BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 159
Offentligt

NOTAT

Sag

20185000149

Præsentation AMO evalueringen og de tre de-

lundersøgelser

Dette notat indeholder en præsentation af de tre delundersøgelser i AMO-evalueringen,

herunder en kort oplistning af de væsentligste resultater fra de tre delundersøgelser om

AMO-reglerne. Evalueringen skal undersøge, om AMO-reglerne følges med særlig fo-

kus på de elementer, der blev indført med reformen i 2010.

Evalueringen af AMO-reglerne har baggrund dels i den politiske aftale fra 2015 dels i

ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen. Det fremgår af ekspertudval-

gets rapport (september 2018), at undersøgelserne skal være en del af grundlaget for at

drøfte AMO-reglerne og potentialet for et forbedret AMO-system. I aftalen fra 2015

indgik et mål om at øge udbredelsen af den årlige drøftelse og den supplerende uddan-

nelse. Dette havde bl.a. baggrund i resultater fra Arbejdstilsynets evaluering af AMO

udarbejdet af Oxford Research i 2013.

Evalueringen af AMO består af to eksterne rapporter udarbejdet af Rambøll (kvantita-

tiv) og Cowi/Team Arbejdsliv (kvalitativ) samt en intern analyse af Arbejdstilsynets

håndhævelse af reglerne om årlig drøftelse og supplerende uddannelse. Det er en del af

opdraget fra 2015-aftalen, at evalueringen skal vurdere udviklingen med hensyn til den

årlige drøftelse og den supplerende uddannelse. Disse aspekter indgår i den kvantitative

rapport og bruger også

NFA’s undersøgelse ”virksomhedernes arbejdsmiljøindsats”

(VAI).

Den praktiske tilrettelæggelse af evalueringen er sket i samarbejde mellem en arbejds-

gruppe under Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet. Der var enighed om, at evaluerin-

gen skulle berøre følgende fire hovedtemaer:



Organisering af AMO



Styrkelse af samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet



Arbejdsmiljø som strategisk element



Kompetenceudvikling.

Der skal indledningsvis knyttes bemærkninger til de eksterne undersøgelser. Til den

kvantitative rapport er data indsamlet på CVR-enheder og produktionsenheder, som er

opdelt i seks grupper,

jf. bilag A.

I alle grupper er der bedt om et svar fra hhv. leder og

medarbejderside. Fra de fleste enheder er kun kommet svar fra arbejdsgiver eller ar-

bejdsleder, sådan at det i høj grad er ledernes vurderinger, der ses i rapportens tabeller.

Se desuden bilag B til dette notat for oversigt over udtag og optællingsprincipper, der er

brugt i rapporten.

Den kvalitative rapport baserer sig på interviews på forskellige niveauer i 12 virksom-

heder i alle sektorer, og det er ikke muligt at foretage kvantitative generaliseringer fra

rapporten. Den kvalitative rapport viser, hvordan elementerne i AMO-reglerne fungerer

i casevirksomhedens samlede organisation, og giver casevirksomheders forklaringer på

de valg, de har taget.

Enhed

Analyse og Metode

Ansvarlig:

Malene Møller Berg

14-01-2020

Side 1/6

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

I forlængelse af ovenstående forbehold kan følgende resultater ses i undersøgel-

serne:



Det fremgår af COWI/TeamArbejdslivs undersøgelse (kap. 3), at virksomheder, der

udnytter de fleksible muligheder for at organisere sin AMO, finder, at det det har

en positiv betydning for arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsen viser videre, at de lø-

bende tilpasser AMO til deres organisationsstruktur.

Omkring halvdelen af de private eller statslige virksomheder med over 35 ansatte

svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de har organiseret sig med et arbejdsmiljø-

udvalg og kun en arbejdsmiljøgruppe (Rambøll kap.3). I de kvalitative interviews

ses også eksempler på, at niveauerne i AMO slås sammen i praksis (COWI/Team-

Arbejdsliv kap. 3).

