BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 154
Offentligt

NOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmødet den 19.

marts 2019

J.nr. 2020 - 135

CADI

1. Det europæiske semester 2020 ..............................................................................2

2. Rådskonklusioner om trivsel i arbejdslivet ...........................................................6

3. Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling ..................................................8

4. Demografi: Demografiske udfordringer

–

vejen frem.........................................11

Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO’s

konvention om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet ..................................13

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

1. Det europæiske semester 2020

- Vedtagelse og politisk debat

Nyt notat.

1. Resumé

EPSCO-rådet skal vedtage den fælles beskæftigelsesrapport samt rådskonklusioner

om Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst, der kortlægger tendenser

og udfordringer på de europæiske arbejdsmarkeder.

Regeringen er generelt positiv over for udkastene til den fælles beskæftigelsesrap-

port og rådskonklusionerne, der ikke i sig selv har nogen lovgivningsmæssige, øko-

nomiske eller administrative konsekvenser.

Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2020 landerapporter om hvert en-

kelt medlemsland, hvori Kommissionens vurdering af styrker, udfordringer, re-

formbehov mv. indgår.

2. Baggrund

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst

blev præsenteret den 17. de-

cember 2019. Denne publikation, der tidligere var kendt som den årlige vækstrede-

gørelse, markerer starten på det europæiske semester 2020. Semesteret dækker alle

elementer af den økonomiske overvågning i EU, herunder Europa 2020-strategien

og dermed også beskæftigelses- og socialområdet.

Den Fælles Beskæftigelsesrapport

indgår som en del af den årlige strategi for bære-

dygtig vækst og uddyber analyser på beskæftigelsesområdet.

Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2019 én samlet økonomisk analyse

for hvert EU-land i form af

landerapporterne.

De indeholder Kommissionens vur-

dering af den økonomiske situation samt status for opfølgning på tidligere lande-

specifikke henstillinger. Kommissionen vil senere

–

forventet i maj måned

–

frem-

lægge forslag til landespecifikke anbefalinger til medlemslandene.

3. Formål og indhold

Den årlige strategi for bæredygtig vækst

er sammen med

den fælles beskæftigelses-

rapport

afsættet for drøftelserne på rådsmødet. Strategien indeholder Kommissio-

nens vurdering af de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU, herunder

fremskridt med hensyn til hovedmålene i Europa 2020-strategien og medlemslan-

denes gennemførelse af henstillinger om strukturreformer.

Navneændringen fra den årlige vækstundersøgelse til den årlige strategi for bære-

dygtig vækst afspejler, at det europæiske semester under den nye Kommission nu i

højere grad end tidligere vil reflektere klimaudfordringer og tage højde for priorite-

terne i den europæiske grønne pagt (”European Green Deal”).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

Kommissionen bemærker også, at der vil være et styrket fokus på, hvordan det eu-

ropæiske semester kan bidrage til de økonomiske og beskæftigelsesrelaterede ele-

menter af FN’s verdensmål

for 2030.

Kommissionens fire prioriteter for det økonomiske samarbejde under det europæi-

ske semester i 2020 er:

1) Bæredygtighed

2) Produktivitet

3) Social retfærdighed

4) Makroøkonomisk stabilitet.

Særligt relevant for EPSCO-rådet er prioriteten om social retfærdighed. Kommissi-

onen understreger, at EU skal levere resultater med afsæt i den europæiske søjle for

sociale rettigheder for at styrke den sociale, beskæftigelsesmæssige og økonomiske

situation i EU.

Der er ifølge Kommissionen blandt andet behov for at reducere forskelle i løn og

beskæftigelse mellem kvinder og mænd. Der er ligeledes behov for at sikre gode

vilkår for arbejdstagerne i EU. Investeringer i uddannelse, sociale sikkerhedssyste-

mer og sundhedssystemer vil bidrage til at forbedre situationen på socialområdet i

EU.

EU-landene bør generelt arbejde for at øge inklusion og kvalitet i uddannelsessy-

stemerne, herunder særligt for at reducere ulighed. Der er endvidere behov for at

bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse og sikre skattesystemer, der frem-

mer beskæftigelsesincitamenter og sikrer fundamentet for de europæiske velfærds-

systemer.

