Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 147
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(Præcisering af retten til ferie med ledighedsydelse, præcisering af mulighederne for
befordringsgodtgørelse og af overgangsbestemmelsen for voksenlærlingeordningen m.v.)
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og senest
ved § 3 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1,
og
§ 91, stk. 3,
ændres »§ 22, stk. 3-5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.
2.
I
§ 10 h, stk. 1,
ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7« til: »kapitel 4, 6 a-6 c eller 7«.
3.
I
§ 11, stk. 4, 2. pkt.,
og
stk. 6, 2. pkt.,
ændres »§ 22, stk. 3, 4 eller 5« til: »§ 22, stk. 2 og 3«.
4.
I
§ 13 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« til:
»overgangsydelse, og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven,«.
5.
I
§13 f, stk. 12, nr. 3,
ændres »lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel« til: »barselsloven«.
6.
I
§ 43
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det
tidspunkt, hvor kommunen konstaterer forseelsen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
7.
I
§ 69, stk. 3, nr. 1
og
4,
og
§ 69 k, stk. 3, nr. 1
og
4,
indsættes efter »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«: », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
8.
I
§ 69, stk. 3, nr. 3,
ændres »samtale« til: »jobsamtale«.
9.
I
§ 69, stk. 3, nr. 3,
ændres »kommunen eller« til: »kommunen,«.
10.
I
§ 69, stk. 3, nr. 4,
ændres »plan.« til: »plan, eller«.
11.
I
§ 69, stk. 3,
indsættes som nr. 5:
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
12.
I
§ 69, stk. 6,
og
§ 69 k, stk. 6,
ændres »§ 30 b« til: »§ 46«.
13.
I
§ 69 k, stk. 3, nr. 3,
ændres »samtale« til: »jobsamtale« og »kommunen eller« ændres til:
»kommunen,«.
14.
I
§ 69 k, stk. 3, nr. 4,
ændres »plan« til: »plan, eller«.
15.
I
§ 69 k, stk. 3,
indsættes som nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
16.
I
§ 74 e, stk. 3, nr. 1-3,
indsættes som sidste punktum:
»I perioden 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med
ledighedsydelse.«
17.
I
§ 91, stk. 3,
ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7« til: »kapitel 4, 6 a-6 c og 7«.
18.
I
§ 96
ændres 2 steder »kapitel 4 og 6« til: »kapitel 4 og 6 c«.
§2
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1559 af
27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 76 stk. 1,
ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-7«.
2.
I
§ 76 stk. 2,
ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-7«.
3.
I
§ 81, 2. pkt.
indsættes efter »fravigelse af«: »rimelighedskravet og«.
4.
I
§ 175, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »kapitel 11-13« til: »kapitel 11, 12 og 14«.
5.
I
§ 209, stk. 8,
ændres »§ 6, stk. 2-5« til: »§ 6, nr. 2-5«.
6.
I
§ 209, stk. 9,
indsættes efter »§ 10, stk. 6«: »og 7«.
§3
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, nr. 61
og
62,
ophæves.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
§4
I lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og
forskellige andre love foretages følgende ændring:
1.
I
§ 18, stk. 5,
ændres »§ 2, nr. 20, 23, 50, 61, 62, 67, 84, 86, 87 og 90« til: »§ 2, nr. 20, 23, 50, 67, 84, 86,
87 og 90«.
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7, 8, og 12-15, og § 2, nr. 6, har virkning fra den 1. januar 2020.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 9-11.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Baggrund
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.1.1
Overgangsregel om ret til ferie med ledighedsydelse i perioden 1. maj 2020 til og med 31.
august 2020
2.1.1.1.
Gældende ret
2.1.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2
Konsekvensændringer som følge af ændring af § 22 i lov om aktiv socialpolitik
2.1.2.1.
Gældende ret
2.1.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.
Ændring af bestemmelse om cv for åbenlyst uddannelsesparate
2.1.3.1.
Gældende ret
2.1.3.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4.
Nedsættelse af hjælp efter § 43 skal være afviklet inden for 5 år
21..4.1.
Gældende ret
2.1.4.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5.
Øvrige konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.1.5.1.
Gældende ret
2.1.5.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik
2.2.1.
Justering af paragrafhenvisning til løntilskudssatserne
2.2..1.1.
Gældende ret
2.2.1. 2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.
Bemyndigelsesbestemmelse til regler om fravigelse af rimelighedskravet for særlige
målgrupper
2.2.2.1.
Gældende ret
2,2,2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2.2.3.
2.2.3.1.
2.2.3.2.
2.2.4.
2.2.4.1.
2.2.4.2.
2.2.5.
2.2.5.1.
2.2.5.2.
3.
3.1.
3.2.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud for visse målgrupper
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Overgangsbestemmelse om opgørelse af sammenhængende perioder
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Overgangsbestemmelse for voksenlærlingeordningen
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer
Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag indeholder en række justeringer til allerede vedtagne lovforslag om ændring i reglerne for
ferie med ledighedsydelse som følge af indførelse af samtidighedsferie, ny hovedlov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, konsekvenslovforslag som følge af den nye hovedlov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love
om enklere og skærpede sanktion, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.
1.1. Baggrund
Ved lov nr. 701 af 8. juni 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og
forskellige andre love blev der bl.a. foretaget konsekvensændringer af reglerne om ret til ledighedsydelse
under ferie i § 74 e i lov om aktiv socialpolitik som følge af bl.a. indførelsen af samtidighedsferie.
Loven blev gennemført på baggrund af ”Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie –
ny
ferieordning med samtidighedsferie”, som den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti den 31. oktober 2017.
Lov nr. 701 af 8. juni 2018 udmønter den del af aftalen, der vedrører justering af retten til ferie med
ledighedsydelse i lov om aktiv socialpolitik, så den tilpasses principperne i den nye ferielov, jf.
lovbekendtgørelse 1025 af 4. oktober 2019.
I lov om aktiv socialpolitik blev reglerne for ferie med ledighedsydelse justeret, således at personer, der
modtager ledighedsydelse, løbende får ret til at afholde ferie med ledighedsydelse. En modtager af
ledighedsydelse, som har modtaget ydelsen i hele ferieåret fra den 1. september til den 31. august får ret til at
afholde 25 feriedage, svarende til 5 ugers ferie. Hvis modtageren ikke har modtaget ledighedsydelse i hele
ferieåret, sker der en forholdsmæssig beregning af retten til ferie med ledighedsydelse.
Ferie med ledighedsydelse er ikke omfattet af ferielovens regler men reguleres særskilt i lov om aktiv
socialpolitik.
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gennemførte aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats fra august 2018, som den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
konservative Folkeparti) indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti, trådte en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats i kraft den 1. januar 2020.
I forbindelse en nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats blev der foretaget konsekvensændringer i
lov om aktiv socialpolitik (lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love), og samtidig blev der foretaget ændringer i en række andre love, herunder lov nr.
1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre
love, som udmønter aftalen om enkle og skærpede sanktioner, som den tidligere regering (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Alle de
nævnte ændringer skulle træde i kraft den 1. januar 2020.
Den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats er en gennemskrivning og forenkling af reglerne om
beskæftigelsesindsatsen m.v. Efter lovens ikrafttræden har der vist sig et behov for at foretage nogle mindre
ændringer/præciseringer i lovteksten. Der er tale om ændringer, der er i overensstemmelse med den indgåede
aftale, den afsatte økonomi og den forudsatte udmøntning.
Der er endvidere behov for at gennemføre en række mindre konsekvensændringer/præciseringer i lov om
aktiv socialpolitik.
