BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 159
Offentligt

VIRKSOMHEDERNES AR-

BEJDSMILJØORGANISA-

TION

SPØRGESKEMAANALYSE

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.3

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

6.1

6.2

6.3

Bilag

Indledning

Baggrund

Læsevejledning

Resume

Undersøgelsens metode

Analyser på virksomhedsniveau

Analyser på virksomheder med flere niveauer af

arbejdsmiljøorganisation

Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet

Kortlægning og beskrivelse af virksomhedernes organisering af

AMO

Kortlægning og beskrivelse af AMO-medlemmernes

arbejdsmiljøarbejde

Organisering i virksomheder med 10-34 ansatte

Organisering i private og statslige virksomheder med over 35

ansatte

Organisering på kommunale og regionale arbejdspladser med over

35 ansatte

Bidrager organisering af AMO til styrket samarbejde på det

strategiske og operationelle plan?

Arbejdsmiljø som et strategisk element

Deltagelse og målsætninger i forhold til virksomhedernes afholdelse

af den årlige drøftelse

Begrundelser for ikke at opstille mål

Virksomhedernes strategiske arbejde med arbejdsmiljø i forhold til

planlægning af drift og personaleopgaver

Værdien af den årlige drøftelse for arbejdsmiljøarbejdet

Styrket samarbejde om arbejdsmiljø

Samarbejde og planlægning

Opfølgning på konkrete initiativer

Emner i arbejdsmiljøarbejdet

Drøftelse af det fremtidige arbejdsmiljøarbejde

Repræsentanternes vilkår

Kompetenceudvikling

Tilbud om deltagelse i supplerende uddannelse

Værdien af den supplerende uddannelse

Kompetenceudviklingsplan for AMO-medlemmer

Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet

Arbejdsmiljø som et strategisk element

Styrket samarbejde om arbejdsmiljø

Kompetenceudvikling

1/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

INDLEDNING

1.1 Baggrund

Som et led i aftalen om en styrket arbejdsmiljøindsats fra 2015 blev det aftalt, at der inden 2020

skal gennemføres en undersøgelse af erfaringerne med regelsættet for arbejdsmiljøorganisationen

(AMO).

Formålet med denne undersøgelse er for det første at følge op på aftalen og at tilvejebringe

grundlag for en bred drøftelse af AMO-reglerne og potentialer for et forbedret system for AMO,

der kan spille en mere aktiv rolle i arbejdsmiljøarbejdet. For det andet skal undersøgelsen måle

udviklingen ift. de elementer af AMO-reglerne, der blev justeret ved initiativer fra 2015 i aftalen

om en styrket arbejdsmiljøindsats, dvs. den årlige drøftelse, den supplerende uddannelse samt

Arbejdstilsynets håndhævelse heraf.

Til det formål gennemføres en evaluering, der skal afdække, hvorvidt erfaringerne med AMO-reg-

lerne opfylder de generelle hensigter med AMO-reformen fra 2010:

1. Organisering af arbejdsmiljøarbejdet

2. Arbejdsmiljø som et strategisk element

3. Styrket samarbejde om arbejdsmiljø

4. Kompetenceudvikling.

Den samlede evaluering, som foretages af Arbejdstilsynet, består af to dele: dels en kvantitativ

spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at belyse, om elementerne i AMO-reglerne fungerer

efter hensigten og måle udviklingen siden 2013 på en række parametre, og dels kvalitative stu-

dier, der skal supplere med mere dybdegående beskrivelser af, hvordan arbejdsmiljøarbejdet fun-

gerer på arbejdspladserne. Denne rapport præsenterer den kvantitative del af evalueringen. Selve

gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Danmarks Statistik, hvor Rambøll

efterfølgende har fået adgang til datamaterialet.

Evalueringen af de seneste ændringer af AMO viste, at ændringer i AMO-reglerne generelt ikke

førte til ændringer i de strukturelle vilkår for AMO-medlemmernes arbejde, men at f.eks. arbejds-

miljødrøftelsen bidrager til at systematisere arbejdsmiljøindsatsen. Dette blev også bekræftet af

undersøgelser gennemført for ekspertudvalget om arbejdsmiljø, hvor virksomhederne både gen-

nem spørgeskema og casebesøg gav udtryk for, at AMO kan være med til at sikre dialogen og sy-

stematiseringen.

1.2 Læsevejledning

Rapporten er bygget op over de temaer, som har været de gennemgående i spørgeskemaunder-

søgelsen blandt virksomhederne:

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet, Arbejdsmiljøarbejdet som

strategisk element, Styrket samarbejde om arbejdsmiljø

samt

Kompetenceudvikling.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en række tabeller og figurer skal findes i bilaget til rap-

porten. Dette er gjort for at øge læsevenligheden af rapporten, hvor der er inkluderet de vigtigste

tabeller i hovedrapporten.

Bilaget er opbygget således, at tabellerne er inddelt efter samme systematik og afsnit som kapit-

lerne i rapporten. Gennem hele rapporten omtales flere niveauer i Arbejdsmiljøorganisationen

(AMO), hvor niveau 1 består af Arbejdsmiljøudvalget (AMU), og niveau 2 består af Arbejdsmiljø-

grupper (AMG). Vi bruger betegnelserne AMU og AMG, vel vidende at niveauerne på nogle typer

af arbejdspladser omtales som f.eks. MED-udvalg.

2/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

1.3 Resume

Fokus for evalueringen af AMO har været at undersøge de fire temaer omkring AMO-reformen fra

2010, som er angivet i afsnit 1.1. I nedenstående fremgår de væsentligste pointer fra hvert af

disse temaer, som kort samler op på de ovenstående undersøgelsesspørgsmål. Der vil særligt

være fokus på vurderingerne, hvor de dybdegående kortlægninger bliver beskrevet nærmere i de

enkelte kapitler.

Kapitel 3: Organisering

Kortlægningen af AMO viser, at langt de fleste små og mellemstore virksomheder udelukkende

bruger ét niveau i arbejdsmiljøarbejdet. Samtidig er det interessant, at analyserne viser, at nogle

virksomheder har AMO i ét niveau, selvom det nok rettere bør være flere niveauer.

Analysen af organiseringen viser samtidig, at de store private og statslige virksomheder primært

har 1-4

arbejdsmiljøgrupper, mens de kommunale og regionale AMO’er har over 20 arbejdsmiljø-

grupper. Da der hos kommuner og regioner kan være ét MED-udvalg, som dækker hele kommu-

nen eller regionen, er det derfor ikke overraskende, at de store private og statslige virksomheder

primært har 1-4

arbejdsmiljøgrupper, mens de kommunale og regionale AMO’er har over 20 ar-

bejdsmiljøgrupper (lokale MED-udvalg).

Der er foretaget separate analyser af organiseringen for ansatte, som arbejder på andre arbejds-

steder end virksomheden. Disse viser, at et stort flertal af de private og statslige virksomheder

med 35+ ansatte angiver, at der i deres organisationsstruktur findes arbejdsmiljøgrupper for an-

satte, der arbejder andre steder end på virksomhedens adresse. Det er dog ikke alle, som angi-

ver, at der er oprettet separate arbejdsmiljøgrupper for disse eksterne arbejdssteder.

Analyserne viser samtidig, at AMO styrker samarbejdet på både et strategisk og operationelt plan.

Det vurderes

derfor, at organiseringen bidrager til at styrke arbejdsmiljøarbejdet.

F.eks. tyder analysen for de mellemstore virksomheder på, at virksomheder med klare retninger

for organisering har en større andel, som har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Kapitel 4: Arbejdsmiljø som strategisk element

I dette kapitel bliver det undersøgt, hvorvidt virksomhederne bruger arbejdsmiljøarbejdet strate-

gisk, og hvordan dette gøres.

Analysen viser, at arbejdsmiljø er skrevet ind i strategien for mange af de store virksomheder.

Samtidig er det et vigtigt fund, at mange af arbejdsmiljøgrupperne tænker arbejdsmiljø ind i selve

driften, hvilket kan være en indikator for, at AMO virker helt ude lokalt.

Et virkemiddel i forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet er den årlige arbejdsmiljødrøftelse, da

denne er et krav som følge af bekendtgørelsen. Her er det værd at fremhæve, at respondenterne

mener, at denne årlige drøftelse har ført til, at arbejdsmiljøarbejdet prioriteres højere og er blevet

mere systematisk i arbejdsmiljøudvalg og -grupperne.

Når man analyserer på det strategiske arbejde, er det værd at fremhæve, hvordan arbejdsmiljø-

udvalg for virksomheder med 35+ ansatte er mere tilbøjelige til at få fastlagt mål ift. de små og

mellemstore virksomheder. Samtidig er det også værd at notere sig, at langt størstedelen af virk-

somheder med fastlagte mål får fastlagt konkrete initiativer til at nå deres mål. Det betyder, at

virksomhederne lever op til intentionen med at få gennemført den årlige drøftelse, få fastlagt mål

samt efterfølgende fastlægge initiativer, som skal bruges til at følge op på målene.

3/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Det kan også fremhæves, at analysen viser, at arbejdsmiljøgrupperne i nogen grad også deltager

i drøftelserne, selvom det ikke et krav. Det kan være en indikator på, at virksomhederne arbejder

strategisk og bruger hele arbejdsmiljøorganisationen strategisk til at drøfte arbejdsmiljøet.

Det er dog samtidig værd at bemærke, at en række respondenter angiver, at den årlige drøftelse

ikke er blevet afholdt. Det gælder særligt for små virksomheder (1-9 ansatte) og kun i meget lille

omfang store virksomheder med over 35 ansatte.

Det vurderes

derfor, at ikke alle virksomheder bruger den årlige drøftelse til at arbejde strategisk

med arbejdsmiljøarbejdet.

Under de indholdsmæssige krav til drøftelsen er der ligeledes en række respondenter, som angi-

ver, at man på deres arbejdsplads ikke lever op til kravet om indholdet i de årlige drøftelser. Det

gælder f.eks. kravet om at sætte mål for det kommende år. Dette gælder igen særligt for små og

mellemstore virksomheder.

Det vurderes

derfor, at ikke alle virksomheder lever op til kravet om indholdet i den årlige drøf-

telse.

Det er samtidig værd at bemærke, at langt størstedelen af virksomhederne angiver, at den årlige

drøftelse i stor grad eller i nogen grad kan bruges til at skabe systematik i arbejdsmiljøarbejdet.

Kapitel 5: Styrket samarbejde om arbejdsmiljø

I dette afsnit analyseres på, hvorvidt og hvordan virksomhederne samarbejder om arbejdsmiljø-

arbejdet. Det gælder både i forhold til at følge op på konkrete initiativer, og hvorvidt arbejdsmiljø-

repræsentanterne rent faktisk har tid til arbejdsmiljøarbejdet.

Den første interessante pointe, som er værd at fremhæve, gælder, hvordan man følger op på ini-

tiativer. Her er der en klar forskel i forhold til virksomhedsstørrelse, da de små- og mellemstore

virksomheder fremhæver, at ledelsen i højere omfang er med til at følge op. Noget af dette kan

selvfølgelig forklares med, at der i mindre virksomheder er færre hænder til at udføre arbejdet.

Ca. 30 pct. af virksomheder med 10-34 ansatte har angivet, at de ikke har drøftet det fremtidige

samarbejde i forbindelse med den årlige drøftelse, hvilket ellers er et krav til den årlige drøftelse.

Det vurderes

på den baggrund, at ikke alle virksomheder lever op til indholdskravet for den årlige

drøftelse.

I analysen af, hvilke arbejdsmiljøemner som bliver drøftet i forbindelse med den årlige drøftelse,

fremgår det, at det er et bredt udvalg af emner, som bliver drøftet, men særligt det psykiske ar-

bejdsmiljø samt fysiske belastninger osv. og i mindre omfang specifikt, f.eks. sygefravær.

En del af samarbejdet mellem virksomheden og AMO’en går på, hvorvidt denne inddrages ved

ændringer i virksomheden, som kan have betydning for arbejdsmiljøet. Her viser analysen, at for

de virksomheder, som i spørgeskemaet har angivet, at der er sket organisationsændringer eller

nye arbejdsgange, er det i helt særlig grad hos kommuner og regioner, at man inddrager AMO’en

i arbejdet med ændringerne, da det er tæt på 100 pct., som angiver, at arbejdsmiljøgrupperne

bliver inddraget.

Det vurderes

på den baggrund, at særligt større virksomheder er gode til at inddrage AMO’en ved

organisationsændringer.

4/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Det har været en del af evalueringen at undersøge, hvorvidt medlemmerne af AMO har den tid,

de skal bruge, samt hvorvidt de arbejdstagere, de repræsenterer, har mulighed for at få fat på

dem. Med den måde, der er blevet spurgt i det data, som er til rådighed for evalueringen, tyder

det på, at medlemmerne har den tid, det kræver, og at de kun i lille omfang angiver, at der ikke

er den nødvendige tid. Samtidig angiver kun få, at de personer, de repræsenterer, ikke kan få fat

på dem.

Det vurderes

derfor samlet set, at der ikke ud fra data i denne analyse kan peges på, at der skulle

være problemer i forhold til dette. Undtagelsen er dog en særlig problemstilling i forhold til skifte-

holdsarbejde, hvor analysen peger på, at det kan være svært at få fat på arbejdsmiljørepræsen-

tanten.

Kapitel 6: Kompetenceudvikling

Det er vigtigt, at deltagerne i arbejdsmiljøarbejdet har de nødvendige kompetencer for at deltage

i arbejdet. Første skridt er at få udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, hvor det kan fremhæ-

ves, at halvdelen af arbejdsmiljøudvalgene med 35+ ansatte har udarbejdet en kompetenceudvik-

lingsplan for arbejdsmiljøarbejdet.

Et vigtigt virkemiddel i kompetenceudviklingen for arbejdsmiljøarbejdet er den obligatoriske sup-

plerende uddannelse.

Når vi analyserer på deltagelse i den supplerende uddannelse, fremgår det, at 51 pct. af delta-

gerne i spørgeskemaundersøgelsen fra små- og mellemstore virksomheder (10-34 ansatte) har

deltaget i supplerende uddannelse. Samtidig har 23 pct. fået det tilbudt, men ikke deltaget.

For de store virksomheder er deltagelsesprocenten hhv. 65 pct. (privat/statslig med over 35 an-

satte) og 86 pct. (kommuner og regioner med over 35 ansatte).

Det vurderes

derfor samlet set, at langt de fleste enten deltager eller får tilbudt den supplerende

uddannelse. Og for dem, som ikke gør, findes der i høj grad forklaringer på dette. Der er dog en

helt særlig problematik for de små- og mellemstore virksomheder, da en del angiver, at de hver-

ken har deltaget eller fået det tilbudt, samtidig med at en del rent faktisk angiver, at de ikke ved,

om de har fået det tilbudt.

Langt de fleste af respondenterne hos de andre virksomhedsstørrelser har andre forklaringer på

årsagen til, at de ikke har deltaget.

Samtidig er det værd at fremhæve, at flertallet af AMO-medlemmerne har angivet, at de aktivt

kunne bruge det, de har lært på den supplerende uddannelse, og analysen viser ydermere, at

virksomhedens egen kompetenceudvikling er mere brugbar end eksterne kursusudbydere.

Det vurderes

derfor, at den supplerende uddannelse bidrager til arbejdsmiljøarbejdet.

5/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

UNDERSØGELSENS METODE

Denne rapport bygger på spørgeskemadata indsamlet fra offentlige og private arbejdspladser i

sommeren/efteråret 2019.

Det er forsøgt at tilpasse dataindsamlingen til strukturen i arbejdsmiljøorganiseringen, hvor især

virksomhedsstørrelse har betydning for, hvordan arbejdsmiljøarbejdet i det private er organiseret

i arbejdsmiljøudvalg (fremadrettet AMU) og i det offentlige i MED-udvalg (fremadrettet MED), og

i begge sektorer yderligere kan foregå i en arbejdsmiljøgruppe (fremadrettet AMG).