Kommissionen nævner endvidere, at der er behov for at sikre fortsat konvergens

mellem EU’s lande og regioner, og at man i klimaindsatsen

skal tage højde for

dette. Det skal blandt andet ske ved at etablere en mekanisme for retfærdig omstil-

ling til klimaneutralitet, så de lande og regioner, hvor omstillingsbehovet er størst,

kan modtage støtte hertil.

Den Fælles Beskæftigelsesrapport

skal vedtages på rådsmødet.

Blandt rapportens nøglebudskaber er følgende:



Den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU forbedres stadig.



Beskæftigelsen for de 20-64-årige vokser fortsat. Beskæftigelsen var 73,8 pct. i

3. kvartal af 2019.



Ledigheden er faldende og udgjorde 6,3 pct. i 3. kvartal af 2019.



Ungdomsarbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden er også faldende, men er

fortsat høj i nogle lande.



Antallet af personer, der lever i risiko for fattig eller social eksklusion, er også

faldende.



Det er fortsat en udfordring, at kvinder er underrepræsenteret på arbejdsmarke-

det i EU. Der er dog store forskelle på omfanget af denne udfordring i EU-lan-

dene.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren



Uddannelse spiller en stor rolle for den enkeltes mulighed for at finde beskæfti-

gelse. På tværs af EU stiger beskæftigelsesgraden således med længden af den

enkeltes uddannelse.

Rådskonklusionerne om den årlige strategi for bæredygtig vækst og den fælles be-

skæftigelsesrapport

skal ligeledes vedtages på rådsmødet. Rådskonklusionerne pe-

ger på områder på beskæftigelses- og socialområdet, hvor det er særligt vigtigt at

målrette anbefalinger til medlemsstaterne.

Det fremhæves overordnet, at den beskæftigelsesmæssige og sociale situation er i

bedring, men at der er store forskelle på situationen i EU-landene.

Der fremhæves blandt andet følgende pejlemærker:



Den grønne omstilling har potentiale til at skabe nye jobs.



Der er dog behov for betydelige offentlige og private investeringer i den

grønne omstilling for at sikre, at alle kommer med. Der skal blandt andet inve-

steres i arbejdsstyrkens færdigheder.



Der er stadig lang vej igen for at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd.

Øget ligestilling kan blandt andet fremmes via adgang til børnepasning og æld-

repleje.



Der skal gøres mere for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen for visse grup-

per, herunder personer med flygtninge- og indvandrerbaggrund samt personer

med handicap.



En velfungerende dialog mellem arbejdsmarkedets parter er essentiel for vel-

fungerende arbejdsmarkeder. Det bør derfor overvejes i de enkelte EU-lande,

om arbejdsmarkedets parter har tilstrækkelig kapacitet.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil give en præsentation af de gen-

nemgående temaer og tendenser i

landerapporterne.

Kommissionen oplyser, at den vil præsentere udkastet til de nye landespecifikke

henstillinger til maj. Danmark modtog ikke nogen henstilling på beskæftigelses- og

socialområdet i 2019.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Kommissionens præsentation af pakken vedrørende det europæiske semester 2020

og den efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have statsfinansielle, erhvervsøko-

nomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

Det europæiske semester kan have positive statsfinansielle, erhvervsøkonomiske

og samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en konsistent implementering

af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Forhandlingssituationen

Der forventes en generel opbakning til den fælles beskæftigelsesrapport og råds-

konklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport

og rådskonklusionerne.

Hvad angår Kommissionens fokus på

social retfærdighed

ønsker regeringen et

økonomisk samarbejde i EU, der er socialt ansvarligt og fokuserer på at fremme in-

klusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle borgere til gode. Regeringen kan

derfor generelt støtte Kommissionens prioritet om social retfærdighed i strategien

for bæredygtig vækst.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at forbedre de sociale forhold i

EU-landene, herunder ved at fremme beskæftigelse, sikre gode vilkår for alle ar-

bejdstagere, reducere lønforskelle mellem kønnene, styrke fundamentet for en vel-

fungerende social dialog og sikre bedre adgang til uddannelse og opkvalificering.

Det er samtidig centralt for regeringen, at kompetencefordelingen mellem Kom-

missionen og landene på social- og beskæftigelsesområdet fastholdes og nærheds-

princippet overholdes.

Ligeledes skal hensynet til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og

velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i det økonomiske

samarbejde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

2. Rådskonklusioner om trivsel i arbejdslivet

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet skal der vedtages rådskonklusioner om styrket trivsel i arbejdslivet.