2. Lovforslagets indhold
Dette lovforslag indeholder en ændring af, hvor mange dage, man kan holde ferie med ledighedsydelse i
ferieåret, som går fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.
Lovforslaget indeholder derudover en række konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik, som følge
af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og
forskellige andre love samt konsekvensændringer af lov nr. 551 af 7. maj 2020 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.
Lovforslaget indeholder tillige nogle mindre ændringer af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der
præciserer lovteksten, så den bliver i overensstemmelse med intentionerne i aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats.
2.1. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.1.1.Overgangsregel om ret til ferie med ledighedsydelse i perioden 1. maj 2020 til og med 31. august
2020
2.1.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af
23. september 2019, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til
ledighedsydelse under ferie.
5
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende regel i lovens § 74 e, stk. 3, gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende
dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31.
juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse
i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det
efterfølgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den
31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med
ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den
30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med
ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Det følger af den gældende regel i lovens § 74 e, stk. 4, at ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal
afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden
ferieårets udløb, bortfalder.
Retten til ferie med ledighedsydelse er ikke omfattet af ferielovens regler. Der sker således ikke en egentlig
optjening af ret til ferie med ledighedsydelse. Ferie med ledighedsydelse reguleres i stedet i forhold til det
tidspunkt, som personen bliver visiteret ind i fleksjobordningen på, jf. lovens § 74 e, stk. 3, ovenfor.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I de nye regler om samtidighedsferie er der bl.a. i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019, og reglerne om feriedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019 om lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. indført en overgangsordning for perioden 1. maj 2020 til og med 31. august
2020
Denne overgangsordning er ved en fejl ikke indsat i § 74 e i lov om aktiv socialpolitik om ferie med
ledighedsydelse. Efter de gældende regler tages der således ikke højde for, at ferieåret i 2020 er forkortet,
således at det alene omfatter perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.
Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en
modtager af ledighedsydelse, i perioden fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020 vil have ret til op til 25
dage med ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 74 e, stk. 3, nr. 1-3, indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj
2020 til og med 31. august 2020 vil der højest kunne afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.
Med forslaget vil personer, der kan modtage ledighedsydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med
ledighedsydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020. Baggrunden for, at personen vil
kunne afholde 17 dage med ledighedsydelse er, at ledighedsydelsen udbetales for hele dage.
Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer, der modtager feriedagpenge.
6
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 16.
2.1.2. Konsekvensændringer som følge af ændring af § 22 i lov om aktiv socialpolitik
2.1.2.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 10 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23.
september 2019, fremgår det, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller
7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3-5,
i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser: Dagpenge efter barselsloven,
sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge, pension efter lov om social pension, pension efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., arbejdsløshedsdagpenge,
feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fleksydelse efter lov om fleksydelse,
integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb
eller ledighedsydelse efter denne lov, fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig
virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-
loven eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Efter den gældende regel i lovens § 10 h, stk. 1, kan en person alene modtage ydelser efter denne lovs
kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 3-5, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af straffelovens § 81 a.
Efter den gældende regel i lovens § 91, stk. 3, fremgår, at kommunen skal træffe afgørelse om
tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3-5, for den periode, der er nævnt
i §§ 10 f og 10 h.
Efter den gældende regel i lovens § 11, stk. 4, fremgår, at ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2.
pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som
dommen omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke medregne
en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, 4 eller 5.
Efter den gældende regel i lovens § 11, stk. 6, fremgår, at ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2.
pkt., kan en person, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ikke medregne en
karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 3, 4 eller 5.
7
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende regel i lovens § 22, stk. 2, fremgår, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og
overgangsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på
1) 11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,
2) 8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
3) 5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en
eller begge forældre, og
4) 2.552 kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.
Efter den gældende regel i lovens § 22, stk. 3, fremgår, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret
til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen med
den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social
service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Efter den gældende regel i lovens § 22, stk. 4, fremgår, at kommunen yder efter ansøgning en danskbonus
til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9,
stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i
dansk, jf. dog stk. 6. Danskbonus består af et månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-
niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer,
der tidligere har opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens § 22, har
ikke ret til danskbonus efter 1. pkt.
Af den gældende regel i lovens § 22, stk. 5, fremgår, at danskbonus udgør et månedligt beløb på 1.500 kr.
(2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter
§§ 23-25, såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af, at bestemmelserne om satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse er
blevet ændret ved lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, er
der behov for at konsekvensændre flere bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, som henviser til § 22.
Bestemmelserne om satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse blev ændret ved
lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og
forskellige andre love. Det fremgår af den vedtagne § 6, nr. 11, at § 22, stk. 2, ophæves, og at der i stedet
indsættes et nyt stk. 2-4., Det fremgik af den foreslåede § 22, stk. 2, at de personer, der er nævnt i stk. 1, og
som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven samt omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer,
der er nævnt i stk. 1, modtager overgangsydelse.
Det fremgik videre af den foreslåede § 22, stk. 3, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på
8
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1) 10.145 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4, nr. 1, og stk.
5,
2) 7.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 4, nr. 2,
3) 6.072 kr. (2019-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en
eller begge forældre, og
4) 2.616 kr. (2019-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.
Af den foreslåede § 22, stk. 4, fremgik det, at selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
efter stk. 1 udgør uanset stk. 3 et månedligt beløb på
1) 12.145 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5, og har optjent
ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af lov om en børne- og ungeydelse.
2) 8.498 kr. (2019-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og hvor der for
parrets barn er optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse i medfør af lov om en børne- og
ungeydelse.
Efter den foreslåede § 22, stk. 5, fremgik det, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse med den sats,
som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5,
stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Med lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere bliver § 6, nr.
11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven
og forskellige andre love ophævet ved § 22, nr. 1. Man ophæver dog ikke samtidigt § 6, nr. 4 og 7, i lov nr.
174 af 27. februar 2019, hvor der bliver henvist til § 22, stk. 3-5, om satserne for selvforsørgelses- og
hjemrejse ydelse og overgangsydelse.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3, til § 22, stk. 3-5, ændres til
§ 22, stk. 2 og 3.
Det foreslås samtidigt, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., til § 22, stk. 3, 4 eller 5,
ændres til § 22, stk. 2 og 3.
Hermed vil der ske en korrekt henvisning til satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, som ydelsesmodtagerne kan modtage.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 1, 3 og 17.
2.1.3. Ændring af bestemmelse om cv for åbenlyst uddannelsesparate
2.1.3.1. Gældende ret
9
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 13 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981
af 23. september 2019, fremgår det, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger
efter første henvendelse til kommunen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer,
erfaringer og øvrige relevante forhold.
Det følger af de gældende regler i integrationsloven, at personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et
introduktionsprogram efter integrationsloven alene kan visiteres som jobparate eller aktivitetsparate.
Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og er omfattet af et
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter integrationsloven, kan derfor ikke
visiteres som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate. Det er alene personer, der modtager
overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, der kan visiteres som
uddannelsesparat, herunder åbenlyst uddannelsesparat.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, ikke vil kunne visiteres åbenlyst
uddannelsesparate foreslås det, at bestemmelsen i § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres, således at det ikke længere
fremgår, at personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og som er
omfattet af et program efter integrationsloven, er omfattet af bestemmelsen for cv for åbenlyst
uddannelsesparate.
Hermed vil bestemmelsen være i overensstemmelse med de gældende regler om visitation af modtagere
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som er omfattet af et program efter
integrationsloven. Overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter
integrationsloven, vil fortsat være omfattet af bestemmelsen, da de kan visiteres uddannelsesparate, herunder
åbenlyst uddannelsesparate.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 4.