Der er derfor udtrukket to stikprøver; én for virksomheder med under 35 ansatte og én for virk-

somheder med 35 ansatte eller derover. Stikprøverne er udtrukket således, at den enkelte ar-

bejdsplads udvælges til stikprøve betinget af antallet af ansatte på den virksomhed, arbejdsplad-

sen er tilknyttet.

For arbejdssteder med under 35 ansatte er der i stikprøven afgrænset til arbejdssteder, der hører

til virksomheder, der kun har ét arbejdssted tilknyttet. Det vil sige, at virksomhed og arbejdssted

for denne stikprøve er den samme.

Arbejdssteder med over 35 ansatte kan høre til virksomheder, der har ét eller flere arbejdssteder.

Arbejdsstedet i stikprøven kan altså indgå i en større virksomhed med flere arbejdssteder. Så-

danne virksomheder

kan

for et eller flere arbejdssteder oprette en AMG. Det har ikke forud for da-

taindsamlingen været muligt at vide, hvilke virksomheder der har oprettet en AMG.

I alt indeholder undersøgelsen 7.406 svar ud af 20.206 mulige, svarende til en svarprocent på

36,6. Svarene dækker over samlet 5.539 virksomhedsenheder (produktionsenheder og CVR-en-

heder). For arbejdssteder med over 10 ansatte er der forsøgt gennemført interviews med såvel

ejer/ledelsesrepræsentant som medarbejderrepræsentant. Der er således i 1.867 tilfælde gen-

nemført to interviews på samme arbejdssted.

Tabel 2-1: Udtrukne virksomhedsenheder fordelt efter strata og opnåelsesstatus

Strata

1-9 privat

10-34 privat

35+ AMU i pri-

vat/statslig virksom-

hed

35+ AMG i pri-

vat/statslig virksom-

hed

35+ AMU kommu-

ner/regioner

35+ AMG kommu-

ner/regioner

I alt

Ét interview

1.161

985

676

To inter-

views

Ikke gennemført

1.839

1.339

I alt

3.000

Opnåelsesprocent

38,7

55,4

146

191

163

500

67,4

782

563

3.672

484

452

1.867

1.734

985

6.064

3.000

103

2.000

11.603

42,2

96,1

50,8

47,7

Opgørelsen af undersøgelsespersonernes rolle i form af hhv. arbejdsgiver, arbejdsleder, ansat ar-

bejdsmiljørepræsentant og øvrige ansatte sker på baggrund af et indledende spørgsmål i spørge-

skemaet. Som nævnt ovenfor er der i strata 2-6 forsøgt indhentet et svar fra såvel arbejdsgiver-

6/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

som lønmodtagersiden i hver produktionsenhed (strata 4 og 6), hhv. CVR-enhed (strata 3 og 5).

Det samlede antal opnåede svar fordelt på rolle og strata er gengivet i tabellen nedenfor.

Sampling af virksomheder er foretaget på produktionsenhedsniveau, og de centrale CVR-enheder

(strata 3 og 5) er identificeret for hver af de udtrukne underliggende produktionsenheder. En

CVR-enhed kan således i datasættet dække én eller flere underliggende produktionsenheder, hvil-

ket vil sige, at der er tale om et spørgeskema på flere niveauer. I rapporten bruger vi disse ni-

veauer til at sammenholde svar på tværs af virksomhedsniveauer (f.eks. et hovedkontor og fabrik

et andet sted i landet) eller på tværs af personalegrupper (ledelsesrepræsentant og medarbejder-

repræsentant).

Tabel 2-2: Svarpersoner fordelt på rolle og strata

35+ AMU

i pri-

vat/stats

lig virk-

somhed

158

131

176

528

35+ AMG

i pri-

vat/stats

lig virk-

somhed

429

202

660

455

1.750

35+ AMU

kommu-

ner/regi-

oner

163

35+ AMG

kommu-

ner/regi-

oner

447

111

709

199

1.467

1-9 an-

satte pri-

vat

Svarperson rolle

Ansat, arbejdsmil-

jørepræsentant

Ansat, øvrige

Arbejdsgiver

Arbejdsleder (ikke

arbejdsgiver)

Ved ikke

I alt

190

819

141

1.161

10-34

ansatte

privat

I alt antal

personer

402

396

1.011

527

2.337

1.668

801

3.383

1.537

7.406

2.1 Analyser på virksomhedsniveau

Hovedparten af undersøgelsens resultater afrapporteres på virksomhedsniveau i form af produkti-

onsenhed. Dvs. at de afrapporterede tal er repræsentative for virksomheder i de respektive stør-

relses- og sektorgrupperinger, som følger af undersøgelsens strata. For en del af undersøgelsens

spørgsmål er der i virksomheder med over 10 ansatte indhentet svar for såvel en ledelses- som

en medarbejderrepræsentant med henblik på at kunne sammenligne eventuelle forskelle i opfat-

telsen mellem ledelses- og medarbejdersiden (som beskrevet ovenfor). I afrapporteringen på

virksomhedsniveau benyttes dog udelukkende et svar pr. produktionsenhed. I disse tilfælde be-

nyttes primært ledelsens svar. I de tilfælde, hvor der er et lønmodtagersvar, men intet ledelses-

svar for virksomheden, benyttes lønmodtagerens svar, da det i disse tilfælde antages, at ledelsen

ved at videresende undersøgelsen til medarbejderen har ønsket, at medarbejderen svarer på virk-

somhedens vegne.

Den samlede opgørelse over antal svar og typen af svarpersoner i analysedatasættet for analy-

serne på virksomhedsniveau er gengivet i tabellen nedenfor.

7/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 2-3: Svarpersoner i datasæt på virksomhedsniveau (produktionsenhed) fordelt på rolle og strata

35+ AMU

i pri-

vat/stat

slig virk-

somhed

121

152

338

35+ AMG

i pri-

vat/stat

slig virk-

somhed

143

102

611

407

1.267

35+ AMU

kommu-

ner/re-

gioner

35+ AMG

kommu-

ner/re-

gioner

681

188

1.015

1-9 an-

satte pri-

vat

Svarperson rolle

Ansat, arbejdsmiljøre-

præsentant

Ansat, øvrige

Arbejdsgiver

Arbejdsleder (ikke ar-

bejdsgiver)

Ved ikke

I alt

190

819

141

1.161

10-34

ansatte

privat

I alt antal

virksomheder

186

921

456

1.661

566

381

3.201

1.377

5.541

2.2 Analyser på virksomheder med flere niveauer af arbejdsmiljøorganisation

For en undergruppe af virksomheder findes der, som beskrevet ovenfor, flere svar fra samme or-

ganisation, hvor baggrunden er den måde, arbejdsmiljøarbejdet kan organiseres.

I store virksomheder kan arbejdsmiljøarbejdet være organiseret sådan, at der både er et centralt

arbejdsmiljø- eller MED-udvalg og én eller flere underliggende arbejdsmiljøgrupper, jf. figur 2-1.

Figur 2-1: Strukturen i AMO med 35+ ansatte

Når der findes flere niveauer af arbejdsmiljøarbejde, muliggør det, for en del af evalueringens

spørgsmål, at analysere på svarene på tværs af centrale arbejdsmiljøudvalg og de underliggende

arbejdsmiljøgrupper indenfor samme virksomhed. På denne måde kan der for udvalgte spørgsmål

i højere grad undersøges forskelle mellem niveauerne. For virksomheder med 35+ ansatte, hvor

en del af de interviewede arbejdsmiljøgrupperepræsentanter kan kobles til deres centrale arbejds-

miljøudvalg, udnyttes denne struktur i undersøgelsens dataindsamling til at undersøge, hvordan

8/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

besvarelser varierer indenfor specifikke niveauer. For arbejdsmiljøgrupper med mere end én be-

svarelse vil det desuden være muligt at sammenligne svar fra ledere med svar fra ansatte.

Datasættet med flere niveauer, som kan bruges til deskriptive analyser af forskelle mellem ni-

veauer, er illustreret i tabel 2-4 nedenfor. CVR-enheden identificerer ligesom en paraply underlig-

gende par af enheder. I første kolonne er der fordelt på antal produktionsenheder indenfor hvert

par. To enheder i CVR-enheden betyder således, at der er netop ét hovedudvalg og én arbejdsmil-

jøgruppe, mens parrene med kun én enhed er eksempler, hvor der har været identificeret en or-

ganisering med flere niveauer, men kun er opnået interview med en af de to enheder, som er

identificeret. Den største organisation med flere enheder i datasættet har et MED-hovedudvalg og

47 interviewede tilhørende arbejdsmiljøgrupper.

Tabel 2-4: Opnåede interviews i flere niveauer fordelt på antal enheder i virksomhed og strata. Kun virksomhe-

der med opnåede interviews i flere niveauer.

Strata

35+ AMU i pri-

Antal enheder par

vat/statslig virk-

somhed

3-5

6-10

11+

I alt

148

146

337

35+ AMG i pri-

vat/statslig virk-

somhed

152

108

359

35+ AMU kommu-

ner/regioner

35+ AMG kommu-

ner/regioner

282

617

986

I alt

208

300

256

354

663

1.781

9/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

ORGANISERINGEN AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

I dette afsnit undersøges det, hvorvidt reglerne vedrørende organisering af arbejdsmiljøorganisa-

tionen (AMO) virker efter hensigten. I AMO-bekendtgørelsen er målsætningen, at organiseringen

af AMO kan tilpasses virksomhedens samlede struktur, og der er tilknyttet en forventning om, at

denne mulige tilpasning vil effektivisere arbejdsmiljøarbejdet. Denne vurdering af hensigtsmæs-

sigheden i arbejdsmiljøorganisationen vil primært belyses i den kvalitative del af den samlede

evaluering. Men der er dog en række af de repræsentative data fra spørgeskemaundersøgelsen,

som kan medvirke til at kaste lys over reglernes intentioner og den faktiske organisering i de for-

skellige sektorer og virksomhedsstørrelser.

I det nedenstående opsamles de vigtigste hovedpointer fra dette afsnit om organisering af ar-

bejdsmiljøarbejdet:

➢

85 pct. af virksomheder med 10-34 ansatte består af én arbejdsmiljøgruppe.

Der er stort set lige mange private og statslige virksomheder med 35+ ansatte, som har

én arbejdsmiljøgruppe, og som har flere arbejdsmiljøgrupper.

Et stort flertal af de private og statslige virksomheder med 35+ ansatte angiver, at der i

deres organisationsstruktur findes arbejdsmiljøgrupper for ansatte, der arbejder andre

steder end på virksomhedens adresse.

➢

De store private og statslige virksomheder har primært 1-4 arbejdsmiljøgrupper, mens de

kommunale og regionale

AMO’er har

over til 20 arbejdsmiljøgrupper.

På de kommunale og regionale institutioner er

AMO’er opbygget således, at der

er et cen-

tralt MED-hovedudvalg samt lokale MED-udvalg for områder eller forvaltninger.

For private og statslige virksomheder med 35+ ansatte kan arbejdsmiljøgrupperne dække

flere afdelinger og adresser.

De årlige drøftelser sikrer, at der er mange forskellige arbejdsmiljøemner, som tages op.

3.1

Kortlægning og beskrivelse af virksomhedernes organisering af AMO

I dette afsnit beskrives, hvordan arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne er organiseret. Gennem

lovgivningen stiller Arbejdstilsynet forskellige krav til arbejdspladserne, som er afhængige af virk-

somhedens størrelse og sektor. Af denne grund vil beskrivelsen af organiseringen tage afsæt i

virksomhedstyperne.

På tværs af typen og størrelsen af arbejdspladsen er der forskellige krav til organiseringen af ar-

bejdsmiljøarbejdet, jf. nedenstående oversigt.

10/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Figur 3-1: Krav til AMO-strukturen fordelt på virksomhedens størrelse

Virksomheder

med 1-9 an-

satte

Virksomheder

med 10-34 an-

satte

Virksomheder

med 35+ an-

satte

KRAV

-Årlig arbejdsmiljødrøftelse

- Krav om samarbejde om ar-

bejdsmiljø

KRAV

Arbejdsmiljøorganisation

(AMO) på 2 niveauer

-Obligatorisk arbejdsmiljøud-

dannelse

-Tilbyd årlige suppleringskur-

ser

-Årlig arbejdsmiljødrøftelse

- Krav om samarbejde om ar-

bejdsmiljø

Arbejdsmiljøorganisation (AMO)

på 1 niveau

-Obligatorisk arbejdsmiljøuddan-

nelse

-Tilbyd årlige suppleringskurser

-Årlig arbejdsmiljødrøftelse

-Krav om samarbejde om ar-

bejdsmiljø

AMO

1. niveau:

-Min. 1 arbejdsmiljørepræsentant

-Min. 1 arbejdsleder

1. niveau:

Arbejdsmiljøgrupper:

-Min. 1 arbejdsmiljørepræsentant

-Min. 1 arbejdsleder

2. niveau

Arbejdsmiljøudvalg:

-Min. 1 arbejdsmiljørepræ-

sentant

-Min. 1 arbejdsleder

Grupper og udvalg

Arbejdsmiljøgrupper:

1 arbejdsmiljørepræsentant

1 arbejdsleder

Arbejdsmiljøudvalg:

-Formand - arbejdsgiver

-Arbejdsledere fra en eller flere

arbejdsmiljøgrupper

-Arbejdsmiljørepræsentanter fra

en eller flere arbejdsmiljøgrup-

per

Gengivet frit efter

https://www.finduddannelse.dk/artikler/guides/loes-dine-arbejdsmiljoeproblemer-med-suppleringskurser-10552

11/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Når vi analyserer på, hvordan virksomhederne har organiseret sig, viser resultaterne fra spørge-

skemaundersøgelsen, at virksomheder med over 35 ansatte alle har et arbejdsmiljøudvalg med

tilhørende arbejdsmiljøgrupper, og hos disse indhenter ca. 80 pct. af arbejdsmiljøudvalgene bi-

drag fra deres arbejdsmiljøgrupper,

jf. Tabel 1.1 i Bilag 1.

På den anden side angiver henholdsvis

78 pct. og 64 pct. af private/statslige og kommunale/regionale arbejdsmiljøgrupper, at de bidra-

ger med emner til den årlige arbejdsmiljødrøftelse i deres virksomhed,

jf. Tabel 1.2 i Bilag 1.

Ved undersøgelse af svarfordelingen på centralt og decentralt niveau for virksomheder og institu-

tioner med svar på begge niveauer svarer 80 pct. af arbejdsmiljøudvalgene i det private/statslige

og kommunale/regionale, at de har indhentet bidrag fra lokale arbejdsmiljøgrupper. Omvendt me-

ner henholdsvis 78 pct. og 63 pct. af private/statslige og kommunale/regionale arbejdsmiljøgrup-

per, at de har bidraget til den årlige drøftelse. Det kan ikke forventes, at det er på samme niveau,

da arbejdsmiljøgruppen ikke har pligt til at indgå i drøftelsen.

3.2

Kortlægning og beskrivelse af AMO-medlemmernes arbejdsmiljøarbejde

Følgende afsnit tager afsæt i en deskriptiv analyse, der har til formål at kortlægge og beskrive

AMO-medlemmernes arbejdsmiljøarbejde. Nøglepersonerne i AMO er arbejdsgiveren eller dennes

repræsentant, valgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere. Kortlægningen in-

kluderer AMO-medlemmernes mødefrekvens og gennemførelse af den årlige drøftelse, herunder

hvilke arbejdsmiljøemner og mål virksomhederne har sat for året.

Kortlægningen er opdelt i 3 underafsnit, som særskilt analyserer resultaterne for henholdsvis virk-

somheder med 10-34 ansatte, private og statslige virksomheder med over 35 ansatte, samt kom-

munale og regionale arbejdspladser med over 35 ansatte. Dette er gjort ud fra, at der er tilknyttet

forskellige opgaver til forskellige typer af AMO, hvorfor de bedst analyseres hver for sig.

