgivet digitalt. Kommunen skal give Seniorpensionsenheden besked, hvis en borger klager over

kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er

indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2,

hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller

meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt. Seniorpensionsenheden kan endvidere undlade at afvise en

meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt

at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 4.

Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er

indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2,

hvis Seniorpensionsenheden vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må

forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Stk. 5.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

Kapitel 5

Seniorpensionsenhedens ledelse og administration

§ 7.

Seniorpensionsenheden ledes af Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, jf. kapitel 7 i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Seniorpensionsenhedens opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Der indgås en administrationsaftale mellem

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter serviceniveau, kvalitet, svarfrister

m.v. for den administrative og tekniske bistand, der leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 2.

Stk. 4.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har ansvaret for, at Seniorpensionsenheden

administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt i henhold til denne lov og anden lovgivning, som har betydning

for Seniorpensionsenhedens opgaver, og under behørig hensyntagen til borgerens retssikkerhed. Bestyrelsen

skal sikre, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at

opfylde Seniorpensionsenhedens forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 5.

I tilfælde af fejl under udførelsen af administrationen bærer Seniorpensionsenheden ethvert

økonomisk ansvar. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse det økonomiske tab og

berigtige fejlen. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal hurtigst muligt underrette bestyrelsen om væsentlige

fejl.

§ 8.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal som en del af Seniorpensionsenhedens

virksomhed nedsætte et praksiskoordineringsudvalg, som har til formål at bidrage til ensartethed i

sagsbehandlingen, herunder at vejlede Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration om principielle

spørgsmål om praksis i seniorpensionssager. Praksiskoordineringsudvalget har ikke afgørelseskompetence.

Stk. 2.

Praksiskoordineringsudvalget består af en formand og 5 medlemmer, som udpeges af bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Formanden for praksiskoordineringsudvalget er den direktør i

Arbejdsmarkedets Tillægspensions koncernledelse, som varetager den daglige ledelse af

Seniorpensionsenheden.

Stk. 3.

Medlemmerne af praksiskoordineringsudvalget udpeges efter indstilling fra KL,

Advokatsamfundet, Danske Regioner og beskæftigelsesministeren. 2 medlemmer indstilles af KL, 1 medlem

indstilles af Danske Regioner, 1 medlem indstilles af Advokatsamfundet og 1 medlem indstilles af

beskæftigelsesministeren.

Kapitel 6

Tilsyn m.v.

§ 9.

Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

udfører sit hverv som ansvarlig for Seniorpensionsenheden i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 2.

Bestyrelsen afgiver årligt en beretning om Seniorpensionsenhedens virksomhed til

beskæftigelsesministeren. Beretningen skal indeholde en redegørelse om de væsentligste beslutninger, som

bestyrelsen har truffet, og oplysninger, som bestyrelsen vurderer er nødvendige, for at

beskæftigelsesministeren kan varetage sin tilsynsforpligtelse på et tilstrækkeligt og betryggende grundlag.

Beretningen følger kalenderåret. Beretningen indsendes senest samtidig med årsregnskabet m.v., jf. § 11, stk.

Stk. 3.

Bestyrelsen er efter anmodning fra beskæftigelsesministeren forpligtet til at udarbejde særlige

redegørelser og udlevere materiale, som beskæftigelsesministeren i øvrigt anser for nødvendigt for

varetagelsen af tilsynsopgaven. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og

meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal af egen drift løbende orientere beskæftigelsesministeren om alle forhold af særlig

væsentlig karakter, som bestyrelsen vurderer har betydning for beskæftigelsesministerens tilsyn, jf. stk. 1.

§ 10.

Ankestyrelsen skal én gang årligt udarbejde en redegørelse til beskæftigelsesministeren om

sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen.

Redegørelsen skal indeholde statistik, der kan belyse kvaliteten af de indbragte sager og beskrive tendenser i

sagsbehandlingen.

Stk. 2.

Redegørelsen følger kalenderåret og indsendes til Beskæftigelsesministeriet senest 6 måneder efter

årets afslutning. Redegørelsen skal forelægges for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der skal

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden Ankestyrelsen sender redegørelsen og

bestyrelsens bemærkninger til beskæftigelsesministeren.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan beslutte, at redegørelsen som nævnt i stk. 1 udarbejdes hvert andet

eller tredje år, således at redegørelsen dækker 2 eller 3 år.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser og

gennemgang af praksis m.v. om tilkendelse af seniorpension. De faglige og ressourcemæssige rammer for

den enkelte undersøgelse fastlægges ved aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen.

Stk. 5.

Ankestyrelsen kan fra Seniorpensionsenheden indhente sager og øvrige oplysninger, der er

nødvendige, for at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvirerer i

medfør af stk. 4. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form.

Kapitel 7

Regnskab og revision

§ 11.

For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension en årsrapport for

Seniorpensionsenhedens virksomhed, der som minimum består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning

og et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter, herunder en redegørelse for anvendt

regnskabspraksis. Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 2.

Årsrapporten for Seniorpensionsenheden skal revideres af en statsautoriseret revisor. Revisionen skal

udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og regler fastsat i medfør af § 13. Revisionen

omfatter ikke ledelsesberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten. Revisor

skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen og eventuelle supplerende

beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Stk. 3.

Årsrapporten og revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten fra revisionen, herunder protokollen

fra en eventuel intern revision, jf. § 12, stk. 3, sendes til beskæftigelsesministeren snarest muligt efter

bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4.

Årsrapporten offentliggøres.

§ 12.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension udnævner en revisor for Seniorpensionsenhedens

virksomhed.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer

på samme vilkår og efter samme regler som den revisor, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 3.

Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 4.

Ved revisorskift skal både bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og den afgående revisor

orientere beskæftigelsesministeren om årsagen til skiftet.

Stk. 5.

Efter revision af årsregnskabet forsyner revisionen det med en påtegning om, at det er revideret.

Stk. 6.

Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har

betydning for revisionen eller aflæggelse af årsrapporten.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 7.

Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes

af blot ét bestyrelsesmedlem.

§ 13.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision i

Seniorpensionsenheden.

Kapitel 8

Administrationsbidrag

§ 14.

Kommunerne skal ved indbetaling af administrationsbidrag til Seniorpensionsenheden dække

udgifterne til varetagelse af Seniorpensionsenhedens opgaver.

Stk. 2.

Seniorpensionsenheden fastsætter størrelsen af bidragene. Bidragene skal dække samtlige udgifter

til administration, sagsbehandling, ledelse m.v., som Seniorpensionsenheden forventer at afholde til

varetagelse af Seniorpensionsenhedens opgaver inden for et regnskabsår. I bidragene indgår

Seniorpensionsenhedens øvrige omkostninger, der er et led i driften af Seniorpensionsenheden, f.eks.

omkostninger forbundet med nedsættelse af et praksiskoordineringsudvalg, revisionshonorar, porto og

eventuelle tab, jf. § 7, stk. 5, samt over- eller underskud fra tidligere år.

Stk. 3.

Seniorpensionsenheden kan opkræve ekstraordinære bidrag fra kommunerne, hvis

administrationsbidraget ikke er tilstrækkeligt til at dække Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til

administrationen af Seniorpensionsenheden.

Stk. 4.

Kommunerne hæfter for de til enhver tid forfaldne tilgodehavender, som Seniorpensionsenheden

måtte have for varetagelsen af opgaven.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte nærmere regler om fordelingen af bidrag efter stk. 1 og 3 mellem kommunerne.

§ 15.

Hvert år senest den 1. august meddeler Seniorpensionsenheden et skøn over størrelsen af det

kommende kalenderårs administrationsbidrag efter § 14, stk. 1, til hver enkelt kommunalbestyrelse.

Stk. 2.

Seniorpensionsenheden skal samtidig med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspensions

godkendelse af Seniorpensionsenhedens budget for det kommende års drift fastsætte størrelsen af de endelige

samlede bidrag og det endelige bidrag for den enkelte kommune efter § 14, stk. 1. Seniorpensionsenheden

meddeler snarest muligt herefter størrelsen af den enkelte kommunes bidrag efter § 14, stk. 1.

§ 16.

Administrationsbidrag efter § 14, stk. 1, indbetales til Seniorpensionsenheden månedsvist bagud og

udgør 1/12 af det årlige bidrag.

Stk. 2.

Ved forsinket betaling af bidrag efter § 14, stk. 1 og 3, pålægges renter og rykkergebyr efter lov om

renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 3.

Seniorpensionsenheden har udpantningsret for bidrag, renter og gebyrer efter § 14, stk. 1 og 3, og §

16, stk. 2.

Kapitel 9

Moms m.v.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

§ 17.

Social- og Indenrigsministeriet refunderer Seniorpensionsenhedens udgifter til betaling af købsmoms,

som ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms),

og som afholdes ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med Seniorpensionsenhedens opgaver.

Stk. 2.

Momskompensationen fastsættes på grundlag af afholdte udgifter til købsmoms, som kan henføres til

Seniorpensionsenheden. På baggrund af en opgørelse fra Arbejdsmarkedets Tillægspension udarbejdes et

særskilt momsregnskab for Seniorpensionsenheden. Momsregnskabet revideres af Seniorpensionsenhedens

revisor, der godkender den samlede årlige opgørelse over købsmomsudgifter og påser, at udgifterne, hvortil

der er afholdt moms, alene er afholdt efter stk. 1.

Kapitel 10

Obligatorisk anvendelse af SKB og OBS m.v.

§ 18.

Seniorpensionsenheden skal anvende Statens Koncernbetalinger (SKB) og Offentligt

Betalingssystem (OBS) eller de til enhver tid gældende tilsvarende systemer til økonomiske transaktioner

mellem staten og kommunerne.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 19.

Loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 3.

Staten refunderer ikkefradragsberettiget købsmoms for alle udgifter til etablering af

Seniorpensionsenheden, herunder udgifter der er afholdt forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

Den årlige beretning, jf. § 9, stk. 2, og Seniorpensionsenhedens årsrapport, jf. § 11, som vedrører år

2021, omfatter også år 2020.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udmelder for Seniorpensionsenheden et skøn over

administrationsbidrag og de endelige administrationsbidrag for 2021, jf. § 15, hurtigst muligt.

Ændringer i anden lovgivning

§ 20.

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i

lov nr. 1683 af 26. december 2017, § 1 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, § 126 i lov nr. 1703 af 27.

december 2018, § 8 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og senest ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 27. december

2019, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 1,

indsættes som

nr. 22:

»22) Seniorpensionsenheden, jf. lov om Seniorpensionsenheden.«

Territorial gyldighed

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

§ 21.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

2. Lovforslagets indhold

2.1. Organisering og opgaver

2.1.1. Seniorpensionsenhedens oprettelse og opgaver

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Seniorpensionsenhedens ledelse og administration

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Vejledning m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Digital kommunikation

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Ansøgning og kommunikation ved digital selvbetjening

2.3.2.2. Undtagelse fra krav om digital selvbetjening

2.4. Årsregnskab og revision

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Tilsyn

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Kommunernes administrationsbidrag

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeries overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Mindre konsekvensrettelser i anden lovgivning

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2 Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgere

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

Seniorpensionen blev indført ved lov nr. 1559 af 27. december 2019 om ændring af lov om social pension

og forskellige andre love, og skal fra den 1. januar 2020 midlertidigt administreres af kommunerne.

Forligspartierne bag

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

indgik i december 2019

Tillægsaftale:

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

hvormed forligskredsen er enige om, at der skal etableres en ny

selvstændig og landsdækkende myndighed, som skal tilkende seniorpension fra 1. januar 2021.

Efter tillægsaftalen er forligspartierne enige om, at der skal være en ensartet tilkendelse af seniorpension på

tværs af landet, at afgørelser om seniorpension skal træffes uafhængigt af økonomiske hensyn, og at

tilkendelse af seniorpension ikke må afhænge af geografi og bopæl.

Det fremgår af tillægsaftalen, at den nye offentlige myndighed skal forankres i regi af Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Der er tale om en ny selvejende institution med en selvstændig bestyrelse, som skal oprettes

ved lov og tillægges myndighedsansvaret for administration og tilkendelse af seniorpension. Videre fremgår

det af aftalen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere administrativ og teknisk bistand på

omkostningsdækket basis til den nye myndighed. Arbejdsmarkedets Tillægspension får således til opgave at

stå for den daglige drift og ledelse af Seniorpensionsenheden, mens det er bestyrelsens ansvar at sikre, at

sagsbehandlingen udøves i overensstemmelse med lovgivningen og relevante hensyn i øvrigt.

Endeligt fremgår det af aftalen, at den nye myndigheds behandling af ansøgninger om seniorpension skal ske

i samarbejde med kommunerne, som skal medvirke til at oplyse sagerne, mens Udbetaling Danmark fortsat

skal have ansvaret for udbetalinger og løbende regulering af seniorpensionen.

2. Lovforslagets indhold

Med dette lovforslag etableres en ny selvejende institution, Seniorpensionsenheden, der fra den 1. januar

2021 får til opgave at tilkende seniorpension efter lov om social pension.

Lovarbejdet om etableringen af Seniorpensionsheden vil ske i to etaper. Nærværende lovforslag fastlægger

den organisatoriske ramme for Seniorpensionsenheden og de overordnede rammer for administrationen.

I anden etape fremsættes et lovforslag i oktober 2020, som bl.a. vil indeholde de nødvendige ændringer i lov

om social pension med henblik på at overdrage kompetencen til at tilkende seniorpension fra kommunerne til

Seniorpensionsenheden fra den 1. januar 2021. Lovforslaget vil også indeholde de nærmere regler om

samarbejdet mellem kommunerne og Seniorpensionsenheden om sagsoplysningen. Herudover forventes

lovforslaget at indeholde præciseringer i forhold til nærværende lovforslag.

2.1. Organisering og opgaver

2.1.1. Seniorpensionsenhedens oprettelse og opgaver

2.1.1.1. Gældende ret

Efter § 26 d i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om seniorpension efter

betingelserne i lov om social pension.

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Af bemærkningerne til lov nr. 1559 af 27. december 2019 om indførelse af seniorpension fremgår det, at

forligskredsen bag

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

er enige om, at kommunerne midlertidigt får

opgaven med at træffe afgørelse om, hvem der skal have seniorpension, indtil opgaven overgår til en central

myndighed.