Rådskonklusionerne tager afsæt i, at væsentlige forudsætninger for trivsel i ar-

bejdslivet er kvalitet i arbejdet, adgang til uddannelse, social dialog og involve-

ring, balance mellem arbejdsliv og familieliv samt adgang til social sikring og bør-

nepasning.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Med rådskonklusionerne viderefører det kroatiske EU-formandskab det finske EU-

formandskabs fokus på trivselsøkonomi. Der henvises til principperne i den sociale

søjle vedrørende kvalitet i arbejdet, adgang til uddannelse, social dialog og invol-

vering, sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv samt adgang til pasningsfaci-

liteter.

3. Formål og indhold

På rådsmødet skal ministrene godkende rådskonklusionerne.

Rådskonklusionerne tager afsæt i, at væsentlige forudsætninger for trivsel i ar-

bejdslivet er kvalitet i arbejdet, adgang til uddannelse, social dialog og involvering,

balance mellem arbejdsliv og familieliv samt adgang til social sikring og børnepas-

ning.

Således er der behov for at sikre fundamentale rettigheder for arbejdstagerne samt

ordentlige arbejds- og levevilkår. Det angives, at næsten 20 procent af alle jobs

ifølge Eurofound anses for at være job af ringe kvalitet, karakteriseret ved blandt

andet lav indtjening, begrænsede fremtidsmuligheder og risiko for helbredet.

Medlemslandene opfordres til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udvikle

rammer og metoder til at vurdere og styrke trivsel på arbejdspladsen, implementere

direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for omsorgspersoner samt til-

vejebringe pasningsfaciliteter.

Ligeledes opfordres medlemslandene og Kommissionen til at implementere prin-

cipperne i den sociale søjle, øge evidens og vidensniveau om trivsel i arbejdslivet

samt fremme og implementere tiltag på nationalt og europæisk niveau, der adresse-

rer udfordringer for trivsel i arbejdslivet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Regeringen finder det positivt, at der sættes yderligere fokus på behovet for at sikre

fundamentale rettigheder for arbejdstagerne samt ordentlige arbejds- og levevilkår.

Regeringen finder det ligeledes positivt, at det fremgår, at løsninger skal findes i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling

- Politisk debat

Nyt notat.

1. Resumé

I januar 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen dens arbejdsprogram for

2020 og meddelelsen ”Et Stærkt Socialt Europa for Retfærdig Omstilling”. Med

afsæt i meddelelsen og de relevante dele af arbejdsprogrammet, forventes det, at

EPSCO-rådet skal drøfte den nye Kommissions prioriteter på det social- og be-

skæftigelsespolitiske område i EU.

Den politiske debat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes på dagsordenen, og vil tage medlemssta-

ternes indlæg til efterretning.

2. Baggrund

Den 14. januar 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen

meddelelsen ”Et

Stærkt Socialt Europa for Retfærdig Omstilling”, og den 29. januar fulgte offentlig-

gørelsen af Kommissionens samlede arbejdsprogram for 2020.

Gennem meddelelsen og arbejdsprogrammet har Kommissionen udlagt sine over-

ordnede visioner på det social- og beskæftigelsespolitiske område. Det gennemgå-

ende budskab er, at der er brug for et stærkt socialt EU i lyset af nye udfordringer

som klima, digitalisering og den demografiske udvikling.

Kommissionen ønsker en økonomi, der kommer alle til gode, og understreger, at

overgangen til et klimaneutralt og digitaliseret EU skal være socialt retfærdig.

I meddelelsen og arbejdsprogrammet oplistes også en række initiativer, som Kom-

missionen har planlagt på det sociale område i 2020 og 2021.

Det drejer sig bl.a. om



et EU-initiativ om mindsteløn



en ny strategi for ligestilling, herunder et initiativ om løngennemsigtighed



en ny strategi for arbejdsmiljø



en ny dagsorden for opkvalificering



en ny ungegaranti



en børnegaranti



en handikapstrategi



en konference om platformsarbejde og



en handlingsplan for implementering af den Europæiske Søjle for Sociale Ret-

tigheder.

Indholdet i initiativerne er ikke nærmere uddybet i meddelelsen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

3. Formål og indhold

Det kroatiske EU-formandskab har taget initiativ til en debat om fremtiden for det

social- og beskæftigelsespolitiske område i EU. Der udsendes et debatoplæg inden

EPSCO-rådsmødet, men det præcise indhold er endnu ikke kendt.