3.2.1

Organisering i virksomheder med 10-34 ansatte

Respondenter fra virksomheder med 10-34 ansatte er blevet spurgt til, hvordan deres AMO er or-

ganiseret. 85 pct. af AMO-medlemmerne har svaret, at deres AMO består af en arbejdsmiljø-

gruppe, jf. Tabel 3-1 nedenfor. Ca. 60 pct. af respondenterne angiver, at arbejdsmiljøgrupper kan

dække flere områder, hvilket er i tråd med, at de fleste er uenige i, at der er en arbejdsmiljø-

gruppe for hver afdeling i virksomheden.

Tabel 3-1: Hvordan er jeres arbejdsmiljøorganisering (AMO) organiseret? Svar fra virksomheder med 10-34 an-

satte.

AMO består af en arbejdsmiljøgruppe

Der er oprettet en AMO med flere arbejdsmiljøgrupper

Der findes en arbejdsmiljøgruppe for hver afdeling i virksomheden, og

et udvalg

Arbejdsmiljøgrupper kan dække flere områder

Der findes arbejdsmiljøgrupper for ansatte, der arbejder andre steder

end på virksomhedens adresse

Note: ”Ved ikke” er inklusiv ”Ønsker ikke at svare”

85%

10%

61%

13%

Nej

14%

89%

90%

38%

85%

Ved ikke

Antal virksomheder

742

740

741

738

739

12/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

3.2.2

Organisering i private og statslige virksomheder med over 35 ansatte

De private og statslige virksomheder med over 35 ansatte er ligeledes blevet spurgt til, hvordan

deres AMO er struktureret. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere

en arbejdsmiljøorganisation, som består af én eller flere arbejdsmiljøgrupper, der arbejder på det

daglige og operationelle niveau, samt et eller flere arbejdsmiljøudvalg, der tager sig af de over-

ordnede og strategiske spørgsmål.

De private og statslige virksomheder er nogenlunde ligeligt

fordelt i forhold til antallet af arbejdsmiljøgrupper. Der er stort set lige mange virksomheder, som

angiver, at de har arbejdsmiljøudvalg og én arbejdsmiljøgruppe, som virksomheder med et ar-

bejdsmiljøudvalg og flere arbejdsmiljøgrupper, jf. Tabel 3-2.

Tabel 3-2: Hvordan er strukturen i jeres arbejdsmiljøorganisation?

Der er kun et AMU og én AMG for hele

virksomheden

35+ AMU i pri-

vat/statslig virk-

somhed

Note: Konfidensintervallet for

”Der er kun et AMU og én AMG for hele virksomheden” går fra 41% til 51%

46%

43%

11%

338

Der er et AMU og flere AM-

G'er

Anden orga-

nisering

Antal virk-

somheder

Det fremgår af Tabel 3-3, at der er en del private og statslige virksomheder, som har mere end

én arbejdsmiljøgruppe, og 70 pct. har 1-4 arbejdsmiljøgrupper, jf. Tabel 3-3.

Tabel 3-3: Hvor mange arbejdsmiljøgrupper har jeres AMO?

1-4

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

70%

5-9

14%

10 eller derover

17%

Antal virksomheder

338

På samme måde som de mellemstore virksomheder er virksomheder med over 35 ansatte blevet

spurgt ind til hovedprincipperne bag opbygningen af deres AMO. 66 pct. af respondenterne angi-

ver, at et af hovedprincipperne er, at der skal findes arbejdsmiljøgrupper for ansatte, der arbejder

andre steder end på virksomhedens adresse, jf. Tabel 3-4.

Tabel 3-4: Hvad er hovedprincipperne bag opbygningen af jeres arbejdsmiljøorganisering?

–

35+ AMU pri-

vat/statslig virksomhed

Der skal være en arbejdsmiljøgruppe på alle lokale arbejdssteder

(adresser)

Der er en arbejdsmiljøgruppe for hver afdeling i virksomheden

Arbejdsmiljøgrupper kan dække flere afdelinger eller adresser

Er der andet, der gør sig gældende for opbygningen af jeres AMO?

33%

29%

81%

12%

Nej

62%

68%

15%

88%

Ved ikke

Antal virksomheder

338

Nedenfor analyseres nærmere på ansatte på eksterne arbejdssteder.

3.2.2.1

Ansatte på eksterne arbejdssteder

Ovenstående afsnit viser, at virksomhederne kan være organiseret forskelligt, hvilket kan være

baseret på forskellige principper. Derudover har hver virksomhed deres egne arbejdsopgaver,

som kan være forskellige fra hinanden. For visse virksomheder kan det betyde, at deres ansatte i

kortere eller længere perioder arbejder på eksterne arbejdspladser, herunder f.eks. byggepladser.

https://www.arbejdsmiljoweb.dk/arbejdsmiljoearbejdet/arbejdsmiljoeorganisationen/amos-opgaver

13/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Denne oplysning er vigtig, da disse typer af arbejdspladser er underlagt særlige regler i forhold til

AMO.

I spørgeskemaundersøgelsen er de private og statslige virksomheder blevet spurgt til, hvorvidt de

har ansatte på eksterne arbejdspladser. Af de adspurgte virksomheder angiver størstedelen, at de

ikke har ansatte, der i længere perioder arbejder på eksterne arbejdspladser, jf. Tabel 3-5.

Tabel 3-5: Har virksomheden grupper af ansatte, der i længere perioder (min. 14 dage) arbejder på eksterne ar-

bejdssteder?

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

13%

18%

20%

16%

Nej

87%

82%

79%

83%

Ved ikke

Antal virksomheder

1.161

1.661

338

1.176

66 pct. af de private og statslige virksomheder, som har angivet, at de har ansatte på eksterne

arbejdssteder, har angivet, at der findes en arbejdsmiljøgruppe for ansatte, der arbejder andre

steder end på virksomhedens adresse, jf. Tabel 3-6. For de mellemstore virksomheder er det 32

pct., hvilket er en signifikant forskel mellem store og mellemstore virksomheder.

Tabel 3-6: Findes der arbejdsmiljøgrupper for ansatte, der arbejder andre steder end på virksomhedens adresse?

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

32%

66%

Nej

65%

31%

Ved ikke

Antal virksomheder

145

Note:

Tabellen viser kun for virksomheder, der har svaret ja til, at de har ansatte på eksterne arbejdssteder. ”Ved ikke” er

inklusiv ”Ønsker ikke at svare”.

Ovenstående tabel tager ikke højde for, hvorvidt arbejdet på eksterne arbejdssteder udføres af

mindst fem ansatte på udearbejdsstedet, og at deres arbejde foregår i en periode på mindst 14

dage, hvorfor det ikke kan konkluderes, at virksomheder ikke overholder kravene til AMO på ude-

arbejdsstedet.

3.2.3

Organisering på kommunale og regionale arbejdspladser med over 35 ansatte

AMO’erne

for de kommunale og regionale har en tilbøjelighed til at dække et stort geografisk om-

råde, da AMO’en kan dække hele kommunen eller regionen. Disse AMO’er kan derfor have et

større behov end de private og statslige virksomheder for flere arbejdsmiljøgrupper. Dette er i

overensstemmelse med, hvad arbejdsudvalg fra de kommunale og regionale arbejdspladser angi-

ver. 92 pct. af AMO’erne på de

kommunale/regionale arbejdspladser har 20 eller flere arbejdsmil-

jøgrupper, jf. Tabel 3-7. Dette er langt flere, end hvad de private virksomheder med over 35 an-

satte har angivet, jf. Tabel 3-3.

Tabel 3-7: Hvor mange arbejdsmiljøgrupper har jeres AMO?

5-9

35+ AMU kommuner/regioner

10-19

20 eller derover

92%

Ved ikke

Antal virksomheder

Svarene fra kommunale/regionale AMO’er følger samme fordeling i forhold til de private/statslige,

når der spørges ind til, hvorvidt arbejdsmiljøgrupper kan dække flere afdelinger eller adresser. 91

pct. af de kommunale og regionale arbejdspladser angiver, at deres AMO er opbygget, så der er

et centralt MED-hovedudvalg samt lokale MED-udvalg for områder eller forvaltninger, jf. Tabel 3-

14/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

8. Ca. 50 pct. angiver, at selvejende institutioner og skoler også er omfattet af

AMO’ernes MED-

aftale.

Tabel 3-8: Hvad er hovedprincipperne bag opbygningen af jeres arbejdsmiljøorganisering?

–

35+ AMU kommu-

ner/regioner

Der skal være en arbejdsmiljøgruppe på alle lokale arbejdssteder

(adresser)

Arbejdsmiljøgrupper kan dække flere afdelinger eller adresser

Er der andet, der gør sig gældende for opbygningen af jeres AMO?

Er nogle selvejende institutioner og skoler omfattet af kommunens/re-

gionens MED-aftale?

Der er kun et centralt MED-hovedudvalg for hele kommunen eller regio-

nen

Der er et centralt MED-hovedudvalg samt lokale MED-udvalg for områ-

der eller forvaltninger

56%

87%

16%

54%

47%

91%

Nej

41%

11%

73%

45%

51%

Ved ikke

11%

Antal virksomheder

Note: De to første spørgsmål i tabellen var ved udarbejdelsen af spørgeskemaet tænkt som gensidigt udelukkende, men har

ikke spørgeskema-teknisk sat op som gensidigt udelukkende, hvorfor spørgeren har haft mulighed for at svare ja til begge

dele.

3.3

Bidrager organisering af AMO til styrket samarbejde på det strategiske og

operationelle plan?

Det er tanken med reglerne for arbejdsmiljøorganisationen, at når der opstilles konkrete krav og

retningslinjer for organiseringen, skal dette være med til at løfte arbejdsmiljøarbejdet på virksom-

hederne.

Det er derfor interessant at analysere på, hvorvidt valget af principperne har betydning for, hvor-

vidt organiseringen sikrer, at der bliver arbejdet med arbejdsmiljøet i virksomhederne. Det kan

f.eks. analyseres gennem brug af den årlige drøftelse. Ved at undersøge svarfordelingen på virk-

somhederne, som har svaret ja til de enkelte principper bag opbygningen af deres AMO, analyse-

res på andelen af virksomhederne, som har afholdt den årlige drøftelse.

89 pct. af de mellemstore

virksomheder, som har angivet, at ”der findes en arbejdsmiljøgruppe

for hver afdeling i virksomheden og et udvalg”,

har afholdt den årlige drøftelse. Det kan for de

mellemstore virksomheder tyde på, at virksomheder med klare retninger for organisering har en

større andel, som har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

For de private og statslige arbejdsmiljøudvalg med 35+ ansatte angiver 88 pct. at have afholdt

den årlige drøftelse, jf. afsnit 4.

94 pct. af virksomhederne, som har angivet, at ”der skal være en arbejdsmiljøgruppe på alle lo-

kale arbejdssteder”,

har samtidig angivet, at de har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse, mens

det tilsvarende tal er 89 pct. for de virksomheder, som har angivet, at arbejdsmiljøgrupperne kan

dække flere afdelinger eller adresser, hvilket er muligt i reglerne. Forskellen er dog ikke statistisk

signifikant.

For de kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalg har stort set alle arbejdsmiljøudvalg fået af-

holdt den årlige drøftelse, hvor 96 pct. har angivet, at de har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøf-

telse. Derfor er det ikke overraskende, at stort set 100 pct. af virksomhederne, der har svaret ja

til de enkelte hovedprincipper bag opbygningen af AMO, har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøf-

telse.

15/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

ARBEJDSMILJØ SOM ET STRATEGISK ELEMENT

I dette afsnit undersøges det, hvorvidt AMO-reglerne bidrager til at styrke arbejdsmiljø som stra-

tegisk element i virksomhederne arbejdsmiljøarbejde. Det har været en del af baggrunden for

AMO-reglerne, at arbejdet med arbejdsmiljøorganisationen skal indtænkes og integreres i virk-

somhedens drift.

I denne analyse fokuseres primært på betydningen af, og konteksten for, den årlige drøftelse,

som er et vigtigt virkemiddel inden for arbejdsmiljøarbejdet. Den årlige drøftelse har til formål at

understøtte, at virksomheden forholder sig til planlægning og koordinering af arbejdsmiljøarbej-

det. Dette er et krav til virksomheder uanset størrelse. Der er to årsager til særligt at analysere

spørgsmål, som omhandler den årlige arbejdsmiljødrøftelse:

1. For det første ønskes en kortlægning af, hvorvidt virksomhederne bruger de virkemid-

ler/redskaber, som er tiltænkt at hjælpe virksomhederne med at sætte arbejdsmiljøarbej-

det på dagsordenen. Dvs. at vi undersøger, hvorvidt virksomhederne lever op til formalia,

altså at de får gennemført den årlige drøftelse. Det samme gælder andre typer af formalia

i arbejdsmiljøarbejdet. Det kan f.eks. være krav fra bekendtgørelse. 1181, 2010, om

samarbejde, sikkerhed og sundhed (§ 4 og § 9).

2. Det kan være svært direkte at måle, hvorvidt virksomhederne arbejder strategisk med ar-

bejdsmiljøarbejdet. Men der kan opstilles indikatorer på, at virksomhederne arbejder stra-

tegisk med arbejdsmiljøarbejdet. Fra spørgeskemaundersøgelsen bruges en række

spørgsmål, som kan bruges som indikatorer for, om arbejdsmiljø i praksis bliver integreret

i virksomhedens strategiske arbejde. De virkemidler, som var tiltænkt at skulle skabe et

outcome (bedre arbejdsmiljø), anvendes som indikatorer. Dette gælder også den årlige

drøftelse.

I forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal AMO se fremad, og arbejdsmiljøarbejdet

planlægges for det kommende år. Desuden tages det seneste år i virksomheden samt det seneste

års arbejdsmiljøarbejde op under drøftelsen. Derudover skal AMO deltage i planlægningen af ny

produktion, nye ydelser og andre ændringer, når det har betydning for arbejdsmiljøet, jf. Arbejds-

tilsynets vejledning.

I det nedenstående opsamles de vigtigste hovedpointer fra dette afsnit om arbejdsmiljø som et

strategisk element:

➢

Størstedelen af virksomheder med 35+ ansatte får afholdt

den årlige arbejdsmiljødrøf-

telse.

Hos små virksomheder sker det i lige under halvdelen af virksomhederne.

Arbejdsmiljøudvalg for virksomheder med 35+ ansatte er mere tilbøjelige til at få

fastlagt

mål

ift. de små og mellemstore virksomheder.

Langt størstedelen af virksomheder med fastlagt mål får fastlagt

konkrete initiativer

til

at nå deres mål. Dette indikerer, dels at den årlige drøftelse gennemføres efter hensigten,

dels at den årlige drøftelse ender med at blive til konkrete initiativer.

➢

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse har ført til, at

arbejdsmiljøarbejdet prioriteres højere

og blevet

mere systematisk

i arbejdsmiljøudvalg og -grupperne.

En signifikant større andel af lederne i kommuner og regioners arbejdsmiljøgrupper angi-

ver, at arbejdsmiljø er tænkt ind i den daglige drift ift. de ansatte, når der sammenlignes

med andre grupper.

16/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

➢

Arbejdsmiljøgruppen deltager i den årlige drøftelse, hvilket betyder, at arbejdsmiljøgrup-

perne i høj grad bliver inkluderet i drøftelser uagtet at der ikke er pligt til dette.

Deltagelse og målsætninger i forhold til virksomhedernes afholdelse af den årlige

drøftelse

I dette afsnit behandles de grundlæggende forhold om afholdelse af den årlige drøftelse. Dvs.,

hvorvidt den årlige drøftelse er afholdt, deltagerne, hvorvidt der er fastlagt en plan eller konkrete

initiativer for at nå de fastlagte mål, samt hvorvidt det på den årlige drøftelse er vurderet, hvor-

vidt sidste års mål er nået.

