BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 146
Offentligt

Arbejdstilsynets

brugerundersøgelse

2019

Rapport

–

December 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Sammenfatning og metode

Varsling

Tilsynet

Under tilsynet

Holdning til Arbejdstilsynet

Påbud og forbud

Informationssøgning og

videndeling

Motivation til arbejdsmiljøarbejde

Indhold

Virksomhedens

arbejdsmiljøarbejde

Arbejdstilsynets serviceydelser

Arbejdstilsynets smiley-ordning

Medarbejdersvar og ledersvar

Bilag 1:

Metodenotat

Bilag 2:

Bilag 3:

Spørgeskemaer

Tabelrapport

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Epinion og TeamArbejdsliv har gennemført Arbejdstilsynets årlige brugerundersøgelse i

2019.

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder,

som har fået et tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet i 2019. Som noget nyt er der samtidig

gennemført en undersøgelse med virksomheder, som ikke har fået tilsyn inden for de

seneste to år. Disse virksomheder er stillet udvalgte spørgsmål om motivation, spredning,

samt brug af Arbejdstilsynets hjemmeside og call-center. Rapporten bygger på følgende

dataindsamlinger:

•

Spørgeskema ca. 1 måned efter afsluttet tilsyn

–

survey 1a

Spørgeskema 3-5 måneder efter afsluttet tilsyn (udsendt til samme virksomheder)

–

survey 1b

Spørgeskema uden tilsyn

–

survey 2

Arbejdstilsynets brugerundersøgelse fokuserer på følgende temaer:

Varsling af tilsyn (survey 1a)

Gennemførelse af tilsyn (survey 1a)

Tilfredshed med tilsyn, dialog og evt. reaktion (survey 1a)

•

Løsning af reaktion (survey 1b)

Virksomhedernes motivation til arbejdsmiljøarbejde og deling af viden (undersøgelse 1a,

undersøgelse 1b, survey 2)

Virksomhederne arbejdsmiljøarbejde

Arbejdstilsynets serviceydelser (call-center og hjemmeside) (survey 1a, survey 2)

Spørgeskema, dataindsamling og rapportering er foretaget i et samarbejde mellem Epinion

og TeamArbejdsliv af Claus Bo Hansen, Flemming Pedersen, Thomas Haase Jensen og Mia

Kirstine Stangerup.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1: Resume og metode

Arbejdstilsynets brugerundersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse med

virksomheder, som har haft et tilsynsbesøg inden for de første seks måneder af 2019. I

rapporten vises primært ledersvar (ejer, leder, arbejdsmiljøprofessionel). Der er blandt

virksomheder med tilsyn opnået 1.086 besvarelser (26%) ud af 4.211 mulige. Blandt

virksomheder uden tilsyn, som er blevet stillet udvalgte spørgsmål om

arbejdsmiljøarbejde, motivation og spredning er opnået 1.338 besvarelser (44%) ud af

3.038 mulige. Disse to grupper giver mulighed for at sammenligne virksomheder med og

uden tilsyn, men da der er tale om to tværsnitsundersøgelser, er der ikke mulighed for at

argumentere for effekt.

Der redegøres yderligere for metoden på side 8 og i et særskilt metodebilag.

Spørgeskema og undersøgelsesmetode er ændret i 2019

–

og planlægges fastholdt også i

2020 og 2021

–

hvorfor der ikke sammenlignes med resultater af tidligere

brugerundersøgelser.

Varsling af tilsyn

74 procent af de virksomheder, som har haft tilsyn, har fået besked om tilsynet enten via

brev (59%) eller på anden vis (17%). 18 procent svarer, at de ikke har fået besked, og 6

pro e t svarer ved ikke .

Blandt de, der modtog besked om, at Arbejdstilsynet ville komme på besøg, iværksatte 63

pro e t e ha dli g, pro e t gjorde ikke, og pro e t svarer ved ikke . De, der har

handlet, har primært gennemgået deres Arbejdspladsvurdering (APV), gennemgået deres

arbejdsmiljø, mens færre har afholdt årlig drøftelse (ÅD) eller gennemført forbedringer af

arbejdsmiljøet.

63 procent søgte ikke informationer om arbejdsmiljø inden tilsynet. Blandt de, der søgte

informationer, har to femtedele besøgt amid.dk.

64 procent har læst det materiale som de fik henvisning til ved varslingen, 24 procent har

ikke, og 12 procent svarer 'ved ikke'.

Gennemførelse af tilsyn

Der er stor opbakning til en række udsagn primært om den tilsynsførendes ageren under

tils et i eget høj grad og i høj grad :

•

Den tilsynsførende forklarede årsagen til besøget på en klar og forståelig måde (84%).

•

Vi fik en god forklaring på risikoen ved de arbejdsmiljøproblematikker, som den tilsynsførende

havde fokus på (77%).

•

Den tilsynsførende havde også fokus på de gode ting, vi har gjort for vores arbejdsmiljø (75%).

•

Den tilsynsførende havde fokus på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer (74%).

•

Den tilsynsførende gav relevante eksempler på, hvordan vores arbejdsmiljøproblemer kan

løses (65%).

Virksomhederne svarer, at 48 procent blandt ledelsen er blevet mere opmærksom på

ar ejds iljøet, og pro e t la dt edar ejder e i eget høj grad og i høj grad . I

bygge og anlæg, sundhedsområdet og anden offentlig service har flest opnået en øget

opmærksomhed.

Der er god opbakning om en række udsagn om dialog og behandling, mens

virkso heder e i lavere grad fik vide i eget høj grad og i høj grad :

•

Vi har fået en fair og professionel behandling af Arbejdstilsynet (87%).

•

Vi har haft en god dialog med Arbejdstilsynet om arbejdsmiljø (86%).

•

Den tid, vi brugte på tilsynet, er godt givet ud (69%).

•

Vi er i stand til at handle på baggrund af den viden, vi har fået om arbejdsmiljø (70%).

•

Vi har fået en større viden om arbejdsmiljø (53%).

Dialog og professionel behandling vurderes højt af lidt færre blandt de virksomheder, som

har fået påbud/forbud.

85 procent af virksomhederne vurderer, at tilsynet havde en tilpas længde.

53 procent af virksomhederne vurderer, at de alt i alt enten har haft et

eget stort

eller

stort

udbytte af Arbejdstilsynets besøg. 43 procent svarer, at de

hverke

har fået et stort

eller

lille

udbytte af besøget. Kun 7 procent af virksomhederne mener, at de har fået et

lille

eller

eget lille

udbytte af besøget. Flest fra bygge og anlæg og socialområdet har

haft et positivt udbytte, med henholdsvis 64 og 63 procent. Transport og øvrige

serviceydelser har med 45 procent det laveste udbytte.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Holdning til Arbejdstilsynet

Virksomhederne med og uden tilsyn er på baggrund af deres kendskab til Arbejdstilsynet

spurgt om, hvordan de synes syv forskellige betegnelser passer på Arbejdstilsynet.

Blandt virksomheder med tilsyn er der samlet set stor opbakning bag de syv betegnelser,

idet mellem 74-

pro e t svarer e te i eget høj grad eller i høj grad . A dele , der

svarer i eget høj grad eller i høj grad , er elle

-72 procent og dermed lidt lavere

blandt virksomheder, der ikke har haft tilsyn. Neden for vises resultaterne for de syv

dimensioner:

•

Troværdig, tilsyn 87%, uden tilsyn 72%

•

Professionel tilsyn 82%, uden tilsyn 67%

•

Kompetent, tilsyn 82%, uden tilsyn 67%

•

Relevant, tilsyn 76%, uden tilsyn 65%

•

Lydhør tilsyn 74%, uden tilsyn 51%

•

Faglig, tilsyn 83%, uden tilsyn 71%

•

Tilgængelig , tilsyn 74%, uden tilsyn 61%

Følgende fem spørgsmål, som måler nøgleoplysninger omkring påbud/forbud, løsning af

problemet, rimelighed i at få et påbud og forbedring af virksomhedernes arbejdsmiljø,

vises sorteret efter den positive andel:

•

pro e t af virkso heder e svarer, de har løst ar ejds iljøpro le et fuldt ud eller i høj

grad .

pro e t af virkso heder e svarer, at de fortsat a ve der løs i ge fuldt og helt , i

høj grad eller i høj grad .

pro e t er

pro e t er e ige eller

eget e ige i, at det var ri eligt, virkso hede fik er på ud.

eget

eget e ige / e ige i, at de havde et ar ejds iljøpro le , der skulle løses.

•

38 procent er enige i, at løsningen af de påpegede arbejdsmiljøproblemer har forbedret deres

ar ejds iljø, i eget høj grad eller i høj grad .

Informationssøgning og videndeling

–

virksomheder med tilsyn

73 procent af virksomhederne har indhentet viden for at kunne løse de

arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet viste, 20 procent har ikke hentet viden og 7 procent

'ved ikke'.

85 procent af virksomhederne har på baggrund af påbud/forbud haft drøftelser i

arbejdsmiljøorganisationen (AMO), revideret APV, haft påbud oppe på årlig drøftelse, sat

fokus på lignende arbejdsmiljøproblemer, mens 15 procent enten ikke gjort nogle af disse

ting eller svarer 'ved ikke'.

61 procent har delt løsninger, metoder og lignende, som stammer fra de påbud/forbud,

som virksomheden fik. Virksomheder deler i størst omfang internt med kolleger og/eller

ledere i andre dele af egen virksomhed (35%) eller med HR/arbejdsmiljøafdelingen (18%).

Der er færre, som deler eksternt med andre virksomheder, arbejdspladser eller

virksomhedsnetværk (11%), med ekstern rådgiver (6%), brancheorganisation mv (5%).

Informationssøgning og videndeling

–

med og uden tilsyn

85 procent af de virksomheder, der har fået et tilsyn, og som enten har fået et

påbud/forbud eller svarer, at de har arbejdet med et arbejdsmiljøproblem inden for det

seneste år, har indhentet viden om arbejdsmiljø. Blandt gruppen, som er uden tilsyn,

svarer 82 procent, at de har arbejdet med et arbejdsmiljøproblem inden for det seneste år,

dvs. stort set samme andel.

Reaktioner og løsninger

Fe udsag o

grad :

skriftlige afgørelser vurderes på de

åde i

eget høj grad eller i høj

•

Det fremgår klart af afgørelserne, hvad vi skal bringe i orden (89%).

•

Det fremgår klart, hvilke opgaver vi skal løse ud over arbejdsmiljøproblemerne, fx inddrage

ansatte og melde tilbage til Arbejdstilsynet (78%).

•

Afgørelserne begrundes på en let og forståelig måde (77%).

•

Det er let at få overblik over indholdet i de skriftlige afgørelser (77%).

•

Den tilsynsførende gav relevante eksempler på, hvordan vi kan forbedre arbejdsmiljøet på de

områder, hvor vi fik påbud/forbud (71%).

•

Den tilsynsførende gav relevante eksempler på, hvordan afgørelserne kan løses (69%).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

De aktører, som virksomhederne har anvendt, er en god blanding mellem interne og

eksterne leverandører af viden. Der er flest virksomheder, der indhenter viden om

arbejdsmiljø fra kolleger med viden og erfaring om arbejdsmiljø (43%/42%),

Arbejdstilsynet (32%/40%) og arbejdsmiljørådgiver/ekstern konsulent (29%/24%)

(virksomheder uden tilsyn er nævnt

først

i parentesen).

82 procent af virksomheder med tilsyn og 87 procent blandt virksomheder uden tilsyn

svarer, at de har delt viden med andre, når de løser arbejdsmiljøproblemer. De tre

esvarelser, so s ores højest, er alle ekse pler på i ter deli g; ed kolleger, der

ar ejder u der lig e de forhold

%/ % , ed a dre dele af virkso hede

%/ % , ed HR/ar ejds iljøafdeli ge

%/ % virkso heder ude tils er

nævnt

først

i parentesen).

Motivation til arbejdsmiljøarbejde

–

med og uden tilsyn

Virksomheder uden tilsyn og virksomheder med tilsyn er både lige efter tilsyn og efter 3-5

å eder spurgt o , hvor højt de prioriterer ar ejds iljø på ar ejdspladse

eget højt

højt og resultater e er eget e s:

•

Ca en måned efter tilsyn (94%)

•

Ca. 3-5 måneder efter tilsyn (96%)

•

Uden tilsyn (93%)

Det forekommer naturligt, at der er flere, som prioriterer arbejdsmiljøet højere, når de har

fået et tilsyn. Det er undersøgt, om der blandt virksomheder lige efter tilsyn er forskel i

besvarelsen alt efter, om virksomheden ikke har fået reaktion, mindst en vejledning,

mindst et påbud/forbud, og der er ingen statistisk signifikant forskel.

Blandt de, som har prioriteret arbejdsmiljø højere inden for det seneste år, er de to

vigtigste årsager, at virksomhederne har besluttet sig for at prioritere arbejdsmiljø højere

(mellem 55-63%), og at de gerne vil fremstå som en attraktiv arbejdsplads (mellem 54-

60%).

Med udgangspunkt i en praktisk/teoretisk forståelse af, at en virksomheds motivation til

arbejdsmiljøarbejde enten stammer fra indre påvirkning (i virksomheden) eller ydre

påvirkning (uden for virksomheden), samt at motivation enten kan være resultat af en

konkret hændelse (noget som sker akut) eller resultat af en mere generel påvirkning eller

politik - er virksomheder med tilsyn og virksomheder uden tilsyn spurgt om, hvorfor de

ar ejder ed et ar ejds iljøpro le

eget ofte , ofte :

•

Der er markant flest, som arbejder med et arbejdsmiljøproblem, fordi de arbejder systematisk

ud fra deres politikker om arbejdsmiljø

–

det kan kaldes en indre årsag, som ikke er fremkaldt

af en konkret og akut hændelse (tilsyn 64%, ikke tilsyn 61%).

•

Der er næstflest, som arbejder med et arbejdsmiljøproblem, fordi de får ny viden om

arbejdsmiljø udefra, gennem nyhedsbreve og oplysningsmaterialer om arbejdsmiljø fra

brancheforening

–

det kan kaldes en ydre årsag, som ikke er fremkaldt af en konkret og akut

hændelse (tilsyn 36%, ikke tilsyn 30%).

•

Der er tredje flest, som arbejder med et arbejdsmiljøproblem, fordi der er sket en konkret

hændelse hos dem, fx en ulykke, stresssygemelding, mobning, chikane eller andre

begivenheder - det kan kaldes en indre årsag, som er fremkaldt af en konkret og akut hændelse

(tilsyn 19%, ikke tilsyn 13%).

•

Der er færrest, som arbejder med et arbejdsmiljøproblem, fordi de har fået et påbud eller

lignende - det kan kaldes en ydre årsag, som har fremkaldt en konkret og akut hændelse (tilsyn

15%, ikke tilsyn 3%).

For identiske respondenter i begge undersøgelser:

•

Ca. en måned efter tilsyn (94%)

•

Ca. 3-5 måneder efter tilsyn (95%)

Virksomhederne er i de tre undersøgelser også spurgt om, hvorvidt deres prioritering af

arbejdsmiljøet er ændret det seneste år. De fleste (mellem 56-66%) svarer, at de har en

uændret prioritet. Blandt de, som svarer, at de har givet arbejdsmiljø højere prioriteret

eget højere og højere gælder for de tre datai dsa li ger:

•

Lige efter tilsyn (42%)

•

3-5 måneder efter tilsyn (43%)

•

Uden tilsyn (32%).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Virksomhederne er stillet tre mere generelle spørgsmål om forebyggelse,

medarbejderinddragelse og ønske til niveau i arbejdsmiljøarbejdet.

Både blandt virksomheder med tilsyn og virksomheder uden tilsyn er der flest, som

prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt. Derefter kommer spørgsmålet om

at involvere medarbejderne i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø, og endelig

spørgs ålet o at ar ejds iljøet skal være edre e d regler e kræver i eget høj

grad og i høj grad :

•

Prioriterer virksomheden forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? (tilsyn 88%, ikke tilsyn

87%).

Arbejdstilsynets smiley-ordning

Cirka 80 procent af virksomheder med tilsyn og uden tilsyn kender Arbejdstilsynets smiley-

ordning, og 20 procent gør ikke. Det er cirka to tredjedele af virksomhederne med og uden

tilsyn, der ved, hvor man finder virksomhedens smiley. Henholdsvis 25 og 21 procent af

virksomhederne har selv været inde på hjemmesiden og finde deres smiley. På fem ud af

seks spørgsmål om, hvordan smileyordningen motiverer virksomheden, er der en tendens

til, at virksomheder med tilsyn svarer mere positivt end virksomheder uden tilsyn. Flest

virkso heder akker op o det ere ge erelle udsag o , at det er vigtig for

arbejdspladsen at have en grøn arbejdsmiljø-s

ile

%/ % sa t at grø s ile er et

vigtigt sig al overfor de a satte

%/ % . Færrest akker op o at de ruger

s ile ord i ge til at profilere sig ed

%/ % eller, at de kigger på a dre

virkso heders s ile

%/ % virkso heder ude tils er æv t

først

i parentesen).

