BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 141
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om

udstationering af lønmodtagere m.v.

(Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport)

§1

I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1639 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, § 1 i lov nr. 746 af 1. juni

2015, § 45 i lov nr. 1538 af 19. december 2017 og § 1 i lov nr. 735 af 8. juni 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 6, stk. 3-4

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Indehaveren af en tilladelse efter § 1, stk. 1, skal enten

1) følge et omkostningsniveau som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede

omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de

kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens

område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som

gælder på hele det danske område, eller

2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker

arbejde under den i godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået

af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det

danske område.

Stk. 4.

Indehaveren af en tilladelse efter § 1, stk. 2, skal følge de bestemmelser om løn- og

arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Stk. 5.

Transportministeren kan indsamle og behandle oplysninger fra E-indkomst, når det

er nødvendigt af hensyn til udførelsen af sit tilsyn, herunder til identifikation af

tilladelsesindehavere til brug for målretning af tilsynet.

Stk. 6.

Tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra transportministeren indsende

dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 3, eller

indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser

om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 3, nr. 1, eller stk. 4.

Stk. 7.

Uenighed om en kollektiv overenskomsts faglige gyldighedsområde, jf. stk. 3, nr. 2,

behandles fagretligt i overensstemmelse med gældende regler herfor.«.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 6 a, stk. 5

affattes således:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport), fra beskæftigelsesministeren

»Stk.

En virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt

som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 3, skal opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, når

chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj eller

vogntog.

Stk. 6.

Den i stk. 5 nævnte virksomhed skal efter påbud fra transportministeren indsende

dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3,

eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger et omkostningsniveau som ikke

afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn-

og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1.«.

§ 6 b

affattes således:

»§

6 b.

Arbejdsmarkedets parter kan oprette et overenskomstnævn. Nævnets formand, der skal

være landsdommer, udpeges af Arbejdsrettens formand. De øvrige medlemmer udpeges af de

på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. § 6, stk. 3, nr. 1,

således, at der er et ligeligt antal medlemmer udpeget af arbejdsgiversiden og af

lønmodtagersiden. Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode.

Stk. 2.

Nævnet suppleres med en repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver- og

lønmodtagerside fra andre relevante overenskomstparter ved behandling af sager, der vedrører

overenskomster indgået af disse.

Stk. 3.

Nævnet afgiver udtalelse om, hvorvidt omkostningsniveauet i bestemmelserne om

løn- og arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, er fulgt i de i § 6 c, stk. 1 og 3, nævnte sager.

Stk. 4.

Transportministeren kan fastsætte regler om overenskomstnævnet, herunder antallet

af medlemmer fra arbejdsgiver- og lønmodtagerside, suppleanter for nævnets formand og

øvrige medlemmer, nævnets forretningsorden m.v.«.

§ 6 c

affattes således:

»§

6 c.

Transportministeren kan høre overenskomstparterne til vurdering af, om en ansøger

eller indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 1, følger omkostningsniveauet i de bestemmelser

om løn- og arbejdsvilkår, der findes i kollektive overenskomster som nævnt i § 6, stk. 3, nr. 1.

Stk. 2.

Transportministeren kan høre overenskomstnævnet til vurdering af, om en kollektiv

overenskomst for chauffører er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, jf. § 6, stk. 3, nr. 1. Sager herom anlægges ved Arbejdsretten.

Stk. 3.

Transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af, om en virksomhed,

der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt til chaufførvikarvirksomhed,

overholder § 6 a, stk. 5.

Stk. 4.

I sager efter stk. 1 og 3, hvor en af overenskomstparterne eller begge

overenskomstparter udtaler, at omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og

arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, nr. 1, ikke er fulgt, hører transportministeren

overenskomstnævnet.«.

§ 7

affattes således:

»§

Vejtransportrådets medlemmer udpeges af transportministeren. Transportministeren

udpeger blandt rådets medlemmer formanden, der skal have juridisk eller økonomisk

uddannelse.

Stk. 2.

Rådet drøfter generelle og overordnede spørgsmål på transportområdet og kommer

med anbefalinger til transportministeren om regulering af rammevilkårene for

transporterhvervet.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte regler om Vejtransportrådet, herunder om

udpegning af medlemmer og antallet af disse, suppleanter for nævnets formand og øvrige

medlemmer m.v.«.

§2

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1639 af 26. december 2013, § 10 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, § 2 i lov nr. 746 af 1. juni 2015, §

4 i lov nr. 710 af 8. juni 2017 og § 44 i lov nr. 1538 af 19. december 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 9, stk. 3

affattes således:

»Stk.

En virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt

som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2, skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, når

chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj

indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.

Stk. 4.

Den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter påbud fra transportministeren indsende

dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2,

eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger et omkostningsniveau som ikke

afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn-

og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.«.

§ 18, stk. 2

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk.

Indehaveren af en tilladelse til vognmandsvirksomhed efter § 1, stk. 1, skal enten

1) følge et omkostningsniveau som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede

omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de

kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens

område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele

det danske område, eller

2) være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker

arbejde under den i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og som er indgået af

de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det

danske område.

Stk. 3.

Transportministeren kan indsamle og behandle oplysninger fra Eindkomst, når det er

nødvendigt af hensyn til udførelsen af sit tilsyn, herunder til identifikation af

tilladelsesindehavere til brug for målretning af tilsynet.

Stk. 4.

Tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra transportministeren indsende

dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 2, eller

indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser

om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 2, nr. 1.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 18 a, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

I sager efter stk. 1 og 2, hvor en af overenskomstparterne eller begge

overenskomstparter udtaler, at bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 18, stk. 2, i de

pågældende kollektive overenskomster for chauffører, ikke er fulgt, hører transportministeren

overenskomstnævnet, jf. § 6 b i lov om godskørsel.«.

§3

I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017

som ændret ved lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 1, nr. 9

ændres »jf. lovens § 3, stk. 7, og« til: »jf. lovens § 3, stk. 7.«.

§ 9, stk. 1, nr. 10

ændres »jf. lovens § 3, stk. 7.« til: »jf. lovens § 3, stk. 7, og«.

§ 9, stk. 1,

indsættes som

nr. 11:

»11) hvorvidt en overenskomst er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark og er gældende på hele det danske område, jf. § 6, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om godskørsel

og § 18, stk. 2, i lov om buskørsel.«.

§ 9

indsættes som

stk. 8:

»Stk.

Sager efter stk. 1, nr. 11, kan indbringes for Arbejdsretten af en virksomhed eller af en

lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den

pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.«.

§4

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Kapitel 4 a finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder udfører cabotagekørsel med

gods, såfremt køretøjets samlede totalvægt overstiger 3500 kg., buscabotagekørsel eller vejdelen af

kombineret transport i Danmark.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 7 b

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Levering af en tjenesteydelse i form af vejtransport af gods eller passagerer er ikke omfattet

af anmeldelsespligten i § 7 a, stk. 1-3. Ved cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets samlede

totalvægt overstiger 3500 kg., buscabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport finder

reglerne i kapitel 4 a anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3

Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Vilkår for udenlandske virksomheder, der udfører cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets

samlede totalvægt overstiger 3500 kg, buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i

Danmark

§ 8 c.

En udenlandsk virksomhed, der udfører cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets samlede

totalvægt overstiger 3500 kg, buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i Danmark,

og som er arbejdsgiver for den chauffør, som foretager kørslen, skal for udførelsen af dette arbejde

betale chaufføren en timeløn, der som minimum svarer til den timesats, som er fastsat i medfør af

stk. 2.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter nærmere regler

om den timesats, som chaufføren som minimum skal oppebære efter stk. 1. Timesatsen fastsættes

på baggrund af relevante lønbestemmelser i de af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter

indgåede landsdækkende overenskomster, der skal lægges til grund i medfør af godskørselslovens §

6, stk. 3, nr. 1, eller buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1.

§ 8 d.

En udenlandsk virksomhed, der er omfattet af § 8 c, stk. 1, skal senest samtidig med, at

kørslen påbegyndes, anmelde kørslen hos Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal ske efter lov om

fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal anmeldes

efter stk. 1, og om muligheden for at ændre heri, samt om adgang til de anmeldte oplysninger.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, hvordan anmeldelse af oplysninger efter stk. 1 skal

ske i styrelsens it-system og brugen af dette system.

§ 8 e.

Tilsynet med overholdelsen af aflønningskravet efter § 8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d

varetages af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2.

Enhver udenlandsk virksomhed, der er omfattet af 8 c, stk. 1 skal efter anmodning give

Færdselsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for, at Færdselsstyrelsen kan varetage

kontrollen med aflønningskravet efter § 8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d.

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger om den udenlandske transportvirksomhed fra

andre landes myndigheder, hvis oplysningerne er relevante for kontrollen med aflønningskravet

efter § 8 c eller anmeldelsespligten efter § 8 d.

Stk. 4.

Transportministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken dokumentation der skal

medbringes under kørslen i Danmark og forevises på forlangende i forbindelse med

Færdselsstyrelsens kontrol af aflønningskravet efter § 8 c og kontrol med anmeldelsespligten efter §

8 d, samt om bødestraf for manglende opfyldelse af disse krav om dokumentation.

§ 8 f.

Efterkommer en virksomhed ikke en anmodning om oplysninger efter § 8 e, stk. 2, kan

Færdselsstyrelsen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge

daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.

Stk. 2.

Klager over eller indbringelse for domstolene af påbud efter § 8 e, stk. 2, eller og pålæg af

daglige tvangsbøder efter stk. 1 kan ikke tillægges opsættende virkning.

§ 8 g.

Færdselsstyrelsen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation

uden retskendelse adgang til papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk

form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol i henhold til § 8 c i

denne lov.

Stk. 2.

Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Transportministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Efter

§ 10 a, stk. 1, nr. 3,

indsættes:

»4) Undlader at betale chaufføren en timeløn i henhold til § 8 c, stk. 1.

Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger

efter § 8 d, stk. 1.«

§ 10 a, stk. 3,

ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 1-3 og 5«.

§ 10 a

indsættes som stk. 4:

»Ved straffens fastsættelse efter stk. 1, nr. 4, kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der

er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse samt overtrædelsens karakter i

øvrigt.«

§ 10 d, stk. 1,

ændres »denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov« til: »denne lovs

kapitel 2 og kapitel 3 a og regler udstedt i medfør heraf«

§ 10 d

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at

Færdselsstyrelsen i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lovs kapitel 4 a og regler

udstedt i medfør heraf, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan

tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde

som angivet i bødeforelægget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Efter § 10 d indsættes:

»§

10 e.

I tilfælde af overtrædelse af §§ 8 c eller 8 d eller regler fastsat i medfør af § 8 e, stk. 4, kan

politiet tilbageholde et køretøj, med hvilket der er foretaget kørsel i forbindelse med overtrædelsen.

Stk. 2.

Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og

sagsomkostninger eller for at sikre konfiskation, herunder værdikonfiskation, dog kun indtil de

nævnte beløb er betalt, eller der er stillet sikkerhed herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder efter

sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet. Tilbageholdelse kan dog ikke

ske, hvis den, der har rådighed over køretøjet på tidspunktet for tilbageholdelsen, er uberettiget i

besiddelse af dette.

Stk. 3.

Retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation finder

tilsvarende anvendelse.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

For indehavere af en tilladelse efter godskørselslovens § 1, stk. 1, eller § 6 a, stk. 3, eller

buskørselslovens § 1, stk. 1, eller § 9, stk. 2, der er meddelt før denne lovs ikrafttræden finder denne

lovs § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 1 og 2, først anvendelse 6 måneder efter lovens ikrafttræden, jf. dog

stk. 3. Indtil dette tidspunkt finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Transportministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning fra en indehaver af en tilladelse

som nævnt i stk. 2 tillade, at kravene efter denne lovs § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 1 og 2, først skal

opfyldes på et senere tidspunkt end fastsat i stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at meddele tilladelse efter 1. pkt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Baggrund

2.1. Baggrund for forslaget om ændring af national regulering

2.2. Baggrund for forslaget om ændring af udstationeringsloven

Lovforslagets hovedindhold

3.1. Løn- og arbejdsvilkår for chauffører

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Overenskomstnævnet

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Vejtransportrådet

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Iagttagelse af omkostningsniveau efter udstationeringsloven

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Anmeldelsesordning

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Kontrol og håndhævelse

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De administrative konsekvenser for borgere

De miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

11.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 15. januar 2020 blev der indgået en bred politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet),

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om at sikre ordnede forhold inden for

vejtransportområdet. Regeringen og partierne bag aftalen blev enige om, at der via lovgivning

skulle sikres samme rammevilkår i forhold til lønvilkår, når danske og udenlandske virksomheder

udfører kørsler på danske landeveje. Nærværende lovforslag udgør en udmøntning af denne

politiske aftale.

Formålet med lovforslaget er således at fastlægge et omkostningsniveau, som skal iagttages af

vognmænd, der opererer i henhold til en dansk tilladelse til gods- eller buskørsel, eller som

udstationerer chauffører til Danmark i forbindelse med cabotagekørsel eller kombineret transport.

Forslaget skal bidrage til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og lige arbejdsvilkår for

chauffører og til at fremme færdselssikkerheden.

For det første indeholder forslaget et krav om, at indehaveren af en tilladelse til godskørsel eller

buskørsel enten skal følge et omkostningsniveau, der ikke afviger entydigt og væsentligt fra det

samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive

overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på hele det danske område, eller være omfattet af en kollektiv

overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde omfattet af henholdsvis gods- eller

buskørselslovens nævnte tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det danske område.

For det andet foreslås det, at der på baggrund af de nævnte kollektive overenskomster fastsættes en

timesats, der som minimum skal anvendes af udenlandske tjenesteydere, som udstationerer

chauffører til at udføre cabotagekørsel og kombineret transport i Danmark.

Med lovforslaget foreslås godskørselsloven, buskørselsloven samt udstationeringsloven således

ændret. Endvidere foreslås arbejdsretsloven ændret, så Arbejdsretten tillægges kompetencen til at

afgøre, hvorvidt en overenskomst er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark og er gældende på hele det danske område inden for gods- og buskørselslovens område.

Særligt i relation til tilladelser til gods- og buskørsel har lovforslaget endvidere til formål at lade

overenskomstnævnets sammensætning afspejle de til enhver tid værende mest repræsentative

lønmodtagerorganisationer og repræsentative arbejdsgiverorganisationer på gods- og

buskørselslovens område for chauffører i Danmark ved, at det ikke længere fastsættes direkte i

loven hvilke konkrete arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer der kan udpege medlemmer af

nævnet. I stedet bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler herom. Samtidig udvides

nævnets opgaver til også at omfatte spørgsmål om, hvorvidt en kollektiv overenskomst for

chauffører, som gælder på hele det danske område, kan anses for at være indgået af de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, hvis der er tvivl herom.

Endelig har lovforslaget i relation til tilladelser til gods- og buskørsel til formål, i lighed med

overenskomstnævnet, at lade Vejtransportrådets sammensætning afspejle de til enhver tid værende

organisationer på vejtransportområdet ved, at det ikke længere fastsættes i loven, hvilke

organisationer, der kan udpege medlemmer af nævnet, idet transportministeren i stedet bemyndiges

til at fastsætte regler herom.

Baggrund

I august 2019 besluttede regeringen at nedsætte et lovforberedende udvalg, der skulle udmønte de

anbefalinger vedrørende regulering af vejtransportområdet, som Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afleverede til den daværende

regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) den 4. april 2019, i et

lovforslag. Betænkningen fra dette lovforberedende udvalg, hvori der er gjort nærmere rede for

behovet for særlig regulering på området og overvejelser om en hensigtsmæssig udformning af

lovgivningen, blev offentliggjort den 3. december 2019. Det fremgår således af betænkningen, at

udvalget anbefaler en ændring af bestemmelserne om blandt andet aflønning i gods- og

buskørselsloven, og

–

på baggrund af disse ændrede bestemmelser

–

via en ændring af

udstationeringsloven fastsættelse af en timesats, som chauffører, der udstationeres til Danmark for

at udføre cabotagekørsel og kombineret transport, mindst skal aflønnes med.

Den 15. januar 2020 blev der på baggrund af betænkningen indgået en politisk aftale om sikring af

ordnede forhold på vejtransportområdet. Aftalen blev indgået mellem regeringen (S), V, DF, RV,

SF, EL, K, ALT og NB, og har således opbakning fra et bredt flertal af Folketingets partier. Der er

fire hovedpunkter i aftalen, idet den omhandler krav til udenlandske virksomheder, krav til

nationale virksomheder, anmeldelse og registrering for udenlandske transportvirksomheder samt

kontrol og sanktioner. Det fremgår af aftalen, at udmøntningen skal ske med afsæt i betænkningen

fra det lovforberedende udvalg. Det fremgår endvidere af aftalen, at denne skal evalueres 2 år efter,

at lovgivningen på området er fuldt ud gennemført.

I betænkningen, der således sammen med den politiske aftale af 15. januar 2020 udgør et væsentligt

forarbejde til dette lovforslag, er kommissoriet for det lovforberedende udvalg optrykt, ligesom

udvalgets sammensætning, mødeafholdelse mv. fremgår. I det hele taget henvises til betænkningen

for nærmere oplysning om udvalgets overvejelser både i forhold til den foreslåede ændring af gods-

og buskørselsloven mv., reguleringen i relation til chauffører, som udstationeres til Danmark,

anmeldelsespligt samt kontrol og sanktioner.

2.1. Baggrunden for forslaget om ændring af national regulering

Den daværende regering bestående af partierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti nedsatte i efteråret 2018 en arbejdsgruppe med deltagelse af de relevante

arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer på vejtransportområdet. Arbejdsgruppen havde

blandt andet til opgave at komme med forslag, der kan understøtte og sikre ordnede forhold på

vejtransportområdet og blev nedsat som opfølgning på en vedtagelsestekst (V5) af 7. november

2018 om udenlandske chauffører, vedtaget af et enigt Folketing.

I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde sendte FH og DA de 2 hovedorganisationers fælles

anbefalinger.

Konkret foreslog DA og FH, at det ved en ændring af udstationeringsloven sikres, at udenlandske

vognmænd, der udfører national kørsel i Danmark, skal følge omkostningsniveauet i de kollektive

overenskomster, der er indgået af de på området mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. DA og

FH foreslog, at godskørselsloven ændres i overensstemmelse hermed, så det sikres, at indehaveren

af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning mindst skal følge omkostningsniveauet i de

kollektive overenskomster, der er indgået af de på godskørselsområdet mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Hovedorganisationernes forslag omhandlede cabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport,

der blev udført af biler over 3.500 kg., og ikke varebiler, som blev omfattet af godskørselslovens

tilladelseskrav ved en ændring af godskørselsloven, der trådte i kraft d. 1. juli 2019.

2.2.Baggrunden for forslaget om ændring af udstationeringsloven

I regi af den nævnte arbejdsgruppe indgik to af arbejdsgruppens parter, DA og FH, den 4. april 2019

en bilateral aftale til sikring af ordnede forhold for udenlandske chauffører, der kører cabotage og

kombinerede transporter i Danmark. Med aftalen stilles der forslag om, at vognmænd, som udfører

cabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport i Danmark, ved lov skal forpligtes til at give de

i Danmark udstationerede chauffører en løn, der svarer til niveauet i de overenskomster, som er

indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på henholdsvis godskørsels- og busområdet

i Danmark. Omkostningsniveauet skal således iagttages af både danske og udenlandske vognmænd,

og myndighederne skal føre kontrol med, at det overholdes.

Lovforslagets hovedindhold

3.1. Løn- og arbejdsvilkår for chauffører efter gods- og buskørselsloven

3.1.1. Gældende ret

Færdselsstyrelsen udsteder tilladelser til godskørsel, jf. godskørselslovens § 1, stk. 1, og tilladelser

til buskørsel, jf. buskørselslovens § 1, stk. 1.

Indehavere af tilladelser til godskørsel eller buskørsel skal i henhold til godskørselslovens § 6, stk.

3, og buskørselslovens § 18, stk. 2, følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører,

der findes i de pågældende kollektive overenskomster. Ved manglende overholdelse kan

vognmandens tilladelse efter omstændighederne tilbagekaldes, jf. godskørselslovens § 12, stk. 1,

litra a og buskørselslovens § 14, stk. 1, litra a.