Desuden fremgår det af

Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

at der skal etableres en ny

selvstændig og landsdækkende myndighed, som skal tilkende seniorpension fra 1. januar 2021.

Det foreslås derfor at oprette Seniorpensionsenheden som en selvejende institution, som skal have til formål

at varetage myndighedsopgaven med at tilkende seniorpension fra den 1. januar 2021 efter reglerne i lov om

social pension.

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden ligesom Arbejdsmarkedets Tillægspension får juridisk hjemsted i

Hillerød.

Seniorpensionsenheden vil være en offentligt reguleret selvejende institution, der er underlagt

forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven, der finder direkte anvendelse.

Det betyder, at Seniorpensionsenheden er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper

ved opgavevaretagelsen som f.eks. ligebehandling, saglighed og tavshedspligt samt åbenhed om

beslutningerne. Seniorpensionsenheden vil ikke være en del af det statslige hierarki.

Med henblik på at sikre borgerne de nuværende retssikkerhedsgarantier i forhold til sociale sager forudsættes

det, at Seniorpensionsenheden tillige vil blive omfattet af dele af lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område. Den nærmere regulering af, hvilke bestemmelser i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, der skal gælde for Seniorpensionsenheden, vil fremgå af det lovforslag,

som forventes fremsat i efteråret 2020 om opgaveoverdragelsen af tilkendelse af seniorpension fra

kommunerne til Seniorpensionsenheden.

2.1.2. Seniorpensionsenhedens ledelse og administration

2.1.2.1. Gældende ret

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, der udfører myndighedsopgaver, og der eksisterer

derfor ikke regler om ledelse af myndigheden.

2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension svarende til den

måde, hvorpå Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer en række andre lovbundne ordninger, f.eks.

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og Lønmodtagernes Garantifond.

Det indebærer, at Seniorpensionsenheden skal ledes af Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, jf. kapitel

7 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det indebærer videre, at Seniorpensionsenhedens opgaver efter

forslaget skal varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil efter forslaget blive øverst ansvarlig for

Seniorpensionsenheden, mens den daglige ledelse og drift overlades til Arbejdsmarkedets Tillægspensions

administration.

Det vil efter forslaget være bestyrelsens opgave at sikre, at Seniorpensionsenheden drives økonomisk

forsvarligt, og at sagsbehandlingen udøves i overensstemmelse med lovgivningen og relevante hensyn i

øvrigt. Det er derfor bestyrelsen, der skal træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende den

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

sagsbehandling, der udføres i Seniorpensionsenheden. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at

Seniorpensionsenhedens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig

likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Administrationen vil efter forslaget ske på omkostningsdækket basis. Det betyder, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension hverken må tjene eller tabe penge på at administrere Seniorpensionsenheden.

Efter forslaget vil bestyrelsen i en administrationsaftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension aftale de

nærmere vilkår for den administration og de ydelser, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere til

Seniorpensionsenhedens varetagelse. Bestyrelsen skal i administrationsaftalen sikre en passende balance

mellem serviceniveauet, f.eks. frister for telefoni og dokumenthåndtering over for borgerne, og det forudsatte

omkostningsniveau.

Bestyrelsen vil efter forslaget få pligt til løbende at påse, at opgaveudførelsen i Seniorpensionsenheden

finder sted på forsvarligt grundlag efter bestyrelsens retningslinjer og anvisninger gennem løbende

afrapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at ethvert økonomisk ansvar for fejl, som Arbejdsmarkedets Tillægspension eventuelt måtte

begå i forbindelse med administrationen, bæres af Seniorpensionsenheden. Arbejdsmarkedets Tillægspension

har pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil som led i tilrettelæggelsen af administrationen beslutte, hvor

sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden skal udføres.

Det foreslås videre, at bestyrelsen som en del af Seniorpensionsenhedens virksomhed skal nedsætte et

praksiskoordineringsudvalg, som har til formål at medvirke til at sikre en ensartet tilkendelsespraksis i

Seniorpensionsenheden, bl.a. ved drøftelse af principielle sager og spørgsmål, som måtte opstå i relation til

sagsbehandlingen. Bestyrelsen vil efter forslaget skulle fastlægge de nærmere retningslinjer for

praksiskoordineringsudvalgets virke, sammensætning, kompetencer og evt. honorar.

Praksiskoordineringsudvalget vil skulle bemandes med eksterne eksperter med kompetencer inden for f.eks.

kommunalt/statsligt samarbejde, arbejdsmedicin, juridisk sagsbehandling m.v.

Praksiskoordineringsudvalget vil efter forslaget ikke få afgørelseskompetence i forhold til konkrete sager i

Seniorpensionsenheden.

Det foreslås, at formanden for udvalget er den direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspensions koncernledelse,

som vælges til at varetage den daglige ledelse af Seniorpensionsenheden.

Efter forslaget skal 2 af de øvrige medlemmer indstilles af KL, 1 medlem indstilles af Advokatsamfundet, 1

medlem indstilles af Danske Regioner og 1 medlem indstilles af beskæftigelsesministeren. Indstillingerne til

udvalget skal sikre relevante faglige kompetencer i udvalget, herunder relevante lægefaglige kompetencer,

f.eks. fra regionernes kliniske funktioner.

Der henvises til bemærkningerne til §§ 7 og 8.

Bestyrelsen vil herudover få ansvaret for at udnævne en revisor, som foretager en finansiel -, juridisk kritisk-

og forvaltningsrevision, jf. forslaget til § 12. Se nærmere herom i afsnit 2.4.

2.2. Vejledning m.v.

2.2.1. Gældende ret

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Efter de gældende regler i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal

kommunerne efter omstændighederne på eget initiativ oplyse borgeren om mulighederne for at søge om

kontante ydelser og økonomiske tilskud. Det betyder, at kommunen efter omstændighederne vil have pligt til

at oplyse en borger om muligheden for at ansøge om seniorpension, selv om borgeren ikke specifikt har

spurgt til denne mulighed.

Konsekvensen af forkert eller manglende rådgivning og vejledning kan være krav om, at borgeren stilles,

som om rådgivning og vejledningen blev givet korrekt.

Tilsvarende regler om kommunernes vejledningsforpligtelse og pligt til at yde personlig bistand til borgere i

forhold til ydelser, som administreres af Udbetaling Danmark, herunder udbetaling af seniorpension, fremgår

af lov om Udbetaling Danmark.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af bilag 1 til

Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

at både den nye centrale

myndighed og kommunen skal yde vejledning om seniorpension. Vejledningen kan gives både før

ansøgningen, under ansøgningsforløbet og i forbindelse med afgørelsen. Kommunen skal desuden yde

generel vejledning til borgeren om muligheder for støtte, f.eks. fleksjob, sporskifte, hjælpemidler og andre

støttemuligheder og ordninger, som kan hjælpe til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Videre fremgår det af bilag 1 til tillægsaftalen, at den centrale myndighed og kommunen kan kontaktes

telefonisk og de skal desuden hver især sikre, at vejledning om seniorpension findes digitalt på hhv.

borger.dk og på kommunens hjemmeside. Borgeren skal endvidere kunne få vejledning af kommunen ved

fremmøde i kommunen.

Borgere med særlige behov skal således kunne få vejledning og hjælp i kommunerne, når administrationen

og tilkendelsen af seniorpension overgår til den nye centrale Seniorpensionsenhed den 1. januar 2021.

Borgerne skal have mulighed for at modtage en generel og helhedsorienteret vejledning i kommunerne om

alle muligheder for at få hjælp efter den sociale lovgivning - også når borgeren ønsker at søge om

seniorpension. Det foreslås derfor, at Seniorpensionsenheden skal henvise en borger, som henvender sig til

Seniorpensionsenheden, til kommunen, hvis Seniorpensionsenheden skønner, at borgeren har behov for

helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det vil

primært gælde i situationer, hvor borgeren vurderes at kunne have behov for vejledning om ydelser og anden

hjælp, der ligger uden for Seniorpensionsenhedens sagsområde.

Det betyder dog ikke, at Seniorpensionsenheden kan undlade at yde konkret vejledning om

seniorpensionsordningen eller undlade at behandle en ansøgning om seniorpension, som

Seniorpensionsmyndigheden eventuelt har modtaget ad de kanaler, som stilles til rådighed.

Herudover foreslås det, at kommunerne får pligt til at hjælpe to grupper af borgere med behov for mere

konkret bistand.

Den ene gruppe er borgere, der har vanskeligt ved at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, som

Seniorpensionsenheden forventes at stille til rådighed, og som efter forslaget til § 5 forventes at blive

obligatoriske at anvende, for eksempel digitale ansøgningsblanketter m.v. Det foreslås, at kommunen skal

hjælpe denne gruppe af borgere med at anvende de digitale løsninger, der stilles til rådighed til ansøgning om

seniorpension, hvis borgeren henvender sig ved fremmøde i kommunen.

Den anden gruppe er borgere med særlige behov, der har behov for vejledning om muligheden for at søge

om seniorpension hos Seniorpensionsenheden eller som på anden måde har brug for bistand.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås således, at kommunerne på foranledning af borgeren får pligt til at yde personlig bistand til

borgere med særlige behov med vejledning om muligheden for at ansøge om seniorpension og hjælp med at

udfylde og indgive ansøgninger til Seniorpensionsenheden. Kommunen skal desuden hjælpe borgeren, mens

Seniorpensionsenheden behandler sagen, og skal for eksempel hjælpe med at forklare indholdet i breve fra

Seniorpensionsenheden. Kommunen kan f.eks. hjælpe med at forstå en partshøring. Kommunerne vil ikke

blive myndighedsansvarlig eller borgerens partsrepræsentant i sagen.

Hvis en borger henvender sig til Seniorpensionsenheden, og Seniorpensionsenheden vurderer, at der er tale

om en borger med et særligt behov, foreslås det, at Seniorpensionsenheden efter omstændighederne

formidler den indledende kontakt til kommunen.

Seniorpensionsenheden foreslås at være omfattet af forvaltningsloven og forvaltningsretlige principper i

øvrigt. Seniorpensionsenheden vil derfor være forpligtet til at vejlede om ydelser, som ligger inden for eget

sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7. Der foreslås derfor ikke fastsat regler om dette i forslaget til denne

lov.

Spørgsmål om, hvorvidt borgeren har fået tilstrækkelig vejledning og hjælp til at søge om seniorpension, vil

kunne indgå i Ankestyrelsens behandling af en klage over en materiel afgørelse, der er truffet af

Seniorpensionsenheden. En borger, der ikke har fået den fornødne hjælp i Seniorpensionsenheden eller

kommunen, vil således efter omstændighederne kunne blive stillet, som om borgeren fra begyndelsen havde

modtaget korrekt vejledning og bistand, for eksempel ved at modtage seniorpension med tilbagevirkende

kraft.

Det forudsættes, at Seniorpensionsenhedens og kommunernes samarbejde om at vejlede og bistå borgeren

skal bygge på det samarbejde, som skal etableres mellem myndighederne i forbindelse med oplysningen af

seniorpensionssagerne, når myndighedsansvaret for sagerne overgår fra kommunerne til

Seniorpensionsenheden fra den 1. januar 2021.

En eventuel behandling af borgerens oplysninger i forbindelse med vejledning og hjælp til borgeren skal ske

i overensstemmelse med de gældende regler om databeskyttelse i Databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven.

2.3. Digital kommunikation

2.3.1. Gældende ret

Efter § 26 b i lov om social pension indgives ansøgning om seniorpension til bopælskommunen. Der er efter

de gældende regler ikke krav om, at ansøgning og anden kommunikation om seniorpension til kommunen

skal ske i elektronisk form. Krav om obligatorisk og digital selvbetjening forudsætter regler fastsat herom i

lov eller i henhold til lov.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af bilag 1 til

Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

at borgeren skal ansøge

om seniorpension digitalt hos den centrale myndighed. I den forbindelse skal borgeren have mulighed for at

vedlægge relevante oplysninger om f.eks. helbred eller seneste job.

Videre fremgår det af bilag 1 til tillægsaftalen, at hvis borgeren ønsker det, kan borgeren kontakte sin

kommune og få hjælp til at ansøge digitalt hos den centrale myndighed. Alternativt kan borgeren ringe til

den centrale myndighed og få vejledning om, hvordan man ansøger om seniorpension.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Det forventes, at størstedelen af borgerne selv eller med kommunens hjælp vil være i stand til at betjene sig

af digitale selvbetjeningsløsninger, som efterhånden er en integreret del af den offentlige forvaltning.

Det foreslås derfor, at ansøgning om seniorpension sker til Seniorpensionsenheden efter de allerede

gældende principper for obligatorisk digital selvbetjening, som blev indført i forbindelse med gennemførelse

af bølgelovgivning vedrørende obligatorisk digital selvbetjening i overensstemmelse med de fællesoffentlige

digitaliseringsinitiativer.

Det foreslås således, at processen for den obligatorisk digitale selvbetjening for seniorpension følger de

principper, som blev vedtaget ved lov nr. 552 af 2. juni 2014 (bølge 3), hvor ansøgning om ydelser på

Udbetaling Danmarks sagsområder overgik til obligatorisk digital selvbetjening. Der blev i forbindelse

hermed etableret en arbejdsdeling og et tæt samarbejde mellem Udbetaling Danmark, som også er en ATP-

administreret myndighed, og landets kommuner, som skulle tilgodese borgernes behov for hjælp til digital

selvbetjening og til eventuelt at blive fritaget for digital selvbetjening i kommunen.

2.3.2.1. Ansøgning og kommunikation ved digital selvbetjening

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem

Seniorpensionsenheden og andre myndigheder og mellem Seniorpensionsenheden og borgerne skal ske i

elektronisk form. Bestemmelsen giver således hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital

selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde, herunder regler om, at ansøgninger og øvrige

meddelelser m.v., der ikke indgives ved digital selvbetjening, skal afvises. Hovedparten af alle ansøgninger,

anmodninger, meddelelser m.v. fra borgeren til Seniorpensionsenheden forventes at blive omfattet af

obligatorisk digital selvbetjening.