Arbejdstilsynets serviceydelser

85 procent af de virksomheder, som har haft tilsyn, kender Arbejdstilsynets hjemmeside,

mens det gælder for 71 procent af de, der ikke har haft tilsyn - henholdsvis 15 procent og

29 procent kender ikke til siden. Godt over halvdelen af de, som kender siden, har også

besøgt den. De fleste bruger hjemmesiden til at holde sig generelt opdaterede, ifm. løsning

af et konkret arbejdsmiljøproblem, som forberedelse til et tilsyn eller til løsning af

problem, som Arbejdstilsynet har påpeget.

58 procent af de virksomheder, som har haft tilsyn, har enten talt med eller hørt om

Arbejdstilsynets call-center, mens det gælder for 46 procent af de virksomheder, der ikke

har haft tilsyn.

Blandt de, som har haft tilsyn og har talt med Arbejdstilsynets call-center, fik 74 procent

e te i eget høj grad eller i høj grad et rug art svar på deres spørgs ål, hvor det

gælder for 63 procent af virksomheder uden tilsyn.

Bygge og anlæg

Alle bygge og anlægsvirksomheder har fået en anden type tilsyn, hvor der med

udgangspunkt i et byggepladstilsyn efterfølgende er gennemført et tilsyn med en konkret

byggevirksomhed på hjemmeadressen. Tilsynet adskiller sig ved, at der ikke gives

reaktioner ved tilsynet på hjemmeadressen andet end ved grove overtrædelser. Bygge og

anlæg er inkluderet i det samlede datamateriale og de steder, hvor bygge og anlæg

adskiller sig fra de øvrige brancher, er det nævnt, og i nogle tilfælde vist i en figur.

•

Bliver medarbejderne involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø) (tilsyn 80%,

ikke tilsyn 87%).

•

Er holdningen på arbejdspladsen, at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver?

(tilsyn 49%, ikke tilsyn 43%).

Virksomhederne er blevet spurgt om, hvad de særligt gerne vil opnå med deres

arbejdsmiljøindsats. Virksomheder med og uden tilsyn svarer generelt nogenlunde ens

–

dog er der en større andel af virksomheder uden tilsyn, der gerne vil opnå højere trivsel

og engagement og trivsel (de to mest valgte):.

•

Højere trivsel og engagement (tilsyn 77%, ikke tilsyn 84%)

•

Lavere sygefravær (tilsyn 60%, ikke tilsyn 63%).

Der er naturligt flere virksomheder med tilsyn (30%), der gerne vil opnå færre

arbejdsulykker og mindske risiko for bøder og påbud fra Arbejdstilsynet end

virksomheder uden tilsyn (23%). Virksomheder med over 100 ansatte vil i højere omfang

opnå færre krænkelser, bedre omdømme, færre arbejdsulykker og færre skader og gener

end virksomheder med under 100 ansatte. Virksomheder med 1-9 ansatte har i mindre

omfang valgt nogen af de forslag, de bliver stillet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Metode

I 2019 (første undersøgelsesår) har kontaktgrundlaget bestået af 4.211 virksomheder for

survey 1a, 1.126 virksomheder for survey 1b og 3.038 virksomheder for survey 2.

Virksomheder

med både

ledersvar og

medarbejdersvar

(V)

152

197

(4%)

(6%)

Survey1a

Dataindsamlingen for survey 1a er sket ved, at bruttolister af virksomheder, der har haft

besøg af Arbejdstilsynet, er blevet beriget med telefonnumre på p-nummer niveau og/eller

cvr-nummer niveau.

Efter berigningsprocessen har selve dataindsamlingen fundet sted. Dataindsamlingen for

survey 1a er foregået igennem opringning til virksomheder, der kort tid forinden har haft

besøg fra Arbejdstilsynet. Under dette opkald forsøger Epinions medarbejdere at komme i

kontakt med en relevant leder eller medarbejder fra virksomheden, der deltog i eller

kender til besøget fra Arbejdstilsynet. Når kontakt til en relevant leder eller medarbejder

opnås, inviteres personen til at deltage i survey 1a enten direkte over telefon eller gennem

et link sendt til e-mail. Personen bliver desuden bedt om at give kontaktoplysninger på en

relevant kollega, der efterfølgende tilsendes en invitation med link til undersøgelsen over

e-mail .

Survey1b

Kontakt-

grundlag

(I)

Survey

Survey 2

Virksomheder

med et leder- eller

medarbejdersvar

(II)

1.247

521

1.489

(30%)

(42%)

(49%)

Virksomheder

med et ledersvar

(III)

Virksomheder

med et

medarbejdersvar

(IV)

317

125

358

(8%)

(10%)

(12%)

4.211

1.226

3.038

1.082

450

1.328

(26%)

(37%)

(44%)

I alle surveys har det for hver virksomhed været muligt for både en repræsentant for

ledelsen og medarbejderne at deltage i undersøgelsen. Svarprocenterne for

undersøgelserne kan derfor udregnes på flere måder alt efter, om udgangspunktet er

mindst ét svar fra virksomheden, svar fra ledere eller svar fra medarbejdere. 30% af

virksomhederne har besvaret survey 1a (leder- og/eller medarbejdersvar), 42% af

virksomhederne har besvaret survey 1b, og 49% af virksomhederne har besvaret survey

Det er lykkedes at opnå en væsentlig højere besvarelse fra ledelsen end fra

medarbejdersiden. Der er relativt få virksomheder, hvor der er opnået dobbeltsvar fra

både medarbejderside og ledelse.

Som konsekvens af opnåelsen er det valgt, at rapporten bygger på ledersvar (kolonne III).

Som ledelsessvar medregnes svar fra ejer, leder og arbejdsmiljøprofessionel.

I kapitel 12 er gennemført en sammenlignende analyse af ledersvar og medarbejdersvar,

som viser, at der kun er forskelle på få spørgsmål.

Grundet omlægning af brugerundersøgelsens metode foretages der ikke

sammenligninger over tid med de tidligere gennemførte brugerundersøgelser.

Survey 1b er udsendt til alle medarbejdere og ledere, der blev rekrutteret til survey 1a i de

første måneder dataindsamlingen kørte.

Survey2

Survey 2 er stillet til en virksomheder uden tilsyn, der

ikke

har haft besøg fra

Arbejdstilsynet i 2 år. Formålet er at undersøge, om der er forskelle i besvarelser for de

spørgsmål, som er stillet i både survey1 og survey 2.

Gruppen med virksomheder uden tilsyn er udtrukket, så den ligner virksomhederne fra

survey 1 i forhold til branche, størrelse og sektor. Stikprøven for survey 2 er udvalgt fra en

bruttoliste overleveret af Arbejdstilsynet bestående af 123.621 unikke virksomheder på p-

nummer niveau. Ud fra bruttolisten er der udtrukket en stikprøve på 3.038 virksomheder.

For en dybere gennemgang af undersøgelsens henvises til metodenotat i bilag til

brugerundersøgelsen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Andre metodiske informationer

I rapporten vises primært frekvensfordelinger i form af figurer. Der er foretaget

krydskørsler med følgende variable:

•

Opdeling på 10 brancheområder

Opdeling efter påbud/forbud, kun vejledning, ingen reaktion

Virksomhedsstørrelse (antal ansatte)

Tilsynscenter

Hvis der er statistisk signifikans samt et markant resultat, er dette kommenteret skriftligt i

rapporten. Hvis der ikke er statistisk signifikans eller signifikans med meget lave

talmæssige forskelle, er resultatet ikke kommenteret. I enkelte tilfælde kommenteres på

ikke signifikante eller ikke markante resultater, fordi dette er et resultat i sig selv.

Krydskørsler er gennemført systematisk i undersøgelse 1a (lige efter tilsyn). I undersøgelse

1b (3-5 måneder efter tilsyn) er respondentgrundlaget for lavt til, at der kan gennemføres

krydskørsler.

I nogle tilfælde refereres til resultater, som ikke er vist i figur eller tabel i rapporten, her

henvises til tabelnummer i bilag 3 med tabelrapport. I enkelte tilfælde kan vi have fjernet

ved ikke

i rapporten, hvorfor de resultater, der refereres, ikke kan findes 100%

sammenligneligt i tabelrapporten.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2: Varsling af tilsynsbesøget

Samlet set angiver 74 procent af de virksomheder, som har haft tilsyn, at have fået besked om

besøget enten via brev (59%) eller på anden vis (17%). 18 procent svarer, at de ikke har fået

besked, og 6 procent svarer

ved ikke

(figur 2.1). Bygge- og anlægsvirksomheder er ikke inkluderet

i kapitlet, da de ikke er varslet.

En større andel af virksomhederne i Tilsynscenter Syd har svaret, at de ikke har fået besked om, at

Arbejdstilsynet ville komme på besøg (27%). [Bilagstabel 158]

Blandt de, der modtog besked om, at Arbejdstilsynet ville komme på besøg, iværksatte 63 procent

en handling, 34 procent gjorde ikke noget, og 3 procent svarer

ved ikke

41 procent af disse virksomheder gennemgik deres Arbejdspladsvurdering (APV) forud for besøget.

Derudover gennemgik 31 procent af virksomhederne deres arbejdsmiljø, og 21 procent

opdaterede deres APV. 34 procent foretog sig ikke noget inden Arbejdstilsynets besøg. (figur 2.2)

Brancherne handlede forskelligt, inden Arbejdstilsynets besøg: [bilagstabel 293]

•

Gennemgik APV vælges af flest fra sundhedsområdet (60%) samt uddannelse og forskning

(51%)

•

Gennemgik arbejdsmiljøet vælges af flest fra anden offentlig service (39%).

•

Opdaterede APV vælges af flest fra sundhedsområdet (45%).

•

Afholdt den årlige drøftelse vælges af flest fra landbruget (27%).

Figur 2.1: Fik I besked om, at Arbejdstilsynet ville komme på besøg,

inden de mødte op? (N= 998)

Ja, vi fik et brev

Ja, vi fik besked om besøget på anden

måde

Nej

Ved ikke

59%

17%

18%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Figur 2.2: Fik beskeden om, at Arbejdstilsynet ville komme på besøg

jer til følgende? (N=758)

Spørgs ålet er ku stillet til virkso heder der e te har svaret ja, vi fik et rev eller ja, vi fik esked o

a de

åde jf. figur .

esøget på

Ja, vi gennemgik vores APV

(arbejdspladsvurdering) (n=311)

Nej - vi foretog os ingenting (n=255)

Ja, vi gennemgik vores arbejdsmiljø inden

besøget (n=234)

Ja, vi opdaterede vores APV (n=157)

21%

13%

12%

10%

20%

30%

40%

34%

41%

•

Gennemførte en eller flere forbedringer vælges af flest fra sundhedsområdet (23%) sammen

med landbrug (20%) og uddannelse og forskning (22%).

•

Foretog sig ingenting vælges af flest fra transport (43%) samt kontor og administration (43%).

31%

Ja, vi afholdt den årlige drøftelse (n=95)

Ja, vi gennemførte en eller flere forbedringer af

arbejdsmiljøet (n=88)

Ved ikke (n=22)

50%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2: Varsling af tilsynsbesøget

Størstedelen af de virksomheder (63%), der oplever, de er blevet varslet, søgte ikke information om arbejdsmiljø inden

besøget fra Arbejdstilsynet, 33 procent søgte information, og 4 procent svarer

ved ikke

Af de virksomheder, der søgte arbejdsmiljøinformation, besøgte flest Arbejdstilsynets hjemmeside amid.dk (14%). Derudover

kontaktede 7 procent interne konsulenter, 6 procent søgte viden eksternt, og 5 procent kontaktede Arbejdstilsynet. (figur

2.3). De, som svarer

a det ,

dækker fx over ledelse og medarbejdere talte sammen, forberede medarbejdere, tale med

andre arbejdsmiljøgrupper, tjekke APV, ÅD og organisering af AMO.

Der er flest inden for sundhedsområdet, som har søgt arbejdsmiljøinformation inden tilsynet, og færrest i transport og

landbrug (se figur 2.7 på næste side)

64 procent har læst det materiale, som de fik henvisning til ved varslingen, 24 procent har ikke, og 12 procent svarer 'ved

ikke'. (figur 2.4). På næste side (figur 2.8) fremgår, at det er i landbruget, at klart færrest har læst materialet, mens der kun er

mindre forskelle mellem de øvrige ni brancher. (ved ikke er udeladt i figur 2.8, derfor fremgår af figur 2.8, at der er 73%, som

har læst)

40 procent vurderer, at materialet er brugbart, 16 procent at materialet motiverede dem til at forberede sig til besøget, og

6% svarer, at materialet fik dem til at overveje nye arbejdsmiljøtiltag forud for besøget. Endelig angiver 16 procent af

virksomhederne, at materialet ikke gjorde nogen forskel for dem, og 3 procent at det ikke var relevant for dem. (figur 2.4)

Figur 2.3: Fik jeres viden om, at der ville komme et

besøg fra Arbejdstilsynet, jer til at søge

arbejdsmiljøinformation inden besøget? (N=758)

Spørgs ålet er ku stillet til de virkso heder, der e te har svaret ja, vi fik et rev eller ja, vi fik esked

esøget på a de

åde jf. figur .

Nej - vi søgte ikke viden (n=479)

Ja - vi besøgte hjemmesiden

www.amid.dk (tidligere at.dk) (n=107)

14%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

63%

Ja - vi kontaktede interne konsulenter

(n=56)

Ja - vi søgte viden uden for

virksomheden (eksternt) (n=47)

Ja - vi kontaktede Arbejdstilsynet

(n=41)

Andet (n=26)

Ved ikke (n=32)

70%

Figur 2.4: Har I læst materialet, og hvad mener I

om dette materiale? (N=587)

Spørgs ålet er ku stillet til de virkso heder, der har svaret ja, vi fik et rev jf. figur .

Figur . : Hvis vi selv ku

(N=1082)

e este

e, vil vi foretrække…

Alle virksomheder er spurgt om,

hvordan de foretrækker at blive

varslet. 55 procent vil foretrække, at

Arbejdstilsynet varsler, at de kommer

og/eller aftaler en bestemt dato. 29

procent af virksomhederne

foretrækker som det er nu, hvor de

varsles, men ikke til en bestemt dato.

En lille del på 7 procent ville

foretrække, at Arbejdstilsynet slet

ikke varsler besøget og 9 procent 'ved

ikke'. (figur 2.5)

Materialet er brugbart (n=236)

Nej, vi har ikke læst materialet (n=141)

Materialet motiverede os til at forberede

os på besøget (n=95)

Materialet gjorde ingen forskel for os

(n=92)

Materialet fik os til at overveje nye

arbejdsmiljøtiltag forud for besøget (n=34)

Materialet var ikke relevant for os (n=19)

Ved ikke (n=70)

16%

12%

20%

40%

24%

At Arbejdstilsynet varsler, at de kommer og

også varsler/aftaler en dato

At Arbejdstilsynet varsler, at de kommer,

men

•

relevant

hvornår (som nu)

ikke varsler

(15%).

At Arbejdstilsynet slet ikke varsler

Ved ikke

10%

20%

30%

40%

50%

29%

55%

60%

40%

60%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2: Varsling af tilsynsbesøget

Figur 2.7: Virksomheder der har søgt

arbejdsmiljøinformation inden besøget fordelt

på ra he =

Ved ikke er udeladt

Spørgs ålet er ku stillet de virkso heder, der har svaret ja, vi fik et rev jf. figur .

Figur 2.8: Virksomheder der har læst materialet,

som der henvises til i varsling af tilsyn, fordelt på

ra he =

Ved ikke er udeladt

Spørgs ålet er ku stillet de virkso heder, der e te har svaret ja, vi fik et rev eller ja, vi fik

esked o

esøget på a de

åde jf. figur .

Sundhedsområdet

Uddannelse og forskning

Socialområdet

Kontor og kommunikation

Anden offentlig service

Total

Detail og service

Industri og forsyning

Landbrug

Transport

20%

40%

64%

Socialområdet

Transport

Uddannelse og forskning

Total

Industri og forsyning

Detail og service

Kontor og kommunikation

Sundhedsområdet

Anden offentlig service

Landbrug

88%

48%

82%

80%

40%

73%

35%

72%

34%

72%

32%

71%

29%

70%

23%

70%

23%

31%

40%

60%

80%

100%

20%

40%

60%

80%

100%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3: Tilsynet; deltagelse, vurdering og udbytte

94 procent af de virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet, var selv til stede under tilsynet [bilagstabel 3].

Størstedelen af virksomhederne havde en repræsentant for ledelsen og/eller en ejer til at deltage i Arbejdstilsynets besøg

(figur 3.1).