Bestemmelserne er formuleret ens og har til formål at bidrage til udviklingen af sunde

konkurrencevilkår samt

–

for så vidt angår bestemmelserne i de kollektive overenskomster, om

arbejdstid og lignende vilkår

–

at fremme færdselssikkerheden. Bestemmelserne tager primært sigte

på situationer, der indebærer konkurrenceforvridninger, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A,

spalte 1561.

Det fremgår af forarbejderne til godskørselslovens § 6, stk. 3, at denne bestemmelse svarer til § 6,

stk. 2, i den tidligere gældende lov om godstransport med motorkøretøjer, som blev ophævet med

godskørselslovens ikrafttrædelse. Det fremgår af forarbejderne til § 6, stk. 2, i lov om godstransport

med motorkøretøjer, jf. Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 5736, at en chauffør i tilfælde af

underbetaling i forhold til en kollektiv overenskomst ikke med hjemmel i bestemmelsen kan støtte

ret på et krav om efterbetaling over for sin arbejdsgiver. I overensstemmelse med dette har Østre

Landsret i en dom af 25. juni 2004 fastslået, at godskørselslovens § 6, stk. 3, er en offentligretlig

forskrift, som den enkelte chauffør ikke kan støtte ret på i forholdet til arbejdsgiveren.

Buskørselslovens § 18, stk. 2, svarer til godskørselslovens § 6, stk. 3, og der henvises til

forarbejderne til godskørselslovens § 6, stk. 3, i forarbejderne til § 18, stk. 2, i buskørselsloven.

Hensynene bag buskørselslovens § 18, stk. 2, svarer således til hensynene bag godkørselslovens §

6, stk. 3.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der indtil efteråret 2018 udstedte tilladelser til godskørsel og

buskørsel, fortolkede indtil Højesterets dom af 4. februar 2015 bestemmelserne således, at

chauffører, der udfører godskørsel eller buskørsel, skulle aflønnes i overensstemmelse med en

landsdækkende overenskomst. Bestemmelserne i godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens

§ 18, stk. 2, indebar efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens daværende fortolkning ikke en

forpligtelse til at indgå en bestemt kollektiv overenskomst på et af områderne, men derimod alene

en pligt til at sikre, at løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der udfører godskørsel eller buskørsel,

levede op til intentionerne anført i bemærkningerne til forslaget til § 6, stk. 3, i godskørselsloven,

hvorefter løn, hviletid m.v. ikke må blive konkurrenceparametre til skade for konkurrencen i

erhvervet og for færdselssikkerheden.

Højesteret afsagde den 4. februar 2015 dom i en sag anlagt mod Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,

hvorved Højesteret udtalte sig om fortolkningen af buskørselslovens § 18, stk. 2, og den daværende

taxilovs § 5, stk. 5. Spørgsmålet i sagen var, om en lokal kollektiv overenskomst for chauffører, der

udførte offentlig servicetrafik, levede op til lovgivningens krav om løn- og arbejdsvilkår for

chauffører. Højesteret henviste i dommen til dissensen i Vestre Landsrets dom af 18. april 2013,

hvor det var anført, at lovforarbejderne til bestemmelserne i buskørselslovens § 18, stk. 2, og til den

daværende taxilovs § 5, stk. 5, ikke gav det fornødne sikre grundlag for at antage, at der skal

udfindes et generelt niveau for løn- og arbejdsvilkår med den konsekvens, at ikke alle kollektive

overenskomster på området kan anvendes. Det anføres videre, at en sådan ordning, som kan

indebære en begrænsning af princippet om aftalefrihed på arbejdsmarkedet, må kræve klar

lovhjemmel.

En konsekvens af Højesterets dom er, at enhver kollektiv overenskomst for chauffører

–

uanset dens

indhold

–

lever op til de pågældende bestemmelser i buskørselsloven og i taxiloven.

Godskørselslovens § 6, stk. 3, er enslydende med buskørselslovens § 18, stk. 2, ligesom

forarbejderne til bestemmelserne svarer til hinanden. Uanset, at Højesterets dom alene angår

buskørselslovens § 18, stk. 2, (og § 5, stk. 5, i den daværende taxilov) omtales også forarbejderne til

godskørselslovens § 6, stk. 3, i begrundelsen. Retsstillingen efter Højesterets dom vedrører således

også godskørselslovens § 6, stk. 3.

I forbindelse med en ændring af godskørselsloven og buskørselsloven med lov nr. 746 af 1. juni

2015 blev der stillet krav om, at også udenlandske chaufførvikarvirksomheder, dvs. virksomheder

etableret i et andet land end Danmark, der erhvervsmæssigt udlejer chauffører skal følge

bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive

overenskomster for chauffører, når chaufførvikaren er udlejet til kørsel på dansk område med et

dansk indregistreret køretøj.

Konsekvensen af Højesterets dom af 4. februar 2015, hvor enhver kollektiv overenskomst for

chauffører

–

uanset dens indhold

–

lever op til de pågældende bestemmelser i godskørselsloven og

buskørselsloven, slår således også igennem i forhold til bestemmelserne om udenlandske

chaufførvikarvirksomheder.

3.1.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes på baggrund af Højesterets dom af 4. februar 2015, at formuleringerne af

bestemmelserne i godskørselslovens § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 5, og buskørselslovens § 9, stk. 3, og §

18, stk. 2, ikke er tilstrækkelig klare.

Således kan de gældende bestemmelser ikke længere anvendes i overensstemmelse med

intentionerne anført i bemærkningerne, der indtil Højesterets dom af 4. februar 2015 ikke indebar en

forpligtelse til at indgå en bestemt kollektiv overenskomst på et af områderne, men en pligt til at

sikre, at løn- og arbejdsvilkår for chauffører levede op til, at løn, hviletid m.v. ikke måtte blive

konkurrenceparametre til skade for konkurrencen i erhvervet og for færdselssikkerheden.

Det er med nærværende lovforlag hensigten at skabe klar hjemmel til at sikre, at løn- og

arbejdsvilkår for chauffører lever op til, at løn, hviletid m.v. ikke må blive konkurrenceparametre til

skade for konkurrencen i erhvervet og for færdselssikkerheden og med ulige arbejdsvilkår for

chaufførerne.

Det foreslås på den baggrund at justere ordlyden af godskørselslovens § 6, stk. 3, og

buskørselslovens § 18, stk. 2, således, at der indføres et udtrykkeligt lovmæssigt krav for

vognmandsvirksomheder om at følge et omkostningsniveau, der ikke afviger entydigt og væsentligt

fra det samlede omkostningsniveau i en af de kollektive overenskomster på området, der er indgået

af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for hele det danske

område.

Det foreslås herunder at opdele godskørselslovens § 6, stk. 3, så der herefter sondres mellem, at

indehaveren af en tilladelse efter godskørselslovens § 1, stk. 1, enten skal følge et

omkostningsniveau, der ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de

løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de

på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder

på hele det danske område, eller være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige

gyldighedsområde dækker arbejde under den i godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, og

som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele

det danske område.

Ved omkostningsniveauet forstås de samlede udgifter vedrørende løn, overarbejde, pension, ferie og

anden frihed, der påhviler en arbejdsgiver i henhold til den pågældende overenskomst. Det er

således ikke blot den løn, en arbejdsgiver betaler, men tillige overenskomstens bestemmelser om

overarbejde, pension, ferie og anden frihed, der skal kapitaliseres, således at den samlede udgift

hertil fastlægger omkostningsniveauet.

Betingelsen om, at det skal være omkostningsniveauet i de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparters overenskomster, der skal anvendes, skal sikre, at chaufførerne har

overenskomstmæssige vilkår, som bidrager til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og til

fremme af færdselssikkerheden.

Det beror på en konkret vurdering, hvilke kollektive overenskomster for chauffører der må anses for

at være indgået af mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det

danske område. Denne vurdering kan bl.a. tage udgangspunkt i, hvor mange medlemmer den

pågældende lønmodtagerorganisation, som er part i overenskomsten, har, og hvor mange der er

dækket af den pågældende lønmodtagerorganisations overenskomster. Vurderingen af

lønmodtagerorganisationens repræsentativitet foretages på landsplan.

Med lovforslagets ordlyd, hvorefter alene kollektive overenskomster indgået af de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, er det

ikke hensigten at ændre på gældende praksis i forhold til organisationer, der i dag er

aftaleberettigede og har en gyldig kollektiv overenskomst. Der tages således ikke med lovforslaget

stilling til, hvem der på et givet ansættelsesområde skal anses for mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter. På et givet ansættelsesområde vil der kunne være flere overenskomster, der

må anses for indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og det vil bero på en konkret

vurdering, hvem der i konkrete tilfælde kan betragtes som mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter.

I dag drejer det sig om transportoverenskomsterne indgået af 3F-transport med hhv. DI/ATL og

Dansk Erhverv Arbejdsgiver/DTL. Disse overenskomster samt overenskomster indgået med

enkeltvirksomheder/ uorganiserede vognmænd, der tiltræder disse brancheoverenskomster, dækker i

dag 80-90 pct. af chaufførerne på gods- og busområdet, hvorfor disse

–

på nuværende tidspunkt - er

mest repræsentativ for lønniveauet på området.

Der findes tillige en række andre overenskomster, hvis faglige gyldighedsområde dækker arbejde på

godskørselslovens område for køretøjer over 3.500 kg, jf. godskørselslovens § 1, stk. 1.

Omkostningsniveauet heri kan alternativt følges, såfremt vognmanden er omfattet af

overenskomsten, og overenskomsten er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

For så vidt angår virksomheder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst som nævnt i

forslaget til godskørselslovens § 6, stk. 3, nr. 2, er det således afgørende, om virksomheden følger et

omkostningsniveau, der ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de

kollektive overenskomster som nævnt i forslaget til § 6, stk. 3, nr. 1, eller om virksomheden er

omfattet af en kollektiv overenskomst, som ikke er en egentlig chaufføroverenskomst, men som

indeholder bestemmelser om aflønning af chauffører omfattet af godskørselslovens

anvendelsesområde, jf. forslaget til § 6, stk. 3, nr. 2. Som eksempel på en sådan kollektiv

overenskomst, der ikke er en chaufføroverenskomst, men som indeholder bestemmelser om

aflønning af chauffører, kan nævnes Bygge- og Anlægsoverenskomsten og Mejeribranchens

fællesoverenskomst.

Det er først og fremmest transportministeren, i praksis Færdselsstyrelsen, der foretager vurderingen.

Det vil i den forbindelse bero på en konkret vurdering, hvorvidt en virksomheds omkostningsniveau

ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de retningsgivende

overenskomster.

Færdselsstyrelsen vil på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke kollektive overenskomster som

anerkendes at udgøre kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter på henholdsvis bus- og godskørselslovens område i Danmark, og som gælder

for hele det danske område, jf. de foreslåede § 6, stk. 3, nr. 1, i godskørselsloven og § 18, stk. 2, nr.

1, i buskørselsloven. Indholdet af disse kollektive overenskomster vil tillige være tilgængelige via

Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Det foreslås endvidere at justere ordlyden af godskørselslovens § 6 a, stk. 5, og buskørselslovens §

9, stk. 3, som konsekvens af de foreslåede ændringer af § 6, stk. 3, således at der indføres et

udtrykkeligt lovmæssigt krav for udenlandske chaufførvikarvirksomheder om at følge de samme

regler, som beskrevet ovenfor.

Lovforslaget indeholder også en ændring af lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, hvor

det foreslås, at spørgsmålet om hvorvidt en overenskomst er indgået af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark og er gældende på hele det danske område i sidste ende kan

vurderes af Arbejdsretten.

3.2. Overenskomstnævnet

3.2.1. Gældende ret

I medfør af godskørselslovens § 6 b har arbejdsmarkedets parter oprettet et overenskomstnævn, som

afgiver udtalelse om, hvorvidt en vognmandsvirksomhed overholder bestemmelserne om løn- og

arbejdsvilkår i de pågældende kollektive overenskomster for chauffører, jf. godskørselslovens § 6,

stk. 3, og § 6 c. Overenskomstnævnet kan også afgive udtalelse om, hvorvidt udenlandske

chaufførvikarvirksomheder følger bestemmelser om løn, overarbejde, pension og feriepenge i

gældende danske kollektive overenskomster for chauffører, jf. § 6 c.

Overenskomstnævnet kan desuden udtale sig om vognmandsvirksomheders og udenlandske

chaufførvikarvirksomheders overholdelse af buskørselslovens § 18, stk. 2, og § 9, stk. 3, jf. lovens §

18 a.

Overenskomstnævnet blev etableret i 2013 efter anmodning fra arbejdsmarkedets parter. Nævnet

består af medlemmer udpeget af overenskomstparterne og en landsdommer, som formand, og som

er udpeget af Arbejdsrettens formand, jf. godskørselslovens § 6 c, stk. 3. Det er i bestemmelsen

fastsat, at to medlemmer udpeges af henholdsvis DI og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og to

medlemmer udpeges af Fagligt Fælles Forbund. Endvidere suppleres nævnet med en repræsentant

fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside fra andre relevante overenskomstparter ved

behandling af sager, der vedrører overenskomster indgået af disse. Det er herudover fastsat, at

nævnet udfærdiger en forretningsorden, der godkendes af transportministeren.

Forinden transportministeren hører overenskomstnævnet, bliver overenskomstparterne i medfør af

godskørselslovens § 6 c og buskørselslovens § 18 a hørt til vurdering af, om en

vognmandsvirksomhed eller en udenlandsk chaufførvikarvirksomhed overholder bestemmelserne

om løn- og arbejdsvilkår i de pågældende kollektive overenskomster for chauffører.

I sager, hvor en af overenskomstparterne eller begge overenskomstparter udtaler, at bestemmelserne

om løn- og arbejdsvilkår for chauffører i de pågældende kollektive overenskomster ikke er fulgt,

hører transportministeren overenskomstnævnet.

Overenskomstnævnets udtalelse om, hvorvidt bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår for

chauffører i de pågældende kollektive overenskomster er fulgt, indgår i transportministerens

afgørelse af, om der er tilstrækkeligt grundlag for at påføre sanktioner over for virksomheden f.eks.

i form af en advarsel eller tilbagekaldelse af virksomhedens tilladelser.

Overenskomstnævnet giver transportministeren mulighed for at sikre en mere effektiv kontrol med

om virksomhederne følger løn- og arbejdsvilkår for chauffører på gods- og buskørselsområdet.

3.2.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at overenskomstnævnets sammensætning afspejler de til enhver tid

værende repræsentative arbejdsmarkedsparter på chaufførområdet, har Transport- og

Boligministeriet fundet det hensigtsmæssigt, at det ikke længere skal være direkte fastsat i

godskørselsloven, hvilke præcist angivne arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer der kan

udpege medlemmer af nævnet.

For at sikre, at nævnets sammensætning afspejler de til enhver tid værende mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter på chaufførområdet, foreslås det, at det alene fastsættes i loven, at

Arbejdsmarkedets parter kan oprette et overenskomstnævn, der består af medlemmer udpeget af de i

§ 6, stk. 3, omtalte mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. de specielle bemærkninger til § 6,

stk. 3, med et ligeligt antal medlemmer fra arbejdsgiver- og lønmodtagerside samt en formand, der

skal være landsdommer, og som udpeges af Arbejdsrettens formand.

For så vidt angår arbejdsmarkedsparter på arbejdsgiversiden er det således fortsat hensigten, at flere

organisationer fremover kan udpege medlemmer til overenskomstnævnet. DI og Dansk Erhverv

Arbejdsgiver udgør for tiden de parter, der fra arbejdsgivers side kan udpege medlemmer til

overenskomstnævnet. Med den foreslåede formulering gøres bestemmelsen robust over for

eventuelle fremtidige organisationsmæssige ændringer eller sammenlægninger.

Det er ikke hensigten at ændre på gældende praksis i forhold til organisationer, der i dag er

aftaleberettigede og har en gyldig kollektiv overenskomst. Der tages således ikke med lovforslaget

stilling til, hvem der på et givet ansættelsesområde skal anses for mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter. På et givet ansættelsesområde vil der kunne være flere overenskomster, der

må anses for indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og det vil bero på en konkret

vurdering, hvem der i konkrete tilfælde kan betragtes som mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter.

Dermed vil overenskomstnævnets medlemmer efter de nuværende forhold fortsat udpeges af de

samme organisationer, der i dag fremgår direkte af loven. Med den foreslåede bestemmelse åbnes

der dog op for, at nye organisationer eller andre eksisterende organisationer kan overtage opgaven

med at udpege medlemmer til overenskomstnævnet, såfremt disse organisationer i fremtiden måtte

udgøre de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på godskørselsområdet, jf. § 6, stk. 3.

Det er fortsat Transport- og Boligministeriets opfattelse, at overenskomstnævnets formand og

suppleanten for formanden skal være landsdommer, hvilket som nævnt fortsat vil være fastsat i

loven. Transport- og Boligministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at overenskomstnævnets

udtalelser kan være af væsentlig betydning for den enkelte vognmandsvirksomhed. Nævnets

udtalelse indgår således i transportministerens afgørelse af, om der er tilstrækkeligt grundlag for at

påføre sanktioner over for en virksomhed f.eks. i form af en advarsel eller tilbagekaldelse af

virksomhedens tilladelser.

Nævnets opgaver fastholdes, men godkørselslovens § 6 b, stk. 3 er præciseret, så det fremgår, at

nævnet skal afgive udtalelse om, hvorvidt omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og

arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, eller bestemmelserne om løn, overarbejde, feriepenge og pension, jf. §

6 a, stk. 5, i de pågældende kollektive overenskomster for chauffører er fulgt i de i § 6 c, stk. 3,

nævnte sager.

Det foreslås endvidere med § 6 b, stk. 4, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

overenskomstnævnet, herunder antallet af medlemmer fra arbejdsgiver- og lønmodtagerside,

suppleanter for nævnets formand og øvrige medlemmer, nævnets forretningsorden m.v.

Det er fortsat væsentligt, at antallet af medlemmer fra henholdsvis arbejdsgiver- og

lønmodtagerside er ens. Repræsenteres f.eks. arbejdsgiverne af flere organisationer eller foreninger

end lønmodtagerne, må de enkelte organisationer på lønmodtager side udpege flere medlemmer.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at fastholde lovens bestemmelser om, at medlemmerne

udpeges for en 4-årig periode.

3.3. Vejtransportrådet

3.3.1. Gældende ret

Vejtransportrådet er reguleret i godskørselsloves § 7. Vejtransportrådet drøfter generelle og

overordnede spørgsmål på transportområdet og kommer med anbefalinger til transportministeren

om regulering af rammevilkårene for transporterhvervet.

Vejtransportrådet består i dag af 11 medlemmer, der udpeges af transportministeren. Det er i loven

fastsat, at ti medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis Arbejdsgiverforeningen for

Transport og Logistik, Dansk Erhverv, Dansk Transport og Logistik, Dansk Transport og Logistiks

arbejdsgiverforening, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, DI, DI Transport, Fagligt Fælles

Forbund og International Transport Danmark.

3.3.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at også Vejtransportrådets sammensætning, i lighed med

Overenskomstnævnet, afspejler de til enhver tid værende organisationer på vejtransportområdet, har

Transport- og Boligministeriet fundet det hensigtsmæssigt, at det ikke længere skal være fastsat

direkte i godskørselsloven, hvilke brancheorganisationer, der kan indstille medlemmer til

Vejtransportrådet, hvilket i stedet skal fastsættes ved bekendtgørelse.

Det foreslås således fastsat i godskørselslovens § 7, at Vejtransportrådets medlemmer udpeges af

transportministeren, samt at transportministeren blandt rådets medlemmer udpeger formanden, der

skal have juridisk eller økonomisk uddannelse.

Det fastholdes i loven, at rådets opgave er at drøfte generelle og overordnede spørgsmål på

transportområdet og kommer med anbefalinger til transportministeren om regulering af

rammevilkårene for transporterhvervet.

Det foreslås endvidere, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

Vejtransportrådet, herunder udpegningen af medlemmer, antallet af disse, suppleanter for nævnets

formand og øvrige medlemmer m.v.

3.4. Iagttagelse af omkostningsniveau efter udstationeringsloven

3.4.1. Gældende ret

I forhold til udstationerede chauffører, som ikke er chaufførvikarer, men som udstationeres til

Danmark for at udføre cabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport, er der ikke i den

gældende lovgivning bestemmelser om aflønning. Der vil inden for gældende rammer, herunder

udstationeringslovens § 6 a, kunne iværksættes kollektive kampskridt for at opnå en overenskomst

dækkende det pågældende chaufførarbejde, men der stilles hverken i udstationeringsloven eller

gældende lovgivning på transportområdet krav om, at et bestemt omkostningsniveau iagttages af

udenlandske arbejdsgivere, der udstationerer chauffører til Danmark . Der foretages derfor heller

ikke i dag myndighedskontrol af udstationerede chaufførers aflønning.