Der er en række krav til arbejdsmiljøarbejdet, som er koblet op på organiseringen af arbejdsmil-

jøarbejdet, hvor der kun er én ting, som går igen for alle arbejdspladser; den årlige drøftelse af

arbejdsmiljøarbejdet. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse har til formål at sikre, at virksomhederne

tager hånd om arbejdsmiljøet.

Som det fremgår af

Error! Reference source not found.

nedenfor, er drøftelsen afholdt på

langt størstedelen af arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper på de store arbejdspladser med

over 35 ansatte. Ca. 50 pct. af de små virksomheder og ca. 20 pct. af de mellemstore virksomhe-

der angiver ikke at have afholdt en drøftelse, hvilket er signifikant forskelligt fra de store arbejds-

pladser.

Tabel 4-1: Har virksomheden gennemført den generelle drøftelse af, hvordan arbejdsmiljøarbejdet fungerer:

'Den årlige arbejdsmiljødrøftelse'?

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU privat

35+ MED hovedudvalg

35+ AMG privat

35+ AMG offentlig

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”

4.1

Nej

41%

66%

88%

96%

76%

77%

53%

21%

15%

Ved ikke

13%

15%

Antal virksom-

heder

1.161

1.661

338

1.266

1.015

Konfidensinterval for "Ja"

38%

64%

85%

92%

74%

75%

44%

68%

92%

100%

78%

80%

Ved nærmere undersøgelse af svarfordelingen på det centrale og decentrale niveau for virksom-

heder med svar på begge niveauer angiver 88 pct. af de private og statslige

arbejdsmiljøudvalg,

at de har afholdt den årlige drøftelse. Dette er forskelligt fra

arbejdsmiljøgrupperne

i det private

og statslige, hvor 76 pct. angiver at have afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse. I de private og

statslige arbejdsmiljøgrupper er der ingen forskel på ledere og ansatte.

Det er ikke et krav, at arbejdsmiljøgruppen deltager i den årlige drøftelse, hvilket betyder, at ar-

bejdsmiljøgrupperne i høj grad bliver inkluderet i drøftelser, uagtet at der ikke er pligt til dette.

I de kommunale og regionale arbejdspladser med 35+ ansatte har 97 pct. af

arbejdsmiljøudval-

gene

afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse, hvilket er forskelligt fra

arbejdsmiljøgrupperne

med

79 pct. For arbejdsmiljøgrupperne er det 80 pct. af lederne, der er klar over, at den årlige drøf-

telse er gennemført, mod 71 pct. af ansatte. Dog er forskellen ikke signifikant.

Der er tidligere gennemført undersøgelser for virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø, herun-

der Viden om Virksomhedernes Arbejdsmiljø (VAI)-undersøgelserne, som foretages af NFA. VAI-

undersøgelsen kan dog ikke direkte sammenlignes med det datagrundlag, som ligger til grund for

17/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

denne rapport, som bygger på data indsamlet af DST. Data indsamlet af DST bruger størrelses-

grupper (antal ansatte i virksomheden) defineret ud fra den samlede beskæftigelse på CVR (juri-

diske) enheder. Hvis en produktionsenhed med 10-34 ansatte indgår i en stor CVR-enhed, vil den

i VAI-tal medregnes i størrelsesgrupper under 34 ansatte, mens den i AMO 2019 (denne rapport)

indgår i svar fra en AMU i grupperne hos virksomheder med over 35 ansatte. Man skal derfor

være varsom med at sammenligne denne rapport med tidligere VAI-undersøgelser.

Men hvis man, med ovenstående forbehold in mente, sammenligner de tidligere VAI-undersøgel-

ser, tyder det på, at andelen af små virksomheder, der har gennemført den årlige drøftelse er fal-

det, jf.

Tabel 2.1 i Bilag 2.

Rambølls resultat på baggrund af DST’s dataindsamling ligger lavt for

de mindste enheder ift. de tidligere undersøgelser.

For de interviewpersoner, der har svaret ja til afholdelse af den årlige drøftelse, er der yderligere

spurgt ind til, hvilke personer der har deltaget i drøftelsen. Tabel 4-2 belyser deltagersammen-

sætningen fordelt på virksomhedstyper med over 35 ansatte. Af tabellen fremgår det, at mere

end 50 pct. af respondenterne for kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalg på arbejdspladser

med over 35 ansatte, angiver, at det kun er arbejdsmiljøudvalgets medlemmer, der deltager i den

årlige drøftelse. For de private og statslige arbejdsmiljøudvalg på virksomheder med over 35 an-

satte angiver 43 pct., at alle medlemmer af virksomhedens AMO deltager i drøftelsen.

Tabel 4-2: Hvem deltog i den årlige drøftelse?

35+ AMU i pri-

vat/statslig

virksomhed

Kun arbejdsmiljøudvalgets/ MED-hovedudvalgets medlemmer

Arbejdsmiljøudvalgets/MED-hovedudvalgets medlemmer, plus udvalgte repræ-

sentanter fra lokale arbejdsmiljøgrupper

Alle medlemmer af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation/MED-organisation

Medlemmer af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation/MED-hovedudvalg, ar-

bejdsmiljøgrupperne eller lokale MED-udvalg, plus andre fra organisationen

Antal personer

29%

10%

43%

18%

391

35+ AMG i pri-

vat/statslig

virksomhed

Leder

Ledelsesrepræsentant

Arbejdsmiljørepræsentant

Ansat i øvrigt

Ved ikke

Antal personer

36%

31%

25%

1.104

35+ AMU kommu-

ner/regioner

52%

15%

11%

22%

132

35+ AMG kommu-

ner/regioner

54%

14%

28%

858

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”. For 35+ AMG’erne er fordelingen fundet ved at kombinere følgende spørgsmål: (1) ”Deltog du

selv i den seneste årlige arbejdsmiljødrøftelse” og (2) ”Hvad er din funktion i arbejdsmiljøgruppen?”.

Oversigt over, hvem der deltog blandt virk-

somheder med 1-9 -og 10-34 ansatte, kan ses i Tabel 2.2 i bilag 2.

For arbejdsmiljøgrupperne i de store virksomheder tyder det på, at det primært er ledere, som

deltager i den årlige drøftelse. Arbejdsmiljøgrupperespondenterne er modsat arbejdsmiljøudvalge-

nes respondenter ikke blevet spurgt direkte til, hvem der deltog i den årlige drøftelse. Arbejdsmil-

jøgruppernes svar er defineret ved at kombinere spørgsmål omhandlende deltagelse og respon-

dentens funktion. Her er det helt konkret spørgsmålene;

(1) ”Deltog du selv i den seneste årlige

arbejdsmiljødrøftelse” og (2) ”Hvad er din funktion i arbejdsmiljøgruppen?”.

Hvis respondenterne

svarer ja til det første, så bliver deres funktion inkluderet i opgørelsen. Det skal nævnes, at der

ikke er et krav om, at arbejdsmiljøgrupperne afholder separate drøftelser.

18/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Reglerne for AMO tilsiger, at der i forbindelse med den årlige drøftelse skal være en gennemgang

af en bestemte række punkter. Et af punkterne er, at AMO’erne

skal sætte mål for det kommende

års AMO-samarbejde. Dette skal ske uafhængigt af virksomhedens størrelse.

I den forbindelse er interviewpersonerne i undersøgelsen blevet spurgt til, hvorvidt virksomheden

har fastlagt mål for arbejdet med de vigtigste arbejdsmiljøemner. Langt størstedelen af respon-

denterne fra de store arbejdspladser med over 35 ansatte har fastlagt konkrete mål til de vigtig-

ste emner, jf. Tabel 4-3. For de små og mellemstore virksomheder angiver henholdsvis 65 pct. og

75 pct., at der er fastlagt konkrete mål.

Tabel 4-3: Er der fastlagt mål for virksomhedens/MED-udvalgets arbejde med de vigtigste emner?

Ja, for alle emner

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regio-

ner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”

Ja, for udvalgte emner

39%

52%

65%

56%

Nej

31%

22%

12%

Ved ikke

Antal virksomheder

432

969

253

26%

23%

25%

28%

For at analysere de fastlagte mål yderligere undersøges det, hvorvidt der er fastlagt en plan eller

konkrete initiativer for at nå disse mål, da dette kan være en indikator for, hvor højt virksomhe-

derne prioriterer arbejdet med arbejdsmiljø. Virksomhederne har i høj grad fastlagt konkrete initi-

ativer eller en plan til at nå deres mål, jf. Tabel 4-4. Dog angiver en mindre andel af arbejdsmiljø-

grupperespondenterne for arbejdspladser med over 35 ansatte, at de ikke har fastlagt konkrete

initiativer, hvilket er signifikant forskelligt fra de andre respondenter. Det skal pointeres, at ar-

bejdsmiljøgrupperne ikke har fået nøjagtig det samme spørgsmål som arbejdsmiljøudvalgene, jf.

noten til Tabel 4-4.

Tabel 4-4 er lavet på baggrund af de virksomheder, der har oplyst, at de har fastlagt mål for et

eller flere emner. 35+ AMG i privat/statslig og offentlig virksomhed har fået formuleret spørgsmå-

let lidt anderledes. Der er spurgt ind til følgende: ”Er der fastlagt en plan eller konkrete initiativer

for jeres arbejdsmiljøgruppes eller lokale MED-udvalgs

arbejde i år?”

Tabel 4-4: Er der fastlagt en plan eller konkrete initiativer for at nå de fastlagte mål?

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

89%

88%

96%

92%

72%

83%

11%

10%

27%

17%

Ved ikke

Antal virksomheder

283

726

226

1.170

892

Ved nærmere undersøgelse af virksomhederne og fastlæggelse af en plan er der for virksomheder

med svar på både centralt og decentralt niveau undersøgt for, hvordan svarfordelingen ser ud for

disse.

Mere end 90 pct. af

arbejdsmiljøudvalg

for ansatte med 35+ ansatte har fastlagt en plan eller ini-

tiativer for at nå deres mål. For

arbejdsmiljøgrupperne

er det henholdsvis 72 pct. og 83 pct. af de

private/statslige og kommunale/regionale, der har fastlagt en plan for deres arbejdsmiljøarbejde.

19/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Der er således en forventet niveauforskel, som også følger af forskellen i brugen af den årlige

drøftelse mellem

arbejdsmiljøudvalg

arbejdsmiljøgrupper.

På det decentrale niveau er det undersøgt, hvorvidt den årlige drøftelse har ført til nye opgaver i

arbejdsmiljøgrupperne. I ca. 55 pct. af tilfældene har den årlige arbejdsmiljødrøftelse ført til nye

arbejdsopgaver i arbejdsmiljøgrupperne, jf. Tabel 4-5. 36 pct. af arbejdsmiljøgrupperne angiver,

at arbejdsmiljødrøftelsen ikke har ført til nye opgaver.

Tabel 4-5: Har den årlige arbejdsmiljødrøftelse ført til nye opgaver i din arbejdsmiljøgruppe?

35+ AMG privat/statslig

35+ AMG kommuner/regioner

54%

55%

Nej

36%

Ved ikke

10%

Antal virksomheder

196

103

Ved afholdelse af den årlige drøftelse skal virksomhederne vurdere, hvorvidt sidste års mål er

nået. Langt de fleste respondenter hos både private, statslige, kommunale og regionale arbejds-

miljøudvalg på virksomheder med over 35 ansatte angiver, at de har vurderet sidste års mål ved

den årlige drøftelse. Hos små og mellemstore virksomheder er der i mindre grad blevet vurderet,

hvorvidt sidste års mål er nået, hvilket er signifikant forskelligt fra de store virksomheder, jf.

Ta-

bel 2.3 i Bilag 2.

Generelt viser resultaterne, at afholdelsen af den årlige drøftelse har en positiv effekt på arbejds-

miljøarbejdet. I de kommende afsnit kigger vi nærmere på effekterne af den årlige drøftelse.

4.2

Begrundelser for ikke at opstille mål

I følgende afsnit undersøges bevæggrunde for, at arbejdspladser ikke får opstillet mål ved den år-

lige arbejdsmiljødrøftelse. Respondenterne bliver i skemaet spurgt til, hvorfor der ikke er opstillet

konkrete mål eller initiativer. Her har de haft mulighed for at vælge forskellige årsager, hvilket

følgende afsnit vil tage udgangspunkt i. Afsnittet vil tage afsæt i

Tabel 2.4

–

2.10 i Bilag 2,

der

viser svarfordelingerne for hver enkel årsag.

En stor andel af respondenterne i de små og mellemstore virksomheder henviser til, at virksom-

heden ikke har konkrete arbejdsmiljøproblemer. For arbejdsmiljøudvalg på arbejdspladser med

over 35 ansatte er der delte holdninger til samme spørgsmål. For de private og statslige virksom-

heder har 62 pct. angivet, at de ikke har nogen konkrete arbejdsmiljøproblemer, mens det for de

kommunale/regionale blot er 20 pct., der mener, at de ikke har arbejdsmiljøproblemer,

jf. Tabel

2.4 i Bilag 2.

Der er blandt respondenterne enighed om, at årsagen til manglende opstilling af mål

ikke

skyldes

drøftelser, som er for ukonkrete ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Dog angiver langt de fleste

respondenter, at de ikke havde et behov for at opstille mål, da de mener, at deres APV er fyldest-

gørende, ift. de aktiviteter de har brug for i arbejdsmiljøarbejdet,

jf. Tabel 2.7 og Tabel 2.8 i Bilag

Arbejdsmiljøudvalgene for arbejdspladser med over 35 ansatte er blevet spurgt ind til, hvorvidt

manglende målsætning skyldes, at de konkrete planer og initiativer skal udarbejdes lokalt. Her er

stor forskel mellem de kommunale/regionale og private/statslige. 70 pct. af respondenterne fra

de kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalg angiver, at konkrete planer og initiativer

skal

ud-

arbejdes lokalt, mens det for de private er knap 40 pct., der angiver, at konkrete planer og initia-

tiver

skal

udarbejdes lokalt. Forskellen er dog ikke signifikant.

20/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Virksomhedernes strategiske arbejde med arbejdsmiljø i forhold til planlægning af

drift og personaleopgaver

Et af spørgsmålene i forbindelse med evalueringen af AMO-reglernes konsekvenser går på, i hvil-

ken grad arbejdsmiljøaspektet opleves inddraget i virksomhedens generelle planlægning af drifts-

og personaleopgaver.

Når vi analyserer på virksomhedens generelle planlægning, kan det undersøges, hvorvidt arbejds-

miljøarbejdet har ført til ændringer i arbejdsgangene på arbejdspladserne, herunder organisati-

onsændringer. Der er signifikant flere respondenter fra de kommunale og regionale virksomheder,

som har oplevet organisationsændringer eller nye arbejdsgange på deres arbejdsplads i forhold til

de private og statslige virksomheder, jf. Tabel 4-6.

Tabel 4-6: Er der sket organisationsændringer eller indført nye arbejdsgange på din lokale arbejdsplads indenfor

det seneste år?

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

4.3

Nej

40%

33%

67%

47%

58%

60%

66%

32%

50%

41%

Ved ikke

Antal virksomheder

1.661

338

1.266

1.015

Udover spørgsmålet om bidrag til oplæring er AMO-medlemmerne spurgt ind til, hvorvidt deres

arbejdsmiljøgruppe har deltaget i drøftelserne om organisationsændringerne eller nye arbejds-

gange. Det er dog kun respondenterne, der har svaret ja til, at der er foretaget organisationsæn-

dringer i deres arbejdsmiljøgruppe, som har fået stillet dette spørgsmål. Hvorvidt de berørte ar-

bejdsmiljøgrupper deltager i drøftelser, er ikke et krav, men en indikator på, at virksomhederne

arbejder strategisk og bruger hele arbejdsmiljøorganisationen strategisk til at drøfte arbejdsmil-

jøet.