Den årlige drøftelse bliver gennemført i stort set alle virksomheder med over 35 an-

satte i både privat og offentlige sektorer, og de inddrager i høj grad også de lokale

arbejdsmiljøgrupper i den årlige drøftelse (Rambøll kap. 4 og COWI/TeamArbejds-

liv kap. 5).

Over halvdelen af de private virksomheder med under 35 ansatte afholder ikke den

årlige drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet (Rambøll kap. 4). Case-eksemplerne viser,

at det kan hænge sammen med, at de generelt ikke foretager langsigtet planlægning

(COWI/TeamArbejdsliv kap.5).

NFA’s

løbende undersøgelse af virksomhedernes arbejdsmiljøinitiativer viser, at

andelen, der gennemfører den årlige drøftelse, har været faldende i de helt små

virksomheder med under 10 ansatte mellem 2012 og 2017 (gengivet i Rambøll, bi-

lagstabel 2-1).

I både privat og offentlige sektorer gør det sig gældende for virksomheder med

over 35 ansatte, der har gennemført den årlige drøftelse, at størstedelen af AMO-

medlemmerne vurderer, at samarbejdet styrkes og fører til prioritering af arbejds-

miljøet (Rambøll kap. 5 og bilagstabellerne 2.11-2.15).

De trin, som er angivet i reglerne om den årlige drøftelse, bliver i store træk fulgt af

de fleste virksomheder (Rambøll, kap. 4 og bilagstabel 2.3). Dog er der mange

virksomheder, der ikke har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, hvilket især

gør sig gældende for arbejdsmiljøudvalgene på virksomheder med over 35 ansatte

(Rambøll kap. 6).

COWI/ TeamArbejdsliv kap. 4 beskriver, at mange større virksomheder har gene-

relle ”kursuskataloger, som kan ses som en kompetenceplan”, men også, at der i

flere virksomheder ikke er nogen kompetenceplan for AMO-medlemmer. Det er i

flere cases det enkelte AMO-medlem, der skal tage initiativ til deltagelse.

AMO-medlemmernes kompetencer skal løbende opdateres i form af et årligt tilbud

om supplerende uddannelse. Langt de fleste deltagere i den supplerende uddannelse

vurderer, at de aktivt har kunnet bruge det, de har lært (Rambøll kap.6 og bilagsta-

bellerne 4.9-4.13).

Den kvantitative undersøgelse viser, at mellem 71 pct. og 93 pct. af AMO-medlem-

merne har fået tilbud om den supplerende arbejdsmiljøuddannelse (Rambøll kap. 6

og bilagstabel 4.0). Den faktiske deltagelse er højest, over 80 pct., i kommuner og

regioner (Rambøll kap. 6).

I Rambøll-rapporten ses ikke noget tydeligt mønster i de virksomheder, der ikke til-

byder uddannelsen, eller for de AMO-medlemmer, der selv har takket nej.

COWI/TeamArbejdsliv referer flere virksomheder med den opfattelse, at det ikke

altid er relevant med ny viden, fordi AMO år efter år arbejder med de samme pro-

blemstillinger. COWI/TeamArbejdsliv (kap. 1, kap. 4.3) finder desuden eksempler

på, at det kan være en barriere for deltagelse i den supplerende uddannelse, hvis der

ikke lokalt er afsat ressourcer (bevilling og arbejdstid) til deltagelse.

Side 2/6



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren



Et stort flertal af AMO (mere end 85 pct.) medlemmerne vurderer, at de anvender

”den tid, der er nødvendig” for deres arbejdsmiljøarbejde (Rambøll kap.5). Samti-

dig svarer 20 pct. til 30 pct., varierende med virksomhedsgruppen, at de bruger en

del af deres fritid på arbejdsmiljøarbejdet (Rambøll bilagstabel 3.8a).

