BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 167: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 167
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge

(Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret ved § 4 i lov nr.

339 af 2. april 2019 og lov nr. 1555 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:

”§ 43 a.

En selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, har ret til

sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges

uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19.

Stk. 2.

En selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter § 7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt

opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor den

selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til

bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

Stk. 3.

Anmeldelse af fraværet til kommunen efter stk. 1 og 2 skal ske senest 3 uger efter første

fraværsdag ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen kan se bort fra

overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5.”

Efter § 53 a, indsættes i

kapitel 19:

”§

53 b.

En arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af

sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19, og lønmodtageren

i øvrigt opfylder lovens betingelser. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra

kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som

lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.

Stk. 2.

For en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser, har arbejdsgiveren, uanset at

lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, ret til at få refusion fra kommunen for udbetalt løn

for den periode, hvor lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra

sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i

forbindelse med covid-19. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til

lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren

ville have ret til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren kunne få sygedagpenge, fordi lønmodtageren

var uarbejdsdygtig efter § 7.

Stk. 3.

§ 59, stk. 1-8, finder anvendelse for anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og 2.”

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Stk. 3.

§§ 43 a og 53 b, som affattet ved denne lovs § 1, ophæves den 1. januar 2021.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 167: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), fra beskæftigelsesministeren

§3

Stk. 1.

§ 1, nr. 1, finder anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende, hvor første fraværsdag på

grund af covid-19 indtraf den 27. februar 2020 eller senere. For fravær som følge af covid-19 med

første fraværsdag i perioden fra den 27. februar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse kan der indgives

anmodning om sygedagpenge indtil den 15. april 2020.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, finder anvendelse for en arbejdsgiver, der søger om refusion, hvis lønmodtagerens

fravær skyldes covid-19, og første fraværsdag indtraf den 27. februar 2020 eller senere.

Stk. 3.

For fraværsdage før den 1. januar 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om

sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter

lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med nærværende lovforslag foreslås, at arbejdsgivere får en udvidet ret til refusion for løn eller

sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19.

Ligeledes får selvstændige erhvervsdrivende udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af

covid-19.

Efter gældende regler har arbejdsgivere som udgangspunkt først ret til sygedagpengerefusion efter de

første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden). Selvstændige erhvervsdrivende har som

udgangspunkt ikke ret til sygedagpenge for de første 2 ugers fravær (egenperioden).

Med lovforslaget foreslås, at arbejdsgiverne for det første får ret til at få refusion fra kommunen i

arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldes covid-

19. For det andet får arbejdsgiverne ret til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke

kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper

om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom

sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er

opfyldt.

For begge grupper er det en betingelse, at lovens øvrige krav er opfyldt.

I forhold til de selvstændige erhvervsdrivende foreslås for det første, at de får ret til at få

sygedagpenge i egenperioden, hvis de er uarbejdsdygtige på grund af covid-19. For det andet får de

selvstændige erhvervsdrivende ret til at få sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage

deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om

hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom de ikke opfylder

sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

For begge grupper er det en betingelse, at lovens øvrige krav er opfyldt.

Lovforslaget skal medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af

covid-19 allerede har og vil kunne få.

Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget indsat en

ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. januar 2021.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Arbejdsgiverperioden

2.1.1. Gældende ret

Efter § 30, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, har en

lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i

30 kalenderdage fra første fraværsdag.

Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag

opfylder et beskæftigelseskrav, som betyder, at lønmodtageren på første sygefraværsdag har været

ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver, og i denne periode

har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer, jf. sygedagpengelovens § 30, stk. 2.