Seniorpensionsenheden vil som følge heraf skulle afvise ansøgninger og meddelelser m.v., der ikke opfylder

det digitale formkrav, hvis borgeren ikke bliver undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening. Det vil som

udgangspunkt medføre, at der ikke vil blive truffet afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

2.3.2.2. Undtagelse fra krav om digital selvbetjening

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist

skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Det forventes, at de fastsatte regler bygger på

principperne i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser

m.v. om sociale ydelser m.v., som bl.a. regulerer, hvornår der kan ske fritagelse for obligatorisk

selvbetjening for ansøgninger, der indgives til Udbetaling Danmark vedrørende social pension.

Bekendtgørelsen er udmøntet i overensstemmelse med principperne for obligatorisk digital selvbetjening,

som blev indført i forbindelse med gennemførelse af bølgelovgivningen vedrørende obligatorisk digital på

udvalgte områder ved henvendelse til det offentlige.

Der kan således fastsættes regler om, at hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan

anvende digital selvbetjening, skal borgeren tilbydes, at ansøgningen indgives på en anden måde end ved

digital selvbetjening. Der skal for eksempel tages hensyn til borgere, der ikke har de fornødne it-mæssige

forudsætninger, for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borgere, der ikke har fornødent

kendskab til digitale værktøjer. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at afgørelser om at undtage

borgeren fra krav om obligatorisk digital selvbetjening skal træffes hurtigst muligt, det vil sige, som

udgangspunkt i forlængelse af den direkte kontakt med borgeren.

For at sikre en smidig sagsgang i forhold til ansøgninger om seniorpension foreslås det, at vurderingen af,

om en borger kan undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på grund af særlige forhold i forhold til en

ansøgning om seniorpension, foretages af kommunen. Dette vurderes at være hensigtsmæssigt, da

kommunen i forvejen har den generelle vejledningsforpligtigelse efter retssikkerhedsloven, og efter forslaget

skal have pligt til at vejlede konkret om muligheden for at søge om seniorpension og pligt til at yde hjælp til

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

digital selvbetjening. Kommunen vil derfor være bedst til at kende borgerens forudsætninger for at ansøge

om ydelsen eller indgive en meddelelse digitalt. Desuden er det i tillægsaftalen om ret til seniorpension for

nedslidte forudsat, at behandlingen af ansøgninger om seniorpension sker i samarbejde med kommunerne,

ligesom det forventes, at en del af de borgere, som søger om seniorpension, har været i kontakt med

kommunen om andre muligheder for hjælp forud for ansøgningen. Herudover træffer kommunerne i forvejen

afgørelse om, hvorvidt borgere skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks

sagsområder, og det forudsættes i lovforslaget, at Udbetaling Danmark også fremover vil have ansvaret for

udbetalinger og løbende regulering af seniorpensionen.

De nærmere arbejdsgange om samarbejdet og meddelelse af kommunens afgørelser om undtagelser fra krav

om digital selvbetjening til Seniorpensionsenheden, herunder hvilken kommunikationskanal borgere, der

bliver undtaget, herefter skal anvende, kan fastlægges i en samarbejdsaftale.

Som følge af forslaget om, at afgørelse om at undtage borgere med særlige behov på

Seniorpensionsenhedens område træffes af kommunen, foreslås det tillige, at Seniorpensionsenheden får

besked fra kommunen, når en borger er blevet undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening.

Seniorpensionsenheden vil på denne måde kunne se, at borgeren ikke er omfattet af kravet om digital

selvbetjening i forhold til en ansøgning eller meddelelse m.v.

Det foreslås endvidere, at kommunens afgørelser om afslag på at undtage borgeren fra obligatorisk digital

selvbetjening i henhold til lov om Seniorpensionsenheden kan påklages til Ankestyrelsen. Det foreslås

herudover, at Seniorpensionsenheden skal behandle en ansøgning om seniorpension i de tilfælde, hvor

borgeren klager over afslag på at blive undtaget fra kravet om digital selvbetjening, selv om ansøgningen

ikke er indgivet digitalt. Som konsekvens heraf foreslås det, at kommunen skal give Seniorpensionsenheden

besked om en sådan klage.

Det foreslås ligeledes i overensstemmelse med gældende lovgivning om obligatorisk digital selvbetjening, at

Seniorpensionsenheden i ekstraordinære tilfælde kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse, der

ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved

at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt. Der foreslås ikke selvstændig klageadgang over

Seniorpensionsenhedens beslutning om at se bort fra obligatorisk digital selvbetjening.

Endelig foreslås det, at hvis Seniorpensionsenheden vurderer, at det kan blive afgørende for en afgørelse om

tilkendelse af seniorpension, og det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt, kan Seniorpensionsenheden

acceptere ikke-digitale meddelelser fra borgeren. Det indebærer, at en ikke-digital meddelelse fra borgeren,

som har betydning for tilkendelse af ydelsen, vil kunne tages i betragtning, uanset at oplysningerne ikke er

indkommet via den digitale selvbetjeningsløsning, men eksempelvis telefonisk, hvis det efter sagens karakter

findes hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt. Det bemærkes, at Udbetaling

Danmark har en tilsvarende hjemmel til at modtage ikke-digitale meddelelser fra borgeren, som har

betydning for en korrekt udbetaling af ydelsen til borgeren, jf. § 13 i lov om Udbetaling Danmark.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 5-6.

2.4. Årsregnskab og revision

2.4.1. Gældende ret

Da Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution med myndighedsansvar, findes der ikke regler om,

hvordan der skal udarbejdes og aflægges regnskab i form af en årsrapport for administrationen af

seniorpensionsordningen eller regler om, hvordan årsrapporten skal revideres.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark vil efter de gældende regler fortsat skulle varetage alle opgaver vedrørende beregning

og udbetaling af seniorpension samt varetage opgaven med at træffe afgørelse om retten til at medtage en

tilkendt seniorpension ved fast bopæl i udlandet, jf. § 56 a i lov om social pension. Desuden udøver

Udbetaling Danmark efter § 62 i lov om social pension de beføjelser, som kommunerne har efter lov om

social pension, vedrørende seniorpension til personer med fast bopæl i udlandet.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget indeholder de overordnede krav om udarbejdelse af den regnskabsmæssige årsrapport for

Seniorpensionsenheden. Desuden indeholder forslaget bestemmelser om revision, som sikrer betryggende

indsigt i Seniorpensionsenhedens administration og økonomiske forhold. Årsrapporten vil omfatte udgifter,

indtægter, aktiver og passiver vedrørende administrationen af Seniorpensionsenhedens opgaver.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension får ansvaret for at udarbejde en årlig

årsrapport, der blandt andet skal bestå af et årsregnskab samt en ledelsesberetning.

Årsrapporten skal revideres af en statsautoriseret revisor efter princippet om god offentlig revisionsskik og

således, at der foretages både juridisk kritisk revision, forvaltningsrevision og finansiel revision.

Ledelsesberetningen skal indeholde en gennemgang af bestyrelsens væsentlige beslutninger i løbet af året,

herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i væsentlig grad påvirker administrationen og

Seniorpensionsenhedens økonomiske situation i både negativ og positiv retning.

Når bestyrelsen har godkendt årsrapporten, skal den efter forslaget sendes til beskæftigelsesministeren

sammen med revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal

den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision i

Seniorpensionsenheden. Det forventes, at beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætter nærmere regler om

revision inden for rammerne af denne lov og rigsrevisorloven og om rammerne for samarbejdet mellem

Rigsrevisor og den valgte revision i Seniorpensionsenheden, herunder at Rigsrevisionen orienteres om den

årlige revisionsplan.

Det foreslås, at der i medfør af bemyndigelsen kan fastsættes regler om, at Rigsrevisionen med hjemmel i

rigsrevisorlovens § 6, jf. § 4, kan gennemgå Seniorpensionsenhedens regnskaber. Ved gennemgang vil

Rigsrevisionen navnlig kunne påse, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkår for

virksomheden er opfyldt, og at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser. Desuden

vil Rigsrevisionen kunne påse, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne. Der

foreslås derudover fastsat regler om, at Rigsrevisionen enten direkte fra Seniorpensionsenheden eller gennem

vedkommende minister kan få alle materialer og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for

udførelsen af dennes hverv.

Ydelses- og administrationsregnskabet for udbetaling af seniorpension og for de opgaver, som Udbetaling

Danmark varetager efter de gældende regler i § 56 a og § 62 i lov om social pension, vil fortsat skulle være

en del af Udbetaling Danmarks

–

og dermed ikke Seniorpensionsenhedens

–

årsrapport og revision.

2.5. Tilsyn

2.5.1. Gældende ret

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der findes derfor ikke regler om tilsyn med

myndigheden.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse

lever op til sit ansvar for at sikre, at Seniorpensionsenheden administreres i overensstemmelse med

lovgivningen.

Dette svarer til de rammer for tilsyn, der er fastsat i forhold til bestyrelsen for Udbetaling Danmark, jf. § 19 i

lov om Udbetaling Danmark, og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov om den

selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Begge myndigheder administreres også med

teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås, at

beskæftigelsesministeren udfører sit tilsyn på grundlag af en beretning, som bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension årligt udarbejder samt den indsendte årsrapport vedlagt

revisionsprotokoller.

Det foreslås endvidere, at tilsynet udføres på baggrund af en årlig redegørelse fra Ankestyrelsen om

sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden.

Beskæftigelsesministeren vil herudover kunne anmode Ankestyrelsen om at foretage undersøgelser og

gennemgang af praksis på de områder, som den nye myndighed har myndighedsansvaret for.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil efter forslaget til § 7 få ansvaret for at sikre, at der i en

administrationsaftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension er tilstrækkelige og betryggende aftaler, der

medvirker til at sikre, at Seniorpensionsenheden drives i overensstemmelse med såvel denne lov og den

øvrige lovgivning, som har betydning for administrationen af seniorpensionsordningen, herunder lov om

social pension.

Beskæftigelsesministeren vil derfor ikke skulle kontrollere eller monitorere selve driften i

Seniorpensionsenheden, hvilket er bestyrelsens ansvar.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension af egen drift løbende skal orientere

beskæftigelsesministeren om alle forhold af særlig væsentlig karakter, som bestyrelsen vurderer har

betydning for tilsynet. En sådan situation kan f.eks. foreligge ved større systematiske fejl i sagsbehandlingen

eller ved større systemnedbrud, der vanskeliggør efterlevelse af borgernes rettigheder.

Der henvises til bemærkningerne til §§ 9-10.

2.6. Kommunernes administrationsbidrag

2.6.1. Gældende ret

Da Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution med myndighedsansvar, findes der ikke regler om,

hvordan administrationen skal finansieres.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at administrationsudgifterne til driften af Seniorpensionsenheden betales gennem et

administrationsbidrag fra kommunerne. Det er således kommunerne, der betaler alle administrationsudgifter

for den sagsbehandling, der skal foregå både i kommunerne og i Seniorpensionsenheden. Denne placering af

finansieringsansvaret understøtter et hensigtsmæssigt samarbejde om sagsbehandlingen mellem kommunerne

og Seniorpensionsenheden, som forventes konkretiseret i forbindelse med lovforslaget, som gennemfører

opgaveoverdragelsen fra kommunerne til Seniorpensionsenheden fra den 1. januar 2021.

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden hvert år skal fastsætte størrelsen af administrationsbidraget for

Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske og administrative bistand.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne vil således hvert år få et skøn over det kommende års administrationsbidrag og en meddelelse

om det endeligt fastlagte bidrag for det kommende år, som bidraget vedrører.

Reglerne for administrationsbidrag vil således følge principperne i lov om Udbetaling Danmark for

kommunernes betaling af administrationsbidrag for de opgaver, der er overført til Udbetaling Danmark fra

kommunerne.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om fordelingen af bidrag mellem

kommunerne. Det forventes, at fordelingen af administrationsbidraget mellem kommunerne ligeledes vil

følge fordelingen af administrationsbidraget mellem kommunerne efter lov om Udbetaling Danmark, hvor

bidraget fordeles mellem kommunerne efter indbyggertal.

Det foreslås, at administrationsbidraget vil kunne fritages for ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Administrationsbidraget vil efter forslaget blive opkrævet af Seniorpensionsenheden via de offentlige it-

systemer SKB og OBS.

Der henvises til bemærkninger til §§ 14-18.

2.7. Mindre konsekvensrettelser i anden lovgivning

Der foreslås en ændring af selskabsskatteloven, hvorefter Seniorpensionsenheden generelt skattefritages. Det

svarer til den skattefritagelse, der bl.a. i dag gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension og for Udbetaling

Danmark.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget medfører samlet set merudgifter efter skat og tilbageløb for 35,1 mio. kr. i 2020, 76,9 mio. kr. i

2021, 65,8 mio. kr. i 2022, 70,8 mio. kr. i 2023, 78,8 mio. kr. i 2024, 85,8 mio. kr. i 2025 og 83,8 mio. kr. i

2026.

Udgifter til etablering af Seniorpensionsenheden i 2020 finansieres af staten, den løbende drift fra 2021 og

frem finansieres af kommunerne, hvorfor det fremgår i nedenstående tabel som en kommunal merudgift.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt statslige konsekvenser

Heraf etableringsomkostninger

Heraf Ankestyrelsen

Heraf ydelser

I alt kommunale konsekvenser

Heraf Reserver og budgetregulering vedrørende indkomstoverførelser

Heraf Kommunalt lov- og cirkulæreprogram

I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb)

2020 2021 2022 2023 2024

35,1

0,0

35,1

-2,3

0,0

0,1

-2,4

87,8

23,2

64,6

85,5

1,9

0,0

1,1

0,8

84,8

48,5

36,3

86,7

11,4

0,0

1,1

10,3

88,5

56,9

31,6

19,9

0,0

1,1

18,8

2025

22,7

0,0

1,1

21,6

2026

21,7

0,0

1,1

20,6

94,5 104,4 101,7

63,0

31,5

73,0

31,4

70,3

31,4

99,9 114,4 127,1 123,4

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Virkning efter skat og tilbageløb

35,1

76,9

65,8

70,8

78,8

85,8

83,8

Forslaget om skattefritagelse for Seniorpensionsenheden har ingen umiddelbare konsekvenser for provenuet

af skatter og afgifter, da Seniorpensionsenheden ligesom staten og dens øvrige institutioner ikke vil blive

drevet med formål om at generere overskud.