Analysen af Arbejdstilsynets håndhævelse af reglerne om årlig drøftelse og supple-

rende uddannelse viser to hovedforklaringer på det relativt lille antal påbud om

disse emner: For det første, at de fleste tilsyn sker på produktionsenheder, der ikke

samtidig er virksomhedens juridiske enhed, og at det kun er ved tilsyn på den juri-

diske enhed, der kan gives påbud. Det gælder i byggebrancherne og i øvrige bran-

cher, hvor den juridiske

enhed ofte er placeret i ”kontor” brancherne (f. eks. råd-

huse, private hovedkvarterer). For det andet, at AMO-området oftest håndteres via

dialog og vejledning, fordi Arbejdstilsynets prioritering ligger på de materielle ar-

bejdsmiljøproblemer.

Side 3/6

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Bilag A. Delundersøgelserne og deres metode



Virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation - surveyundersøgelse (Rambøll A/S)

Dataindsamlingen er gennemført af Danmarks Statistik i august-september

2019. Den indeholder svar fra 5.600 virksomheder og 7.400 personer, med

en samlet svarprocent på ca. 50 pct. af virksomhederne. Den skriftlige hen-

vendelse er sket til CVR-enhedens e-boks.

Virksomhederne er segmenteret i seks grupper efter størrelse, og i virksom-

heder med over 35 ansatte er der forsøgt at få data både fra centralt AMU

(MED) niveau og fra lokale arbejdsmiljøgrupper. Spørgsmål til arbejdsmil-

jøudvalg i CVR-enheder med over 35 ansatte er sendt til den produktions-

enhed, der har samme adresse som den juridiske enhed, ud fra den forvent-

ning, at AMU har adresse her. De er bedt om at svare for hele virksomhe-

den.

Data om de lokale arbejdsmiljøgrupper er indsamlet ved at der er foretaget

en tilfældig lodtrækning af produktionsenheder som samtidig indgår i en

virksomhed, kommune eller region med over 35 ansatte).

I grupperne med 1-9 ansatte og 10-34 ansatte indgår kun virksomheder,

hvor den juridiske enhed er lig med produktionsenheden.

Evaluering af AMO

–

kvalitativ analyse (Cowi A/S og Tema Arbejdsliv).

Den er gennemført august til oktober 2019, og har svar fra 12 casevirksom-

heder af forskellig branche og størrelse. Der er indsamlet data fra centralt

(AMU/MED) niveau og fra lokale arbejdspladser (arbejdsmiljøgrupper), op

til seks interviews pr. virksomhed.

Kvalitativ evaluering af Arbejdstilsynets håndhævelse af AMO-reglerne.

Gennemført af Arbejdstilsynets arbejdsmiljøfaglige center ved interviews

med 28 tilsynsførende fordelt på alle fire tilsynsgrupper fra hvert af de tre

tilsynscentre.

Side 4/6



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Bilag B. Udtag og optællingsprincipper i Rambøll-rapporten.

Dette bilag redigeret af Arbejdstilsynet på grundlag af et notat fra Rambøll. Bilaget er

kontrolleret af Rambøll.

Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet

Side 5/6

Vedrører i Rambøll-rapporten kapitel 3. Tabeller vedrører AMO i sin helhed. Der be-

nyttes primært ledelses svar. Hvis der et lønmodtagersvar, men intet ledelsessvar, be-

nyttes lønmodtagerens svar.

Besvarelser fra

Tabel 3-1 til

3-8

AMU i virksomheder med

mindste end 10 ansatte

MED i kommuner og regioner

med over 35 ansatte

AMU i virksomheder der har

svaret ”ja” til ansatte på eks-

terne arbejdssteder

svar

1 svar pr CVR-

enhed

Flest svar fra

ledere/

arbejdsgivere

Summen tæller

CVR-enheder

Tabel 3-6

1 svar pr CVR-

enhed

ledere/

arbejdsgivere

CVR-enheder

Hovedprincippet gælder også for Rambøll-rapportens bilag 1.