3.4.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

Forslagene om ændringer af udstationeringsloven ligger i naturlig forlængelse af de foreslåede

ændringer i gods- og buskørselsloven, der er beskrevet ovenfor i afsnit 3.1.2., idet disse ændringer

udgør grundlaget for fastlæggelsen af det relevante omkostningsniveau og anvendelse heraf til

fastsættelse af en timesats, som udstationerede chauffører, der udfører cabotagekørsel eller vejdelen

af kombineret transport, mindst skal aflønnes med. I det foreslåede nye kapitel 4 a foreslås det

således fastsat i § 8 c, stk. 1, at de pågældende chauffører mindst skal betales med en efter stk. 2

fastsat timesats, og det foreslås efter stk. 2, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om timesats efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Rammerne for fastsættelse af timesatsen i medfør af den foreslåede § 8 c, stk. 2, fremgår af 2. pkt. i

bestemmelsen, som henviser til de relevante lønbestemmelser i de af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter indgåede landsdækkende overenskomster, som skal lægges til grund i medfør

af godskørselslovens § 6, stk. 3, nr. 1, eller buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1. Inddragelsen af

arbejdsmarkedets parter understøtter transportministerens anvendelse af de af de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter indgåede landsdækkende overenskomster, der skal lægges til

grund, og sikrer retvisende udmøntning af de relevante lønbestemmelser ved fastsættelsen af

timesatsen.

Ud over at sikre inddragelse af parterne i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel

er begrundelsen for, at fastsættelsen af timesatsen foreslås gennemført via bemyndigelse inden for

de nævnte rammer, at overenskomsterne jævnligt ændres eller fornys, og med adgang til at regulere

timesatsen ved bekendtgørelse sikres, at justeringer i relevante overenskomster hurtigt og smidigt

kan reflekteres i timesatsen. Det kan i den forbindelse fremhæves, at der ved udnyttelsen af den

givne bemyndigelse til ministeren alene vil være tale om udmøntning af et via overenskomsterne

fastlagt omkostningsniveau, jf. også det i de specielle bemærkninger til § 4, nr. 3 anførte om, at

timesatsen nødvendigvis må fastsættes på et niveau, så arbejdsgivere for udstationerede chauffører

ikke stilles ringere end danske vognmænd på området.

De bestemmelser, der herudover foreslås indeholdt i kapitel 4 a, omhandler dels pligt til anmeldelse

af cabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport ved udstationering til Danmark, og dels er

der bestemmelser om kontrol og håndhævelse i forhold til fremsendelse af dokumentation mv.

3.5. Anmeldelsesordning

3.5.1. Gældende ret

Udenlandske tjenesteydere, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, er omfattet af

anmeldelsespligten til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), jf. udstationeringslovens

§§7a-7f. Anmeldelsen til RUT skal ske senest samtidig med, at arbejdet igangsættes i Danmark. For

hver tjenesteydelser skal følgende oplysninger anmeldes:

1. Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger

2. Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen

3. Arbejdsstedsadresse hvor tjenesteydelsen udføres

4. Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de

personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaven

5. Virksomhedens og tjenesteydelsens branchekode

6. Identiteten af de lønmodtagere, der udfører den pågældende tjenesteydelse, samt varigheden af

udførelse af den pågældende tjenesteydelse

7. Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet

8. Oplysninger om socialsikringsforhold for de lønmodtagere, der udfører den pågældende

tjenesteydelse

9. Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen, hvis hvervgiveren ikke er

en privatperson.

Anmeldelsespligten til RUT gælder som udgangspunkt ved udstationering inden for alle brancher,

men der dog fastsætte visse undtagelser fra anmeldelsespligten. På transportområdet er kombineret

transport og buscabotagekørsel omfattet af anmeldelsespligten til RUT, mens cabotagekørsel med

gods, ikke omfattet af anmeldelsespligten.

3.5.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

For så vidt angår anmeldelse indføres der således en særskilt anmeldelsesordning for tjenesteydelser

på transportområdet. Som en konsekvens af, at der indføres en særlig anmeldelsesordning på

transportområdet, foreslås dette område undtaget fra den almindelige pligt til anmeldelse i RUT, jf.

lovforslagets § 4, nr. 2.

Den foreslåede ordning vil dog på en del punkter være sammenfaldende med det, der gælder med

hensyn til anmeldelse i RUT allerede. Anmeldelse skal således ske til Erhvervsstyrelsen, og det kan

tillige nævnes, at anmeldelse skal ske senest, når det pågældende kørsel påbegyndes, jf. den

foreslåede § 8 d, stk. 1. Med den foreslåede § 8 d indføres der således en særskilt anmeldelsespligt

for tjenesteydelser på transportområdet, der omfatter cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets

samlede totalvægt er over 3.500 kg., buscabotagekørsel samt vejdelen af kombineret transport, når

vejdelen udelukkende foregår i Danmark. Anmeldelsespligten påhviler udenlandske virksomheder,

og det vil være Erhvervsstyrelsen, der vil være ansvarlig for driften af registret. Idet

aflønningskravet alene påhviler arbejdsgiveren for den chauffør, der udfører den pågældende

transport, omfatter anmeldelsespligten ikke selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.

Det foreslås endvidere at give transportministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om,

hvilke oplysninger der skal anmeldes, og om muligheden for at ændre heri, samt om adgang til de

anmeldte oplysninger. Følgende oplysninger forventes at skulle indgives ved anmeldelse:

1. Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger

2. Oplysninger om transportform

3. Identitet af køretøj (nummerplade)

4. Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel

5. Identiteten af og kontaktoplysninger på den chauffør, der udfører den pågældende kørsel

Endelig foreslås Erhvervsstyrelsen tillagt bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan

anmeldelse af oplysninger efter stk. 1 skal ske i styrelsens it-system og brugen af dette system.

3.6. Kontrol og håndhævelse

3.6.1. Gældende ret

Der føres ikke i dag kontrol med aflønning af udstationerede chauffører, som kører kombineret

transport eller cabotagekørsel i Danmark.

Det bemærkes, at offentlige myndigheder, som foretager kontrol- og tilsynsbesøg, skal overholde

reglerne i retssikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 21. november 2019 om

retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, når de

gennemfører visse tvangsindgreb.

Kontrollen med ulovlig cabotagekørsel er en integreret del af politiets samlede tungvognskontrol,

hvilket betyder, at et udenlandsk køretøj, som standses i forbindelse med indsatsen, ikke kun

kontrolleres for overtrædelse af reglerne om cabotagekørsel, men også for overtrædelse af andre

særlige bestemmelser, der gælder for tunge køretøjer, herunder reglerne om køre- og hviletid,

transport af farligt gods, særtransporter, reglerne om bus- og godskørsel mv.

Ved cabotagekontrollen foretages først en kontrol af, om betingelserne for udførelse af

cabotagekørsel er opfyldt, herunder at transportvirksomheden er i besiddelse af en

fællesskabstilladelse (en tilladelse til at udføre international transport i EU).

Politiet påser endvidere, om transporten lever op til kravene for lovlig cabotagekørsel, herunder om

der er klart bevis i form af dokumentation for, at der er gennemført en forudgående international

transport, samt dokumentation for hver efterfølgende cabotagekørsel, der er udført i

værtsmedlemsstaten. Som klart bevis anses skriftlig dokumentation enten i papirform eller i

elektronisk form, der indeholder alle de oplysninger, som fremgår af cabotageforordningens artikel

8, stk. 3, litra a-g, og som fremstår læseligt. Dokumentationen vil ofte foreligge i papirform, som

tilfældet fx er med fragtbreve (internationale CMR-fragtbreve eller andet fragtdokument).

Der kan ikke stilles yderligere krav til bevisets form eller sprog, eller i øvrigt forlanges yderligere

dokumentation som godtgørelse for, at betingelserne for at udføre cabotagekørsel er opfyldt.

Derimod er der intet til hinder for, at politiet ved kontrol inddrager anden dokumentation, fx

oplysninger om køretøjets kørselsmønster, der er registreret via politiets system for automatisk

nummerpladegenkendelse (ANPG).

Klart bevis for den indgående internationale transport og for hver efterfølgende cabotagekørsel skal

foreligge ved standsningen af køretøjet og forevises for kontrolmyndighederne på forlangende.

Herved forstås i praksis, at beviset skal kunne fremvises inden for en rimelig tid efter politiets

standsning af køretøjet og senest ved afslutningen af kontrollen. Derimod kræves ikke, at beviset

kan forevises umiddelbart efter standsningen af køretøjet, og chaufføren skal således gives

mulighed for at fremskaffe beviset, fx elektronisk.

Digital/elektronisk fremsendelse af dokumentation i løbet af kontrollen accepteres således,

medmindre dette medfører en væsentlig forsinkelse af politiets kontrol.

Politiet har i medfør af godskørselslovens § 16 mulighed for at tilbageholde køretøjet, hvis det er

nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger eller for at sikre

konfiskation, herunder værdikonfiskation, dog kun indtil de nævnte beløb er betalt, eller der er

stillet sikkerhed herfor.

Rent praktisk tages telefonisk kontakt til transportvirksomheden med underretning om

overtrædelserne og bødernes størrelse. I den forbindelse aftales betalingsmåden eller

sikkerhedsstillelsen med henblik på frigivelse af køretøjet.

3.6.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre overholdelsen af det med lovforslaget foreslåede aflønningskrav på

vejtransportområdet foreslås det, at der oprettes et nyt kontrolsystem målrettet kontrollen med de

vilkår, der gælder for udenlandske virksomheder, som kører kombineret transport eller

cabotagekørsel i Danmark. Kontrollen, der reguleres af den foreslåede § 8 e, vil omfatte

overholdelsen af aflønningskravet, herunder den påkrævede dokumentation, samt

anmeldelsespligten til den særlige registerløsning for tjenesteydelser i transportbranchen.

I den foreslåede § 8 e fastsættes således, at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af

aflønningskravet i § 8 c og anmeldelsespligten i § 8 d. Færdselsstyrelsen foreslås at kunne anmode

om oplysninger fra udenlandske virksomheder og at kunne indhente oplysninger fra udenlandske

myndigheder, så kontrolopgaven kan varetages. Ministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte

nærmere om de dokumentationskrav, der skal opfyldes, og Færdselsstyrelsen foreslås tillagt

beføjelser, såsom adgang til, ved overskridelser af frister for tilvejebringelse af dokumentation, at

pålægge tvangsbøder, samt adgang til data, hvis det skønnes nødvendigt for Færdselsstyrelsens

tilsyn.

Det bemærkes, at Færdselsstyrelsens adgang til papirer m.v. uden retskendelse, jf. det foreslåede § 8

g, er et tvangsindgreb foretaget af en administrativ myndighed, som retssikkerhedsloven i sin

helhed finder anvendelse på, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2. Ifølge retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal

en part underrettes forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb.

Dette udgangspunkt kan fraviges helt eller delvist, navnlig hvis øjemedet med tvangsindgrebets

gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives, jf. samme lovs § 5, stk.

4, nr. 1.

Mistænkes en virksomhed med rimelig grund for at have begået et strafbart forhold, kan

tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de

forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om

strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Det gælder, uanset om mistanken foreligger før

iværksættelsen af det pågældende tvangsindgreb, eller først opstår efterfølgende.

Er der konkret mistanke om, at en virksomhed har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i

forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,

kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens §

10, stk. 1.

Kontrollen, der henhører under Færdselsstyrelsen, vil blive understøttet af politiet i forbindelse med

politiets almindelige vejsidekontrol med tunge køretøjer. Politiet vil i den forbindelse føre kontrol

med anmeldelsespligten og dokumentationskravet i henhold til foreslåede §§ 8 d, stk. 1 og reglerne

fastsat i medfør af 8 e, stk. 4.

Færdselsstyrelsen vil med fordel kunne deltage i politiets almindelige vejsidekontrol med tunge

køretøjer for på stedet eller i situationen at kunne gennemføre kontrol med overholdelsen af

aflønningskravet efter § 8 c.

Det foreslås desuden, at politiet, under nærmere angivne betingelser, vil kunne tilbageholde et

køretøj, med hvilket der er foretaget kørsel i forbindelse med en overtrædelse af §§ 8 c og 8 d eller

regler fastsat i medfør af § 8 e, stk. 4

Kontrollen med om virksomheden overholder det lovfastsatte krav til aflønning, foretages af

Færdselsstyrelsen som administrativ stikprøvekontrol, herunder som risikobaseret kontrol bl.a.

baseret på myndighedens erfaringer med kontrol af ordningen. De motorkøretøjer, som er

kontrolleret af politiet, jf. ovenfor, kan indgå i den kontrolgruppe, hvorfra stikprøven tages, ligesom

der vil ske en kontrol af de i registret anmeldte kørsler.

Hvis der på baggrund af Færdselsstyrelsens undersøgelser konstateres en konkret mistanke om, at

virksomheden ikke overholder det lovfastsatte krav til aflønning, skal sagen overgives til politiet

med henblik på efterforskning og eventuel strafforfølgning. Færdselsstyrelsen indgiver i den

forbindelse en begrundet anmeldelse til politiet med oplysninger om baggrunden for, at

myndigheden finder, at det lovfastsatte krav til aflønning ikke er overholdt, og oversender i den

forbindelse den relevante dokumentation til politiet. Politiet og anklagemyndigheden vurderer

herefter, om der er behov for yderligere efterforskning, og om der er grundlag for at rejse tiltale i

sagen.

Endelig foreslås, at overtrædelse af §§ 8 c og 8 e sanktioneres med bøde. Ved udmålingen af bøden

kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den

pågældende overtrædelse samt overtrædelsens karakter i øvrigt. Ministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om bødestraf, jf. den foreslåede § 8 e, stk. 4.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

De EU-retlige regler for behandlingen af personoplysninger findes i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen).

Databeskyttelsesforordningen suppleres i Danmark af lov 502 af 23. maj 2018 om supplerende

bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesloven).

Lovforslaget indebærer behandling af personoplysninger i forskellige sammenhænge:

Med lovforslaget indføres blandt andet pligt til, at visse tjenesteydelser på transportområdet skal

anmeldes i en særlig registerløsning hos Erhvervsstyrelsen. Oplysningskravene vil blive fastsat ved

bekendtgørelse, og det forventes, at der i den forbindelse vil blive fastsat regler om, at der bl.a. skal

ske anmeldelse af chaufførens navn og øvrige identifikationsoplysninger samt kontaktoplysninger.

Oplysningerne vil blive behandlet af Erhvervsstyrelsen som dataansvarlig for registret. Andre

myndigheder, herunder kontrolmyndighederne, vil have adgang til oplysningerne i det omfang dette

sker med henblik på håndhævelse af de regler og vilkår, der gælder for den pågældende

tjenesteydelse i Danmark.

Lovforslaget indebærer desuden kontrol af udenlandske vognmænds overholdelse af førnævnte

anmeldelsespligt og af det fastsatte omkostningsniveau for aflønning. I den forbindelse vil

kontrolmyndighederne behandle personoplysninger i form af chaufførens navn og øvrige

identifikationsoplysninger samt kontaktoplysninger, ligesom der vil blive behandlet lønoplysninger

i forbindelse med kontrollen. Der vil således primært være tale om oplysninger omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at behandle

personoplysninger. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandlingen

kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig

gældende, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Formålet med den foreslåede anmeldelsespligt og den foreslåede kontrolordning er at sikre

overholdelsen af det foreslåede aflønningskrav på vejtransportområdet, der gælder for udenlandske

virksomheder i Danmark. Kontrollen vil omfatte overholdelsen af aflønningskravet, herunder den

påkrævede dokumentation, samt anmeldelsespligten til den særlige registerløsning for

tjenesteydelser i transportbranchen. Dette er efter Beskæftigelsesministeriets vurdering i samfundets

interesse for at sikre fair konkurrence og lige vilkår for arbejdstagerne.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at kontrolmyndighedernes behandling ligeledes er inden for

rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da behandlingen sker i samfundets interesse

ovenfor og behandlingen henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

kontrolmyndighederne har fået pålagt.

Med de foreslåede bestemmelser fastsættes der nationale særregler inden for de rammer, der er

fastsat i forordningens artikel 6, stk. 2 og 3. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at bestemmelserne

lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke om anvendelsen af

forordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre personoplysninger, som er

nødvendige for at håndhæve de regler og vilkår, der gælder ved udenlandske virksomheders

udførelse af cabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, herunder oplysninger

om chaufførens identitet samt kontaktoplysninger. Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at

bestemmelserne er proportionale, idet oplysningerne alene er begrænset til oplysninger, som er

nødvendige for, at reglerne i udstationeringsloven kan håndhæves.

Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at myndighederne i forbindelse med kontrollen af

aflønningskravet vil skulle behandle oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, der er

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 om særlige kategorier af personoplysninger.

Efter artikel 9 er der særlige betingelser for behandlingen af denne kategori af personoplysninger.

Her kan der fx ske behandling efter forordningens artikel 9, stk. 1, litra g, såfremt behandlingen er

nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det

væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til

beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

I forhold til kontrolmyndighedernes eventuelle behandling af oplysninger om fagforeningsmæssigt

tilhørsforhold er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at betingelserne i artikel 9, stk. 2, litra g,

er opfyldt. Som nævnt ovenfor er det også i forhold til denne særlige kategori af oplysninger

Beskæftigelsesministeriets vurdering, at betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra e, er opfyldt.

Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid iagttages. Det følger

bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i

forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed). Endvidere må

personoplysninger indsamles til legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er

uforenelig med disse formål (formålsbegrænsning). Herudover skal personoplysninger være

tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de

behandles (dataminimering). Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at myndighedernes

behandling af personoplysninger i henhold til det foreslåede bestemmelser lever op til disse

betingelser.

Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslaget vil i øvrigt skulle ske i

overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og forslag til databeskyttelsesloven,

herunder reglerne om den registreredes rettigheder i kapitel 3 og kapitel 6 samt reglerne om

behandlingssikkerhed i forordningens kapitel 4.

Det bemærkes, at det følger af lovforslaget, at politiet vil behandle personoplysninger både i

forbindelse med vejsidekontrollen, og når en sag videregives fra Færdselsstyrelsen til politiet.

såfremt der på baggrund af Færdselsstyrelsens undersøgelser konstateres en konkret mistanke om,

at virksomheden ikke overholder det lovfastsatte krav til aflønning. Politiet vil behandle

oplysningerne efter retshåndhævelsesloven.

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige og økonomiske konsekvenser for det det

offentlige.

Erhvervsstyrelsen forventer at skulle udvikle en særskilt anmeldelsesordning, hvor udenlandske

transportvirksomheder skal anmelde en række oplysninger. Det vurderes, at en anmeldelsespligt for

udenlandske transportvirksomheder i et særskilt register vil medføre en merudgift for

Erhvervsstyrelsen på 13 mio. kr. i perioden 2020-2023. Registrets opretholdelse vil fra 2024

medføre merudgift for Erhvervsstyrelsen på ca. 2 mio. kr. årligt til reinvesteringer, drift og

vedligeholdelse.

Politiet skal føre kontrol med anmeldelsespligten og dokumentationskravet samt forestå den

strafferetlige efterforskning i sager, hvor der er mistanke om overtrædelse. Herudover vil der være

afledte udgifter til yderligere sigtelser og tiltalerejsninger. Udgifterne på justitsområdet vil udgøre

ca. 5 mio. kr. i 2020 og fra 2021 ca. 10 mio. kr. årligt.

Færdselsstyrelsen under Transport- og Boligministeriet vil ved stikprøvekontrol skulle vurdere, om

en pågældende udenlandsk virksomhed overholder aflønningskravet. Det vurderes, at

Færdselsstyrelsens nye opgaver vil medføre merudgifter på i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. i 2020

og 11,9 mio. kr. årligt herefter.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Med lovforslaget foreslås, at indehaveren af en tilladelse til godskørsel eller buskørsel skal følge

omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en af de kollektive

overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på hele det danske område.

For tilladelsesindehavere, som indtil lovens ikrafttræden har fulgt omkostningsniveauet i sådanne

kollektive overenskomster, vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser.

For tilladelsesindehavere, som på tidspunktet for ikrafttræden af denne lov ikke har fulgt

omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en af de kollektive

overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på hele det danske område, vil lovforslaget medføre merudgifter.