Der er stor enighed blandt kommunale og regionale virksomheder med over 35 ansatte, hvor 99

pct. af udvalgets respondenter angiver, at de berørte arbejdsmiljøgrupper deltager i drøftelserne.

For de private og statslige virksomheder gælder det både for udvalg og grupper, at de berørte ar-

bejdsmiljøgrupper i mindre grad deltager i drøftelserne af organisationsændringerne,

jf. Tabel

2.11 i Bilag 2.

Ved nærmere undersøgelse af deltagelse i drøftelser, er der undersøgt for deltagelse på centralt

og decentralt niveau (arbejdsmiljøudvalg overfor

arbejdsmiljøgruppe)

i tilfælde af svar på begge

niveauer. For de kommunale og regionale respondenter er der stor enighed på både centralt og

decentralt niveau om, at de berørte

arbejdsmiljøgrupper

har deltaget i drøftelserne, jf. Tabel 4-7.

Omvendt, angiver 36 pct. af respondenterne fra

arbejdsmiljøudvalg

i private og statslige virksom-

heder, at 36 pct. af de berørte deltager i drøftelserne, mod 27 pct. fra

arbejdsmiljøgrupperne

privat og statslige virksomheder. Der er således signifikant forskel mellem de private/statslige

virksomheder og kommunale/regionale institutioner.

Tabel 4-7: Har de berørte arbejdsmiljøgrupper deltaget i drøftelser om organisationsændringer

–

centralt og de-

centralt niveau?

21/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG kommuner/regioner

36%

27%

97%

89%

Nej

56%

59%

Ved ikke

14%

Antal virksomheder

Note: Her sammenlignes produktionsenheder med deres respektive cvr-nr. MED-organisationen er også en samarbejdsorganisation, hvilket kan

forklare, hvorfor kommuner/regioner ligger højt.

I arbejdsmiljøgrupperne i kommuner og regioner angiver 93 pct. af lederne, at de har deltaget i

drøftelserne om organisationsændringerne mod de ansattes 70 pct., hvilket er en signifikant for-

skel,

jf. Tabel 2.12 i bilag 2.

I forlængelse af spørgsmålet vedrørende organisationsændringer og indførelse af nye arbejds-

gange, er AMO-medlemmerne blevet spurgt ind til, hvorvidt deres arbejdsmiljøudvalg eller ar-

bejdsmiljøgruppe har bidraget til oplæring og instruktion ift. nye medarbejdere, nye arbejdspro-

cesser mv. Her svarer knap 50 pct. af de kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalgs-respon-

denter, at de bidrager til oplæring mv., hvilket er lavere end de 76 pct. for de kommunale og re-

gionale arbejdsmiljøgrupper. Desuden er bidraget fra de kommunale og regionale arbejdsmiljøud-

valg signifikant lavere end alle de andre virksomhedsformer

, jf. Tabel 4-8.

Dette kan tyde på, at arbejdsopgaverne bliver uddelegeret til de enkelte arbejdsmiljøgrupper i de

kommunale og regionale institutioner. For de private virksomheder er der ikke forskel mellem ar-

bejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupperne, hvor knap 70 pct. angiver, at de har bidraget.

Tabel 4-8: Har arbejdsmiljøudvalget/ arbejdsmiljøgruppen bidraget til principper for oplæring og instruktion ift.

nye medarbejdere, nye arbejdsprocesser mv.?

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

72%

69%

49%

69%

76%

26%

21%

32%

29%

22%

Ved ikke

11%

18%

Antal virksomheder

734

338

1.170

891

Ved nærmere undersøgelse af bidragene til principperne er der for ovenstående spørgsmål under-

søgt, hvorvidt der er forskel på centralt og decentralt niveau for virksomheder med svar på begge

niveauer. For de private og statslige virksomheder angiver godt 67 pct. for både arbejdsmiljøud-

valg og -grupper, at de har bidraget til oplæring mm. For de kommunale og regionale institutioner

er der forskel mellem arbejdsmiljøudvalg og -grupper, hvor henholdsvis 49 pct. og 76 pct. af de

adspurgte angiver, at de har bidraget til principper for oplæring. Det er her vigtigt igen at huske

på, hvordan der kan være forskel på arbejdsdelingen mellem

arbejdsmiljøudvalg

arbejdsmiljø-

grupper

på tværs af kommuner/regioner samt offentlige og private virksomheder. I kommuner og

regioner bruger man nogle steder MED-udvalg på anden måde, end man bruger arbejdsmiljøgrup-

per i private/statslige virksomheder.

Alle virksomheder

–

uanset størrelse

–

bør arbejde systematisk og fremadrettet med arbejdsmil-

jøet. Et af virksomhedernes værktøjer til at pointere, at arbejdsmiljøet prioriteres i virksomheden

Ekskl. private virksomheder med 1-9 ansatte, da de ikke har fået spørgsmålet.

22/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

er, at arbejdsmiljø står skrevet ind i virksomhedens strategi og personalepolitik. For at undersøge,

hvorvidt dette er tilfældet, er respondenterne blevet spurgt ind til, hvorvidt arbejdsmiljø er skre-

vet ind i virksomhedens strategi eller lignende. Dette er belyst i Tabel 4-9, hvor det fremgår, at

96 pct. af respondenterne fra de kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalg angiver, at arbejds-

miljø er skrevet ind i virksomhedens strategi eller lignende. For de private og statslige arbejdsmil-

jøudvalg er det 82 pct.

Tabel 4-9: Er arbejdsmiljø skrevet ind i virksomhedens strategi og personalepolitik el.lign.?

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

82%

96%

Nej

10%

Ved ikke

Antal virksomheder

338

For arbejdsmiljøgrupperne er der, modsat arbejdsmiljøudvalg i virksomheder med over 35 an-

satte, spurgt ind til, hvorvidt arbejdsmiljøforhold bliver tænkt ind i den daglige drift og planlæg-

ning. Her er der stor enighed om, at arbejdsmiljøforhold er tænkt ind i den daglige drift, jf. Tabel

4-10. Sammenlignes arbejdsmiljøudvalg og -grupper på virksomheder med over 35 ansatte, er

der konsensus mellem virksomhedens strategi og arbejdsmiljøforhold i den daglige drift, jf. Tabel

4-9 og Tabel 4-10.

Tabel 4-10: Bliver arbejdsmiljøforhold tænkt ind i den daglige drift og planlægning af opgaver?

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

87%

89%

81%

93%

12%

11%

13%

Ved ikke

Antal virksomheder

1.159

1.661

1.260

1.014

Ved nærmere undersøgelse af strategien og den daglige drift er der undersøgt for, hvorvidt der er

forskel på centralt og decentralt niveau i virksomheder med svar fra begge niveauer. Der er ingen

signifikant forskel mellem niveauerne i det private/statslige og kommunale/regionale. Her er der

konsensus mellem strategi og den daglige drift.

I de kommunale og regionale arbejdsmiljøgrupper angiver 93 pct. af lederne, at arbejdsmiljø er

tænkt ind i den daglige drift, hvilket er signifikant forskelligt fra de ansattes 81 pct. For de private

og statslige virksomheder er der ingen signifikant forskel mellem ledere og ansatte.

4.4 Værdien af den årlige drøftelse for arbejdsmiljøarbejdet

I de to forrige afsnit er arbejdet med den årlige drøftelse og arbejdsmiljø som et strategisk ele-

ment skitseret. I dette afsnit undersøges værdien af den årlige drøftelse for arbejdsmiljøarbejdet.

Dette gøres med baggrund i spørgsmål, der eksplicit spørger ind til effekterne ved afholdelse af

den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Et af spørgsmålene til vurdering af den årlige arbejdsmiljødrøftelse har været, hvorvidt den årlige

drøftelse har ført til, at virksomhederne arbejder mere systematisk med arbejdsmiljøet. Ca. 77

pct. af respondenterne for arbejdsmiljøudvalg på virksomheder med over 35 ansatte for både pri-

vate/statslige og kommunale/regionale institutioner har angivet, at de i høj eller nogen grad er

enige i, at arbejdet med arbejdsmiljø er blevet mere systematisk, jf. Tabel 4-11.

Dette mønster gør sig også gældende for arbejdsgrupperne i de respektive virksomhedstyper, der

ligger på henholdsvis 84 pct. og 79 pct. for arbejdsgrupper på virksomheder med over 35 ansatte.

23/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 4-11: For os har den årlige arbejdsmiljødrøftelse ført til at vi arbejder mere systematisk med arbejdsmil-

jøet

I høj grad

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig

virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

13%

16%

22%

20%

30%

24%

I nogen grad

58%

63%

56%

57%

54%

55%

I mindre grad

25%

17%

18%

17%

11%

16%

Slet ikke

Ved ikke

Antal personer

478

1.344

391

132

1.101

858

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

For virksomheder under 35 ansatte er svarmulighederne angivet anderledes. De har haft valg-

mulighederne; ”Meget enig”, ”Enig”, ”Uenig”, ”Meget uenig” og ”Ved ikke”.

I organisationer, hvor det er muligt at undersøge på det centrale og decentrale niveau, er der un-

dersøgt for, hvorvidt der er forskel i besvarelserne for samme spørgsmål som Tabel 4-11. For

både private/statslige og kommunale/regionale virksomheders arbejdsmiljøudvalg og -grupper

med 35+ ansatte angiver ca. 80 pct. af respondenterne, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse i høj

grad eller nogen grad har ført til, at der arbejdes systematisk med arbejdsmiljøet.

Sammenlignes ansatte og ledere i arbejdsmiljøgrupperne, så mener en større andel af ansatte i

arbejdsmiljøgrupper i det private og statslige, at drøftelsen har ført til mere systematisk arbejde

ift. lederne. For kommuner/regioner mener 80 pct. af ledelsen, at det har ført til systematisk ar-

bejde mod de ansattes 72 pct. Dog er denne forskel ikke signifikant.

Udover nye arbejdsmiljøemner er AMO-medlemmerne blevet spurgt ind til, hvorvidt den årlige ar-

bejdsmiljødrøftelse har ført til, at arbejdsmiljøet prioriteres højere, og om det har ført til nye ar-

bejdsmiljøemner på dagsordenen.

Ca. 80 pct. af respondenterne har angivet, at de ”I høj grad”

eller ”I nogen grad”

er enige i, at drøftelsen har ført til en højere prioritering af arbejdsmiljøet,

jf.

Tabel 2.13 i Bilag 2.

For de små og mellemstore virksomheder, der har fået stillet spørgsmål, an-

giver godt 40 pct. af respondenterne, at den årlige drøftelse ikke har ført til, at nye arbejdsemner

kommer på dagsordenen,

jf. Tabel 2.14 i Bilag 2.

Virksomheder med 35+ ansatte er blevet spurgt til, hvorvidt den årlige arbejdsmiljødrøftelse har

styrket dialogen om arbejdsmiljø mellem forskellige arbejdspladser i virksomheden. Til dette angi-

ver 19 pct. af respondenterne for arbejdsmiljøgrupperne i private og statslige virksomheder, at

den årlige arbejdsmiljødrøftelse i høj grad har styrket dialogen på tværs af virksomhedens ar-

bejdspladser,

jf. Tabel 2.15 i Bilag 2.

Dette er større end arbejdsmiljøgrupperne i kommuner og

regioner, hvor det er 11 pct.

24/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

STYRKET SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

Af aftalen om en styrket arbejdsmiljøindsats fra 2015 fremgår som initiativ 15,

at ”Regler

samarbejde om sikkerhed og sundhed skal skærpes. For at styrke de formelle rammer for supple-

rende uddannelser af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen er aftaleparterne enige om, at

bekendtgørelsen om samarbejde, om sikkerhed og sundhed skal ændres. Der skal stilles krav om,

at tilbuddet om supplerende uddannelse skal kunne dokumenteres over for Arbejdstilsynet, samt

at arbejdsmiljøorganisationen skal bidrage til kompetenceudviklingsplanen i forbindelse med den

årlige arbejdsmiljødrøftelse.”

I dette kapitel fokuseres på, hvorledes aftalernes og bekendtgørelsens forudsætninger om organi-

seringen og gennemførelsen af samarbejdet er implementeret på virksomhederne. Vi er desuden

interesseret i faktuelt at beskrive arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår for at udføre arbejdsmiljø-

arbejdet.

Ud fra skemaet er det forsøgt at udpege indikatorer for godt arbejdsmiljøarbejde:

1. Hvorvidt virksomhederne gennemfører den årlige drøftelse

2. Hvorvidt de lever op til kravet om opstilling af mål for arbejdsmiljøarbejdet

3. Hvilke grupper, som sikrer opfølgning på mål og initiativer

4. Hvorvidt der samarbejdes på tværs. Dette gøres ved at sammenligne arbejdsmil-

jøarbejdet på flere niveauer (Arbejdsmiljøudvalg og Arbejdsmiljøgruppe), da dette

kan give en indikation på samarbejdet på tværs.

Da den første indikator omhandler den årlige drøftelse, vil der ses bort fra tabellerne, som i stedet

vil blive henvist til afsnit 4. Opstilling af mål og opfølgning på disse sikrer, at der er klare ret-

ningslinjer, hvilket kan forventes at påvirke samarbejdet i en positiv retning. Desuden er opstillin-

gen af mål et krav. Ideen bag sammenligningen af arbejdsmiljøudvalg og -grupper er at under-

søge, hvorvidt samarbejdet fungerer i hele organisationen. Endeligt undersøges repræsentanter-

nes vilkår, som inkluderer arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde, hvilket er interessant, da der

undertiden fremhæves, at der ikke er tid nok til AMO-arbejdet. Undersøgelse af repræsentanter-

nes vilkår er udelukkende deskriptivt, da der ikke er fundet resultater, der tyder på, at der kræ-

ves yderligere analyser af dette tema.

Nedenfor angives hovedpointer for kapitlet om styrket samarbejde om arbejdsmiljøarbejdet:

➢

For de små og mellemstore virksomheder er det

både ledelsen og ansatte,

der følger

på de initiativer,

der er taget op i AMO. En fortolkning på dette kan være, at der i

mindre virksomheder er færre hænder til at følge op, hvorfor ledelsen også må træde til. I

større organisationer kan man muligvis have flere medarbejdere til opgaven.

➢

Langt størstedelen af arbejdsmiljørepræsentanterne

bruger den tid,

der er

nødvendig

for deres arbejdsmiljø.

Årsagen til manglende målsætning skyldes ifølge AMO-medlemmerne, at deres

APV er

fyldestgørende,

ift. de aktiviteter der er brug for i arbejdsmiljøarbejdet.

En større andel

kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalgsrespondenter

ift. de

private og statslige angiver, at manglende målsætning skyldes, at initiativerne skal

udar-

bejdes lokalt.

➢

Generelt kan alle de ansatte komme i kontakt med arbejdsmiljørepræsentanterne

–

uaf-

hængig af virksomhedstype.

Skifteholdsarbejde

er den primære årsag til, at nogle ansatte i arbejdsmiljøgrupper med

35+ ansatte

ikke kan komme i kontakt

med repræsentanterne.

25/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

5.1

Samarbejde og planlægning

Et stærkt arbejdsmiljøsamarbejde kræver, at der er konkrete retningslinjer for, hvilke mål virk-

somheden har opsat i forhold til arbejdsmiljø. Dette sikrer, at virksomhedens ansatte, ledere og

AMO-medlemmer alle er klar over, hvilke konkrete ting virksomheden gerne vil opnå. I dette af-

snit fokuseres på, hvorvidt virksomhederne får sat sig mål, og hvorvidt de har fastlagt konkrete

initiativer til at opnå deres mål. Af tabel 5-1 fremgår det, at virksomheder på alle niveauer stort

set er enige om, at de årlige drøftelser styrker dialogen mellem de forskellige arbejdspladser i

koncernen.

