BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 159
Offentligt

NOTAT

Arbejdstilsynets håndhævelse af AMO-reg-

lerne herunder årlig drøftelse og supplerende

uddannelse

11. december 2019

J.nr. 20185000149

KRM/PLJ

Dette notat indeholder en præsentation af Arbejdstilsynets håndhævelse af lovens

krav om samarbejde og sundhed på virksomhederne. Som følge af implementerin-

gen af initiativ 15 i arbejdsmiljøaftalen ’En styrket arbejdsmiljøindsats’ fra 2015,

blev ’Bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed’ ændret pr. 1. ja-

nuar 2016.

Der blev af forligspartierne stillet ”… krav om, at tilbuddet om supplerende uddan-

nelse skal kunne dokumenteres over for Arbejdstilsynet, samt at arbejdsmiljøorga-

nisationen skal bidrage til kompetenceudviklingsplanen i forbindelse med den år-

lige arbejdsmiljødrøftelse. Aftaleparterne er enige om, at Arbejdstilsynet skal sætte

fokus på at håndhæve disse regler, når der konstateres materielle arbejdsmiljøpro-

blemer på en virksomhed. Aftaleparterne er enige om, at Arbejdstilsynet skal bi-

drage til, at der gennemføres en informations- og vejledningsindsats ift. at udbrede

kendskab til AMO-reglerne

i virksomhederne. […] For at sikre at de nye initiativer

virker efter hensigten, iværksættes der en ny undersøgelse af erfaringerne med

AMO-reglerne,

som skal afsluttes inden 2020.”

Det initiativ, der bliver præsenteret i det efterfølgende, er Arbejdstilsynets håndhæ-

velse af reglerne for virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation, jf. ændringerne be-

skrevet ovenfor.

Det fremgår af undersøgelsen, at der i Arbejdstilsynets praksis overvejende er fo-

kus på overtrædelser af det materielle arbejdsmiljø, herunder også i forhold til op-

følgning på tilsyn i forhold til fx tilsyn med juridiske enheder.

Arbejdstilsynet har i ’ Kvalitetsprocedure RT-8: Kontrol af egenindsats’ beskrevet,

hvordan ’Bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed’ håndhæves i

praksis. I daglig tale kaldes disse regler for ’AMO-reglerne’, og for vil de i det føl-

gende blive benævnt således.

De nævnte procedurer gælder for Arbejdstilsynets Risikobaserede Tilsyn (RT),

men er også de procedurer, der henvises til i ’DT 17. Kvalitetsprocedure for det

helhedsorienterede bygge-

og anlægstilsyn’, hvad angår håndhævelsen af AMO-

Arbejdstilsynets håndhævelse af AMO-reglerne

Fra I itiativ 5, side 8 i arbejds iljøaftale ”En

styrket arbejdsmiljøindsats

–

Alle har ret

til et sikkert og sundt arbejdsmiljø”

fra

5 i dgået elle regeri gen

(Socialdemokra-

terne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

reglerne i forbindelse med det helhedsorienterede tilsyn (HOT) på byggepladser.

Reglerne skal også håndhæves ved tilsyn med Social Dumping (SD). RT og HOT

er imidlertid de tilsynsformer, der afstedkommer langt de fleste tilsyn og er i fokus

her.

Håndhævelsen af AMO-reglerne er blevet udformet efter drøftelse med arbejds-

markedets parter i regeludvalg. Som udgangspunkt føres der tilsyn med om en

virksomhed med 10 eller flere ansatte har en AMO og om den er aktiv. For virk-

somheder, der udfører arbejde på midlertidige og skiftende arbejdspladser på det

samme sted i mindst 14 dage, skal der oprettes en AMO, hvis arbejdet beskæftiger

5 eller flere ansatte. Pligten til at oprette en AMO og gennemføre den årlige drøf-

telse ligger hos virksomhedens juridiske enhed, hvorfor håndhævelsen af reglerne

også skal foretages her. Dog gælder reglerne for midlertidige og skiftende arbejds-

steder på de enkelte arbejdssteder.

I relation til AMO-reglerne kan Arbejdstilsynet give påbud efter nedenstående ret-

ningslinier:

Når virksomheden ikke har oprettet en AMO

Når virksomheden ikke har givet arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i

AMO den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse



Arbejdstilsynet kontrollerer den årlige drøftelse, når der føres tilsyn med en ju-

ridisk enhed. Første gang en overtrædelse konstateres, gives mundtlig vejled-

ning. Hvis Arbejdstilsynet på et efterfølgende tilsyn konstaterer, at drøftelsen

ikke er gennemført, reagerer Arbejdstilsynet.



