Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Antal dødsulykker i 2019
CVR 10172748
Til Beskæftigelsesudvalget
Arbejdstilsynet har udarbejdet en opgørelse over anmeldepligtige dødsulykker i
2019, som Beskæftigelsesudvalget hermed orienteres om.
Det er forfærdeligt og dybt tragisk, når mennesker mister livet ved at gå på arbejde.
Én dødsulykke er en for mange. Derfor er det desto mere beklageligt, at opgørelsen
over anmeldepligtige dødsulykker 2019 viser en stigning.
Konkret viser opgørelsen, at antallet af dødsulykker i 2019 p.t. udgør 36 dødsulyk-
ker, og derudover kan en trafikulykke, som er ved at blive vurderet, tilgå opgørel-
sen. Det vil i så fald desværre være det højeste antal dødsulykker siden 2014.
I bilag 1 fremgår antallet af dødsulykker anmeldt i perioden 2013-2019, fordelt på
branchegrupper og registreringsår.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det øgede antal dødsulykker ikke er udtryk for
en generel forværring af arbejdsmiljøet i Danmark. Arbejdstilsynet har to branche-
rettede indsatser, som blev igangsat i henholdsvis 2017 og 2018 på baggrund døds-
ulykkerne i branchegrupperne
”transport af gods”
og
”landbrug, skovbrug og fi-
skeri”,
hvor der har været en række dødsulykker.
Indsatsen i disse brancher fortsætter i 2020, ligesom Arbejdstilsynet fortsat har
stort fokus på forebyggelse af arbejdsulykker. Arbejdstilsynet vil derudover i 2020
forberede grundlaget for udvælgelsen og fastlæggelsen af indholdet af de branche-
rettede indsatser i 2021 og 2022. Det sker på baggrund af en række forskellige data
fra bl.a. undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred samt data om antallet af anmeldte
erhvervssygdomme og anmeldte arbejdsulykker, herunder dødsulykker og alvorlige
ulykker (med fravær over 21 dage).
I øvrigt har vi med arbejdsmiljøaftalen fra april 2019 givet hele arbejdsmiljøområ-
det et løft med bl.a. mere kontrol og forebyggelse, hvilket også skal bidrage til at
forebygge dødsulykker.
26. februar 2020
J.nr.
2020-938