Ydelseskonksekvenser

Forslaget skønnes at medføre en mertilgang til seniorpension samt en øget afgang fra en række andre ydelser.

Fuldt indfaset skønnes lovforslaget at medføre ca. 1.000 flere fuldtidspersoner på seniorpension i forhold til

det skønnede i lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af

seniorpension) af 27. december 2019.

Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter til seniorpensionsordningen på i alt 68,7 mio. kr. i 2021,

144,2 mio. kr. i 2022, 168,8 mio. kr. i 2023, 186,8 mio. kr. i 2024, 215,9 mio. kr. i 2025 og 206,7 mio. kr. i

2026 før skat og tilbageløb.

Dette modgås af øget afgang fra kontanthjælp, ressourceforløb, jobafklaring, sygedagpenge, ledighedsydelse

og fleksjob. De samlede ydelseskonsekvenser af lovforslaget skønnes samlet at være 20,8 mio. kr. i 2021,

49,3 mio. kr. i 2022, 67,2 mio. kr. i 2023, 81,8 mio. kr. i 2024, 94,6 mio. kr. i 2025 og 90,9 mio. kr. i 2026

før skat og tilbageløb.

Tabel 2. Ydelseskonsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt ydelseskonsekvenser

I alt øvrige ydelser

Heraf stat

Heraf kommune

I alt seniorpension

Heraf stat

Heraf kommune

2021

20,8

2022

49,3

2023

67,2

2024

81,8

2025

94,6

2026

90,9

-47,9 -94,9 -101,6 -105,0 -121,3 -115,8

-17,7

-30,2

-32,3

-62,6

-29,9

-71,7

168,8

40,2

128,6

-27,0

-78,0

186,8

45,8

141,0

-31,2

-90,1

215,9

52,8

163,1

-29,9

-85,9

206,7

50,5

156,2

68,7 144,2

15,3

33,1

53,4 111,1

Administration

Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden overtager ansvaret for at tilkende seniorpension fra 1. januar

2021.

For kommunerne betyder forslaget, at kommunerne fortsat skal oplyse sagerne, mens afgørelsen om

seniorpension træffes i Seniorpensionsenheden. Denne ændring skønnes at medføre kommunale

mindreudgifter til administration på 2,3 mio. kr. i 2021 og 1,7 mio. kr. årligt herefter.

Som følge af færre modtagere af en række ydelser, som administreres af kommunerne, skønnes kommunerne

at have mindreudgifter til samtaler og lægeerklæringer for disse ydelsesmodtagere.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

I alt skønnes udgifterne til kommunal administration reduceret med 2,4 mio. kr. i 2021, 2,2 mio. kr. i 2022,

2,4 mio. kr. i 2023, 2,5 mio. kr. i 2024 og 2,6 mio. kr. fuldt indfaset.

Udgifterne til drift af Seniorpensionsenheden finansieres fra 2021 af kommunerne.

Tabel 3. Administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt administrative konsekvenser

Ankestyrelsen

Kommunal administration

Heraf ændring samtaler

Heraf ændring DUT adm.

Heraf ændring lægeerklæringer

Seniorpensionsenheden

Heraf etablering (statslig udgift)

Heraf driftsudgifter til sagsbehandling mv. (kommunal udgift)

2020 2021 2022 2023 2024 Fuldt indfaset

35,1

0,0

35,1

0,0

64,7

0,1

-2,4

-0,3

-2,3

0,2

67,0

0,0

67,0

37,4

1,1

-2,2

-0,6

-1,7

0,1

38,5

0,0

38,5

32,7

1,1

-2,4

-0,8

-1,7

0,1

34,0

0,0

34,0

32,6

1,1

-2,5

-0,9

-1,7

0,1

34,0

0,0

34,0

32,5

1,1

-2,6

-1,0

-1,7

0,1

34,0

0,0

34,0

Det er skønnet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, at etablering af Seniorpensionsenheden i 2020 vil

medføre merudgifter til implementering i størrelsesordenen 35 mio. kr. Arbejdsmarkedets Tillægspension

godtgøres for sine udgifter hertil.

I forbindelse med, at Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelser vedrørende tilkendelse af seniorpension,

skal der udvikles et nyt modul i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Sharepointløsning til

indberetning af afgørelser i seniorpensionssager på lige fod med de moduler, der i dag er udviklet til

indberetning af afgørelser i førtidspensionssager. Løsningen skønnes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. i

2020.

Der afsættes 0,1 mio. kr. årligt fra 2021 til Ankestyrelsens redegørelse, jf. lovforslagets § 10, stk. 1. Fra 2022

afsættes der 1,0 mio. kr. årligt til Ankestyrelsen til gennemførelse af praksisundersøgelser på området, jf.

lovforslagets § 10, stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan beslutte, at praksisundersøgelserne ikke gennemføres

årligt, jf. lovforslagets § 10, stk. 3. De 1,0 mio. kr. til Ankestyrelsen bortfalder i de år, hvor ministeren

beslutter, at undersøgelsen ikke gennemføres.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har skønnet over de administrative driftsudgifter i forbindelse med

sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden. Driftsudgifterne forventes at være højst i 2021, da tilgangen til

seniorpensionsordningen forventes at være størst i ordningens to første år.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skønner, at driftsudgifterne vil udgøre 67,0 mio. kr. i 2021, 38,5 mio. kr. i

2022 og herefter 34,0 mio. kr. årligt. Udgifterne dækker over direkte udgifter til sagsbehandling, IT

fælleudgifter, udgifter til klinisk funktion og indhentning af lægeerklæringer fra praktiserende læger m.v.

Regelgrundlaget for indhentning af denne type oplysninger vil fremgå af det lovforslag, som overfører

afgørelseskompetencen fra kommunerne til Seniorpensionsenheden, der forventes fremsat i efteråret 2020.

Udgifter til drift af Seniorpensionsenheden finansieres fra 2021 og frem af kommunerne.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget om etableringen af Seniorpensionsenheden er i overensstemmelse med princip 2 om, at

kommunikation skal ske digitalt, idet der i loven foreslås en bemyndigelsesbestemmelse, der forventes

udmøntet således, at alle ansøgninger og oplysninger om seniorpension vil skulle indsendes digitalt til

Seniorpensionsenheden. Der forventes at blive fastsat regler om, at borgere kan få hjælp til digital

selvbetjening i kommunerne. Og endelig forventes der fastsat regler om, at visse borgere helt eller delvist

skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation efter de eksisterende principper for digital

selvbetjening. Der skal for eksempel tages hensyn til borgere, der ikke har de fornødne it-mæssige

forudsætninger, for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borgere, der ikke har fornødent

kendskab til digitale værktøjer. Et afslag på at indgive ansøgning på anden måde end ved digital

selvbetjening vil kunne påklages af borgeren til Ankestyrelsen. Bestemmelsen forudsættes udmøntet i

overensstemmelse med de fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer, herunder gennemførelse af lovgivningen

vedrørende obligatorisk digital selvbetjening.

Det fremgår af lovforslaget, at Seniorpensionsenheden skal anvende systemerne SKB og OBS. Det betyder,

at alle økonomiske transaktioner, f.eks. betaling af kommunernes administrationsbidrag, jf. forslaget til § 18,

skal ske via StatensKoncernBetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. lov om offentlige

betalinger m.v., eller via tilsvarende systemer. Bestemmelsen er således i overensstemmelse med princip 7

om anvendelse af offentlig it-infrastruktur. Derudover er bestemmelsen formuleret teknologineutralt.

Lovforslaget indeholder ikke andre bestemmelser, der er relevante i forhold til de øvrige principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil som teknisk og administrativ leverandør etablere en ny it-løsning til

brug for administrationen af tilkendelse af seniorpension, som vurderes at være en it-teknisk enkel løsning at

udvikle og implementere.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De 5 principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale

teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2)

teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig

digitalisering, vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Efter gældende regler i lov om social pension skal ansøgning om seniorpension indgives til borgerens

bopælskommune. Desuden har ansøgere om seniorpension efter gældende regler ret til et møde med den eller

de relevante personer i kommunen, før der træffes afgørelse i borgerens sag.

Forslaget indebærer, at borgerne fra den 1. januar 2021 skal ansøge om seniorpension hos

Seniorpensionsenheden. Som det er tilfældet ved andre ATP-administrerede ordninger, vil

Seniorpensionsenheden ikke blive indrettet med henblik på, at borgeren kan mødes med den person i

Seniorpensionsenheden, der træffer afgørelse i sagen inden sagen afgøres. Når Seniorpensionsenheden

overtager ansvaret for tilkendelse af seniorpension, vil det fortsat være muligt for ansøgere om seniorpension

at møde i kommunen i relation til vejledning og bistand i forbindelse med ansøgning af seniorpension.

Desuden vil borgeren have mulighed for at møde op i kommunen i forbindelse med oplysningen af den

konkrete sag, som i en hvis udstrækning skal varetages af kommunen, før sagen sendes til endelig afgørelse i

Seniorpensionsenheden.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget medfører, at der vil blive fastsat regler i en bekendtgørelse om, at borgerne fra den 1. januar

2021 som udgangspunkt vil skulle søge om seniorpension digitalt efter de eksisterende principper for digital

selvbetjening. Kommunerne vil i fornødent omfang skulle hjælpe borgere med kontakt til

Seniorpensionsenheden, f.eks. i forbindelse med indgivelse af digitale ansøgninger og kontakten i øvrigt og i

forbindelse med en eventuel vurdering af, hvorvidt borgeren kan fritages fra krav om digital kommunikation.

Det forventes, at der vil blive fremsat et lovforslag i efteråret 2020, der fra den 1. januar 2021 overfører

opgavekompetencen fra kommunerne til Seniorpensionsenheden, og som fastsætter nærmere regler om

Seniorpensionsenhedens samarbejde med kommunerne om sagerne, herunder regler om at en stor del af

sagsoplysningen fortsat vil skulle varetages af kommunerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring den med frist den 30. marts 2020 hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen,

Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen

AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets

Ydelsesudvalg, Business Danmark, , Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Frie

Fagforening Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske

Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for

Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes revision, Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lederne,

Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for

psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND,

Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget skønnes at medføre

statslige mindreudgifter for 2,4 mio. kr. i

2021.

Stat:

Lovforslaget skønnes at medføre

merudgifter for:

35,1 mio. kr. i 2020

0,8 mio. kr. i 2022

10,3 mio. kr. i 2023

18,8 mio. kr. i 2024

21,6 mio. kr. i 2025

20,6 mio. kr. i 2026

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at medføre

merudgifter for:

87,8 mio. kr. i 2021

84,8 mio. kr. i 2022

88,5 mio. kr. i 2023

94,5 mio. kr. i 2024

104,4 mio. kr. i 2025

101,7 mio. kr. i 2026

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslagets administrative

konsekvenser forventes at medføre

følgende merudgifter for hhv. stat,

kommuner og regioner:

Stat:

35,1 mio. kr. i 2020

Kommune:

64,6 mio. kr. i 2021

36,3 mio. kr. i 2022

31,6 mio. kr. i 2023

31,5 mio. kr. i 2024

31,4 mio. kr. fuldt indfaset

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ingen

Lovforslaget medfører, at der skal

ansøges om seniorpension hos

Seniorpensionsenheden. Borgeren vil

som udgangspunkt skulle søge digitalt,

men vil kunne undtages herfra.

En del af sagsoplysningen vil fortsat

skulle varetages af kommunerne, og

kommunerne skal i fornødent omfang

hjælpe borgere med kontakt til

Seniorpensionsenheden f.eks. i

forbindelse med indgivelse af digitale

ansøgninger og kontakten i øvrigt og i

forbindelse med en eventuel vurdering

af, om borgeren skal fritages fra krav

om digital kommunikation.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering]

/Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der eksisterer ikke gældende regler om Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at oprette en ny selvstændig, selvejende institution, som har til formål at tilkende

seniorpension, og som tillægges myndighedsansvaret opgaverne efter lovforslagets kapitel 2.

Den selvejende institution får navnet Seniorpensionsenheden og oprettes som en offentligt reguleret

institution, det vil sige en særskilt juridisk enhed med Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse som

bestyrelse, og med egen formue.

Seniorpensionsenheden skal tilkende seniorpension i overensstemmelse med reglerne i lov om social

pension, som forventes justeret ved et lovforslag, der forventes fremsat i efteråret 2020 således, at

myndighedsansvaret for tilkendelse af seniorpension overføres fra kommunerne til Seniorpensionsenheden

fra den 1. januar 2021. Det er forudsat i

Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,

at den

nye myndigheds behandling af ansøgninger om seniorpension skal ske i samarbejde med kommunerne, som

skal medvirke til at oplyse sagerne, mens Udbetaling Danmark fortsat skal have ansvaret for udbetaling og

løbende regulering af seniorpensionen.

Seniorpensionsenheden vil være omfattet af forvaltningsretlige regler som f.eks. lov om offentlighed i

forvaltningen, forvaltningsloven og Folketingets Ombudsmands kompetence.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i § 7, at Seniorpensionsenhedens opgaver varetages med teknisk og administrativ bistand fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås derfor i

§ 1, stk. 2,

at Seniorpensionsenheden får juridisk hjemsted i Hillerød Kommune, hvor

Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemsted. Spørgsmålet om juridisk hjemsted har primært betydning

for vurderingen af, hvor myndigheden f.eks. sagsøges og beskattes.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Efter gældende regler i § 26 d i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om

seniorpension.

Det foreslås i

§ 2,

at Seniorpensionsenheden skal varetage de opgaver, som tillægges myndigheden i henhold

til denne lov og efter lov om social pension.

Henvisningen til denne lov følger af, at Seniorpensionsenheden foreslås at skulle varetage en række opgaver

vedrørende vejledning m.v. efter denne lovs kapitel 3.

Det forventes, at Seniorpensionsenheden vil få tillagt opgaven med at tilkende seniorpension efter lov om

social pension fra den 1. januar 2021. Myndighedsansvaret for at tilkende seniorpensionen vil herefter

overgå fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Efter de gældende regler i § 7, stk. 1, i forvaltningsloven skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang

yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens

sagsområde.

Seniorpensionsenheden vil således som ny selvejende institution med myndighedsansvar være omfattet af de

gældende regler i forvaltningslovens § 7 om vejledning og almindelige forvaltningsretlige principper herom.