Med lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås indført en overgangsbestemmelse, således at indehavere af en

eksisterende tilladelse til godskørsel eller buskørsel har seks måneder til at sikre sig, at

overholder det nye krav i forhold til løn- og arbejdsvilkår. Overgangsordningen skal være med til at

give modtagere af eksisterende tilladelser tid til at omstilles sig til, at de skal leve op til nogle nye

minimumkrav.

Lovforslaget vurderet ikke at være relevant for principperne for agil erhvervsrettet regulering.

7. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at indføre krav til udenlandske virksomheder, der udfører

cabotagekørsel og kombineret transport, om at følge et dansk overenskomstmæssigt

omkostningsniveau, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, svarende til kravet til de danske virksomheder, der

udfører gods- og buskørsel, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2.

Cabotagekørsel med gods er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international

godskørsel. Cabotagekørsel med bus er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for

buskørsel.

Det fremgår af 17. præambelbetragtning til forordning nr. 1072/2009 og 11. præambelbetragtning

til forordning 1073/2009, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december

1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

(udstationeringsdirektivet) finder anvendelse på virksomheder, der udfører cabotagekørsel.

Kombineret transport er reguleret i Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse

af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne. Direktivet

blev vedtaget 4 år før udstationeringsdirektivet, og der blev i forbindelse med indførelsen af

udstationeringsdirektivet ikke indført en undtagelse om kombineret transport. Det må

således ud fra

et princip om lex specialis antages, at udstationeringsdirektivet finder anvendelse på virksomheder,

der udfører kombineret transport.

Det fremgår af udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10, at medlemsstaterne har mulighed for i

overensstemmelse med traktaten og på grundlag af et princip om ligebehandling at pålægge

nationale virksomheder og andre medlemsstaters virksomheder arbejds- og ansættelsesvilkår på

andre områder end dem, der er nævnt i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, for så vidt der er

tale om grundlæggende retsprincipper (ordre public). Efter bestemmelsen skal vilkår gælde uden

forskel på de nationale og udenlandske virksomheder.

Det følger af EU-Domstolens praksis om udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10, at "de

bestemmelser, som en medlemsstat betegner som nationale ordens- og sikkerhedsforskrifter, må

forstås således, at der sigtes til bestemmelser, hvis overholdelse er blevet anset for at være så

afgørende for opretholdelsen af den pågældende medlemsstats politiske, sociale og økonomiske

organisation, at de kræves overholdt af enhver person, der befinder sig på denne medlemsstats

nationale område, eller i forbindelse med ethvert retsforhold i denne stat", og at

”udtrykket "ordre

public-bestemmelser" skal forstås således, at det dækker de obligatoriske regler, som ikke kan

fraviges, og som i kraft af deres art og formål tilgodeser ufravigelige krav i almenhedens interesse".

Lovforslaget vil betyde indførelse af et offentligretligt krav om et bestemt omkostningsniveau for

aflønning, der varetager hensynet til at sikre fair konkurrence på vognmandsområdet og lige

arbejdsvilkår for arbejdstagerne i Danmark og efter samme principper, som har været gældende

siden 1973 på godstransport. Kravet vil dermed svare til, hvad der gælder efter godskørselsloven og

buskørselsloven i forhold til vognmænd med dansk tilladelse, dog således at danske vognmænd, der

ikke overholder reglerne, ikke straffes med bøde, men efter omstændighederne kan få tilbagekaldt

deres tilladelser efter lovene.

Det må antages, at der er tale om et ufravigeligt krav, der varetager hensynet til at sikre en fair

konkurrence på vognmandsområdet og lige arbejdsvilkår for arbejdstagerne i Danmark. Kravet vil

således bl.a. være med til at undgå konkurrenceforvridninger på transportområdet. Dette hensyn er

udtrykkeligt anerkendt i udstationeringsdirektivet, jf. 5. præambelbetragtning. Kravet må også anses

for egnet til at varetage dette hensyn. Kravet må endvidere anses for at være nødvendigt.

Lovforslaget er således udelukkende rettet mod cabotagekørsler og vejdelen af kombinerede

transporter udøvet af udenlandske vognmænd, som er i direkte konkurrence med danske

vognmænd. Lovforslaget omfatter ikke transitkørsel eller international kørsel udøvet af udenlandske

vognmænd.

Det vurderes på denne baggrund, at det er muligt med hjemmel i udstationeringsdirektivets artikel

3, stk. 10, at gennemføre lovforslaget ud fra et ordre public-hensyn.

Det er dog vurderingen, at der er en procesrisiko forbundet hermed. Det skyldes, at Kommissionen

–

og i sidste ende EU-Domstolen

–

kan være af den opfattelse, at lovforslaget ikke kan gennemføres

ud fra et ordre-public hensyn.

10.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejdsgiverforeningen for Transport og

Logistik, Arbejdsgiverforening for kollektiv trafik, Bus & Tog-samarbejdet,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Persontransport, Dansk Transport og

Logistik, , Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Handicaporganisationer, Danske

Medier, Danske Regioner, Danske Speditører, Den danske Dommerforening, Det Centrale

Handicapråd, Det Faglige Hus, DI, DI Transport, Dommerfuldmægtigforeningen, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Danske

Lastbilvognmænd, ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, ITD

Arbejdsgiverforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug og

Fødevarer, Lederne, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, NOAH-Trafik,

Overenskomstnævnet v/formanden, Rådet for Sikker Trafik, SMVdanmark, Sø- og Handelsretten ,

Trafikselskaberne i Danmark., Vestre Landsret og Østre Landsret

11. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Lovforslaget vurderes at have

implementeringsmæssige og

økonomiske konsekvenser for det

det offentlige.

Erhvervsstyrelsen forventer at

skulle udvikle en særskilt

anmeldelsesordning, hvor

udenlandske

transportvirksomheder skal

anmelde en række oplysninger.

Det vurderes, at en

anmeldelsespligt for udenlandske

transportvirksomheder i et særskilt

for Erhvervsstyrelsen på 13 mio.

kr. i perioden 2020-2023.

Registrets opretholdelse vil fra

2024 medføre merudgift for

Erhvervsstyrelsen på ca. 2 mio. kr.

årligt til reinvesteringer, drift og

vedligeholdelse.

Politiet skal føre kontrol med

anmeldelsespligten og

dokumentationskravet samt forestå

den strafferetlige efterforskning i

sager, hvor der er mistanke om

overtrædelse. Herudover vil der

være afledte udgifter til yderligere

sigtelser og tiltalerejsninger.

Udgifterne på justitsområdet vil

udgøre ca. 5 mio. kr. i 2020 og fra

2021 ca. 10 mio. kr. årligt.

Færdselsstyrelsen under

Transport- og Boligministeriet vil

ved stikprøvekontrol skulle

vurdere, om en pågældende

udenlandsk virksomhed

overholder aflønningskravet. Det

vurderes, at Færdselsstyrelsens

nye opgaver vil medføre

merudgifter på i størrelsesordenen

1,5 mio. kr. i 2020 og 11,9 mio.

kr. årligt herefter.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

For tilladelsesindehavere, som ikke på

tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne

lov har indgået eller fulgt

bestemmelserne om løn- og

arbejdsvilkår i kollektive

overenskomster, der er indgået af

arbejdsmarkedsparter i Danmark, og

som gælder på hele det danske område,

kan lovforslaget medføre merudgifter

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.

Det er dog vurderingen, at der er en procesrisiko forbundet hermed. Det

skyldes, at Kommissionen

–

og i sidste ende EU-Domstolen

–

kan være

af den opfattelse, at lovforslaget ikke kan gennemføres ud fra et ordre-

public hensyn.

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 6, stk. 3, i godskørselsloven skal indehaveren af en tilladelse følge de

bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive

overenskomster.

Af § 6, stk. 4, følger det, at tilladelsesindehaveren efter påbud fra transportministeren skal indsende

dokumentation for, at virksomheden følger de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for

chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Endelig følger det af § 6, stk. 5, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om en

tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.

Højesteret afsagde den 4. februar 2015 dom i en sag vedrørende fortolkningen af buskørselslovens §

18, stk. 2 og taxilovens § 5, stk. 5. Højesterets dom har siden haft den konsekvens, at der ikke med

hjemmel i buskørselslovens § 18, stk. 2, eller den daværende taxilovs § 5, stk. 5, herunder disse

bestemmelsers forarbejder, kan stilles krav om, at en tilladelsesindehaver skal følge et generelt

niveau for løn- og arbejdsvilkår for chauffører i de pågældende kollektive overenskomster, men at

tilladelsesindehaveren inden for rammerne af bestemmelserne kan følge enhver kollektiv

overenskomst på området uanset dens indhold. Højesteret underkendte med sin dom Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsens (nu Færdselsstyrelsen) hidtidige fortolkning af bestemmelserne og

styrelsens praksis.

Uanset, at Højesterets dom alene omhandler buskørselslovens § 18, stk. 2, og den daværende

taxilovs § 5, stk. 5, er der efter Transport- og Boligministeriets vurdering ikke grundlag for at

antage, at der skulle gælde en anden retsstilling for godskørselslovens § 6, stk. 3, idet

bestemmelserne svarer til hinanden.

Der foreslås en ny

§ 6, stk. 3,

så det af bestemmelsen fremgår, at indehaveren af en tilladelse efter

lovens § 1, stk. 1, enten skal følge et omkostningsniveau som ikke afviger entydigt og væsentligt fra

det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de

kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på godskørselslovens område, jf. § 1,

stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske

område eller være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker

arbejde under godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, som er indgået af de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det danske område.

Overenskomster omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1, er de landsdækkende overenskomster, som er indgået

af de på godskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som

fastsætter det omkostningsniveau for løn- og arbejdsvilkår, der dermed anses for retningsgivende.

Betingelsen om, at det skal være omkostningsniveauet i de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparters overenskomster, der skal anvendes, skal sikre, at chaufførerne har

overenskomstmæssige vilkår, som bidrager til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og til at

fremme færdselssikkerheden.

Ved omkostningsniveauet forstås de samlede udgifter vedrørende løn, overarbejde, pension, ferie og

anden frihed, der påhviler en arbejdsgiver til arbejdskraft i henhold til den pågældende

overenskomst. Det er således ikke blot den løn, en arbejdsgiver betaler, men tillige

overenskomstens bestemmelser om overarbejde, pension og fridage ud over ferielovens minimum,

der skal kapitaliseres, således at den samlede udgift hertil fastlægger omkostningsniveauet.

Virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker

det pågældende chaufførarbejde, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter

i Danmark, og som gælder på hele det danske område, opfylder i kraft heraf betingelsen i § 6, stk. 3.

For så vidt angår virksomheder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst som nævnt i § 6,

stk. 3, nr. 2, er det således afgørende, om virksomheden følger omkostningsniveauet i de kollektive

overenskomster som nævnt i § 6, stk. 3, nr. 1.

Transportministeren hører ved vurderingen af, om en indehaver af en tilladelse følger et

omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i

de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en af de kollektive overenskomster for

chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som

gælder på hele det danske område, overenskomstparterne og evt. overenskomstnævnet. Det vil bero

på en konkret vurdering, hvorvidt et omkostningsniveau afviger entydigt og væsentligt. Der skal

således ske en vurdering af, om de samlede lønomkostninger er på sammenligneligt niveau, med de

retningsgivende overenskomster. Der skal ikke foretages en sammenligning af de enkelte punkter

for aflønning, men kun de samlede lønomkostninger.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke kollektive overenskomster på godskørselsområdet, der må

anses for at være indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder

for hele det danske område, vil dette også bero på en konkret vurdering.

Denne vurdering kan bl.a.

tage udgangspunkt i, hvor mange medlemmer den pågældende lønmodtagerorganisation, som er

part i overenskomsten, har, og hvor mange der er dækket af den pågældende

lønmodtagerorganisations overenskomster.

Vurderingen af lønmodtagerorganisationens

repræsentativitet foretages på landsplan.

Det er ikke hensigten at ændre på gældende praksis i forhold til organisationer, der i dag er

aftaleberettigede og har en gyldig kollektiv overenskomst, der tages således ikke med lovforslaget

stilling til, hvem der på et givet ansættelsesområde skal anses for mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter. På et givet ansættelsesområde vil der kunne være flere overenskomster, der

må anses for indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og det vil bero på en konkret

vurdering, hvem der i konkrete tilfælde kan betragtes som mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter.

Færdselsstyrelsen vil på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke kollektive overenskomster, der kan

anerkendes som kollektive overenskomster, der er indgået af de på godskørselslovens område mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for hele det danske område.

Indholdet af disse kollektive overenskomster vil tillige være tilgængelig via Færdselsstyrelsens

hjemmeside. Der vil dog alene være tale om en vejledende oplistning.

På nuværende tidspunkt anses følgende overenskomster for at være retningsgivende på

godskørselsområdet:



Dansk Transport og Logistiks Arbejdsgiverforening (DTL-A) og 3F Transportgruppen

DI/Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) og 3F Transportgruppen

Med

§ 6, stk. 4,

foreslås det, at indehaveren af en tilladelse efter § 1, stk. 2, skal følge de

bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive

overenskomster.

Godkørselslovens § 1, stk. 2, regulerer tilladelsesordningen for varebiler eller vogntog, hvis tilladte

totalvægt overstiger 2.000 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning med gods med en samlet

vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Bestemmelsen i godskørselslovens § 1, stk. 2, blev indsat ved

en ændring af d. 1. juli 2019, jf. lov nr. 735 af 8. juni 2018.

Med forslaget videreføres de eksisterende regler for varebiler, hvilket betyder, at en indehaver af en

tilladelse til godskørsel med varebiler skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for

chauffører, der måtte findes i kollektive overenskomster for varebiler.

Med

§ 6, stk. 5,

foreslås det, at transportministeren

kan indsamle og behandle oplysninger fra E-

indkomst, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af sit tilsyn, herunder til identifikation af

tilladelsesindehavere til brug for målretning af tilsynet.

Det vil i praksis være Færdselsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at etablere et klart retligt grundlag for, at

transportministeren i regi af Færdselsstyrelsen kan indsamle og behandle en række oplysninger fra

Eindkomst, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af styrelsens opgaver i forbindelse med sit

tilsyn af overholdelsen af godskørselslovens regler om aflønning.

Det er nødvendigt, at Færdselsstyrelsen får forbedrede muligheder for at målrette tilsynsindsatsen

og anvende ressourcerne på de virksomheder, der har størst risiko for at overtræde

godskørselslovens regler om aflønning. Derved undgås det at pålægge virksomheder, som

overholder reglerne, unødige byrder i form af tilsyns.

Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver« sigtes til, at der ikke ændres på det

grundlæggende kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et

sagligt formål, og at behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger. Der vil

ikke ske nogen fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslovens regler i den

forbindelse.

Med §

6, stk. 6,

foreslås det, at tilladelsesindehaveren efter påbud fra transportministeren skal

indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af forslaget

til en ny § 6, stk. 3 eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i

de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1,

eller § 6, stk. 4.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af ovennævnte § 6, stk. 3, således, at § 6, stk. 5,

afspejler, at der enten skal indsendes dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en

overenskomst omfattet af stk. 3, eller at der skal indsendes dokumentation for, at virksomheden

følger omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en

overenskomst omfattet af stk. 3.

Færdselsstyrelsen er som offentlig myndighed underlagt de almindelige forvaltningsretlige

principper, hvilket også betyder, at de skal føre tilsyn med alle. Færdselsstyrelsen må ikke fravælge

at føre tilsyn ud fra overenskomstmæssige hensyn.

Med forslaget til

§ 6, stk. 7,

foreslås det, at uenighed om en kollektiv overenskomsts faglige

gyldighedsområde, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, behandles fagretligt i overensstemmelse med gældende

regler herfor.

Det vil betyde, at sager om fortolkning af en overenskomsts faglige gyldighedsområde håndteres i

henhold til de fagretlige regler, som overenskomstparterne har aftalt. Såfremt det ikke er nærmere

aftalt, vil spørgsmålet skulle behandles i overensstemmelse med reglerne om faglige voldgiftsretter,

jf. kapitel 2 i lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017 om Arbejdsretten og faglige

voldgiftsretter. Hvis der søges om tilladelse på baggrund af en overenskomst, hvor

overenskomstparterne er uenige om, hvorvidt overenskomstens faglige gyldighedsområde omfatter

arbejde omfattet af den i godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, kan der ikke på baggrund

af denne overenskomst udstedes tilladelse førend overenskomstens faglige gyldighedsområde er

fastlagt ved faglig voldgift. I den situation kan virksomheden søge om tilladelse med henvisning til

§ 6, stk. 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.

Til nr. 2

Det følger af den nuværende § 6 a, stk. 5, at en virksomhed, der er etableret i et andet land end

Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 3, skal følge

bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive

overenskomster for chauffører, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk

indregistreret motorkøretøj eller vogntog.

Endvidere følger det af § 6 a, stk. 6, at den i stk. 5 nævnte virksomhed, efter påbud fra

transportministeren, skal indsende dokumentation for overholdelse af, at den følger bestemmelser

om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive overenskomster for

chauffører, jf. stk. 5.

Med forslaget til en ny

§ 6 a, stk. 5,

foreslås det, at

en virksomhed, der er etableret i et andet land

end Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 3, skal opfylde

betingelserne i § 6, stk. 3, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk

indregistreret motorkøretøj eller vogntog.

Ændringen er en konsekvens, som følge af det ovennævnte forslag til ændring af godskørselslovens

§ 6, stk. 3, således, at også bestemmelserne om udenlandske chaufførvikarvirksomheder tilpasses,

så virksomhederne skal følge samme regler, når virksomhedens chauffører er udlejet til kørsel på

dansk område med et dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog.

Med

§ 6 a, stk. 6,

foreslås det,

en virksomhed omfattet af stk. 5 efter påbud fra transportministeren

skal indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 3,

eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser

om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af den ovennævnte § 6, stk. 3, således, at også

bestemmelserne om udenlandske chaufførvikarvirksomheder tilpasses, så virksomhederne skal

følge og efter påbud fra transportministeren dokumentere, at

den er omfattet af en overenskomst

omfattet af lovens § 6, stk. 3, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger et

omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveauet i

de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1,

når virksomhedens chauffører er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret

motorkøretøj eller vogntog.

Til nr. 3

Det følger af godskørselslovens § 6 b, stk. 1, at arbejdsmarkedets parter kan oprette et

overenskomstnævn, der består af 5 medlemmer. Nævnets formand, der skal være landsdommer,

udpeges af Arbejdsrettens formand. 2 medlemmer udpeges af henholdsvis DI og Dansk Erhverv

Arbejdsgiver, og 2 medlemmer udpeges af Fagligt Fælles Forbund. Medlemmerne udpeges for en

4-årig periode.

Af § 6 b, stk. 2, følger det, at der for formanden og de øvrige medlemmer beskikkes en suppleant

efter reglerne i stk. 1.

Af § 6 b, stk. 3, fremgår det, at nævnet suppleres med en repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver-

og lønmodtagerside fra andre relevante overenskomstparter ved behandling af sager, der vedrører

overenskomster.

Det følger af § 6 b, stk. 4, at nævnet udfærdiger en forretningsorden, der godkendes af

transportministeren.

Endelig følger det af § 6 b, stk. 5, at nævnet afgiver udtalelse om, hvorvidt bestemmelserne om løn-

og arbejdsgivervilkår for chauffører i de pågældende kollektive overenskomster er fulgt i de i § 6 c,

stk. 2, nævnte sager.

Overenskomstnævnet kan også afgive udtalelse om hvorvidt udenlandske

chaufførvikarvirksomheder følger bestemmelser om løn, overarbejde, pension og feriepenge i

gældende danske kollektive overenskomster for chauffører, jf. § 6 c.

Overenskomstnævnet blev etableret i 2013 efter anmodning fra arbejdsmarkedets parter. Nævnet

består af medlemmer udpeget af overenskomstparterne og en landsdommer som formand, som er

udpeget af Arbejdsrettens formand, jf. godskørselslovens § 6 b, stk. 1. Det er i bestemmelsen

fastsat, at to medlemmer udpeges af henholdsvis DI og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og to

medlemmer udpeges af Fagligt Fælles Forbund og at medlemmerne udpeges for 4 år.

Med nærværende lovforslag foreslås § 6 b ny affattet.

Med

§ 6 b, stk. 1, 1. pkt.,

foreslås det, at arbejdsmarkedets parter kan oprette et overenskomstnævn.