Virksomheder med 1-9 ansatte havde i større omfang kun ejeren til stede under tilsynet. I de større virksomheder deltog

lederrepræsentanter, medarbejdere, som er ansat til at arbejde med arbejdsmiljø og arbejdsmiljørepræsentanter i større

omfang i Arbejdstilsynets besøg [bilagstabel 89]. I brancherne landbrug (70%) og bygge og anlæg (59%) er der flere ejere som

deltager [bilagstabel 290).

53 procent - lidt over halvdelen af virksomhederne - vurderer, at de alt i alt enten har haft et

eget stort

eller

stort

udbytte af Arbejdstilsynets besøg. 39 procent svarer, at de

hverke

har fået et stort eller

lille

udbytte af besøget. Kun 7

procent af virksomhederne mener, at de har fået et

lille

eller

eget lille

udbytte af besøget (henholdsvis 4% og 3%) (figur

3.2).

I figur 3.3 (næste side) vises fordelingen af de, som svarer

eget stort

stort

på spørgsmålet om udbytte af

tilsynsbesøget fordelt på brancher. Der er flest fra bygge og anlæg og socialområdet, som har haft et positiv udbytte (64 og

63%). Transport og øvrige serviceydelser er med 45 procent placeret i den mindst positive ende [bilagstabel 35].

Leder/chef/direktør mv.

(repræsentant for ledelsen) (n=702)

65%

Figur 3.1: Hvem fra jeres arbejdsplads

deltog i Arbejdstilsynets besøg? (N=1082)

Ejer (n=328)

30%

Arbejdsmiljørepræsentant, tidligere

sikkerhedsrepræsentant (n=291)

Almindelig

ansat/medarbejderrepræsentant/tilli

dsrepræsentant (n=270)

En medarbejder som er ansat til at

arbejde med arbejdsmiljø,

arbejdsmiljøleder/chef,

sikkerhedsleder, HR-ansat (n=201)

Andre (n=112)

10%

27%

25%

Figur 3.2: Hvordan vurderer du jeres udbytte af besøget fra Arbejdstilsynet alt i alt?

(N=1082)

19%

11%

42%

39%

4% 3%1%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Meget stort

Stort

Hverken stort eller lille

Lille

Meget lille

Ved ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3: Tilsynet; deltagelse, vurdering og udbytte

Figur 3.3: Hvordan vurderer du jeres udbytte af besøget fra

Ar ejdstilsy et alt i alt? Fordelt på ra he svarkategorier

og stort ud ytte, ved ikke er udeladt =

eget stort

Bygge og anlæg

Socialområdet

Uddannelse og forskning

Total

Landbrug

58%

64%

63%

54%

53%

Sundhedsområdet

Detail og service

Kontor og kommunikation

Industri og forsyning

Anden offentlig service

Transport

20%

40%

52%

51%

49%

45%

60%

80%

100%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3: Tilsynet; deltagelse, vurdering og

udbytte

Der er stillet seks spørgsmål om tilsynsbesøget og den tilsynsførende. Flest virksomheder bakker op

om udsagnet, at den tilsynsførende forklarede årsagen til besøget på en klar og forståelig måde, hvor

pro e t svarer i eget høj grad og i høj grad figur . .

Virksomheder, der har fået en formel eller materiel afgørelse, synes i lidt mindre omfang at have fået

forklaret årsagen til besøget på en klar og forståelig måde (82%) sammenlignet med virksomheder, der

har fået e vejled i g

% eller i ge reaktio

% [ ilagsta el

] I eget høj grad og i høj

grad .

De følgende tre spørgsmål vurderes nogenlunde ens:

•

75 procent af virksomhederne synes

meget høj

grad

eller

høj

grad ,

at den tilsynsførende havde

fokus på de gode ting, de havde gjort for arbejdsmiljøet. Virksomheder, der har fået en formel eller

materiel afgørelse, angiver i mindre omfang, at den tilsynsførende havde fokus på de gode ting

(67%) [bilagstabel 166].

•

77 procent af virksomhederne synes

meget høj

grad

eller

høj

grad ,

at de fik en god forklaring

på risikoen ved de arbejdsmiljøproblematikker, som den tilsynsførende havde fokus på. De

brancher, der i størst omfang oplever at have fået en god forklaring, er transport (87%) og

socialområdet (86%) [bilagstabel 299].

•

74 procent af virksomhederne synes

meget høj

grad

eller

høj

grad ,

at den tilsynsførende havde

fokus på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer. Der er en mindre tendens til, at virksomheder

med over 100 ansatte i højere grad oplever, at tilsynsførende fokuserede på væsentlige

arbejdsmiljøproblemer [bilagstabel 97]. Den branche, der i størst omfang oplever, at der er blevet

fokuseret på væsentlige arbejdsmiljøproblematikker, er socialområdet (86%) [bilagstabel 298].

Noget færre

% vurderer i eget høj grad eller i høj grad , at de tils sføre de gav releva te

eksempler på, hvordan virksomhedens arbejdsmiljøproblemer kan løses.

Færrest virksomheder bakker op om udsagnet, at de selv inddrog et eller flere problemer, som de anså

for relevante (51%). Virksomheder, der har fået en vejledning fra Arbejdstilsynet, inddrog i større

omfang selv relevante problemer (70%) sammenlignet med virksomheder, der ikke har fået nogen

reaktion (57%), og virksomheder, der har fået en formel eller materiel afgørelse (44%) [bilagstabel

] I eget høj grad og i høj grad .

Figur 3.4: Vurdér følgende udsagn om tilsynsbesøget fra

Arbejdstilsynet (N=1082)

Den tilsynsførende forklarede årsagen til

besøget på en klar og forståelig måde

43%

41%

10%

Den tilsynsførende havde også fokus på de

gode ting, vi har gjort for vores arbejdsmiljø

36%

39%

14% 4% 4% 3%

Vi fik en god forklaring på risikoen ved de

arbejdsmiljøproblemer, som den

tilsynsførende havde fokus på

32%

45%

14%

Den tilsynsførende fokuserede på de

væsentligste arbejdsmiljøproblemer

30%

44%

16% 3% 2%5%

Den tilsynsførende gav relevante eksempler

på, hvordan vores arbejdsmiljøproblemer

kan løses?

27%

38%

20%

4% 4% 6%

Vi inddrog selv et eller flere problemer, som

vi anså for relevante

20%

31%

23%

14%

20%

40%

60%

80%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3: Tilsynet; deltagelse, vurdering og udbytte

Virksomhederne har vurderet yderligere fem spørgsmål om deres udbytte af tilsynsbesøget. Neden for refereres

pri ært til a dele , so svarer i eget høj grad eller i høj grad , og so e t digt ka ru ri eres so positive

besvarelser. (figur 3.5)

Der er flest virksomheder (79%), som angiver, at de allerede havde styr på deres arbejdsmiljø.

Figur 3.5: Vurdér følgende udsagn om jeres udbytte

af tilsynsbesøget fra Arbejdstilsynet. (N=1082)

Vi havde allerede styr på vores

arbejdsmiljø

33%

46%

18% 1%1%

57 procent af virksomhederne har anvendt den vejledning, som de fik fra den tilsynsførende. Virksomheder, der

har fået en formel eller materiel afgørelse (69%), anvendte i større omfang vejledningen, end virksomheder, der

har fået vejledning (62%) og ingen reaktion (57%) [bilagstabel 171].

47 procent blev motiveret til at arbejde endnu mere med deres arbejdsmiljø. Virksomheder, der har modtaget

vejled i g , lev i større o fa g otiveret til at ar ejde ed ar ejds iljø

% sa

e lig et ed

virksomheder, der har fået formel eller materiel afgørelse (45%) eller ingen reaktion (51%) [bilagstabel 169]. De

brancher, der i størst omfang blev motiveret til at arbejde med arbejdsmiljø, er socialområdet (59%) og bygge og

anlæg (62%) [bilagstabel 303].

Vi har anvendt den vejledning, som vi fik

fra den tilsynsførende

Vi har forbedret vores arbejdsmiljø ved at

anvende den tilsynsførendes vejledning

under tilsynet

Vi blev motiveret til at arbejde endnu mere

med vores arbejdsmiljø

21%

36%

21%

6% 9% 7%

16%

28%

8% 14% 8%

15%

32%

31%

9% 8% 4%

44 procent af virksomhederne har forbedret deres arbejdsmiljø ved at anvende den vejledning, som de fik af den

tilsynsførende vejledning under tilsynet. Virksomheder, der har fået en formel eller materiel afgørelse (54%), har i

større omfang forbedret arbejdsmiljøet sammenlignet med de virksomheder, der har fået vejledning (47%) og

ingen reaktion [bilagstabel 239]. Virksomheder, der har haft tilsyn fra Tilsynscenter Øst (48%) og Tilsynscenter Syd

(49%), har i lidt større omfang forbedret deres arbejdsmiljø ved at anvende vejledningen fra tilsynet sammenlignet

med Tilsynscenter Nord (44%) [bilagstabel 172].

35 procent af virksomhederne fik igangsat arbejdsmiljøaktiviteter efter Arbejdstilsynets besøg. Virksomheder, der

har fået en formel eller materiel afgørelse (49%), igangsatte i større omfang arbejdsmiljøaktiviteter end

virksomheder, der har fået vejledning (40%) og ingen reaktion (31%) [bilagstabel 237]. De brancher, der i størst

omfang igangsatte aktiviteter efter besøget, er bygge og anlæg (52%) og anden offentlige service (49%) [bilagstabel

304].

Det ses af besvarelserne, at det ikke kun er andelen af positive besvarelser, som er vigende ned gennem de fem

spørgs ål, det er også især a dele e so svarer slet ikke , der er stige de.

Virksomhederne (47%) svarer i lidt større omfang, at ledelsen er blevet mere opmærksom på arbejdsmiljøet, end at

medarbejderne (39%) er blevet det (figur 3.6).

Der er en tendens til, at øgning i opmærksomheden på arbejdsmiljøet hos ledelsen og medarbejderne falder med

virksomhedsstørrelse.

Arbejdstilsynets besøg fik os til at

igangsætte arbejdsmiljøaktiviteter

14%

21%

28%

12%

19% 5%

20%

40%

60%

80%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Figur 3.6: Vurdér følgende udsagn om effekterne af

besøget fra Arbejdstilsynet (N=1082)

Ledelsen er blevet mere opmærksom på

arbejdsmiljøet

15%

32%

7% 10% 4%

Medarbejderne er blevet mere

opmærksomme på arbejdsmiljøet

12%

27%

37%

8% 10% 6%

20%

40%

60%

80%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3: Tilsynet; deltagelse,

vurdering og udbytte

Figur 3.7 viser øget opmærksomhed på arbejdsmiljø blandt

henholdsvis ledere og medarbejdere

–

som en effekt af tilsynet. I

gennemsnit rapporterer 48 procent af virksomhederne en positiv

effekt for ledelsen og 41 procent en positiv effekt for

edar ejder e i eget høj grad eller i høj grad .

Bygge og anlæg rapporterer både for ledelse (66%) og

medarbejdere (61%) den største effekt.

Sundhedsområdet placerer sig også højt med henholdsvis 62

procent (ledelse) og 56 procent (medarbejdere).

Anden offentlig service ligger også højt på begge dimensioner med

59 procent (ledelse) og 44 procent (medarbejdere).

Transport rapporterer, både for ledelse (39%) og medarbejdere

% , de laveste effekt e te i eget høj grad eller i høj grad .

Der er især e stor a del, so ikke ser oge effekt hos ledelse i

ri ge grad eller slet ikke .

Landbrug placerer sig i den lave ende for effekt for medarbejdere

(34%) og i midten for effekt for ledelse (46%).

Uddannelse og forskning, socialområdet, detail og service placerer

sig i midterfeltet for både effekt for ledelse og medarbejdere.

Industri og forsyning samt kontor og kommunikation placerer sig

lavt for effekt for medarbejdere og lidt højere på effekt for ledelse.

Figur 3.7: Vurdér følgende udsagn om effekterne af besøget fra Arbejdstilsynet

Ved ikke er udeladt

Bygge og anlæg

66%

62%

59%

50%

46%

45%

44%

29%

30%

33%

32%

41%

25%

22%

24%

33%

18%

13%

29%

14%

Ledelsen er blevet mere opmærksom på

arbejdsmiljøet (N=1041)

Sundhedsområdet

Anden offentlig service

Detail og service

Socialområdet

Landbrug

Kontor og kommunikation

Industri og forsyning

Uddannelse og forskning

Transport

44%

39%

61%

56%

44%

42%

37%

35%

34%

26%

10%

20%

30%

40%

42%

50%

36%

38%

44%

24%

36%

37%

31%

30%

39%

49%

36%

46%

20%

Medarbejderne er blevet mere opmærksomme

på arbejdsmiljøet (N=1022)

Bygge og anlæg

Sundhedsområdet

Uddannelse og forskning

Anden offentlig service

Detail og service

Socialområdet

Industri og forsyning

Kontor og kommunikation

Landbrug

14%

17%

20%

13%

25%

21%

30%

32%

Det skal tages med i betragtning, at det er ledelsesrepræsentanter /

arbejdsmiljøprofessionelle, som har svaret på effekt både for

ledelse og medarbejdere.

Transport

60%

70%

80%

90%

100%

I meget høj grad eller høj grad

I nogen grad

I ringe grad eller slet ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3

–

Tilsynet, større udbytte?

I undersøgelsen er virksomhederne spurgt til, hvad Arbejdstilsynet kan gøre for, at

udbyttet af tilsynsbesøgende kan blive bedre.

Til dette har pro e t svaret at Tils et fu gerer godt so det er , pro e t svarer

ved ikke , og pro e t har valgt at e tte de tekst oks, so giver ulighed for at

skrive i et åbent kommentarfelt.

Den tematiske analyse af udsagn, som præsenteres neden for, er således ikke

repræsentativ for den samlede population af virksomheder i undersøgelsen. Analysen er

gennemført på baggrund af udsagn fra de 25 procent, som har benyttet tekstfeltet, og

den opsummerer kun de mest anvendte forslag.

Varsling af besøget

Mange blandt de virksomhederne, som har skrevet en tekst, har fokus på at udbyttet af

tilsynsbesøget kunne blive bedre, hvis Arbejdstilsynet varslede besøget. Virksomheder

begrunder blandt andet dette med, at relevante personer i deres virksomhed ikke kunne

være til stede under tilsynet, og at tilsynet pressede deres arbejdsdag enten pga. aftalte

møder på dagen eller pga. for lidt personale (i fx butikker eller institutioner).

Derudover er der flere, der efterspørger en tidsramme for besøgets varighed, så

virksomheden kan planlægge/omlægge resten af dagen og udsætte møder eller lignende.

Flere af virksomhederne nævner yderligere, at tilsynet ville give et større udbytte, hvis

det ikke lå i ferieperioder, da flere relevante personer i deres virksomhed ikke kunne

være til stede under besøget.

Nogle få virksomheder mener, at besøget ikke skal varsles, da det giver tid til

forberedelse, som kan resultere i, at Arbejdstilsynet ikke får det reelle billede af

virksomhedens arbejdsmiljø. Nogle nævner også, at de får varsling (for) lang tid før

besøget.

Dagsorden

Nogle af virksomhederne efterspørger, at der er mere klare rammer og struktur ved

tilsynsbesøget. Det kan fx være i form af, at der foreligger en dagsorden med emner,

som vil blive taget op eller en plan for, hvad den tilsynsførende ønsker at gennemgå.

Mere vejledning og dialog samt konkrete løsninger på påbud

Nogle af virksomhederne skriver, at de godt kunne tænke sig mere dialog, samt flere

konkrete eksempler og løsninger på de påbud, de bliver givet. Fx nævnes ordet sparring.

Derudover er der virksomheder, der efterspørger en mere løbende vejledning, hvor

opfølgning af tilsynet indgår.

Branchekendskab og kompetence

Nogle virksomheder har benyttet kommentarboksen til at påpege, at det ville give bedre

udbytte af tilsynet, hvis den tilsynsførende havde et bedre kendskab til brancherne, da

det kan give mere målrettet vejledning samt fokus på virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4: Under tilsynet; dialog og viden,

samt varighed

Der er stillet fem spørgsmål om dialog, hvordan virksomhederne oplever sig behandlet, tilsynets varighed

samt læring og handleparathed.

Nede for refereres pri ært til a dele , so svarer i eget høj grad eller i

høj grad , og so e t digt ka ru ri eres so positive esvarelser. figur .

Næsten alle virksomheder (87%) svarer, at de har fået en fair og professionel behandling af Arbejdstilsynet.

Virksomheder, der har fået påbud/forbud, oplever i lidt lavere omfang at have fået en fair og professionel

behandling (80%)

[bilagstabel 244].

Den branche, hvor flest oplever at have fået en fair og professionel

behandling, er landbrug (93%). Branchen, der oplever det i lavest omfang, er sundhedsområdet (65%)

[bilagstabel 311].

Det er ligeledes næsten alle virksomheder (86%), der vurderer at have haft en god dialog med Arbejdstilsynet

om arbejdsmiljø. Virksomheder, der har fået påbud/forbud, oplever i lidt mindre omfang at have haft en god

dialog (82%)

[bilagstabel 243].