Hvis Arbejdstilsynet konstaterer materielle arbejdsmiljøproblemer, kan den til-

synsførende bede om dokumentation for, at virksomheden har tilbudt at give ar-

bejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere den supplerende arbejdsmiljøuddan-

nelse. Hvis dette ikke kan dokumenteres, reagerer Arbejdstilsynet.

Ud over de nævnte forhold, kan Arbejdstilsynet vejlede om andre forhold i AMO-

reglerne, f.eks. hvordan virksomheden kan anvende sin AMO i det løbende ar-

bejdsmiljøarbejde, hvordan en AMO i flere niveauer kan fungere i praksis, hvordan

nærhedsprincippet kan fortolkes mm.

Arbejdstilsynets afgørelser på AMO-området



I figur 1 er det for perioden januar 2016-august 2019 angivet, hvor mange afgørel-

ser Arbejdstilsynet har givet i relation til AMO. Data er fordelt på Arbejdstilsynets

fire tilsynsgrupper, social dumping samt markedsovervågning.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: Antal afgørelser på AMO-området fordelt på tilsynsgruppe (TG) mfl.

2016-juni 2019.

TG1

Afgørelser om AMO

Ingen AMO (10-34 ansatte)

Ingen AMO (35 eller flere ansatte)

AMO, emne ukendt

Afgørelser om årlig drøftelse

Manglende årlig drøftelse

Manglende bidrag fra AMO til

kompetenceudviklingsplan

Årlig drøftelse, generelt

Afgørelser om arbejdsmiljøud-

dannelse

Ingen obligatorisk. arbejdsmiljø -

uddannelse

Ingen supplerende arbejdsmiljø-

uddannelse

Arbejdsmiljøuddannelse, ukendt

I alt

Kilde : Arbejdstilsynets journalsystem.

TG2

TG3

TG4

Ukendt

I alt

106

728

149

231

187

189

1281

263

280

449

314

142

1429

326

461

292

188

2751

Underopdelingen er baseret på brevskabeloner anvendt i journalsystemet. Der op-

træder derfor en del påbud, hvor emnet ikke kan udtrækkes maskinelt.

Indenfor AMO-området udgør reaktioner vedrørende tilbud om supplerende uddan-

nelse og manglende årlig drøftelse kun en mindre andel.

I den samme periode er der givet mellem 300 og ca. 600 vejledninger om årlig

drøftelse årligt (tabel 2). Der gives dermed langt flere vejledninger end påbud, hvor

tallet i ovenfor svarer til godt 100 påbud pr. år.

Der er desuden i perioden 2016-2017 givet ca. 120 vejledninger om AMO generelt,

og mellem 15 og 40 vejledninger om arbejdsmiljøuddannelse (inklusive den obli-

gatoriske arbejdsmiljøuddannelse).

Det formodes, at påbud om at oprette AMO på byggepladser efter de særlige bestem-

melser indgår i denne række.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2: Antal vejledninger om årlig drøftelse 2016-2019

2016

599

2017

598

2018

449

2019

300

Antal vejledninger

Kilde: at.dk

–

AT i tal.

Det er konsistent med retningslinjerne for håndhævelsen, at der bør gives en del

vejledninger om den årlige drøftelse. Data ovenfor kan ikke opdeles på de vejled-

ninger, der gives til nystartede virksomheder ved første konstatering af manglende

årlig drøftelse, og hvilke vejledninger der gives i af andre årsager.

Det kan supplerende oplyses, at Arbejdstilsynet i samme periode afgivet 85.248 af-

gørelser fordelt på alle slags arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne. Arbejdstil-

synet har i perioden besøgt 79.593 forskellige virksomheder. Antallet af afgørelser

på hele AMO-området som helhed udgør ca. 3%, af de samlede afgørelser.

Metoden for evaluering af Arbejdstilsynets håndhævelse af AMO-reglerne

Arbejdstilsynet har suppleret oplysningerne om reaktioner med en kvalitativ til-

gang, hvor der er gennemført interviews med tilsynsførende. De tilsynsførende er

blevet udvalgt ud fra deres geografiske placering og deres inddeling i tilsyns-

gruppe, hvilket skønnes at være de mest relevante kriterier at inddele ud fra til

denne undersøgelse.



Arbejdstilsynets tilsynsførende er inddelt i fire forskellige tilsynsgrupper, hhv.