Det samme gør sig allerede gældende under den nuværende godskørselslovs § 6 b, og der er således

tale om en videreførelse af gældende ret.

§ 6 b, stk. 1, 2. pkt.,

foreslås det, at nævnets formand, der skal være landsdommer, udpeges af

Arbejdsrettens formand. Det samme gør sig gældende efter de gældende regler, og der er således

tale om en videreførelse af gældende ret. Det bemærkes, at det følger af retsplejelovens § 47 a, stk.

3, at udpegning af en dommer som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn, som medlem

af en voldgiftsret eller til anden tvistløsning uden for domstolene skal foretages af vedkommende

retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil.

§ 6 b, stk. 1, 3. pkt.,

foreslås det, at de øvrige medlemmer udpeges af de på godskørselslovens

område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. forslaget til en § 6, stk. 3, nr. 1, således, at der

er et ligeligt antal medlemmer udpeget af arbejdsgiversiden og af lønmodtagersiden.

Forslaget vil indebære, at antallet af nævnets medlemmer ikke længere vil være fastlagt i loven,

men vil i stedet fastsættes ved bekendtgørelse. Det er dog væsentligt, at det fortsat ved lov er fastsat,

at nævnet skal tegnes af et ligeligt antal medlemmer fra henholdsvis arbejdsgivers og lønmodtagers

side, hvorfor det af bestemmelsen fremgår, at der udpeges et ligeligt antal medlemmer af

henholdsvis de repræsentative organisationer/foreninger på arbejdsgivers side og de mest

repræsentative organisationer/foreninger på lønmodtagers side.

Repræsenteres arbejdsgiverne af flere organisationer eller foreninger end lønmodtagerne gør, må

den enkelte organisation på lønmodtagersiden udpege flere medlemmer. Nærmere regler kan

fastsættes herom, hvilket beskrives nærmere nedenfor.

Endelig foreslås det i

§ 6, stk. 1, 4. pkt.,

at medlemmerne udpeges for en 4-årig periode. Der er tale

om en videreførelse af, hvor lang tid medlemmerne udpeges efter de eksisterende regler.

Med

§ 6 b, stk. 2,

foreslås det, at nævnet suppleres med en repræsentant fra henholdsvis

arbejdsgiver- og lønmodtagersiden fra andre relevante overenskomstparter ved behandling af sager,

der vedrører overenskomster indgået af disse.

Der er tale om en videreførelse af, hvad der allerede gælder i dag.

Med

6 b, stk. 3,

foreslås det, at nævnet afgiver udtalelse om, hvorvidt omkostningsniveauet i

bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, er fulgt i de i § 6 c, stk. 1 og 3, nævnte

sager.

Ændringen i § 6 b, stk. 2, er en konsekvensændring som følge af den ovennævnte § 6, stk. 3, og § 6

a, stk. 5.

Med

§ 6 b, stk.

4, foreslås det, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om

overenskomstnævnet, herunder antallet af medlemmer, suppleanter til nævnets formand og øvrige

medlemmer, nævnets forretningsorden m.v.

Da der er fundet behov for en mere fleksibel regulering af nævnet, er det fundet hensigtsmæssigt, at

nævnets virksomhed ikke i samme grad er reguleret direkte ved lov, men at der i stedet gives

mulighed for, at de nærmere regler vedrørende nævnet fastsættes af transportministeren, herunder

hvilke repræsentative arbejdsmarkedsparter, der skal udpege medlemmer til nævnet.

Den foreslåede § 6 b, stk. 1, medfører desuden, at antallet af medlemmer i nævnet ikke er fastlagt

med loven, da antallet af medlemmer kan ændres afhængig af, hvor mange arbejdsmarkedsparter,

der anses for at være repræsentative. Antallet af medlemmer samt hvilke

arbejdsmarkedsorganisationer, der kan udpege medlemmerne, vil blive fastsat i

bekendtgørelsesform.

Endvidere forventes fastsat regler om beskikkelse af suppleanter og om nævnets forretningsorden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.

Til nr. 4

Det følger af godskørselslovens § 6 c, stk. 1, at transportministeren hører overenskomstparterne til

vurdering af, om en tilladelsesindehaver overholder § 6, stk. 3.

Af § 6 c, stk. 2, fremgår det, at transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af, om

en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt som

chaufførvikarvirksomhed, overholder § 6 a, stk. 3.

Af § 6 c, stk. 3, følger det, at i sager efter stk. 1 og 2, hvor en af overenskomstparterne eller begge

overenskomstparter udtaler, at bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 5,

i de pågældende kollektive overenskomster for chauffører ikke er fulgt, hører transportministeren

overenskomstnævnet.

Med nærværende lovforslag foreslås § 6 c ny affattet.

Med forslaget til

§ 6 c, stk. 1,

foreslås det, at transportministeren kan høre overenskomstparterne til

vurdering af, om en ansøger eller indehaver af en tilladelse efter § 1, stk. 1, følger

omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i kollektive

overenskomster som nævnt i § 6, stk. 3, nr. 1.

§ 6 c, stk. 2, 1. pkt.,

foreslås det, at transportministeren kan høre overenskomstnævnet til vurdering

af, om en kollektiv overenskomst for chauffører er indgået af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, jf. § 6, stk. 3, nr. 1.

Overenskomstnævnets udtalelse om, hvorvidt en kollektiv overenskomst for chauffører er indgået af

de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, indgår i transportministerens vurdering.

§ 6 c, stk. 2, 2. pkt.,

foreslås det, at sager herom anlægges ved Arbejdsretten.

Det betyder, at skulle der opstå uenigheder herom, vil det være op til Arbejdsretten at vurdere

spørgsmålet.

Med

§ 6 c, stk. 3,

foreslås det, at transportministeren hører overenskomstparterne til vurdering af,

om en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark, og som er godkendt til

chaufførvikarvirksomhed, overholder § 6 a, stk. 5, hvor det foreslås, at denne skal overholde

reglerne i § 6, stk. 3, som siger, at man enten skal følge omkostningsniveauet i de bestemmelser om

løn- og arbejdsvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de

på godskørselslovens område, jf. § 1, stk. 1, mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,

og som gælder på hele det danske område, eller være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis

faglige gyldighedsområde dækker arbejde under den i godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte

tilladelse, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, som

gælder på hele det danske område.

Ændringen i § 6 c, stk. 3, 1. pkt., er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i §

6, stk. 3 og § 6 a, stk. 5.

Endelig foreslås det med

§ 6 c, stk. 4,

at i sager efter stk. 1 og 3, hvor en af overenskomstparterne

eller begge overenskomstparter udtaler, at omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og

arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, nr. 1, eller i bestemmelserne om løn, overarbejde, feriepenge og

pension, jf. § 6 a, stk. 5, i de pågældende kollektive overenskomster for chauffører ikke er fulgt,

hører transportministeren overenskomstnævnet.

Til nr. 5

Det følger af godskørselslovens § 7, stk. 1, at vejtransportrådet består af 11 medlemmer, der

udpeges af transportministeren. 10 medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis

Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Erhverv, Dansk Erhverv Arbejdsgiver,

Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, DI, DI Transport, Fagligt

Fælles Forbund og International Transport Danmark.

Af § 7, stk. 2, fremgår det, at trafikministeren udpeger blandt rådets medlemmer formanden, der

skal have juridisk eller økonomisk uddannelse.

I medfør af § 7, stk. 3, følger det, at for formanden og de øvrige medlemmer beskikkes en suppleant

efter reglerne i stk. 1 og 2.

Endelig følger det af § 7, stk. 4, at rådet drøfter generelle og overordnede spørgsmål på

transportområdet og kommer med anbefalinger til transportministeren om regulering af

rammevilkårene for transporterhvervet.

Med nærværende lovforslag foreslås § 7 ny affattet.

Med

§ 7, stk. 1,

foreslås det, at Vejtransportrådets medlemmer udpeges af transportministeren.

Transportministeren udpeger blandt rådets medlemmer formanden, der skal have juridisk eller

økonomisk uddannelse.

Med henblik på at sikre, at Vejtransportrådets sammensætning afspejler de til enhver tid værende

organisationer på vejtransportområdet, har Transport- og Boligministeriet med ændringen af § 7,

stk. 1, fundet det hensigtsmæssigt, at det ikke længere skal være fastsat i godskørselsloven, hvilke

brancheorganisationer der kan indstille medlemmer til Vejtransportrådet, men at det i stedet skal

fastsættes ved bekendtgørelse, jf. § 7, stk. 3, nedenfor.

Med

§ 7, stk. 2,

foreslås det, at rådet drøfter generelle og overordnede spørgsmål på

transportområdet og kommer med anbefalinger til transportministeren om regulering af

rammevilkårene for transporterhvervet.

Rådets opgaver fastholdes i forhold til den gældende bestemmelse.

Med

§ 7, stk. 3,

foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

Vejtransportrådet, herunder udpegningen og antallet af medlemmer, suppleanter for nævnets

formand og øvrige medlemmer m.v.

Det vil ved bekendtgørelse blive fastsat, hvor mange medlemmer rådet skal have, herunder hvilke

brancheorganisationer, som transportministeren udpeger medlemmerne efter indstilling fra. Det

forventes, at det fortsat vil være Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Erhverv,

Dansk Transport og Logistik, Dansk Transport og Logistiks arbejdsgiverforening, Dansk

Persontransport (tidligere Danske Busvognmænd), Danske Speditører, DI, DI Transport, Fagligt

Fælles Forbund og International Transport Danmark, men også International Transport Danmark

Arbejdsgiver samt eventuelle andre organisationer med relation til vejtransportbranchen kan komme

i betragtning.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af buskørselslovens § 9, stk. 3, at en virksomhed, der er etableret i et andet land end

Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2, skal følge

bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive

overenskomster for chauffører, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk

indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.

Af § 9, stk. 4, fremgår det, at den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter påbud fra

transportministeren indsende dokumentation for overholdelse af, at den følger bestemmelser om

løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive overenskomster for

chauffører, jf. stk. 3.

Med forslaget til en ny

§ 9, stk. 3,

foreslås det, at

en virksomhed, der er etableret i et andet land end

Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2, skal opfylde

betingelserne i § 18, stk. 2, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk

indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.

Med

§ 9, stk. 4,

foreslås det, at den

i stk. 3 nævnte virksomhed efter påbud fra transportministeren

skal indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af § 18,

stk. 2, eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de

bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.

Ændringerne er konsekvensændringer som følge af nedenstående § 18, stk. 2, således, at

bestemmelserne om udenlandske chaufførvikarvirksomheder tilpasses, så virksomhederne skal

følge og efter påbud fra transportministeren dokumentere, at de følger

et omkostningsniveau som

ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede

overenskomstniveau i de bestemmelser om løn,

overarbejde, feriepenge og pension, der findes i en af de kollektive overenskomster for chauffører,

der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele

det danske område, når chaufføren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret

motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.

Til nr. 2

Det følger af buskørselslovens § 18, stk. 2, at indehaveren af en tilladelse til vognmandsvirksomhed

skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende

kollektive overenskomster.

Af § 18, stk. 3, fremgår det, at tilladelsesindehaveren efter påbud fra transportministeren skal

indsende dokumentation for, at virksomheden følger de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for

chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Højesteret afsagde den 4. februar 2015 dom i en sag vedrørende fortolkningen af buskørselslovens §

18, stk. 2, og den daværende taxilovs § 5, stk. 5. Højesterets dom har den konsekvens, at der ikke

med hjemmel i buskørselslovens § 18, stk. 2, eller i bestemmelsens forarbejder, kan stilles krav om,

at en tilladelsesindehaver skal følge et generelt niveau for løn- og arbejdsvilkår for chauffører i de

pågældende kollektive overenskomster, men at tilladelsesindehaveren inden for rammerne af

bestemmelserne kan følge enhver kollektiv overenskomst på området uanset dens indhold.

Højesteret underkendte med sin dom Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens (nu Færdselsstyrelsens)

hidtidige fortolkning af bestemmelserne og styrelsens praksis.

Med forslaget til

§ 18, stk. 2,

foreslås det, at indehaveren

af en tilladelse til vognmandsvirksomhed

efter § 1, stk. 1, enten skal følge et omkostningsniveau, som ikke afviger entydigt og væsentligt fra

det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i de

kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de på buskørselslovens område mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, eller

være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde omfatter arbejde under

den i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse, som er indgået af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på hele det danske område.

Betingelsen om, at det skal være omkostningsniveauet i de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparters overenskomster, der skal anvendes, skal sikre, at chaufførerne har

overenskomstmæssige vilkår, som bidrager til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og til

fremme af færdselssikkerheden. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt

omkostningsniveauet ikke afviger entydigt og væsentligt. Der skal således ske en vurdering af, om

de samlede lønomkostninger er på sammenligneligt niveau, med de retningsgivende

overenskomster. Der skal ikke foretages en sammenligning af de enkelte punkter for aflønning men

kun de samlede lønomkostninger.

Virksomheder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis faglige gyldighedsområde dækker

buskørselsområdet, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,

og som gælder på hele det danske område, opfylder i kraft heraf betingelsen i § 18, stk. 2. For så

vidt angår virksomheder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst som nævnt i § 18, stk. 2,

er det således afgørende, om virksomheden følger omkostningsniveauet i de kollektive

overenskomster som nævnt i § 18, stk. 2, nr. 1.

Ved omkostningsniveauet forstås de samlede udgifter vedrørende løn, overarbejde, pension, ferie og

anden frihed og fridage, der påhviler en arbejdsgiver til arbejdskraft i henhold til den pågældende

overenskomst. Det er således ikke blot den løn, en arbejdsgiver betaler, men tillige

overenskomstens bestemmelser om overarbejde, pension, ferie og anden frihed, der skal

kapitaliseres, således at den samlede udgift hertil fastlægger omkostningsniveauet.

Transportministeren hører ved vurderingen af, om en indehaver af en tilladelse følger

omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en af de kollektive

overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på hele det danske område, overenskomstparterne og evt.

overenskomstnævnet. Det beror på en konkret vurdering, hvilke kollektive overenskomster på

buskørselsområdet der må anses for at være indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter

i Danmark, og som gælder for hele det danske område.

Denne vurdering kan bl.a. tage

udgangspunkt i, hvor mange medlemmer den pågældende lønmodtagerorganisation, som er part i

overenskomsten, har, og hvor mange der er dækket af den pågældende lønmodtagerorganisations

overenskomster.

Vurderingen af lønmodtagerorganisationens repræsentativitet foretages på

landsplan.

Det er ikke hensigten at ændre på gældende praksis i forhold til organisationer, der i dag er

aftaleberettigede og har en gyldig kollektiv overenskomst, der tages således ikke med lovforslaget

stilling til, hvem der på et givet ansættelsesområde skal anses for mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter. På et givet ansættelsesområde vil der kunne være flere overenskomster, der

må anses for indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og det vil bero på en konkret

vurdering, hvem der i konkrete tilfælde kan betragtes som mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter.

Færdselsstyrelsen vil på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke kollektive overenskomster på

buskørselsområdet, der kan anerkendes som kollektive overenskomster, der er indgået af de på

buskørselslovens område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for

hele det danske område. Indholdet af disse kollektive overenskomster vil tillige være tilgængelig via

Færdselsstyrelsens hjemmeside. Der vil dog alene være tale om en vejledende oplistning.

På nuværende tidspunkt vil følgende overenskomster herefter anses for at være retningsgivende på

buskørselsområdet:



Dansk Erhverv Arbejdsgiver/Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening (TA) og 3F

DI/Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT) og 3F (for chauffører i provinsen)

DI/Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT) og 3F (for chauffører i HT-området)

DI/Arbejdsgiverforeningen for Turistvognmænd (ATV) og 3F

Med

§ 18, stk. 3,

foreslås det, at transportministeren

kan indsamle og behandle oplysninger fra E-

indkomst, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af sit tilsyn, herunder til identifikation af

tilladelsesindehavere til brug målretning af tilsynet.

Det vil i praksis være Færdselsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at etablere et klart retligt grundlag for, at

transportministeren i regi af Færdselsstyrelsen kan indsamle og behandle en række oplysninger fra

Eindkomst, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af styrelsens opgaver i forbindelse med sit

tilsyn af overholdelsen af buskørselslovens regler om aflønning.

Det er nødvendigt, at Færdselsstyrelsen får forbedrede muligheder for at målrette tilsynsindsatsen

og anvende ressourcerne på de virksomheder, der har størst risiko for at overtræde buskørselslovens

regler om aflønning. Derved undgås det at pålægge virksomheder, som overholder reglerne,

unødige byrder i form af tilsynsbesøg.

Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver« sigtes til, at der ikke ændres på det

grundlæggende kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et

sagligt formål, og at behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger. Der vil

ikke ske nogen fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslovens regler i den

forbindelse.

Med

§ 18, stk. 4,

foreslås det, at tilladelsesindehaveren

efter påbud fra transportministeren skal

indsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en overenskomst omfattet af stk. 2,

eller indsende dokumentation for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i de bestemmelser

om løn, overarbejde, feriepenge og pension, der findes i en overenskomst omfattet af stk. 2.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af ovennævnte § 18, stk. 2, således at § 18, stk. 3,

afspejler, at det er omkostningsniveauet i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes i en

af de i stk. 2 nævnte overenskomster, der skal indsendes dokumentation for, at virksomheden følger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.

Til nr. 3

Det følger af den nuværende buskørselslovs § 18 a, stk. 3, at i sager, hvor en af

overenskomstparterne eller begge overenskomstparter udtaler, at bestemmelser om løn, overarbejde,

feriepenge og pension, jf. § 9, stk. 3, og bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 18, stk. 2, i de

pågældende kollektive overenskomster for chauffører ikke er fulgt, hører transportministeren

overenskomstnævnet, jf. § 6 b i lov om godskørsel.

Det foreslås at

§ 18 a, stk. 3,

ændres så det fremgår, at i

sager efter stk. 1 og 2, hvor en af

overenskomstparterne eller begge overenskomstparter udtaler, at omkostningsniveauet i

bestemmelserne om løn, overarbejde, feriepenge og pension, jf. § 9, stk. 3, eller i bestemmelserne

om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 18, stk. 2, i de pågældende kollektive overenskomster for chauffører,

ikke er fulgt, hører transportministeren overenskomstnævnet, jf. § 6 b i lov om godskørsel.

Ændringen i § 18 a, stk. 3, 1. pkt. er en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 9, stk. 3

og § 18, stk. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 9 stk. 1, nr. 9, at der for Arbejdsretten indbringes sager om hvorvidt de i § 3, stk. 5, i

lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. anførte betingelser er opfyldt, jf.

lovens § 3, stk. 7.

Der er tale om en konsekvensrettelse, da der i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås tilføjet et ekstra

nummer i bestemmelsen.

Til nr. 2

Det følger af § 50, nr. 3, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, at § 9, stk. 1, nr. 10, i lov om

Arbejdsretten, at der for Arbejdsretten indbringes sager om, hvorvidt de anførte betingelser i

ferielovens § 3, stk. 3-5, er opfyldt, jf. lovens § 3, stk. 7. Det træder i kraft d. 1. januar 2020.

Der er tale om en konsekvensrettelse, da der i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås tilføjet et ekstra

nummer i bestemmelsen.

Til nr. 3

Med forslaget foreslås det, at der tilføjes et nyt

nr. 11

i lovens § 9, stk. 1. Konkret foreslås det, at

der for Arbejdsretten indbringes sager om, hvorvidt en overenskomst er indgået af de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og er gældende på hele det danske område, jf. § 6,

stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om godskørsel og § 18, stk. 2, i lov om buskørsel.

Det fastslås dermed, at Arbejdsretten kan tage stilling til spørgsmålet, såfremt der skulle opstå

uenighed.

Sager vil kunne blive indbragt af en virksomhed eller af en lønmodtager- eller

arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 4

Med forslaget foreslås det, at der i lovens § 9 tilføjes et nyt

stk. 8

i bestemmelsen, som fastsætter, at

sager efter § 9, stk. 1, nr. 11, kan indbringes for Arbejdsretten af en virksomhed eller af en

lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den

pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Udstationeringslovens § 1 fastsætter anvendelsesområdet for lovens bestemmelser.

Det fremgår således af § 1, stk. 1, at §§ 2-6 a, § 7 a, stk. 1 og 4-7, og §§ 7 b-7 e finder anvendelse i

situationer, hvor virksomheder i forbindelse med levering af tjenesteydelser udstationerer

lønmodtagere til Danmark.