Virksomheder, som har haft tilsyn af Tilsynscenter Syd, oplever at have haft en

lidt bedre dialog (91%) end Tilsynscenter Øst (88%) og Tilsynscenter Nord (85%)

[bilagstabel 176].

brancher, som i størst omfang oplever at have haft en god dialog, er transport (97%) og socialområdet (95%).

De, som oplever det i lavest omfang, er sundhedsområdet (79%)

[bilagstabel 310).

Godt to tredjedele (69%) vurderer, at tiden, de brugte på tilsynet, var givet godt ud. De virksomheder, der har

fået en formel eller materiel afgørelse, oplever i lidt lavere omfang, at tiden, der blev brugt på tilsynet, var

givet godt ud (62%)

[bilagstabel 247].

Godt to tredjedele (70%) er i stand til at handle på baggrund af den viden, de har fået om arbejdsmiljø. De

virksomheder, der har fået en formel eller materiel afgørelse, oplever i lidt mindre omfang at være i stand til

at handle på baggrund af den viden, de har fået (66%)

[bilagstabel 246].

Lidt over halvdelen har fået en større viden om arbejdsmiljø (53%). Virksomheder med over 100 ansatte

oplever i mindre grad at have fået en større viden (39%)

[bilagstabel 111].

Størstedelen (85%) vurderer, at tilsynets varighed er tilpas, 12 procent svarer, at det er for langt, og 1% at det

er for kort. (figur 4.2). Virksomheder, der synes at tilsynets varighed er for lang, er stigende med stigning i

virksomhedsstørrelse

[bilagstabel 114].

De virksomheder, der har fået en formel eller materiel afgørelse

oplever i lidt højere omfang, at tilsynets varighed var for lang (21%)

[bilagstabel 248].

Figur 4.1: I hvilken grad er du enig i følgende: (N=1082)

Vi har fået en fair og professionel behandling i

kontakten med Arbejdstilsynet

47%

40%

10%

Vi har haft en god dialog med Arbejdstilsynet om

vores arbejdsmiljø

44%

42%

10%2% 1%

Den tid, vi brugte på tilsynet, var godt givet ud

33%

36%

22%

Vi er i stand til at handle på baggrund af den viden, vi

har fået om arbejdsmiljø

28%

42%

22%

3% 2% 3%

Vi har fået en større viden om arbejdsmiljø

21%

32%

34%

7% 5% 2%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Figur 4.2: Hvordan vurderer du tilsynets varighed? (N=1082)

For langt

Tilpas længde

For kort

Ved ikke

20%

40%

60%

80%

100%

12%

85%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5: Holdning til Arbejdstilsynet

Virksomheder, med og uden tilsyn, er på baggrund af deres kendskab til Arbejdstilsynet

blevet spurgt om, hvordan de synes syv forskellige betegnelser passer på Arbejdstilsynet.

For de virksomheder, der ikke har haft tilsyn i mere end to år, bygger vurderingen enten

på deres eget ældre kendskab til Arbejdstilsynet, det kan bygge på kontakt med call-

center / hjemmeside, eller det bygger på det, som de hører andre (virksomheder) siger

om Arbejdstilsynet / den offentlige mening om Arbejdstilsynet.

For de virksomheder, der har haft tilsyn, bygger vurderingen formentlig mest på deres

egen nylige kontakt til Arbejdstilsynet, men det må formodes, at det, de hører fra andre

(virksomheder), og den bredere offentlige mening, også vil komme ind over vurderingen.

Samlet set er der, blandt de der har haft tilsyn, stor opbakning bag de syv betegnelser,

som i figur 5.1 er sorteret efter andelen, der svarer positivt. Mellem 74-88 procent svarer

e te i eget høj grad eller i høj grad .

Bla dt de, der ikke har haft tils , er a dele , der svarer i

grad , elle

-74 procent.

eget høj grad eller i høj

Figur 5.1: Baseret på dit kendskab til Arbejdstilsynet, hvordan synes du så, at

følge de eteg elser passer på Ar ejdstilsy et? Ved ikke er udeladt

Ved ikke udgør alt efter dimension mellem 2-9 % for besvarelser 3-5 måneder efter tilsyn og 16-32 % for virksomheder uden tilsyn

Professionel Troværdig

3-5 måneder efter tilsyn (N=436)

Uden tilsyn (N=1077)

3-5 måneder efter tilsyn (N=440)

Uden tilsyn (N=1050)

3-5 måneder efter tilsyn (N=440)

Uden tilsyn (N=1114)

3-5 måneder efter tilsyn (N=439)

Uden tilsyn (N=1053)

3-5 måneder efter tilsyn (N=434)

Uden tilsyn (N=970)

3-5 måneder efter tilsyn (N=435)

Uden tilsyn (N=1061)

3-5 måneder efter tilsyn (N=409)

Uden tilsyn (N=897)

10%

12%

15%

33%

57%

30%

52%

29%

50%

47%

53%

24%

52%

28%

20%

29%

10% 3%

17%

3% 1%

5% 1%

Kompetent

Relevant

27%

55%

26%

55%

28%

48%

16%

Lydhør

Der er således en systematisk

–

om end ikke meget stor - forskel på virksomhedernes

vurdering, hvor de, der har haft tilsyn, er mere positive end de, som ikke har haft tilsyn

i de for de se este to år. For de, der er ude tils , er det åde a dele , so svarer i

oge grad og slet ikke , der er større.

Den største forskel på virksomhederne med og uden tilsyn er betegnelsen lydhør, hvor 74

pro e t af virkso heder ed tils i eget høj grad eller høj grad e er, at

betegnelsen passer, sammenlignet med virksomheder der ikke har fået tilsyn med 51

procent. Det giver mening ud fra, at det kan være sværere at have en oplevelse af

Arbejdstilsynet som lydhøre, hvis det er længe siden, man har haft kontakt og fx ikke

anvender Arbejdstilsynets serviceydelser.

Besvarelserne peger samlet set i retning af, at det gør en positiv forskel for en

virksomheds syn på Arbejdstilsynet, at den har et tilsyn.

20%

25%

42%

58%

59%

24%

51%

20%

30%

40%

50%

60%

50%

36%

11% 2%

15%

24%

23%

31%

4% 1%

7% 1%

90%

100%

Tilgængelig

Faglig

70%

80%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6: Påbud og forbud

–

klarhed og

begrundelse mm.

I figur 6.1 vurderer de virksomheder, som har fået en påbud/forbud ved tilsynet (ca. 24% af

virksomhederne), seks udsagn om afgørelserne.

Alle udsag e e esvares positivt, elle

høj grad .

pro e t svarer sa let i

eget høj grad eller i

Figur 6.1: Vurdér følgende udsagn om de skriftlige afgørelser, fx

påbud og forbud, I har modtaget efter besøget fra

Arbejdstilsynet.

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved tilsynet (en måned efter tilsynet).

Det fremgår klart af afgørelserne, hvad vi skal bringe i

orden (N=259)

39%

51%

8%1%

Flest og næsten alle virksomheder (90%), bakker op om udsagnet, at det fremgår klart af

afgørelserne, hvad de skal bringe i orden.

86 procent vurderer, at det fremgår klart, hvilke opgaver de skal løse ud over

arbejdsmiljøproblemerne, fx inddrage ansatte og melde tilbage til Arbejdstilsynet, og 78 procent at

afgørelserne begrundes på en let og forståelig måde, og 75 procent at det er let at få overblik over

indholdet i de skriftlige afgørelser.

Lidt færre (66%) bakker op om, at den tilsynsførende gav relevante eksempler på, hvordan

afgørelserne kan løses, og at den tilsynsførende gav relevante eksempler på, hvordan vi kan

forbedre arbejdsmiljøet på de områder, hvor vi fik påbud/forbud (68%).

Set på tværs af de seks spørgs ål er der i ge eller æste i ge , so svarer slet ikke , og få der

svarer i ri ge grad . På de to spørgs ål o , at Ar ejdstils et giver ekse pler, er der dog flere

% so svarer i ri ge grad og også ogle so svarer slet ikke .

Store virksomheder med over 100 ansatte vurderer i lavere omfang end mindre virksomheder, at

afgørelserne begrundes på en let og forståelig måde (60%) mod gennemsnittet på 78%

[bilagstabel

117]

og i mindre omfang, at den tilsynsførende gav relevante eksempler på hvordan afgørelserne

skal løses (44%) mod 10-34 ansatte (66%), 35-99 ansatte (67%) og 1-9 ansatte (76%)

[bilagstabel

120).

Det fremgår klart, hvilke opgaver vi skal løse ud over

arbejdsmiljøproblemerne, fx inddrage ansatte og

melde tilbage til Arbejdstilsynet (N=230)

31%

45%

17%

2% 4%

Afgørelserne begrundes på en let og forståelig måde

(N=259)

27%

51%

17%

3%1%

Den tilsynsførende gav relevante eksempler på,

hvordan vi kan forbedre arbejdsmiljøet på de

områder, hvor vi fik påbud/forbud (N=259)

26%

42%

21%

6% 2%

Det er let at få overblik over indholdet i de skriftlige

afgørelser (N=259)

26%

49%

18%

3% 3%

Den tilsynsførende gav relevante eksempler på,

hvordan afgørelserne kan løses (N=259)

26%

40%

24%

5% 3%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.3: Hvad gjorde I for at løse arbejdsmiljøproblemerne?

(N=133)

Kapitel 6: Påbud og forbud

–

løst problemet

I undersøgelsen 3-5 måneder efter tilsynet svarer 59 procent af virksomhederne, at de løste det/de

ar ejds iljøpro le er, so Ar ejdstils et havde givet på ud/for ud o fuldt og helt , og pro e t løste de

i høj grad . pro e t svarer i oge grad , og ku é pro e t af virkso heder e svarer, at de slet ikke har løst

arbejdsmiljøproblemerne (figur 6.2).

Når det handler om, hvad virksomheden gjorde for at løse arbejdsmiljøproblemet/arbejdsmiljøproblemerne, er

der sat en række valgmuligheder op, og virksomheden har kunnet give flere svar. Der er flest, der ændrede en

eller flere arbejdsprocesser, anskaffede et teknisk hjælpemiddel/værnemidler, ændrede en maskine eller

anskaffede sig en ny maskine og/eller arbejdede med at ændre adfærd (figur 6.3).

Der er færre, som har anvendt en ekstern virksomhed/leverandør, som hjalp dem med at løse problemerne og

endnu færre, hvor det var den eksterne virksomhed/leverandør, som løste problemerne. Der er også få, der har

anvendt en intern arbejdsmiljørådgiver.

Da virksomhederne har svaret generaliseret og på tværs af de påbud, som er givet, og da der er relativ få

besvarelser i denne del af undersøgelsen, er det ikke muligt, at koble løsninger med forskellige typer af

overordnede arbejdsmiljøproblemer, som fx MSB (muskel-skelet-besvær), PSYK (psykiske arbejdsmiljøproblemer),

ulykker, kemi osv.

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved tilsynet (3-5 måneder efter

tilsynet).

Vi ændrede i en eller flere arbejdsprocesser

(n=41)

Vi anskaffede et teknisk

hjælpemiddel/værnemidler (n=36)

Vi ændrede en maskine eller anskaffede en

ny maskine (n=35)

27%

31%

26%

Vi arbejdede med at ændre adfærd (n=28)

En ekstern virksomhed/leverandør/rådgiver

hjalp os med at løse det (n=19)

Vi arbejdede med at skabe kulturforandringer

(n=16)

En intern arbejdsmiljørådgiver fra

virksomheden hjalp os med at løse det (n=13)

Vi forbedrede samarbejdet (n=8)

Vi omorganiserede eller ansatte

medarbejdere i virksomheden (n=8)

Vi stoppede med at udføre en eller flere

arbejdsprocesser (n=6)

En ekstern virksomhed/leverandør/rådgiver

kom og løste det for os (n=6)

En intern arbejdsmiljørådgiver fra

virksomheden kom og løste det for os (n=6)

Ingen af disse (n=10)

14%

21%

12%

10%

Figur 6.2: I hvilken grad løste I det/de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet gav

påbud/forbud om? (N=133)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved tilsynet (3-5 måneder efter tilsynet).

59%

31%

1% 1%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Fuldt og helt

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Andet (=19)

10%

14%

20%

30%

40%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6: Påbud og forbud

–

enig i problem og

påbud, anvender fortsat

Virksomhederne er blevet spurgt, om de er enige i, at de havde et eller flere arbejdsmiljøproblemer, som

skulle løses. pro e t er e te

eget e ig eller e ig i, at de havde et ar ejds iljøpro le , der skulle

løses, pro e t svarer hverke e ig eller ue ig , og pro e t er e te ue ig eller Meget ue ig . figur

6.4)

Virksomhederne er også spurgt om, hvor rimeligt de dengang syntes, det var, at virksomheden fik

på ud/for ud. pro e t af virkso heder e s es, at på uddet/for uddet var ri eligt eller eget

ri eligt , de fleste svarer dog ri eligt. pro e t s es, at det hverke var ri eligt eller uri eligt , og

s es, at på uddet/for uddet var uri eligt eller eget uri eligt figur . .

Figur 6.4: Hvor enig er du i, at virksomheden havde et eller flere

arbejdsmiljøproblemer, som skulle løses? (N=133)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved tilsynet (3-5 måneder efter tilsynet).

23%

49%

23%

4%2%1%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

Der er således en lidt større opbakning om, at virksomhederne havde et arbejdsmiljøproblem, end der er

opbakning bag, at det var rimeligt, at virksomheden fik et påbud.

3-5 måneder efter tilsyn anvender en stor del af virksomhederne fortsat den eller de løsninger, som de satte i

værk, da de fik påbud/forbud. 54 procent af virksomhederne anvender fuldt og helt den eller de løsninger,

so de satte i værk, da de fik på ud/for ud, og pro e t a ve der stadig løs i ger e i eget høj grad

eller i høj grad . Ku pro e t a ve der løs i ger e i oge grad eller i egræ set grad , og i ge

a ve der de slet ikke figur . .

Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere, om løsningen af de påpegede arbejdsmiljøproblemer har

for edret deres ar ejds iljø. pro e t af virkso heder e vurderer, at løs i ge i eget høj grad eller i

høj grad har for edret deres ar ejds iljø, pro e t at løs i ge i oge grad har for edret deres

ar ejds iljø, pro e t at løs i ge i ri ge grad eller slet ikke har for edret ar ejds iljøet og pro e t

ved ikke . Der er væse tlig flere virkso heder, so løser på uddet figur . , e d der er virkso heder, der

oplever at løsningen forbedrede arbejdsmiljøet. (figur 6.7)

Figur 6.5 Hvor rimeligt syntes du dengang det var, at virksomheden fik

påbud/forbud? (N=133)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved tilsynet (3-5 måneder efter tilsynet).

16%

48%

23%

12%

1%1%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Meget rimeligt

Rimeligt

Hverken rimeligt eller urimeligt

Urimeligt

Meget urimeligt

Ved ikke

Figur 6.7: Vurdér følgende udsagn: Løsningen af de påpegede

arbejdsmiljøproblemer har forbedret vores arbejdsmiljø (N=133)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved tilsynet (3-5 måneder efter tilsynet).

Figur 6.6 I hvilken grad anvender I fortsat den eller de løsninger, som I satte

i værk, da I fik påbud/forbud? (N=133)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forud ved tilsynet (3-5 måneder efter tilsynet).

11%

10%

20%

25%

30%

40%

50%

39%

60%

70%

80%

10%

90%

100%

54%

21%

15%

2%2% 6%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Fuldt og helt

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I begrænset grad

Slet ikke

Ved ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6: Påbud og forbud

–

løsning, anvendelse, enig i

problem

Tabel 6.1 viser sammenhængen mellem løsning af arbejdsmiljøproblemet/problemerne, og hvor enig

virksomheden er i, at de havde et eller flere problemer, som skulle løses. Tabellen viser, at selvom

virksomheden hverken var enige eller uenige i, at man havde et problem, så løses det af de fleste enten

fuldt ud eller i høj grad.

Tabel 6.2 viser sammenhængen mellem løsning af arbejdsmiljøproblemet/problemerne, og hvor enig

virksomheden er i, at den fik et påbud/forbud. Tabellen viser, at selvom virksomheden er uenig/meget

uenig eller hverken enige eller uenige i, at man havde et problem, så løses det af de fleste enten fuldt ud

eller i høj grad.

Tabel 6.3 viser sammenhængen mellem løsning af arbejdsmiljøproblemet/problemerne, og om løsningen

fortsat anvendes. Tabellen viser, at 89 procent (markeringen) enten er placeret i løste fuldt og helt/i høj

grad eller anvender fuldt og helt/i meget høj grad/i høj grad, hvilket viser en stor sammenhæng mellem en

positiv løsning og en positiv anvendelse af løsningen. Der er 6 procent, der løste i nogen grad, som

anvender enten fuldt og helt/i meget høj grad/i høj grad.