Tilsynsgruppe 1, 2, 3 og 4 (TG1, TG2, TG3 og TG4). TG’erne har fordelt lan-

dets brancher i mellem sig og TG1 fører primært tilsyn indenfor bygge- og an-

lægssektoren, hvilket i praksis betyder, at den udfører HOT. TG2 fører tilsyn

med en række private brancher, f.eks. Elektronik, Metal og maskiner, Trans-

portmidler, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Nærings- og nydelsesmidler og Re-

stauranter og barer.



TG3 fører tilsyn med f.eks. Butikker, Kontor, Kultur og sport, Døgninstitutioner

og hjemmepleje, Hospitaler og Læger, tandlæger og dyrlæger.



TG4 fører tilsyn med f.eks. Engros, Politi, beredskab og fængsler, Transport af

gods, Daginstitutioner og Universiteter og forskning.

I alt deltog 28 tilsynsførende i evalueringen.

TG1 adskiller sig markant fra de øvrige tre

TG’er mht. tilsynsmetoden

(HOT),

hvilket betyder, at den bliver beskrevet særskilt. TG1 vil blive beskrevet først.

Håndhævelse af AMO-reglerne i TG1

TG1 har fra den 1. november 2017 primært udført tilsyn af typen Helhedsorienteret

bygge- og anlægstilsyn HOT. Ved tilsynet på byggepladsen/arbejdsstedet gennem-

gås hele byggepladsen og arbejdsmiljøet for alle de virksomheder, der arbejder på

byggepladsen, afdækkes. Hvis Arbejdstilsynet afgiver mindst en materiel afgørelse

til en virksomhed på byggepladsen, udtages virksomheden til et dialogmøde.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Dialogmødet er aftalt og varslet og afholdes som udgangspunkt på virksomhedens

hjemmeadresse. Formålet med dialogmødet er at motivere og sætte virksomheden i

stand til at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer med fokus på det arbejde virk-

somheden udfører på byggepladser og skiftende arbejdssteder. Efter dialogmødet

gennemføres en rundgang på hjemmevirksomheden med fokus på dialog og vejled-

ning for at motivere virksomheden til at forebygge eventuelle arbejdsmiljøproble-

mer på hjemmevirksomheden. Formålet er ikke at kontrollere arbejdsmiljøet, og

derfor spørges der ikke med henblik på afgivelse af afgørelser, med mindre der ved

selvsyn konstateres betydelig fare. Som udgangspunkt foretager Arbejdstilsynet

derfor kun en dialog med virksomheden om dens arbejdsmiljøarbejde, da en over-

trædelse af AMO-reglerne er formelle overtrædelser.

Proceduren for HOT er beskrevet i kvalitetsproceduren DT-17, og her står:

”Ved

rundgangen på byggepladsen fokuserer du som udgangspunkt på det materielle ar-

bejdsmiljø…”. Det

fremgår dog også, at der skal spørges om virksomhedens ar-

bejdsmiljøorganisation og at andre formelle krav kontrolleres i sammenhæng med

konkrete materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Tilsynsmetoden

lægger også op til bl.a. at kontrollere det fælles forebyggende arbejdsmiljøarbejde

på byggepladserne, hvor virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation på byggeplad-

sen skal deltage.

Det er det gennemgående indtryk, at der på byggepladserne er et stort omfang af

materielt arbejdsmiljø, der ikke er i orden, og derfor er det materielle arbejdsmiljø

prioriteret højst i tilsynet. Man starter med at forholde sig til de overtrædelser, der

bliver iagttaget ved rundgangen på byggepladsen, og det er også disse iagttagelse

de tilsynsførende taler med de ansatte om.

Hvis en tilsynsførende taler om det formelle arbejdsmiljøarbejde på en byggeplads,

så sker det, når den tilsynsførende taler med byggepladsledelsen om dens PSS

el-

ler, når der er en arbejdsmiljørepræsentant til stede for en virksomhed, hvor man

finder materielle overtrædelser. Når den tilsynsførende fører tilsyn med det for-

melle arbejdsmiljøarbejde på byggepladsen, foregår det typisk dialogbaseret. Un-

dersøgelsen giver indtryk af, at der på tilsyn på byggepladser i mange situationer

ikke bliver talt i detaljer om supplerende arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljø-

repræsentanten eller om afholdelse af den årlige drøftelse, som dog også efter reg-

lerne påhviler virksomhedens juridiske enhed.