Det betyder, at Seniorpensionsenheden vil være forpligtet til i sædvanligt omfang at sørge for almindelig

vejledning om mulighederne for at ansøge om seniorpension på borger.dk, og at svare på skriftlige eller

telefoniske henvendelser fra borgere, som har konkrete spørgsmål til en sag om tilkendelse af seniorpension.

Efter forvaltningslovens § 7 vil Seniorpensionsenheden for eksempel også være forpligtet til

–

efter en

konkret vurdering af borgerens behov - at sørge for og betale for tolkebistand, for eksempel ved oversættelse

af breve.

Der foreslås derfor ikke fastsat nærmere regler om Seniorpensionsenhedens forpligtelser til at vejlede inden

for eget sagsområde.

Efter de gældende regler i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal

kommunalbestyrelsen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der

findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.

Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden

myndighed eller efter anden lovgivning.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

§ 3, 1. pkt., 1. led,

at Seniorpensionsenheden skal henvise borgere til kommunen, hvis borgeren

skønnes at have behov for helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område. Seniorpensionsenheden skal dog fortsat vejlede om eget sagsområde, efter

forvaltningslovens § 7.

Bestemmelsen indebærer ikke, at Seniorpensionsenheden har pligt til at foretage en vurdering af, om alle

borgere, der søger om seniorpension, har behov for helhedsorienteret vejledning hos kommunen, men kun i

de tilfælde, hvor kontakten til borgeren i øvrigt giver anledning til det, for eksempel hvis borgeren i en

telefonsamtale eller en skriftlig henvendelse spørger til ydelser og hjælp, der ikke hører under

Seniorpensionsenhedens sagsområde.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Seniorpensionsenheden samtidig vejleder borgeren om mulighederne

for at læse mere om sine rettigheder efter den sociale lovgivning på borger.dk og om mulighederne for at

søge om kommunale kontante ydelser og økonomiske tilskud digitalt.

Efter forslaget til

1. pkt., 2. led,

skal Seniorpensionsenheden henvise borgere, der vurderes at have behov for

personlig bistand efter forslaget til § 4, stk. 2, til at få hjælp i kommunerne. Det drejer sig om borgere, der

har brug for hjælp til at benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger som

Seniorpensionsenheden stiller til rådighed, jf. forslaget til § 4, stk. 2, samt borgere med særlige behov, der

har brug for særlig bistand efter forslaget til § 4, stk. 3. Bestemmelsen sigter primært på de situationer, hvor

borgeren har henvendt sig til Seniorpensionsenheden med henblik på at få hjælp til at indgive ansøgninger

m.v. digitalt, men hvor telefonisk eller skriftlig bistand fra Seniorpensionsenheden har vist sig at være

utilstrækkeligt. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 4, stk. 2.

Det foreslås i

2. pkt.,

at Seniorpensionsenheden efter en konkret vurdering skal formidle den indledende

kontakt til kommunen, hvis Seniorpensionsenheden er i kontakt med en borger, der formodes at være

omfattet af forslaget til § 4, stk. 2, det vil sige at borgeren har et særligt behov for bistand til at varetage sine

interesser. Forpligtelsen til at henvise borgeren til kommunen indtræder, hvis Seniorpensionsenheden ikke

selv kan hjælpe borgeren via telefonisk bistand, vejledning eller skriftlig korrespondance. Der henvises til

bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 2, for en nærmere beskrivelse af, hvornår en borger kan antages at

have et særligt behov.

Seniorpensionsenhedens vurdering af, om borgeren skal henvises til kommunen kan ikke selvstændigt

påklages til Ankestyrelsen.

Til § 4

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om vejledning af

borgere med særlige behov ud over de almindelige forvaltningsretlige regler om myndigheders

vejledningsforpligtelse f.eks. efter forvaltningslovens § 7.

I lov om Udbetaling Danmark er der fastsat særlige regler om kommunernes pligt til at hjælpe borgere med

særlige behov på områder, som varetages af Udbetaling Danmark.

Ikke-digitalt parate borgere

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at kommunen i fornødent omfang skal yde bistand til borgere, som er mødt frem i

kommunen, og som vurderes ikke at kunne benytte sig af de digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger,

som Seniorpensionsenheden stiller til rådighed. Det kan være vejledning på internettet om seniorpension og

vejledninger til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Med digitale selvbetjeningsløsninger forstås

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

primært mulighederne for at indgive ansøgning og meddelelser til Seniorpensionsenheden, jf. forslaget til § 5

om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation.

Forslaget indebærer herudover, at kommunen kan henvise fremmødte borgere, der forudsættes at have de

fornødne kompetencer til at indgive ansøgninger digitalt og anvende digitale selvbetjeningsløsninger, til

telefonisk support hos Seniorpensionsenheden. Fremmødte borgere er borgere, der fysisk møder op for at få

hjælp i kommunen. Borgere, der kontakter kommunen telefonisk for at få hjælp til at indgive ansøgninger

digitalt m.v., kan henvises til hjælp og vejledning i Seniorpensionsenheden. Borgere med særlige behov, der

kontakter kommunen pr. telefon, vil dog kunne modtage hjælp i kommunen efter forslaget til stk. 2. Der

henvises til beskrivelsen af borgere med særlige behov nedenfor.

Det må bero på en konkret vurdering, hvori hjælpen efter forslaget skal bestå. For eksempel kan borgere, der

udtrykker usikkerhed om brugen af selvbetjeningsløsninger, få hjælp til at finde flere informationer om

seniorpension på internettet og få vist, hvor de digitale selvbetjeningsløsninger findes. Herudover kan

borgeren få hjælp til at anvende sin NemID.

Borgere med særlige behov

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

at kommunen i fornødent omfang og efter foranledning af borgeren i en række

situationer skal yde bistand til borgere, som vurderes at have særlige behov, og som ønsker at søge om

seniorpension.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, hvorefter borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og § 5 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter en myndighed skal behandle ansøgninger og

spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at få hjælp efter den sociale lovgivning.

Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om en borger med særlige behov, og hvilken hjælp den

enkelte borger vurderes at have brug for. Der skal foretages en helhedsvurdering af borgeren, hvor der tages

hensyn til faktorer som psykiske eller fysiske handicap, manglende sprogkundskaber, alder, erfaringer med

digitale medier, svære sociale problemer m.v. Der kan i den forbindelse lægges vægt på borgerens

beskrivelse af sine egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at

søge om seniorpension hos Seniorpensionsenheden. Medarbejderen må ud fra en helhedsvurdering af

borgeren bedømme, hvilken hjælp borgeren eventuelt kan have brug for fra sag til sag. Borgerens egen

beskrivelse af behovet for at modtage hjælp skal tillægges en betydelig vægt i kommunens vurdering af,

hvilken hjælp borgeren skal modtage.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at kommunen i fornødent omfang skal hjælpe borgere med særlige behov med at

udfylde og indgive ansøgninger til Seniorpensionsenheden. Kommunens bistand vil primært bestå i at

vejlede borgeren om, hvilke felter der skal udfyldes i en ansøgning, og at hjælpe borgeren med at vedlægge

de oplysninger, som eventuelt er relevante for ansøgningen om seniorpension, som kommunen, der skal

medvirke til oplysningen af seniorpensionssagerne, må formodes at have et særligt kendskab til.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at kommunen skal sørge for, at en borger med særlige behov kan medvirke ved

behandlingen af sin sag. Bestemmelsen supplerer bestemmelserne i forslaget til stk. 2, nr. 1, og omfatter både

ansøgningen om seniorpension hos Seniorpensionsenheden, og eventuel opfølgning i forbindelse med sagens

behandling. Kommunen skal således efter en konkret vurdering hjælpe borgeren med at indsende eventuelt

nødvendige supplerende oplysninger til Seniorpensionsenheden, hjælpe borgeren med at forstå en

partshøring eller et afslag på seniorpension, og vejlede borgeren i forbindelse med en eventuel klage over en

afgørelse om seniorpension

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at kommunen i fornødent omfang skal varetage kontakten til

Seniorpensionsenheden på borgerens vegne. Bestemmelsen foreslås også at omfatte tilfælde, hvor borgeren

har brug for rådgivning og vejledning om en verserende sag. Forslaget til nr. 3 giver ikke borgeren ret til

kontakt med en bestemt person i kommunen under hele sagsforløbet. Borgeren bør dog vide, hvor i

kommunen borgeren kan henvende sig for at høre nyt om sin sag.

Forslaget til § 4, stk. 1 og 2, medfører ikke, at kommunen kan udøve myndighedsbeføjelser i forhold til

Seniorpensionsenheden. Bestemmelsen forpligter alene kommunen til at give borgeren den vejledning og

bistand, der er beskrevet i bestemmelserne. Borgeren kan ikke indgå aftale med kommunen om at blive

partsrepræsenteret af kommunen, idet kommunens hjælp alene kan bestå i at yde praktisk bistand.

De foreslåede regler svarer til de tilsvarende regler om vejledning i lov om Udbetaling Danmark.

Klage over manglende bistand i kommunen

Borgeren vil ikke selvstændigt kunne klage over kommunens vurdering af, om borgeren har behov for

personlig bistand, herunder om hjælpen har været tilstrækkelig, da der ikke er tale om en afgørelse.

Ankestyrelsen vil dog i forbindelse med klagebehandling af en materiel afgørelse om seniorpension kunne

tage stilling til, om borgeren er blevet vejledt tilstrækkeligt og eventuelt har fået den fornødne bistand. Hvis

kommunen for eksempel har glemt at vejlede borgeren om muligheden for at søge om seniorpension eller

ikke har hjulpet en borger, der vurderes at have et særligt behov, med at sende en ansøgning til

Seniorpensionsenheden, vil borgeren kunne blive stillet, som om borgeren fra begyndelsen havde modtaget

korrekt vejledning og bistand. Det svarer til Ankestyrelsens praksis i forhold til helhedsorienteret vejledning

efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgeren vil herudover kunne klage

til borgmesteren i kommunen over personalets optræden, manglende hjælp m.v.

Til § 5

Efter gældende regler i § 26 b i lov om social pension indgives ansøgning om seniorpension til

bopælskommunen. Der er efter de gældende regler ikke krav om, at ansøgningen om seniorpension til

kommunen skal ske i elektronisk form.

Der er i den sociale lovgivning i øvrigt i vid udstrækning fastsat regler om digital kommunikation efter de

principper, som er fastsat i bølgelovgivning vedrørende obligatorisk digital selvbetjening i overensstemmelse

med de fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer, og som bl.a. også gælder på Udbetaling Danmarks

sagsområder.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at der gives beskæftigelsesministeren bemyndigelse til på Seniorpensionsenhedens

sagsområde at fastsætte regler om, at kommunikation mellem Seniorpensionsenheden og andre myndigheder

og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Det forudsættes i den forbindelse, at der i

den forventede opfølgende lovgivning om overdragelse af afgørelseskompetencen fra kommunerne til

Seniorpensionsenheden i sager om seniorpension fastsættes regler om, at ansøgning om seniorpension skal

indgives til Seniorpensionsenheden.

Forslaget giver hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger om

seniorpension skal indgives digitalt, at øvrige meddelelser fra borgeren til Seniorpensionsenheden skal

sendes digitalt, og at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Seniorpensionsenheden

via digitale medier. Der kan herunder fastsættes regler om, at ansøgninger om seniorpension, der ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

indgives ved digital selvbetjening, skal afvises af Seniorpensionsenheden. For at sikre, at kommunikationen

kan ske i elektronisk form, foreslås det herudover, at beskæftigelsesministeren på de områder, hvor der

indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital

kommunikation, for eksempel ved indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige

erklæringer m.v.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Seniorpensionsenheden og borgeren, skal der i

overensstemmelse med de gældende principper for obligatorisk digital selvbetjening tages hensyn til, at

nogle grupper af borgere ikke har de fornødne forudsætninger for at anvende it, for eksempel borgere med

særlige behov eller ældre borgere, der ikke har det fornødne kendskab til digitale værktøjer. Det foreslås

derfor i

§ 5, stk. 2,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse grupper af borgere helt eller

delvis skal være undtaget fra krav om digital kommunikation.

Borgere, der er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er ikke nødvendigvis den samme gruppe, som er

omfattet forslaget til § 4, stk. 2, der regulerer, hvilke borgere med særlige behov, som har behov for bistand

fra kommunen ved kontakt til Seniorpensionsenheden. En borger, der undtages fra digital kommunikation

efter forslaget til § 5, stk. 2, har derfor for eksempel ikke automatisk ret til hjælp efter forslaget til § 4, stk. 2.

Forslaget til § 5, stk. 2, vil i øvrigt blive udmøntet i overensstemmelse med principperne i bekendtgørelse om

obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., som

regulerer, hvornår der kan ske fritagelse for obligatorisk selvbetjening for ansøgninger, der indgives til

Udbetaling Danmark vedrørende bl.a. social pension. Da det efter forslagets § 6 vil være kommunerne, som

skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren kan fritages fra krav om digital kommunikation, vil reglerne

blive udarbejdet efter dialog med KL om den praktiske og it-mæssige håndtering i kommunerne.

Det bemærkes, at Udbetaling Danmark efter

Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

fortsat skal stå for udbetalinger og løbende regulering af seniorpensionen efter overdragelse af

myndighedskompetencen fra kommunerne til Seniorpensionsenheden til at tilkende seniorpension, og at

reglerne om digital selvbetjening således er tilsvarende, hvis borgeren skal give Udbetaling Danmark

oplysninger i sagen vedrørende den efterfølgende udbetaling af seniorpension.

Ved udstedelse af regler efter forslaget til § 5, stk. 1-2, skal beskæftigelsesministeren sikre, at

Seniorpensionsenhedens sagsbehandlingssystem lever op til de forvaltningsretlige og øvrige

lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes

udmøntet således, at forvaltningsretlige krav bliver overholdt. For eksempel skal borgeren fortsat have

mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag og kunne lade sig repræsentere af andre, når de som

led i en sag kommunikerer med Seniorpensionsenheden. Det forudsættes derfor, at hjemlen i forslagets § 5,

stk. 1, ikke kan udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Seniorpensionsenheden

på andre måder end ved digital kommunikation.