Efter sygedagpengelovens § 33, stk. 1, nr. 2, indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen bl.a.,

når retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt. For

at have ret til sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren være i beskæftigelse og have været i

beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første

fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned

samt ikke have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at lønmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Afgørelsen af, hvorvidt lønmodtageren kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en

samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf.

sygedagpengelovens § 7, stk. 1. Det betyder, at personer, som har en sygdom, men som ikke er

uarbejdsdygtige på grund af sygdommen, ikke har ret til sygedagpenge. Der er således ikke ret til

sygedagpenge alene på baggrund af bestemte diagnoser; det afgørende er, om den sygdom, man har,

betyder at man ikke kan varetage sit arbejde. Efter gældende praksis omfatter begrebet

uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand blandt andet en række situationer, hvor den

pågældende ikke er egentlig syg, men fraværende fra arbejdet på grund af lægeundersøgelser m.v.

En person, der er konstateret smittet med covid-19, må som udgangspunkt antages at være

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og dermed have ret til sygedagpenge.

For en person, der er sat i karantæne på grund af smitterisiko uden selv at være konstateret syg, men

efter en konkret lægelig vurdering antages sandsynligvis at (kunne) være smittebærer, og det efter

Sundhedsstyrelsens vurdering er afgørende, at personen er i karantæne og dermed evt. ikke kan

arbejde af hensyn til bl.a. at modvirke spredning af smitte, kan karantænen sidestilles med, at

personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det forudsættes, at der er tale om en løbende

og aktiv, individuel opfølgning fra sundhedsmyndighederne af den karantæne-satte person.

Hvis der f.eks. er tale om en person, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi

personen mener måske at have være udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom ikke være opfyldt. Det samme gælder en person, der skal blive hjemme fra

arbejde på grund af Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at personer, der har rejst i særlige

risikoområder, bliver hjemme i to uger efter, at de har forladt området. Personen vil således ikke

kunne modtage sygedagpenge i perioden. Tilsvarende vil en arbejdsgiver ikke være berettiget til

refusion.

Efter sygedagpengelovens § 54 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet,

berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen

vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme

tidsrum.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at afværge store økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne ved et eventuelt omfattende udbrud

af covid-19 i Danmark foreslås det, at der kan ydes sygedagpengerefusion for løn eller sygedagpenge,

der bliver udbetalt i arbejdsgiverperioden fra lønmodtagerens første sygefraværsdag vedrørende

lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige som følge af egen sygdom på grund af covid-19.

Endvidere foreslås det, at en arbejdsgiver kan opnå ret til refusion vedrørende en lønmodtager, der i

øvrigt opfylder lovens betingelser bortset fra at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når

der er tale om, at lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra

sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i

forbindelse med covid-19. Der skal således være tale om, at lønmodtageren ikke kan arbejde fra

hjemmet.

Det foreslås, at ordningen skal gælde offentlige og private arbejdsgivere. Da der er tale om et

midlertidigt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter de

midlertidige regler foreslås at ophøre den 1. januar 2021.

Lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt for, at en arbejdsgiver skal

få ret til den udvidede refusion. Det vil sige, at en arbejdsgiver ikke får ret til refusion for en

lønmodtager, som ikke opfylder lovens beskæftigelseskrav over for kommunen.

I forhold til den første gruppe

–

hvor der gives refusion i arbejdsgiverperioden vedrørende

lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige på grund af covid-19

–

gælder også lovens almindelige

betingelse om, at den pågældende skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der henvises

til pkt. 2.1.1. om vurderingen af uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom som følge af covid-19,

herunder at der ikke er tale om uarbejdsdygtighed ved frivillig karantæne m.v.

I forhold til den anden gruppe

–

hvor arbejdsgiverne får ret til at få refusion for perioden, hvor en

lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne

til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19

–

lovens almindelige betingelse om, at den pågældende skal være uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom, fraveget.