Styrket samarbejde om arbejdsmiljø

Vedrører kapitel 5 i Rambøll rapporten. De fleste tabeller, herunder opgørelse af tid til

AMO-arbejdet og oplevelsen af, om man har tilstrækkelig tid, opgøres på AMO-med-

lemmer på personniveau.

I visse tabeller vises svar på virksomhedsniveau. Her benyttes primært ledelses svar.

Hvis der et lønmodtagersvar, men mangler ledelsessvar, benyttes lønmodtagerens

svar.

Tabel

Kapitel 5

Besvarelser fra

AMO Private, 10-34 ansatte

Privat/stat AMU, +35 ansat

Kommune/region MED

AMG 35+ privat/stat

AMG 35+ kommune/region

AMU i Private 10-34 ansat

Privat/stat AMU over 35

ansatte;

MED i Kommune/region

AMG 35+ privat/stat

AMG 35+ kommune/region

1-34 ansatte privat

Svar

1-2 svar pr. p-enhed

flest svar fra

ledere/

arbejdsgivere

Summen tæller

Sum af AMO-medlemmer

i gruppen eller udvalget

Undtagelser

Tabel 5-2

s. 26

1 svar pr cvr-enhed

ledere/

arbejdsgivere

CVR-enheder

1 svar pr. p-enhed

1 svar pr. CVR-enhed

ledere/

arbejdsgivere

Tabel 5-2b s.28

Tabel 5-3

Antal p-enheder, der er

del af store CVR-enheder

CVR-enheder

Arbejdsmiljø som et strategisk element

Vedrører Rambøll-rapporten kapitel 4. Tabeller viser hovedsageligt svar for AMO i sin

helhed, opgjort for CVR-enheder, hvor visse spørgsmål også er stillet på arbejdsmiljø-

gruppeniveau (P-enheder).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Evalueringen af arbejdsmiljøorganisationen, fra beskæftigelsesministeren

Der benyttes primært ledelses svar. Hvis der et lønmodtagersvar, men intet ledelses-

svar, benyttes lønmodtagerens svar.

Side 6/6

I enkelte tabeller anvendes svar fra arbejdsmiljøgruppeniveau, jf. tabel nedenfor

Tabel

Kapitel 4

Besvarelser fra

Private, 1-34 ansatte

Privat/stat AMU med over

35 ansat

Kommune/region MED

AMG 35+ privat/stat

AMG 35+ kommune/region

35+ private/statslige virk-

somheder og kommu-

nale/regionale institutioner

Private, 1-34 ansatte

Privat/stat AMU, +35 ansat

Kommune/region MED

AMG 35+ privat/stat

AMG 35+ kommune/region

svar

1 svar pr. CVR-enhed

flest svar fra

ledere/

arbejdsgivere

Svarsummen tæller

CVR-enheder

AMU’er

1 svar pr. p-enhed

ledere/

arbejdsgivere

ledere/

arbejdsgivere

ledere/

arbejdsgivere

ledere/

arbejdsgivere

Antal p-enheder, der er

del af store CVR-enheder

Antal AMO-medlemmer i

udvalget*

Antal AMO-medlemmer i

udvalget/gruppen

Sum af AMO-medlemmer i

gruppen

Undtagelser:

Tabel 4-2

1-2 svar pr. enhed

Tabel 4-11

1-2 svar pr. AMU på

CVR-enhed

1-2 svar pr. p-enhed

Kompetenceudvikling

Vedrører kapitel 6 i Rambøll-rapporten. Alle tabeller, herunder samlenotatets tabel 3

og 4, opgør AMO-medlemmer på personniveau.

Tabel

Tabel 6-1 til 6-6

Besvarelser fra

Private, 10-34 ansatte

Privat/stat AMU, +35 ansat

Kommune/region MED

AMG 35+ privat/stat

AMG 35+ kommune/region

svar

1-2 svar pr enhed

flest svar fra

ledere/

arbejdsgivere

Summen tæller

Antal AMO-medlemmer

i grupper eller udvalg

1-2 svar pr enhed