Det fremgår af § 1, stk. 2, at § 7 a, stk. 3, og §§ 7 b-7 e, finder anvendelse i situationer, hvor

virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for

at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.

Det fremgår videre af § 1, stk. 3, at § 7 finder anvendelse i situationer, hvor personer er eller har

været udstationeret til et andet land, der har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

Ifølge § 1, stk. 4 finder § 7 a, stk. 2 og 4-7, og §§ 7 b-7 e anvendelse i situationer, hvor en

tjenesteydelse leveres ved udførelse af arbejde i Danmark af en udenlandsk selvstændig

virksomhed, som ikke udstationerer lønmodtagere til Danmark.

Endelig fremgår det af § 1, stk. 5, at loven ikke finder anvendelse på virksomheder inden for

handelsflåden, for så vidt angår besætningen.

Som en konsekvens af lovforslagets bestemmelser i det foreslåede kapitel 4 a, foreslås det, at der

efter § 1, stk. 4 indsættes et

nyt stk. 5,

hvoraf det fremgår, at kapitel 4 a finder anvendelse i

situationer, hvor chauffører ansat i udenlandske virksomheder udfører cabotagekørsel med gods,

hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret

transport i Danmark.

For så vidt angår vejdelen af en kombineret transport, finder kapitel 4 a anvendelse, hvor hele

vejdelen af den kombinerede transport finder sted i Danmark.

Stk. 5 bliver herefter til stk. 6.

Til nr. 2

Efter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1-3, skal udenlandske virksomheder, som midlertidigt leverer

tjenesteydelser i Danmark, anmelde en række oplysninger til Registret for Udenlandske

Tjenesteydere (RUT), som administreres af Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsespligten gælder både for

virksomheder med ansatte og for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.

Anmeldelsespligten gælder som udgangspunkt inden for alle brancher, men der er fastsat visse

undtagelser fra anmeldelsespligten. Det gælder fx for visse kortvarige udstationeringer. På

transportområdet er kombineret transport og buscabotagekørsel omfattet af anmeldelsespligten til

RUT, mens kørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., ikke er omfattet.

Med lovforslaget indføres et aflønningskrav i forbindelse med udenlandske virksomheders

udførelse af cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg.,

buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, og der etableres en særlig

registreringsordning for tjenesteydelser inden for transportbranchen med henblik på kontrollen

heraf.

Med det foreslåede

§ 7 b, stk. 2,

undtages levering af tjenesteydelser inden for transportbranchen

som en konsekvens heraf fra den almindelige anmeldelsespligt til RUT i medfør af lovens § 7 a, stk.

1-3. Er der tale om cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg.,

buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport i Danmark, finder reglerne i det foreslåede

kapitel 4 a således anvendelse.

Til nr. 3

§8c

I Danmark lovgives der generelt ikke om løn og lønniveau. Lønnen fastsættes i stedet gennem

kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler. Et vigtigt element i den danske

aftalemodel på arbejdsmarkedet er, at der kan anvendes kollektive kampskridt

–

konflikt

–

for at

opnå en overenskomst om blandt andet lønvilkår. Konfliktretten er udviklet gennem mangeårig

arbejdsretlig praksis og kan ses som det danske alternativ til lovfastsat mindsteløn og almengjorte

overenskomster.

I forhold til udenlandske virksomheders kørsel i Danmark, herunder cabotagekørsel og kombineret

transport, kan det være vanskeligt effektivt at anvende kollektive kampskridt for at opnå en

overenskomst om fx lønvilkår, blandt andet som følge af transportområdets i sagens natur særdeles

mobile karakter.

For at sikre fair konkurrencevilkår mellem danske virksomheder og udenlandske virksomheder,

som udfører rent national kørsel i Danmark, og lige vilkår for chauffører, foreslås det, at der

indføres et aflønningskrav i form af en minimumstimesats for den løn, som chaufføren skal

oppebære under kørslen.

Med den foreslåede

§ 8 c, stk. 1,

skal en udenlandsk virksomhed, der udfører cabotagekørsel med

gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., buscabotagekørsel eller vejdelen af

kombineret transport i Danmark, og som er arbejdsgiver for den chauffør, som foretager kørslen, for

udførelsen af dette arbejde betale chaufføren en timeløn, der som minimum svarer til den timesats,

som er fastsat i medfør af stk. 2.

Kravet finder anvendelse for virksomheder, der er etableret i et andet land, og som udfører

cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets samlede vægt overstiger 3500 kg., buscabotage eller

vejdelen af en kombineret transport i Danmark.

Ved fastlæggelsen af, om virksomheden er arbejdsgiver for chaufføren, tages der udgangspunkt i

det almindelige arbejdsretlige lønmodtagerbegreb, som kendes fra fx ferieloven. Ved en

lønmodtager forstås således en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold. Om en person, og i dette tilfælde chaufføren, befinder sig i en lønmodtagerrelation

til den udenlandske virksomhed beror på en konkret helhedsvurdering. En lønmodtager er

karakteriseret ved i kraft af en arbejdsaftale at have pligt til personligt at udføre erhvervsmæssigt

arbejde efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens regning og risiko, under

arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og som har krav på en modydelse for arbejdet

betalt af arbejdsgiveren. Der vil som hovedregel være tale om et vederlag, som udmåles i forhold til

den medgåede tid (timeløn, 14- dages løn eller månedsløn).

Aflønningskravet betyder, at chaufføren, der udfører den konkrete cabotagekørsel eller

kombinerede transport, skal oppebære løn for de timer, som den pågældende har arbejdet i Danmark

i forbindelse med den pågældende kørsel, der som minimum svarer til den timesats, som er fastsat

ved bekendtgørelse i medfør af stk. 2. Der er ikke tale om et krav, som den enkelte chauffør vil

kunne støtte ret på, men et offentligretligt vilkår forbundet med udenlandske virksomheders

udførelse af nationale kørsler i Danmark, hvor de er i direkte konkurrence med danske

virksomheder.

Det foreslås i

§ 8 c, stk. 2,

at transportministeren efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter

fastsætter nærmere regler om den timesats, som chaufføren som minimum skal oppebære efter stk.

1. Timesatsen fastsættes på baggrund af relevante lønbestemmelser i de af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter indgåede landsdækkende overenskomster, der skal lægges til grund i medfør

af godskørselslovens § 6, stk. 3, nr. 1, eller buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1.

Det skal ved fastsættelse af timesatsen sikres, at udenlandske virksomheder, der udstationerer

chauffører til Danmark, ikke pålægges at betale mere i løn end en dansk arbejdsgiver i en

sammenlignelig situation er forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, og derfor

kan der ikke fastsætte en timesats, der kan indebære, at en udenlandsk tjenesteyder

forskelsbehandles i forhold til, hvad en dansk arbejdsgiver i en sammenlignelig efter gods- og

buskørselsloven er forpligtet til med hensyn til aflønning for at opnå og bevare en tilladelse til den

pågældende form for kørsel. Timesatsen må således ikke overstige det, som en dansk arbejdsgiver i

en sammenlignelig situation som minimum skal betale i overensstemmelse med gods- og

buskørselsloven, jf. også ”uden forskel” i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10. Der ses ikke

at være noget til hinder for, at timesatsen med tiden stiger i takt med, hvad der er fastsat i

overenskomsten, der henvises til i gods- og buskørselsloven, idet dette vil være muligt uden at

diskriminere en udenlandsk tjenesteyder.

At timesatsen fastsættes som et absolut minimum ud fra, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til i

medfør af gods- og buskørselsloven, indebærer konkret, at forskellige overenskomstbestemmelser

om tillæg, der skal betales i visse situationer eller under visse omstændigheder, eksempelvis tillæg

for aften- eller natarbejde og anciennitetsbestemte tillæg, ikke skal tages i betragtning ved

fastsættelse af timesatsen på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. De mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter, der har indgået de pågældende overenskomster, kan bistå med

at fastlægge det overenskomstmæssige minimum, som skal udgøre grundlaget for den i

bekendtgørelsesform angivne timesats.

§8d

Som det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 7 b, stk. 2, skal udenlandske virksomheder,

som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, efter udstationeringslovens § 7 a, stk. 1-3,

anmelde en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), som

administreres af Erhvervsstyrelsen.

Anmeldelsespligten til RUT gælder som udgangspunkt inden for alle brancher, men der er fastsat

visse undtagelser fra anmeldelsespligten. Det gælder fx for visse kortvarige udstationeringer. På

transportområdet er kombineret transport og buscabotagekørsel omfattet af anmeldelsespligten til

RUT, mens cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., ikke er

omfattet.

Anmeldelsen til RUT skal ske senest samtidig med, at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark

påbegyndes. Derudover skal ændringer vedrørende de anmeldte oplysninger registreres senest

førstkommende hverdag efter ændringen.

For hver tjenesteydelse skal følgende oplysninger anmeldes:

1. Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger

2. Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen

3. Arbejdsstedsadresse hvor tjenesteydelsen udføres

4. Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomheden blandt de

personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaven

5. Virksomhedens og tjenesteydelsens branchekode

6. Identiteten af de lønmodtagere, der udfører den pågældende tjenesteydelse, samt varigheden

af udførelse af den pågældende tjenesteydelse

7. Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet

8. Oplysninger om socialsikringsforhold for de lønmodtagere, der udfører den pågældende

tjenesteydelse

9. Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen, hvis hvervgiveren ikke

er en privatperson.

Med henblik på håndhævelsen af det med lovforslaget fremsatte aflønningskrav, foreslås det, at der

oprettes en særskilt anmeldelsesordning for tjenesteydelser på transportområdet.

Med den foreslåede

§ 8 d, stk. 1,

indføres således en særlig anmeldelsespligt for tjenesteydelser på

transportområdet, der omfatter cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede totalvægt er over

3.500 kg., buscabotagekørsel og vejdelen af kombineret transport, når vejdelen udelukkende foregår

i Danmark. Tjenesteydelser i form af international transport vil ikke være omfattet af

anmeldelsespligten. Anmeldelsespligten påhviler den udenlandske virksomheder og vil skulle ske i

en it-løsning hos Erhvervsstyrelsen, der vil være ansvarlig for driften af registret.

Registret har til formål at give de danske myndigheder mulighed for at sikre håndhævelse af de

regler og vilkår, der gælder for udenlandske virksomheder, der udfører cabotagekørsel med gods,

hvor køretøjets samlede totalvægt er over 3.500 kg., buscabotagekørsel og vejdelen af kombineret

transport i Danmark.

Idet aflønningskravet alene påhviler arbejdsgiveren for den chauffør, der udfører den pågældende

transport, omfatter anmeldelsespligten alene virksomheder med ansatte, hvorimod selvstændigt

erhvervsdrivende uden ansatte ikke vil være omfattet af anmeldelsespligten.

Anmeldelse skal senest foretages samtidig med, at kørslen påbegyndes. Dette svarer til, hvad der

gælder for anmeldelse til RUT, og formålet hermed er at sikre, at oplysninger om en konkret

transport er tilgængelige for de danske myndigheder senest samtidig med, at kørslen påbegyndes,

således at oplysningerne bl.a. er tilgængelige, hvis køretøjet standses af politiet.

Manglende overholdelse af anmeldelsespligten sanktioneres med bøde, jf. forslagets § 1, nr. 4.

Med den foreslåede

§ 8 d, stk. 2,

gives transportministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om, hvilke oplysninger der skal anmeldes efter stk. 1, og om muligheden for at ændre heri,

samt om adgang til de anmeldte oplysninger.

Det forventes således, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat følgende oplysningskrav:

1. Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger

2. Oplysninger om transportform

3. Identitet af køretøj (nummerplade)

4. Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel

5. Identiteten af og kontaktoplysninger på den chauffør, der udfører den pågældende kørsel

Der kan i overensstemmelse med EU-retten fastsættes yderligere oplysningskrav, i det omfang disse

er nødvendige og proportionale i forhold til det formål, der varetages.

Med den foreslålede

§ 8 d, stk. 3,

får Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om

hvordan anmeldelse af oplysninger efter stk. 1 skal ske i styrelsens it-system og brugen af dette

system. Der forventes således at blive fastsat regler om, at den udenlandske virksomhed, der

foretager anmeldelsen har mulighed for at ændre stamoplysninger for egen virksomhed samt

oplysninger om chaufføren, der udfører den pågældende kørsel. Ændringen skal registreres senest

den førstkommende hverdag efter den er indtruffet. Øvrige oplysninger vil ikke kunne ændres, men

virksomheden vil få mulighed for at tilføje kommentarer til oplysningerne i systemet.

§8e

Det følger af den danske aftalemodel, at reguleringen af løn- og arbejdsvilkår i Danmark er overladt

til arbejdsmarkedets parter i form af eventuel overenskomstindgåelse. Overenskomsterne gælder

kun for de parter, som har indgået dem, eller som har tiltrådt dem. Arbejdsmarkedets parter

varetager i forlængelse heraf en håndhævelsesopgave i relation til løn- og arbejdsvilkår, herunder

også i forhold til udenlandske virksomheder, der udstationerer ansatte i forbindelse med levering af

en tjenesteydelse i Danmark. Der er således i dag ingen myndighedskontrol af regler om løn i

Danmark.

Efter gældende regler er det Arbejdstilsynet, som har til opgave at kontrollere, at udenlandske

virksomheder har foretaget anmeldelse i RUT. Arbejdstilsynet kan udstede et administrativt

bødeforelæg, jf. udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1, ved manglende anmeldelse, ved

anmeldelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger eller ved anmeldelse, der ikke foretages

rettidigt. I de situationer, hvor virksomheden ikke erkender at have overtrådt reglerne, overdrages

sagen til politiet.

Arbejdstilsynet kan endvidere i medfør af udstationeringslovens § 7 f, påbyde, at en udenlandsk

virksomhed straks skal anmelde sig i RUT, hvis det konstateres, at virksomheden ikke har overholdt

anmeldelsespligten. Arbejdstilsynet kan, hvis påbuddet ikke efterkommes, pålægge virksomheden

daglige tvangsbøder, indtil påbuddet efterkommes.

Med henblik på at sikre overholdelsen af det med lovforslaget foreslående aflønningskrav på

vejtransportområdet foreslås det, at der oprettes et nyt kontrolsystem målrettet kontrollen med de

vilkår, der gælder for udenlandske virksomheder i Danmark. Kontrollen vil omfatte overholdelsen

af aflønningskravet, herunder den påkrævede dokumentation, samt anmeldelsespligten til den

særlige registerløsning for tjenesteydelser i transportbranchen.

Med den foreslåede

§ 8 e, stk. 1,

fastsættes, at tilsynet med overholdelsen af aflønningskravet efter §

8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d varetages af Færdselsstyrelsen.

Kontrollen vil desuden blive understøttet af politiet i forbindelse med den almindelige

vejsidekontrol af tunge køretøjer. Når et køretøj standses i forbindelse med politiets vejsidekontrol,

vil politiet således kunne kontrollere, om transportvirksomheden har foretaget korrekt anmeldelse af

den pågældende kørsel. Denne kontrol vil navnlig have til formål at understøtte, at der sættes ind

over for virksomheder, der ikke

–

som krævet

–

foretager anmeldelse af en konkret kombineret

transport eller cabotagekørsel i Danmark.

Færdselsstyrelsens kontrol med, om virksomheden overholder det lovfastsatte krav til aflønning,

foretages som administrativ stikprøvekontrol, herunder som risikobaseret kontrol bl.a. baseret på

myndighedens erfaringer med kontrol af ordningen. De motorkøretøjer, som er kontrolleret af

politiet, jf. ovenfor, vil indgå i den kontrolgruppe, hvorfra stikprøven tages, ligesom der vil ske en

kontrol af anmeldte kørsler i registret.

Hvis den udenlandske virksomhed kan dokumentere, at chaufførens arbejde er omfattet af en dansk

landsdækkende overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og

som dermed kan lægges til grund i medfør af godskørselslovens § 6, stk. 3, eller buskørselslovens §

18, stk. 2, foretager Færdselsstyrelsen ikke kontrol af aflønningskravet, idet kontrollen med

overholdelse af overenskomsten henhører under det fagretlige system.

Det foreslås i

§ 8 e, stk. 2,

at enhver udenlandsk virksomhed, der udfører cabotagekørsel med gods,

såfremt køretøjets samlede totalvægt overstiger 3.500 kg., buscabotagekørsel eller vejdelen af

kombineret transport i Danmark og de pågældende chauffører, efter anmodning skal give

Færdselsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for, at kontrollen med aflønningskravet efter §

8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d kan varetages.

Bestemmelsen har til formål at understøtte, at Færdselsstyrelsen kan føre effektiv kontrol med, om

det i lovgivningen fastsatte krav til aflønning af chaufføren overholdes. Forpligtelsen betyder, at

både chaufføren og virksomheden efter anmodning fra Færdselsstyrelsen har pligt til at fremlægge

relevant dokumentation og øvrige oplysninger, der måtte være relevant for kontrollen.

Det vil navnlig være relevant at anmode om dokumentation i form af arbejdskontrakt, lønsedler og

arbejdstidsregistreringer. Det kan desuden være relevant at anmode om fx dokumentation for

gennemførte lønudbetalinger til chaufføren (fx bankoverførsler), eventuelle oplysninger om

lønrammer, samlede ruteplaner for udført transport og eventuelle aftaler om gennemsnitlig

beregning af arbejdstid.

Det foreslås i

§ 8 e, stk. 3,

at Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger om den udenlandske

virksomhed fra andre landes myndigheder, hvis oplysningerne er relevante for kontrollen med

aflønningskravet efter § 8 c eller anmeldelsespligten efter § 8 d. Dette kan fx ske med bistand fra

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) eller via bilaterale samarbejdsaftaler med andre

landes myndigheder.

Det foreslås i

§ 8 e, stk. 4,

at transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,

hvilken dokumentation der skal medbringes under kørslen i Danmark og forevises på forlangende i

forbindelse med Færdselsstyrelsens kontrol af aflønningskravet efter § 8 c og kontrol med

anmeldelsespligten efter § 8 d, samt om bødestraf for manglende opfyldelse af disse krav om

dokumentation.

Det forventes, at der ved bekendtgørelsen vil blive udstedt regler om, at følgende dokumentation for

overholdelse af aflønningskravet er umiddelbart tilgængelig for kontrol, når et køretøj standses i

Danmark:



Dokumentation for anmeldelse i registret,

Ansættelseskontrakt,

Lønsedler for perioder, hvor chaufføren inden for det seneste år har udført kombineret

transport, buscabotagekørsel eller cabotagekørsel med gods, hvor køretøjets samlede

totalvægt er over 3.500 kg., i Danmark, hvor metoden for udregning af løn for den

kombinerede transport eller cabotagekørsel fremgår, eller anden dokumentation, der viser de

samme oplysninger, og

Arbejdstidsopgørelser for chaufføren for samme perioder som lønsedlerne eller anden

dokumentation, der viser de samme oplysninger.



Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med gældende praksis ved kontrol af

cabotagekørsel. Det vil betyde, at dokumentationen skal kunne forevises politiet inden for

efter standsningen af køretøjet. Elektronisk fremsendelse af dokumentation til køretøjet inden

for ganske kort tid skal accepteres. Fremskaffelse af dokumentationen må dog ikke medføre

en væsentlig forsinkelse af politiets kontrol. Det bemærkes, at dokumenterne skal være på

engelsk eller dansk.

Reglerne vil dermed indebære, at politiet i forbindelse med den almindelige vejsidekontrol

med tunge køretøjer vil skulle kontrollere anmeldelsespligten efter § 8 d, og at der i køretøjet

forefindes den dokumentation, der skal medbringes under kørslen i Danmark i medfør af de

regler, der fastsættes efter foreslåede § 8 e, stk. 4.

Hvis virksomheden med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar

lovovertrædelse, kan lovforslagets § 8 e ikke anvendes med henblik på at tilvejebringe

oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, medmindre det kan udelukkes,

at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den

formodede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

Om der foreligger en konkret mistanke, må som udgangspunkt bero på, om myndighedens

mistanke er så stærk, at der ville være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en

sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge

omstændigheder mv., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for

vedkommendes mulige skyld.

Hvis der på baggrund af myndighedernes undersøgelser konstateres en konkret og begrundet

mistanke om, at virksomheden ikke overholder det lovfastsatte krav til aflønning, skal sagen

overgives til politiet med henblik på efterforskning og eventuel strafforfølgning.

§8f

Efter retsplejelovens § 997, stk. 3, kan der i domme, hvorved nogen tilpligtes at opfylde en

forpligtelse mod det offentlige, som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder

statskassen (tvangsbøder).