Beregning og udbetaling af refusionen skal ske efter de almindelige regler i sygedagpengeloven. Det

bemærkes, at for lønmodtagere, der på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i

lovens § 24, og har ret til et jobafklaringsforløb, men hvor arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden

udbetaler løn eller sygedagpenge, vil arbejdsgiveren være berettiget til refusion af sygedagpenge fra

kommunen i arbejdsgiverperioden. Det gælder også for den gruppe, der bliver ret til refusion for,

selvom de ikke opfylder lovens almindelige krav om uarbejdsdygtighed.

Er der tale om, at lønmodtageren helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller

delvist skulle bortfalde.

Et krav om udstedelse af dokumentation fra en læge/sundhedsmyndighederne vil kunne medføre en

øget belastning af sundhedsmyndighederne. Endvidere vil der ikke ske konstatering af covid-19 af

alle smittede, men alene være en formodning for, at en given person er smittet. Den sygemeldte må

derfor som udgangspunkt på tro og love erklære, at personen har en realistisk formodning om, at der

er/var tale om covid-19.

2.2. Selvstændige erhvervsdrivende

2.2.1. Gældende ret

Efter sygedagpengelovens § 41 har selvstændige erhvervsdrivende ret til sygedagpenge fra

kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har

den selvstændige ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. lovens § 45.

Ud over sygedagpengelovens øvrige betingelser er det en grundlæggende betingelse for ret til

sygedagpenge, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Der gælder de samme regler om uarbejdsdygtighed som gælder for lønmodtagere, jf. ovenfor under

punkt. 2.1.1.

Det er endvidere en betingelse for ret til sygedagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende

opfylder et beskæftigelseskrav. Beskæftigelseskravet for selvstændige fremgår af

sygedagpengelovens § 42, stk. 1, som fastslår, at retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden

for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den

seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal have været udøvet i mindst halvdelen af

den normale overenskomstmæssige tid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder,

medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at afværge store økonomiske konsekvenser for selvstændige erhvervsdrivende ved et eventuelt

omfattende udbrud af covid-19 i Danmark foreslås det, at der kan udbetales sygedagpenge fra første

sygefraværsdag til selvstændige erhvervsdrivende, der er uarbejdsdygtige på grund af en sygdom som

skyldes covid-19. Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget

indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler foreslås at ophøre den 1. januar 2021.

Endvidere foreslås det, at en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter § 7 er uarbejdsdygtig, men

som i øvrigt opfylder lovens betingelser, kan få sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor den

selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til

bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

Beregning og udbetaling af sygedagpenge skal ske efter de almindelige regler i sygedagpengeloven,

ligesom lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt. Er der tale om, at

den selvstændige helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle

bortfalde efter lovens almindelige regler herom.

I forhold til den første gruppe

–

hvor der gives ret til sygedagpenge i egenperioden til selvstændige

erhvervsdrivende, der er uarbejdsdygtige på grund af covid-19

–

gælder også lovens almindelige

betingelse om, at den pågældende skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der henvises

til pkt. 2.2.1. om vurderingen af uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom som følge af covid-19,

herunder at der ikke er tale om uarbejdsdygtighed ved frivillig karantæne m.v.

I forhold til den anden gruppe

–

hvor den selvstændige får ret til at få sygedagpenge for perioden,

hvor den pågældende ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra

sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i

forbindelse med covid-19

–

er lovens almindelige betingelse om at den pågældende skal være

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, fraveget.

Et krav om udstedelse af dokumentation fra en læge/sundhedsmyndighederne vil kunne medføre en

øget belastning af sundhedsmyndighederne. Endvidere vil der ikke ske konstatering af covid-19 af

alle smittede, men alene være en formodning for, at en given person er smittet. Den sygemeldte må

derfor som udgangspunkt på tro og love erklære, at personen har en realistisk formodning om, at der

er/var tale om covid-19.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Det foreslås, at arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion, til

at søge om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes covid-19.

Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om,

at årsagen til, at der søges om refusion, er covid-19. Hvis det kan udledes af indberetningen af fravær,

at den registrerede er smittet med covid-19, vil der være tale om en helbredsoplysning, som er

omfattet af artikel 9.