2.1.4. Nedsættelse af hjælp efter § 43 skal være afviklet inden for 5 år.
2.1.4.1. Gældende ret
Efter den gældende regel i § 43, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23.
september 2019, om at en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25,
stk. 4, på mindre end 11.896 kr. pr. måned (2020-niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser
efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis
den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
I den gældende regel i § 42 om samme hændelser, fremgår det af stk. 3, at nedsættelsen af hjælpen efter
stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret
forseelsen.
10
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der er ikke indsat en lignende bestemmelse i § 43.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med ændringerne i lovens §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik, hvor der blev indsat en bestemmelse i
lovens § 43 om, at også personer, der modtog hjælp på mindre end 11.423 kr. pr. måned, skulle have nedsat
hjælpen, hvis de mod bedre vidende og uberettiget havde modtaget hjælp, fordi de ikke havde oplyst om
arbejde eller havde opholdt sig i udlandet og samtidigt uberettiget modtaget hjælp. Det var hensigten, at
bestemmelserne i lovens §§ 42 og 43 bortset fra størrelsen af nedsættelsen af hjælpen skulle være
enslydende. Der er derfor behov for en ændring af § 43, således at der indsættes en bestemmelse om, hvornår
nedsættelsen af hjælpen bortfalder.
Lovens § 43 er med lov nr. 1558 af 27.december 2019 blevet ændret, således at målgruppen
–
i lighed med
målgruppen i § 42
–
vil skulle have hjælpen nedsat som følge af, at personen mod bedre vidende 1) har
tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller 2) uberettiget har modtaget hjælp under
ophold i udlandet.
Der blev imidlertid ikke indsat en bestemmelse i § 43 om, at hvis nedsættelsen af hjælpen ikke er blevet
afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen, så vil nedsættelsen
bortfalde. Det har i forbindelse med indgåelsen af aftale om enklere og skærpede sanktioner været forudsat,
at reglerne skulle svare til de tilsvarende regler i § 42.
Det foreslås derfor, at der i § 43 indsættes en bestemmelse om, at nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1
bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret
forseelsen.
Dermed bliver reglerne enslydende i forhold, hvornår nedsættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1 og § 43,
stk. 1, bortfalder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 6.
2.1.5. Øvrige konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.1.5.1. Gældende ret
Det følger af den gældende regel i § 13 f, stk. 12, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 981 af 23. september 2019, at opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1,
nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle,
jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, bl.a. forlænges med perioder, hvor den
pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet
voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt
sygt barn.
Det følger af den gældende regel i lovens § 10 h, stk. 1, at en person alene kan modtage ydelser efter denne
lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a.
11
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af den gældende regel i lovens § 91, stk. 3, at kommunen skal træffe afgørelse om
tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 6, 6, 6 a, 6 b og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er
nævnt i §§ 10 f og 10 h.
Det følger videre af den gældende regel i lovens § 96, at har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4
og 6, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller lov om social service, kan kommunen
fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.
Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 1, er der en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse
efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt
tilrettelagte ressourceforløb.
Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 2, fremgår det, at afviser en person at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende
indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb. Denne ændring blev indsat ved lov nr. 405 af 1. maj 2019.
Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 3, fremgår det, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Efter den gældende regel i lovens § 69, stk. 6, fremgår det, at for personer, som modtager
ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Efter den gældende regel i lovens § 69 k, stk. 1, er det en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse
efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er
muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led
i jobafklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse
om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge,
uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.
Efter den gældende regel i lovens § 69 k, stk. 2, fremgår det, at afviser en person at modtage behandling
foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende
indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
12
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende regel i lovens § 69 k, stk. 3, fremgår det, at kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Efter den gældende regel i lovens 69 k, stk. 6, fremgår det, at for personer, som modtager
ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
I lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love fremgår det, at følgende ændringer
– indsættelse af ”tilbud efter kapitel
5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv, ændringen af ”samtale” til ”jobsamtale”,
ændringen
af ”plan” til
”plan eller”, indsættelsen af et nyt nr. 5 i bestemmelserne og ændring af ”§ 30 b” til ”§ 46 ”, sker i § 69, stk.
2 eller 5, og § 69 k, stk. 2 eller 5, idet der ved en fejl ikke blev taget højde for, at der var indsat et nyt stk. 2, i
§§ 69 og 69 k, ved § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og
forskellige andre love.
2.1.5.2. Ministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love blev
”lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel”
ændret
til ”barselsloven”.
Imidlertid
blev dette ikke ændret i § 13 f, stk. 12, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorfor der er behov for en
konsekvensændring af denne bestemmelse.
Det foreslås, at ændre henvisningen til
”lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel” til
”barselsloven”
i §
13 f, stk. 12, nr. 3, idet det er denne betegnelse, som bruges generelt i loven.
Med lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love blev kapitel 6 om revalidering ophævet, og der blev indsat et nyt kapitel 6 c om
revalidering, som bl.a. handler om, hvilken ydelse en person kan modtage under revalidering. Selve
indsatsen under revalidering blev flyttet til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I enkelte bestemmelser
blev kapitel 6 imidlertid ikke ændret til kapitel 6 c, og der er derfor behov for enkelte konsekvensrettelser.
Det foreslås at konsekvensændre henvisningen i lovens § 10 h, stk. 1, fra
”kapitel
4, 6, 6 a, 6 b eller 7” til
”kapitel
4, 6 a-6 c eller 7”, at i lovens § 93, stk. 3,
ændres ”kapitel 4, 6, 6 a, 6 b og 7” til ”kapitel 4, 6 a-6
c og
7”,
og i § 96 ændres fra
”kapitel
4 og 6” til
”kapitel
4 og 6 c”, da revalideringsafsnittet i lov om aktiv
socialpolitik er flyttet til kapitel 6 c.
Dermed vil henvisningen være i overensstemmelsen med de gældende regler.
13
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ved ændringerne i lovens §§ 69 og 69 k i lov nr. 551 af 7. maj 2019 blev der ikke taget højde for, at der
ved lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre lov blev indsat et
nyt stk. 2, i §§ 69 og 69 k. Der er derfor behov for at konsekvensændre de nævnte bestemmelser.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 69, stk. 3, nr. 1 og 4 og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, efter tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., således som det var forudsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Det foreslås videre, at i lovens § 69, stk. 3, nr. 3 og § 69 k, stk. 3, nr. 3, ændres samtale til jobsamtale,
således som det var forudsat ved § 2, nr. 60 og 72, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Det foreslås endvidere, at i lovens § 69, stk. 3, nr. 4 og § 69 k, stk. 3, nr. 4, ændres plan til plan eller,
således som det var forudsat ved § 2, nr. 61 og 73, i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Ændringen af § 69, stk. 3, nr.
4, træder først i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette. Dette sker samtidig med, at § 34, stk. 2,
i lov nr. 548 af 7. maj 2019 sættes i kraft, hvorefter personer, der modtager ressourceforløbsydelse får pligt
til selv at booke jobsamtaler digitalt.
Det foreslås videre, at der indsættes et nyt nr. 5, i lovens § 69, stk. 3, og § 69 k, stk. 3, om, at hvis en
person undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således som det var forudsat ved § 2, nr. 62 og 74, i lov nr.
551 af 7. maj 2019. Ændringen af § 69, stk. 3, vedrørende nr. 5, træder først i kraft, når
beskæftigelsesministeren bestemmer dette. Dette sker samtidig med, at § 34, stk. 2, i lov nr. 548 af 7. maj
2019 sættes i kraft, hvorefter personer, der modtager ressourceforløbsydelse, får pligt til selv at booke
jobsamtaler digitalt.