Dialogmødets indhold

Når byggepladstilsynet er afsluttet, bliver virksomheder, der har fået påbud, ud-

trukket til et dialogmøde på typisk virksomhedens hjemmeadresse. Mødet er aftalt

og varslet, og på mødet deltager ledelse og arbejdsmiljørepræsentant samt øvrige

relevante personer. Fokus på dialogmødet er arbejdsmiljøforebyggelse ved virk-

somhedens arbejde på byggepladser og skiftende arbejdssteder. Efterfølgende fore-

’Pla for sikkerhed og su dhed’ er e pla for orga iseri g af sikkert arbejde

., der

skal udarbejdes for byggepladser af byggepladsens arbejdsmiljøkoordinatorer og vedlige-

holdes i hele pladsens eksistens. Se mere på amid.dk:

https://amid.dk/brancher/anlaegs-

arbejde/bygherrens-ansvar-og-pligter/plan-for-sikkerhed-og-sundhed-pss/

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

tages en rundgang på hjemmevirksomheden. Tilgangen ved rundgangen er dialog-

baseret og Arbejdstilsynet reagerer kun, hvis der ved selvsyn konstateres betydelig

fare.

På mødet gennemgås virksomhedens formelle arbejdsmiljøarbejde, AMO og APV,

og de afgørelser Arbejdstilsynet har givet til virksomheden. De tilsynsførende be-

skriver, at de på dialogmødet foretager en helhedsvurdering af virksomheden og

dens arbejdsmiljøarbejde, og at fokus er på det materielle arbejdsmiljøarbejde. Hvis

det på baggrund af helhedsvurderingen vurderes, at arbejdsmiljøet på virksomhe-

den ikke bliver prioriteret, og konstateres, at dokumentationen ikke er i orden, vil

der blive givet der mundtlig vejledning om at bringe forholdene i orden. Når det

drejer sig om den årlige drøftelse skal der første gang man konstaterer, at den ikke

er gennemført, afgives en mundtlig vejledning om efterkommelse. Først ved en evt.

senere overtrædelse afgives påbud.

Hvis Arbejdstilsynet på dialogmødet får mistanke om, at der kan være væsentlige

områder, hvor virksomheden ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen på virk-

somhedens hjemmeadresse, f. eks. at virksomheden ikke har etableret en AMO, så

skal den tilsynsførende efter kvalitetsproceduren oplyse virksomheden om, at Ar-

bejdstilsynet vil komme igen på et opfølgende tilsyn, men ikke hvornår.

Sammenfatning for TG1 (bygge/anlægsområdet).



Materielt arbejdsmiljø er i fokus i instruksen for de tilsynsførende, og de til-

synsførende har ved tilsynene på byggepladserne og skiftende arbejdssteder

ikke fokus på, om der er oprettet AMO.



De tilsynsførende skal kun spørge efter dokumentation for tilbud om supple-

rende uddannelse, hvis virksomheden får påbud om materielle arbejdsmiljøpro-

blemer. På dialogmøde og rundgang på hjemadressen (som er den juridiske en-

hed) gives kun påbud om grove overtrædelser, og der er derfor relativt få situa-

tioner, hvor det teoretisk er muligt at give påbud.



En mistanke om overtrædelse af AMO-reglerne, herunder den årlige drøftelse

eller tilbud om supplerende uddannelse i virksomheden ved dialogmødet hånd-

teres typisk gennem dialogen og fører typisk ikke til et opfølgende tilsyn i hjem-

mevirksomheden.

Tilsyn med AMO-reglerne i TG2, TG3 og TG4

Fælles for TG2, TG3 og TG4 er, at de fleste tilsyn er risikobaseret tilsyn (RT), og

AMO bliver hovedsageligt undersøgt på RT. Hvad angår tilsyn med AMO-reglerne

tager de tilsynsførende afsæt i kvalitetsprocedure RT-8, der beskriver proceduren

for kontrol med virksomhedernes egenindsats, herunder AMO-reglerne eller virk-

somhedernes ’samarbejde om sikkerhed og sundhed’, som det er benævnt i

proce-

duren.

Det typiske RT foretages uanmeldt på en produktionsenhed (p-enhed). Samtlige til-

synsførende beskriver, at det som hovedregel er i starten af tilsynet, at den tilsyns-

førende spørger til, om virksomheden lever op til kravene for AMO. Hovedindtryk-

ket fra interviewene er, at forhold vedrørende AMO i udgangspunktet håndteres

gennem en dialogbaseret tilgang.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Tilsyn med offentlige virksomheder

I TG3 og TG4 er den overvejende del af virksomhederne offentlige. Det er indtryk-

ket blandt de tilsynsførende, at offentlige virksomheder generelt har styr på AMO-

reglerne, herunder også den årlige drøftelse og tilbud om supplerende uddannelse.