I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgiver og kommunen således behandle

oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og artikel 9.

Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn

til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk.

1, litra e, idet kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger følger af de foreslåede

bestemmelser i dette lovforslag.

Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling også kan finde sted i medfør af samme bestemmelse,

idet det er i samfundets interesse, at arbejdsgiver kan opnå refusion fra første fraværsdag, da det

medvirker til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede

har og vil kunne få.

Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af oplysninger

ved refusion for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer bl.a., at behandlingen af

oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de

formål, hvortil de behandles.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling efter artikel 6,

stk. 1, litra e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er

underlagt. Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af

sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), dataansvarlig efter

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes

i kommunens sagsbehandling. Kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, vurderes

dermed at være opfyldt. Det vurderes endvidere, at behandlingen er rimelig og nødvendig for at

opfylde formålet med loven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da oplysningerne

begrænses til at være en angivelse af fraværsårsagen (covid-19), men at nærmere oplysninger ikke

skal behandles.

Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som f.eks. oplysninger om helbred må som

udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Behandling kan dog ske,

hvis én af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.

Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav

kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af

domstol.

Det vurderes, at arbejdsgivernes og kommunernes behandling af helbredsoplysninger, herunder om

covid-19, som arbejdsgiveren registrerer i Nemrefusion, kan finde sted i overensstemmelse med

denne bestemmelse, da behandlingen er nødvendig for, at arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav på

refusion og efterfølgende gøre sit retskrav om refusion gældende.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

De økonomiske konsekvenser af forslaget er særdeles vanskelige at skønne over, da det afhænger af

udviklingen af covid-19-smittede. Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at

medføre offentlige merudgifter på ca. 1.650 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet at medføre offentlige merudgifter til

sygedagpenge og refusion på ca. 1.650 mio. kr. i 2020. De samlede udgifter til sygedagpenge fordeler

sig med ca 1.200 mio. kr. vedrørende staten og ca. 400 mio. kr. vedrørende kommunerne.

Herudover skønnes der at være statslige merudgifter på ca. 0,5 mio. kr. i 2020 i forbindelse med

obligatorisk pension og kommunale merudgifter til administration på ca. 12 mio. kr.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 110.000 personer og medføre en merudgift

til ca. 1,6 mio. sygedagpengedage. De faktiske udgifter afhænger særligt af udviklingen af covid-19-

smittede. Lovforslagets økonomiske konsekvenser kan således være væsentligt underestimeret som

følge af den særdeles betydelige usikkerhed, der er forbundet med skønnene for antallet af covid-19

smittede mv.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt statslige udgifter

Heraf til sygedagpenge

Heraf til obligatorisk pension

I alt kommunale udgifter

Heraf Reserver og budgetregulering vedrørende indkomstoverførelser

Heraf Kommunalt lov- og cirkulæreprogram (administration)

2020

1.223,7

0,5

414,8

429,8

12,0

2021

2022

2023

I alt

1.1665,5

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre, at der udbetales sygedagpenge og refusion

til ca. 110.000 personer, der vil have ret til ydelse, til i gennemsnit 14 dage, svarende til ca. 1,6 mio.

sygedagpengedage. Forslaget skønnes at medføre samlede merudgifter til sygedagpenge på ca. 1.650

mio. kr. i 2020, heraf ca. 1.200 mio. kr. til staten og ca. 400 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 2.

Tabel 2. Ydelseskonsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt ydelseskonsekvenser

I alt sygedagpenge

Heraf stat

Heraf kommune

2020

1.653,0

1.223,2

429,8

2021 2022 2023

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for kommunerne. Det vurderes med betydelig

usikkerhed, at kommunerne som følge af øget administration i forbindelse med udbetalingen af

sygedagpenge relateret til covid-19, vil have merudgifter til administration på 12 mio. kr. i 2020.