Det foreslås videre at ændre i lovens § 69, stk. 6 og § 69 k, stk. 6, således at henvisningen til § 30 b ændres
til § 46, som det var forudsat ved § 2, nr. 63, i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Det foreslås endvidere, at ændringerne i lovens § 69, stk. 3, nr. 1, 3 og 4, og stk. 6, samt ændringerne i § 69
k, stk. 3, nr. 1, 3 og 4, og 6, får virkning fra den 1. januar 2020, da der ikke er været tvivl om, at der alene har
været tale om en manglende konsekvensændring. Samtidig fremgår det af lov nr. 548 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kapitel 7, at alle samtaler fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler, og at personer,
som er i et jobafklaringsforløb, selv skal booke jobsamtaler digitalt.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der
ved ændringerne af § 2, nr. 1, 60-63 og 72-73 af §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3 og
7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
Det foreslås derfor, at ændringerne i § 2, nr. 61 og 62, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ophæves og nyaffattes
ved dette lovforslag. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 30, stk. 5, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 er senere ændret
ved § 18, nr. 3, i lov nr. 1558 af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og forskellige andre love.
Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke medfører materielle ændringer i reglerne.
14
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2, 5, 7-15, 17 og 18, § 3, nr. 1, og § 4,
nr. 1.
2.2. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.1. Justering af paragrafhenvisning til løntilskudssatserne
2.2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 76 stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft den 1.
januar 2020, at løntilskuddet til private arbejdsgivere udgør 79,68 kr. pr. time, jf. dog stk. 4 og 5., og efter
den gældende § 76, stk. 2, i loven udgør løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere 115,73 kr. pr. time, jf. dog
stk. 3-5. Bestemmelserne udgør hovedreglerne for det løntilskud, der udbetales til henholdsvis private og
offentlige arbejdsgivere. I begge bestemmelser henvises der dog til efterfølgende stykker, som omhandler
tilfælde, hvorefter der gælder en anden løntilskudssats.
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
Beskæftigelsesministeriet blevet opmærksom på, at der i § 76, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats bør henvises til flere af de efterfølgende stykker i § 76, så der ikke opstår tvivl om, at
de efterfølgende stykker også indeholder undtagelser til satserne i stk. 1 og 2.
Lovens § 76, stk. 1 og 2, foreslås derfor præciseret, så der i tilstrækkeligt omfang henvises til de
efterfølgende stykker.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er alene en lovteknisk ændring.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 1 og 2.
2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelse til regler om fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrupper
2.2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med
løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan
nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter lovens § 77 og
merbeskæftigelseskravet efter lovens § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper
kan ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I satspuljeaftalen fra 2019 blev det aftalt at permanentgøre en forsøgsordning for førtidspensionisters
mulighed for ansættelse med løntilskud (tidligere kaldet skånejob). Ordningen betyder, at det såkaldte
rimelighedskrav ikke skal opfyldes i forbindelse med ansættelse af førtidspensionister med løntilskud.
Ordningen blev indarbejdet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats med virkning fra 1. januar
2020.
Ved en lovteknisk fejl blev lovens bemyndigelsesbestemmelse i § 81 ikke tilrettet, så det klart fremgår, at
der kan ske fravigelse af rimelighedskravet for særlige målgrupper.
15
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås præciseret i bestemmelsen, at der kan ske en sådan fravigelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 3.
2.2.3. Befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud for visse målgrupper
2.2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 175, stk. 1, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der efter en
konkret vurdering kan gives befordringsgodtgørelse til personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i
tilbud efter kapitel 11-13.
Bestemmelsen vedrører følgende to målgrupper:
- Ledige selvforsørgende, dvs. personer, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at
modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder arbejdsløshedsdagpenge, forsørgelsesydelser efter lov om
aktiv socialpolitik eller SU, og personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.
- Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats.
Ifølge den gældende formulering kan disse målgrupper efter en konkret vurdering gives
befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud samt nytteindsats, når
den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan
alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km.
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det har været intentionen med bestemmelsen i § 175, stk. 1. 3. pkt., om, at ledige selvforsørgende og unge
under 18 år kan få befordringsgodtgørelse efter en konkret vurdering, skulle gælde for deltagelse i
virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalificering, ligesom efter den tidligere lov før 1.
januar 2020. Der kan henvises til §§ 75 a, stk. 1, 2. pkt., § 75 b, stk. 1, og § 75 c, stk. 1, i den tidligere
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016).
Det bør derfor tilføjes, at bestemmelsen også angår deltagelse i vejledning og opkvalificering, og at den
ikke angår deltagelse i nytteindsats, da nytteindsats ikke et tilbud, der kan gives til de to målgrupper.
Det foreslås, at lovteksten rettes, således at det fremgår, at § 175, stk. 1, 3. pkt., vedrører deltagelse i tilbud
efter lovens kapitel 11, 12 og 14 (virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og opkvalificering).
Dermed vil målgrupperne af ledige selvforsørgende og unge under 18 år efter en konkret vurdering kunne få
befordringsgodtgørelse under deltagelse i disse tilbud, for den transport mellem bopæl og tilbudsstedet og
retur, der ligger ud over 24 km pr. dag. Lovteksten bringes dermed i overensstemmelse med intentionen og
med den tidligere lov før 1. januar 2020.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 4.
2.2.4. Overgangsbestemmelse om opgørelse af sammenhængende perioder
2.2.4.1. Gældende ret.
Den gældende § 209, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er en overgangsbestemmelse til lovens
§ 9 om opgørelse af tidsperioder for kontaktforløb, jobrettet uddannelse og ret og pligt til tilbud. Det fremgår
af bestemmelsen, at den integrationsydelse, som en person omfattet af 6, stk. 2-5, har modtaget uden for
16
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet forud for lovens ikrafttræden den
1. januar 2020, sidestilles med overgangsydelse, når perioder med samme forsørgelsesydelse skal opgøres.
§ 6, stk. 2-5, som der refereres til i loven, eksisterer imidlertid ikke.
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er intentionen med overgangsbestemmelsen i lovens § 209, stk. 8, at den skal omhandle personer i
målgrupperne i § 6, nr. 2-5, som modtager overgangsydelse, og som før lovens ikrafttrædelse modtog
integrationsydelse. Det foreslås, at lovteksten rettes til den korrekte betegnelse for de omtalte målgrupper,
nemlig § 6, nr. 2-5. Dermed bringes bestemmelsen i overensstemmelse med intentionen i reglerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 5.
2.2.5. Overgangsbestemmelse for voksenlærlingeordningen
2.2.5.1. Gældende ret
I lov om aktiv beskæftigelsesindsats som trådte i kraft 1. januar 2020, blev reglerne ændret i
voksenlærlingeordningen, så der fremover, for personer, der kommer fra ledighed, kun er én tilskudssats på
45 kr. i timen til arbejdsgiveren i praktikperioden. Tidligere var der tilskudssatser på 30 kr. og 40 kr. i timen.
Den gældende tilskudssats er reguleret i § 159, stk. 2.
Den gældende overgangsbestemmelsen for voksenlærlingsordningen fremgår af lovens § 209, stk. 9. Det
fremgår heraf, at for arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har indgået uddannelsesaftale med voksne,
som kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud efter § 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer, eller efter
§ 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14.
december 2018 med senere ændringer, forhøjes tilskudssatsen fra den 1. januar 2020 efter denne lovs § 159,
stk. 2.
Det betyder, at arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har fået bevilget tilskud - som kunne være 30
eller 40 kr. - efter de nævnte bestemmelser, vil få hævet deres tilskud til 45 kr.