EU-formandsskabet ventes at lægge op til en fremadskuende debat om EPSCO-rå-

dets overordnede holdninger til fremtidens sociale Europa med afsæt i Kommissio-

nens meddelelse om et

”Stærkt

Socialt

Europa for Retfærdig Omstilling” og de re-

levante dele af arbejdsprogrammet for 2020.

Den politiske debat forventes at fokusere på, hvordan medlemsstaterne og EU kan

håndtere de udfordringer, som de europæiske arbejdsmarkeder står overfor, herun-

der klima, digitalisering og den demografiske udvikling samt håndtering af nye ar-

bejdsformer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske debat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil bakke op om drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for drøftelsens afholdelse og vil tage medlemsstaternes

indlæg til efterretning.

Under drøftelsen forventer regeringen bl.a. at lægge vægt på følgende forhold:



Regeringen kan bakke op om Kommissionens ønske om at skabe en økonomi,

der kommer alle til gode.



Men der skal tages hensyn til de forskellige arbejdsmarkeds- og socialmodeller

på tværs af EU.



Arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi skal respekteres.



Regeringen er derfor også imod en lovbestemt mindsteløn, og EU-regler må

ikke medføre indgriben i den danske model.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen ønsker at fremme social dialog i EU-medlemslandene, og peger her-

under på en øget anvendelse af kollektive forhandlinger som et alternativ til en

lovbestemt mindsteløn.



Regeringen er enig i, at det er vigtigt at sætte fokus på nye arbejdsformer, op-

kvalificering og arbejdsmiljø.



Det er også vigtigt at øge indsatsen mod social dumping i EU.



Der bør fokuseres mere på at sikre, at den allerede vedtagne lovgivning imple-

menteres og håndhæves mere ensartet på tværs af EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

4. Demografi: Demografiske udfordringer

–

vejen frem

- Politisk debat

Nyt notat.

1. Resumé

Det kroatiske EU-formandskab har lagt op til en bredspektret drøftelse af den de-

mografiske udvikling i EU med fokus på øget pres på sociale sikringssystemer,

”hjerneflugt” og urbanisering,

Den politiske debat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle

eller samfundsøkonomiske konsekvenser og heller ingen administrative konsekven-

ser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes på dagsordenen, og vil tage medlemssta-

ternes indlæg til efterretning.

2. Baggrund

Med den politiske debat ønsker det kroatiske EU-formandskab at sætte fokus på

demografi i EU. Bekæmpelse af negativ demografisk udvikling, herunder udvan-

dring og et faldende befolkningstal, er en central prioritet for det kroatiske EU-for-

mandskab, der også afholder en konference om emnet under sit formandskab.

3. Formål og indhold

På det kroatiske EU-formandsskabs initiativ vil der på EPSCO-rådsmødet være en

politisk debat om demografi. Der udsendes et debatoplæg inden EPSCO-rådsmø-

det. Indholdet heraf er endnu ikke kendt.

EU-formandsskabet ventes at lægge op til en bred debat, der bl.a. forventes at be-

røre udfordringer med arbejdstagere med høje uddannelses- og kvalifikationsni-

veauer, som forlader deres hjemland (hjerneflugt, eller

”brain

drain”)

samt et øget

pres på offentlige socialsikringssystemer som følge af en større ældrebyrde m.v.,

herunder på pensions- og sundhedsområdet. Derudover forventes debatten at berøre

udfordringer med stigende urbanisering.

Den politiske debat forventes bl.a. at fokusere på, hvordan EU kan bidrage til at

imødegå udfordringer knyttet til den demografiske udvikling, herunder om der er

behov for yderligere europæiske instrumenter til at adressere udfordringerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

Den politiske debat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene vil bakke op om drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for drøftelsens afholdelse og kan tage dagsordenspunk-

tet til efterretning.

Regeringen forventer i drøftelsen blandt andet at lægge vægt på følgende forhold:



Arbejdskraftens fri bevægelighed er afgørende for et velfungerende arbejdsmar-

ked, men der skal være tale om en

fair

bevægelighed.