Tabel 3. Administrative konsekvenser af lovforslaget

Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)

I alt administration

Heraf stat

Heraf kommune

2020

12,0

2021 2022 2023

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale

parter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget forventer at medføre betydelige økonomiske lettelser for erhvervslivet.

Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om

refusion fra kommunerne. Forslaget forudsætter, at dette kan ske via den digitale

indberetningsløsning Nemrefusion, som arbejdsgiverne anvender i dag i forbindelse med anmeldelse

af sygefravær og anmodning om refusion.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for borgerne, idet en lønmodtager, som er

fraværende på grund af covid-19, vil skulle modtage og svare på et underretningsbrev som følge af

arbejdsgivers anmodning om refusion fra første sygefraværsdag.

Selvstændige erhvervsdrivende, som er fraværende som følge af covid-19, skal anmode kommunen

om en blanket til brug for ansøgning om sygedagpenge fra første sygefraværsdag.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i

kraft hurtigst muligt.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/Mindreudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, angive »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/Merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, angive »Ingen«)

Stat:

Lovforslaget skønnes at

medføre merudgifter for:

1.223,7 mio. kr. i 2020

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at

medføre merudgifter for:

441,8 mio. kr. i 2020

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslagets administrative

konsekvenser forventes at

medføre følgende merudgifter

for hhv. stat, kommuner og

regioner:

Stat:

0 mio. kr. i 2020

Kommune:

12,0 mio. kr. i 2020

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget forventer at medføre

betydelige økonomiske

lettelser for erhvervslivet.

Ingen

Arbejdsgiverne skal anmode

om refusion via Nemrefusion.

Borgerne skal svare på et

underretningsbrev som følge

af arbejdsgiverens anmodning

om refusion.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter sygedagpengelovens § 41 har selvstændige erhvervsdrivende ret til sygedagpenge fra

kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har

den selvstændige ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. lovens § 45.

Ud over sygedagpengelovens øvrige betingelser

–

herunder beskæftigelseskravet

–

er det en

grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom.

Det foreslås, at der i

§ 43 a, stk. 1,

fastsættes regler om, at en selvstændig erhvervsdrivende, som i

øvrigt opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af

sygeperioden, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19.

Det betyder, at selvstændige vil kunne få sygedagpenge fra første fraværsdag, hvis sygefraværet

skyldes covid-19.

Lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt, og sygedagpengene

beregnes og udbetales efter de almindelige regler i sygedagpengeloven. Der er f.eks. efter § 53 a ikke

ret til sygedagpenge for søgnehelligdage, så der vil ikke med hjemmel i § 43 a kunne udbetales

sygedagpenge for en søgnehelligdag.

Er der tale om, at den selvstændige erhvervsdrivende helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil

sygedagpengene helt eller delvist skulle bortfalde efter lovens almindelige regler herom.

Det foreslås, at der i

§ 43 a, stk. 2,

fastsættes regler om, at en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke

efter § 7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra

kommunen i den periode, hvor den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af en

anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete

forhold i forbindelse med covid-19.

Det er således en betingelse, at der er tale om, at den selvstændige tilhører en af de grupper, hvor

sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af covid-19. Det kan f.eks. være på grund

af rejse i bestemte områder, hvor sundhedsmyndighederne i en periode anbefalede hjemmeophold,

eller personen har opholdt sig på et bestemt sted et bestemt tidspunkt.

Det er også en betingelse, at den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af

hjemmeopholdet.

Det betyder, at selvstændige vil kunne få sygedagpenge, hvis fraværet skyldes covid-19, selvom der

ikke er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Er der tale om, at den selvstændige

erhvervsdrivende helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle

bortfalde efter lovens almindelige regler herom.

Bortset fra kravet om uarbejdsdygtighed skal lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v.

være opfyldt, og sygedagpengene beregnes og udbetales efter de almindelige regler i

sygedagpengeloven. Der er f.eks. efter § 53 a ikke ret til sygedagpenge for søgnehelligdage, så der

vil ikke med hjemmel i § 43 a, stk. 2, kunne udbetales sygedagpenge for en søgnehelligdag.