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I overgangsbestemmelsen i § 209, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der udeladt en mindre
målgruppe af voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, som skulle have være omfattet. Det betyder, at
arbejdsgiverene for denne gruppe af voksenlærlinge ikke pr. 1. januar 2020 er omfattet af takstforhøjelsen til
45 kr. i timen.
Der er tale om personer omfattet af § 10, stk. 7, i tidligere gældende bekendtgørelse om forsøg på
beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere ændringer, og som var
startet som voksenlærlinge i perioden fra den 1. april 2018 til den 1. januar 2020.
Efter § 10, stk. 7, kunne tilskud til arbejdsgiver, der indgik uddannelsesaftale med voksne over 25 år, som
kom fra ledighed, udgøre 30 kr. pr. time i praktikken. Målgruppen efter § 10, stk. 7, var personer omfattet af
tidligere gældende § 2, nr. 1-3, nr. 12 og nr. 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, som ikke var
omfattet af integrationsprogrammet) og som var:
17
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
ledige ufaglærte, der havde under 2 måneders ledighed ved påbegyndelsen af det aktuelle
uddannelsesforløb, da de blev voksenlærlinge eller
ledige ufaglærte, som kom fra anden offentlig forsørgelse end de ovenfor nævnte fx
ressourceforløbsydelse eller kom fra selvforsørgelse.
Ved ufaglærte forstås i denne sammenhæng en person, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en
erhvervsuddannelse.
Det foreslås, at ovenstående målgruppe i § 10, stk. 7, i den tidligere gældende bekendtgørelse om forsøg på
beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14. december 2018 med senere ændringer, bliver
omfattet af overgangsbestemmelsen i gældende § 209, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring vil være i overensstemmelse med hensigten om, at der kun skal være én
tilskudssats på 45 kr. pr. time i praktikperioden, for personer der kommer fra ledighed.
Det foreslås, at ændringen i overgangsbestemmelsen skal have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2020.
Dermed vil de arbejdsgivere, som med forslaget til ændring af overgangsbestemmelsen også vil få forhøjet
voksenlærlingetilskuddet til 45 kr., i tid blive ligestillet med de øvrige arbejdsgivere, der har indgået
uddannelsesaftale med personer, der kommer fra ledighed, hvor der er bevilget tilskud før 1. januar 2020, og
som har fået tilskud på 45 kr. pr. time i praktikperioden fra 1. januar 2020.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 2, nr. 6. og § 4, stk. 2.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik har ikke økonomiske konsekvenser.
De foreslåede mindre lovtekniske ændringer til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ikke økonomiske
konsekvenser, som ligger ud over de økonomiske konsekvenser, som var forudsat ved vedtagelsen af lov nr.
548 af 7. maj 2019 og den aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats fra august 2018, som loven
udmøntede. Der henvises til kapitel 5 i bemærkningerne til L209 som fremsat den 27. marts 2019.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Som omtalt i afsnit 2.10 foreslås den gældende overgangsbestemmelse for voksenlærlingeordningen i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats udvidet til også at gælde en mindre målgruppe fra en tidligere
forsøgsbekendtgørelse, så den bringes i overensstemmelse med intentionen. Ændring indebærer, at
arbejdsgiverne også får et tilskud på 45 kr. i timen til denne gruppe af voksenlærlinge, som kommer fra
ledighed.
Jobcentrene i kommunerne vil i et begrænset antal sager skulle rette op bagudrettet fra 1. januar 2020 for
de arbejdsgivere, der bliver berettiget til forhøjet tilskud, efter den foreslåede ændring i § 2, nr. 6.
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om
digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte
18
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og
retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så
loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så
lovgivningen er digitaliseringsklar og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan rumme fremtidig teknologisk udvikling og med
lovforslaget bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-
infrastruktur, herunder f.eks. Jobnet, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for
rammerne af databeskyttelsesreglerne.
Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet bringes bedre i spil til gavn for kommuner,
borgere og virksomheder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslagets § 2, nr. 6, om overgangsbestemmelsen for voksenlærlinge medføre en positiv
økonomisk konsekvens for de virksomheder, der har indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra
ledighed, og som er bevilget tilskud på 30 kr. pr time, i perioden fra den 1. april 2018 til den 1. januar 2020,
efter § 10, stk. 7, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14.
december 2018 med senere ændringer. Med lovforslaget vil tilskud til virksomheden for denne målgruppe
hæves til 45 kr. pr. time. Der vurderes, at det administrativt vil være lettere for virksomheder, der har
voksenlærlinge, at der kun er én tilskudstakst for voksenlærlinge, der kommer fra ledighed.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale
teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2)
teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig
digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke materielle ændringer, som er af betydning i forhold til EU's regler om
statsstøtte for så vidt angår de to ordninger, løntilskudsordningen efter kapitel 12 og
voksenlærlingeordningen efter kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Løntilskudsordningen er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
gruppefritagelsesforordningen), EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1-78.
19
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2155165_0020.png
Voksenlærlingeordningen er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L 352, side 1-8:
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 26. februar 2020 til og med den 4. marts 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE),
BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationens Fællesudvalg
(CFU), DAK, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening,
Danske Revisorer, Datatilsynet, Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det
Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere
Psykiatribrugere (LAP), Lederforeningen (VUC), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND
–
De
hjemløses landsorganisation, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/-
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering /Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
20
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1 og § 91, stk. 3, henvises der til § 22, stk. 3-5.
Ved en fejl er § 6, nr. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i forbindelse med ændringen af
§ 6, nr. 11, vedrørende ændringen af § 22, stk. 2-4, som blev ophævet ved § 22, nr. 1, i lov nr. 1550 af 27.
december 2019 om midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, som fremgår af den gældende lovgivning, ikke er korrekt.
Det foreslås derfor, at henvisningen i
§ 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1
og
§ 91, stk. 3,
til
Ӥ
22, stk. 3-5”, ændres
til
Ӥ
22, stk. 2 og 3”.
Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, som ydelsesmodtagerne kan modtage.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 10 h, stk. 1, henvises til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7.
Kapitel 6 blev imidlertid ophævet med § 2, nr. 57, og reglerne om revalidering blev indsat i et nyt kapitel 6
c med § 2, nr. 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love.
Det foreslås derfor, at henvisningen i
§ 10 h, stk. 1,
ændres fra ”kapitel 4, 6, 6 a, 6 b
eller
7” til kapitel 4, 6
a- 6 c eller
7”.
Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 3
Efter de gældende bestemmelser i § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt. henvises der til § 22, stk. 3, 4 eller 5.
Ved en fejl er § 6, nr. 7, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i forbindelse med ændringen af
§ 6, nr. 11, vedrørende ændringen af § 22, stk. 2-4, som blev ophævet ved § 22, nr. 1, i lov nr. 1550 af 27.
december 2019 om midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, som fremgår af den gældende lovgivning ikke er korrekt.
21
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at henvisningen i
§ 11, stk. 4, 2. pkt.
og
stk. 6, 2. pkt.,
til
Ӥ
22, stk. 3, 4 eller 5”, ændres til
Ӥ
22, stk. 2 og 3”.
Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, som ydelsesmodtagerne kan modtage.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 13 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at en person, der modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst
muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp skal registrere cv-oplysninger på
Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Det følger af de gældende regler i integrationsloven, at personer, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse og er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et
introduktionsprogram efter integrationsloven alene kan visiteres som jobparate eller aktivitetsparate.
Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og er omfattet af et
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram efter integrationsloven, kan derfor ikke
visiteres som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate. Det er alene personer, der modtager
overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram, der kan visiteres som uddannelsesparat,
herunder åbenlyst uddannelsesparat.
Det foreslås derfor, at
§ 13 a, stk. 2, 2. pkt.
ændres, således at ”selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse” udgår og erstattes med ”overgangydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram
efter integrationsloven”.
Hermed vil bestemmelserne være i overensstemmelse med de gældende regler om visitation af modtagere
af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som er omfattet af et program efter
integrationsloven. Overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter
integrationsloven, vil fortsat være omfattet af bestemmelsen, da de kan visiteres uddannelsesparate, herunder
åbenlyst uddannelsesparate.
Der sker med ændringen af bestemmelsen ikke materielle ændringer af retstilstanden.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.
Til nr. 5
Det følger af den gældende regel i § 13 f, stk. 12, nr. 3, at opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12
kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2,
forlænges med perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
22
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at i
§ 13, stk. 12, nr. 3,
ændres” lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel”,
til
”barselsloven”.
Baggrunden er, at
”lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel” overalt i loven i øvrigt er ændret til
”barselsloven”.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i retstilstanden.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 6
Efter den gældende regel i § 43, stk. 1, om at en person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog
undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen
nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den
nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
I den gældende regel i § 42 om samme hændelser, fremgår det af stk. 3, at nedsættelsen af hjælpen efter
stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret
forseelsen.
Der er ikke indsat en lignende bestemmelse i § 43.
Det foreslås derfor, at der i
§ 43
efter stk. 2, indsættes et nyt stykke, hvor det fremgår, at nedsættelsen af
hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har
konstateret forseelsen.
Dermed bliver reglerne enslydende i forhold til, hvornår nedsættelsen af hjælpen efter § 42, stk. 1 og § 43,
stk. 1, bortfalder, hvilket har været intentionen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.
Til nr. 7
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der
ved ændringen af § 2, nr. 1, vedrørende §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr.
495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at
ændringerne vedrørte § 69, stk. 3, og § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende
konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1.
januar 2020.
23
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, ændringen i § 2, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om, at tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. skulle indsættes i §§ 69 og 69 k, indsættes i de gældende regler
i § 69, stk. 3, nr. 1 og 4, og § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 4, ved denne lov.
Det foreslås, at der i
§ 69, stk. 3, nr. 1
og
4,
og i
§ 69 k, stk. 3, nr. 1
og
4,
efter tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats indsættes tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensations til handicappede i erhvervs
m.v.
Baggrunden for ændringerne er, at en nyuddannet person med handicap, der modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp modtager tilbud om ansættelse med løntilskud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvor de tidligere modtaget tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke
tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.
Med ændringen bliver bestemmelserne affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelserne
skal have virkning fra den 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 8
Det fremgår af de gældende regler i § 69, stk. 1 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for
at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at
personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Kommunen har pligt til at vurdere, om
en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis
personen udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der
ved ændringen af § 2, nr. 60 af § 69, stk. 3, nr. 3, ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1.
maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at
ændringerne vedrørte § 69, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har
bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 60, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i
§ 69, stk. 3, nr. 3,
ændres ”samtale” til ”jobsamtale”.
Baggrunden for ændringen er, at alle samtaler med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen skal have
virkning fra den 1. januar 2020.
24
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 9
Ved en fejl er der ikke indsat en bestemmelse i § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love om, at i § 69, stk. 3, nr. 3, skal ”eller” udgå, når
beskæftigelsesministeren sætter § 2, nr. 61 og 62 i kraft.
Det foreslås derfor, at i
§ 13, stk. 3, nr. 3,
ændres ”kommunen eller” til ”kommunen,”.
Der er alene tale om en sproglig korrektion, som skal træde i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af nr. 10
og 11 i denne lov.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt
til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne
herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde,
hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der
ved ændringen af § 2, nr. 61 af § 69 ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1. maj 2019
blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 61, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i
§ 69, stk. 3, nr. 4,
ændres ”plan.” til ”plan, eller”.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 5 i § 69, stk. 3. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Beskæftigelsesministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor,
hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
25
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen
eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, selv digitalt skal booke en individuel opfølgningssamtale digitalt.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der
ved ændringen af § 2, nr. 62, af § 69 ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3, i lov nr. 495 af 1. maj 2019
blev indsat et nyt stk. 2 i § 69.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 62, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 nyaffattes ved denne lov.
Det foreslås, at der i
§ 69, stk. 3,
indsættes et nyt
nr. 5,
om, at hvis en person undlader at overholde den
frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret rådighedsvurdere vedkommende.
Det betyder, at personen vil få pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt og at dette skal ske inden for den
frist, som jobcenteret har fastsat.
Pligt til selvbooking foreslås indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i
kontaktforløbet og dermed give personer der modtager ressourceforløbsydelse et større ansvar for egen
indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i arbejde eller uddannelse. Hensigten er, at
den enkelte skal tage ansvar for sit eget forløb.
Hvis personen ikke booker inden for den fastsatte frist, får det betydning for personens ydelse. Det fremgår
af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har fritaget
personen fra kravet om selv at booke en samtale, fordi personen efter kommunens vurdering har meget ringe
it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til at opfylde
kravet om at selvbooke samtaler.
Det foreslås fastsat, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en
person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke
har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, kan borgeren ikke få hjælp for de dage,
der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til det sker eller personen kontakter jobcenteret.
Der er ikke foretage materielle ændring i bestemmelsen i forhold til bemærkninger til det vedtagne
lovforslag, jf. nedenstående.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Beskæftigelsesministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for denne bestemmelse.
26
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende regel i § 69, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager
ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det fremgår af gældende regel i § 69 k, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager
ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der
ved ændringerne af § 2, nr. 63, af §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495
af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at
ændringerne vedrørte § 69, stk. 6, og § 69 k, stk. 6, og at der alene har været tale om en manglende
konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1.
januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 63, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslåsat ændre henvisningen i
§ 69, stk. 6
og
§ 69 k, stk. 6,
fra ”§ 30” b til ”§ 46”.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020.
Dermed bliver bestemmelserne affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har
pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder
betingelserne herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en
rådighedsvurdering i kommunen.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der
ved ændringen af § 2, nr. 72, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019
blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at
ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har
bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter dens hensigt fra den 1. januar 2020.
27
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 72, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i
§ 69 k, stk. 3, nr. 3,
ændres ”samtale” til ”jobsamtale” og at ”kommunen eller”
ændres til
”kommunen,”.
Baggrunden for ændringen er, at alle samtaler med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats fra den 1. januar 2020 benævnes jobsamtaler.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen skal have
virkning fra den 1. januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende regel i § 69 k, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har
pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder
betingelserne herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om
sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der
ved ændringen af § 2, nr. 73, af § 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019
blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelserne. Da det har været utvivlsomt, at
ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har
bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i § 2, nr. 73, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at i
§ 69 k, stk. 3, nr. 4,
ændres ”plan” til ”plan, eller”.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 6 i § 69, stk. 3. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1.
januar 2020.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende § 69 k, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne
herfor, hvis personen
28
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen
eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Der er i gældende lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, selv via Jobnet skal booke en individuel opfølgningssamtale
digitalt.
I lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre lov blev der
ved ændringen af § 2, nr. 74, af 69 k ikke taget højde for, at der med § 2, nr. 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019
blev indsat et nyt stk. 2 i § 69 k.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer i bestemmelsen. Da det har været utvivlsomt, at
ændringerne vedrørte § 69 k, stk. 3, og at der alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har
bestemmelsen kunne anvendes af kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2, nr. 74, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ændres ved denne lov.