Flertallet af offentlige virksomheder er så store, at de har en AMO i flere niveauer.

Det er typisk, at de tilsynsførende spørger til organiseringen, hvis de besøger en p-

enhed, hvor de konstaterer, at der er problemer med arbejdsmiljøet.

Reglerne om AMO, herunder supplerende uddannelse og den årlige drøftelse, skal

håndhæves hos den juridiske enhed (f.eks. rådhuse). Generelt er det sjældent, at

den tilsynsførende oplever anledning til at opsøge virksomhedens jur-enhed for at

føre tilsyn med det formelle arbejdsmiljøarbejde på AMO-området. Tilgangen til

drøftelse af arbejdsmiljø er, at det vurderes mest relevant at føre en dialog med

dem det konkret involverer der end, at man gennemfører et nyt besøg på jur-enhe-

den for at føre tilsyn med virksomhedens AMO.

Tilsyn med private virksomheder i TG2, TG3 og TG4

Bortset fra bygge/anlægsvirksomheder og offentlige virksomheder rummer TG2,

TG3 og TG4 alle brancher, virksomhedstyper og virksomhedsstørrelser.

Det er indtrykket, at små virksomheder, virksomheder med en høj omsætning af

medarbejdere, virksomheder med mange unge medarbejdere og med udenlandske

medarbejdere ikke har samme fokus på de formelle AMO-regler. Det samme er

indtrykket for virksomheder med mange selvstændigt arbejdende medarbejdere,

som f.eks. vognmandsfirmaer, men det kan samtidig være indtrykket, at der kan

være en dialog om arbejdsmiljø

–

dog ikke som en årlig drøftelse.

Modsat er indtrykket at store eller større virksomheder, virksomheder med højere

anciennitet blandt medarbejderne og virksomheder med uddannede medarbejdere

er mere tilbøjelige til at have fokus på AMO-reglerne.

Håndhævelsen af AMO-reglerne sker typisk gennem dialogen med virksomhe-

derne. Flere af de tilsynsførende fremhæver, at de foretager en helhedsvurdering af

virksomheden, dens vilje og evne til at arbejde med arbejdsmiljøet og omfanget og

karakteren af de materielle arbejdsmiljøproblemer de støder på.

Tilsyn med dokumentation af tilbud om den supplerende arbejds-

miljøuddannelse for alle virksomheder i TG2, TG3 og TG4

Hvis den tilsynsførende konstaterer materielle arbejdsmiljøproblemer, og hvis virk-

somheden samtidig oplyser, at virksomheden ikke har tilbudt supplerende uddan-

nelse til AMO-medlemmerne, så skal den tilsynsførende bede om dokumentation

for, at AMO-medlemmerne har fået tilbuddet. Kan virksomheden ikke fremvise

denne dokumentation, skal den tilsynsførende afgive et påbud om, at AMO-med-

lemmerne skal tilbydes en supplerende uddannelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Opsummering for TG2, TG3 og TG4



Materielt arbejdsmiljø er i fokus for de tilsynsførende, og de tilsynsførende fo-

retager en helhedsvurdering af virksomheden,

Udtaget af virksomheder til tilsyn, herunder det risikobaserede tilsyn, sker ud

fra den enkelte produktionsenheds forhold. De tilsynsførende besøger derfor of-

tere p-enheder (f. eks. institutioner) end jur-enheder (typisk rådhuse eller andre

kontorarbejdspladser) og det er kun på jur-enheden, der kan afgives påbud om

AMO, herunder tilbud om uddannelse og den årlige drøftelse.

En mistanke om overtrædelse af AMO-reglerne på produktionsenheden fører

kun undtagelsesvis til et tilsyn på jur-enheden, og det sker hovedsageligt hvis

der konstateres en generelt dårlig håndtering af arbejdsmiljøarbejdet på p-enhe-

den.

Virksomhedens udsagn om, at arbejdsmiljørepræsentanten er blevet tilbudt den

supplerende arbejdsmiljøuddannelse anses som reelt.

Påbud om at gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal først gives, når

det konstateres, at den første mundtlige vejledning herom ikke er fulgt. Konse-

kvensen er, at evt. overtrædelser på nystartede virksomheder ikke skal føre til

påbud, samt at det kun kan gives påbud til virksomheder, der er besøgt flere

gange.

Bilag: Antal vejledninger om årlig drøftelse 2016-2019

2016

599

2017

598

2018

449

2019

300

Antal vejledninger