Figur 5-1: For os har den årlige arbejdsmiljødrøftelse styrket dialogen om arbejdsmiljø mellem forskellige ar-

bejdspladser i virksomheden

I høj grad

35+ AMU i pri-

vat/statslig virksom-

hed

35+ AMU kommu-

ner/regioner

35+ AMG i pri-

vat/statslig virksom-

hed

35+ AMG kommu-

ner/regioner

19%

17%

19%

11%

I nogen

grad

54%

44%

50%

39%

I mindre

grad

18%

23%

20%

26%

Slet ikke

Ved ikke

13%

16%

Antal

391

132

1101

858

Samarbejdet handler også om, at arbejdsmiljøgrupperne bliver inddraget, når der sker ændringer

på virksomheden, som kan påvirke arbejdsmiljøet. De virksomheder, som i spørgeskemaet har

angivet, at der er sket organisationsændringer eller nye arbejdsgange, er blevet spurgt ind til,

hvorvidt arbejdsmiljøgrupperne har deltaget i drøftelserne om disse ændringer. Det er i helt sær-

lig grad tilfældet hos kommuner og regioner, hvor det er tæt på 100 pct., som angiver at arbejds-

miljøgrupperne bliver inddraget.

Figur 5-2: Har arbejdsmiljøgruppen deltaget i drøftelser om organisationsændring eller nye arbejdsgange?

10-34 - privat

35+ AMU i pri-

vat/statslig virksom-

hed

35+ AMU kommu-

ner/regioner

35+ AMG i pri-

vat/statslig virksom-

hed

35+ AMG kommu-

ner/regioner

49%

43%

99%

32%

90%

Nej

50%

47%

58%

Ved ikke

10%

Antal

663

110

551

506

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, som har angivet, at der er sket organisations-

ændringer eller nye arbejdsgange i virksomheden.

I afsnit 4.1 blev det undersøgt, hvorvidt virksomhederne har sat mål for virksomhedernes vigtig-

ste emner om arbejdsmiljø til den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Analyser her viste, at flertallet af

respondenterne fra de store arbejdspladser med over 35 ansatte har fastlagt konkrete mål til de

vigtigste emner. For de små og mellemstore virksomheder er det færre, der har fastlagt konkrete

mål. At sætte mål skaber et bedre fundament for at arbejde bedre med arbejdsmiljø.

For at sikre, at målene bliver opfyldt, fastlægges en konkret plan eller initiativer for at nå disse

mål. På den måde er alle på arbejdspladsen klar over roller og opgaver. I det foregående afsnit

blev det vist, at langt størstedelen af virksomhederne får fastlagt konkrete initiativer til at nå de-

res fastlagte mål. For arbejdsgrupperne på arbejdspladser med over 35 ansatte er andelen, der

har fastlagt konkrete initiativer, lavere end resten. Det skal pointeres, at arbejdsmiljøgrupperne

26/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

ikke har fået nøjagtig det samme spørgsmål som arbejdsmiljøudvalgene, jf. noten i Tabel 4-4. Det

er en forventelig niveauforskel, da arbejdsopgaverne er forskellige mellem arbejdsmiljøudvalg og

-grupperne. Det kan forventes, at arbejdsmiljøudvalgene i højere grad opstiller konkrete planer,

som udføres i arbejdsmiljøgrupperne.

5.2

Opfølgning på konkrete initiativer

I følgende afsnit belyses, hvilke aktører som bliver involveret i opfølgning på de aftalte initiativer

som opfølgning på den årlige drøftelse. Opfølgningen på konkrete initiativer er ikke et formelt

krav fra Arbejdstilsynet, men der er selvfølgelig en forhåbning om, at der bliver fulgt op på de

konkrete initiativer. Spørgsmålet fra skemaet vedrørende opfølgning er udelukkende stillet til de

mindre virksomheder, da det kan forventes, at der er et bedre overblik over, hvem der følger op

på initiativerne i de mindre virksomheder. Opfølgningen i de små og mellemstore virksomheder

sker i fællesskab, hvor det både er ledelsen og medarbejderne, der bliver involveret, jf. Tabel 5-1.

Der er en signifikant større andel ledere, der er involveret i opfølgning på initiativer for alle em-

nerne, for de små ift. de mellemstore virksomheder. Dette kan skyldes, at der i de små virksom-

heder, er færre hænder til at følge op, hvilket forårsager, at lederen må tage hånd om initiati-

verne.

Tabel 5-1: Hvem har været involveret i opfølgningen på de initiativer, der er taget op i AMO i årets løb?

1-9 - privat

Ja, for alle emner

Ledelsen

Alle medarbejdere

Nogle medarbejdere

78%

56%

34%

Ja, for udvalgte emner

18%

25%

10-34 ansatte

Ja, for alle emner

Ledelsen

Ledelsesrepræsentant i AMO

Medarbejderrepræsentant i AMO

64%

53%

56%

Ja, for udvalgte emner

31%

24%

28%

Nej

20%

14%

Ved ikke

Antal personer

1.022

1.021

1.022

Nej

15%

29%

Ved ikke

12%

Antal personer

431

5.3

Emner i arbejdsmiljøarbejdet

I dette afsnit vil på den årlige arbejdsmiljødrøftelse ud fra et organisatorisk perspektiv blive ana-

lyseret. Fokus er indikatorer, der kan føres til organiseringen i virksomheden. Der vil blandt andet

blive undersøgt hvilken prioritering arbejdsmiljøarbejde har, og hvordan arbejdsmiljøudvalgene

gør brug af arbejdsmiljøgrupperne til den årlige drøftelse.

De små og mellemstore virksomheder er blevet spurgt til, hvilke arbejdsmiljøemner de har arbej-

det med i AMO det seneste år. Her er bred enighed om, at arbejdsmiljøemner som psykisk og fy-

sisk arbejdsmiljø har været højt prioriteret, jf. Tabel 5-2. Mere end 80 pct. angiver, at der gene-

relt har været fokus på samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet. Det interessante er, hvorfor

AMO’erne har prioriteret, som de nu en gang har gjort. Til

dette siger virksomhederne, at det

skyldes ledelsens og medarbejdernes prioritering af emnerne,

jf. Tabel 3.1 i Bilag 3.

Mere end 70

pct. af respondenterne peger på, at emnerne er en del af APV-handlingsplanen.

27/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 5-2: Hvilke arbejdsmiljøemner har I arbejdet med i AMO det seneste år?

Psykisk

arbejds-

miljø

1-9 - pri-

vat

10-34 -

privat

79%

75%

Sund-

heds-

fremme

67%

55%

Fysiske

krav i

arbej-

det

80%

82%

63%

61%

74%

64%

Støj

Inde-

klima

Sikkerhed

og forebyg-

gelse af

ulykker

78%

81%

Kemi-

kalier,

støv

m.m.

50%

34%

42%

Sygefra-

vær

Samar-

bejdet

generelt

87%

81%

An-

det

20%

25%

Note: Svar fra virksomheder

For at nå målene med arbejdsmiljøarbejdet kan der være et behov for, at AMO-medlemmerne

mødes med faste intervaller, eller at ledelse og medlemmer af AMO løbende orienterer hinanden

om, hvordan arbejdsmiljøarbejdet skrider frem. En interessant indikator for virksomhedernes or-

ganisering er således, hvor ofte AMO-medlemmerne mødes. Flertallet af de kommunale og regio-

nale arbejdsmiljøgrupper på virksomheder med over 35 ansatte angiver, at de mødes mere end 4

gange årligt,

jf. Tabel 3.2 i Bilag 3.

For de private og statslige arbejdsmiljøgrupper på virksomheder med over 35 ansatte angiver 26

pct. af respondenterne, at arbejdsmiljøarbejdet primært foregår ved løbende daglig kontakt, hvil-

ket er signifikant større end for de kommunale og regionale med 19 pct. For de mellemstore pri-

vate virksomheder angiver over halvdelen, at deres AMO mødes 1-3 gange årligt, hvilket er signi-

fikant større end arbejdsmiljøgrupper med 35+ ansatte.

For arbejdsmiljøudvalg på arbejdspladser med over 35 ansatte angiver over 90 pct., at der er

fastlagt mødefrekvenser og samarbejdsformer for arbejdsmiljøudvalget det kommende år,

jf. Ta-

bel 3.3 i Bilag 3.

5.4

Drøftelse af det fremtidige arbejdsmiljøarbejde

AMO har til formål at arbejde løbende med virksomhedens arbejdsmiljø. Det betyder, at AMO

både skal afdække og løse de eksisterende arbejdsmiljøproblemer og arbejde med at forebygge,

at nye problemer opstår. I den forbindelse er det for AMO oplagt at drøfte, hvordan samarbejdet

om det fremtidige arbejdsmiljøarbejde skal tilrettelægges. 31 pct. af de mellemstore virksomhe-

der angiver, at det ikke er bestemt, hvordan det fremtidige arbejdsmiljøarbejde skal tilrettelæg-

ges, jf. Tabel 5-3 nedenfor. Det er ikke i overensstemmelse med reglerne for den årlige drøftelse,

såfremt man ikke har drøftet, hvordan samarbejdet skal tilrettelægges for det næste år, og det

kan blive påtalt af Arbejdstilsynet, såfremt det ikke er dokumenteret, at det fremtidige samar-

bejde er blevet drøftet.

Tabel 5-3: Er det bestemt, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljø skal tilrettelægges i det kommende år?

Ja, for alle emner

10-34 - privat

28%

Ja, for udvalgte emner

38%

Nej

31%

Ved ikke

Antal virksomheder

969

I forlængelse af tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejdsmiljøarbejde er det værd at vide, hvem

der så følger op på de initiativer, der bliver taget op i løbet af et år. For de små og mellemstore

virksomheder er det en fællesopgave, som både ledelsen og medarbejderne tager hånd om, jf.

Tabel 5-1 i afsnit 5.1.

5.5

Repræsentanternes vilkår

I dette afsnit analyseres arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår nærmere. Fokus er på den tid, ar-

bejdsmiljørepræsentanterne bruger på arbejdsmiljø, samt hvorvidt de ansatte kan få kontakt til

28/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

repræsentanten. I afsnittet vil fokus udelukkende være en deskriptiv beskrivelse af arbejdsmiljø-

repræsentanternes vilkår. Det er evaluators vurdering, at resultaterne ikke er tilstrækkeligt inte-

ressante til, at der var behov for, at der skulle gennemføres yderligere analyser på disse spørgs-

mål.

I spørgeskemaet bliver arbejdsmiljørepræsentanterne spurgt ind til, hvorvidt alle de ansatte, den

enkelte repræsenterer, kan komme i kontakt med vedkommende indenfor arbejdstiden. Stort set

alle repræsentanterne, uafhængig af virksomhedstype, mener, at alle de ansatte kan komme i

kontakt med dem,

jf. Tabel 3.4 i Bilag 3.

Der er dog få, der angiver, at det ikke er alle de ansatte, der kan komme i kontakt med repræ-

sentanterne. Arbejdsmiljørepræsentanterne bliver spurgt, hvilke årsager der kan være til, at

nogle ansatte ikke kan komme i kontakt med dem. Af disse adspurgte repræsentanter i arbejds-

miljøudvalg på virksomheder med over 35 ansatte har størstedelen svaret, at ingen af de i spør-

geskemaet oplistede mulige årsager kan forklare, hvorfor de ansatte ikke kan komme i kontakt

med dem, hvilket er større end de andre virksomhedstyper,

jf. Tabel 3.5 i Bilag 3.

Repræsentan-

terne fra arbejdsmiljøgrupper på virksomheder med over 35 ansatte har pointeret, at skifteholds-

arbejde er den primære årsag til, at de ansatte ikke kan komme i kontakt med dem, hvilket er

signifikant højere end deres respektive arbejdsmiljøudvalg.

Af de adspurgte repræsentanter angiver 30 pct. af de kommunale og regionale arbejdsmiljøgrup-

per på arbejdspladser med over 35 ansatte, at manglende kontakt skyldes travlhed. Dog er det

ikke signifikant forskelligt fra de arbejdsmiljøudvalg og -grupper på virksomheder med 35+ an-

satte.

Udover tilstedeværelsen for de ansatte, de repræsenterer, så bliver arbejdsmiljørepræsentanterne

spurgt til, hvorvidt de bruger den tid, som er nødvendig for at kunne udføre deres arbejdsmiljøar-

bejde. Af Tabel 5-4a og Tabel 5-4b fremgår det, at langt størstedelen af repræsentanterne mener,

at de bruger den tid, der er nødvendig.

Tabel 5-4a: Jeg bruger den tid, der er nødvendig for mit arbejdsmiljøarbejde

Meget enig

10-34 - privat

38%

Enig

48%

Hverken eller Uenig

11%

Meget uenig

Ved ikke

Antal personer

1.076

Tabel 5-4b: Jeg bruger den tid, der er nødvendig for mit arbejdsmiljøarbejde

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

85%

89%

86%

Nej

15%

11%

14%

Antal personer

335

1.482

1.282

Der er blandt virksomheder med 35+ ansatte stor enighed om, at arbejdsmiljørepræsentanterne

ikke har aftalt, hvor meget tid de kan bruge på arbejdsmiljøarbejdet,

jf. Tabel 3.6a. og Tabel 3.6b

i Bilag 3.

29/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Andelen af repræsentanterne for arbejdsmiljøgrupper i private og statslige virksomheder med

35+ ansatte, der ikke har aftalt tiden til arbejdsmiljøarbejde, er signifikant højere end for de an-

dre grupper med 35+ ansatte. Desuden angiver ca. 69 pct. af respondenterne i de kommunale og

regionale virksomheder, at de ikke bruger en del af deres fritid på arbejdsmiljøarbejdet,

jf. Tabel

3.7b i Bilag 3.

Dette er lavere end for de private og statslige virksomheder.

Størstedelen af respondenterne angiver, at de bruger den tid, der passer ind i deres øvrige ar-

bejde,

jf. Tabel 3.8a og Tabel 3.8b i Bilag 3.

Ovenstående resultater tyder på, at arbejdsmiljørepræsentanterne bruger den nødvendige tid,

som ikke nødvendigvis betyder, at de er nødsaget til at bruge deres fritid på arbejdsmiljøarbejdet.

Langt størstedelen af arbejdsmiljørepræsentanterne i de små og mellemstore virksomheder bru-

ger ikke mere end 2 timer i gennemsnit om ugen, hvilket er signifikant forskelligt fra de andre

virksomhedstyper,

jf. Tabel 3.9 i Bilag 3.

23 pct. af repræsentanterne fra arbejdsmiljøudvalg i

kommuner og regioner bruger over 10 timer om ugen, hvilket er signifikant mere end de andre.

30/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

KOMPETENCEUDVIKLING

For at kunne varetage arbejdet i AMO kræves den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, som sik-

rer, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO får grundlæggende viden om arbejds-

miljø. Udover den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse er det muligt at få tilbudt og deltage i

supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Den supplerende uddannelse har til formål, at arbejdsmiljø-

repræsentanter og arbejdsledere i AMO får en løbende og målrettet opdatering i forhold til ar-

bejdsmiljøarbejdet.

I dette afsnit belyses, i hvilket omfang der er gennemført kompetenceudvikling for medlemmerne

af AMO, og hvorvidt reglerne vedrørende supplerende uddannelse understøtter, at medlemmer af

AMO får de kompetencer, som er relevante for arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden.

I det nedenstående opsamles de vigtigste hovedpointer fra dette afsnit om kompetenceudvikling:

➢

Over 50 pct. af kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalgsrespondenter har deltaget i

supplerende uddannelse inden for det seneste år. Dette er den største andel på tværs af

virksomhedstyperne.

Der er en særlig problemstilling i forhold til den supplerende uddannelse for de små- og

mellemstore virksomheder.