Til § 6

Efter de gældende regler i lov om pension er der ikke krav om, at ansøgningen eller andre meddelelser om

seniorpension skal ske i elektronisk form, eller at der kan foretages undtagelse herfra, og dermed heller ikke

regler om, hvem der skal træffe beslutning om, at borgeren skal undtages fra et eventuelt fastsat krav om

digital kommunikation.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at en afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra krav om digital

selvbetjening efter regler fastsat i medfør af forslaget til § 5, stk. 1-2, skal træffes af kommunalbestyrelsen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Det vil sige, at kommunen træffer afgørelse om at undtage borgeren fra obligatorisk digital selvbetjening i

forhold til ansøgning og meddelelser om seniorpension.

Kommunens afgørelse om at undtage borgeren fra obligatorisk digital selvbetjening i forhold til ansøgninger

og meddelelser om seniorpension hænger tæt sammen med kommunens forpligtelse til at bistå borgere med

vejledning og konkret hjælp til at indgive en ansøgning om seniorpension til Seniorpensionsenheden, jf.

forslaget til §§ 3-4.

Med henblik på, at Seniorpensionsenheden kan administrere de retlige virkninger af en afgørelse om, at en

borger er undtaget fra kravet om digital selvbetjening, foreslås det i

stk. 1, 2. pkt.,

at kommunen har pligt til

at give Seniorpensionsenheden besked om, at borgeren er undtaget fra krav om digital selvbetjening.

Det vil forpligte kommunen til at give besked af egen drift, det vil sige uden forudgående anmodning fra

Seniorpensionsenheden. Oplysninger om en undtagelse forudsættes meddelt hurtigst muligt til

Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1. om at undtage borgeren fra krav

om digital selvbetjening på grund af særlige forhold, kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel

10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Forslaget medfører blandt andet, at

kommunen, som det også er tilfældet med andre afgørelser, skal genvurdere sagen inden for 4 uger og

automatisk sende den videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at Seniorpensionsenheden skal behandle ansøgningen eller meddelelsen m.v.,

selvom den ikke er indgivet digitalt, hvis borgeren klager over afgørelsen om ikke at være undtaget fra

digital selvbetjening. Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden har pligt til at behandle ansøgningen,

selvom ansøgningen ikke er indgivet digitalt.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at kommunen skal give Seniorpensionsenheden besked om, at en borger klager

over kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2, 1. pkt. Beskeden forudsættes afsendt umiddelbart efter

modtagelsen af klagen.

En oplysning om, at en borger er undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, og at en borger eventuelt har

klaget over en afgørelse om ikke at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, er en ikke-følsom

personoplysning, som kan videregives fra kommunen til Seniorpensionsenheden efter

databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af personoplysninger bl.a. er lovlig, hvis

behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e.

Kommunen og Seniorpensionsenheden vil herudover skulle overholde de til enhver til gældende regler om

datasikkerhed, herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 om lovlighed, rimelighed og

gennemsigtighed, formålsbegrænsning og dataminimering.

Seniorpensionsenheden vil derfor ikke med forslaget kunne få oplysninger om begrundelsen for, hvorfor

borgeren er undtaget fra kravet om digital selvbetjening, eller hvorfor borgeren har klaget over kommunens

afgørelse om ikke at blive undtaget fra kravet.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse

m.v., der ikke er blevet undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk

vurdering er klare fordele ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt.

Udover særlige forhold hos borgeren kan der også forekomme ekstraordinære situationer, hvor

omstændighederne ved ansøgningen, meddelelsen m.v. eller Seniorpensionsenhedens forhold gør, at der ikke

skal ansøges eller gives meddelelse m.v. om ydelser ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

fordi Seniorpensionsenheden vurderer, at det samlet set vil være mest effektivt at fravige kravet om digital

selvbetjening. Muligheden for at undlade at afvise ansøgninger eller meddelelser, der ikke er indgivet ved

digital selvbetjening, skal imødekomme, at der kan være situationer, hvor det ud fra en samlet vurdering kan

være mere økonomisk hensigtsmæssigt for Seniorpensionsenheden at behandle en ansøgning eller

meddelelse m.v., selvom den ikke indgives ved digital selvbetjening.

Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor Seniorpensionsenhedens digitale selvbetjeningsløsning ikke er

indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Seniorpensionsenheden eksempelvis kunne

anvise borgeren en anden måde at ansøge eller indgive meddelelsen på, hvis Seniorpensionsenhedens

selvbetjeningsløsning er ude af drift.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise meddelelser, hvis det efter

sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt. Bestemmelsen vil

primært finde anvendelse, hvor borgeren afgiver oplysninger til Seniorpensionsenheden på anden måde end

digitalt, eksempelvis telefonisk, og hvor oplysningen kan betyde en anden vurdering af borgerens sag, hvis

ikke Seniorpensionsenheden lader oplysningen indgå i sagen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor

Seniorpensionsenheden vil anse en ikke-digital meddelelse for modtaget for at kunne leve op til sin

forpligtelse til at sikre en korrekt tilkendelse af ydelsen.

Seniorpensionsenheden vil, som det er tilfældet efter gældende regler, have notatpligt i henhold til

offentlighedsloven. Seniorpensionsenheden skal i de tilfælde, hvor de undlader at afvise en meddelelse, der

ikke indgives digitalt, så vidt muligt vejlede borgeren om det digitale formkrav og de mulige konsekvenser

ved ikke at overholde dette.

Der foreslås ikke at være selvstændig klageadgang over Seniorpensionsenhedens beslutning om at se bort fra

digitaliseringskravet efter forslaget til § 6, stk. 3. Ankeinstansen vil dog i forbindelse med en klage over en

afgørelse truffet af Seniorpensionsenheden kunne tage stilling til, hvornår en ansøgning anses for at være

indgivet til Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i

stk. 4,

at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

modtageren.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre

sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør

sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan

behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i et

modtagelsessystemet eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses

normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning m.v., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november,

er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder og gør sig

bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. I de tilfælde,

hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden eksempelvis arbejdstids

ophør, må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår

anmeldelsen skal være indgivet, altså kommet frem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med

myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på

det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen

m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Til § 7

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om ledelse af

myndigheden.

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden skal administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at Seniorpensionsenheden ledes af Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, jf.

kapitel 7 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter forslaget til stk. 1 er Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse overordnet ansvarlig for

administrationen af seniorpensionsordningen, mens den daglige drift af Seniorpensionsenheden overlades til

Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration, jf. forslaget til stk. 2 nedenfor.

Bestyrelsen får således til opgave at træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende

sagsbehandlingen m.v. i Seniorpensionsenheden og at fastsætte de overordnede mål og rammer for

administrationen, som skal varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i

stk. 2,

at Seniorpensionsenhedens opgaver efter loven varetages med administrativ og teknisk

bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Administrationen i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

således varetage de opgaver vedrørende sagsbehandlingen og tilkendelsen af seniorpension, som tillægges

Seniorpensionsenheden i henhold til denne lov og lov om social pension.

Seniorpensionsenhedens kontakt til borgerne og offentligheden vil efter forslaget altid ske fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension i Seniorpensionsenhedens navn.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal administrere og levere bistanden til

Seniorpensionsenheden på omkostningsdækket basis. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder eventuelle krav fra tredjemand forbundet med

administrationen af Seniorpensionsenheden. Når administrationen, sagsbehandlingen, den it-mæssige

understøttelse, personale, andre ressourcer m.v. leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden

avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få alle rettighederne til det it-programmel og det it-

udstyr, som anvendes ved leveringen af ydelser til Seniorpensionsenheden i henhold til

administrationsaftalen, som skal indgås med bestyrelsen. Ved et eventuelt ophør af administrationen hos

Arbejdsmarkedets Tillægspension er Seniorpensionsenheden berettiget til at få udleveret data fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension samt kopi af det specialudviklede programmel med tilhørende

dokumentation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har udviklet. Retten til kopi gælder ikke programmel,

der er købt, lejet eller leaset. Programmel, der er internt udviklet til anden anvendelse end alene for

Seniorpensionsenheden, kan Seniorpensionsenheden opnå ret til en kopi af mod betaling ved et eventuelt

ophør af samarbejdet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De dele af Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger til administration af Seniorpensionsenheden,

som ikke kan henføres direkte til ordningen, vil blive fastsat efter en fastlagt omkostningsfordelingsmodel,

som fordeler sådanne omkostninger mellem alle ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension

administrerer, f.eks. Udbetaling Danmark, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede og Lønmodtagernes Garantifond. Sådanne omkostninger, som går på tværs af ordningerne

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

(fællesomkostninger), fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ledelsen af de enkelte

lovbundne ordninger har indsigt i fordelingen af fællesomkostninger og i grundlaget for konteringen af

fællesomkostninger til den enkelte ordning. Dette vilkår vil også gælde i forbindelse med administration af

Seniorpensionsenheden.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forud for regnskabsårets begyndelse udarbejde et budget for det

kommende års omkostninger

–

dels omkostninger, der kan henføres til Seniorpensionsenheden alene, dels

fællesomkostninger.

Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager en årlig prisfastsættelse af alle væsentlige delaktiviteter

henhørende under Seniorpensionsenheden og beregner

–

på baggrund af opstillede forventninger til det

kommende års sagsmængde - de samlede, forventede administrationsomkostninger.

Det foreslås ligeledes i

stk. 2,

at de nærmere vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand fastlægges

i en administrationsaftale mellem bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets

Tillægspensions administration. Administrationsaftalen skal udarbejdes under hensyntagen til de principper,

metoder og vilkår, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til andre lovbundne ordninger.

stk. 3

foreslås det, at det er bestyrelsen, der under hensyn til omkostninger og lovgivningskrav fastsætter

serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. i forhold til de enkelte administrative ydelser, som der indgås aftale

med Arbejdsmarkedets Tillægspension om efter forslaget til stk. 2. Administrationsaftalen skal således

indeholde en beskrivelse af de nærmere vilkår for administrationen og ydelserne, herunder en beskrivelse af

serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., indsigt og rapporteringskrav.

stk. 4

foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har ansvaret for, at

Seniorpensionsenheden administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt i henhold til denne lov og anden

lovgivning, som har betydning for Seniorpensionsenhedens opgaver, og under behørig hensyntagen til

borgerens retssikkerhed.

Bestyrelsen vil bl.a. have ansvaret for at sikre, at administrationsaftalen med Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter forslaget til stk. 2 indeholder tilstrækkelige og betryggende aftaler til at sikre, at

Seniorpensionsenhedens opgaveløsning sker i overensstemmelse med lovgivningen og at alle bestyrelsens

beslutninger træffes med respekt for borgerens retssikkerhed med de rettigheder, som borgeren har efter

loven.

Bestyrelsen får pligt til løbende at påse, at den administration, der udføres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension på vegne af Seniorpensionsenheden, finder sted på forsvarligt grundlag og inden for

bestyrelsens retningslinjer og anvisninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Til det formål forudsættes

bestyrelsen at modtage løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen

udnævner en revisor, som gennemfører regnskabs- og forvaltningsrevision, jf. forslaget til §§ 11-13.

Desuden skal bestyrelsen skal sikre, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er

tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan ifalde erstatningsansvar, hvis den ikke handler på et

oplyst og forsvarligt grundlag og udviser passende forsigtighed i forhold til, at Seniorpensionsenheden drives

i overensstemmelse med gældende lovgivning og særligt, at Seniorpensionsenheden ikke påtager sig

forpligtelser, som ikke kan opfyldes.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at Seniorpensionsenheden bærer ethvert økonomisk ansvar for eventuelle fejl og

krav som følge af administrationen af seniorpensionsordningen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget er begrundet i, at Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af, at varetagelsen af

administrationen skal ske på omkostningsdækket basis, ikke kan påtage sig et økonomisk ansvar for tab ved

eventuelle ansvarspådragende fejl eller krav fra tredjemand som følge af udførelsen af administrationen, da

der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække et sådant tab. Modellen understøtter dermed den

afgørende forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved

Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger. Den foreslåede model

etablerer byrdemæssigt samme situation, som hvis Seniorpensionsenheden selv løser opgaven.

Det foreslås videre

i stk. 5, 2. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse et

økonomisk tab mest muligt samt berigtige fejl, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension hurtigst muligt skal

underrette bestyrelsen for Arbejdsmarked og Tillægspension om væsentlige fejl. Det gælder alle væsentlige

fejl, og ikke kun økonomiske fejl og ansvarspådragende fejl.

Til § 8

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution med myndighedsansvar, hvorfor der ikke eksisterer

regler om et praksiskoordineringsudvalg.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1,

at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension som en del af

Seniorpensionsenhedens virksomhed skal nedsætte et praksiskoordineringsudvalg, som har til formål at

bidrage til en ensartet tilkendelsespraksis i seniorpensionssagerne, herunder at bidrage med udtalelser i

forhold til principielle spørgsmål, som måtte opstå i relation til sagsbehandlingen og tilkendelsen af

seniorpension. Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration skal yde sekretariatsbistand til udvalget og

forbereder de sager og spørgsmål, som skal forelægges for praksiskoordineringsudvalget.

Praksiskoordineringsudvalget vil skulle bemandes med eksterne eksperter med kompetencer f.eks. inden for

kommunalt/statsligt samarbejde, arbejdsmedicin, juridisk sagsbehandling m.v.

Praksiskoordineringsudvalget skal efter forslaget ikke have afgørelseskompetence, men kan afgive

vejledende udtalelser til brug for Seniorpensionsenhedens afgørelser.

Det foreslås i

stk. 2,

at praksiskoordineringsudvalget består af en formand og 5 medlemmer, som udpeges af

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås, at formanden for

praksiskoordineringsudvalget skal være den direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspensions koncernledelse,

som varetager den daglige ledelse af Seniorpensionsenheden.

stk. 3

foreslås det, at de øvrige medlemmer af praksiskoordineringsudvalget udpeges efter indstilling fra

KL, Advokatsamfundet, Danske Regioner og beskæftigelsesministeren. Det foreslås, at 2 medlemmer

indstilles af KL, 1 medlem indstilles af Advokatsamfundet, 1 medlem indstilles af Danske Regioner og 1

medlem indstilles af beskæftigelsesministeren.