Det foreslås, at der i
§ 69 k, stk. 2,
som nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage
ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har
fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale digitalt, fordi personen efter kommunens vurdering
har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand
til at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking
af jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der
modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.
Det foreslås derfor fastsat, at kommunen vil skulle vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt,
hvis en person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis
borgeren ikke har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, vil borgeren ikke kunne
få ressourceforløbsydelse for de dage, der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til, det sker
eller personen kontakter jobcenteret.
29
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der er ikke foretage materielle ændring i bestemmelsen i forhold til bemærkninger til det vedtagne
lovforslag, jf. nedenstående. Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. januar 2020, da det af § 34,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats allerede er fastsat at personer, der er i et jobafklaringsforløb,
selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Dermed bliver bestemmelsen affattet som forudsat i lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 16
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager
ledighedsydelse, ret til ledighedsydelse under ferie.
Efter den gældende regel i § 74 e, stk. 3 gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og
perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31.
juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse
i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det
efterfølgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den
31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med
ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den
30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med
ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsregel i § 74 e om ferie med ledighedsydelse, således at der
tages højde for, at ferieåret i 2020 er forkortet, således at det alene omfatter perioden fra 1. maj 2020 til og
med 31. august 2020.
Det betyder, at en ansat i fleksjob, som ikke har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse og en
modtager af ledighedsydelse, i perioden fra 1. maj til og med 31. august 2020 vil have ret til op til 25 dage
med ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at der i
§ 74 a, stk. 3, nr. 1-3,
indsættes en bestemmelse om, at i perioden 1. maj 2020
til og med 31. august 2020 kan der højst afholdes 17 dages ferie med ledighedsydelse.
Med forslaget vil personer, der kan modtage ledighedsydelse under ferie, få ret til 17 dages ferie med
ledighedsydelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.
Dette svarer stort set til de tilsvarende regler for personer, der modtager feriedagpenge.
De øvrige betingelser for udbetaling af ledighedsydelse under ferie ændres ikke.
30
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til nr. 17
Efter den gældende regel i § 91, stk. 3, henvises der til kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7, i loven.
Kapitel 6 om revalidering blev imidlertid ophævet, og reglerne om revalidering blev videreført med et nyt
kapitel 6 c i loven med § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love.
Det foreslås derfor, at henvisningen i
§ 91, stk. 3,
ændres
fra ”kapitel 4, 6, 6 a, 6 b
og
7” til”
kapitel 4, 6 a-
6 c og
7”.
Der er ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til nr. 18
Efter den gældende regel i § 96 henvises der to steder til kapitel 4 og 6 i loven.
Kapitel 6 om revalidering blev imidlertid ophævet, og reglerne om revalidering blev videreført med et nyt
kapitel 6 c i loven med § 2, nr. 57 og 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love.
Det foreslås derfor, at henvisningen i
§ 96
to steder ændres fra ”kapitel 4 og 6” til kapitel 4 og 6 c”. Der er
ikke med ændringen tilsigtet nogle materielle ændringer.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 76 stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at løntilskuddet til private
arbejdsgivere udgør 79,68 kr. pr. time, jf. dog stk. 4 og 5. Bestemmelsen i § 76, stk. 1, fastlægger den
løntilskudssats, der som hovedregel udbetales til private arbejdsgivere, dog med de undtagelser som fremgår
af stk. 4 og 5.
Ved affattelse af bestemmelsen blev der ikke tillige henvist til § 76, stk. 6 og 7, hvor der er undtagelser
vedrørende tilfælde, hvor førtidspensionister ansættes med løntilskud, og hvor der skal ske nedsættelse af
løntilskuddet med det beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige, som følge af at
arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.
Det foreslås, at i
§ 76 stk. 1,
ændres henvisningen til »stk. 4 og 5« til en henvisning til »stk. 4-7«.
Med forslaget vil det fremgå klart af § 76, stk. 1, at der i stk. 4-7 er visse undtagelser til den
løntilskudssats, som fremgår af stk. 1.
31
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er alene en lovteknisk ændring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 76, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at løntilskuddet til
offentlige arbejdsgivere udgør 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-5. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, fastlægger
den løntilskudssats, der som hovedregel udbetales til offentlige arbejdsgivere, dog med de undtagelser som
fremgår af stk. 3-5.
Ved affattelse af bestemmelsen ikke tillige henvist til § 76, stk. 6 og 7, hvor der er undtagelser vedrørende
tilfælde, hvor førtidspensionister ansættes med løntilskud, og hvor der skal ske nedsættelse af løntilskuddet
med det beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige, som følge af at arbejdsgiveren
fortsat udbetaler løn.
Det foreslås, at i
§ 76 stk. 2,
ændres henvisningen til »stk. 3-5« til en henvisning til »stk. 3-7«.
Med forslaget vil det fremgå klart af § 76, stk. 2, at der i stk. 3-7 er visse undtagelser til den
løntilskudssats, som fremgår af stk. 2.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er alene en lovteknisk ændring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingelser for ansættelse med
løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan
nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter lovens § 77 og
merbeskæftigelseskravet efter lovens § 79. Der kan også fastsættes regler om, at der for særlige målgrupper
kan ske en fravigelse af merbeskæftigelseskravet.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
I satspuljeaftalen fra 2019 blev det aftalt at permanentgøre en forsøgsordning for førtidspensionisters
mulighed for ansættelse med løntilskud. Ordningen betyder, at det såkaldte rimelighedskrav ikke gælder for
førtidspensionister i forbindelse med ansættelse med løntilskud. Ordningen er indarbejdet i bekendtgørelsen
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lovens bemyndigelsesbestemmelse blev ikke tilrettet, så det klart fremgår, at der kan ske fravigelse af
rimelighedskravet for særlige målgrupper.
Det foreslås, at der i
§ 81, 2. pkt.,
efter ordene »fravigelse af« indsættes ordene »rimelighedskravet og«.
32
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Med forslaget vil det klart fremgå af § 81, at der kan ske en fravigelse af rimelighedskravet for særlige
målgrupper. Dermed sker der en udvidelse af bemyndigelsen til at fastætte regler om fravigelse af
rimelighedskravet, således er der ikke vil kunne være tvivl om hjemlen i forhold til den fastsatte
bekendtgørelsesregel om, at rimelighedskravet ikke gælder for førtidspensionister i forbindelse med
ansættelse med løntilskud.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, men er alene en præcisering af bemyndigelsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 175, stk. 1, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer
omfattet af § 6, nr. 12 og 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11-13, efter en konkret vurdering kan få
befordringsgodtgørelse efter bestemmelsen i § 175, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Bestemmelsen vedrører målgrupperne ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en
uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats. Til disse målgrupper kan der efter en konkret vurdering gives
befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud, når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet og
retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24
km.
Det fremgår, at bestemmelsen vedrører deltagelse i tilbud efter kapitlerne 11-13, dvs. virksomhedspraktik,
løntilskud og nytteindsats. Det er imidlertid ikke muligt at give nytteindsats til de pågældende to målgrupper,
og det har været forudsat, at bestemmelsen
–
ligesom den tilsvarende bestemmelse i den tidligere lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
–
skulle gælde for deltagelse i virksomhedspraktik, løntilskud samt vejledning og
opkvalificering.