For størstedelen af AMO’erne har den supplerende uddannelse

bidraget til kvaliteten

arbejdsmiljøarbejdet.

Mere end 80 pct. angiver, at den supplerende uddannelse har bidraget til deres

egne

kompetencer.

Flertallet af AMO-medlemmerne har aktivt kunne bruge det, de har lært på den supple-

rende uddannelse

De ansatte i arbejdsmiljøgrupperne på virksomheder med 35+ ansatte har en højere del-

tagerrate end lederne i supplerende uddannelse.

Virksomhedens egen

kompetenceudvikling er

mere brugbar

end eksterne kurser.

For

halvdelen af arbejdsmiljøudvalg

på virksomheder med 35+ ansatte er der udar-

bejdet en

kompetenceudviklingsplan.

➢

6.1 Tilbud om deltagelse i supplerende uddannelse

I dette afsnit undersøges det, hvilken andel af AMO-medlemmerne, der har fået et tilbud og delta-

get i supplerende uddannelse. Derudover undersøges for, hvad den supplerende uddannelse har

bidraget med.

Det er arbejdsgiverens opgave at tilbyde supplerende uddannelse. Det er derfor interessant at un-

dersøge, hvor mange der reelt har deltaget og fået tilbudt den supplerende uddannelse

57 pct. af AMO-medlemmerne i de kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalg på virksomheder

med over 35 ansatte har angivet, at de har deltaget i supplerende uddannelse inden for det sene-

ste år, jf. Tabel 6-1. Dette er signifikant forskelligt fra de andre virksomhedstyper. For AMO-med-

lemmer i de mellemstore virksomheder er det 15 pct., som har deltaget det seneste år.

Ved udelukkende at analysere på, hvor stor en andel, der har deltaget i supplerende uddannelse

uafhængig af tid, så ligner arbejdsmiljøgrupper og -udvalg i kommune og regioner med over 35

https://amid.dk/regler/at-vejledninger/arbejdsmiljoeuddannelse-arbejdsmiljoeorganisationen-f-3-7/

31/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

ansatte hinanden med over 80 pct. For de private/statslige virksomheder

–

uafhængig af type -

har over en tredjedel aldrig deltaget i supplerende uddannelse.

Tabel 6-1: Har AMO-medlemmer deltaget i supplerende uddannelse?

Ja , inden for

det seneste

år

10-34 - privat

35+ AMU privat

35+ AMU offent-

lig

35+ AMG privat

35+ AMG offent-

lig

15%

31%

57%

24%

37%

Ja, for mere

end 1 år siden

36%

34%

30%

37%

44%

Ved

ikke

Antal

perso-

ner

1076

334

1480

1280

Konfidensinter-

val for

”Inden

for det seneste

år”

12%

26%

46%

22%

34%

17%

36%

68%

26%

40%

Konfidensinter-

val for

”For

mere

end 1 år siden”

33%

29%

20%

35%

41%

39%

40%

47%

Nej, aldrig

48%

35%

14%

39%

19%

Note:

”Ved ikke” inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Ved nærmere undersøgelse af deltagere i supplerende uddannelse på centralt og decentralt ni-

veau fremgår det, at knap 50 pct. af

arbejdsmiljøudvalgets

respondenter fra kommunale og regio-

nale institutioner angiver, at de har deltaget i supplerende uddannelse det seneste år. Sammen-

lignes dette med respondenterne fra

arbejdsmiljøgrupperne,

så er det 36 pct., som har deltaget

det seneste år. Forskellen er dog ikke signifikant. Hvis der udelukkende undersøges for, hvorvidt

respondenterne har deltaget, så er der ikke forskel imellem arbejdsmiljøudvalget og -grupperne i

de kommunale og regionale institutioner.

For de private og statslige virksomheder har 32 pct. af

arbejdsmiljøudvalgets

respondenter delta-

get i supplerende uddannelse det seneste år, mod 22 pct. fra

arbejdsmiljøgruppen.

Hvis man ude-

lukkende kigger på deltagelse

–

uafhængig af tidspunkt

–

så er der ingen forskel imellem arbejds-

miljøudvalget og -gruppen.

Ved nærmere undersøgelse af deltagere i supplerende uddannelse på decentralt niveau angiver

en større andel af ansatte i både private/statslige og kommunale/regionale arbejdsmiljøgrupper at

have deltaget i supplerende uddannelse det seneste år. Dog er forskellen mellem disse ikke signi-

fikant. Andelen af ledere og ansatte i de private og statslige arbejdsmiljøgrupper, som ikke har

deltaget i supplerende uddannelse, er signifikant større end for de kommunale og regionale ar-

bejdsmiljøgrupper. Dette er i overensstemmelse med Tabel 6-1.

Det ses ud fra Tabel 6-2, at visse respondenter ikke har deltaget i supplerende uddannelse. Disse

respondenter er blevet spurgt ind til, hvorvidt det skyldes, at de har fået tilbudt supplerende ud-

dannelse. Det fremgår, at der er en helt særlig problematik for de små- og mellemstore virksom-

heder, da en del både angiver, at de hverken har deltaget eller fået det tilbudt, samtidig med at

en del rent faktisk angiver, at de ikke ved, om de har fået det tilbudt. Langt de flere af respon-

denterne hos de andre virksomhedsstørrelser har andre forklaringer på, at de ikke har deltaget.

Konfidensintervallerne for opgørelsen findes i bilag 4 tabel 4.0.

32/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 6-2: Deltagelse i supplerende uddannelse samt tilbud herom.

Deltaget

i supple-

rende

uddan-

nelse

10-34 - privat

35+ AMU pri-

vat/statslig

35+ AMU kommu-

ner/regioner

35+ AMG pri-

vat/statslig

35+ AMG kommu-

ner/regioner

51%

65%

Ikke delta-

get, men

fået tilbud

herom

23%

18%

Ikke deltaget

og ikke fået

tilbudt

Ved ikke,

om jeg har

fået tilbudt

Andre årsager

til manglende

deltagelse

Antal personer

12%

13%

12%

1.076

334

86%

61%

10%

23%

1.480

81%

1.280

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Det er ikke et direkte spørgsmål til, hvorvidt de har fået et tilbud eller ej. Spørgsmålet lyder

som følger:

”Hvis du ikke har deltaget i en supplerende uddannelse indenfor det seneste år, angiv årsagen”

Årsager til manglende deltagelse i supplerende uddannelse er skitseret i

Tabel 4.1-4.8 i Bilag 4.

Godt en tredjedel af respondenterne, på nær for arbejdsmiljøudvalg i kommuner og regioner, an-

giver, at de ikke har været medlem af AMO i et helt år,

jf. Tabel 4.1 i Bilag 4.

En interessant forklaring på manglende deltagelse er, at respondenterne angiver, at de har for

travlt. Knap en tredjedel af respondenterne angiver, at det er travlheden, som er årsagen,

jf. Ta-

bel 4.2 i Bilag 4.

Desuden angiver ca. en tredjedel af respondenterne, at de ikke kunne finde no-

get relevant tilbud,

jf. Tabel 4.3 i Bilag 4.

Endelig angiver mere end 40 pct. af respondenterne fra

virksomheder med 35+ ansatte, at der er andre årsager end de mulige i spørgeskemaundersøgel-

sen,

jf. Tabel 4.8 i Bilag 4.

Tabel 6-3: Har den supplerende uddannelse, du senest har deltaget i, bidraget til kvaliteten af arbejdsmiljøarbej-

det

I høj

grad

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksom-

hed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksom-

hed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

I nogen

grad

23%

30%

26%

23%

48%

50%

56%

53%

60%

I mindre

grad

17%

21%

15%

13%

Slet

ikke

Ved

Ikke

Antal perso-

ner

547

219

914

1.040

Da den supplerende uddannelse skal understøtte arbejdet med arbejdsmiljøarbejdet, er AMO-

medlemmerne blevet spurgt ind til, hvorvidt den supplerende uddannelse har bidraget til dette.

Den supplerende uddannelse i kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalg og -grupper har i høj

eller nogen grad bidraget til kvaliteten af arbejdsmiljøarbejdet, jf. Tabel 6-3. For private og stats-

lige arbejdsmiljøudvalg og -grupper med 35+ ansatte er det henholdsvis 73 pct. og 79 pct., som

har angivet, at den supplerende uddannelse i høj eller nogen grad har bidraget til kvaliteten.

Udover spørgsmålet omhandlende supplerende uddannelses bidrag til kvaliteten af arbejdsmiljø-

arbejdet er AMO-medlemmerne blevet spurgt ind til andre forhold, som supplerende uddannelse

33/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

har bidraget til. Resultaterne af disse spørgsmål kan findes i

Tabel 4.9

–

4.13 i Bilag 4.

Et af

spørgsmålene er, hvorvidt supplerende uddannelse har bidraget til egne kompetencer ift. arbejds-

miljøarbejdet. Her angiver mere end 80 pct. af AMO-medlemmerne i virksomheder med over 35

ansatte enten i høj eller nogen grad, at supplerende uddannelse har bidraget til egne kompeten-

cer. Tallet er 73 pct. for de mellemstore virksomheder.

Eftersom supplerende uddannelse giver værdi, så er det interessant at undersøge, hvorvidt efter-

uddannelse er prioriteret højt i institutionerne. En større andel af regionale og kommunale ar-

bejdsmiljøudvalg og -grupper angiver, at efteruddannelse prioriteres højt ift. private og statslige

arbejdsmiljøudvalg og -grupper,

jf. Tabel 4.14 i Bilag 4.

Der er desuden undersøgt, hvorvidt andelen af deltagere i supplerende uddannelse er højere, hvis

virksomheden samtidig har angivet, at de prioriterer efteruddannelse. Her viser resultaterne, at

der

ikke

er en højere deltagerandel, hvis efteruddannelse er prioriteret.

6.2 Værdien af den supplerende uddannelse

I dette afsnit undersøges det, hvorvidt AMO-medlemmerne selv mener, at de aktivt har kunnet

bruge det, de har lært på den supplerende uddannelse.

Som det fremgår af Tabel 6-4 nedenfor, har langt størstedelen af AMO-medlemmer fra arbejds-

miljøudvalg og -grupper på de store arbejdspladser med over 35 ansatte aktivt kunnet bruge det,

de har lært på uddannelsen. 69 pct. af personerne på mellemstore virksomheder angiver, at de

har kunnet bruge det, de har lært på uddannelsen.

Tabel 6-4: Vi har aktivt kunnet bruge det, jeg har lært på uddannelsen

Konfidensinter-

valler +/-

Meget

enig

10-34 - privat

35+ AMU privat

35+ AMU offent-

lig

35+ AMG privat

35+ AMG offent-

lig

14%

21%

20%

19%

Enig

55%

58%

70%

61%

63%

Hverken

eller

25%

18%

15%

Uenig

Meget

uenig

Ved

ikke

Antal

personer

545

218

914

1039

Meget enig

Enig

11%

Hverken

eller

Uenig

Ved nærmere undersøgelse af centralt og decentralt niveau for virksomheder med svar på begge

niveauer, angiver en større andel af arbejdsmiljøgrupperne i det private og statslige, at de aktivt

har kunnet bruge det, de har lært på uddannelsen. I de private og statslige arbejdsmiljøgrupper

er det dog lederne, der primært har kunnet bruge det, de har lært. Her angiver 90 pct. af lederne,

at de har kunnet bruge det, mod 83 pct. af de ansatte. Forskellen er dog ikke signifikant.

For de kommunale og regionale arbejdsmiljøudvalg har 93 pct. af respondenterne angivet, at de

har kunnet bruge det de har lært, hvilket skal sættes op mod arbejdsmiljøgruppernes 81 pct. Der

er desuden ingen forskel mellem de ansatte og ledelsens opfattelse af værdien af den supplerende

uddannelse i de kommunale og regionale arbejdsmiljøgrupper.

I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet spurgt til, hvem der arrangerede den sup-

plerende uddannelse. Her kunne de vælge mellem et eksternt uddannelsessted og virksomheden

selv. Tabel 6-5 viser andelen af respondenterne, som har angivet, at de er enten meget enige el-

ler enige i, at de aktivt har kunnet bruge det, de har lært, fordelt på uddannelsesudbyder. Det ses

for både arbejdsmiljøgrupper og -udvalg, at virksomhedens egen supplerende uddannelse er mere

brugbar end eksterne kurser. Dog er forskellen ikke signifikant.

34/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 6-5: Vi har aktivt kunnet bruge det, jeg har lært på uddannelsen, fordelt på uddannelsesudbyder

Eksternt uddannelsessted

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG kommuner/regioner

74%

86%

75%

74%

Virksomheden selv

83%

92%

96%

84%

På baggrund af de ovenstående tabeller og tabellerne i bilag er det tydeligt at se, at den supple-

rende uddannelse bidrager til arbejdsmiljøarbejdet. Den supplerende uddannelse har haft størst

indflydelse på arbejdspladser med over 35 ansatte. For arbejdspladser med over 35 ansatte er

der generelt flere blandt de regionale og kommunale end de private og statslige arbejdspladser,

som er enige i, at den supplerende uddannelse har bidraget til arbejdsmiljøarbejdet.

6.3 Kompetenceudviklingsplan for AMO-medlemmer

I dette afsnit analyseres der på, hvorvidt virksomhederne har udarbejdet en plan for kompetence-

udvikling for AMO-medlemmerne (kompetenceudviklingsplan). Som det fremgår af Tabel 6-5 ne-

denfor er det henholdsvis 53 pct. og 43 pct. af arbejdsmiljøudvalg i det private/statslige og kom-

muner/regioner, der har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan for AMO-medlemmerne. Dog er

forskellen ikke signifikant. Arbejdsmiljøgrupperne har ikke fået stillet spørgsmålet, så der er i ste-

det anvendt et proxyspørgsmål

, jf. noten i Tabel 6-5.

Tabel 6-6: Er der udarbejdet plan for kompetenceudvikling for AMO-medlemmer?

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

10-34 - privat

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

53%

43%

50%

65%

68%

Nej

42%

47%

24%

18%

12%

Ved ikke

10%

26%

17%

20%

Antal perso-

ner

391

132

556

924

1047

Konfidensinterval for

”Ja”

48%

35%

46%

62%

65%

58%

52%

54%

68%

71%

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”. 35+ AMG i privat/statslig virksomhed og offentlig og ”10-34 privat” har ikke fået dette spørgs-

mål. Der tages her udgangspunkt i et proxy-spørgsmål,

hvilket den stiplede linje antyder i dette tilfælde. Spørgsmålet lyder som følge: ”Var

den

uddannelse, du deltog i, en del af kompetenceudviklingsplanen for AMO-medlemmer?”

Et proxyspørgsmål er et spørgsmål, der ikke i sig selv er direkte relevant, men som tjener i stedet for et direkte relevant, men manglende

spørgsmål

35/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

BILAG 1: ORGANISERINGEN AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

Tabel 1.1: Har arbejdsmiljøudvalget indhentet bidrag fra arbejdsmiljøgrupperne til den årlige drøftelse?

Ja, for alle emner

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regio-

ner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Ja, for udvalgte emner

37%

31%

Nej

16%

15%

Ved ikke

Antal virksomheder

253

43%

48%

Tabel 1.2: Hvornår gennemførte i den seneste årlige arbejdsmiljødrøftelse?

For 0-3 måneder

For 4-12 måneder For mere end 1 år

siden

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regio-

ner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Ved

ikke

Antal virksom-

heder

1.118

298

27%

24%

36%

62%

66%

62%

36/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

BILAG 2: ARBEJDSMILJØ SOM ET STRATEGISK ELEMENT

Tabel 2-1: Procentandel der har gennemført årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet

–

tidligere undersøgelser

Oxford Research

VAI* (2017)

VAI* (2014)

VAI * (2012)

** (2013)

1-9 ansatte

10-34 ansatte

Privat/stat over 35 ansatte

Kommuner/regioner over 35 an-

satte

89%

93%

91%

51%

75%

62%

80%

61%

79%

62%

Note: * VAI-procentandele er bortfaldsvægtede, men ikke vægtet for branchesammensætning. Se bilag 2 til rapport af september 2018.