Tabel 6.1

Hvor enig er du i, at virksomheden havde et eller flere

arbejdsmiljøproblemer, som skulle løses? (N=133)

Meget enig

I hvilken

grad løste

arbejdsmil

jøproblem

et/proble

merne

(N=133)

Fuldt og helt

I høj grad

I nogen grad

17%

Enig

26%

18%

Hverken enig Uenig/meget

eller uenig

uenig

14%

Total

60%

32%

I ringe grad/slet

ikke

Total

23%

49%

23%

100%

Tabel 6.3

I hvilken grad anvender I fortsat den eller de løsninger,

som I satte i værk, da I fik påbud/forbud (N=133)

Fuldt og helt

I meget høj

I nogen grad

grad /I høj grad

14%

20%

39%

I begrænset

grad/slet ikke

Tabel 6.2

Hvor rimeligt syntes du dengang det var, at

virksomheden fik påbud/forbud? (N=133)

Hverken

rimeligt eller Urimeligt/meg

urimeligt

et urimeligt

14%

23%

12%

Total

61%

30%

100%

I hvilken

grad løste

arbejdsmil

jøproblem

et/proble

merne

(N=133)

Fuldt og helt

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad/slet

ikke

Total

47%

57%

Meget

rimeligt

I hvilken

grad løste

arbejdsmil

jøproblem

et/proble

merne

(N=133)

Fuldt og helt

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad/slet

ikke

11%

15%

Rimeligt

27%

18%

49%

Total

61%

32%

100%

Total

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6: Påbud og forbud

–

kilder

til løsning, inspiration

Virksomhederne er præsenteret for forslag til, hvordan besøget fra

Arbejdstilsynet kunne have inspireret dem til forskellige handlinger.

Samlet er 78 procent blevet inspireret ved at have valgt mindst én af

svarmulighederne, 19 procent har ikke gjort noget, og 3 procent

svarer 'ved ikke'.

40 procent (eller halvdelen af de der har gjort noget) har drøftet de

arbejdsmiljøproblemer, som de havde dialog med den tilsynsførende

om. 29 procent er blevet inspireret til at sætte fokus på nye områder i

den årlige drøftelse, og 28 procent har igangsat tiltag, der skal hindre

arbejdsmiljøproblemer, som de havde en dialog med den

tilsynsførende om. 19 procent af virksomhederne har revideret deres

APV, og 14 procent har igangsat tiltag, der skal hindre andre

arbejdsmiljøproblemer end dem, de havde dialog om. Især det sidste

initiativ er et eksempel på intern spredning i virksomheden. (figur 6.8)

Virksomhederne er spurgt om fra hvilke kilder, de har indhentet viden

og erfaringer, som gjorde det muligt at løse de

arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet viste

–

de har kunnet give så

mange svar, som de ønskede.

Samlet har 73 procent af virksomhederne indhentet viden (har valgt

mindst en af svarmulighederne), 20 procent har ikke hentet viden, og

7 procent 'ved ikke'. (figur 6.9)

Flest (28%) har indhentet viden og erfaringer fra kolleger/ledere i

andre dele af egen virksomhed. Derefter kommer ekstern rådgiver,

fra HR/arbejdsmiljøafdelingen, fra andre og fra andre

virksomheder/arbejdspladser/virksomhedsnetværk. Relativt få har

hentet viden fra

BFA er e,

brancheorganisationer og faglige

organisationer. Uden at det kan opgøres præcist, peger tallene på, at

der i højere grad hentes viden internt end eksternt.

De, so

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået vejledning eller ingen

afgørelse (3-5 måneder efter tilsynet).

Figur 6.8: Har besøget fra Arbejdstilsynet (for

Figur 6.9: Fra hvilke kilder har I indhentet

cirka 3-5 måneder siden) inspireret jer til

viden og erfaringer, som gjorde det muligt at

følgende? (N=317)

løse de arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet

viste? (N=133)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved

tilsynet (3-5 måneder efter tilsynet).

Drøftet de

arbejdsmiljøproblemer, som vi

havde dialog med den

tilsynsførende om (n=127)

Sat fokus på nye områder i

den årlige drøftelse (n=92)

Igangsat tiltag, der skal hindre

arbejdsmiljøproblemer, som vi

havde dialog med den

tilsynsførende om (n=88)

Revideret vores APV

(arbejdspladsvurdering) (n=62)

Igangsat tiltag, der skal hindre

helt andre

arbejdsmiljøproblemer, end

dem vi havde dialog om (n=43)

Ikke gjort noget (n=61)

19%

29%

40%

Fra kolleger/ledere i andre dele

af egen virksomhed (n=37)

28%

Fra en ekstern rådgiver (n=22)

Fra HR/arbejdsmiljøafdelingen

(n=18)

28%

16%

14%

Fra andre (n=17)

Fra andre

virksomheder/arbejdspladser/

virksomhedsnetværk (n=16)

Fra branchefællesskaber for

arbejdsmiljø (BFA) (n=9)

Fra vores brancheorganisation

(DI, Dansk Erhverv, KL mfl.)

(n=5)

13%

12%

14%

19%

Fra en faglig organisation (n=4)

Andet (n=32)

10%

Ikke indhentet viden (n=27)

20%

Ved ikke (n=10)

Ved ikke (n=9)

20%

40%

har svaret a dre , skriver især levera dører .

10%

20%

30%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6: Påbud og forbud

–

handling og deling

De virksomheder, som har fået et påbud/forbud er spurgt om, hvilken handlinger de har sat i værk på baggrund af

påbud/forbud. Virksomhederne har kunnet give flere svar. Samlet set har 85 procent har gjort mindst én af de handlinger,

som bliver foreslået i spørgeskemaet, og 15 procent har enten ikke gjort noget eller svarer 'ved ikke'. (figur 6.10)

Flest virksomheder har drøftet påbud/forbud i arbejdsmiljøorganisationen (41%). 32 procent har sat fokus på

arbejdsmiljøproblemer som ligner de, som de fik påbud/forbud om ,og 28 procent har revideret deres APV (28%). 18

procent har drøftet påbud/forbud i den årlige drøftelse i arbejdsmiljøorganisationen, hvilket for nogle virksomheder

indebærer, at viden om påbud/forbud er bragt fra en arbejdsmiljøgruppe eller udvalg på lavere niveau og op til det niveau,

hvor de årlige drøftelse ge e føres. De, so har gjort a det , er f ; at gøre APV tilgæ gelig i afdeli g og ikke ku i

administrationen, taget arbejdsmiljøproblemet op til personalemøde, informeret alle medarbejdere.

35 procent af virksomhederne har ikke delt løsninger, metoder og lignende, som stammer fra de påbud/forbud, som

virksomheden fik, 6%svarer 'ved ikke', hvilket indebærer, at 61 procent har delt med andre.

Virksomheder, der har delt løsninger, metoder eller lignende, deler i størst omfang internt med kolleger og/eller ledere i

andre dele af egen virksomhed (35%) eller med HR/arbejdsmiljøafdelingen (18%). Der er færre, som deler eksternt med

andre virksomheder, arbejdspladser eller virksomhedsnetværk, med ekstern rådgiver, brancheorganisation mv. (figur 6.11)

Figur 6.11: Med hvem har I delt løsninger, metoder og

lignende

–

som stammer fra de påbud/forbud som

virksomheden fik - til andre? (N=133)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved tilsynet (3-5 måneder efter

tilsynet).

Vi har ikke delt (n=47)

35%

Med kolleger/ledere i andre dele af egen

virksomhed (n=47)

35%

Med HR/arbejdsmiljøafdelingen (n=24)

18%

Med andre virksomheder/arbejdspladser/

virksomhedsnetværk (n=14)

11%

Med en ekstern rådgiver (n=9)

Med vores brancheorganisation (DI, Dansk

Erhverv, KL mfl.) (n=7)

Figur 6.10: Har I gjort følgende på baggrund af de påbud/forbud, som

virksomheden fik? (N=133)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved tilsynet (3-5 måneder efter tilsynet).

Drøftet påbud/forbud i arbejdsmiljøorganisationen (n=55)

Sat fokus på arbejdsmiljøproblemer som ligner de, som vi

fik påbud/forbud på (n=43)

Revideret vores APV (arbejdspladsvurdering) (n=38)

Drøftet påbud/forbud i forbindelse med den årlige drøftelse

(i arbejdsmiljøorganisationen) (n=24)

Andet (n=17)

Ikke gjort noget (n=12)

Ved ikke (n=8)

10%

20%

30%

40%

50%

13%

18%

28%

32%

41%

Med andre (n=5)

Med en faglig organisation (n=3)

Med branchefællesskaber for arbejdsmiljø

(BFA) (n=1)

Ved ikke (n=8)

10%

20%

30%

40%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6: Påbud og forbud

–

spredning og deling

De aktører, som virksomhederne i størst omfang har delt løsninger, metoder og lignende, der stammer fra påbud /

forbud, er de tre samme aktører, som virksomhederne i størst omfang har delt løsninger, metoder og lignende, når det

gælder de (andre) arbejdsmiljøtiltag, som de har arbejdet med (se figur 6.13). Andelen af virksomheder, der deler

løsninger, metoder og lignende, der stammer fra arbejdsmiljøtiltag, er dog højere end andelen, som stammer fra

påbud/forbud.

Ca. halvdelen af virksomhederne har delt løsninger, metoder og lignende, som stammer fra de arbejdsmiljøtiltag, som

virksomhederne har arbejdet med, med kolleger og/eller ledere i andre dele af egen virksomhed. Derudover deler en

stor del af virksomhederne (29%) løsninger med andre virksomheder, arbejdspladser eller virksomhedsnetværk og med

HR/arbejdsmiljøafdelingen (22%). Ca. 21 procent har ikke delt løsninger, som stammer fra arbejdsmiljøtiltag, med andre.

De, so

svarer a dre , svarer f a satte, MED-systemet,

underleverandører, kunder, Arbejdstilsynet

Figur 6.13: Med hvem har I delt løsninger, metoder og

lignende, som stammer fra de arbejdsmiljøtiltag, som I

har arbejdet med? (N=317)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået vejledning eller ingen afgørelse (3-5 måneder efter

tilsynet).

Med kolleger/ledere i andre dele af egen

virksomhed (internt i virksomheden)

(n=154)

Med andre virksomheder/arbejdspladser/

virksomhedsnetværk (n=90)

29%

49%

Med HR/arbejdsmiljøafdelingen (n=70)

22%

Med en ekstern rådgiver (n=39)

12%

Samlet set har 47 procent af virksomhederne igangsat andre tiltag, end dem de fik afgørelse om at løse (figur 6.12).

25 procent har igangsat tiltag, der skal hindre arbejdsmiljøproblemer, som ligner dem, de fik afgørelse om, og 26 procent

har igangsat tiltag, der skal hindre helt andre arbejdsmiljøproblemer, end dem de fik afgørelse om. 53 procent har ikke

igangsat andre tiltag, end dem de fik afgørelse om at løse.

Med vores brancheorganisation (DI,

Dansk Erhverv, KL mfl.) (n=26)

Med en faglig organisation

Figur 6.12: Har I igangsat andre arbejdsmiljøtiltag efter besøget fra

Arbejdstilsynet (andre end de områder, hvor I fik påbud/forbud)? (N=133)

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har fået påbud/forbud ved tilsynet (3-5 måneder efter tilsynet).

Med branchefællesskaber for arbejdsmiljø

(BFA) (n=16)

Nej vi har ikke igangsat andre tiltag, end

dem vi fik afgørelse om at løse

Ja, vi har igangsat tiltag, der skal hindre helt

andre arbejdsmiljøproblemer, end dem vi fik

afgørelse om

Ja, vi har igangsat tiltag, der skal hindre

arbejdsmiljøproblemer, som ligner dem, vi

fik afgørelse om

20%

40%

Vi har ikke delt (n=67)

53%

21%

Andre (n=15)

26%

Ingen af disse (n=6)

25%

60%

10%

20%

30%

40%

50%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7: Informationssøgning og videndeling

Bla dt virkso heder ed tils er der pro e t, so svarer ved ikke eller i ge af disse , og der ed

pro e t, so har i dhe tet vide . Bla dt virkso heder ude tils er der pro e t, so svarer ved ikke eller

i ge af disse , og der ed pro e t, so har i dhe tet vide i for af i dst é af de kilder, so

liver

foreslået i spørgeskemaet (figur 7.1).

Det ses, at virksomheder med tilsyn og virksomheder uden tilsyn stor set svarer, at de benyttet de samme

aktører, når de har indhentet viden. Virksomheder med tilsyn har benyttet Arbejdstilsynet i større omfang end

virksomheder uden tilsyn.

De aktører, som virksomhederne har anvendt, er i høj grad blandet mellem interne og eksterne leverandører af

viden. Der er flest virksomheder, der indhenter viden om arbejdsmiljø fra kolleger med viden og erfaring om

arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet og arbejdsmiljørådgiver/ekstern konsulent.

Mindre virksomheder med 1-9 ansatte, benytter sig i mindre omfang af aktørerne; fagforening/fagforbund,

Arbejdstilsynet, HR eller egen arbejdsmiljøafdeling, kollegaer med viden og erfaring om arbejdsmiljø, andre dele

af egen virksomhed samt en arbejdsmiljørådgiver end virksomheder med flere ansatte. Omvendt benytter

virksomheder med mere end 100 ansatte sig i større omfang sig af disse aktører [bilagstabel 136].

Der er forskel på, hvordan brancher mest benytter sig af de enkelte aktører (virksomheder med tilsyn)

[bilagstabel 337]:

•

Kolleger med viden og erfaring om arbejdsmiljø benyttes mest af socialområdet (54%) og sundhedsområdet (55%).

Arbejdstilsynet benyttes mest af bygge og anlæg (51%).

Arbejdsmiljørådgiver/ekstern konsulent benyttes mest af landbrug (37%) og industri og forsyning (35%).

Brancheorganisation benyttes mest af transport (32%).

HR eller egen arbejdsmiljøafdeling benyttes mest af socialområdet (47%), uddannelse og forskning (45%) og sundhedsområdet

(54%).

Landbrug (28%) og socialområdet (26%) er de brancher, hvor flest benytter sig af andre virksomheder.

Leverandører benyttes mest af Industri og forsyning (28%) og bygge og anlæg (33%).

Andre dele af egen virksomhed benyttes mest af socialområdet (30%).

Videnscenter for arbejdsmiljø benyttes mest af landbrug (23%) og uddannelse og forskning (22%).

Branchefællesskab for arbejdsmiljø benyttes mest af bygge og anlæg.

Fagforening/forbund benyttes mest af socialområdet (26%), uddannelse og forskning (25%) samt sundhedsområdet (26%).

I ge af disse er der flest fra su dhedso rådet, so svarer.

Figur 7.1: Har arbejdspladsen benyttet sig af følgende

aktører til indhentning af viden om arbejdsmiljø?

Kolleger med viden og erfaring om arbejdsmiljø

(n=453/571)

Arbejdstilsynet (n=431/427)

Arbejdsmiljørådgiver/ekstern konsulent

(n=258/390)

Brancheorganisation (n=198/348)

18%

24%

32%

29%

42%

43%

40%

26%

HR eller egen arbejdsmiljøafdeling (n=272/330)

Andre virksomheder/arbejdspladser/

virksomhedsnetværk (n=210/316)

Leverandør (n=176/293)

Andre dele af egen virksomhed (n=207/217)

Videnscenter for Arbejdsmiljø (n=149/215)

Branchefællesskab for arbejdsmiljø (BFA,

tidligere BAR) (n=135/206)

Fagforening/forbund (n=131/193)

Nej, ingen af disse (n=99/141)

Ved ikke (n=95/58)

Andet (n=30/27)

25%

19%

24%

16%

22%

19%

16%

14%

16%

12%

15%

12%

15%

11%

10%

20%

30%

40%

50%

Når aktører i virksomheder med tilsyn deles op efter ingen reaktion/vejledning/påbud forbud, er der stort set

ingen forskelle mellem de tre grupper (og ingen statistisk signifikans)

–

hvilket kan synes overraskende, at

vejledning og påbud/forbud ikke fører til øget eller til øget specifik informationssøgning [bilagstabel 270).

En måned efter tilsyn (N=1082)

Uden tilsyn (N=1328)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7.2: Med hvem deler I løsninger, metoder og

lignende, når I løser arbejdsmiljøproblemer?

Kapitel 7: Informationssøgning og videndeling

Alle virksomheder med tilsyn samt virksomheder uden tilsyn, som har svaret, at de har arbejdet med et eller flere

ar ejds iljøpro le er i de for det se este år, er spurgt o , ed hve deler I løs i ger, etoder og lig e de, år I løser

ar ejds iljøpro le er?

pro e t af virkso heder e ed tils svarer e te ved ikke , eller at de ikke deler. pro e t af virkso heder e ude tilsyn

svarer e te ved ikke , eller at de ikke deler. Det et der, at he holdsvis pro e t la dt virkso heder ed tils har delt

med én

eller flere af de aktører, der nævnes som svarmuligheder, og 87 procent blandt virksomheder uden tilsyn (figur 7.2).