Det foreslås, at der i

§ 43 a, stk. 3,

fastsættes regler om, at anmeldelse af fraværet til kommunen efter

stk. 1 og 2 skal ske senest 3 uger efter første fraværsdag ved at udfylde en blanket, som udleveres af

kommunen. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som fremgår af

§ 43, stk. 5.

Det betyder, at de selvstændige skal ansøge om de særlige covid-19-sygedagpenge manuelt i

kommunen, og at disse ansøgninger behandles manuelt. Den selvstændige kan f.eks. via telefon eller

en e-mail til kommunen anmode kommunen om at sende blanketten. I forbindelse med ansøgning

skal den selvstændige på tro og love skrive under på, at fraværet skyldes covid-19. Den selvstændiges

frist på 3 uger efter første fraværsdag skal ses i lyset af denne manuelle procedure.

Proceduren skyldes, at det ikke er muligt for alle selvstændige at søge om at få sygedagpenge fra

første sygefraværsdag ved hjælp af det almindelige indberetningssystem Nemrefusion i forbindelse

med anmodning om sygedagpenge fra første fraværsdag på grund af covid-19, idet det kun er muligt

for

forsikrede

selvstændige at søge om sygedagpenge tidligere end efter 14 dages sygdom.

Efter sygedagpengelovens § 43, stk. 5, kan kommunen udbetale sygedagpenge for tiden før

anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været

forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at

anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er

indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Da der er tale et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget indsat en

ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler foreslås at ophøre den 1. januar 2021.

Til nr. 2

Efter sygedagpengelovens § 30 har en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, ret

til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag.

Efter sygedagpengelovens § 33, stk. 1, nr. 2, indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen fra

lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10

eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.

Efter sygedagpengelovens § 54 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet,

berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen

vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme

tidsrum.

Det foreslås, at der i

§ 53 b, stk. 1,

fastsættes regler om, at en arbejdsgiver har ret til at få refusion fra

kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter

§ 7 skyldes covid-19 og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Refusionen beregnes

efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen

kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.

Det betyder, at arbejdsgiver vil få udbetalt sygedagpengerefusion fra første sygefraværsdag for så

vidt angår lønmodtagere, hvis lønmodtagerens sygefravær skyldes covid-19.

Arbejdsgiver får ikke ret til refusion, hvis lønmodtager ikke har ret til sygedagpenge, f.eks. fordi

lønmodtager ikke opfylder lovens beskæftigelseskrav over for kommunen. Ligeledes vil arbejdsgiver

ikke få ret til refusion, hvis lønmodtager af anden grund ikke har ret til sygedagpenge. Der er f.eks.

ikke ret til sygedagpenge for søgnehelligdage, så arbejdsgiver kan tilsvarende ikke få refusion for

disse dage. For lønmodtagere, der på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens

§ 24, og dermed har ret til et jobafklaringsforløb i stedet for sygedagpenge, og hvor arbejdsgiveren i

arbejdsgiverperioden udbetaler løn eller sygedagpenge, vil arbejdsgiveren være berettiget til refusion

fra kommunen i arbejdsgiverperioden, jf. således Ankestyrelsens principmeddelelse 15-15.

Refusionen beregnes og udbetales efter de almindelige regler i sygedagpengeloven, ligesom lovens

almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt. Er der tale om, at personen helt

eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle bortfalde.

Det foreslås, at der i

§ 53 b, stk. 2,

fastsættes regler om, at for en lønmodtager, der i øvrigt opfylder

lovens betingelser, har arbejdsgiveren, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, ret

til at få refusion fra kommunen for udbetalt løn for den periode, hvor lønmodtageren ikke kan

varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om

hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19. Refusionen beregnes efter

reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan

dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren ville have til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren

kunne få sygedagpenge, fordi lønmodtageren var uarbejdsdygtig efter § 7.