Oxford 2013 undersøgte alene den årlige drøftelse blandt virksomheder med under 10 ansatte.

Tabel 2-2: Hvem deltog i den årlige drøftelse?

–

for de mindre virksomheder

1-9 Privat - Medarbej-

dersiden

Alle/hovedparten af medarbejderne

Nogle af medarbejderne

Ved ikke

Antal

88%

439

1-9 Privat - Arbejdsgi-

versiden

Arbejdsgiveren selv

En eller flere repræsentanter for arbejdsgiveren

Ved ikke

Antal

10-34 - privat

AMO-medlemmer

Udvalgte ledere

Udvalgte medarbejdere

Andre

Ved ikke

Antal

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

65%

32%

439

41%

36%

15%

983

Tabel 2.3: Er der på den årlige drøftelse vurderet, om sidste års mål er nået?

Vi har ikke tidligere afholdt den årlige

Nej

arbejdsmiljødrøftelse

1-9 - privat

45%

12%

10-34 - privat

60%

15%

35+ AMU i privat/statslig

81% 9%

virksomhed

35+ AMU kommuner/re-

87% 9%

gioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Ved ikke

Antal virksomheder

432

970

253

37/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 2.4: Der er ikke opstillet mål, da vi ikke har nogen konkrete arbejdsmiljøproblemer

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

83%

73%

62%

20%

11%

22%

24%

60%

Ved ikke

14%

20%

Antal virksomheder

150

237

Tabel 2.5: Der er ikke opstillet mål, da drøftelserne var for ukonkrete

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

12%

24%

10%

77%

76%

62%

80%

Ved ikke

15%

13%

14%

Antal virksomheder

150

237

Tabel 2.6: Der er ikke opstillet mål, da der er mangel på ressourcer (tid, økonomi)

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

17%

87%

75%

86%

90%

Ved ikke

10%

Antal virksomheder

150

237

Tabel 2.7: Der er ikke opstillet mål, da vi ikke havde behov for at opstille mål

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

81%

76%

71%

70%

10%

17%

24%

30%

Ved ikke

Antal virksomheder

150

237

Tabel 2.8: Der er ikke opstillet mål, da vores APV er fyldestgørende, ift. de aktiviteter vi har brug for i arbejdsmil-

jøarbejdet

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

82%

77%

81%

80%

10%

13%

14%

20%

Ved ikke

10%

Antal virksomheder

150

237

38/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 2.9: Der er ikke opstillet mål, da de konkrete planer og initiativer skal udarbejdes lokalt

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

38%

70%

Nej

48%

30%

Ved ikke

14%

Antal virksomheder

Tabel 2.10:

Der er ikke opstillet mål af ”Andre grunde”

10-34 - privat

11%

Nej

66%

Ved ikke

24%

Antal virksomheder

237

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Tabel 2.11: Har arbejdsmiljøgruppen deltaget i drøftelser om organisationsændringen eller nye arbejdsgange?

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

49%

43%

99%

32%

90%

Nej

50%

47%

58%

Ved ikke

10%

Antal virksomheder

663

110

551

506

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”. 35+ AMU’erne har fået formuleret spørgsmålet anderledes: ”Har

de berørte arbejdsmiljøgrup-

per deltaget i drøftelser om organisationsændringen eller nye arbejdsgange?”

Tabel 2.12: Har de berørte arbejdsmiljøgrupper deltaget i drøftelser om organisationsændringer?

–

leder og an-

satte i arbejdsmiljøgrupper

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

Leder

Ansat

35+ AMG kommuner/regioner

Leder

Ansat

26%

31%

93%

70%

Nej

62%

50%

18%

Ved ikke

12%

19%

11%

Antal virksomheder

Tabel 2.13: For os har den årlige arbejdsmiljødrøftelse ført til, at arbejdsmiljøet prioriteres højere

I høj grad

1-9 - privat

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig

virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

17%

19%

24%

21%

28%

24%

I nogen grad

63%

67%

56%

59%

54%

56%

I mindre grad

18%

12%

14%

15%

13%

15%

Slet ikke

Ved ikke

Antal personer

478

1.344

391

132

1.101

858

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

For virksomheder under 35 ansatte er svarmulighederne angivet anderledes. De har haft valg-

mulighederne; ”Meget enig”, ”Enig”, ”Uenig”, ”Meget uenig” og ”Ved ikke”.

Tabel 2.14: For os har den årlige arbejdsmiljødrøftelse sat nye arbejdsmiljøemner på dagsordenen

Meget enig

1-9 - privat

10-34 - privat

12%

Enig

47%

50%

Uenig

39%

33%

Meget uenig

Ved ikke

Antal personer

478

1.344

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

39/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 2.15: For os har den årlige arbejdsmiljødrøftelse styrket dialogen om arbejdsmiljø mellem forskellige ar-

bejdspladser i virksomheden

I høj grad

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig

virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

19%

17%

19%

11%

I nogen grad

54%

44%

50%

39%

I mindre grad

18%

23%

20%

26%

Slet ikke

Ved ikke

13%

16%

Antal personer

391

132

1.101

858

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

40/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

BILAG 3: STYRKET SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

Tabel 3.1: Hvorfor var det netop

Der har været

konkrete pro-

blemer med

emnet på ar-

bejdspladsen

1-9 - privat

10-34 - privat

15%

31%

de emner, I arbejdede med?

Emnet indgik i et

mål fra foregå-

ende års arbejds-

miljødrøftelse

52%

49%

Emnet var en

del af vores

APV-hand-

lingsplan

71%

78%

Ledelsen

prioriterer

emnet

højt

87%

88%

Medarbej-

derne prio-

riterer em-

net højt

75%

80%

Emnet indgår i

planlægningen

af den daglige

drift

72%

Note: Respondenterne har mulighed for at svare ja på mere end én af mulighederne.

Tabel 3.2: Hvor ofte mødes jeres AMO?

1-3

Mere end 4

gange år-

gange årligt

ligt

10-34 - privat

35+ AMG i pri-

vat/statslig virksom-

hed

35+ AMG kommu-

ner/regioner

55%

37%

16%

35%

75%

Arbejdsmiljøarbejdet foregår primært

ved løbende daglig kontakt

28%

26%

19%

Ved

ikke

Antal virk-

somheder

735

1.170

892

Tabel 3.3: Er der fastlagt mødefrekvenser og samarbejdsformer for arbejdsmiljøudvalget det kommende år?

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

91%

96%

Nej

Ved ikke

Antal virksomheder

253

Tabel 3.4: Kan alle de ansatte, du repræsenterer, komme i kontakt med dig indenfor deres arbejdstid, ved per-

sonlig kontakt, pr. mail eller telefon?

Nogle kan have svært ved at komme i Ved

Antal per-

Alle kan

De fleste kan

kontakt med mig

ikke

soner

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regio-

ner

35+ AMG i privat/statslig

virksomhed

35+ AMG kommuner/regio-

ner

97%

93%

97%

96%

1.076

465

134

1.546

1.357

Tabel 3.5: Hvilke årsager er der til, at nogle ansatte ikke kan komme i kontakt med dig?

Skifteholds-

Ansatte har

Mange

Stor afstand Du har

arbejde, af-

Sprog-

ikke adgang

deltids-

ml. arbejds- for

ten/natte-

barrierer til mail eller

ansatte

pladserne

travlt

vagter

tlf.

10-34 - privat

35+ AMU i pri-

vat/statslig

virksomhed

35+ AMU kom-

muner/regioner

35+ AMG i pri-

vat/statslig

virksomhed

35+ AMG kom-

muner/regioner

35%

11%

56%

55%

13%

29%

18%

10%

18%

16%

10%

21%

10%

30%

13%

Andre

årsa-

ger

20%

15%

Ingen af

ovenstå-

ende

26%

72%

63%

13%

15%

Note: Respondenterne kan svare ja til mere end én årsag. Her er det vist for personbesvarelser.

Tabel 3.6a: Jeg har en aftale om, hvor meget tid jeg kan bruge på arbejdsmiljøet

41/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Meget enig

10-34 - privat

Enig

Hverken eller Uenig

32%

Meget uenig

20%

Ved ikke

Antal personer

1.076

Tabel 3.6b: Jeg har en aftale om, hvor meget tid jeg kan bruge på arbejdsmiljøet

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

24%

36%

12%

19%

75%

64%

88%

81%

Ved ikke

Antal personer

335

1.482

1.281

Tabel 3.7a: Jeg bruger en del af min fritid på arbejdsmiljøet

Meget enig

10-34 - privat

Enig

13%

Hverken eller Uenig

20%

34%

Meget uenig

30%

Ved ikke

Antal personer

1.076

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Tabel 3.7b: Jeg bruger en del af min fritid på arbejdsmiljøet

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

22%

31%

24%

30%

78%

69%

75%

69%

Ved ikke

Antal personer

335

1482

1280

Tabel 3.8a: Jeg bruger den tid, der kan passes ind i mit øvrige arbejde

Meget enig

10-34 - privat

21%

Enig

45%

Hverken eller Uenig

22%

10%

Meget uenig

Ved ikke

Antal personer

1.076

Tabel 3.8b: Jeg bruger den tid, der kan passes ind i mit øvrige arbejde

35+ AMU privat

35+ AMU offentlig

35+ AMG privat

35+ AMG offentlig

90%

83%

91%

87%

Nej

16%

11%

Ved ikke

Antal personer

335

1.482

1.280

Tabel 3.9: Hvor mange timer om ugen bruger du i snit på arbejdsmiljøarbejdet?

2 timer eller

5-10 ti-

3-4 timer

Over 10 timer

derunder

mer

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig

virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

91%

76%

38%

82%

66%

13%

26%

12%

26%

13%

23%

Ved ikke

Antal personer

1.077

335

1.527

1.299

42/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

BILAG 4: KOMPETENCEUDVIKLING

Tabel 4.0: Konfidensinterval for tabel 6-2

Andre

årsager

til

mang-

lende

delta-

gelse

12%

23%

Delta-

get

Ikke deltaget, men

tilbudt

Ikke

fået til-

budt

Ved

ikke, om

de har

fået til-

budt

13%

Antal

perso-

ner

Konfidensinterval for

"Deltaget"

10-34 - privat

35+ AMU privat

35+ AMU offentlig

35+ AMG privat

35+ AMG offentlig

51%

65%

86%

61%

81%

23%

18%

10%

12%

1.076

334

1.480

1.280

46%

55%

66%

56%

76%

55%

75%

100%

66%

86%

Tabel 4.1: Jeg har ikke deltaget i en supplerende uddannelse indenfor det seneste år, fordi jeg endnu ikke har

været medlem af AMO i et helt år

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

31%

17%

34%

29%

52%

66%

83%

42%

52%

Ved Ikke

17%

24%

19%

Antal personer

519

118

568

242

Tabel 4.2: Jeg har ikke deltaget i en supplerende uddannelse indenfor det seneste år, fordi vi har for travlt på

arbejdspladsen

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

22%

28%

33%

29%

61%

72%

67%

66%

64%

Ved Ikke

17%

Antal personer

517

240

123

Tabel 4.3: Jeg har ikke deltaget i en supplerende uddannelse indenfor det seneste år, fordi jeg ikke kunne finde

noget relevant tilbud

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

21%

31%

33%

29%

23%

52%

69%

67%

61%

64%

Ved Ikke

27%

10%

13%

Antal personer

517

241

122

43/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 4.4: Jeg har ikke deltaget i en supplerende uddannelse indenfor det seneste år, fordi der ikke var tilbud på

tidspunkt, hvor jeg kunne deltage

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

12%

10%

16%

24%

59%

90%

100%

73%

64%

Ved Ikke

29%

11%

12%

Antal personer

517

240

122

Tabel 4.5: Jeg har ikke deltaget i en supplerende uddannelse indenfor det seneste år, fordi jeg var uenig med min

ledelse om, hvilke tilbud der var relevante

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

78%

96%

100%

89%

95%

Ved Ikke

21%

Antal personer

517

240

122

Tabel 4.6: Jeg har ikke deltaget i en supplerende uddannelse indenfor det seneste år, fordi personlige forhold

afholdt mig fra at deltage

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

75%

91%

100%

90%

93%

Ved Ikke

19%

Antal personer

517

240

122

Tabel 4.7: Jeg har ikke deltaget i en supplerende uddannelse indenfor det seneste år, fordi jeg ikke mente, at jeg

havde de rette forudsætninger for at deltage i kurset

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

Nej

11%

73%

96%

89%

91%

94%

Ved Ikke

24%

Antal personer

517

240

122

Tabel 4.8: Jeg har ikke deltaget i en supplerende uddannelse indenfor det seneste år af andre årsager end tabel

4.1-4.7

10-34 - privat

21%

Nej

48%

Ved Ikke

30%

Antal personer

518

44/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

35+ AMU i privat/statslig virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

Note:

”Ved

ikke”

inkluderer ”Ønsker ikke at svare”.

46%

78%

40%

54%

22%

52%

49%

11%

240

122

Tabel 4.9: Har den supplerende uddannelse, du senest har deltaget i, bidraget til samarbejdet i AMO?

I høj grad

10-34 - privat

35+ AMU privat

MED-hovedudvalg

35+ AMG privat

35+ AMG offentlig

18%

25%

24%

22%

18%

I nogen grad

41%

45%

49%

47%

53%

I mindre grad

24%

21%

19%

23%

20%

Slet ikke

Ved Ikke

Antal personer

547

219

916

1.040

Tabel 4.10: Har den supplerende uddannelse, du senest har deltaget i, bidraget til at nye temaer er taget op i

AMO?

I høj grad

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig

virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

15%

21%

24%

23%

19%

I nogen grad

40%

43%

51%

43%

42%

I mindre grad

27%

26%

14%

23%

26%

Slet ikke

Ved ikke

Antal personer

547

219

914

1.040

Tabel 4.11: Har den supplerende uddannelse, du senest har deltaget i, bidraget til nye løsninger på arbejdsmiljø-

problemer?

I høj grad

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig

virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

14%

16%

17%

18%

15%

I nogen grad

43%

50%

40%

45%

I mindre grad

27%

29%

24%

30%

29%

Slet ikke

Ved Ikke

Antal personer

546

219

914

1.040

Tabel 4.12: Har den supplerende uddannelse, du senest har deltaget i, bidraget til dine egne kompetencer ift.

arbejdsmiljøarbejdet?

I høj grad

10-34 - privat

35+ AMU i privat/statslig

virksomhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG i privat/statslig

virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

24%

30%

21%

27%

22%

I nogen grad

48%

53%

59%

56%

63%

I mindre grad

15%

14%

12%

Slet ikke

Ved Ikke

Antal personer

546

219

916

1.040

45/45

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Rambøll - Virksomhedernes Arbejdsmiljøorganisation

Tabel 4.13: Har den supplerende uddannelse, du senest har deltaget i, bidraget til samarbejde i arbejdsmiljø-

gruppen?

I høj grad

35+ AMG i privat/statslig

virksomhed

35+ AMG kommuner/regioner

24%

26%

I nogen grad

46%

54%

I mindre grad

21%

14%

Slet ikke

Ved Ikke

Antal personer

915

1.040

Tabel 4.14: Efteruddannelse er generelt højt prioriteret i kommune/region/virksomhed

–

centralt og decentralt

niveau

Meget

hverken el- ueni meget

ved

Antal virksomhe-

enig

ler

uenig

ikke

der

35+ AMU i privat/statslig virk-

20%

41%

31%

189

somhed

35+ AMG i privat/statslig virk-

22%

48%

23%

196

somhed

35+ AMU kommuner/regioner

35+ AMG kommuner/regioner

34%

24%

45%

52%

14%

21%

103

46/45