Virksomheder med og uden tilsyn svarer nogenlunde ens, når det gælder hvilke aktører, de deler løsninger, metoder og lignende

med, når de løser arbejdsmiljøproblemer. Der er dog lidt flere virksomheder uden tilsyn, som deler med egen virksomhed og med

HR/arbejdsmiljøafdelingen.

De tre besvarelser, som scores højest, er alle eksempler på intern deling af løsninger, metoder og lignende. De forskellige måder at

dele med eksterne scores alle lavere.

Blandt virksomheder med tilsyn er der en lille tendens til at virksomheder med 1-9 ansatte (73%) i mindre omfang deler end

virksomheder med over 100 ansatte (88%). Virksomheder med mange ansatte deler i større omfang løsninger, metoder og lignende

med aktører som: HR /arbejdsmiljøafdelingen og andre dele af virksomheden. Virksomheder med 1-9 ansatte deler generelt i mindre

omfang løsninger, metoder og lignende [bilagstabel 138].

Der er følgende brancheforskelle blandt virksomheder med påbud [bilagstabel 339]:

•

Socialområdet, landbrug, bygge og anlæg er de brancher, hvor flest svarer, at de deler løsninger, metoder og lignende.

Deler med kolleger er besvaret af flest fra bygge og anlæg (69%), socialområdet (64%) og sundhedsområdet (66%).

Deler med andre dele af virksomheden er besvaret af flest fra socialområdet (50%).

Deler med HR er besvaret af flest fra socialområdet (42%), uddannelse og forskning (48%) og sundhedsområdet (47%) og anden offentlig service

(49%).

Deler med andre virksomheder besvares af flest fra landbrug (35%) og bygge og anlæg (27%).

Deler med deres brancheorganisation er besvaret af flest blandt landbrug (30%) og transport (33%).

Spørgsmålet er kun stillet til de virksomheder, der har enten har fået vejledning eller

i ge afgørelse og so har svaret ja til at de har ar ejdet ed et eller flere

arbejdsmiljøproblemer inden for det seneste år .

Med kolleger, der arbejder under

lignende forhold (n=385/382)

Med andre dele af egen virksomhed

(n=302/353)

Med HR/arbejdsmiljøafdelingen

(n=217/256)

Med andre

virksomheder/arbejdspladser/

virksomhedsnetværk (n=164/178)

Med en ekstern rådgiver

(n=112/117)

Med vores brancheorganisation (DI,

Dansk Erhverv, KL mfl.) (n=96/72)

Vi deler ikke (n=88/77)

Med en faglig organisation

(n=60/79)

Med branchefællesskaber for

arbejdsmiljø (BFA) (n=25/25)

Ved ikke (n=42/12)

42%

53%

49%

30%

36%

23%

25%

16%

13%

10%

12%

11%

20%

40%

60%

Med andre (n=25/32)

Deler med en faglig organisation er besvaret af flest fra transport (18%).

En måned efter tilsyn (N=723)

Uden tilsyn (N=715)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8: Motivation til arbejdsmiljøarbejde -

prioritering

Både virksomheder uden tilsyn og virksomheder med tilsyn er spurgt, hvor højt de prioriterer arbejdsmiljø på

arbejdspladsen. Virksomheder med tilsyn er endvidere spurgt om prioritering både umiddelbart efter tilsynet og 3-5

måneder efter tilsynet. I figur 8.1 er det ikke nødvendigvis de samme respondenter fra virksomheder med tilsyn.

Ar ejds iljø prioriteres eget højt eller højt af pro e t lige efter tils , af pro e t

-5 måneder efter tilsyn og

af 93 procent af virksomhederne uden tilsyn. Der er således kun meget små forskelle, men en svag tendens til at

virksomheder, der har haft tilsyn for ca. 3-

å eder side , i højere o fa g svarer eget højt .

Figur 8.2: Hvor højt prioriterer I arbejdsmiljø på jeres

arbejdsplads

–

ca. en måned efter tilsyn fordelt på brancher?

(N=1082)

Sundhedsområdet

Socialområdet

Uddannelse og forskning

Landbrug

Kontor og kommunikation

Detail og service

Industri og forsyning

Bygge og anlæg

Transport

Anden offentlig service

63%

61%

37%

59%

49%

40%

41%

11%

49%

43%

44%

49%

7%1%

Socialområdet, sundhedsområdet samt uddannelse og forskning prioriterer i lidt højere omfang arbejdsmiljø end de

a dre ved, at der er flere, so svarer eget højt , og færre der svarer højt . Tra sport og a de offe tlig servi e

prioriterer i lidt lavere o fa g ar ejds iljø, idet der her er flere, so svarer hverke højt eller lavt , og færre so

svarer eget højt figur . .

Det er undersøgt, om ingen reaktion, vejledning eller påbud/forbud har en betydning for motivation både lige efter og

3-5 måneder efter tilsyn, og det har de ikke. Der er dog en svag tendens til, at der er flere virksomheder med

vejled i g, so svarer eget højt [ ilagsta el

I figur 8.3 vises besvarelsen for virksomheder, som både har besvaret spørgeskemaet lige efter tilsyn og 3-5 måneder

efter. Der er også her e svag te de s til, at der er flere, so svarer i eget høj grad efter

-5 måneder end lige efter

tilsynet.

41%

52%

51%

37%

28%

54%

63%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Meget højt

Højt

Hverken højt eller lavt

Lavt

Meget lavt

Figur 8.1: Hvor højt prioriterer I arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads?

Figur 8.3: Hvor højt prioriterer I arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads

–

både

svaret undersøgelse lige efter samt 3-5 mdr. efter ? (N=285)

En måned efter tilsyn (N=1082)

3-5 måneder efter tilsyn (N=450)

Uden tilsyn (N=1328)

10%

46%

51%

45%

20%

30%

40%

50%

60%

47%

45%

48%

70%

80%

90%

En måned efter

tilsyn

3-5 måneder

efter tilsyn

10%

43%

52%

47%

20%

30%

40%

50%

60%

47%

70%

80%

90%

100%

Meget højt

Højt

Hverken højt eller lavt

Lavt

Meget lavt

Meget højt

Højt

Hverken højt eller lavt

Lavt

Meget lavt

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8: Motivation til arbejdsmiljøarbejde -

hvorfor

Virksomheder med tilsyn og virksomheder uden tilsyn er spurgt om, hvorfor de arbejder med et arbejdsmiljøproblem.

•

Der er markant flest (64/61%) som arbejder med et arbejdsmiljøproblem, fordi de arbejder systematisk ud fra deres politikker om

arbejdsmiljø

–

det kan kaldes en indre årsag, som ikke er fremkaldt af en konkret og akut hændelse.

Der er næstflest (36/30%), som arbejder med et arbejdsmiljøproblem, fordi de får ny viden om arbejdsmiljø udefra, gennem

nyhedsbreve og oplysningsmaterialer om arbejdsmiljø fra brancheforening

–

det kan kaldes en ydre årsag, som ikke er fremkaldt af

en konkret og akut hændelse.

Der er tredje flest (19/13%), som arbejder med et arbejdsmiljøproblem, fordi der er sket en konkret hændelse hos dem, fx en ulykke,

stresssygemelding, mobning, chikane eller andre begivenheder - det kan kaldes en indre årsag, som er fremkaldt af en konkret og

akut hændelse.

Der er færrest (15/3%), som arbejder med et arbejdsmiljøproblem, fordi de har fået et påbud eller lignende - det kan kaldes en ydre

årsag, so har fre kaldt e ko kret og akut hæ delse

eget ofte eller ofte figur . .

Figur 8.4: Når virksomheden arbejder med et

arbejdsmiljøproblem

– hvorfor sker det så? Ved ikke er

udeladt)

9-12% af virksomhederne svarer ved ikke en måned efter tilsyn og 12-17% af virksomhederne uden tilsyn

Fordi der er sket en

Fordi vi får ny viden om

konkret hændelse hos arbejdsmiljø udefra, fx

os, fx en ulykke,

gennem nyhedsbreve og

Fordi vi arbejder

stresssygemelding,

oplysningsmaterialer om systematisk ud fra vores

Fordi vi får et påbud eller mobning, chikane, eller

arbejdsmiljø, fra

politikker om

andre begivenheder

lignende

brancheforening

arbejdsmiljø

En måned efter tilsyn (N=988)

20%

44%

21%

8% 7%

•

Uden tilsyn (N=1169)

18%

43%

24%

9% 6%

•

En måned efter tilsyn (N=992)

29%

33%

18%

12%

Der er således flest, som vægter, at deres motivation ikke er fremkaldt af en konkret hændelse men er et produkt af enten

egen politik eller påvirkning gennem information udefra, og færrest, der motiveres af en konkret hændelse såvel indre eller

ydre fremkaldt.

Der er ikke forskel på virksomheder med tilsyn og virksomheder uden tilsyn, når det handler om motivation gennem egne

politikker. Virksomheder med tilsyn er lidt mere motiverede gennem viden udefra og konkrete indre hændelser end

virksomheder uden tilsyn. Virksomheder uden tilsyn er meget mindre motiveret af påbud eller lignende, hvilket må forstås

ud fra, at de ikke har haft tilsyn af Arbejdstilsynet i minimum to år.

Der er en tendens til, at et stigende antal ansatte betyder, at virksomheden i større omfang arbejder med et

arbejdsmiljøproblem ud fra egne politikker [bilagstabel 128], påbud [bilagstabel 130] og en konkret hændelse [bilagstabel

127], hvilket umiddelbart kan forklares ved, at risiko for hændelser og påbud er større jo flere, der er ansat, og ved at større

virksomheder oftere end små har politikker. Motivation gennem ny viden er ikke knyttet til virksomhedsstørrelse

[bilagstabel 129].

For virksomheder med tilsyn er der følgende brancheforskelle:

•

Uden tilsyn (N=1203)

25%

40%

20%

10%

En måned efter tilsyn (N=949)

15%

23%

27%

31%

Uden tilsyn (N=1156)

21%

32%

34%

En måned efter tilsyn (N=952) 4% 11% 19%

31%

36%

Transport (74%), socialområdet (79%) og uddannelse og forskning (76%) arbejder oftere med arbejdsmiljøproblem pga. systematisk

arbejde ud fra politikker om arbejdsmiljø [bilagstabel 329].

Transport (46%) og bygge og anlæg (45%) arbejder oftere med arbejdsmiljøproblem pga. ny viden om arbejdsmiljø [bilagstabel 330).

Transport (42%) og bygge og anlæg (28%) arbejder oftere med arbejdsmiljøproblem pga. af konkret hændelse [bilagstabel 328].

Industri og forsyning (18%) og bygge og anlæg (18%) arbejdere oftere med arbejdsmiljø pga. påbud [bilagstabel 331].

Uden tilsyn (N=1106) 1% 2% 8% 27%

62%

20%

40%

60%

80%

100%

Meget ofte

Ofte

Somme tider

Sjældent

Aldrig

•

Transport og bygge og anlæg er de brancher, der motiveres mest af de fire faktorer.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8: Motivation til arbejdsmiljøarbejde og prioritering

Der er spurgt til ændring i prioritering af arbejdsmiljøet inden for det seneste år - både lige efter tilsyn, 3-5 måneder efter tilsyn

og blandt virksomheder uden tilsyn.

Når eget højere og højere lægges sa

e , er der la dt virkso heder, so er spurgt lige efter tils og la dt

virksomheder som er spurgt 3-5 måneder efter, henholdsvis 42 procent og 43 procent, som har prioriteret arbejdsmiljøet

højere inden for de seneste år, mens det gælder for 32 procent af virksomheder uden tilsyn. De fleste virksomheder angiver, at

deres prioritering af arbejdsmiljøet er uændret - heraf flest i virksomheder uden tilsyn. Der er stort set ingen, som har

prioriteret lavere eller eget lavere figur . .

I figur . er vist de sa

e lagte a del, so har svaret eget højere prioritet og højere prioritet opdelt på ra her og

opdelt på lige efter tilsyn og på virksomheder uden tilsyn.

Det generelle billede er, at det for alle brancher med undtagelse af uddannelse og forskning gælder, at en større andel af

virksomheder med tilsyn har ændret prioritering i positiv retning inden for det sidste år end virksomheder uden tilsyn.

Figur 8.6: Er jeres prioritering af arbejdsmiljøet

æ dret det se este år?

eget højere

prioritet og højere prioritet

Bygge og anlæg

Transport

Industri og forsyning

Sundhedsområdet

Socialområdet

Landbrug

42%

48%

69%

40%

39%

45%

32%

43%

42%

38%

42%

Forskellen mellem virksomheder med tilsyn og virksomheder uden tilsyn er især markant for bygge og anlæg, hvor henholdsvis

69 procent og 42 procent har flyttet sig i positiv retning. I landbruget er der også en stor forskel, hvor der er sket en højere

prioritering for 42 procent blandt virksomheder med tilsyn og for 28 procent for virksomheder uden tilsyn.

26%

Total

Detail og service

32%

42%

25%

38%

Figur . : Er jeres prioriteri g af ar ejds iljøet æ dret det se este år? Ved ikke er udeladt

3% en måned efter tilsyn, 1% 3-

å eder efter tils

og % ude tils , svarer ved ikke

Anden offentlig

service

Uddannelse og

forskning

Kontor og

kommunikation

20%

24%

37%

34%

En måned efter tilsyn (N=1054)

3-5 måneder efter tilsyn (N=446)

Uden tilsyn (N=1317)

35%

58%

41%

36%

56%

25%

32%

40%

60%

80%

10%

28%

20%

30%

40%

50%

60%

66%

70%

80%

90%

100%

En måned efter tilsyn (N=443)

Uden tilsyn (N=421)

Meget højere prioritet

Højere prioritet

Uændret prioritet

Lavere prioritet

Meget lavere prioritet

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8: Motivation til arbejdsmiljøarbejde

–

hvorfor prioriteret

Figur 8.7: Hvorfor har I prioriteret arbejdsmiljø

højere inden for det seneste år?

Spørgs ålet er ku stillet til de virkso heder, der har svaret

eller højere prioritet jf. figur . .

eget højere prioritet

De, som har svaret positivt til, at de har prioriteret arbejdsmiljøet højere inden for det seneste år, er blevet spurgt om, hvorfor de har

gjort det. Det gælder både virksomheder lige efter tilsyn, 3-5 måneder efter tilsyn og blandt virksomheder uden tilsyn. Muligheden

Vi har besluttet os for at prioritere

for at svare tilsynsbesøg og påbud er ikke relevant for virksomheder uden tilsyn.

arbejdsmiljø højere (n=248/105/267)

Besvarelsen blandt virksomheder lige efter tilsyn, 3-5 måneder efter tilsyn og blandt virksomheder uden tilsyn er stort set ens. Det

Vi vil gerne fremstå som en attraktiv

mest bemærkelsesværdige er, at de uden tilsyn i meget lavere omfang argumenterer med alvorlige arbejdsulykker som årsag (figur

arbejdsplads (n=241/105/251)

8.7).

De mest valgte

bevæggrunde for at prioritere arbejdsmiljø højere inden for det seneste år, er at virksomhederne har besluttet sig for

at prioritere arbejdsmiljø højere, og at de gerne vil fremstå som en attraktiv arbejdsplads.

Virksomheder, med 1-9 ansatte, prioriterer i højere grad arbejdsmiljø, fordi de har fået et påbud og/eller fik besøg af Arbejdstilsynet

end de andre størrelsessegmenter af virksomheder. De mellemstore virksomheder, med henholdsvis 10-34 ansatte og 35-99 ansatte,

prioriterer arbejdsmiljø højere end de andre, fordi de oplevede pres fra medarbejdere. Virksomheder med over 100 ansatte

prioriterer i højere omfang arbejdsmiljø fordi, de havde en ulykke og/eller har besluttet sig for at prioritere det højere [bilagstabel

125].

Der er en række brancheforskelle [bilagstabel 326]:

•

Industri og forsyning (20%) og uddannelse og forskning (18%) prioriterede i større omfang AM højere det seneste år pga. påbud fra AT.

Bygge og anlæg (20%) og anden offentlig service (32%) prioriterede i større omfang AM højere det seneste år, fordi de fik tilsynsbesøg.

Transport og socialområdet prioriterede i større omfang AM højere det seneste år pga. en beslutning om at prioritere AM højere.

Landbrug (17%) og transport (14%) prioriterede i større omfang AM højere det seneste år pga. alvorlige arbejdsulykker.

Uddannelse og forskning (32%) og anden offentlig service (25%) prioriterede i større omfang AM højere det seneste år pga. pres fra

medarbejdere.

Uddannelse og forskning (29%) prioriterede i større omfang AM højere det seneste år pga. nye måder at arbejde på (22%).

Kontor og kommunikation (64%) og Uddannelse og forskning (61%) prioriterede i større omfang AM højere det seneste år, fordi de gerne vil

fremstå som en attraktiv arbejdsplads.

