NOTAT
Lovforslag om ændring af lov om aktiv soci-
alpolitik og lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats
13. februar 2020
J.nr. 20/02054
SYD
AIH
Baggrund for lovforslaget
I forbindelse med en ændring af reglerne om ret til ferie med ledighedsydelse som
følge af indførelsen af samtidighedsferie, blev der ikke indført en bestemmelse om,
at personer på ledighedsydelse alene har ret til at afholde 17 feriedage med ledig-
hedsydelse i overgangsåret til den nye ferielov fra 1. maj til og med 31. august
2020. Baggrunden er, at ferieåret er forkortet som følge af indførelsen af samtidig-
hedsferie.
STAR har samtidig konstateret behov for nogle mindre justeringer som følge af
den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og lov om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, integrationsloven og flere andre love (LAS) som følge af lovæn-
dringen om skærpede og enklere sanktioner m.v.
Lovforslaget fremsættes som et hastelovforslag for at sikre fremsættelse senest d.
18. marts med henblik på ikrafttræden den 1. maj, så overgangsreglen i forhold til
ferie med ledighedsydelse er på plads ved ferieårets begyndelse.
Indhold af lovforslaget
Rettelser af LAS
Ret til afholdelse af højst 17 dages ferie med ledighedsydelse i ferieåret fra 1.
maj til 31. august 2020 for modtager af ledighedsydelse, således at antallet af
feriedage med ledighedsydelse svarer til reglerne for feriedagpenge.
I forbindelse med ændringen af reglerne om ferie med ledighedsydelse blev der
ikke i loven taget højde for det forkortede ferieår fra 1. maj til 1. august 2020. Der-
for fremgår det af reglerne, at en modtager af ledighedsydelse har ret til 25 ferie-
dage i denne periode. Det foreslås derfor, at personer kan modtage højest 17 dage
med ledighedsydelse under ferie i perioden fra de 1. maj til den 31. august 2020, så
reglerne stort set svarer til reglerne vedrørende feriedagpenge for modtagere af ar-
bejdsløshedsdagpenge.
Der indsættes en bestemmelse i § 43 i LAS om, at sanktionen skal være afviklet
inden for 5 år (konsekvensrettelse til sanktionslovforslaget).
Der er ikke indsat en forældelsesregel i § 43 i forhold til nedsættelsen af ydelsen
med 3 sanktionssatser i 3 måneder i lighed med, hvad der gælder i forhold til ned-
sættelsen af ydelsen i § 42.