Det er således en betingelse, at der er tale om, at lønmodtageren tilhører en af de grupper, hvor

sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af covid-19. Det kan f.eks. være på grund

af rejse i bestemte områder, hvor sundhedsmyndighederne i en periode anbefalede hjemmeophold,

eller personen har opholdt sig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Bestemmelsen er ikke

opfyldt, hvis arbejdsgiver f.eks. sender lønmodtageren hjem på grund af svigtende ordretilgang, eller

vælger at sende sine ansatte hjem, fordi arbejdsgiver selv mener, at der er tale om smittefare. Det er

også en betingelse, at lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af hjemmeopholdet.

Det betyder, at arbejdsgiver vil kunne få refusion, hvis fraværet skyldes covid-19, selvom der ikke er

tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Er der tale om, at lønmodtageren helt eller

delvist arbejder hjemmefra, vil refusionen helt eller delvist skulle bortfalde efter lovens almindelige

regler herom.

Bortset fra kravet om uarbejdsdygtighed skal lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v.

være opfyldt, og refusionen beregnes og udbetales efter de almindelige regler i sygedagpengeloven,

som hvis lønmodtageren opfyldte kravet om at være uarbejdsdygtig efter § 7.

Arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem Nemrefusion i forbindelse med

anmodning om refusion for covid-19, så sagerne kan blive oprettet automatisk i kommunerne.

Arbejdsgiveren skal ved anmodningen om refusion fra første dag angive

”anden årsag”

og med

fritekst angive, at årsagen er covid-19. På denne måde vil det digitale flow kunne gennemføres i disse

sager. Lønmodtageren vil modtage et underretningsbrev om arbejdsgiverens anmodning, hvoraf

oplysningerne afgivet af arbejdsgiveren vil fremgå. Lønmodtageren har pligt til at give besked til

kommunen, hvis lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet.

Det foreslås, at der i

§ 53 b, stk. 3,

fastsættes regler om, at § 59, stk. 1-8, finder anvendelse for

anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og 2.

Det vil betyde, at lovens almindelige regler om anmeldelse af refusionskrav også skal finde

anvendelse for så vidt angår ordningen om refusion til en arbejdsgiver, hvis lønmodtagerens fravær

skyldes covid-19.

Det betyder blandt andet, at hvis fraværet er afsluttet inden for 30 kalenderdage fra første fraværsdag,

kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet, jf. §

59, stk. 4.

Da der er tale et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget indsat en

ophørsklausul, hvorefter den foreslåede regel foreslås at ophøre den 1. januar 2021.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes

så tidlig en ikrafttræden, som Folketingsbehandlingen muliggør.

Det foreslås i stk.

at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens §

42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde

stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse

bemærkes, at forslaget skal medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som

spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at det er afgørende at dette sker snarest, idet

udbetaling af refusion til arbejdsgiveren efter den foreslåede § 53 b og udbetaling af sygedagpenge

til en selvstændig erhvervsdrivende efter § 43 a tidligst kan finde sted efter lovens ikrafttrædelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at §§ 43 a og 53 b, som affattet ved denne lovs § 1, ophæves den 1. januar 2021.

Forslaget indebærer, at de nye regler om arbejdsgivers ret til refusion og selvstændiges ret til

sygedagpenge som følge af covid-19, der gennemføres med lovforslaget, automatisk ophæves,

medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldighedsperiode.