Idet der foreligger et helt særligt behov for effektiv kontrol og håndhævelse på det pågældende

område foreslås det med § 8 f, at der i loven indsættes en bestemmelse om administrative

tvangsbøder, dvs. tvangsbøder, som ikke pålægges af domstolene, men af forvaltningen.

Færdselsstyrelsen vil på den baggrund tillægges beføjelse til

–

ved afgørelse

–

at pålægge

transportvirksomheden en økonomisk sanktion, hvis en bestemt handlepligt ikke opfyldes.

Med det foreslåede

§ 8 f, stk. 1,

fastsættes, at såfremt en virksomhed undlader at fremlægge

oplysninger efter § 8 e, stk. 2, efter anmodning herom, kan Færdselsstyrelsen påbyde virksomheden,

at dette sker straks. Færdselsstyrelsen tillægges i den forbindelse beføjelser til at pålægge en

virksomhed daglige bøder, hvis virksomheden undlader at efterkomme et påbud.

Det forudsættes, at bøderne fastsættes til ikke under 1500 kr. dagligt, hvilket svarer til niveauet på

de daglige bøder, som Arbejdstilsynet har hjemmel til at pålægge en virksomhed, der ikke

efterkommer et påbud om anmeldelse i RUT efter udstationeringslovens § 7 f, stk. 2.

Det følger af § 11 i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det

offentlige, at fordringer opregnet i bilag 1 til loven, kan inddrives ved udpantning. En administrativ

tvangsbøde pålagt efter det foreslåede § 7 f, stk. 2, forudsættes at være omfattet af bilagets nr. 15,

og der er således udpantningsret for sådanne tvangsbøder.

Efterkommer virksomheden påbuddet, vil pålagte tvangsbøder, der endnu ikke er betalt eller

inddrevet, bortfalde.

Det foreslås i

§ 8 f, stk. 2,

at klager over eller indbringelse for domstolene af påbud efter § 8 e, stk. 2

eller pålæg af daglige tvangsbøder efter stk. 1 ikke kan tillægges opsættende virkning. Det er

afgørende, at en virksomhed ikke kan unddrage sig at medvirke til oplysning af sagen ved fx at

klage over et påbud om anmeldelse eller ved at indbringe påbuddet eller afgørelsen om tvangsbøder

for domstolene. Der findes en tilsvarende regel i udstationeringslovens § 7 f, stk. 4, i forhold til

reglerne om anmeldelse i RUT.

§8g

Med det foreslåede

§ 8 g

fastsættes, at Færdselsstyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse kan have adgang til papirer m.v., herunder også

materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til

brug for kontrol i henhold til § 8 c i denne lov.

Hvis virksomheden med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse,

kan lovforslagets § 8 g ikke anvendes med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de

forhold, som mistanken omfatter, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.

At der skal være rimelig grund til en sådan mistanke indebærer, at mistanken skal være baseret på

fornødne konkrete og objektive oplysninger. Om dette er tilfældet, må bero på en samlet konkret

vurdering i den enkelte situation.

Er der tale om ren stikprøvekontrol, vil der ikke foreligge en mistanke i bestemmelsens forstand.

Det samme gælder, hvor en myndighed fx ønsker at undersøge forhold, som kun muligvis kan give

anledning til mistanke - fx på baggrund af generelle erfaringer med en bestemt virksomhed. En

mere almindelig, erfaringsbaseret fornemmelse hos den pågældende myndighed om, at der kan være

noget galt, indebærer således ikke, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.

Mistænkes en virksomhed med rimelig grund for at have begået et strafbart forhold, kan

tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de

forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om

strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Det gælder, uanset om mistanken foreligger før

iværksættelsen af det pågældende tvangsindgreb, eller først opstår efterfølgende.

Det foreslås i

§ 8 g, stk. 2,

at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af den kontrol,

der er nævnt i stk. 1. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

nærmere regler herom. Politiets bistand vil kunne være påkrævet, hvor Færdselsstyrelsen

–

forbindelse med myndighedens deltagelse i politiets vejsidekontrol med tunge køretøjer

–

nægtes

adgang til papirer m.v., for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol i

henhold til forslåede § 8 c., og hvor fx formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke adgang opnås.

Til nr. 4

Efter § 10 a, stk. 1, i udstationeringsloven kan visse overtrædelser af udstationeringsloven straffes

med bøde. Det gælder således i situationer, hvor en anmeldelsespligtig tjenesteyder undlader

rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk.

1-3, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1. Tjenesteyderen kan ligeledes straffes med bøde, hvis denne undlader at

give dokumentation til hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1. På samme måde

kan en hvervgiver straffes med bøde, hvis denne undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i

henhold til § 7 d, stk. 2, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 3.

Ifølge lovens § 10 a, stk. 3, betragtes det ved straffens udmåling efter § 10 a, stk. 1 som en

skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller

hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende

selv eller andre, eller hvis overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.

Med den foreslåede

§ 10 a, stk. 1, nr. 4,

fastsættes, at en udenlandsk virksomhed kan straffes med

bøde, hvis den undlader at betale chaufføren en timeløn i henhold til den foreslåede § 8 c, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6, om straffens fastsættelse.

Med den foreslåede

§ 10 a, stk. 1, nr. 5,

fastsættes, at den, der overtræder anmeldelsespligten i § 8

d, stk. 1, kan straffes med bøde.

Formålet med anmeldelsespligten er at give myndighederne bedre muligheder for at føre kontrol

med, at udenlandske virksomheder, som udfører kombineret transport eller cabotagekørsel i

Danmark, overholder det lovfastsatte krav til aflønning. Det er derfor afgørende for en effektiv

kontrol, at udenlandske virksomheder overholder anmeldelsespligten.

Det forudsættes, at bøden for manglende eller mangelfuld anmeldelse i registret som udgangspunkt

fastsættes til 10.000 kr. i normaltilfælde for hver kørsel, der ikke er anmeldt korrekt, hvilket svarer

til bødeniveauet for manglende eller mangelfuld registrering i RUT i normaltilfælde.

Det forudsættes, at mangelfuld anmeldelse i registeret sanktioneres i tilfælde, hvor den mangelfulde

anmeldelse har betydning for myndighedskontrollen, fx hvis de anmeldte oplysninger er forbundet

med fejl, som ikke muliggør, at kontrolmyndighederne kan komme i kontakt med den udenlandske

virksomhed, eller hvis identiteten af og kontaktoplysninger på chaufføren ikke er korrekte.

Det foreslås desuden, at bøden for overtrædelse af manglende eller mangelfuld anmeldelse i

registret skal hæves med 100 pct. i normaltilfælde anden gang bestemmelsen overtrædes og ved

hver efterfølgende overtrædelse. Dette vil svare til bødeniveauet for gentagne overtrædelser for

manglende eller mangelfuld registrering i RUT i normaltilfælde.

Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering af sagens

omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i

op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Reglerne om indbyrdes gentagelsesvirkning følger de almindelige strafferetlige principper, således

at der ved vurderingen af, om forholdet skal have gentagelsesvirkning, skal ske en konkret

vurdering af såvel den foreliggende som den tidligere overtrædelse. Både tidligere domme og

bødevedtagelser, såvel udenretlige som administrative, tillægges gentagelsesvirkning i

overensstemmelse med straffelovens § 84, stk. 3, og retsplejelovens § 899, stk. 3 og § 832, stk. 4.

Fristen regnes fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Det er en betingelse for skærpelse af straffen i gentagelsestilfælde, at den nye strafbare handling er

begået inden udløbet af 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, jf. straffelovens § 84, stk. 1 og

3.Dansk rets almindelige regler om kumulation af straf ved pådømmelse af flere forhold finder

anvendelse, dvs. princippet om modereret kumulation gælder. Det betyder, at straffen ikke vokser i

samme takt som antallet af overtrædelser, der dømmes for.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af, at strafudmålingen af forslagets § 10 a, stk. 1, nr. 4, skal foretages

efter forslagets § 10 a, stk. 4. Strafudmålingen efter § 10 a, stk. 1-3 og 5, skal foretages efter § 10 a,

stk. 3.

Til nr. 6

Det foreslås i

§ 10 a, stk. 4,

at der ved straffens fastsættelse efter stk. 1, nr. 4, kan lægges vægt på,

hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse

samt overtrædelsens karakter i øvrigt.

Det forudsættes således, at der for en overtrædelse som udgangspunkt udmåles en bøde, der

procentvis tager højde for det unddragne beløb, dog ikke mindre end 35.000 kr. i normaltilfælde.

Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter, idet manglende overholdelse af

det lovfastsatte krav til aflønning vil virke konkurrenceforvridende sammenholdt med, at bøden for

at have en præventiv effekt skal tage højde for det beløb, som virksomheden vil have »sparet« ved

ikke at udbetale løn i henhold til den foreslåede § 8 c, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at bøden for overtrædelser af det lovfastsatte krav til aflønning som

udgangspunkt skal hæves med 100 pct. i normaltilfælde anden gang reglerne overtrædes og ved

hver efterfølgende overtrædelse.

Reglerne om indbyrdes gentagelsesvirkning følger de almindelige strafferetlige principper, således

at der ved vurderingen af, om forholdet skal have gentagelsesvirkning, skal ske en konkret

vurdering af såvel den foreliggende som den tidligere overtrædelse. Både tidligere domme og

bødevedtagelser, såvel udenretlige som administrative, tillægges gentagelsesvirkning i

overensstemmelse med straffelovens § 84, stk. 3, og retsplejelovens § 899, stk. 3 og § 832, stk. 4.

Fristen regnes fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Det er en betingelse for skærpelse af straffen i gentagelsestilfælde, at den nye strafbare handling er

begået inden udløbet af 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, jf. straffelovens § 84, stk.1 og 3.

Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering af sagens

omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i

op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Det forudsættes desuden, at hvis overtrædelsen af det lovfastsatte krav til aflønning er af særlig grov

karakter, herunder systematisk grov udnyttelse, eller hvis virksomheden har udbetalt en timesats,

der er over 100 pct. lavere end det lovfastsatte krav til aflønning, skal bøden fastsættes ud fra en

samlet vurdering af sagens omstændigheder.

Dansk rets almindelige regler om kumulation af straf ved pådømmelse af flere forhold finder

anvendelse, dvs. princippet om modereret kumulation gælder. Det betyder, at straffen ikke vokser i

samme takt som antallet af overtrædelser, der dømmes for.

Til nr. 7

Ifølge udstationeringslovens § 10 d, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser

af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end

bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået

overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere

angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Ifølge lovens § 10 d, stk. 2 og 3,

finder reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et

anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig,

tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning.

Vedtagelsen har samme virkning som en dom.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 135 af 31. januar 2017, hvorefter Arbejdstilsynet

kan udstede administrative bødeforelæg i visse sager om overtrædelse af anmeldelsespligten til

RUT, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke kan forventes at medføre højere

straf end bøde. Har sagen ikke den fornødne klare og ukomplicerede karakter til, at sagen kan

afgøres ved administrativt bødeforelæg, indgiver Arbejdstilsynet i stedet politianmeldelse.

Arbejdstilsynet indgiver endvidere politianmeldelse, hvis modtageren ikke ved sin vedtagelse

accepterer at lade sagen afgøre ved administrativt bødeforelæg.

Idet det foreslåede kapitel 4 a som noget nyt indebærer, at Færdselsstyrelsen skal føre kontrol efter

udstationeringsloven foreslås det, at bestemmelsen ændres, sådan at det præciseres, at

beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets brug af

administrative bødeforelæg vedrører udstationeringslovens kapitel 2 og 3 a og regler udstedt i

medfør heraf. Derudover foreslås en særskilt og tilsvarende hjemmel til transportministeren, jf.

bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 10 d, stk. 2.

Til nr. 8

Som gennemgået netop ovenfor i bemærkningerne til ændringen af udstationeringslovens § 10 d,

stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at

Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforelæg i nærmere angivne sager om overtrædelser

af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.

Idet det foreslåede kapitel 4 a som noget nyt indebærer, at Færdselsstyrelsen skal føre kontrol efter

udstationeringsloven foreslås en tilsvarende hjemmel til transportministeren, således at

transportministeren efter forhandling med justitsministeren vil kunne fastsætte regler om, at

Færdselsstyrelsen i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i

medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan

tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde

som angivet i bødeforelægget.

Ifølge lovens § 10 d, stk. 2 og 3, finder reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2,

om krav til indholdet af et anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er

forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Vedtages bødeforelægget,

bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at adgangen til at udstede administrative bødeforlæg

vil omfatte overtrædelser af aflønningskravet i § 8 c og anmeldelsespligten i § 8 d.

Til nr. 9

§ 10 e

Færdselslovens §§ 120 og 120 a indeholder bestemmelser om politiets adgang til at tilbageholde et

køretøj i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven og en række af de særlige regler, der

gælder for tunge køretøjer. Endvidere kan politiet i medfør af godskørselslovens § 16 tilbageholde

et køretøj, med hvilket der udføres godskørsel i strid med loven, forskrifter udstedt i medfør af

loven eller EU-regler om godskørsel. Derudover kan politiet i medfør af buskørselslovens § 17 a

tilbageholde et køretøj, med hvilket der udføres buskørsel i strid med loven, bestemmelser fastsat i

medfør heraf eller EU-regler om buskørsel med køretøjer.

Udstationeringsloven indeholder derimod ikke regler om tilbageholdelse af et køretøj. På den

baggrund foreslås en adgang for politiet til at tilbageholde et køretøj til sikkerhed for betaling af

bøder mv. for overtrædelser, der konstateres i forbindelse med standsningen, således at der er

tilstrækkelige håndhævelsesmuligheder til at sikre, at reglerne om det lovfastsatte krav til aflønning

overholdes.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget bl.a. indeholder bestemmelser om aflønningskrav,

jf. lovforslagets § 8 c, en ny anmeldelsesordning for udenlandske virksomheder, jf. lovforslagets § 8

d, og dokumentationskrav, jf. reglerne fastsat i medfør af lovforslagets § 8 e, stk. 4.

Den foreslåede

§ 10 e, stk. 1,

fastsætter således, at politiet kan tilbageholde et køretøj, med hvilket

der er foretaget kørsel i forbindelse med en overtrædelse af de foreslåede nye bestemmelser.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at politiet kan tilbageholde et køretøj, hvis politiet eller

Færdselsstyrelsen konstaterer, at virksomheden ikke aflønner chaufføren i overensstemmelse med

den foreslåede § 8 c, der ikke er sket korrekt anmeldelse efter den foreslåede § 8 d, eller

dokumentationskravet efter reglerne fastsat i medfør af lovforslagets § 8 e, stk. 4, ikke er overholdt.

Den foreslåede

§ 10 e, stk. 2,

fastsætter, at tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at

sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger eller for at sikre konfiskation, herunder

værdikonfiskation, dog kun indtil de nævnte beløb er betalt, eller der er stillet sikkerhed herfor.

I medfør af den foreslåede bestemmelse kan politiet således

–

også før dom er afsagt (eller

bødeforelæg vedtaget)

–

tilbageholde et motorkøretøj, hvis det er nødvendigt for at sikre det

offentliges krav på bøde, fremtidige sagsomkostninger eller konfiskation.

Det foreslås, at der

–

i lighed med færdselslovens og godskørselslovens regler om tilbageholdelse af

motorkøretøjer

–

kan søges fyldestgørelse i et køretøj, der er tilbageholdt, hvis der ikke senest to

måneder efter sagens endelige afgørelse er sket betaling af fx bøder eller sagsomkostninger, eller

der er stillet sikkerhed herfor.

Tilbageholdelse kan ske, selv om køretøjet ikke tilhører den, der er ansvarlig for overtrædelsen,

men fx en udlejer, et leasingselskab el.lign.

Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over køretøjet på tidspunktet for

tilbageholdelsen, var uberettiget i besiddelse af dette.

Hvis der i forbindelse med politiets kontrol af et køretøj foreligger oplysninger for politiet om, at

virksomheden har forskyldte bøder for tidligere overtrædelser af reglerne, vil politiet

–

hvis

betingelserne i øvrigt er opfyldt

–

kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af køretøjet i medfør

af retsplejelovens § 1002, stk. 1, jf. § 806, stk. 4, til sikkerhed for det offentliges bødekrav.

Den foreslåede

§ 10 e, stk. 3,

fastsætter, at retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med

henblik på konfiskation finder tilsvarende anvendelse. Der henvises til retsplejelovens

(lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019) kapitel 74. Det betyder bl.a., at retsplejelovens

bestemmelser om beslaglæggelse med henblik på konfiskation finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til iværksættelsen af tilbageholdelsen. Ejeren eller den varige brugere af køretøjet skal

derfor underrettes om køretøjets tilbageholdelse og vejledes om muligheden for inden 24 timer fra

tilbageholdelsens start at få indbragt sagen for retten, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 807, stk.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2021. Hvilket betyder, at tilladelser fra

den dato kun gives, hvis ansøger lever op til løn- og arbejdsvilkårene omtalt i loven.

stk. 2

foreslås det, at det nye krav i forhold til løn- og arbejdsvilkår først finder anvendelse for

eksisterende tilladelser

6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Overgangsordningen skal være med til

at give modtagere af eksisterende tilladelser tid til at omstilles sig til, at de skal leve op til nogle nye

minimumkrav.

Med

stk. 3

foreslås det, at transportministeren i særlige tilfælde efter ansøgning fra en indehaver af

en tilladelse, som nævnt i stk. 2, kan tillade, at kravene efter denne lovs § 1, nr. 1 og 2, og § 2, nr. 1

og 2, først skal opfyldes på et senere tidspunkt end fastsat i stk. 2. Transportministeren kan fastsætte

regler om adgangen til at meddele tilladelse efter 1. pkt.

Det følger bl.a. af grundlovens § 73, stk. 1, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor

almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Det vurderes, at den foreslåede ordning med nye krav til løn- og arbejdsvilkår for eksisterende

tilladelser ikke i almindelighed vil være at betragte som et ekspropriativt indgreb over for

tilladelsesindehaverne. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at enkelte tilladelsesindehavere

–

på

trods af den foreslåede overgangsordning i den foreslåede stk. 2

–

vil kunne blive ramt så atypisk

hårdt, at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb. Det foreliggende lovforslag

indeholder ikke hjemmel til ekspropriation, og det foreslås på den baggrund, at der i stk. 3 skabes

hjemmel til, at transportministeren i særlige tilfælde efter ansøgning kan dispensere fra det

anvendelsestidspunkt, der følger af stk. 2. Dispensationsadgangen vil i givet fald skulle udnyttes til

at give en eksisterende tilladelsesindehaver tilladelse til at opfylde de nye krav til løn- og

arbejdsvilkår på et senere tidspunkt med henblik på at undgå, at den pågældende

tilladelsesindehaver vil blive ramt så atypisk hårdt, at der vil være tale om et ekspropriativt indgreb

over for den pågældende.

Det forudsættes, at dispensationsadgangen kun vil blive anvendt i de helt særlige tilfælde, hvor en

indehaver af en eksisterende tilladelse måtte blive ramt så atypisk hårdt, at opfyldelse af det

foreslåede krav til løn- og arbejdsvilkår på det tidspunkt, der følger af den foreslåede stk. 2, ville få

karakter af et ekspropriativt indgreb.

Paralleltekster

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.

1051 af 12. november 2012, som ændret ved § 1

i lov nr. 1639 af 26. december 2013, § 11 i lov

nr. 742 af 1. juni 2015, § 1 i lov nr. 746 af 1. juni

2015, § 45 i lov nr. 1538 af 19. december 2017

og § 1 i lov nr. 735 af 8. juni 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 6, stk. 3-4 ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Indehaveren af en tilladelse efter § 1, stk. 1,

skal enten

følge et omkostningsniveau som ikke afviger

entydigt og væsentligt fra det samlede

omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og

§ 6.

----

arbejdsvilkår, der findes i de kollektive

overenskomster for chauffører, der er indgået af de

Stk. 3.

Indehaveren af en tilladelse skal følge de

på godskørselslovens område, jf. § 1, stk. 1, mest

bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,

chauffører, der findes i de pågældende kollektive

og som gælder på hele det danske område, eller

overenskomster.

være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis

Stk. 4.

Tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra

faglige gyldighedsområde dækker arbejde under

transportministeren indsende dokumentation for,

den i godskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte

at virksomheden følger de bestemmelser om løn-

tilladelse, og som er indgået af de mest

og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,

pågældende kollektive overenskomster.

som gælder på hele det danske område.

Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren

Stk. 4. Indehaveren af en tilladelse efter § 1, stk. 2,

kan fastsætte nærmere regler om en

skal følge de bestemmelser om løn- og

tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om

arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de

anvendte motorkøretøjer.

pågældende kollektive overenskomster.

Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren

Stk. 5. Transportministeren kan indsamle og

kan fastsætte nærmere regler om vederlag for en

behandle oplysninger fra E-indkomst, når det er

transportleder i en virksomhed med tilladelse efter

nødvendigt af hensyn til udførelsen af sit tilsyn,

§ 1, stk. 1 eller 2.

herunder til identifikation af tilladelsesindehavere

til brug for målretning af tilsynet.

Stk. 6. Tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra

transportministeren indsende dokumentation for,

at virksomheden er omfattet af en overenskomst

omfattet af stk. 3, eller indsende dokumentation

for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i

Gældende formulering

Lovforslaget

de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der

findes i en overenskomst omfattet af stk. 3, nr. 1,

eller stk. 4.

Stk. 7. Uenighed om en kollektiv overenskomsts

faglige gyldighedsområde, jf. stk. 3, nr. 2,

behandles fagretligt i overensstemmelse med

gældende regler herfor.«.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 6 a, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. En virksomhed, der er etableret i et andet

land end Danmark, og som er godkendt som

chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 3, skal

opfylde betingelserne i § 6, stk. 3, når chaufføren

er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk

indregistreret motorkøretøj eller vogntog.

Stk. 6. Den i stk. 5 nævnte virksomhed skal efter

påbud fra transportministeren indsende

dokumentation for, at virksomheden er omfattet af

en overenskomst omfattet af § 6, stk. 3, eller

indsende dokumentation for, at virksomheden

følger et omkostningsniveau som ikke afviger

entydigt og væsentligt fra det samlede

omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og

arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst

omfattet af § 6, stk. 3, nr. 1.«.

§ 6 b affattes således:

»§ 6 b. Arbejdsmarkedets parter kan oprette et

overenskomstnævn. Nævnets formand, der skal

være landsdommer, udpeges af Arbejdsrettens

formand. De øvrige medlemmer udpeges af de på

godskørselslovens område mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter, jf. § 6, stk. 3, nr. 1, således,

at der er et ligeligt antal medlemmer udpeget af

arbejdsgiversiden og af lønmodtagersiden.

Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode.

Stk. 2. Nævnet suppleres med en repræsentant fra

henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside fra

andre relevante overenskomstparter ved

behandling af sager, der vedrører overenskomster

indgået af disse.

§ 6 a.

---

Stk. 5.

En virksomhed, der er etableret i et andet

land end Danmark, og som er godkendt som

chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 3, skal

følge bestemmelser om løn, overarbejde,

feriepenge og pension i gældende danske kollektive

overenskomster for chauffører, når chaufføren er

udlejet til kørsel på dansk område med et dansk

indregistreret motorkøretøj eller vogntog.

Stk. 6.

Den i stk. 5 nævnte virksomhed skal efter

påbud fra transportministeren indsende

dokumentation for overholdelse af, at den følger

bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og

pension i gældende danske kollektive

overenskomster for chauffører, jf. stk. 5.

§ 6 b.

Arbejdsmarkedets parter kan oprette et

overenskomstnævn, der består af 5 medlemmer.

Nævnets formand, der skal være landsdommer,

udpeges af Arbejdsrettens formand. 2 medlemmer

udpeges af henholdsvis DI og Dansk Erhverv

Arbejdsgiver, og 2 medlemmer udpeges af Fagligt

Fælles Forbund. Medlemmerne udpeges for en 4-

årig periode.

Stk. 2.

For formanden og de øvrige medlemmer

beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3.

Nævnet suppleres med en repræsentant fra

henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside fra

andre relevante overenskomstparter ved

behandling af sager, der vedrører overenskomster

indgået af disse.

Stk. 4.

Nævnet udfærdiger en forretningsorden, der

Gældende formulering

godkendes af transportministeren.

Stk. 5.

Nævnet afgiver udtalelse om, hvorvidt

bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår for

chauffører i de pågældende kollektive

overenskomster er fulgt i de i § 6 c, stk. 2, nævnte

sager.

Lovforslaget

Stk. 3. Nævnet afgiver udtalelse om, hvorvidt

omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og

arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, er fulgt i de i § 6 c, stk.

1 og 3, nævnte sager.

Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler

om overenskomstnævnet, herunder antallet af

medlemmer fra arbejdsgiver- og lønmodtagerside,

suppleanter for nævnets formand og øvrige

medlemmer, nævnets forretningsorden m.v.«.

§ 6 c affattes således:

»§ 6 c. Transportministeren kan høre

overenskomstparterne til vurdering af, om en

ansøger eller indehaver af en tilladelse efter § 1,

§ 6 c.

Transportministeren hører

stk. 1, følger omkostningsniveauet i de

overenskomstparterne til vurdering af, om en

bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der findes

tilladelsesindehaver overholder § 6, stk. 3.

i kollektive overenskomster som nævnt i § 6, stk. 3,

Stk. 2. Transportministeren hører

nr. 1. Stk. 2. Transportministeren kan høre

overenskomstparterne til vurdering af, om en

overenskomstnævnet til vurdering af, om en

virksomhed, der er etableret i et andet land end

kollektiv overenskomst for chauffører er indgået af

Danmark, og som er godkendt som

chaufførvikarvirksomhed, overholder § 6 a, stk. 3. de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, jf. § 6, stk. 3, nr. 1. Sager herom

Stk. 3. I sager efter stk. 1 og 2, hvor en af

anlægges ved Arbejdsretten.

overenskomstparterne eller begge

overenskomstparter udtaler, at bestemmelser om Stk. 3. Transportministeren hører

overenskomstparterne til vurdering af, om en

løn- og arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, og

bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og virksomhed, der er etableret i et andet land end

pension, jf. § 6 a, stk. 3, i de pågældende kollektive Danmark, og som er godkendt til

overenskomster for chauffører ikke er fulgt, hører chaufførvikarvirksomhed, overholder § 6 a, stk. 5.

Stk. 4. I sager efter stk. 1 og 3, hvor en af

transportministeren overenskomstnævnet.«

overenskomstparterne eller begge

overenskomstparter udtaler, at

omkostningsniveauet i bestemmelserne om løn- og

arbejdsvilkår, jf. § 6, stk. 3, nr. 1, ikke er fulgt,

hører transportministeren overenskomstnævnet.«.

§ 7.

Vejtransportrådet består af 11 medlemmer, der

udpeges af transportministeren. 10 medlemmer

udpeges efter indstilling fra henholdsvis

Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik,

Dansk Erhverv, Dansk Erhverv Arbejdsgiver,

Dansk Transport og Logistik, Danske

Busvognmænd, Danske Speditører, DI, DI

Transport, Fagligt Fælles Forbund og International

Transport Danmark.

§ 7 affattes således:

»§ 7. Vejtransportrådets medlemmer udpeges af

transportministeren. Transportministeren udpeger

blandt rådets medlemmer formanden, der skal

have juridisk eller økonomisk uddannelse.

Stk. 2. Rådet drøfter generelle og overordnede

spørgsmål på transportområdet og kommer med

anbefalinger til transportministeren om regulering

Gældende formulering

Stk. 2.

Transportministeren udpeger blandt rådets

medlemmer formanden, der skal have juridisk eller

økonomisk uddannelse.

Stk. 3.

For formanden og de øvrige medlemmer

beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Rådet drøfter generelle og overordnede

spørgsmål på transportområdet og kommer med

anbefalinger til transportministeren om regulering

af rammevilkårene for transporterhvervet.

Lovforslaget

af rammevilkårene for transporterhvervet.

Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler

om Vejtransportrådet, herunder om udpegning af

medlemmer og antallet af disse, suppleanter for

nævnets formand og øvrige medlemmer m.v.«.

§2

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.

1050 af 12. november 2012, som ændret ved § 2

i lov nr. 1639 af 26. december 2013, § 10 i lov

nr. 742 af 1. juni 2015, § 2 i lov nr. 746 af 1. juni

2015, § 4 i lov nr. 710 af 8. juni 2017 og § 44 i

lov nr. 1538 af 19. december 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 9.

---

§ 9, stk. 3 og 4, affattes således:

Stk. 3.

En virksomhed, der er etableret i et andet

»Stk. 3. En virksomhed, der er etableret i et andet

land end Danmark, og som er godkendt som

chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2, skal chaufførvikarvirksomhed i henhold til stk. 2, skal

følge bestemmelser om løn, overarbejde,

opfylde betingelserne i § 18, stk. 2, når chaufføren

feriepenge og pension i gældende danske kollektive er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk

overenskomster for chauffører, når chaufføren er indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring

udlejet til kørsel på dansk område med et dansk

af flere end ni personer føreren medregnet.

indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter

af flere end ni personer føreren medregnet.

påbud fra transportministeren indsende

Stk. 4.

Den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter

dokumentation for, at virksomheden er omfattet af

påbud fra transportministeren indsende

en overenskomst omfattet af § 18, stk. 2, eller

dokumentation for overholdelse af, at den følger

indsende dokumentation for, at virksomheden

bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og følger et omkostningsniveau som ikke afviger

pension i gældende danske kollektive

entydigt og væsentligt fra det samlede

overenskomster for chauffører, jf. stk. 3.

omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og

arbejdsvilkår, der findes i en overenskomst

omfattet af § 18, stk. 2, nr. 1.«.

§ 18.

---

§ 18, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Indehaveren af en tilladelse til

vognmandsvirksomhed efter § 1, stk. 1, skal enten

Gældende formulering

Stk. 2.

Indehaveren af en tilladelse til

vognmandsvirksomhed skal følge de bestemmelser

om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i

de pågældende kollektive overenskomster.

Stk. 3.

Tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra

transportministeren indsende dokumentation for,

at virksomheden følger de bestemmelser om løn-

og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de

pågældende kollektive overenskomster.

Stk. 4.

Tilladelsen skal udnyttes af den virksomhed,

der har opnået denne, og den kan hverken helt

eller delvis overgå til andre.

Stk. 5.

Offentlige myndigheder skal efter

anmodning give Trafikstyrelsen enhver oplysning

om motorkøretøjers registreringsforhold.

Lovforslaget

følge et omkostningsniveau som ikke afviger

entydigt og væsentligt fra det samlede

omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og

arbejdsvilkår, der findes i de kollektive

overenskomster for chauffører, der er indgået af de

på buskørselslovens område mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder

på hele det danske område, eller

være omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis

faglige gyldighedsområde dækker arbejde under

den i buskørselslovens § 1, stk. 1, nævnte tilladelse,

og som er indgået af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, som gælder på

hele det danske område.

Stk. 3. Transportministeren kan indsamle og

behandle oplysninger fra Eindkomst, når det er

nødvendigt af hensyn til udførelsen af sit tilsyn,

herunder til identifikation af tilladelsesindehavere

til brug for målretning af tilsynet.

Stk. 4. Tilladelsesindehaveren skal efter påbud fra

transportministeren indsende dokumentation for,

at virksomheden er omfattet af en overenskomst

omfattet af stk. 2, eller indsende dokumentation

for, at virksomheden følger omkostningsniveauet i

de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der

findes i en overenskomst omfattet af stk. 2, nr. 1.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 18 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I sager efter stk. 1 og 2, hvor en af

Stk. 3. I sager, hvor en af overenskomstparterne

overenskomstparterne eller begge

eller begge overenskomstparter udtaler, at

overenskomstparter udtaler, at bestemmelserne

bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og

om løn- og arbejdsvilkår, jf. § 18, stk. 2, i de

pension, jf. § 9, stk. 3, og bestemmelser om løn- og

pågældende kollektive overenskomster for

arbejdsvilkår, jf. § 18, stk. 2, i de pågældende

chauffører, ikke er fulgt, hører transportministeren

kollektive overenskomster for chauffører ikke er

overenskomstnævnet, jf. § 6 b i lov om

fulgt, hører transportministeren

godskørsel.«.

overenskomstnævnet, jf. § 6 b i lov om

godskørsel.«

§ 18 a.

---

§3

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017 som

ændret ved lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 9, stk. 1, nr. 9

ændres »jf. lovens § 3, stk. 7,

og« til: »jf. lovens § 3, stk. 7.«.

§ 9, stk. 1, nr. 10

ændres »jf. lovens § 3, stk.

7.« til: »jf. lovens § 3, stk. 7, og«.

§ 9.

For Arbejdsretten indbringes sager om

---

8) vægring omfattet af § 32,

9) hvorvidt de i § 3, stk. 5, i lov om vikarers

retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

m.v. anførte betingelser er opfyldt, jf. lovens §

3, stk. 7, og

10) hvorvidt de anførte betingelser i

ferielovens § 3, stk. 3-5, er opfyldt, jf. lovens

§ 3, stk. 7

§ 9, stk. 1,

indsættes som

nr. 11:

»11) hvorvidt en overenskomst er indgået af de

mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark og er gældende på hele det danske

område, jf. § 6, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om

godskørsel og § 18, stk. 2, i lov om buskørsel.«.

§ 9

indsættes som

stk. 8:

»Stk.

Sager efter stk. 1, nr. 11, kan indbringes

for Arbejdsretten af en virksomhed eller af en

lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der

har en konkret og aktuel interesse i den

pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.«.

§4

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018,

foretages følgende ændringer:

I § 1 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Kapitel 4 a finder anvendelse i situationer,

hvor virksomheder udfører cabotagekørsel med

gods, såfremt køretøjets samlede totalvægt

overstiger 3500 kg., buscabotagekørsel eller

vejdelen af kombineret transport i Danmark.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

2. I § 7 b indsættes som nyt stykke:

Gældende formulering

Lovforslaget

»Stk. 2. Levering af en tjenesteydelse i form af

vejtransport af gods eller passagerer er ikke

omfattet af anmeldelsespligten i § 7 a, stk. 1-3. Ved

cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets

samlede totalvægt overstiger 3500 kg.,

buscabotagekørsel og vejdelen af kombineret

transport finder reglerne i kapitel 4 a anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3

Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Vilkår for udenlandske virksomheder, der udfører

cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets

samlede totalvægt overstiger 3500 kg,

buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret

transport i Danmark

§ 8 c. En udenlandsk virksomhed, der udfører

cabotagekørsel med gods, såfremt køretøjets

samlede totalvægt overstiger 3500 kg,

buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret

transport i Danmark, og som er arbejdsgiver for

den chauffør, som foretager kørslen, skal for

udførelsen af dette arbejde betale chaufføren en

timeløn, der som minimum svarer til den timesats,

som er fastsat i medfør af stk. 2.

Stk. 2. Transportministeren fastsætter efter

inddragelse af arbejdsmarkedets parter nærmere

regler om den timesats, som chaufføren som

minimum skal oppebære efter stk. 1. Timesatsen

fastsættes på baggrund af relevante

lønbestemmelser i de af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter indgåede landsdækkende

overenskomster, der skal lægges til grund i medfør

af godskørselslovens § 6, stk. 3, nr. 1, eller

buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1.

§ 8 d. En udenlandsk virksomhed, der er omfattet

af § 8 c, stk. 1, skal senest samtidig med, at kørslen

påbegyndes, anmelde kørslen hos

Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal ske efter lov

om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse

oplysninger hos Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere

Gældende formulering

Lovforslaget

regler om, hvilke oplysninger der skal anmeldes

efter stk. 1, og om muligheden for at ændre heri,

samt om adgang til de anmeldte oplysninger.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om,

hvordan anmeldelse af oplysninger efter stk. 1 skal

ske i styrelsens it-system og brugen af dette

system.

§ 8 e. Tilsynet med overholdelsen af

aflønningskravet efter § 8 c og anmeldelsespligten

efter § 8 d varetages af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2. Enhver udenlandsk virksomhed, der er

omfattet af 8 c, stk. 1 skal efter anmodning give

Færdselsstyrelsen de oplysninger, der er

nødvendige for, at Færdselsstyrelsen kan varetage

kontrollen med aflønningskravet efter § 8 c og

anmeldelsespligten efter § 8 d.

Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger

om den udenlandske transportvirksomhed fra

andre landes myndigheder, hvis oplysningerne er

relevante for kontrollen med aflønningskravet efter

§ 8 c eller anmeldelsespligten efter § 8 d.

Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere

regler om, hvilken dokumentation der skal

medbringes under kørslen i Danmark og forevises

på forlangende i forbindelse med

Færdselsstyrelsens kontrol af aflønningskravet

efter § 8 c og kontrol med anmeldelsespligten efter

§ 8 d, samt om bødestraf for manglende opfyldelse

af disse krav om dokumentation.

§ 8 f. Efterkommer en virksomhed ikke en

anmodning om oplysninger efter § 8 e, stk. 2, kan

Færdselsstyrelsen give pålæg om, at oplysningerne

skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge

daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og

indtil pålægget efterkommes.

Stk. 2. Klager over eller indbringelse for

domstolene af påbud efter § 8 e, stk. 2, eller og

pålæg af daglige tvangsbøder efter stk. 1 kan ikke

tillægges opsættende virkning.

§ 8 g. Færdselsstyrelsen har, hvis det skønnes

nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til papirer

m.v., herunder også materiale, der opbevares i

Gældende formulering

Lovforslaget

elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger,

der er nødvendige til brug for kontrol i henhold til

§ 8 c i denne lov.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Transportministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 10 a.

Med bøde straffes den, der på følgende

måder overtræder lovens bestemmelser:

----

Efter § 10 a, stk. 1, nr. 3, indsættes:

Stk. 2.

Overtrædelser efter stk. 1, nr. 2 og 3, straffes

dog ikke, såfremt der er sket korrekt anmeldelse

efter § 7 a.

Stk. 3.

Ved straffens udmåling efter stk. 1 betragtes

det som en skærpende omstændighed, hvis

overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel

for den pågældende selv eller andre, eller hvis

overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.

»4) Undlader at betale chaufføren en timeløn i

henhold til § 8 c, stk. 1.

5) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller

afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter

§ 8 d, stk. 1.«

§ 10 a.

Med bøde straffes den, der på følgende

måder overtræder lovens bestemmelser:

---

Stk. 3.

Ved straffens udmåling efter stk. 1 betragtes

det som en skærpende omstændighed, hvis

I § 10 a, stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 1-3

overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

og 5«.

uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel

for den pågældende selv eller andre, eller hvis

overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.

I § 10 a indsættes som stk. 4:

»Ved straffens fastsættelse efter stk. 1, nr. 4, kan

lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er

opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende

overtrædelse samt overtrædelsens karakter i

øvrigt.«

Gældende formulering

§ 10 d.

Beskæftigelsesministeren kan efter

forhandling med justitsministeren fastsætte regler

om, at Arbejdstilsynet i nærmere angivne sager om

overtrædelser af denne lov og regler udstedt i

medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre

højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan

tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,

hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer

sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden en nærmere angiven frist at betale en bøde

som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

-----

Lovforslaget

I § 10 d, stk. 1, ændres »denne lov og regler

udstedt i medfør af denne lov« til: »denne lovs

kapitel 2 og kapitel 3 a og regler udstedt i medfør

heraf«

I § 10 d indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Transportministeren kan efter forhandling

med justitsministeren fastsætte regler om, at

Færdselsstyrelsen i nærmere angivne sager om

overtrædelser af denne lovs kapitel 4 a og regler

udstedt i medfør heraf, der ikke skønnes at

medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg

kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden

retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden en nærmere angiven frist at betale en

bøde som angivet i bødeforelægget.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Efter § 10 d indsættes:

»§ 10 e. I tilfælde af overtrædelse af §§ 8 c eller 8 d

eller regler fastsat i medfør af § 8 e, stk. 4, kan

politiet tilbageholde et køretøj, med hvilket der er

foretaget kørsel i forbindelse med overtrædelsen.

Stk. 2. Tilbageholdelse kan ske, hvis det er

nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde

og sagsomkostninger eller for at sikre konfiskation,

herunder værdikonfiskation, dog kun indtil de

nævnte beløb er betalt, eller der er stillet sikkerhed

herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder efter

sagens endelige afgørelse, kan der søges

fyldestgørelse i køretøjet. Tilbageholdelse kan dog

ikke ske, hvis den, der har rådighed over køretøjet

Gældende formulering

Lovforslaget

på tidspunktet for tilbageholdelsen, er uberettiget i

besiddelse af dette.

Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser om

beslaglæggelse med henblik på konfiskation finder

tilsvarende anvendelse.«