Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 166
Offentligt
2162014_0001.png
Til:
Statsministeren
Finansministeren
Erhvervsministeren
Sundhedsministeren
Beskæftigelsesministeren
Den 9. marts 2020.
COVID-19: Husk leverandørerne!
Erhvervsorganisationen FødevareDanmark, der repræsenterer små og mellem-
store fødevarevirksomheder, erfarer at regeringen i dag mødes med repræsentan-
ter for erhvervslivet for at drøfte kompensation o.lign. til virksomheder, som er
hårdt ramt af følgerne af corinavirus.
Da FødevareDanmark ikke er indbudt til disse drøftelser, skal vi herved kraftigt
opfordre til, at parterne indtænker de mange små og mellemstore virksomheder,
som er leverandører til de restauratører og andre, som for øjeblikket oplever en
meget kraftig nedgang i omsætningen. Nedgangen har den selvfølgelige konse-
kvens, at eksempelvis fødevareproducenter og -grossister, som er leverandører til
dem, som udsættes for aflysninger eller kraftige fald i antallet af gæster o.lign., lige
nu oplever, at omsætningen på det nærmeste er gået i stå.
Situationen er derfor yderst kritisk for disse leverandører, især inden for smv-seg-
mentet. Derfor er det meget vigtigt, at disse virksomheder indtænkes i de foran-
staltninger, som forhåbentlig nu vil blive foretaget med henblik på at afbøde kon-
sekvenserne af de lige nu forekommende aflysninger og ændringer i adfærdsmøn-
stre i befolkningen, herunder udespisning.
FødevareDanmark | Poppelvej 83 | DK-5230 Odense M | Tlf.: +45 63730000 | E-mail: [email protected]
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 166: Henvendelse af 11. marts 2020 fra fødevaredanmark med orientering om brev til regeringen vedr. konsekvenser af regeringens corona-anbefalinger.
FødevareDanmark står meget gerne til rådighed for yderligere oplysninger og
drøftelser, idet det dog skal understreges, at en indsats på dette område haster, da
situationen som nævnt er akut kritisk.
Folketinget og pressen vil modtage kopi af denne henvendelse, der således har ka-
rakter af et åbent brev.
Med venlig hilsen
Torsten Buhl,
adm. direktør