Landbrug (33%) og socialområdet (35%) prioriterede i større omfang AM højere det seneste år, da det er et krav fra samarbejdspartnere.

Su dhedso rådet

% prioriterede i større o fa g AM højere det se este år pga. a det .

56%

55%

63%

54%

55%

60%

22%

20%

24%

21%

17%

22%

15%

25%

Nye måder at arbejde og producere

på gjorde, at vi kunne prioritere

arbejdsmiljøet højere (n=96/38/101)

Det er et krav fra vores kunder og

samarbejdspartnere (n=6/18/41)

Vi fik et tilsynsbesøg af

Arbejdstilsynet (n=67/47/0)

Vi fik et påbud af Arbejdstilsynet

(n=60/27/0)

Vi havde en eller flere alvorlige

arbejdsulykker (n=34/17/9)

Vi oplevede et pres fra

medarbejderne (39/12/33)

14%

Vi opdagede, at andre virksomheder

gjorde mere end os (n=18/5/5)

Andet (n=95/33/92)

10%

Ingen af disse årsager (n=13/4/5)

De, so svarer a det , ko

er ed e la g række forskellige årsager, hvoraf ogle ere er e udd i g af de svar uligheder

som allerede er i spørgeskemaet. Et udvalg af begrundelser for at prioritere arbejdsmiljø højere er: Flere ansatte, som følge af påbud,

ulykke i søstervirksomhed, ledelsesprioritering/ændring i ledelse, krav fra ejer/bestyrelse, dårlig APV-undersøgelse, større fokus i

branchen, undgå nedslidning, for at kunne rekruttere ansatte, nye unge medarbejdere, virksomheden er flyttet, krav fra

kunder/klienter.

Ved ikke (n=7/2/1)

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

En måned efter tilsyn (N=443)

Uden tilsyn (N=421)

3-5 måneder efter tilsyn (N=191)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur . : I hvilke grad… Ved ikke er udeladt

Bliver medarbejderne

involveret i beslutninger, Prioriterer arbejdspladsen

som påvirker deres

forebyggelse af

arbejdsmiljøproblemer højt?

arbejdsmiljø?

Kapitel 8: Motivation til arbejdsmiljøarbejde -

årsager

Virksomhederne er stillet tre spørgsmål om forebyggelse, medarbejderinddragelse og ønske til niveau i

arbejdsmiljøarbejdet (figur 8.8).

Både blandt virksomheder med tilsyn og virksomheder uden tilsyn er der flest, som prioriterer

forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt, derefter kommer spørgsmålet om at involvere medarbejderne

i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø, og endelig spørgsmålet om, at arbejdsmiljøet skal være

bedre end reglerne kræver.

Der er en tendens til, at virksomheder med tilsyn svarer lidt mere positivt på de tre spørgsmål end

virksomheder uden tilsyn.

pro e t af virkso heder e ed tils prioriterer i eget høj grad eller i høj grad fore ggelse af

arbejdsmiljøproblemer højt. Virksomheder, der har fået vejledning, prioriterer i noget større omfang

forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer (94%) sammenlignet med virksomheder, der har fået formel eller

materiel afgørelse (83%) og ingen reaktion (88%) [bilagstabel 226]. Socialområdet og sundhedsområdet er

de brancher, der i størst omfang prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer, med henholdsvis 96

procent og 95 procent [bilagstabel 333].

pro e t af virkso heder e ed tils svarer, at edar ejder e i eget høj grad eller i høj grad

bliver involveret i beslutninger, som påvirker deres arbejdsmiljø. Socialområdet og sundhedsområdet er de

brancher, der i størst omfang involverer medarbejdere, når det gælder beslutninger, som påvirker

arbejdsmiljøet, med henholdsvis 94 procent og 91 procent [bilagstabel 334].

pro e t af virkso heder e svarer, at hold i ge på ar ejdspladse i

er, at arbejdsmiljøet skal være bedre end, hvad regler kræver.

eget høj grad eller i høj grad

Ved ikke udgør 2-8% af besvarelserne en måned efter tilsyn og 2-7% af besvarelserne uden tilsyn

En måned efter tilsyn (N=1062)

33%

51%

14% 2%

Uden tilsyn (N=1305)

25%

55%

18%

En måned efter tilsyn (N=1051)

32%

48%

17%

Uden tilsyn (N=1300)

29%

50%

19%

Er holdningen på

arbejdspladsen, at

arbejdsmiljøet skal være

bedre end reglerne

kræver?

En måned efter tilsyn (N=998)

17%

32%

39%

7% 5%

Uden tilsyn (N=1229)

13%

30%

46%

7% 4%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8.9: Hvad vil virksomheden særligt gerne

opnå med sin arbejdsmiljøindsats?

Kapitel 8: Motivation til arbejdsmiljøarbejde -

målsætning

Virksomhederne er blevet spurgt om, hvad de særligt gerne vil opnå med deres arbejdsmiljøindsats

–

og de har

kunnet svare på så mange udsagn, som de ville. Der er flest, der gerne vil opnå højere trivsel og engagement og

dernæst lavere sygefravær (figur 8.9).

Højere trivsel og engagement (n=838/1113)

Lavere sygefravær (n=648/840)

Færre skader og gener (f.eks. i form af

muskel- og skeletbesvær) (n=618/731)

Leve op til lovens krav (n=597/742)

Færre arbejdsulykker (n=569/624)

Færre arbejdsrelaterede stress-

sygemeldinger (n=471/591)

Højere produktivitet (n=389/433)

Bedre omdømme (n=385/414)

Mindske risiko for bøder og påbud fra

Arbejdstilsynet (n=323/300)

Færre krænkelser (seksuel chikane, fysisk

vold, trusler, mobning, konflikter) (n=285/304)

60%

63%

57%

55%

77%

84%

Virksomheder med og uden tilsyn har svaret nogenlunde ens

–

dog er der en større andel af virksomheder uden

tilsyn, der gerne vil opnå højere trivsel og engagement. Og der er flere virksomheder med tilsyn, der gerne vil opnå

færre arbejdsulykker og mindske risiko for bøder og påbud fra Arbejdstilsynet end virksomheder uden tilsyn.

Virksomheder med over 100 ansatte vil i højere omfang opnå færre krænkelser, bedre omdømme, færre

arbejdsulykker samt færre skader og gener. Virksomheder med 1-9 ansatte har i mindre omfang valgt forslagene

[bilagstabel 135].

Der er forskel på, hvad de forskellige brancher ønsker at opnå med deres arbejdsmiljøindsats [bilagstabel 336]:

•

Højere trivsel og engagement er valgt af flest fra socialområdet (89%) og sundhedsområdet (91%).

Lavere sygefravær er valgt af flest fra socialområdet (74%) og uddannelse og forskning (73%).

Færre skader og gener er valgt af flest fra industri og forsyning (66%) og bygge og anlæg (74%)

Leve op til lovens krav er valgt af flest fra industri og forsyning (66%) og bygge og anlæg (74%) vil i størst omfang gerne

opnå færre skader og gener.

Færre arbejdsulykker er valg af flest fra industri og forsyning (66%) samt bygge og anlæg (71%).

Færre arbejdsrelaterede stress-sygemeldinger er valgt af flest virksomheder fra socialområdet (63%) og uddannelse og

forskning (65%).

Bedre omdømme er valgt af flest fra transport (51%).

55%

56%

53%

47%

44%

36%

33%

36%

31%

30%

23%

26%

23%

26%

27%

50%

100%

Færre uønskede opsigelser fra medarbejdere

(n=278/358)

Andet (n=53/65)

Ved ikke (n=48/30)

•

Mindre risiko for bøder og påbud fra Arbejdstilsynet er valgt af flest fra bygge og anlæg (49%).

Færre krænkelser er valgt af flest fra socialområdet (37%) samt uddannelse og forskning (42%).

Færre uønskede opsigelser fra medarbejdere er valgt af flest fra kontor og kommunikation (33%).

De, so har svaret a det svarer f ; glade edar ejdere, edre sa

e hold, fastholde edar ejdere i a ge år,

alle kommer sikkert hjem hver dag, attraktiv virksomhed/tiltrække medarbejdere, bevare det lave ulykkestal,

bevare den gode trivsel.

En måned efter tilsyn (N=1082)

Uden tilsyn (N=1328)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9: Virksomhedens arbejdsmiljøarbejde

–

AMR og arbejdsmiljøprofessionel

67 procent af virksomheder, der har haft tilsyn, har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, mens det gælder for 56

procent af de virksomheder, der ikke har haft tilsyn. Andelen af virksomheder, som svarer nej på grund af, at de har

under 10 ansatte (5 i bygge og anlæg), er betydeligt højere hos virksomheder uden tilsyn (30%) sammenlignet med

virksomheder med tilsyn (19%). Derfor synes der ikke at være en reel forskel i andelen, der har en valgt

arbejdsmiljørepræsentant mellem de, som har haft tilsyn, og virksomheder uden tilsyn (figur 10.1). Andelen, som

må formodes at skulle have valgt en arbejdsmiljørepræsentant (over 5/10 ansatte) , men som ikke har det, er for

begge surveys vedkommende 12 procent (figur 9.1).

Større virksomheder med over 100 ansatte og virksomheder med 35-

a satte svarer i større o fa g ja til, at

medarbejderne har valgt en arbejdsmiljørepræsentant (begge med 93%) sammenlignet med virksomheder, der har

10-34 ansatte (74%). Blandt virksomheder, der på baggrund af udtræksdata har mellem 1-9 ansatte, er der 31

procent, som har en arbejdsmiljørepræsentant [bilagstabel 139]. En del kan være fra bygge og anlæg og en del kan

være virksomheder, der enten har været større tidligere eller frivilligt har valgt en repræsentant.

Blandt virksomheder, der har fået en formel eller materiel afgørelse, har medarbejderne i mindre omfang valgt en

arbejdsmiljørepræsentant (17%), mens det samme tal er henholdsvis 9 procent for virksomheder kun med

vejledning og 11 procent for dem med ingen reaktion (11%) [bilagstabel 273].

Andelen af virksomheder, der har en eller flere medarbejdere (arbejdsmiljøprofessionelle), som er ansat til at bruge

hele eller dele af sin arbejdstid på arbejdsmiljøarbejde, er højere hos virksomheder, der har fået tilsyn (49%), end

hos virksomheder, der ikke har fået tilsyn (39%) (figur 9.2).

A dele af virkso heder, der svarer ja til at have e ar ejds iljøprofessio el, stiger

[bilagstabel 274].

ed virkso hedsstørrelse

Figur 9.1: Har medarbejderne på arbejdspladsen valgt en

arbejdsmiljørepræsentant?

Nej, vi skal ikke have en

arbejdsmiljørepræsentant, er under 10

ansatte (5 ansatte i bygge og anlæg)

Nej, men vi har tidligere haft en

arbejdsmiljørepræsentant

67%

56%

19%

30%

Nej

En måned efter tilsyn (N=1082)

12%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Uden tilsyn (N=1328)

Figur 9.2: Har arbejdspladsen en eller flere medarbejdere, der er

ansat til at bruge hele eller dele af sin arbejdstid på

arbejdsmiljøarbejde?

Ved ikke er udeladt

Ved ikke udgør 5% af besvarelserne en måned efter tilsyn og 3% af besvarelserne uden tilsyn

Socialområdet (73%) og uddannelse og forskning (70%) har i større omfang én eller flere ansatte til at bruge hele

eller dele af sin tid på arbejdsmiljøarbejde [bilagstabel 341].

En måned efter tilsyn (N=1029)

49%

51%

Uden tilsyn (N=1294)

39%

61%

20%

40%

60%

Nej

80%

100%

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur 9.3: Hvilket udsagn passer bedst på din situation?

Kapitel 9: Virksomhedens arbejdsmiljøarbejde

–

tid til arbejdsmiljøarbejde

Lidt over halvdelen af respondenterne kan selv bestemme, hvor meget tid de bruger på

arbejdsmiljøet. Ca. en tredjedel svarer, at der næsten altid er plads til at bruge den tid på

arbejdsmiljø, der er nødvendigt, og 10 procent svarer, at det er svært at få tid til arbejdsmiljø på

grund af de andre opgaver. Endelig er der 4 procent, som svarer, at ingen af udsagnene passer på

deres situation. Der er ikke forskel på, om virksomhederne har fået tilsyn eller ej. (figur 9.3)

Bevarelsen af spørgsmålet om, hvor mange timer respondenten bruger på arbejdsmiljøarbejde, er

blevet opdelt i fem kategorier. 12-13 procent bruger 0 timer på en ugen, 42-45 procent bruger

omkring 1 time om ugen på arbejdsmiljø, 24 procent bruger 2-3 timer, 16 procent bruger 4-19

timer, og 3-5 procent bruger 20-60 timer. Det vi sige, at omkring to tredjedele af respondenterne

anvender 1-3 timer om ugen. Heller ikke ved spørgsmålet om, hvor meget tid virksomhederne

bruger på arbejdsmiljø, ses nogen reel forskel på, om virksomheden har haft tilsyn eller ej (figur

9.4).

Jeg kan selv bestemme, hvor meget tid jeg

bruger på arbejdsmiljø

52%

Der er næsten altid plads til, at jeg bruger den

tid på arbejdsmiljø, som er nødvendigt

34%

33%

Det er svært at få tid til arbejdsmiljø på grund

af de andre opgaver, som jeg løser

10%

Ingen af disse

20%

40%

60%

En måned efter tilsyn (N=1082)

Uden tilsyn (N=1328)

Antallet af timer, som respondenterne anvender på arbejdsmiljø, stiger med virksomhedsstørrelse

[bilagstabel 141].

Følgende gælder for virksomheder med tilsyn, men tendensen er den samme for virksomheder

uden tilsyn:

•

Sundhedsområdet er den branche, hvor flest bruger 0 timer om ugen på AM (21%).

Industri og forsyning (48%), detail og service (50%), anden offentlig service (55%) er de brancher, hvor

flest bruger en time.

Figur 9.4: Hvor mange arbejdstimer bruger du på

arbejdsmiljø på en gennemsnitlig uge?

50%

40%

30%

20%

45%

42%

24% 24%

12% 13%

16% 16%

•

Landbrug (31%), socialområdet (31%) og uddannelse og forskning (37%) er de brancher hvor flest bruger

2-3 timer om ugen på AM.

Bygge og anlæg (32%), socialområdet (29%) og sundhedsområdet (2 7%) er de brancher, hvor flest bruger

4-19 timer om ugen på AM.

Transport er den branche, hvor flest bruger 20-60 timer om ugen på AM.

10%

0 timer

1 time

2-3 timer

4-19 timer

20-60 timer

En måned efter tilsyn (N=1082)

Uden tilsyn (N=1328)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9: Virksomhedens arbejdsmiljøarbejde

–

medlemskab

Virksomheder med tilsyn samt virksomheder uden tilsyn er spurgt til deres medlemskab af netværk,

brancheorganisation garantiordning mv.

Når de, so svarer i ge af disse , lægges sa

ed ø sker ikke at svare , udgør de pro e t åde for

virksomhederne med tilsyn og virksomheder uden tilsyn. Derved har 65 procent svaret (100% minus 35%), at

de er medlem af mindst én af de foreslåede organisationer/netværk. (figur 9.5)

Der er ikke væsentlige forskelle på besvarelserne fra virksomheder med og uden tilsyn.

Flest virksomheder angiver, at de er medlem af en brancheorganisation og næsten lige så mange er medlem

af en arbejdsgiverorganisation. Herefter kommer virksomheder, som indgår i et netværk, hvor arbejdsmiljø

indgår. Færrest er medlem af en garantiordning, som også primært er relevant for nogle bestemte

brancheområder.

Virksomheder med 1-9 ansatte er i mindre omfang medlem af en brancheorganisation, medlem af

arbejdsgiverorganisation samt indgår i netværk, hvor AM indgår, sammenlignet med øvrige

virksomhedsstørrelser [bilagstabel 134].

Der ses følgende brancheforskelle [bilagstabel 335]:

•

De brancher, der i størst omfang er medlem af en brancheorganisation, er bygge og anlæg (59%) og transport (60%).

De brancher, der i størst omfang er medlem af en arbejdsgiverorganisation, er industri og forsyning (49%), bygge og

anlæg (62%) og transport (69%).

Den branche, der i størst omfang er medlem af en garantiordning, er bygge og anlæg (50%).

Figur 9.5: Hvilke af følgende udsagn passer på jeres

virksomhed?