Forslaget til indstillingerne til praksiskoordineringsudvalget skal bl.a. sikre, at udvalget sammensættes med

relevante faglige kompetencer, som er nødvendige i forbindelse med fastsættelse af Seniorpensionsenhedens

praksis. Det forudsættes f.eks., at Danske Regioner indstiller et medlem med relevant lægefaglig viden, f.eks.

fra regionernes kliniske funktioner.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter i øvrigt de nærmere retningslinjer for udvalgets

virke.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Der henvises til afsnit 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til 9

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution med myndighedsansvar, hvorfor der ikke eksisterer

regler om tilsyn.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1,

at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions

bestyrelse udfører sit hverv som ansvarlig for Seniorpensionsenheden i overensstemmelse med lovgivningen.

Da Seniorpensionsenheden foreslås oprettet som en selvejende institution med en bestyrelse, der har ansvaret

for administrationen, foreslås det, at beskæftigelsesministeren alene fører tilsyn med, at bestyrelsen lever op

til sit ansvar for at sikre, at Seniorpensionsenheden administreres i overensstemmelse med lovgivningen.

Det vil sige, at ministeren fører tilsyn med, at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningens

rammer, ligesom tilsynet skal sikre, at bestyrelsen i forhold til de administrative opgaver, der er overladt til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, har sørget for, at der foreligger tilstrækkelige og betryggende instrukser

og aftaler med henblik på at sikre, at Seniorpensionsenheden drives i overensstemmelse med lovgivningen.

Ministeren vil ligeledes føre tilsyn med, at der aflægges regnskab og foretages revision i henhold til

lovgivningen. Ligeledes vil det være en tilsynsopgave at påse, at bestyrelsen sikrer, at der vedtages

fyldestgørende og betryggende regler for bestyrelsens eget arbejde i forretningsordenen.

Dette svarer til de rammer for tilsyn, der er fastsat i forhold til beskæftigelsesministerens tilsyn med

Udbetaling Danmark, jf. § 19 i lov om Udbetaling Danmark, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 15 i

lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det følger af ovenstående, at beskæftigelsesministeren ikke skal kontrollere eller monitorere selve driften og

sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden. Dette ansvar påhviler bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Klager fra borgere og andre myndigheder over sagsbehandlingen, som ikke har betydning

for afgørelsen af en konkret sag, f.eks. klager over sagsbehandlingens tilrettelæggelse og personalets

optræden, skal rettes til Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at bestyrelsen en gang årligt afgiver en beretning til beskæftigelsesministeren.

Bestyrelsens beretning danner sammen med årsrapporten og revisionsprotokollerne grundlaget for

beskæftigelsesministerens løbende tilsyn, jf. stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at beretningen skal indeholde en gennemgang af bestyrelsens væsentlige

beslutninger i løbet af året og oplysninger, som bestyrelsen vurderer, er nødvendige for, at

beskæftigelsesministeren kan varetage sin tilsynsforpligtelse på et tilstrækkeligt og betryggende grundlag,

herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i væsentlig grad påvirker administrationen,

kvaliteten i sagsbehandlingen og Seniorpensionsenhedens finansielle situation i såvel negativ som positiv

retning. Andre oplysninger kan f.eks. være oplysninger om udviklingen i særlige sagstyper, klager over

sagsbehandlingen, omtale af særlige undersøgelser m.v.

Det foreslås i

stk. 2, 3. og 4. pkt.,

at beretningen følger kalenderåret, og at beretningen indsendes til

beskæftigelsesministeren senest samtidig med årsregnskabet m.v., jf. lovforslagets § 11.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning fra

beskæftigelsesministeren er forpligtet til at udarbejde særlige redegørelser og udlevere materiale, som

beskæftigelsesministeren i øvrigt anser for nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven. Særlige

redegørelser kan være undersøgelser af særlige temaer eller problemstillinger, som ministeren i forbindelse

med sit tilsyn ønsker belyst.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren kan efter forslaget i

stk. 3, 2. pkt.,

fastsætte en frist for tilvejebringelse og

meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter. Beskæftigelsesministeren kan dermed over for

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte fristen for udarbejdelsen og udleveringen af

materiale m.v. under hensyntagen til sagens karakter, opgavens omfang, behovet for indhentelse og

indsamling af oplysninger, data m.v.

Det foreslås i

stk. 4,

at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension af egen drift løbende skal orientere

beskæftigelsesministeren om alle forhold af særlig væsentlig karakter, som bestyrelsen vurderer har

betydning for ministerens tilsyn. En sådan situation kan f.eks. foreligge ved større systematiske fejl i

sagsbehandlingen eller ved større systemnedbrud.

Til § 10

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om

Ankestyrelsens rolle i forhold til at følge kvaliteten i sagsbehandlingen.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

at Ankestyrelsen for hvert kalenderår skal udarbejde en redegørelse om

sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at redegørelsen skal indeholde statistik over de indbragte sager og beskrive

tendenser i sagsbehandlingen. Det nærmere indhold aftales med Ankestyrelsen. Redegørelsen forventes at

indeholde oplysninger om de overordnede tendenser i sagerne, en gennemgang af udvalgte sager samt

oversigter med statistik, f.eks. over antal indkomne og afgjorte sager, udfaldet af de realitetsbehandlede sager

og eventuel kritik i sagerne, der kan belyse karakteren af formelle og materielle sagsbehandlingsfejl.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at redegørelsen følger kalenderåret og sendes til beskæftigelsesministeren inden

6 måneder efter årets udgang, således at Ankestyrelsen får rimelig tid til at udarbejde redegørelsen efter årets

afslutning. Redegørelsen afgives således på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen som

administrativ klageinstans i løbet af året. Redegørelsen skal for så vidt angår kalenderåret 2021 indeholde en

opdeling i forhold til, om det er kommunerne eller Seniorpensionsenheden, som har truffet afgørelse i sagen

som 1. instans.

Det foreslås i

stk. 2, 2 pkt.,

at redegørelsen skal forelægges for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse,

der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden Ankestyrelsen sender

redegørelsen til beskæftigelsesministeren. Bestyrelsen får på denne måde mulighed for at forholde sig til

Ankestyrelsens redegørelse, således at bestyrelsens bemærkninger kan indgå i beskæftigelsesministerens

tilsyn med Seniorpensionsenheden. Redegørelsen skal bidrage til at give ministerens indsigt i kvaliteten af

sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren kan beslutte, at Ankestyrelsens redegørelse udarbejdes hvert

andet eller tredje år, således at redegørelsen dækker 2 eller 3 år.

Med henblik på, at det også skal være muligt at følge Seniorpensionsenhedens praksis generelt, dvs. også i

de sager, der ikke indbringes for Ankestyrelsen, foreslås det i

stk. 4,

at beskæftigelsesministeren kan anmode

Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser og gennemgang af praksis på Seniorpensionsenhedens

sagsområde.

Ankestyrelsen vil selv kunne foreslå metoden til at foretage undersøgelserne. Det betyder, at Ankestyrelsen

både vil kunne foretage undersøgelser og gennemgang af praksis m.v., hvor der gennemgås klagesager fra

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Seniorpensionsenheden, men der vil også kunne foretages generelle undersøgelser ved at se på andet

materiale, f.eks. Seniorpensionsenhedens instrukser for sagsbehandlingen.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at de faglige og ressourcemæssige rammer for den enkelte undersøgelse

fastlægges ved aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen.

Det foreslås i

stk. 5,

at Ankestyrelsen fra Seniorpensionsenheden kan indhente sager og øvrige oplysninger,

der er nødvendige for, at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvirerer

i medfør af stk. 4. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form.

Seniorpensionsenheden vil være forpligtet til at udlevere de sager og oplysninger, som Ankestyrelsen

forlanger til brug for undersøgelserne.

Der henvises til afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om regnskab for

myndigheden.

Ydelses- og administrationsregnskabet for udbetaling af seniorpension og for de opgaver, som Udbetaling

Danmark varetager efter de gældende regler i § 56 a og § 62 i lov om social pensionsloven, vil fortsat skulle

være en del af Udbetaling Danmarks

–

og dermed ikke Seniorpensionsenhedens

–

årsrapportregnskab og

revision.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for hvert regnskabsår

skal udarbejde en årsrapport for Seniorpensionsenhedens virksomhed, der som minimum består af en

ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter.

Det forudsættes, at regnskabet indeholder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at regnskabsåret følger kalenderåret.

Ved aflæggelse af årsrapporten skal årsrapporten underskrives i tilknytning til en ledelsespåtegning af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og af Arbejdsmarkedets Tillægspension som teknisk og

administrativ leverandør og ansvarlig for den daglige ledelse af Seniorpensionsenheden.

Ledelsespåtegningen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse

med lovgivningens krav m.v., og om den giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver,

finansielle stilling samt resultatet. Det skal desuden fremgå af påtegningen, at ledelsesberetningen indeholder

en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold samt en

beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden kan påvirkes af. Endelig skal

der indgå en erklæring om, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig

forvaltning.

Hvis ledelsen har indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, bør ledelsespåtegningen endvidere erklære,

om beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte

retningslinjer for sådanne beretninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at årsrapporten for Seniorpensionsenheden revideres af en statsautoriseret revisor, og at

revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og de regler, som

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af forslagets § 13. Revisionen omfatter både finansiel revision,

juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Rigsrevisionen har i vejledningen "Anvendelsen af standarderne for offentlig revision" fra december 2016

beskrevet, hvad Rigsrevisionen opfatter som standarder for god offentlig revisionsskik.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at revisionen ikke omfatter ledelsesberetningen og eventuelle supplerende

beretninger, som indgår i årsrapporten. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i

ledelsesberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsrapporten.

Det foreslås i

stk. 3,

at årsrapporten og revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten fra revisionen, herunder

en eventuel protokol fra intern revision, jf. forslagets § 12, stk. 3, sendes til beskæftigelsesministeren snarest

muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Hermed får beskæftigelsesministeren mulighed for at få den nødvendige indsigt i, at Seniorpensionsenhedens

administration og drift sker i overensstemmelse med lovgrundlaget.

Det foreslås i

stk. 4,

at årsrapporten gøres offentligt tilgængelig, eksempelvis på Seniorpensionsenhedens

hjemmeside.

Til § 12

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, hvorfor der ikke eksisterer regler om revision af

myndighedens regnskaber m.v.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension udnævner en revisor for

Seniorpensionsenhedens virksomhed. Revisionen vil af hensyn til Seniorpensionsenhedens omkostninger

som udgangspunkt være den samme som revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

stk. 2

foreslås det, at beskæftigelsesministeren i særlige tilfælde kan udpege en yderligere revisor. Denne

revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som den revisor, der er udnævnt af bestyrelsen.

Sådanne særlige tilfælde kan være situationer, hvor der er nogle specielle forhold i årsrapporten, som

beskæftigelsesministeren vurderer, bør gennemgås af en uafhængig revisor, som ikke er valgt af bestyrelsen i

Seniorpensionsenheden. Det kan også være tilfældet, hvor der er uoverensstemmelser i regnskabet.

Det foreslås i

stk. 3,

at bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en

revisionschef. Ved en sådan beslutning forudsættes det af økonomiske årsager, at bestyrelsen som

udgangspunkt vælger Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende revisionschef. Der er i § 24 d, stk. 9, i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indsat særlig hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions

interne revision kan udøve sådanne hverv uden for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i

stk. 4,

at ved revisorskift skal både bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og den

afgående revisor orientere beskæftigelsesministeren om årsagen til skiftet. Orienteringen kan afgives i

fællesskab, hvis parterne er enige om det. Herved sikres det, at revisor ikke afskediges som følge af usaglige

forhold, som eksempelvis uoverensstemmelser i forhold til regnskabsaflæggelsen.

Det foreslås i

stk. 5,

at revisionen forsyner årsregnskabet med en påtegning om, at det er revideret.

Det foreslås i

stk. 6,

at revisor altid har ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har

betydning for revision eller aflæggelse af årsregnskabet. Herved sikres dels, at revisor modtager information

på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at revisor har mulighed for at orientere bestyrelsen om

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

væsentlige regnskabsmæssige forhold, der har betydning for Seniorpensionsenheden. Som konsekvens heraf

må revisor tilsendes dagsorden på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at

bilagene kun sendes til revisor, hvis denne ønsker det.

Det foreslås i

stk. 7,

at revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager,

hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Til § 13

Det foreslås i

§ 13,

at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og

revision i Seniorpensionsenheden.

Der forventes at blive fastsat regler om indhold og opstilling af regnskabet.

Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte mere detaljerede regler for budget, regnskab og revision i

bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren kan håndteres fleksibelt i takt med ændrede krav. Der vil

således fortsat være mulighed for at kunne udvikle budget-, regnskab og revisionspraksis med nye og

relevante finansielle informationer og krav.

Det forventes, at de nærmere regler om regnskab vil blive udformet efter samme principper, som er lagt til

grund for reglerne i bekendtgørelse nr. 221 af 7 marts 2019 om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark om

Udbetaling Danmarks administrationsvirksomhed med de relevante tilpasninger som følge af forskelle i

aktiviteter og risici.

Der forventes også at blive fastsat regler om, at Rigsrevisionen vil få adgang til at foretage revision efter § 6,

jf. § 4 i rigsrevisorloven, og fastslagt rammer for samarbejdet mellem Rigsrevisor og den valgte revision i

Seniorpensionsenheden, herunder at Rigsrevisionen orienteres om den årlige revisionsplan.

Det forudsættes desuden, at tilrettelæggelsen af den løbende revision, herunder juridisk kritisk revision og

forvaltningsrevisionen, vil ske med udgangspunkt i en revisionsplan, der er udarbejdet af den valgte revisor,

og som drøftes i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Revisionsplanerne skal - under

hensyntagen til den vurderede væsentlighed og risiko - sikre, at alle væsentlige områder revideres hvert år,

og at øvrige områder revideres med en frekvens og et omfang, der fastsættes ud fra væsentlighed og risiko. I

forbindelse med afslutning af revisionen redegøres for eventuelle afvigelser fra planen.