Det betyder, at en arbejdsgiver for perioder fra den 1. januar 2021 ikke vil kunne opnå ret til refusion

i arbejdsgiverperioden for en lønmodtagers uarbejdsdygtighed efter § 7 der skyldes covid-19, eller til

refusion for udbetalt løn til en lønmodtager, som efter § 7 ikke er uarbejdsdygtig, selvom

lønmodtageren er i hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 2. Tilsvarende vil en selvstændig erhvervsdrivende ikke kunne opnå

ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden for perioder fra den 1. januar

2021, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldes covid-19 eller

sygedagpenge, selvom den selvstændige er i hjemmeophold på grund af konkrete forhold i

forbindelse med covid-19, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt

ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i loven.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at § 43 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder

anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende, som har været eller bliver uarbejdsdygtige efter § 7

skyldes covid-19, og hvor første sygefraværsdag er den 27. februar 2020 eller senere. For fravær som

følge af covid-19 med første fraværsdag i perioden fra den 27. februar 2020 og frem til lovens

ikrafttrædelse, kan der indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 15. april 2020. Derved sikres,

at selvstændige har en rimelig frist til at anmode om sygedagpenge for fravær før lovens

ikrafttrædelse.

Det medfører, at en selvstændig erhvervsdrivende kan få efterbetalt sygedagpenge for perioden 27.

februar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse, hvis den selvstændige har været uarbejdsdygtig efter

§ 7 som følge af covid-19. Selvstændige erhvervsdrivende får således ret til sygedagpenge i

egenperioden på 14 dage, i de tilfælde, hvor sygefraværet skyldes covid-19. Der er således tale om

en begunstigende regel, som indføres med tilbagevirkende kraft fra 27. februar 2020, som er dagen,

hvor det første tilfælde af covid-19 blev konstateret i Danmark.

Det foreslås, at § 43 a ophæves den 1. januar 2021, jf. lovforslagets § 2, stk. 3. Det betyder, at der

alene vil kunne udbetales sygedagpenge efter § 43 a til en selvstændig erhvervsdrivende for fravær

til og med den 31. december 2020. Det betyder, at hvis f.eks. en selvstændig erhvervsdrivende den

20. december 2020 har fravær efter § 43 a som følge af covid-19, vil der alene kunne udbetales

sygedagpenge efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, frem til og med den 31.

december 2020, selv om den selvstændiges sygefraværsperiode går ud over denne dato.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 53 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder

anvendelse for en arbejdsgiver, der søger om refusion for de første 30 kalenderdage af sygefraværet,

hvis lønmodtagerens fravær skyldes covid-19 og første sygefraværsdag er den 27. februar 2020 eller

senere.

Det medfører, at en arbejdsgiver kan få efterbetalt refusionen for udbetalt løn eller sygedagpenge for

perioden 27. februar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse. Arbejdsgiveren får således en udvidet ret

til refusion af sygedagpenge i de tilfælde, hvor lønmodtagerens sygefravær for denne periode skyldtes

uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom som følge af covid-19. Der er således tale om en

begunstigende regel, som indføres med tilbagevirkende kraft fra 27. februar 2020, som er dagen, hvor

det første tilfælde af covid-19 blev konstateret i Danmark.

Det foreslås, at § 53 b ophæves den 1. januar 2021, jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Det betyder, at en

arbejdsgiver alene kan opnå ret til refusion efter § 53 b på grund af covid-19, for fravær til og med

den 31. december 2020. Det betyder, at hvis f.eks. en lønmodtager den 20. december 2020 har fravær

efter § 53 b, stk. 2, som følge af covid-19, vil der alene kunne udbetaltes refusion efter den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, frem til og med den 31. december 2020, selv om

lønmodtagerens fraværsperiode går ud over denne dato.

Det foreslås i

stk. 3,

at for fraværsdage før den 1. januar 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53

b i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, anvendelse, selv om ansøgning er

indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens

ophævelse. Det betyder f.eks. at hvis en selvstændig erhvervsdrivende har fravær omfattet af § 43 a

i perioden fra den 25. december 2020 til den 3. januar 2021, vil den selvstændige også efter 1.

januar 2021 kunne anmode om og få sygedagpenge for perioden fra den 25. december til og med

31. december 2020.