Vi er medlem af en brancheorganisation

(n=402/535)

Vi er medlem af en arbejdsgiverorganisation

(n=361/470)

Vi indgår i et netværk med andre

virksomheder, hvor arbejdsmiljø blandt andet

indgår (n=308/337)

Vi er medlem af en garantiordning (n=99/99)

21%

26%

14%

10%

20%

30%

40%

50%

28%

25%

37%

40%

33%

35%

Ingen af disse (n=225/344)

Ønsker ikke at svare (n=157/116)

En måned efter tilsyn (N=1082)

Uden tilsyn (N=1328)

•

De brancher, der i størst omfang indgår i netværk hvor arbejdsmiljø er indblandet, er socialområdet (46%) og anden

offentlig service (50%).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10: Arbejdstilsynets serviceydelser

–

www.amid.dk

Samlet set kender 85 procent af de virksomheder, som har haft tilsyn, Arbejdstilsynets hjemmeside, mens det gælder for 71 procent af

de, der ikke har haft tilsyn - henholdsvis 15 procent og 29 procent kender ikke til amid.dk (figur 10.1).

Blandt de 71 procent, som ikke har haft tilsyn og kender siden, er det 42 procent, som har brugt hjemmesiden, og 29 procent, som ikke

har. Blandt de 85 procent, som har haft tilsyn og kender siden, er det 55 procent, som har brugt siden, og 30 procent, som ikke har.

Der er blandt virksomheder med tilsyn en svag tendens til, at både kendskab til og anvendelse af hjemmesiden stiger med

virksomhedsstørrelse [bilagstabel 144]. Industri og forsyning samt kontor og kommunikation kender og bruger i lidt større omfang

hjemmesiden end andre brancher [bilagstabel 345].

Figur 10.2: Hvordan har I brugt Arbejdstilsynets

hjemmeside?

Spørgs ålet er ku stillet til de virkso heder, der har svaret Ja vi ke der side

og har rugt de jf. figur . .

Vi bruger hjemmesiden til at holde

os opdaterede på regler og love

(n=308/341)

Vi har brugt hjemmesiden ifm.

løsningen af et konkret problem

(n=228/268)

Vi har brugt hjemmesiden ifm.

forberedelse af Arbejdstilsynets

besøg (n=176/137)

Vi har brugt hjemmesiden ifm. at

løse de problemer, som AT

påpegede (n=166/81)

30%

15%

28%

25%

22%

28%

10%

18%

38%

52%

61%

48%

I forhold til otte forskellige måder at anvende Arbejdstilsynets hjemmeside svarer virksomheder med og uden tilsyn nogenlunde ens

–

dog er der naturligt nok færre blandt de, der ikke har haft tilsyn, som svarer, at de har brugt siden i forbindelse med forberedelse af et

tilsyn. Der er flest, som bruger siden for at holde sig opdateret på regler og love, eller hvis de har brug for at løse et konkret

arbejdsmiljøproblem. (figur 10.2).

Der er meget få (5%), som ikke fandt, hvad de søgte på hjemmesiden.

La g de fleste, so

svarer a det ko kretiserer i spørgeske aet, hvad de søgte efter; f ska elo er til APV, i spiratio , formularer.

Brancheforskelle for virksomheder med tilsyn

–

tendensen

er den samme hos virksomheder uden tilsyn [bilagstabel

(344]:

•

Bruger siden til at holde sig opdaterede på regler og

love er valgt af flest fra transport (74%).

•

Brugt hjemmesiden til løse et konkret problem er valgt

af flest fra sundhedsområdet (47%) og uddannelse og

forskning (48%).

•

I forbindelse med forberedelse af Arbejdstilsynets

besøg er valgt af flest på sundhedsområdet (59%).

•

Løse de problemer, som Arbejdstilsynet påpegede er

valgt af flest fra landbrug (40%).

•

I forbindelse med løsningen af diverse arbejdsmiljø-

problemer er valgt af flest fra transport (32%).

•

Abonnerer på hjemmesidens nyhedsbrev er valgt af

flest fra transport (29%) og uddannelse og forskning

(25%)

•

Fik ikke fik svar på hvad de søgte er valgt af flest fra

sundhedsområdet (17%).

Vi bruger jævnligt siden ifm.

løsning af diverse AM-problemer

(n=132/156)

Vi abonnerer på

hjemmesidens/Arbejdstilsynets

nyhedsbrev (n=61/100)

Vi besøgte siden, men fandt ikke

svar på, hvad vi søgte (n=27/29)

Vi har anbefalet hjemmesiden til

andre virksomheder/

arbejdspladser (n=24/28)

Andet (n=42/41)

Figur 10.1: Har I brugt Arbejdstilsynets hjemmeside,

www.amid.dk, i forbindelse med jeres

arbejdsmiljøarbejde?

Ja, vi kender siden og har brugt den

55%

42%

30%

29%

15%

29%

20%

40%

60%

Nej, vi kender siden, men har ikke

brugt den

Nej, vi kender ikke hjemmesiden

Ved ikke (n=24/16)

En måned efter tilsyn (N=596)

20%

40%

60%

En måned efter tilsyn (N=1082)

Uden tilsyn (N=1328)

Uden tilsyn (N=555)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10: Arbejdstilsynets serviceydelser - call center

Samlet set har 58 procent af de virksomheder, som har haft tilsyn, enten talt med eller hørt om Arbejdstilsynets call-center, mens

det gælder for 46 procent af de virksomheder, der ikke har haft tilsyn (figur 10.3).

Der er lidt flere virksomheder, som har fået tilsyn, der har talt med Arbejdstilsynet call-center for at få vejledning om arbejdsmiljø

end virksomheder, der ikke har fået tilsyn (henholdsvis 16% og 10%). Henholdsvis 42 procent med tilsyn og 54 procent uden tilsyn

kender ikke til call-centret.

Blandt virksomheder med tilsyn ses en tendens til, at anvendelsen af call-centeret stiger med øget virksomhedsstørrelse. Omvendt

falder kendskabet til call-centret med virksomhedsstørrelsen [bilagstabel 153]. Transportbranchen har i størst omfang benyttet sig

af call-centret (27%) [bilagstabel 354].

Blandt de, som har haft tilsyn, og har talt med Arbejdstilsynets call-center for at få vejledning om arbejdsmiljø, fik 74 procent enten

i høj grad eller i høj grad et rug art svar på deres spørgs ål. Bla dt virkso heder, so ikke har haft tils , og so har

talt med

call-

e tret, er det pro e t, so e te i eget høj eller i høj grad har fået et rug art svar, hvilket er e lidt lavere

andel

(figur 10.4).

Vi har talt med Arbejdstilsynets call

center for at få vejledning om

arbejdsmiljø

16%

10%

Figur 10.3: Kender I Arbejdstilsynets tilbud

om vejledning, og har I ringet med

spørgsmål til dem?

Vi har hørt om Arbejdstilsynets call

center, men har ikke talt med dem

42%

36%

Figur 10.4. Fik I et brugbart svar på jeres spørgsmål om arbejdsmiljø, da i kontaktede Arbejdstilsynets

call center?

Spørgs ålet er ku stillet til de virkso heder, der har svaret Vi har talt

ed Ar ejdstils ets

call

e ter for at få vejled i g o

ar ejds iljø jf. figur

. .

Vi har ikke før hørt om

Arbejdstilsynets call center med

vejledning om arbejdsmiljø

42%

54%

20%

40%

60%

En måned efter tilsyn (N=1082)

Uden tilsyn (N=1328)

En måned efter tilsyn (N=164)

32%

42%

18%

6% 2%

Uden tilsyn (N=131)

21%

42%

29%

7% 2%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 11: Arbejdstilsynets smiley-ordning

Ca.

80 procent af alle virksomheder kender Arbejdstilsynets smiley-ordning, og 20 procent gør ikke

[bilagstabel 58]. Samlet set er der ca. to tredjedele af virksomhederne, med og uden tilsyn, der ved, hvor

man finder virksomhedens smiley (figur 11.1). Henholdsvis 25 procent og 21 procent af virksomhederne

har selv været inde på hjemmesiden og finde deres smiley. Forskellene mellem virksomheder med og uden

tilsyn er meget små.

Flest virksomheder bakker op om det mere generelle udsagn om, at det er vigtig for arbejdspladsen at

have en grøn arbejdsmiljø-smiley, samt at grøn smiley er et vigtigt signal overfor de ansatte. Færrest

bakker op om, at de bruger smileyordningen til at profilere sig med eller, at de kigger på andre

virksomheders smiley. Midt i mellem placeres de to spørgsmål om, at afgørelse tages mere alvorligt, hvis

den bakkes op af en gul eller rød smiley samt udsagnet om, at smileyordningen motiverer til at prioritere

arbejdsmiljø (figur 11.2).

Der er for de fem øverste udsagn i figur 11.6 en tendens til, at virksomheder uden tilsyn svarer mindre

positivt end de virksomheder, som har haft tilsyn.

Andelen, som svarer, at smiley-ordningen er et vigtigt signal overfor de ansatte, stiger med

virksomhedsstørrelse; 100+ ansatte (95%), 35-99 ansatte (81%), 10-34 ansatte (84%), 1-9 ansatte (66%)

[bilagstabel 152].

Socialområdet (34%) samt detail og service (31%) bruger i størst omfang smileyordningen til at profilere sig

med sammenlignet med gennemsnittet (24%) [bilagstabel 253].

Figur 11.2: Vurdér følgende udsagn om smiley-ord

i ge

udeladt)

En afgørelse

Vi kigger på,

hvilken

At have en grøn Det er vigtigt for

Smileyordningen virker mere

arbejdspladsen

Vi bruger den motiverer os til alvorlig, fordi der smiley er et

arbejdsmiljø-

følger en gul

vigtigt signal at have en grøn

smiley andre grønne smiley til at prioritere

virksomheder

at profilere os

vores

eller rød smiley

overfor de

arbejdsmiljø-

har

med

arbejdsmiljø

med

ansatte

smiley

Ved ikke er

Spørgs ålet er ku stillet til de virkso heder, der har svaret ja til at de ke der Ar ejdstils ets s ile

-ordning.

3-7 % har svaret ved ikke en måned efter tilsyn, 9-12 procent uden tilsyn

En måned efter tilsyn (N=796)

43%

35%

13% 3%

Uden tilsyn (N=922)

32%

42%

18%

En måned efter tilsyn (N=221)

38%

39%

12% 5% 6%

Uden tilsyn (N=921)

28%

40%

20%

6% 5%

En måned efter tilsyn (N=751)

20%

32%

27%

13%

Uden tilsyn (N=894)

13%

33%

35%

10% 9%

En måned efter tilsyn (N=786)

20%

27%

25%

19%

Uden tilsyn (N=902)

11%

24%

33%

13%

18%

Figur 11.1: Ved du hvor man finder virksomhedens smiley?

Spørgs ålet er ku stillet til de virkso heder, der har svaret ja til at de ke der Ar ejdstils ets s ile

-ordning.

En måned efter tilsyn (N=781)

10%

13%

20%

14%

43%

Ja, jeg har selv været inde på

Arbejdstilsynets hjemmeside og

fundet vores smiley

Nej

10%

20%

30%

41%

44%

Uden tilsyn (N=904)

10%

18%

17%

47%

25%

21%

En måned efter tilsyn (N=774)

15%

19%

56%

Uden tilsyn (N=927)

6% 18%

20%

22%

40%

60%

51%

80%

100%

35%

34%

40%

50%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

En måned efter tilsyn (N=830)

Uden tilsyn (N=1012)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12: Medarbejder- og ledersvar

Det er i metodeafsnittet redegjort for, at rapporten bygger på besvarelser fra enten

ledere/ejere eller en person, som er ansat til at varetage arbejdsmiljøarbejdet

(arbejdsmiljøprofessionelle).

I dette kapitel redegøres kort for nogle af de forskelle, som der er mellem svar fra

medarbejdere og svar fra ledere/arbejdsmiljøprofessionelle. Vi fokuserer på undersøgelsen

ca. 1 måned efter tilsynet og sammenligner mellem alle ledersvar og alle medarbejdersvar.

Undersøgelsen ca. 1 måned efter tilsyn har 1082 ledersvar og 317 svar fra medarbejdere.

I kun tre ud af 27 undersøgte spørgsmål er der signifikante og væsentlige forskelle mellem

ledersvar og svar fra medarbejdere.

Følgende spørgsmål i undersøgelsen af virksomheder ca. 1 måned efter tilsyn er ikke

statistisk signifikante og der er desuden ingen væsentlige forskelle mellem ledersvar og svar

fra medarbejdere:

•

Følgende undersøgte spørgsmål i undersøgelsen ca. 1 måned efter tilsyn er statistisk

signifikante, men der er ingen væsentlige forskelle mellem ledersvar og svar fra medarbejdere

(den typiske forskel er, at færre medarbejdere har valgt det mest positive svar på en skala og

flere har valgt det næstmest positive svar):

•

Den tilsynsførende fokuserede på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer

Vi fik en god forklaring på risikoen ved de arbejdsmiljøproblemer, som den tilsynsførende havde fokus

på

Den tilsynsførende havde også fokus på de gode ting, vi har gjort for vores arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets besøg fik os til at igangsætte arbejdsmiljøaktiviteter

Vi har forbedret vores arbejdsmiljø ved at anvende den tilsynsførendes vejledning under tilsynet

•

Vi havde allerede styr på vores arbejdsmiljø

Ledelsen er blevet mere opmærksom på arbejdsmiljøet

Medarbejderne er blevet mere opmærksomme på arbejdsmiljøet

En afgørelse virker mere alvorlig, fordi der følger en gul eller rød smiley med

Vi bruger den grønne smiley til at profilere os med

Er jeres prioritering af arbejdsmiljøet ændret det seneste år?

Har I brugt Arbejdstilsynets hjemmeside, www.amid.dk

–

tidligere at.dk - i forbindelse med jeres

arbejdsmiljøarbejde? jeres arbejdsplads? Hvor højt prioriterer I arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads?

Kender du til Arbejdstilsynets smiley-ordning?

Det er vigtigt for arbejdspladsen at have en grøn arbejdsmiljø-smiley

Smileyordningen motiverer os til at prioritere vores arbejdsmiljø

Kender I Arbejdstilsynets tilbud om vejledning, og har I ringet med spørgsmål til dem?

Vi kigger på, hvilken arbejdsmiljø-smiley andre virksomheder har

Fik I et brugbart svar på jeres spørgsmål om arbejdsmiljø, da i kontaktede Arbejdstilsynets call

center?

Hvordan vurderer du jeres udbytte af besøget fra Arbejdstilsynet alt i alt?

Den tilsynsførende forklarede årsagen til besøget på en klar og forståelig måde

Den tilsynsførende gav relevante eksempler på, hvordan vores arbejdsmiljøproblemer kan løses

Vi inddrog selv et eller flere problemer, som vi anså for relevante

Vi blev motiveret til at arbejde endnu mere med vores arbejdsmiljø

Vi har anvendt den vejledning, som vi fik fra den tilsynsførende

Følgende undersøgte spørgsmål i undersøgelsen ca. 1 måned efter tilsyn er statistisk

signifikante og der er væsentlige forskelle mellem ledersvar og svar fra medarbejdere:

•

Hvor højt prioriterer I arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads? (se figur 12.1)

Ved du, hvor man finder en virksomheds smiley? (se figur 12.2 næste side)

At have en grøn smiley er et vigtigt signal overfor de ansatte (se figur 12.3 næste side)

Figur 12.1 Hvor højt prioriterer I arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads?

Leder

Medarbejder

Meget højt

10%

46%

47%

32%

20%

Højt

30%

40%

50%

60%

70%

Lavt

80%

17%

90%

100%

Hverken højt eller lavt

Meget lavt

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 146: Orientering vedr. AT's brugerundersøgelse 2019, fra beskæftigelsesministeren

Figur 12.3 At have en grøn smiley er et vigtigt signal overfor de ansatte

Leder

39%

40%

Kapitel 12: Medarbejder- og ledersvar

–

3-5

måneder efter tilsyn

Medarbejder

I meget høj grad

32%

33%

24%

8% 2%

20%

I høj grad

40%

I nogen grad

60%

80%

I ringe grad

100%

Slet ikke

Undersøgelsen 3-5 måneder efter tilsyn har 450 ledersvar og 125 svar fra

medarbejdere.

I følgende undersøgte spørgsmål i undersøgelsen 3-5 måneder efter tilsyn er der ikke

statistisk signifikante forskelle på ledere og medarbejderes svar, og der desuden

ingen væsentlige forskelle mellem ledersvar og svar fra medarbejdere:

•

Figur 12.2 Ved du, hvor man finder en virksomheds smiley?

I hvilken grad løste I det/de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet gav påbud/forbud

om?

Hvor enig er du i, at virksomheden havde et eller flere arbejdsmiljøproblemer, som skulle

løses?

Hvor rimeligt syntes du dengang det var, at virksomheden fik påbud/forbud?

I hvilken grad anvender I fortsat den eller de løsninger, som I satte i værk, da I fik

påbud/forbud?

Vurder følgende udsagn om de skriftlige afgørelser (fx påbud og forbud), I har modtaget efter

besøget fra Arbejdstilsynet?

41%

51%

•

Ja, jeg har selv været inde pa Arbejdstilsynets

hjemmeside og fundet vores smiley

25%

18%

Nej

35%

31%

Leder

20%

Medarbejder

40%

60%