Juridisk kritisk revision og forvaltningsrevisionen i Seniorpensionsenheden gennemføres som en løbende

forvaltningsrevision, der udføres sammen med den normale (finansielle) revision i lighed med, hvad der

gælder for Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved vurderingen af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i Seniorpensionsenheden, foretages en

undersøgelse af, hvorvidt Seniorpensionsenheden har god økonomistyring. Revisionen udføres med

udgangspunkt i de mål, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har meldt ud og

Seniorpensionsenhedens opnåede resultater.

I relation til de omkostninger, som følger af den administration, der udføres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension, baseres vurderingen af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i

Seniorpensionsenheden, på en rapportering, som Seniorpensionsenheden modtager fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension om serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. samt på en udtalelse fra Arbejdsmarkedets

Tillægspensions revisor om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har et betryggende

økonomistyringssystem.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte at iværksætte udvidet forvaltningsrevision på

områder i Seniorpensionsenheden, hvis bestyrelsen vurderer et behov for nærmere analyse og vurdering,

herunder iværksætte større undersøgelser. Ved sådanne undersøgelser fastsættes formål, emne og omfang af

revisor i Seniorpensionsenheden efter aftale med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til § 14

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, hvorfor der ikke eksisterer regler om

administrationsbidrag til dækning af Seniorpensionsenhedens opgavevaretagelse.

Det foreslås i

§ 14, stk. 1,

at kommunerne ved indbetaling af administrationsbidrag til

Seniorpensionsenheden skal dække alle udgifter til varetagelse af Seniorpensionsenhedens opgaver.

Efter forslaget til

stk. 2, 1. pkt.,

skal Seniorpensionsenheden fastsætte størrelsen af bidraget, så det dækker

samtlige udgifter til administration, sagsbehandling, m.v. inden for et regnskabsår, som

Seniorpensionsenheden forventer at skulle afholde i forbindelse med administrationen af

seniorpensionsordningen.

Bidraget vil primært bestå af de omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende opkræver hos

Seniorpensionsenheden for administrationen og den daglige ledelse.

Udover at dække omkostningerne ved administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

Seniorpensionsenheden gennem bidraget finansiere egne omkostninger som følge af driften af

Seniorpensionsenheden, for eksempel omkostninger til bestyrelseshonorarer, omkostninger forbundet med

nedsættelse af et praksiskoordineringsudvalg, revisionshonorar, porto m.v.

Derudover indgår eventuelle over- eller underskud fra tidligere år. I det bidrag, som opkræves hos

kommunerne for eksempel for år 2023, vil efterreguleringer for over- eller underskud for regnskabsåret 2021

indgå i opkrævningen.

Endvidere vil der i bidraget indgå tab, som skyldes fejladministration i Seniorpensionsenheden, jf.

lovforslagets § 7, stk. 5.

Det skal være muligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension at få dækket udgifter til ekstraordinært store og

uforudsete udgifter, der afholdes til administrationen af Seniorpensionsenheden. Som eksempel kan det

nævnes, at hvis en domstolsafgørelse medfører, at et meget stort antal sager skal genoptages, skal det være

muligt for Seniorpensionsenheden at opkræve et ekstraordinært bidrag fra kommunerne til dækning af de

ekstraomkostninger, der måtte være forbundet med de mange genoptagelser. Det kan også være ekstra

omkostninger til systemtilpasninger, der skal foretages for at sikre en lovmæssig administration.

Det foreslås på den baggrund i

stk. 3,

at Seniorpensionsenheden kan opkræve ekstraordinære bidrag af

kommunerne, hvis administrationsbidraget efter stk. 1, ikke er tilstrækkeligt til at dække Arbejdsmarkedets

Tillægspensions udgifter til administrationen af seniorpensionsordningen.

Det foreslås i

stk. 4,

at kommunerne hæfter for de til enhver tid forfaldne tilgodehavender, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have i forbindelse med administrationen af

seniorpensionsordningen. Bestemmelsen skal sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har sikkerhed for de

tilgodehavender, der måtte opstå som følge af opgavevaretagelsen, jf. forslagets §7, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 5,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fordelingen af bidrag, jf. stk. 1 og

stk. 3, mellem kommunerne efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Bidraget mellem kommunerne forventes fastsat i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner, som er

offentliggjort ved seneste befolkningstal forud for udmeldingen af administrationsbidragene. Som grundlag

anvendes det af Danmarks Statistik senest offentliggjorte kommunefordelte befolkningstal, dvs. folketallet

pr. 1. april, hvis dette er offentliggjort.

Derudover forventes der fastlagt regler om, hvordan kommunerne dækker omkostninger til evt. tab, som

påføres Seniorpensionsenheden. Der forventes således fastsat regler om, at fejl i Seniorpensionsenheden, der

medfører tab og er knyttet til udgifter til administrationen af opgaven med at tilkende seniorpension, og som

dermed indgår i administrationsbidraget for Seniorpensionsenheden, dækkes ud fra indbyggertallet i de

enkelte kommuner.

Til § 15

Forslaget til § 15 hænger sammen med lovforslagets §§ 14 og 16 om kommunens indbetaling af

administrationsbidrag til Seniorpensionsenheden. Der henvises også til bemærkningerne til §§ 14 og 16.

Med henblik på at sikre, at kommunerne ved deres budgetlægning kan tage højde for det kommende års

bidrag, foreslås det i

§ 15,

stk. 1

, at Seniorpensionsenheden meddeler KL og kommunerne det forventede

administrationsbidrag efter § 14, stk. 1, for det kommende kalenderår hvert år senest den 1. august.

Efter forslaget til

stk. 2

fastsætter Seniorpensionsenheden størrelsen af det endelige samlede bidrag samt det

endelige bidrag for den enkelte kommune samtidig med, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

godkender Seniorpensionsenhedens budget for det kommende års drift i december måned.

Kommunalbestyrelsen meddelelses snarest muligt herefter størrelsen af den enkelte kommunes bidrag efter

forslagets § 14, stk. 1.

Bestemmelsen regulerer ikke processen for meddelelser vedrørende opkrævning af ekstraordinære bidrag

efter forslagets § 14, stk. 3.

Der henvises også til bemærkningerne til § 19, stk. 5.

Til § 16

Forslaget til § 16 hænger sammen med forslagets §§ 14 og 15 om kommunens indbetaling af

administrationsbidrag til Seniorpensionsenheden. Der henvises også til bemærkningerne til §§ 14 og 15.

Det foreslås i

§ 16, stk. 1,

at den enkelte kommune indbetaler administrationsbidrag efter forslagets § 14, stk.

1, månedligt til Seniorpensionsenheden. Bidraget udgør 1/12 af det årlige bidrag. Den månedlige indbetaling

vedrører ikke ekstraordinære administrationsbidrag efter § 14, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 2,

at kommunerne kan pålægges renter og rykkergebyr efter lov om renter ved forsinket

betaling m.v. af bidrag efter § 14, stk. 1 og 3, dvs. både de almindelige administrationsbidrag og

ekstraordinære bidrag.

Ved forsinket betaling af bidrag foreslås det i

stk. 3,

at Seniorpensionsenheden har udpantningsret for bidrag,

renter og gebyrer, der er fastsat efter stk. 2. Det gælder både de almindelige administrationsbidrag og

ekstraordinære bidrag.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Til § 17

Kommunale og statslige myndigheder kan efter de gældende regler afløfte købsmoms via ordningerne på

henholdsvis det kommunale og det statslige område.

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden får samme adgang til at afløfte moms, som kommuner og stat har

adgang til.

Det foreslås i

§ 17, stk. 1,

at Social- og Indenrigsministeriet

refunderer Seniorpensionsenhedens udgifter til

betaling af købsmoms, som ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret

(ikkefradragsberettiget købsmoms), og som afholdes ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med

Seniorpensionsenhedens opgaver.

Bestemmelsen medfører, at Social- og Indenrigsministeriet kan yde Seniorpensionsenheden økonomisk

kompensation for udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter momsloven. Bestemmelsen dækker

udgifterne til moms, som vedrører de opgaver, som Seniorpensionsenheden varetager. Bestemmelsen giver

således mulighed for, at Seniorpensionsenheden kan opkræve et administrationsbidrag hos kommunerne

efter forslaget til § 14, som ikke indeholder købsmoms. Udgifterne bevilges af Social- og

Indenrigsministeriet fra den dertil hørende konto.

Bestemmelsen omfatter ikke etableringsudgifter, idet det efter forslaget til § 19, stk. 4, vil være staten, der vil

skulle afløfte ikke-fradragsberettiget købsmoms til etablering.

Det foreslås i stk.

at momskompensationen fastsættes på grundlag af afholdte udgifter til købsmoms, som

kan henføres til Seniorpensionsenheden. På baggrund af opgørelsen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

udarbejder Seniorpensionsenheden et særskilt momsregnskab. Momsregnskabet revideres af

Seniorpensionsenhedens revisor, der godkender den samlede årlige opgørelse over købsmomsudgifter og

påser, at udgifterne, hvortil der er afholdt moms, alene er afholdt efter stk. 1.

Efter bestemmelsen ydes momskompensationen til Seniorpensionsenheden på grundlag af en opgørelse fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension over afholdte udgifter til moms, som kan henføres til administrationen

m.v. af Seniorpensionsenheden, jf. stk. 1.

Til § 18

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om anvendelse af

særlige systemer og mulighed for at anvende Statens Koncernbetalinger (SKB) og Offentligt

Betalingssystem (OBS).

Det foreslås i

§ 18,

at Seniorpensionsenheden skal anvende Statens Koncernbetalinger (SKB) og Offentligt

Betalingssystem (OBS) eller de til enhver tid gældende tilsvarende systemer til økonomiske transaktioner

mellem staten og kommunerne.

Det betyder, at alle økonomiske transaktioner, f.eks. betaling af kommunernes administrationsbidrag, jf.

forslaget til § 14, skal ske via StatensKoncernBetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. lov

om offentlige betalinger.

Seniorpensionsenheden vil blive oprettet som selvstændig deltager med egen konto i

StatensKoncernBetalinger (SKB). I det omfang SKB og OBS fremadrettet eventuelt bliver udskiftet af andre

systemer, vil Seniorpensionsenheden også skulle anvende disse systemer.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

Opkrævningen af administrationsbidrag hos kommunerne foreslås at ske ved, at Seniorpensionsenheden

bemyndiges til at trække på de enkelte kommuners konti. Det vil være finansministeren, der inden for

gældende regler fastsætter de nærmere vilkår for betalinger m.v.

Til § 19

Det foreslås i

§ 19, stk. 1,

at loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at §§ 3-4 træder i kraft den 1. januar 2021. Det betyder, at bestemmelser om vejledning

og digital kommunikations først træder i kraft samtidigt med overførsel af myndighedsansvaret for

seniorpension fra kommunerne, der forventes at skulle ske pr. 1. januar 2021.

Det foreslås i

stk. 3,

at staten refunderer ikkefradragsberettiget købsmoms for alle udgifter til etablering af

Seniorpensionsenheden, herunder udgifter der er afholdt forud for lovens ikrafttræden.

Forslaget medfører, at staten refunderer Seniorpensionsenhedens udgifter til betaling af købsmoms, som ikke

kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som

Arbejdsmarkedets Tillægspension afholder ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med

etableringen af myndigheden.

Den ikkefradragsberettigede købsmoms refunderes fra Finansministeriets momsreserve på grundlag af en

opgørelse for afholdte udgifter samt et særskilt momsregnskab for Seniorpensionsenheden, der revideres af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions revisor. Revisoren godkender den samlede årlige opgørelse over

købsmomsudgifter og påser, at udgifterne, hvortil der er afholdt moms, alene er afholdt til brug for

etableringsudgifter til Seniorpensionsenheden. Efter forslaget refunderes også udgifter til etablering, som er

afholdt inden lovens ikrafttræden. Momsafløftning til de løbende driftsudgifter vil skulle se efter forslaget til

§ 17.

Det foreslås i

stk. 4,

at den årlige beretning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

forslagets § 9, stk. 2, og Seniorpensionsenhedens årsrapport, jf. forslagets § 11, som vedrører år 2021, også

omfatter år 2020. Årsrapporten indeholder ikke etableringsomkostninger for 2020, da disse afregnes og

finansieres særskilt af staten.

Forslaget medfører, at den årlige beretning fra bestyrelsen vedrørende år 2020-2021, der som led i

ministerens tilsyn efter forslagets § 9 sendes sammen med årsrapporten, først vil skulle udarbejdes og sendes

til beskæftigelsesministeren i 2022.

Det foreslås i

stk. 5,

at Seniorpensionsenheden udmelder et foreløbigt skøn over administrationsudgifter og

de endelige administrationsbidrag for 2021, jf. forslagets § 15, hurtigst muligt. Forslaget medfører, at

Seniorpensionsenheden kan vente med at udmelde et skøn for administrationsbidrag for 2021 senere end

forudsat i forslaget til § 15, stk. 1, hvorefter administrationsbidraget for det kommende år meldes ud senest

den 1. august det forudgående kalenderår og det endelige administrationsbidrag skal meddeles hurtigst

muligt derefter.

Til § 20

Til nr. 1

Seniorpensionsenheden etableres efter forslagets § 1 som en selvejende institution. Efter de gældende regler

er en selvejende institution omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter

foreninger, stiftelser, selvejende institutioner o.lign. alene er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 168: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om Seniorpensionsenheden, fra beskæftigelsesministeren

virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller

har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed

betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed herunder indtægt ved drift,

udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Visse ATP-enheder er i medfør af selskabsskatteloven fritaget for beskatning, jf. selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 8, for så vidt angår Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 3, stk. 1, nr. 12, for så vidt angår

Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, § 3, stk. 1, nr. 13, for så vidt angår Lønmodtagernes Dyrtidsfond og §

3, stk. 1, nr. 20, for så vidt angår Udbetaling Danmark. Skattefritagelsen er fastsat under hensyn til, at

enhederne er etableret ved lov, og at indtægterne udelukkende kan anvendes til enhedernes formål.

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, der på linje med andre ATP-enheder er etableret ved

lov, og hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til enhedens formål.

Det foreslås på den baggrund at indsætte et nyt nummer i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, således at

Seniorpensionsenheden bliver skattefritaget.

Til § 21

Det foreslås i

§ 21,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at hverken lov om

social pension, som indeholder de gældende regler om seniorpension, eller selskabsskatteloven, der foreslås

ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for

Færøerne eller Grønland.