Tilsynsrådet for tilsynet med a-kasser og kommuner
Formand Henrik Bach Mortensen
Njalsgade 72 A
2300 København S
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære Henrik Bach Mortensen
03. februar 2020
Tak for Tilsynsrådets brev om statusrapporten for tilsynet med a-kasser og
kommuner for 1. halvår 2019.
Jeg er glad for at høre, at der løbende har været en god og konstruktiv dialog mel-
lem STAR og a-kasserne i forbindelse med udmøntningen af det moderniserede
rådighedstilsyn og om resultaterne af det tilsynsværkstøj, der er udviklet.
Der er nu også udviklet en model for tilsynet med jobparate kontanthjælpsmodta-
ger, og jeg vil gerne bakke op at modernisere tilsynet, så der ikke alene kigges på
stikprøver i udvalgte kommuner, men kigges bredere på alle kommuners nøgletal.
Jeg er meget enig i den tilgang til tilsyn, og derfor har jeg også med lovforslaget
L66, der er et led i udmøntningen af
Aftale om mere enkle og skærpede sanktio-
ner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger,
foreslået, at rådighedstil-
synet fra 1. januar 2020 baseres på en tilsynsordning, hvor Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering vil føre tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de ledi-
ges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes
indberetninger af rådighedssanktioner.
Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fra august 2018 gives kommu-
nerne fra den 1. januar 2020 større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsat-
sen. Formålet er at lempe proceskravene, så der gives større frihed til at tilrette-
lægge en individuel indsat ud fra den enkeltes behov. Den øgede kommunale fri-
hed følges af en styrket monitorering og opfølgning på kommunernes indsats.
Med den udvikling, der har været i forhold til Tilsynsrådets virkefelt sammen-
holdt med de nye interesseområder i forbindelse med Aftale om en forenklet be-
skæftigelsesindsats, har det været naturligt og hensigtsmæssigt at styrke den sam-
lede rådgivning om tilsynsspørgsmål, så Tilsynsrådets kompetence udvides til at
omfatte alle aspekter af tilsyn, som udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Rådet kan således fra den 1. juli 2019 rådgive eksplicit i forhold til
tilsynsvinklen på alle de områder, hvor styrelsen udøver tilsyn.
Jeg ser frem til også at drage nytte af rådets rådgivning på disse områder.
J.nr. 19/10635