Det foreslås, at lovens
§ 175, stk. 1, 3. pkt.,
ændres, således at det kommer til at fremgå, at bestemmelsen
vedrører deltagelse i tilbud efter lovens kapitel 11, 12 og 14, dvs. virksomhedspraktik, løntilskud samt
vejledning og opkvalificering. Dermed vil målgrupperne af ledige selvforsørgende og unge under 18 år efter
en konkret vurdering kunne få befordringsgodtgørelse for den transport, der ligger ud over 24 km pr. dag
mellem bopæl og tilbudsstedet og retur, når de deltager i disse tilbud.
Lovteksten bringes dermed i overensstemmelse med intentionen i loven og med den tidligere lov før 1.
januar 2020.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3.
Til nr. 5
Det fremgår af overgangsbestemmelsen i § 209, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvordan
tidsperioder for kontaktforløb samt ret og pligt til tilbud skal opgøres for personer, der forud for lovens
ikrafttræden den 1. januar 2020 modtog integrationsydelse uden for selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Det fremgår, at den integrationsydelse, som personen
modtog forud for lovens ikrafttræden, sidestilles med overgangsydelse, når perioder med samme
forsørgelsesydelse skal opgøres.
33
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen vedrører således personer, der modtager overgangsydelse, og som før lovens ikrafttrædelse
modtog integrationsydelse. Ved en lovteknisk fejl i bestemmelsen omtales disse som målgrupperne § 6, stk.
2-5, hvilket skulle have været § 6, nr. 2-5. Der eksisterer ikke i loven en § 6, stk. 2-5.
Det foreslås, at lovteksten i
§ 209, stk. 8,
ændres til den præcise betegnelse for de målgrupper i loven, der
kan være overgangsydelsesmodtagere, nemlig målgrupperne i lovens § 6, nr. 2-5. Dermed bringes
bestemmelsen i overensstemmelse med intentionen i reglerne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.4.
Til nr. 6
Efter den gældende overgangsbestemmelse for voksenlærlingsordningen i § 209, stk. 9 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, forhøjes tilskudssatsen fra den 1. januar 2020 efter lovens § 159, stk. 2, for
arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra
ledighed, og som er bevilget tilskud efter:
1) § 98 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november
2016 med senere ændringer eller
2) § 10, stk. 6, i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af 14.
december 2018 med senere ændringer.
Der kan gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med en person der er fyldt 25 år, når
betingelserne er opfyldt. Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne
(voksenlærlingeordningen) er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 23. Med gældende
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft 1. januar 2020, blev reglerne ændret, så der
fremover, for personer der kommer fra ledighed, kun er én tilskudssats på 45 kr. i timen i praktikperioden
hos arbejdsgiveren, hvor der tidligere var tilskudssatser på 30 kr. og 40 kr. pr. time i praktikperioden.
Det foreslås, at
§ 209, stk. 9,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også skal omfatte målgruppe i § 10,
stk. 7, i tidligere gældende bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597
af 14. december 2018 med senere ændringer.
Denne mindre målgruppe af ledige, skulle lige som de øvrige grupper af ledige have været omfattet af
gældende overgangsbestemmelse i § 209, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om
voksenlærlinge, der kom fra ledighed, og var
1) ufaglærte dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere eller
integrationsydelsesmodtagere og ikke omfattet af integrationsprogrammet, og som havde mindre end 2
måneders forudgående ledighed ved påbegyndelsen af uddannelsesforløbet, der blev indgået
uddannelsesaftale om, og
2) ufaglærte, som kom fra anden offentlig forsørgelse end de ovenfor nævnte fx ressourceforløbsydelse
eller kom fra selvforsørgelse.
Med den foreslåede ændring vil arbejdsgiverne også får et tilskud på 45 kr. i timen til denne gruppe af
voksenlærlinge. Den foreslåede ændringer er i overensstemmelse med intentionerne om, at der skal være én
sats på 45 kr. i timen for voksenlærlinge, der kommer fra ledighed.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.5.
34
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
Til § 3
Til nr. 1
I § 2 i lov nr. 551 om lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsats
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love ophæves
nr. 61 og 61, som endnu ikke er trådt i kraft.
Baggrunden for, at bestemmelserne ophæves, er, at de er indarbejdet i § 69, stk. 3, i dette lovforslags § 1,
nr. 7 og 8.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til § 4
På baggrund af, at § 2, nr. 61 og 62, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsats m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love, ophæves, skal der foretages en konsekvensændring i lov nr. 1558
af 27. december 2019 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love,
således at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 18, stk. 5, ændres. § 18, stk. 5, i lov nr. 1558 af 27. december
2019 ændrede ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 30, stk. 5 lov nr. 551 af 7. maj 2019.
Det foreslås derfor, at i
§ 18, stk. 5,
ændres »§ 2, nr. 20, 23, 50, 61, 62, 67, 84, 86, 87 og 90« til: »§ 2, nr.
20, 23, 50, 67, 84, 86, 87 og 90«.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf. dog stk. 2 og 3
Til stk. 2
I
stk. 2
foreslås det, at ændringerne i § 1, nr. 7, 8 og 12-15 får virkning fra den 1. januar 2020.
Baggrunden er, at der i lov nr. 551 af 7 maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre lov ved ændringerne af § 2, nr. 1, 60, 63 og 72-74, af §§ 69 og 69 k ikke taget højde for, at
der med § 2, nr. 3 og 7, i lov nr. 495 af 1. maj 2019 blev indsat et nyt stk. 2 i §§ 69 og 69 k.
I forhold til ændringen af dette lovforslags § 1, nr. 15, fremgår det allerede af § 34, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, får
pligt til selv at booke jobsamtaler digitalt.
Da det har været utvivlsomt, at ændringerne vedrørte § 69, stk. 3 og 6, og § 69 k, stk. 63 og 6, og at der
alene har været tale om en manglende konsekvensændring, har bestemmelserne kunne anvendes af
kommunerne efter deres hensigt fra den 1. januar 2020.
35
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
I stk. 2 foreslås det videre, at den lovtekniske ændring i § 2 nr. 6, om udvidelse af § 209, stk. 9, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som er overgangsbestemmelsen for voksenlærlinge, skal have tilbagevirkende
kraft, så den gælder fra den 1. januar 2020.
Den foreslåede ændring vil betyde, at tilskudssatsen også forhøjes fra den 1. januar 2020 efter § 159, stk. 2,
i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til arbejdsgivere, som før den 1. januar 2020 har
indgået uddannelsesaftale med voksne, som kommer fra ledighed, og som er bevilget tilskud efter § 10, stk.
7, i tidligere gældende bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet, jf. bekendtgørelse nr. 1597 af
14. december 2018 med senere ændringer.
Baggrunden for, at det forslås, at ændringen i overgangsbestemmelsen skal have tilbagevirkende kraft, så
den har virkning fra 1. januar 2020, er at der er tale om en lovteknisk fejl, som betyder, at der kan være
arbejdsgivere, som har indgået uddannelsesaftale med en person, der kommer fra ledighed, der vil forblive
på en tilskudstakst på 30 kr. pr. time i den resterende praktikperiode. De øvrige arbejdsgiver, der har indgået
uddannelsesaftale med personer, der kommer fra ledighed, hvor der er bevilget tilskud før og efter 1. januar
2020, vil få tilskud på 45 kr. pr. time i praktikperioden.
Jobcentrene i kommunerne skal rette op bagudrettet, for de arbejdsgivere der bliver berettiget til forhøjet
tilskud, efter den foreslåede ændring.
Til stk. 3
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 9-
-11, som vedrører de ændringer om selvbooking for personer, der modtager ressourceforløbsydelse.
Baggrunden er, at det efter lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats er
beskæftigelsesministeren som fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 34, stk.3, jf. § 208, stk.
2.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland,
idet de love der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
36
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, fra beskæftigelsesministeren
37