Der er brug for social balance og retfærdighed i EU, hvilket bl.a. betyder behov

for stigende pensionsalder med samtidig hensyntagen til nedslidte lønmodta-

gere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

5. Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne

til at ratificere ILO’s

konvention om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 23. januar 2020 fremsat forslag til Rådets afgørelse om be-

myndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere

Den Internationale Arbejdsorganisations 2019-konvention om afskaffelse af vold

og chikane i arbejdslivet (konvention nr. 190).

Rådets afgørelse vil give medlemsstaterne mulighed for at ratificere konventionen,

også for den del, der falder ind under Unionens kompetence. EU kan ikke selv rati-

ficere, fordi det ifølge ILO’s konstitution alene tilkommer ILO’s medlemslande at

blive parter i ILO’s konventioner.

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte afgørelsen.

2. Baggrund

I 2019 vedtog

ILO’s internationale Arbejdskonference en ny global konvention

med ledsagende henstilling om at afskaffe vold og chikane i arbejdslivet. Konventi-

onen understreger medlemslandenes ansvar for at fremme et sikkert arbejdsmiljø

med nultolerance over for vold og chikane. Konventionen skal skabe rettigheder og

den fornødne beskyttelse for arbejdstagere m.fl. på arbejdsmarkedet.

ILO’s konventioner bliver bindende, når et medlemsland vælger

at ratificere dem.

Henstillinger ratificeres ikke, da de alene indeholder ikke-bindende retningslinjer

for national implementering.

Det er op til medlemslandene at træffe beslutning om ratifikation. Når en konven-

tion berører områder under EU’s kompetence,

vil der forinden blive vedtaget en

EU-beslutning, der bemyndiger medlemslandene til at ratificere konventionen for

så vidt angår disse områder.

I EU indgik de europæiske arbejdsmarkedsparter tilbage i 2007 en

”rammeaftale

om bekæmpelse af mobning og

vold på arbejdspladsen”

(KOM/2007/0686).

Aftalen giver arbejdsgivere, arbejdstagere og deres repræsentanter en handlingsori-

enteret ramme med henblik på at indkredse, forebygge og håndtere problemer i for-

bindelse med mobning og vold på arbejdspladsen.

Netop

med henvisning hertil peger Kommissionen på, at det er i EU’s interesse at

fremme gennemførelsen af et internationalt instrument til bekæmpelse af vold og

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

chikane i arbejdslivet. Samtidig konkluderer Kommissionen, at konventionens ind-

hold ikke giver anledning til bekymring i lyset af gældende EU-ret.

3. Formål og indhold

Forslaget til afgørelse skal bemyndige medlemsstaterne til i EU’s interesse at ratifi-

cere de dele af konventionen, der falder inden for områder omfattet af EU’s kom-

petence.

Det drejer sig primært om området for socialpolitik, navnlig forbedring af arbejds-

miljøet med henblik på at beskytte arbejdstageres sikkerhed og sundhed, forbedring

af lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet samt ligebehandling i

arbejdet.

Herudover berører konventionen også elementer, der vedrører ikke-forskelsbehand-

ling. Samtidig anbefaler forslaget medlemslandene at gøre en indsats for at ratifi-

cere konventionen inden udgangen af 2022.

Forslaget skal behandles efter proceduren i TEUF artikel 218, hvorefter Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der skal i henhold til art. 218, stk. 6, i TEUF, indhentes godkendelse fra Europa-

Parlamentet, som endnu ikke foreligger.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

økonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Uanset at afgørelsen vil tilskynde medlemslandene til ratifikation, vil det ikke æn-

dre på, at det afgøres nationalt, hvorvidt Danmark kan og vil ratificere konventio-

nen.

Efter sædvanlig procedure vil de danske parter på arbejdsmarkedet indlede overve-

jelser om, hvorvidt det kan indstilles, at Danmark ratificerer konventionen.

Det sker i regi af Det faste ILO-udvalg under Beskæftigelsesministeriet. ILO-ud-

valget rådgiver regeringen i alle ILO-spørgsmål.

8. Høring

En høring af arbejdsmarkedsparterne på EU-plan er ikke påkrævet efter det valgte

retsgrundlag.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 154: Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 19. marts 2020, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget vil blive sendt i høring hos Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes overordnet at kunne bakke op om forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte forslaget om, at medlemsstaterne bemyndiges til i EU’s inte-

resse at ratificere konventionen for de dele, der falder inden for områder omfattet af

EU’s kompetence.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.